Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2016 ikke anset klageren for berettiget til lempelse for skat betalt til Tyskland.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren ved skatteberegningen for indkomståret 2016 er berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 1, in fine, jf. artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for den del af den udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1] Limited, [...], der er optjent ved arbejde udført i Tyskland og i tysk territorium, jf. lov nr. 861 nr. af 30. november 1999.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Skattestyrelsen har ved skatteberegningen for indkomståret 2016 ikke godkendt fradrag for bidrag til tysk social sikring.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at fradrag for bidrag til tysk social sikring for indkomståret 2016 godkendes.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

Lempelse

Klageren var i indkomståret 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har siden den 2. januar 2007 været ansat som pilot i det britiske luftfartsselskab [virksomhed1] Limited. Klageren har siden den 1. november 2014, herunder også i det omhandlede indkomstår, været tilknyttet selskabets base i [by1], Tyskland.

Klageren har for indkomståret 2016 opgjort sin udenlandske personlige indkomst til 1.096.014 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens lønsedler for indkomståret 2016 opgjort klagerens indkomst til 1.309.232,59 kr.

England

Klageren havde skattemæssig status som non-resident i England, og han har oplyst ikke at have betalt skat til de engelske myndigheder.

Af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT i en lignende sag fremgår bl.a. følgende:

"A non-resident airline pilot who works for a UK based airline is required to declare their full pay and tax details on the employment pages of their UK Self Assessment Income Tax Return (SAITR), they then enter the proportion of that income that has been earned for duties performed outside of the UK into the "Foreign Earnings Not Taxable in the UK" box on that same SAITR effectively resulting in tax only being charged on income earned within the UK. In instances where tax has already been stopped at source on this income, any such claim within an individual SAITR will result in an overpayment of tax which would then be refunded to the individual.

2. As explained above. A non-resident airline pilot employed by a UK based airline who earns income for duties performed both inside and outside of the UK is only liable to tax in the UK on the proportion of that income that is earned for the duties performed within the UK.

3. Please see above.

4. Amounts declared by a non-resident airline pilot at box 12 “Foreign earnings not taxable in the UK” are treated as income earned for duties performed outside of the UK.

(...)"

Tyskland

Lønnen blev i 2016 udbetalt af [virksomhed1] Limited, [...], og klageren betalte skat af sin fulde indtægt til Tyskland.

Af brev af 27. november 2018 fra Finanzamt [Tyskland] fremgår bl.a. følgende:

” Bestätigung zum Besteuerungsrecht des für die Besteuerung vom Einkommen 2016 in Deutsch-land für Herrn [person1] zuständigen Finanzamt [Tyskland]:

Der Steuerpflichtige hatte 2016 in Dänemark und in Deutschland einen Wohnsitz, so dass nach deutschem einkommensteuerrecht unbeschränkte Steuerpflicht mit dem Welteinkommen besteht und das Doppelbesteuerungsabkommen mit Dänemark anzuwenden ist.

Gemäss Art. 4 Abs. 2 DBADeutschland/Dänemark gilt Dänemark als Ansässigkeitsstaat, da sich hier der Wohnort der Familie befindet.

Für seine Einkünfte aus nichtselbständiger Tätigkeit gemäss § 19EStG als Pilot für eine Betriebsstätte der [virksomhed1] in Deutschland weist Art. 15 Abs. 1 in Verbindung mit Abs. 2 des DBA D/DK dem deutschen Staat das Besteuerungsrecht zu.

Aus Art. 15 Abs. 2 DBO D/DK ergibt sich ein Besteuerungsrecht des Ansässigkeitsstaates Dänemark nur, wenn die Bedingungen der Buchstaben a-c des Abs. 2 kumulativ erfüllt sind.

Dies ist jedoch nicht der Fall, da der aber Arbeitslohn von einer Betriebsstätte in Deutschland gezahlt wird.

Danach ergibt sich, da eine Tätigkeit für eine Betriebsstätte in Deutschland ausgeübt wird, aus dem allgemeinen Grundsatz des Art. 15 Abs. 1 Satz 2 DBA D/DK das Besteuerungsrecht für den Vertragsstaat Deutschland.

Es kann daher bescheinigt werden, dass die Besteuerung des gesamten Arbeitslohnes in Deutschland zurecht erfolgt ist.”

Social sikring

Det fremgår af en A1 blanket fra de tyske myndigheder, at klageren fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 var omfattet af tysk social sikring.

Bidrag til social sikring fremgår af klagerens lønsedler fra [virksomhed1] og skatteopgørelsen for indkomståret 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har gennemgået grundlaget for din skat for 2016.

Resultatet er, at vi ændrer din skattepligtige indkomst med i alt 202.161 kr. og, at vi ikke godkender exemptionlempelse af din udenlandske indkomst eller creditlempelse for betalt skat.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Selvangivet lønindkomst til beskatning i udlandet godkendes ikke -1.096.014 kr.

Indkomst til beskatning i Danmark sættes til 1.309.232 kr.

Lempelse for udenlandsk indkomst, eller betalt skat til udlandet

godkendes ikke, og sættes derfor til 0 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent godkendes ikke 6.000 kr.

(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligt og ligningsfrist

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og § 1 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 er personer med indkomst fra udlandet ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Personer med indkomst fra udlandet er dermed omfattet af den 3 årige ligningsfrist.

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2016 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet i hele 2016.

2. Indkomstopgørelse

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her

fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Indkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal svares arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

Derfor skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2016 lagt de fremlagte lønsedler til grund. Den samlede indkomstopgørelse kan ses i bilag 1.

Din indkomst for 2016 bliver derfor sat op med i alt 213.218 kr. fra 1.096.014 kr. til 1.309.232 kr.

3. Lempelse

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

3.4.1. Skattestyrelsens begrundelse

3.4.1.1.Storbritannien

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. 4, kan løn optjent i forbindelse med arbejde ombord på fly i international trafik kun beskattes i det land, hvor flyselskabet er hjemmehørende under forudsætning af, at der i dette land er skattepligt for arbejdet.

Løn optjent i Storbritannien uden skattepligt i Storbritannien er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk. 1, og er dermed skattepligtig til Danmark.

Landsskatteretten har i sin begrundelse i afgørelser i lignende sager henvist til et svar fra de engelske skattemyndigheder af 5. august 2015, og udtaler følgende:

”Det må på baggrund af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT lægges til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britisk territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde uden for britisk territorium, ikke er skattepligtigt til England, i henhold til interne britiskeskatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.”

Du skal derfor beskattes i Danmark af den del af din indkomst for 2016 fra [virksomhed1] Ltd., som ikke er skattepligtig i Storbritannien.

Danmark skal efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra f indrømme et fradrag i den danske indkomstskat svarende til den del af indkomstskatten der vedrører den andel af din indkomst, som er skattepligtig i Storbritannien.

Du har ikke indsendt dokumentation for, at Storbritannien har beskatningsretten til en del af din indkomst. Der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes lempelse for den andel af din indkomst, der hidrører fra arbejde udført i Storbritannien.

3.4.1.2.Tyskland

Din rådgiver har den 31. august indsendt brev fra Finanzamt [Tyskland] af den 27. november

2018 vedrørende dig og din ægtefælle. Af brevet fremgår det, at Finanzamt [Tyskland] er af den opfattelse, at Tyskland har beskatningsretten til hele lønindkomsten hidrørende fra [virksomhed1]s faste driftssted i Tyskland.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, at løn optjent for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes i Danmark, medmindre arbejdet er udført i Tyskland. Hvis arbejdet er udført i Tyskland, kan lønnen for dette arbejde beskattes i Tyskland.

Det fremgår også af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2 at uanset bestemmelserne i stk. 1, kan løn, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer for arbejde udført i Tyskland, kun beskattes i Danmark såfremt alle nedenstående betingelser overholdes.

a) Arbejdet er udført i Tyskland i en eller flere perioder der tilsammen ikke overstiger 183 dage i kalenderåret 2016, og

b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Tyskland, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i Tyskland.

