Kendelse af 03-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-04-2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2016

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

466.060 kr.

0 kr.

466.060 kr.

Indkomståret 2017

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

517.353 kr.

0 kr.

517.353 kr.

Faktiske oplysninger

Det daværende SKAT modtog en underretning fra Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om, at der havde været atypiske transaktioner på klagerens konti og at der kunne være tale om skatte- eller momsunddragelse.

Den 6. august 2018 sendte SKAT derfor en materialeindkaldelse ud på klagerens kontoudskrifter, med frist til den 29. august 2018. Den 3. september 2018 rykkede SKAT herfor og gav klageren en ny frist til den 21. september 2018.

Den 24. september 2018 havde SKAT fortsat ikke modtaget det ønskede materiale, hvorfor de sendte en materialeindkaldelse ud på kontoudskrifter for konto [...43] i [finans1], konto [...34], [...30], [...96] og [...06] i [finans2], konto [...02] i [finans3] samt konto [...55] i [finans4].

Den 1. oktober 2018 modtog SKAT kontoudskrifterne fra [finans2]. Ligeledes modtog de kontoudskrifter fra [finans1] den 4. oktober og kontoudskrifter fra [finans4] den 15. oktober 2019.

[finans3] havde oplyst, at der ikke kunne sendes kontoudskrifter, da kontoen blev oprettet 13. december 2017 og aldrig har været i brug.

Ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter fremgik, at der er indsat følgende beløb:

[finans2]: Konto nr. [...96]

Dato

Tekst

Beløb

11.01.2016

MobilePay: [person1]

1.000

17.01.2016

MobilePay: [person2]

2.300

01.02.2016

Client card [...65]

4.300

02.02.2016

Card Dispute

18.900

01.03.2016

MobilePay: [person3]

1.000

02.03.2016

Overførsel

14.100

03.03.2016

Overførsel

6.000

03.03.2016

Overførsel

1.000

08.03.2016

Indbetalingsautomat

9.200

11.03.2016

Indbetalingsautomat

7.000

13.03.2016

MobilePay: [person2]

1.500

21.03.2016

Client card [...33]

2.100

23.03.2016

Overførsel

3.000

23.03.2016

Tak for lån

25.000

23.03.2016

Overførsel

6.100

23.03.2016

Overførsel

4.055

25.03.2016

Overførsel

3.300

31.03.2016

Overførsel

30.193

15.04.2016

J

1.000

05.05.2016

Overførsel

3.700

30.05.2016

Overførsel

3.650

31.05.2016

MobilePay: [person4]

2.000

31.05.2016

Overførsel

5.000

13.06.2016

Overførsel

4.500

14.06.2016

Overførsel

45.000

19.06.2016

[person5]

29.300

06.07.2016

Indbetalingsautomat

29.050

07.07.2016

MobilePay: [person2]

1.001

14.07.2016

Tak for lån

3.740

16.07.2016

TT

3.000

18.07.2016

Client card [...12]

2.200

05.08.2016

Tak for strip

6.000

26.08.2016

[...] ven

4.351

26.08.2016

Client card [...04]

5.500

26.08.2016

MobilePay: [person6]

3.000

31.08.2016

Værsgo

10.000

04.10.2016

[person7]i

1.500

10.10.2016

All

5.000

27.10.2016

Valutahandel

1.337

30.11.2016

MobilePay: [person8]

5.000

30.11.2016

MobilePay: [person6]

2.000

05.12.2016

ATM payment [...] Afdeling

11.900

05.12.2016

MobilePay: [person8]

3.500

12.12.2016

MobilePay: [person8]

6.000

21.12.2016

MobilePay: [person8]

4.000

22.12.2016

H

24.500

30.12.2016

Transfer of salary

3.134

I alt

369.910

[finans2]: Konto nr. [...34]

Dato

Tekst

Beløb

03.08.2016

ATM payment [...] Afdeling

46.150

11.08.2016

ATM payment [...] Afdeling

47.500

11.08.2016

ATM payment [...] Afdeling

2.500

I alt

96.150

[finans2]: Konto nr. [...96]