Vi er af den opfattelse, at arbejdet om bord på et fly i international trafik ikke kan betragtes som arbejde udført i et land. Arbejdet er i sin natur udført imellem lande. Beskatningsretten for vederlag for arbejde om bord på fly i international trafik er reguleret som en undtagelse til andet arbejde i OECDs modeloverenskomst. Vi er af den opfattelse, at arbejdet om bord på et fly i international trafik er reguleret særskilt i OECDs modeloverenskomst, netop fordi det ikke kan betegnes som arbejde udført i et land. Var det udført i et land, var der ikke behov for den særlige ”flyregel”.

Både dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland af den 22. november 1995 har en særskilt bestemmelse for beskatningsretten til arbejde udført om bord på fly i international trafik.

Din arbejdsgiver, [virksomhed1] Ltd. er hjemmehørende i Storbritannien, og din løn betales af det engelske luftfartsselskab [virksomhed1] Ltd.

Du har ikke indsendt dokumentation for, at du har udført arbejde i Tyskland i en eller flere perioder i 2016 der tilsammen overstiger 183 dage.

Du har heller ikke fremsendt oplysninger, som dokumenterer, at vederlaget, som du modtager for dit arbejde i [virksomhed1] udredes af et fast driftssted som [virksomhed1] har i Tyskland. Vi skal i den forbindelse bemærke, at vi opfatter teksten i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland af den 22. november 1995 artikel 15, stk. 2, c) således, at vederlaget regnskabsmæssigt skal belaste et fast driftssted særskilt, og ikke direkte og udelukkende flyselskabet, som er hjemmehørende i Storbritannien.

Vi anser på baggrund af det ovenstående anførte ikke din base i [Tyskland] Lufthavn for at være et fast driftssted i relation til arbejde udført om bord på et fly i international trafik.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland af den 22. november 1995 artikel 15, stk. 1 jf. stk. 2 har beskatningsretten til den del af din løn, der er optjent ved arbejde for [virksomhed1] Ltd.

Da Danmark, efter Skattestyrelsens opfattelse, har beskatningsretten til din løn, er du ikke berettiget til lempelse efter artikel 24, stk. 2, litra f i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, og der kan derfor ikke indrømmes lempelse for betalt skat i Tyskland.

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

4.4.1. Skattestyrelsens bemærkninger til din rådgivers bemærkninger af den 17. oktober og 30. november 2018

Det er fortsat vores opfattelse med henvisning til Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11., at fradrag for betalt social sikring kræver fremlæggelse af en A1-blanket. Der er fortsat ikke indsendt en A1-blanket vedrørende obligatorisk social sikring i Tyskland. Vi kan derfor ikke indrømme fradrag for betalt social sikring.

4.4.2. Skattestyrelsens begrundelse

Ifølge ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation for, at du er omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet, fremlægges en A1 blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Du har ikke indsendt en A1 blanket, og vi kan derfor ikke godkende fradrag for betalt social sikring for indkomståret 2016. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i hvad du skal gøre for at få en A1 blanket eller tilsvarende.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 29. marts 2019 ophæves som ugyldig, og at han for indkomståret 2016 er berettiget til exemptionslempelse for skat betalt i Tyskland.

Klageren har endvidere gjort gældende, at et betalingskrav til hans tidligere ægtefælle ændres eller bortfalder.

Klageren har bl.a. anført følgende i klagen:

”Jeg skal hermed indgive min klage over afgørelse af 29. marts 2019 om ændring af skat for indkomståret 2016, idet jeg samtidig anmoder om, at afgørelsen ændres eller tilsidesættes som ugyldig pga. manglende iagttagelse af flere garantiforskrifter samt øvrige mangler i afgørelsen:

1. Manglende overholdelse af officialprincippet:

2. Kompetencemangel:

3. Hjemmelsmangel – samt manglende overholdelse af lighedsgrundsætningen:

4. Uklar/forkert regelanvendelse og begrundelse.

5. Manglende overholdelse af proportionalitetsprincippet

Inden jeg nedenfor skal uddybe mine klagepunkter, henledes opmærksomheden på, at det er meget vanskeligt at gøre dette præcist, idet afgørelsens subsumption forekommer at hvile på en noget abstrakt sammenhæng og anvendelse af såvel sagens faktum, som de retligt relevante fakta og regler, hvilket får resultatet/retsfølgen i afgørelsen til at fremstå urigtig og vanskelig at kommentere konkret. Idet jeg antager, at der er grund til at forvente, at klageinstansen tilsidesætter afgørelsen, vil jeg begrænse mig til at tilkendegive mine overordnede kommentarer, og overlade den retlige oplysning af sagen til Skatteankestyrelsen.

Dog forbeholder jeg mig retten til en senere uddybning af klagepunkterne, dersom Skatteankestyrelsen ikke er enig i anførte kritikpunkter.

Jeg står meget gerne til rådighed for dialog og afklaring af eventuelle spørgsmål min klage måtte foranledige. Jeg skal bede om, at en dialog foregår skriftligt af hensyn til kompleksiteten på området, dokumentations- og opfølgningsmulighed, samt drøftelse med juridisk bistand.

Mine bemærkninger til ovenstående klagepunkter:

Ad 1. Manglende overholdelse af officialprincippet.

Skattestyrelsen har undladt at oplyse retsgrundlaget tilstrækkeligt, f.eks. går afgørelsen direkte imod Skatteministeriets Departementets afgørelse TfS 1998, 439, hvor Skatteministeriet utvetydigt angiver, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem en bopæls- og arbejdsstat ikke kan have betydning for, om en arbejdsgiver i et tredjeland har fast driftssted i arbejdsstaten, jf. nærmere under bemærkningerne til pkt. 2 og 4.

Skattestyrelsen har undladt at oplyse sagen tilstrækkeligt gennem oplysning og dialog med de tyske skattemyndigheder, trods krav herom i dansk/tysk DBO, jf. art. 29, stk. 2, samt kap. 5 om Bistand i skattesager og beskyttelse af skatteydere, jf. bl.a.: ”Sådan bistand skal også omfatte fastsættelse og anden foranstaltning til fordel for skatteyderen så vel som til undgåelse af dobbeltbeskatning. Dette skal i særdeleshed gælde for samtidige foranstaltninger truffet af skattemyndighederne. Hvis foranstaltninger til bistand medfører dobbeltbeskatning, skal den undgås ved gensidig aftale efter artikel 43.”

Dette er undladt til trods for, at Skattestyrelsen har oplysninger om, at der er betalt tysk kildeskat af min løn – tilbageholdt og betalt af [virksomhed1] til den tyske stat. Derudover har jeg betalt lovpligtige sociale bidrag i Tyskland. Skattestyrelsen har derudover modtaget en erklæring fra Finanzamt i [by1] om på hvilket grundlag, den Tyske stat har modtaget min skatteindbetaling fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for min betaling af sociale bidrag i Tyskland, men har uden dokumentationsfrist afgjort sagen, før jeg har modtaget dokumentationen fra de tyske myndigheder.

Ad 2. Kompetencemangel

Danmark har ikke saglig kompetence til at bestemme skatteforhold mellem to andre stater – endda underkende det vedtagne mellem disse stater i medfør af disse andre staters indbyrdes dobbeltbeskatningsoverenskomster og nationale lovgivninger.

Derudover fremgår det af afgørelsens side 4-5 punkt 3.4.1.2, at Skattestyrelsen i Danmark lægger til grund, at [virksomhed1] ikke har et fast driftssted i [by1].

Danmark er heller ikke tillagt saglig kompetence til at afgøre, om et engelsk selskab har fast driftssted i Tyskland – endsige omgøre de tyske skattemyndigheders afgørelse om, at [virksomhed1] har et fast driftssted i [by1].

I den tidligere modtagne afgørelse af SKAT af 23. november 2016 i min skattesag, som har været gældende for min skattesituation frem til nærværende afgørelse, lagdes det da også korrekt til grund, at ” DBOen mellem Tyskland og UK tillægger Tyskland beskatningsretten, da flyvningerne foregår derfra”, jf. s. 4n i afgørelsen af 23.11.16. Denne tidligere afgørelse fra skat, var således helt i tråd med nævnte afgørelse fra Skatteministeriets Departement i TfS 1998, 439, jf. ovenfor.

Det forekommer ganske overraskende, at Skattestyrelsen uden videre anser sig selv som kompetent til at afgøre andre landes indbyrdes beskatningsret set i lyset af de talrige eksempler og afgørelser, der foreligger, hvor danske skattemyndigheder af andre stater netop er blevet bedt om at oplyse danske skattemyndigheders afgørelser om forhold på dansk territorium vedr. fast driftssted og skatteforhold til andre stater, hvorefter de danske myndigheders afgørelser er lagt til grund i andre staters afklaring af skattesituationer; hvor danske myndigheders afgørelser således har afledte konsekvenser for tredjelande, som må acceptere og anerkende dette.

Man kan ikke helt undgå at tænke på, hvordan Skattestyrelsen ville reagere, hvis det omvendte var tilfældet - at Tyskland mente sig saglig kompetent til at bestemme, at Danmark ikke måtte kræve kildeskat for arbejde udført i Danmark fra et fast driftssted i Danmark i relation til en engelsk virksomhed – fordi Tyskland mente, at de havde beskatningsretten?

Ad 3. Hjemmelsmangel

Tilsidesættelse af forbuddet mod at træffe afgørelse til skade med tilbagevirkende kraft kræver klar lovhjemmel.

I Skattestyrelsen afgørelse af 29.3.2019 er begge disse regler overtrådt. Der er tilsyneladende sket en væsentlig praksisændring siden afgørelsen af 23. november 2016 til afgørelsen af 29. marts 2019, en ændring som man ifølge sidstnævnte afgørelse yderligere bestemmer skal gælde med 3 års tilbagevirkende kraft.

Afgørelsen af 29. marts 2019 er til skade med tilbagevirkende kraft, konsekvensen ”til skade” er, at jeg skal betale knap 100 % af min løn i skat (krævet dansk skat, tysk skat indeholdt og betalt til den tyske stat af arbejdsgiver samt betalt lovpligtigt socialt bidrag i Tyskland).

Der foreligger ikke klar og tydelig hjemmel til at kunne træffe sådan afgørelse. Det bemærkes i denne forbindelse at Skattestyrelsen i nærværende afgørelse side 2ø., pkt. 1.3-1.4, gør gældende, at hjemlen til dette findes i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sammenholdt med tilhørende bekendtgørelser om den 3-årige ligningsfrist.

Det skal derfor understreges, at den 3-årige ligningsfrist alene giver hjemmel til at ændre skatteansættelsen med tilbagevirkende kraft, hvis der er faktiske eller retlige ændringer, der ikke har været skattemyndigheden bekendt tidligere. Skatteforvaltningslovens § 26, giver derimod ikke hjemmel til at foretage en fortolknings- og praksisændring til skade med tilbagevirkende kraft fsva. afklaring af selve beskatningsretten. Dette ville selvsagt være en omgåelse af de forvaltningsretlige forbud vedr. tilbagevirkende kraft og ville skabe en uhensigtsmæssig og utilsigtet usikker retstilstand med uoverskuelige konsekvenser for personer og selskaber til følge.

Der har i min sag ikke været nogen ændringer, hverken fsva. mine forhold, arbejdsgivers eller skatteretligt fra indkomståret 2015, hvor man har lempet efter exemptionsmetoden og til indkomståret 2016, hvor man nu har afgjort, at jeg slet ikke skal lempes, men i stedet betale fuld dansk skat, fuld tysk skat samt fuldt socialt bidrag i Tyskland.

Afgørelsen er med andre ord en fuldstændig afskæring af den retssikkerhed, der forudsættes at eksistere efter både lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at træffe afgørelse til skade med tilbagevirkende kraft.

Hjemlen § 26, stk. 1, der henvises til, er således ikke en ”klar og tydelig” hjemmel til at ændre min skat med 3 års tilbagevirkende kraft.

Ad 4. Uklar/forkert regelanvendelse og begrundelse

Jeg skal overlade det til Skatteankestyrelsen at afklare og forklare sammenhængen i det retslige grundlag i modtagne afgørelse, da Skatteankestyrelsen uden tvivl er mere kompetent til dette end jeg. Jeg formår ikke at gennemskue sammenhængen i afgørelsens retsgrundlag, og hvordan denne fører til afgørelsens resultat. Jeg er desværre derfor, som allerede antydet ovenfor, ikke i stand til at kommentere alle klagepunkterne til dette afsnit præcist. Jeg vil derfor kun kommentere enkelte dele af afgørelsens retlige grundlag, hvorfor dette ikke skal tages til indtægt for en udtømmende opremsning af mine klagepunkter vedr. afgørelsens begrundelse.

Det skal indledningsvist anføres, at jeg forholder mig undrende overfor, at der flere steder i afgørelsen står, at der er oplysninger eller dokumentation, man har manglet fra min side. Den eneste dokumentation, jeg har tilkendegivet ikke at imødekomme er vedr. de 183 arbejdsdage, jf. herom nedenfor. Derudover afventer jeg stadig en såkaldt A1 formular fra de tyske myndigheder vedr. indbetalte sociale bidrag. Skattestyrelsen afventede ikke denne, efter at have bedt mig om denne dokumentation, før man traf afgørelse – Skattestyrelsen havde ikke oplyst om eventuelle frister for dokumentationen.

Jeg vil derfor understrege, at såfremt Skatteankestyrelsen vurderer at mangle oplysninger i sagen, står jeg naturligvis til rådighed.

Som gjort gældende ovenfor, er Danmark ikke tillagt saglig kompetence til at afgøre skattesituationen mellem Storbritannien og Tyskland, jf. bl.a. Skatteministeriets departement i TfS 1998, 439. Det kan bl.a. ud fra denne afgørelse udledes, at det for min situation vil være dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland samt disse staters nationale lovgivning, der er afgørende for resultatet vedr. de beskatningsmæssige forhold, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Storbritannien og Danmark ikke kan have betydning for om en arbejdsgiver i Storbritannien har fast driftssted i Tyskland; dette afgøres alene i forholdet og DBO’en mellem Storbritannien og Tyskland.

Det korrekte retsgrundlag i min sag er herefter DBO’en mellem Tyskland og Danmark samt disse staters nationale lovgivning.

Den i afgørelsen nævnte ”flyregel” finder ikke anvendelse allerede fordi ”foretagendets virkelige ledelse” ikke ”har sit sæde” i nogen af de ”kontraherende stater”, jf. ordlyden i art. 15, stk. 3. Sagen skal derfor afgøres ihht. art. 15, stk. 1, jf. stk. 2.

Helt afgørende bliver det derfor ihht. art. 15, stk. 1, jf. stk. 2, litra c, om [virksomhed1] har et fast driftssted i [by1]. Da de tyske skattemyndigheder har fastslået, at arbejdet udføres fra et fast driftssted, er de 183 dage ikke relevante, idet de tre betingelser i art. 15, stk. 2, litra a-c er ”eller betingelser”.

Tyskland og England - som har den saglige kompetence - er enige om, at [virksomhed1]s baser i Tyskland er faste driftssteder, og at Tyskland har beskatningsretten i deres indbyrdes forhold.

Dette skal således lægges til grund af de danske skattemyndigheder.

At [virksomhed1] har et fast driftssted i [by1], hvorfra jeg arbejder, er således afgørende for, at beskatningsretten af min indkomst tilfalder Tyskland i medfør af DBO’en mellem Danmark og Tyskland, jf. art. 15, stk. 1, jf. stk. 2, litra c.