Dato

Tekst

Beløb

06.01.2017

MobilePay: [person2]

9.000

08.01.2017

MobilePay: [person6]

10.000

14.01.2017

MobilePay: [person8]

10.000

14.01.2017

Hej

4.000

16.01.2017

MobilePay: [person8]

1.000

19.01.2017

MobilePay: [person6]

10.000

19.01.2017

[person6]

3.000

19.01.2017

tak for lån

9.000

19.01.2017

Transfer

1.400

20.01.2017

MobilePay: [person6]

1.000

20.01.2017

MobilePay: [person6]

1.000

22.01.2017

Overførsel

8.000

23.01.2017

Alll

1.500

23.01.2017

B

5.000

25.01.2017

All

8.000

31.01.2017

Fuck dine renter

1.800

31.01.2017

MobilePay: [person9]

4.500

31.01.2017

Transfer

1.000

01.02.2017

Transfer

8.600

10.02.2017

Overførsel

6.321

10.02.2017

Overførsel

10.000

17.02.2017

MobilePay: [person8]

2.000

19.02.2017

MobilePay: [person2]

3.000

20.02.2017

MobilePay: [person8]

1.000

20.02.2017

MobilePay: [person8]

2.000

28.02.2017

MobilePay: [person10]

3.500

28.02.2017

MobilePay: [person11]

1.200

28.02.2017

MobilePay: [person12]

1.500

07.03.2017

MobilePay: [person12]

5.000

13.03.2017

MobilePay: [person6]

4.950

16.03.2017

MobilePay: [person8]

1.199

26.03.2017

MobilePay: [person2]

2.200

27.03.2017

Overførsel

5.000

27.03.2017

kukkkkk

1.000

04.04.2017

Transfer

16.101

06.04.2017

Overførsel

7.000

10.04.2017

[person13]

15.000

11.04.2017

Jeg hader dig

1.000

11.04.2017

[person8]

1.000

12.04.2017

[person14]

1.000

14.04.2017

Vi prøver igen lows

3.000

18.04.2017

A

4.000

20.04.2017

Loooort

3.200

21.04.2017

Overførsel

1.000

03.05.2017

[...22]

1.144

03.05.2017

[...]

1.710

08.05.2017

Hey maan

1.700

09.05.2017

Aktivi

5.700

09.05.2017

Din far le

5.700

09.05.2017

[person15]

10.199

16.05.2017

Transfer

11.253

16.05.2017

Overførsel

30.000

17.05.2017

ATM payment [...] Afdeling

8.000

17.05.2017

Transfer

20.000

18.05.2017

Overførsel

2.000

19.05.2017

Overførsel

23.500

02.06.2017

Transfer

33.000

06.06.2017

[...22]

2.388

04.06.2017

Transfer

5.000

12.06.2017

All

6.000

24.06.2017

[person16]

3.475

26.06.2017

Transfer

7.500

05.07.2017

[...] DKK 5302.26

5.302

06.07.2017

[...] SEK 7250.00

5.640

07.07.2017

ssss

15.000

19.07.2017

Tak

3.000

21.07.2017

Overførsel

11.500

29.07.2017

Le

1.000

03.08.2017

[...48]

5.788

17.08.2017

Overførsel

4.744

17.08.2017

Transfer

1.000

05.09.2017

[...48]

6.241

15.09.2017

Overførsel

2.880

15.09.2017

[...] bror

1.000

02.10.2017

Transfer

8.210

02.10.2017

[person7]

2.740

03.10.2017

[person7]

2.500

01.11.2017

Fra [...]

4.000

22.11.2017

Overførsel

1.000

05.12.2017

[...60]

1.779

05.12.2017

[...48]

5.790

I alt

467.353

[finans2]: Konto nr. [...34]

Dato

Tekst

Beløb

20.04.2017

ATM payment [...] Afdeling

50.000

I alt

50.000

SKAT sendte herefter den 23. januar 2019 deres forslag om, at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 466.060 kr. og 517.353 kr. for indkomståret 2017.

Den 5. februar 2019 oplyste klageren telefonisk til Skattestyrelsen, at beløb på 1.000 kr. og deromkring stammede fra venner, da klageren og hans venner f.eks. havde lånt penge af hinanden. Klageren oplyste endvidere, at beløb med transaktionsteksten ”[person1]” stammede fra klagerens ven [person1], som overførte beløb til klageren, da [person1] ikke havde eget hævekort. Klageren oplyste videre, at de kontante indsætninger stammede fra lån og casinogevinster, men at der ikke havde været udarbejdet lånedokumenter og at klageren ikke havde kvitteringer for casinogevinsterne.

Da klageren ikke fremkom med yderligere oplysninger, blev der den 13. marts 2019 truffet en afgørelse på det foreliggende grundlag om at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 466.060 kr. og 517.353 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelsen for indkomståret 2016 og 2017, således at den skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 forhøjes med 466.060 kr. og 517.353 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4. Man skal selv angive sin indkomst og kunne dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Dette følger af skattekontrollovens § 1.

Ved gennemgang af dine kontoudskrifter kan vi se, at du har indsat og modtaget flere beløb på dine bankkonti, se punkt 1.1.

Du har oplyst, at beløb på 1.000 kr. og deromkring stammer fra venner, da du og dine venner f.eks. har lånt penge af hinanden. Du har endvidere oplyst, at beløb med transaktionsteksten ”[person1]” stammer fra din ven [person1], som har overført beløb til dig, da [person1] ikke havde eget hævekort. Du har oplyst, at kontante indsætninger stammer fra lån og casino-gevinster, men at der ikke er udarbejdet lånedokumenter og at du ikke har kvitteringer for casino-gevinster.

Vi har bedt dig indsende dokumentation for, at beløbene i punkt 1.1 stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er undtaget for beskatning. Vi har endnu ikke modtaget dokumentation herfor.

Det fremgår af Højesterets dom SKM.2008.905.HR, at Skattestyrelsen kan foretage en indkomstforhøjelse på baggrund af indsætninger på personens bankkonti, såfremt personen ikke kan godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom SKM.2018.46.VLR, at den skattepligtige har bevisbyrden for at dokumentere, at der er tale om ikke-skattepligtige beløb.

Det påhviler derfor dig at godtgøre, at de beløb, som fremgår af punkt 1.1 stammer fra midler, som allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Det er vores opfattelse, at du ud fra dine forklaringer ikke tilstrækkeligt har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om casino-gevinster eller lån.

Af Østre Landsrets dom SKM.2018.14.ØLR fremgår det, at efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at beløbet ikke skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder fordi beløbet har karakter af et lån. Det er derfor dig, der har bevisbyrden for at dokumentere, at beløbene vedrørende lån ikke skal indgå ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst.

Af byretsdommen SKM.2016.70.BR fremgår det, at erklæringer om lån og casino-gevinster ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning, men skal bestyrkes ved objektiv konstaterbar dokumentation.

Vi har ikke modtaget dokumentation for, at beløbene stammer fra lån eller casino-gevinster og vi mener derfor ikke, at dine forklaringer om lån og casino-gevinster er underbygget af objektive kendsgerninger, som kan sandsynliggøre, at der er tale om midler, som er undtaget for beskatning.

Vi mener derfor ikke, at du har løftet din bevisbyrde i forhold til at dokumentere, at der er tale om allerede beskattede midler eller ikke-skattepligtige beløb.

På baggrund af dette betragter vi fortsat beløbene som skattepligtige for dig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, da enhver indtægt som udgangspunkt er skattepligtig og da du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene stammer fra midler, som allerede er beskattet eller fra midler, som er undtaget fra beskatning.