Danmark skal derfor lempe efter exemptionsmetoden ihht. DBO’ens art. 24, stk. 2, litra f og g, som finder anvendelse, fordi jeg efter reglerne i Den Europæiske Unions forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten og derfor betaler sociale bidrag i Tyskland.

Som nævnt afventer jeg stadig den såkaldte A1 formular fra Tyskland vedr. dokumentation for indbetalingerne af sociale bidrag. Såfremt man vurderer at denne er nødvendig for en korrekt afgørelse af sagen, anmoder jeg om, at denne dokumentation naturligvis afventes før ny afgørelse træffes. Skattestyrelsen er forelagt oplysninger i form af lønsedler om tilbageholdt og indbetalt tysk skat af arbejdsgiver.

Skattestyrelsen har desværre ikke vurderet, at det var hverken relevant eller nødvendigt at oplyse, hvilket spørgsmål, det er, der her er besvaret af de engelske skattemyndigheder. Jeg må dog, mit uoplyste grundlag til trods, konstatere, at ”lignende sager” er det ikke. Bl.a. er der øjensynligt tale om sager, hvor DBO’en mellem Danmark/Storbritannien finder anvendelse; alligevel fremgår det, at Landsskatteretten vurderede, at art. 15, stk. 4 ikke fandt anvendelse trods arbejde ombord på fly, men at sagerne skulle afgøres ihht. art. 15, stk. 1.

Jeg må til gengæld anerkende, at jeg på denne henvisning kan forstå, at SKAT, i det man vurderer som ”lignende sager”, har været i dialog med relevante myndigheder i andre stater, og herved opfyldt kravet om dette i DBO’erne; hvilket så får mig til at undres over, at man med lighedsprincippet in mente ikke har søgt samme afklaring og dialog i min sag, før man mente sig i stand til at træffe afgørelse – en afgørelse der Skattestyrelsen bekendt fører til fuld dobbeltbeskatning af min indkomst.

Ad 5. Manglende overholdelse af proportionalitetsgrundsætningen

Indledningsvis skal jeg ganske kort redegøre for, hvad afgørelsen og opkrævningen på 703.089 kr. betyder.

Jeg skal betale ca. 100 % af min indkomst fra 2016 i skat og sociale bidrag.

Af de ca. 0 kr. jeg herefter har til rådighed af min løn fra 2016, skal jeg udover de almindelige budgetterede udgifter og leveomkostninger i Danmark også betale for lejligheden i [by1], som jeg boede i for at kunne passe mit arbejde, rejseudgifter frem og tilbage ca. en gang om ugen mellem mit hus og familie i Danmark, samt udgifter til bil i [by1], for at være i stand til at udføre mit arbejde på skæve tider uden muligheder for offentlig transport.

Opmærksomheden henledes på, at en afgørelse i medfør af proportionalitetsprincippet ikke må være ”urimelig byrdefuld”.

Jo mere byrdefuld en afgørelse er for modtageren, jo større krav stilles der til grundlaget for og rigtigheden af afgørelsen – hjemmel, oplysning, formål m.m.

Der er her tale om forholdet mellem at inddrive den skat, der tilkommer den danske stat men undgå dobbeltbeskatning af borgere.

Som Skatteministeren udtalte i 2015: ”dobbeltbeskatningsoverenskomster handler om fordelingen af beskatningsretten. Ellers risikerer man dobbeltbeskatning. Dobbeltbeskatningsoverenskomster handler også om at skabe skattemæssig forudsigelighed”.

Formålet er altså at forhindre dobbeltbeskatning og diskrimination men samtidig også forhindre dobbelt ikke-beskatning.

Da min oplysning af sagen fra den vinkel imidlertid næppe lader sig gøre uden at komme til at fremstå mere værdiladet end juridisk, samt da det i denne del af sagsbeskrivelsen er hensigtsmæssigt også at inddrage ”lignende sager”, og derfor i beskrivelsen medtage mange danske piloters situationer under ét, er det min vurdering, at en sådan beskrivelse ikke har en oplagt placering i nærværende klageskrivelse.

Jeg har derfor valgt at indsætte beskrivelsen som bilag (bilaget er indsat i forlængelse af denne klageskrivelse), så kan Skatteankestyrelsen vurdere relevansen for sagen og medtage de oplysninger, der herefter skønnes nødvendige for sagens tilstrækkelige oplysning i relation til proportionalitetsbetragtninger.

Mine anmodninger:

Jeg forventer, at den afledte konsekvens, afgørelsen har haft for min tidligere ægtefælle, [person2], [...], i form af ændret årsopgørelse med et krav på betaling af omtrent 48.000 kr., automatisk ændres/bortfalder, dersom afgørelsen vedr. min skattesituation tilsidesættes eller ændres. Såfremt jeg skal foretage mig noget særskilt i denne anledning (udover at søge om henstand), beder jeg om at blive vejledt om dette.

(...)”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har fastholdt afgørelsen, herunder dens gyldighed.

Skattestyrelsen har bl.a. fremsat følgende bemærkninger:

”(...)

Denne sag drejer sig primært om, hvorvidt skatteyder kan få lempelse for betalt skat i Tyskland.

Landsskatteretten har tidligere truffet afgørelse vedrørende skatteyders indkomstforhold for 2014. Se sagsnr. [...], dateret 24. november 2017. Den nu påklagede afgørelse er en opfølgning på Landsskatterettens afgørelse.

Det er fortsat vores opfattelse, at de internationale dobbeltbeskatningsaftaler omkring beskatning af flyvende personel i international lufttrafik ikke kan sættes ud af kraft ved at påberåbe sig beskatning efter andre bestemmelser (fast driftssted) end flybestemmelserne.

Det skal endvidere bemærkes, at de internationale aftaler bygger på den teori, at beskatningsretten til lønindtægter placeres samme sted som lønudgiften fratrækkes (i arbejdsgivers regnskab). Det er oplyst, at skatteyders arbejdsgiver ikke indgiver selvangivelse til Tyskland. Der kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke være tale om at skatteyder udfører arbejde i Tyskland fra et fast driftssted og/eller filial, som dette begreb skal forstås efter dansk skatteret herunder dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre stater, i dette tilfælde henholdsvis Tyskland og Storbritannien.

Skatteyder er omfattet af globalindkomstprincippet efter statsskattelovens § 4.

Manglende overholdelse af officialprincippet

Det er vores opfattelse, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse i sagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at der er søgt at indhente materiale fra skatteyder, og at der i denne forbindelse er indrømmet flere fristudsættelser. Sagen er startet ved materialeindkaldelse af 2. juli 2018. Afgørelsen er truffet 29. marts 2019.

Skatteyder har mulighed for at indgive anmodning om iværksættelse af en MAP-sag (Mutual Agreement Procedure). Det skal hertil bemærkes at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at indhente materiale hos udenlandske myndigheder, som skatteyder mener er relevante, men som skatteyder ikke selv fremlægger.

Med hensyn til fradrag for social sikring kan det oplyses, at der ikke (direkte) er selvangivet fradrag. Fradraget er muligvis selvangivet indirekte, forstået på den måde, at skatteyders lønindtægt er selvangivet beløb efter at have fratrukket udgifter til betalt social sikring.

Skattestyrelsen har i agterskrivelse 18. oktober 2018 gennemført en regulering af skatteyders lønindkomst. Der er således ikke foretaget en regulering af skatteyders indkomsts med ikke godkendte fradrag for sociale bidrag. Derimod er der gennemført en regulering af indkomsten med ikke selvangivet lønindtægt. I forbindelse med reguleringen af lønindkomsten blev skatteyder gjort opmærksom på, at hvis han mener at være berettiget til fradrag for obligatoriske sociale bidrag, skulle han fremsende en blanket A1 som dokumentation for, at han i det pågældende indkomstår var omfattet af obligatorisk social sikring i udlandet. Der var givet standardfrist i agterskrivelsen for at fremkomme med indsigelse, og herudover to gange givet udsættelse med at fremkomme med indsigelse. Skatteyder har således siden oktober 2018 været bekendt med Skattestyrelsens krav til dokumentation for at få fradrag for obligatorisk social sikring i udlandet.