Vi ændrer derfor din skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 466.060 kr.

Vi ændrer samtidig din skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 517.353 kr.

1. Frister for ændring af indkomstansættelsen for indkomståret 2016

2.1 Ekstraordinær genoptagelse

Da du er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat for 2016, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Vi mener, at din skat for 2016 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er vores opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om de indsætninger, der har været på dine bankkonti, da alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtig. Den korte frist gælder derfor ikke for 2016.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.

Vi fik kendskab til indsætningerne på dine bankkonti den 15. oktober 2018, da vi modtog de sidste kontoudskrifter. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4.

(...)”

Den 6. november 2019 sendte Skattestyrelsen erklæringsbrev som følger:

”(...)

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens bemærkninger og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Låneforhold

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på klagers bankkonti stammer fra midler, der ikke skal beskattes.

Det må således konstateres, at der ikke har været udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med lånenes indgåelse.

Det fremgår af Byrettens dom i SKM2013.274.BR, at det er den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder at modtagne indbetalinger på bankkonti stammer fra beskattede midler

Det fremgår endvidere af Østre Landsrets dom i SKM.2018.14.ØLR, at al indkomst efter statsskattelovens § 4 som udgangspunkt er skattepligtig, og at det påhviler skatteyderen at dokumentere, at beløbet ikke skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder fordi beløbet har karakter af et lån.

Det er derfor klager, der skal dokumentere, at de omhandlede beløb stammer fra lån, der ikke skal indgå ved opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort, at de forskellige indsætninger på hans konto i indkomstårene 2016 og 2017 stammer fra forskellige låneforhold. Ved den bedømmelse har Skattestyrelsens lagt vægt på, at der ikke foreligger lånedokumenter eller anden objektiv konstaterbar dokumentation, der indikerer at der er tale om lån. At det af en enkelt posteringstekst fremgår, at der er tale om et lån, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for at der foreligger et låneforhold.

Kasinogevinster

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de kontante indsætninger på hans konto stammer fra skattefri spillegevinster. Klager ren har derfor ikke godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonti stammer fra midler, der ikke skal beskattes.

Det må konstateres, at der ikke er fremlagt kvitteringer eller lignende for kasinogevinsterne.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke ved objektive momenter har sandsynliggjort, i hvilket omfang eventuelle spil ved [kasino] har været gevinstgivende, og der ses ikke, at være tidsmæssigt sammenfald mellem klagers hævninger hos [kasino] og klagers indsættelser af kontantbeløb på egen konto. Dette med henvisning til, at der kun fremgår én hævning fra [...] på 2.000 kr. den 4. januar 2016, men klager ses ikke at have foretaget kontante indsætninger i forlængelse heraf.

Indsigelse vedrørende Skattestyrelsen sagsbehandling

Det er Skattestyrelsen opfattelse, Skattestyrelsens afgørelse ikke lider af en begrundelsesmangel, da styrelsen i sin afgørelse har foretaget en konkret begrundelse for afgørelsen. Dette med henvisning til, at styrelsen både opsummerer klagers synspunkter, relevant retspraksis samt konkret begrunder hvorfor Skattestyrelsen mener, at klager har dokumenteret, at der er tale om kasinogevinster.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsens begrundelse i forbindelse med uagtsomhedsvurderingen ikke lider af en begrundelsesmangel. Dette med henvisning til, at afgørelsen ikke beror på et administrativ skøn og at der i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. derfor ikke er krav om en nærmere begrundelse. Det kan derfor heller ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Genoptagelse af skatteansættelsen for 2016

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager er omfattet den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Den forkortede ligningsfrist gælder dog ikke, hvis betingelserne for en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. § 3 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har handlet forsætligt eller mindst groft uagtsomt, ved at undlade at oplyse skattemyndighederne om indsætningerne på hans bankkonti, hvilket har medført, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Den forkortede ligningsfrist finder derfor ikke anvendelse.

Det er endelig Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt, samt at 3 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Som advokat for

[...]

påklager jeg hermed med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 2 skattestyrelsens afgørelse af 13. marts 2019, skattestyrelsens J. nr. [...], Sags-id. [...] vedrørende indkomstårene 2016 og 2017.

PÅSTAND

Principalt: Nedsættelse af klagers skat vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med i alt kr. 983.413.

Subsidiært: Nedsættelse af klagers skat vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med et skønsmæssigt mindre beløb.

SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

SKAT har truffet afgørelse den 13. marts 2019 (Bilag 1) hvoraf fremgår, at grundlaget for klagers skat er ændret således, at klager ifølge SKATs fastsættelse har modtaget indsætninger på konti, som i alt udgør kr. 983.413.

Skattestyrelsen mener ikke at det er dokumenteret, at indsættelserne ikke skal beskattes, og skattestyrelsen mener, at skattestyrelsen kan foretage en ekstraordinær genoptagelse.

Klager er ikke enig heri, hvormed nærværende klage er nødvendiggjort.

DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER

Det fremgår ligeledes, at en forvaltningsmyndigheds tilrettelæggelse af bevisskønnet skal være så virkelighedsnært som muligt, jf. FOB 1974.79 og Forvaltningsret – Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 5. udgave, 2009 (fremover FAE), s. 220-221. Dette gælder ligeledes ved bevisnød, jf. FAE, s. 409, idet domstolene ellers vil udøve et bevisskøn og sætte resultatet heraf i stedet for forvaltningens bevisskøn, jf. UfR 2006.2138 V. I relation hertil vil der navnlig lægges vægt på, hvorvidt skattemyndighederne har inddraget alle relevante skønsmomenter i vurderingen og grundet manglende inddragelse af skønsmomenter adskiller sig væsentligt fra det virkelighedsnære skøn, sml. UfR 2003.103/1 H, UfR 2003.2141 H, UfR 2005.2779 H, UfR 2007.204 H og UfR 2007.1007 H.

Som hjemmel for skattestyrelsens afgørelse er anvendt statsskattelovens § 4, der vedrør indkomst. Skattestyrelsen har dog intet angivet om hvilken konkret indkomsttype indsætningerne på klagers konti vedrør, og har endda valgt ikke at citere hele ordlyden af statsskattelovens § 4, stk. 1, jf. Bilag 1, s. 5.

På trods heraf må det dog stå klart, at skattestyrelsen har fundet, at indsætningerne vedrør vederlag for ydelser erlagt af klager.

Som Bilag 2 fremlægges klagers udskrifter af klagers konti i de relevante perioder. Heraf fremgår dog, at klager modtager SU og ligeledes har et fritidsarbejde, hvor klager modtager løn af beskedne 2.500-3.500 kr. månedligt fra [virksomhed1] A/S. Eftersom klager modtager SU, må det ligeledes stå klart, at klager ikke har evner som medfører, at klager i øvrigt kan opretholde en indkomst på henholdsvis kr. 466.060 og kr. 517.353 årligt, såvel som klager grundet sin uddannelse og fritidsjob ikke har tid til at erlægge arbejdstimer, som modsvarer et sådan vederlag.

Disse anbringender støtter klagers principale påstand.

Endvidere fremgår det tydeligt af Bilag 2, at klager reelt har været på kasino og hævet penge. Når skattestyrelsen ser bort fra, klagers argumentation vedrørende kasinogevinster, insinuerer skattestyrelsen således også, at klager tabte alle sine penge hver gang klager var på kasino.

Statistisk er dette yderst usandsynligt, idet de fleste spil som er baseret på held(f.eks. roulette og baccarat) har ca. 51/49 i probabilitetsdistribution, mens evnebaserede spil (f.eks. blackjack og deep stack poker, navnlig cash games) har større vinderchancer. Skattestyrelsen har end ikke taget stilling til disse abstrakte gennemsnitstal, hvorved skattestyrelsen heller ikke har udøvet en konkret empirisk vurdering af den konkrete skatteyders situation på baggrund af disse gennemsnitstal, jf. SKM 2018.59 BR.