Hvis skatteyder på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af den udbedte blanket A1 fra den kompetente myndighed i udlandet, har han mulighed for at anmode om genoptagelse.

Kompetencemangel

Skattestyrelsen træffer afgørelser om opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst, baseret på danske regler herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster som Danmark har indgået med andre stater. Udenlandske regler kan således ikke lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og/eller skatteberegningen i Danmark. Skatteyder er omfattet af globalindkomstprincippet.

Hjemmelsmangel

Der er efter Skatteforvaltningens opfattelse ikke tale om en skærpelse af praksis.

SKATs afgørelse af 23. november 2016 er forkert og en begunstigende forvaltningsakt. Vi har imidlertid ikke fundet anledning til at tilbagekalde afgørelsen, efter at vi i november 2017 (som følge af Landsskatterettens afgørelse for 2014) bliver opmærksomme på fejlen vedrørende 2015.

Det skal hertil bemærkes, at vi ikke mener, at skatteyder kan støtte ret på et forventningsprincip, idet skatteyder ikke har indrettet sig efter den fejlagtige afgørelse.

Lighedsgrundsætningen kan ikke bruges som begrundelse for at påberåbe sig indholdet af en urigtig afgørelse vedrørende et tidligere indkomstår.

Uklar/forkert regelanvendelse og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det klart fremgår af den påklagede afgørelse, at der ikke kan godkendes lempelse vedrørende betalt skat i Tyskland, og at vores afgørelse er truffet på baggrund af dansk skatteret, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark her indgået med henholdsvis Tyskland og Storbritannien.

Skatteyder mener, at det er bestemmelsen om fast driftssted i aftalen mellem Tyskland og Danmark der finder anvendelse, og Skattestyrelsen mener, at det er flybestemmelsen i aftalen mellem Storbritannien og Danmark, da ledelsens sæde er i Storbritannien. Vi har ikke fået oplyst, at skatteyder udfører arbejde i Tyskland, der ikke relaterer sig til international flyvning. Fast driftssted i Tyskland er derfor ikke relevant. Det faktum, at der uenighed om hvilken dobbeltbeskatningsaftale, der skal lægges til grund for vurderingen af sagen, er efter vores opfattelse ikke en uklarhed om regelanvendelse.

Proportionalitetsprincippet

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at en afgørelse fra Skatteforvaltningen skal være materielt korrekt. Proportionalprincippet kan efter vore opfattelse ikke medføre, at gældende skatteregler tilsidesættes, for at minimere afgørelsens konsekvens for den enkelte skatteyder. Afgørelsen kan således ikke indrettes på, at der kun opstår en restskat, som skatteyder finder rimelig ud fra en privatøkonomisk betragtning.

Det anføres af klager:

"Jeg vil dog særligt gøre proportionalitetsprincippet gældende i forbindelse med de personlige konsekvenser, som Skattestyrelsens sagsbehandlingsmangler resulterer i, da det netop er i den beskyttelse, proportionalitetsprincippet giver, at de mindre juridiske rimelighedsbetragtninger har deres berettigelse - "ikke urimeligt byrdefuldt".

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er vores sagsbehandling, som resulterer i en "urimelig byrdefuld" konsekvens. Det forhold, at de tyske myndigheder opkræver en skat, som vi ikke mener, at de har hjemmel til efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, kan ikke medføre, at vi som danske skattemyndighed skal undlade at opkræve den skat, som vi er berettiget til.

Skatteyder kunne have påklaget de tyske skattemyndigheders afgørelse om skattepligt til Tyskland, på det tidspunkt, da han blev bekendt med de danske skattemyndigheders opfattelse af hans skattepligt til Danmark. Skattestyrelsen er ikke bekendt med, om skatteyder har påklaget de tyske skattemyndigheders afgørelse.

Med hensyn til underskud henvises til sidste afsnit i Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017 (Sagsnr. [...]) vedrørende skatteyders selvangivelse for 2014. Punktet har ikke tidligere været behandlet af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen mener ikke, at skatteyders betragtninger i klagens bilag 1, har nogen relevans for den materielle afgørelse. ”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Klageren har fremsat følgende bemærkninger:

”Efter at have gennemgået udtalelsen kan jeg desværre konstatere, at den kun bekræfter væsentlige forsømmelser i arbejdet med og bag afgørelsen.

Beklageligvis udstiller udtalelsen også en meget uheldig og beklagelig ligegyldighed og arrogance over for såvel sagens helhed som Skattestyrelsens ansvar og arbejde.

Dette står i skærende kontrast til Skatteministeriets koncernfælles værdier, som Skattestyrelsen har offentliggjort på dens hjemmeside, som de værdier, der er styrende for Skattestyrelsens tilgang, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, jf. indsættelse sidst i nærværende skrivelse.

Det er derfor min vurdering, at udtalelsen blot medvirker til at tydeliggøre berettigelsen af mine klagepunkter i klageskrivelsen af 14. juni 2019.

Imidlertid er der enkelte nye oplysninger i Skatteministeriets udtalelse, der desværre ligefrem skaber øget uklarhed om Skattestyrelsens begrundelse samt øget usikkerhed om, i hvilket omfang sagsbehandlingen er varetaget af ansatte med tilstrækkelige kvalifikationer til at forestå denne type sager. Disse nye aspekter i udtalelsen, vil jeg give mine bemærkninger til her.

(...)

Tilsvarende stor undren over, at Landsskatterettens afgørelse sågar anvendes som støtte for rigtigheden af den nu påklagede afgørelse – i betragtning af, at den upåklagede del af sagen for Landsskatteretten netop indeholdt exemptionslempelse for løn optjent fra Tyskland.

Yderligere undren over denne anvendelse, fordi Landsskatterettens afgørelse var en stadfæstelse af afslag på genoptagelse og ændring af løn optjent fra England og fristoverskridelse, uden egentlig realitetsbehandling.

Når Skattestyrelsen trods ovenstående alligevel mener, at Landsskatterettens afgørelse skal anvendes i nærværende sag – kan den efter min vurdering udelukkende tages til indsigt for exemptionslempelse af skatten for løn optjent i Tyskland med dobbeltdomicil i Tyskland og Danmark, jf. Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017 under afsnittet om ”faktiske oplysninger”:

(...)

Der var fsva. lønnen optjent i England således tale om et bilateralt forhold ml. Danmark og England, hvor det naturligvis er disse to staters DBO og interne skatteregler, der finder anvendelse. Hele essensen i den nu påklagede afgørelse af 29. marts 2019 er derimod netop det forhold, at der er tale om en triangulær situation, hvor Skattestyrelsen underkender andre staters lovgivning og afgørelser.

Tyske skattemyndigheder har ikke mulighed for at opkræve kildeskat af personlig indkomst, hvis kravene herfor ikke er tilstede, hvorfor dette forhold derfor i sagens natur er afklaret ml. Tyskland og England forud for såvel [virksomhed1]s skatteindeholdelse som betalingen til de tyske myndigheder.

Set i det lys forbliver Skattestyrelsens mening med den særprægede kritik af, at jeg ikke har klaget til de tyske myndigheder over, at min arbejdsgiver trækker og betaler skat til Tyskland, uforståelig.

Jeg har i alle de år, jeg har arbejdet og boet i Tyskland fået lempelse for dansk skat med exemptionsmetoden pga. bl.a. betalte lovpligtige sociale bidrag i Tyskland, hvilket indtil nyeste afgørelse fra Skattestyrelsen har været en selvfølgelighed for alle involverede parter.

At Skattestyrelsen på den måde tildeler sig selv en subsidiær beskatningsret forekommer at være på grundlag af en ganske udvidende og ensporet fortolkning, der ikke ses støtte for, hverken efter interne danske skatteregler, DBO’erne eller EU-retten.

Jeg må igen gøre gældende, at min skattesituation udelukkende skal afklares ved anvendelse af DBO’en ml DK og DE samt disse staters interne skatteregler. DBO’en ml. DK og UK finder ikke anvendelse vedr. fastlæggelsen af beskatningsretten til min indkomst optjent ved arbejde ud af Tyskland og med dobbeltdomicil i DK og DE.

Uden at skulle gøre mig klog på DBO’en ml. DE og UK samt disse staters interne skatteregler, kan jeg konstatere, at beskatningsretten af lønindkomsten i disse staters anliggender er tillagt Tyskland, da Tyskland som nævnt ellers slet ikke ville kunne få udbetalt den indeholdte skat af lønnen fra [virksomhed1].

Jeg bemærker hertil, at det ikke er nødvendigt at inddrage fortolkning af fast driftssted eller

optælling af 183 arbejdsdage, allerede fordi beskatningsretten er afgjort af ”kan” og ”skal” i

DBO’en mellem Danmark og Tyskland art. 24, stk. 2, litra f, jf. art. 15, stk. 1.

Det fremgår af art. 15, stk. 1, sidste punktum fremgår, at ”Er arbejdet udført der [Tyskland],

kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat [Tyskland].

Det bestemmes i art. 24, stk. 2, litra f, at når ”en person [...] hjemmehørende i Danmark,

oppebærer indkomst [...] som i henhold til bestemmelsen i artikel 15, stykke 1 og 3, kan

beskattes i Forbundsrepublikken Tyskland, kan Danmark medregne denne indkomst [...] i

beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten [...] med den del af

indkomstskatten [...], som svarer til den indkomst, der hidrører fra [...] Forbundsrepublikken

Tyskland. [min fremhævning og tilskæring].

Anvendelse af art. 24, stk. 2, litra f, begrænses i denne artikels stk. 2, litra g, ved at

bestemme, at ”For indkomst, der kan beskattes i Tyskland i henhold til artikel 15, stykke 1 og

3, skal bestemmelserne i litra f) kun finde anvendelse i tilfælde, hvor der for de kompetente

myndigheder i Danmark forelægges dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af

tysk skat på denne indkomst.”

Det bemærkes hertil at Skattestyrelsen har fået tilsendt oplysninger om min tyske

årsopgørelse, hvoraf fremgår, at der ikke blot ”er taget skridt til betaling af tysk skat” men at

der er betalt tysk skat.

I det hele taget er det forundrende, at Skattestyrelsen forekommer at være så ihærdige i forsøget

på at finde muligheder for at beskatte indkomsten – når man samtidig tager i betragtning, at dersom jeg skulle betale fuld dansk skat, ville jeg stadig ikke kunne fradrage udgifter til dobbelt bopæl/husførelse, trods nødvendigt for at udføre mit arbejde, fordi jeg tværtimod i denne henseende netop anses som permanent (ikke opfylder midlertidighedskravet) etableret i det land,

Skattestyrelsen samtidig ikke mener, jeg arbejder fra eller har en tilstrækkelig fast tilknytning til?

(...)

Skattestyrelsen kommentar om, at man anser officialprincippet som efterlevet samt den opfattelse man har hos Skattestyrelsen om, at ”Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at indhente materiale hos udenlandske myndigheder, som skatteyder mener er relevante”, taler vist for sig selv – da det må fremstå klart for alle andre, at sagens helhed ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at man kan gå direkte imod formålet og kravene i tiltrådte DBO’er om at undgå dobbeltbeskatning, jf. herved bl.a. Artikel 1 i DBO’en mellem Danmark og Tyskland: ”De kontraherende stater skal arbejde sammen efter denne overenskomst for at undgå dobbeltbeskatning” [...]. De kontraherende staters

kompetente myndigheder skal [...] holde konsultationer om, hvorledes de ovenfor nævnte formålkan opnås.” [Min fremhævning og tilskæring].

Jeg bemærker blandt andre Ombudsmandens tilkendegivelse af, at afgørelsens betydning for den enkelte borger er med til at bestemme omfanget af, hvad der kræves af myndigheden til sagens tilstrækkelige oplysning, og at jo mere indgribende betydning den vil have, desto mere omfattende undersøgelser kan der være grund til at foretage. Og i forlængelse hertil understrege, at ovenfor refererede artikel 1 bestemmer, at staterne (ikke skatteyderne) i samarbejde skal sørge for at undgå dobbeltbeskatning og diskrimination.

Jeg skal derfor understrege, at Skattestyrelsen er helt bevidst om, at jeg har betalt fuld tysk skat, og at dette ikke er sket på baggrund af en aktiv handling fra min side. [virksomhed1] har tilbageholdt/trukket skatten af min løn og indbetalt til Tyskland. Der er intet jeg kan stille op i denne forbindelse, og såfremt Skattestyrelsen mener, at dette er forkert, skal den af egen drift oplyse og afklare situationen med rette udenlandske myndigheder.

Derudover fremstår kommentaren i indsatte passus decideret uforståelig – tangerende fortiende, da jeg netop har rekvireret og fremlagt skriftlig dokumentation fra de tyske skattemyndigheder, jf. brev af 27.11.2018 fra Finanzamt [Tyskland]-Nord, som er sendt til Skattestyrelsen 30.11.2018. En dokumentation/et dokument, som Skattestyrelsen bevidst eller ubevidst ikke nævnte i den nu påklagede afgørelse – trods tydelig relevans for afgørelsen pga. indgåede DBOs formål og krav, jf. bl.a. art. 1, og hvis manglende inddragelse i afgørelsesgrundlaget netop udgør en del af min klage over manglende overholdelse af officialprincippet af 14.6.2019, jf. side 2: ”Derudover er nogle oplysninger af afgørende betydning for afgørelsen ignoreret”.

Jeg vedhæfter for god ordens skyld brevet fra Finanzamt, da jeg af to årsager ikke ud af aktlisten kan se, om I hos Skatteankestyrelsen har modtaget det.

For det første er det ikke muligt ud fra aktlisten at konstatere, om brevet er indeholdt i det, der af aktlisten blot fremstår som: ”2018.11.30 Yderligere materiale indgået fra rådgiver.msg”. Denne brede betegnelse opfylder ikke Offentlighedslovens krav i § 15, stk. 3, nr. 2, vedr. temaangivelse. Et for sagen så centralt dokument som en anden stats afgørelse af skattepligten, en afgørelse Skattestyrelsen går direkte imod i påklagede afgørelse uden i øvrigt at nævne brevet eller afgørelsen fra de tyske myndigheder – må ihht. reglerne om journaliseringspligt ikke blot angives med en typebetegnelse som ”yderligere materiale”.

For det andet viser filtypen ”msg” kun, at det journaliserede er en e-mail, men viser ikke, om vedhæftningen (brevet fra Finanzamt) er gemt som vedhæftning.

Jeg er opmærksom på, at der i aktlisten fremgår et dokument: ”2018.08.31 Modtaget materiale –

Brev fra Finanzamt [Tyskland].pdf”. Jeg troede først, at det var det nævnte brev, men da dateringen i aktlisten ligger tre måneder forud i tid – 31. august 2018 vs. brevets datering 27. november 2018 – kan det ikke være samme brev.

(...)

Derfor vil jeg nøjes med at kommentere nogle af uregelmæssighederne i indsatte passus, og samtidig igen henvise til indsættelse sidst i nærværende skrivelse om Skattestyrelsens værdier. For det første er det ualmindeligt arrogant og direkte usagligt at anføre, at jeg ”ikke har indrettet [mig] efter den fejlagtige afgørelse”. Det er jo fuldstændigt absurd at tro, at jeg ikke havde indrettet mig anderledes, hvis jeg for tre år siden havde vidst, at jeg ville ende i en situation, hvor jeg tre år tilbage skulle betale 105 % af min løn (fuld dansk skat + fuld tysk skat + lovpligtige tyske sociale bidrag + husleje i Tyskland og transport til Tyskland).