Indklagede burde således skønsmæssigt have fastsat en del af den af indklagede forhøjede skattepligtige indkomst som værende kasinogevinster.

Hertil kommer vedrørende de mindre lån til klagers venner, at det af Bilag 2 ligeledes fremgår

udtrykkeligt af posteringsteksterne at betalingerne vedrør lån. Begge parter har således været enige om, at der forelå en låneaftale, hvilket bliver bekræftet ved tilbagebetaling af lånebeløbet i overensstemmelse med det aftaleretlige princip om partsautonomi.

Disse anbringender støtter klagers subsidiære påstand.

Ad Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016

Til støtte for, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse, har indklagede i Bilag 1, s. 9 fremhævet skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 bygger på Fristudvalgets bet 2003 1426, som derefter blev lovfundamentet, jf. Lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12/3–2003, hvor følgende fremgik af lovforarbejderne:

”...Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.”

SKAT har i Bilag 1, pkt. 2.4. ikke henvist til skattekontrollovens, afsnit III, eller hvilket strafbart forhold klager skulle have begået, hvilket er i strid med begrundelsespligten i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Afgørende i forbindelse med forsæt- og uagtsomhedsvurderingen er “tilregnelse” - dvs. at Skattestyrelsen/skattemyndighederne skal løfte beviset for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Denne såkaldte tilregnelse kræver en meget individuel vurdering i hver enkelt sag og direkte begrundelse i sagerne om, at fristafbrudsbestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. også ugyldighedsafgørelsen i SKM 2003.248 ØLD.

Vurderingen, foretaget af SKAT ifølge Bilag 1, s. 9 er følgende: ”... det er vores opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse om de indsætninger, der har været på dine bankkonti da alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtig.”

Vurderingen og begrundelsen er så generelt formuleret, at formuleringen kan benyttes ved enhver manglende selvangivelse for enhver borger. SKATs vurdering har således ikke vedrørt klagers individuelle forhold såsom det forhold, at klager blot er en ung studerende, der som udgangspunkt ikke er bekendt med de skatteretlige principper, som fremgår af speciallovgivning såsom skatteforvaltningsloven.

Klagers tilkendegivelser vedrørende de konkrete indsættelser gør det endvidere klart, at klager ikke har været af den opfattelse, at de konkrete indsætninger vedrørte midler som skulle beskattes. Dermed har klager således ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt, men blot simpelt uagtsomt som følge af en misforståelse af posteringernes sammenhæng med den skatteretlige lovgivning, såfremt posteringerne alligevel kan antages at vedrøre ydelser erlagt af klager.

Klager finder således også på denne baggrund, at der skal ske nedsættelse af klagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2016.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og efter anmodning kunne gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.

Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Klageren har i indkomstårene 2016 og 2017 modtaget indsætninger på sin bankkonto af henholdsvis 466.060 kr. og 517.353 kr.

Låneforhold

Klageren har oplyst, at de kontante indsætninger på hans konto blandt andet stammer fra forskellige låneforhold. Klageren uddyber, at indsætninger på 1.000 kr. og deromkring er lån, der stammer fra venner. Klageren oplyser endvidere, at beløb med transaktionsteksten ”[person1]” stammer fra klagerens ven [person1], som har overført penge til klageren, da [person1] ikke havde sit eget hævekort.

Der har ikke været udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med lånenes indgåelse.

Efter praksis er den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder at modtagne indbetalinger på bankkonti stammer fra beskattede midler, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at de forskellige indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2016 og 2017 stammer fra forskellige låneforhold. Der er henset til, at der ikke foreligger lånedokumenter eller anden objektiv konstaterbar dokumentation, der indikerer at der er tale om lån. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at en posteringstekst hvoraf det fremgår, at der er tale om et lån, ikke på tilstrækkeligvis dokumenterer et låneforhold.