Vi taler om en situation, hvor jeg helt reelt havde været væsentligt bedre stillet, hvis jeg for tre år siden havde sagt mit job og bopæl i Tyskland op, og modtaget offentlig forsørgelse i Danmark. Og dette mener sagsbehandleren hos Skattestyrelsen ikke jeg villet have indrettet mig anderledes på grund af?

Dette er blot den del af ”indrettet sig efter” som er kendt for Skattestyrelsen, da min erlagte tyske skat er velkendt for Skattestyrelsen. Hvordan jeg derudover har eller ikke har indrettet mig på den ”forkerte afgørelse” ved Skattestyrelsen intet om. Skattestyrelsen har heller ikke ønsket at undersøge sidstnævnte til trods for, at jeg har været i åbenlys god tro – bl.a. på baggrund af arbejdsgivers indbetaling af skat til tyske myndigheder, oplysninger fra de tyske skattemyndigheder, jf. førnævnte dokumentation fra Finanzamt [Tyskland]-Nord samt SKATs oplysning i ”den forkerte afgørelse” om, at jeg skal lempes med exemption, og at ”DBO’en mellem Tyskland og UK tillægger Tyskland beskatningsretten, da flyvningerne foregår derfra”.

For det andet er det både alarmerende og chokerende pludselig nu at få at vide, at Skattestyrelsen i mere end halvandet år har vidst (ment), at min gældende beskatningssituation var forkert/en fejl – men har undladt at orientere mig om det, da man fandt ud af det!!? Man har altså fra Skattestyrelsens side helt bevidst undladt at oplyse om noget så væsentligt, og dermed afskåret mig fra muligheden for på det tidspunkt at tage højde for den alvorlige situation. Man venter mere end halvandet år, og sender så en opkrævning mere end 700.000 kr. for ét indkomstår fordelt over tre rater - på flere penge end jeg har haft til rådighed af min løn!?

For det tredje er hele Skattestyrelsens forklaring nu blevet mere uforståelig for mig.

Den afgørelse, som Skattestyrelsen nu oplyser er ugyldig, er samme afgørelse, som Skattestyrelsen længere oppe i udtalelsen henviste til som støtte for påklagede afgørelses rigtighed – nemlig Landsskatterettens stadfæstelse af SKATs afgørelse af 16. feb. 2017, som jo efter SKATs og Landsskatterettens udtalelse (og stadfæstelse) netop vedrørte denne afgørelse af 23. nov. 2016, jf. indsættelse fra SKATs udtalelse i klagesagen:

(...)

(... men for ”personlig indkomst på 622.169 kr. med exemptionslempelse for løn optjent som pilot i Tyskland”.)

Skattestyrelsen anfører ovenstående som bemærkninger til mit klagepunkt om hjemmelsmangel. Der er derfor uklart, om Skattestyrelsen nu ændrer hjemlen til afgørelsen af 29. marts 2019 til ”tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt”.

Hvis det er tilfældet, forekommer det at være så langt uden for rammerne for muligheden for tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt, at jeg ikke forventer, at det er nødvendigt over for Skatteankestyrelsen her at citere teori og praksis vedr. dette.

Derimod fremstår det endnu tydeligere for mig, at sagsbehandleren i Skattestyrelsen for længst har besluttet, hvilket resultat/afgørelse han ville træffe, og dette desværre tydeligt uagtet om sagens såvel retlige som faktuelle aspekter ville pege i anden retning.

Af denne grund vurderer jeg det også grundløst at kommentere Skattestyrelsens udtalelse yderligere.

Jeg skal i stedet anmode om aktindsigt i mine tidligere samt verserende sager hos danske skattemyndigheder – herunder Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten, SKAT og Skattestyrelsen. Jeg håber, at I vil være mig behjælpelige med at videresende min anmodning til rette modtagere.

Jeg ønsker særligt oplysninger om, hvordan man hos Skattestyrelsen har oplyst sagen, herunder hvem man har været i dialog med skriftligt/mundtligt – eksternt/internt samt indland/udland. Måtte dele af denne korrespondance være på andre sprog end dansk, skal jeg bede om at modtage disse både oversat til dansk samt på originalsproget.

Såfremt der undtages oplysninger, skal jeg anmode om, at eventuelle udeladte dokumenter eller journalnotater tydeligt fremhæves på aktlisten som udeladt og med begrundelse for undtagelsen.

Derudover ønskes ansættelsesretlige og uddannelsesmæssige oplysninger på de ansatte i Skattestyrelsen, der har været involveret i sagsbehandlingen af påklagede afgørelse – herunder hvilken uddannelse, der har givet adgang til ansættelse i nuværende stilling samt eventuelle kurser/efteruddannelse og årstal for disse.

Derudover ønskes for de sidste 5 år oplysninger om eventuelle forfremmelser eller ansættelsesændringer samt lønudviklingen for de pågældende i samme periode.

Såfremt dele af anmodningen skal imødekommes af andre skatteforvaltninger, anmoder jeg om, at Skatteankestyrelsen vil være mig behjælpelig med at videresende min anmodning til rette afdelinger.

Jeg er klar over, at min anmodning skal til forskellige afdelinger, og at min anmodning falder i en ferieperiode. Jeg vil derfor understrege, at det ikke er nødvendigt for mig, at hverken forvaltningslovens eller offentlighedslovens korte frister overholdes – ligesom I ikke behøver at ulejliges med forklaring og begrundelse for udsættelse af fristerne. Det vigtigste for mig er at få et overblik over, hvordan man har oplyst sagen ikke hvor hurtigt jeg får oplysningerne.

Sluttelig bør nævnes – med Skattestyrelsens sagsbehandlers kommentar om, at jeg ikke har klaget til de tyske skattemyndigheder, in mente, at selvom det ikke påhviler skatteydere at oplyse sagen retligt, har flere af mine danske kolleger og jeg taget kontakt til forskellige afdelinger i [virksomhed1], tyske skattemyndigheder samt danske og tyske revisorer for at forsøge at afklare situationen. Jeg bemærker igen bl.a. skrivelsen af 27. november 2018 fra Finanzamt i [by1]. Én af mine kolleger mødte personligt op hos de tyske skattemyndigheder og sagde, at de var nødt til at give ham sine skattepenge tilbage, fordi de danske skattemyndigheder krævede dem. Han måtte gå igen med uforrettet sag med beskeden om, at det ville han ikke få, og at de danske skattemyndigheder kunne henvende sig til dem. Sidstnævnte er dækkende for størstedelen af den respons vi får, når vi stiller spørgsmål ved, om [virksomhed1], England og Tyskland gør det rigtige vedr. vores skattebetaling, derudover mødes vi med stor forundring over, at det overhovedet er noget, der giver anledning til diskussion og problemer.

Jeg forventer samtidig, at dersom afgørelsen gøres ugyldig uden klageinstansen sætter ny afgørelse i stedet - og sagen i konsekvens heraf hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, at sagsbehandlingen da varetages af en ny sagsbehandler. Som begrundelse for dette ønske og forventning henvises til den utryghed og usikkerhed om saglighed og kvalifikationer, der fremgår af min klageskrivelse samt nærværende skrivelse.

Jeg står til rådighed for yderligere oplysning af sagen.

Jeg skal igen anmode om, at min sag behandles hurtigst muligt, da Skatteankestyrelsens kvitteringssvar om, at jeg vil få besked, hvis man ikke kan nå at behandle min sag inden for 21/2 år, var ganske nedslående henset til den situation, jeg er sat i med økonomiske krav, jeg som forklaret ikke har mulighed for at honorere (jeg har ikke fået svar på min henstandsansøgning endnu) – en situation der er opstået, fordi man fra Skattestyrelsens side ikke har overholdt de lovgivningsmæssige krav i DBO’erne, hvilket har frataget mig den retssikkerhed, jeg er sikret gennem disse regler, jf. bl.a. Art. 1 i DBO’en mellem Danmark og Tyskland:

”Formålet med overenskomsten

De kontraherende stater skal arbejde sammen efter denne overenskomst for at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter. De kontraherende staters kompetentemyndigheder skal til dette formål informere hinanden med passende mellemrum om ændringer i deres skattelove, og de skal holde konsultationer om, hvorledes de ovenfor nævnte formål kan opnås. De kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden indenfor rammerne af denne overenskomst. ” ”

Klageren bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger:

”Jeg er enig i dit forslag til afgørelse vedr. fast driftssted og exemptionslempelse.