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten ikke, at klageren har godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonti stammer fra midler, der ikke skal beskattes.

Kasinogevinster

Klageren har oplyst, at de resterende kontante indsætninger på klagerens konto, stammer fra kasinogevinster. Klagerens repræsentant henviser til støtte herfor, at det af klagerens kontoudtog fremgår, at klageren har foretaget kontante hævninger ved [...], hvorefter han er gået ind på [kasino] og vundet på casino.

Klageren har oplyst, at han ikke er i besiddelse af kvitteringer eller lignende for disse gevinster.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved objektive momenter har sandsynliggjort, i hvilket omfang eventuelle spil ved [kasino] har været gevinstgivende, og der ses ikke, at være tidsmæssigt sammenfald mellem klagerens hævninger ved [kasino] og klagerens indsættelser af kontantbeløb på egen konto. Der henses bl.a. til, at der kun fremgår én hævning fra [...] på 2.000 kr. den 4. januar 2016. Imidlertid ses klageren ikke at have foretaget kontante indsætninger i forlængelse heraf.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at de kontante indsætninger på klagerens konto stammer fra skattefri spillegevinster. Klageren har således ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonti stammer fra midler der ikke skal beskattes.

Indsigelse vedrørende Skattestyrelsens sagsbehandling

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Ligeledes skal begrundelsen indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1.

I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Repræsentanten anfører, at Skattestyrelsen, ved at se bort fra klagerens argumentation vedrørende kasinogevinster, insinuerer, at klageren tabte alle sine penge hver gang han var på kasino. Repræsentanten henviser til, at dette statistisk set er yderst usandsynligt, idet de fleste spil som er baseret på held har ca. 51/49 i probabilitetsdistribution, mens evnebaserede spil har større vinderchancer. Repræsentanten bemærker følgelig, at Skattestyrelsen, ved ikke at tage stilling til disse abstrakte gennemsnitstal, ikke har udøvet en konkret empirisk vurdering af den konkrete sag.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen i deres afgørelse har foretaget en konkret begrundelse for deres afgørelse. Der henses til, at Skattestyrelsen både opsummerer klagerens synspunkter, relevant retspraksis samt konkret begrunder hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at klageren har dokumenteret, at der er tale om kasinogevinster.

Landsskatteretten finder følgelig ikke, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en begrundelsesmangel.

Repræsentanten anfører endvidere, at Skattestyrelsen i deres begrundelse i forbindelse med uagtsomhedsvurderingen i afgørelsen af 13. marts 2019, ikke har henvist til skattekontrollovens afsnit III, ligesom uagtsomhedsvurderingen er foretaget på et for generelt niveau og dermed ikke er tilpasset den konkrete sag.

Landsskatteretten bemærker, at afgørelsen ikke beror på et administrativ skøn og at der i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. derfor ikke er et krav om en nærmere begrundelse. Det anses dermed heller ikke som en fejl eller mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det kan udledes af SKM2015.689.VLR.

Landsskatteretten finder følgelig ikke, at Skattestyrelsens begrundelse i forbindelse med uagtsomhedsvurderingen, lider af en begrundelsesmangel.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen sendte deres forslag til afgørelse den 23. januar 2019. Fristen for at varsle en ordinær ændring af klagerens skatteansættelse er for indkomstårene 2016 og 2017 således overholdt.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige omfattes af en eller flere af betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1-5 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Fristerne i § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013) gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder

Da klageren ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 1-5, må klageren vurderes at have enkle økonomiske forhold og er dermed omfattet af den korte ligningsfrist. Fristen efter den korte ligningsfrist udløb den 30. juni 2018 for indkomståret 2016.

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre Skattestyrelsen i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2016 har kunnet foretages efter udløbet af den korte ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 3.

Da Skattestyrelsen modtog de sidste oplysninger i sagen tidligst den 15. oktober 2018, anses reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ligeledes at være overholdt, ligesom 3 måneders-fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.