Mine rådgivere og jeg er imidlertid ikke enige i, at de forvaltningsretlige regler og retssikkerhedsgarantier er overholdt, idet vi stadig er af den opfattelse, at bl.a. et af hovedprincipperne - officialprincippet - er tilsidesat; ligesom vi fortsat er af den overbevisning, at en sådan skærpelse af skatteansættelsen med tilbagevirkende kraft er såvel uproportionalt som i strid med dansk retspraksis. At denne overbevisning affærdiges med en udtalelse fra selvsamme instans /person, som har vedtaget den skærpede/ændrede skatteansættelse, om, at den tidligere afgørelse var ”forkert”, forekommer særdeles tvivlsomt, set i lyset af, at det udelukkende er samme instans/person, der vurderer, at afgørelsen var ”forkert”. Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten i afgørelsen, som Skattestyrelsen henviste til, netop stadfæstede skattefordelingen for så vidt angik løn fra Tyskland.

Selv i tilfælde af, at afgørelsen var ”forkert”, mener skatteforvaltningen da, at det er op til den enkelte skatteyder at vide og indrette sig efter, at den afgørelse, man har modtaget er forkert? En ”forkert” afgørelse, som i øvrigt var i fuld overensstemmelse med den tyske stats opfattelse og skatteretlige ageren.

Jeg ønsker derfor at Landsskatteretten ser på sagen i sin helhed – sager hvor danske skattemyndigheder sætter danske statsborgere fuldstændig i klemme mellem to staters uenigheder – uden at forsøge at løse dette på statsniveau. Havde jeg ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse samt afholdt yderligere udgifter til rådgivning, ville jeg have et skattetryk på næsten 100 %, vel at mærke før udgifter til dobbelt husførelse for at oppebære lønnen, var betalt. Det kan ikke være rigtigt, at dette støttes generelt i det danske skatte- og forvaltningssystem.”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse af 29. marts 2019 ikke er ugyldig på grund af manglende overholdelse af officialprincippet og proportionalitetsprincippet, kompetence- og hjemmelsmangler eller som følge af uklar regelanvendelse og begrundelse.

Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen har handlet inden for sine kompetencer, at afgørelsen ikke er utilstrækkeligt oplyst, og at afgørelsen ikke er udtryk for en skærpet praksis.

Det er endvidere rettens opfattelse i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 22. juni 2009, refereret i SKM2009.467.VLR, og afsnit A.A.4.3.3 i Den Juridiske Vejledning, at klageren ikke kan anses for at have haft en berettiget forventning som følge af en tidligere ukorrekt afgørelse, bl.a. henset til at myndighedernes passivitet ikke kan resultere i en retsbeskyttet forventning hos klageren, og at de tidligere afgørelser ikke var udtryk for en aftale om tilsvarende fremtidige afgørelser.

Lempelse

Klageren var i indkomståret 2016 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Finanzamt [Tyskland] har oplyst, at klageren i 2016 også havde bopæl i Tyskland og dermed var ubegrænset skattepligtig til Tyskland.

Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Det er rettens opfattelse, at klageren i indkomståret 2016 var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der er lagt vægt på, at klageren havde bopæl i Danmark sammen med sin familie, og at han må anses for at have haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

I England havde klageren skattemæssig status som non-resident.

Det lægges ved afgørelsen til grund, at klageren i indkomståret 2016 var ansat som pilot i luftfartsselskabet [virksomhed1] Limited, at han den 2. januar 2007 blev ansat hos [virksomhed1] Limited, [by2], der er hjemmehørende i Storbritannien, og at han fra den 1. november 2014 har været tilknyttet selskabets base i [by1], Tyskland.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, at gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., at - uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel - kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Landsskatteretten har i afgørelse af 24. november 2017, refereret i SKM2017.702.LSR, lagt til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britisk territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1] Limited, der er hjemmehørende i Storbritannien, har sæde for sin virkelige ledelse i Storbritannien.

Det er herefter rettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, herunder den del af lønindkomsten, der fra den 1. november 2014 er optjent via selskabets base i Tyskland, ikke er skattepligtig til England i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, in fine, men af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Danmark har herefter beskatningsretten til den del af lønindkomsten, der ikke er skattepligtig til Storbritannien, jf. artikel 15, stk. 1, 1. pkt., jf. 15, stk. 4, in fine, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Henset til at klageren i henhold til de foreliggende oplysninger ikke har betalt skat til de engelske myndigheder, er klageren herefter ikke ved skatteberegningen for indkomståret 2016 berettiget til exemptionslempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenkomst.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland, at gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Af artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fremgår, at uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3, at uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Henset til at [virksomhed1] Limited har sæde for sin virkelige ledelse i Storbritannien, finder artikel 15, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke anvendelse i denne sag.

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1] Limiteds base i [by1] i Tyskland anses for at udgøre et fast driftssted for selskabet. Der er bl.a. lagt vægt på, at basen har karakter af et forretningssted, at selskabets hovedvirksomhed tillige udøves fra denne base, at basen må anses for at være etableret på et fast geografisk sted, og at basen ikke er af midlertidig karakter. Der er endvidere lagt vægt på, at klagerens løn er udbetalt af [virksomhed1] Ltd, [...], og at de tyske skattemyndigheder har oplyst, at hele arbejdslønnen er betalt fra et fast driftssted i Tyskland

Som følge heraf finder retten, at Danmark ikke har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, jf. litra c, men at Tyskland har beskatningsretten til løn for arbejde udført inden for tysk territorium, jf. artikel 15, stk. 1, in fine, jf. stk. 2., jf. artikel 3, stk. 1, litra b.

Klageren er herefter ved skatteberegningen for indkomståret 2016 som udgangspunkt berettiget til creditlempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra a, jf. artikel 15, stk. 1, in fine jf. artikel 15, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland for betalt skat til Tyskland for den del af arbejdet, der er udført i Tyskland og i tysk territorium.

I henhold til lov nr. 861 nr. af 30. november 1999 kan klageren dog få exemptionslempelse i henhold til artikel 24, stk. 2, litra f, såfremt han efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og har betalt sociale bidrag til Tyskland i forbindelse med erhvervelse af indkomsten.

Da klageren er omfattet af tysk lovgivning om social sikring og har betalt socialt bidrag til de tyske myndigheder, er han herefter berettiget til exemptionslempelse for den del af den udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1] Limited, [...], der er optjent ved arbejde udført i Tyskland og i tysk territorium.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Social sikring

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i den pågældende fremmede stat og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Klageren har indsendt en A1 blanket fra Tyskland, hvoraf bl.a. fremgår, at han fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 er omfattet af tysk social sikring. Betaling af sociale bidrag fremgår af klagerens lønsedler fra [virksomhed1] for indkomståret 2016.

Der er herefter rettens opfattelse, at klageren med den fremlagte A1 blanket tilstrækkeligt har dokumenteret, at han er omfattet af tysk lovgivning om social sikring og har betalt socialt bidrag til de tyske myndigheder.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at fradrag for bidrag til social sikring godkendes.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Forhold vedr. tidligere ægtefælle

For så vidt angår ændring eller bortfald af krav på betaling vedrørende din tidligere ægtefælle, har Skattestyrelsen ikke taget stilling til dette spørgsmål i afgørelsen af 29. marts 2019, hvorfor Landsskatteretten som klageinstans ikke har kompetence til at tage stilling til dette punkt, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1.