Kendelse af 09-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2023

Journalnr. 19-0051691

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Forhøjelse af resultat af virksomhed	1.071.736 kr.	265.833 kr.	1.071.736 kr.
Forhøjelse af anden personlig indkomst	351.990 kr.	0 kr.	345.000 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren fra den 13. februar 2017 til den 31. marts 2018 var fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]” med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 561010 ”Restauranter”.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren i perioden 20. marts 2017 til 31. marts 2018 tillige drev virksomheden ”[virksomhed2]” med SE-nr. [...2].

Klageren har selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2017 med 36.331 kr.

Skattestyrelsen har efter kontrol i virksomheden [virksomhed2] anmodet klageren om at indsende følgende materiale:

•	Regnskab vedr. ”[virksomhed1]” for indkomståret 2016.
•	Momsregnskab vedrørende begge virksomheder fra 9. maj 2016 til 4. oktober 2017.
•	Dokumentation for lønudbetaling i begge virksomheder for årene 2016 og 2017, samt specifikation af til hvem der er udbetalt løn, samt hvorledes de pågældende er ansat.
•	Virksomhedernes kontospecifikationer fra 9. maj 2016 til 4. oktober 2017.
•	Dokumentation for køb og salg af biler i 2016 og 2017.
•	Kontoudskrifter fra pengeinstitutter fra 1. januar 2016 til 4. oktober 2017.
•	Regnskab for indkomståret 2017.
•	Momsregnskab for indkomståret 2017.
•	Samtlige regnskabsbilag for 2017.
•	Kontoudskrifter fra pengeinstitutter fra 25. november 2017 til 27. august 2018.

Klageren har blandt andet sendt følgende materiale til Skattestyrelsen:

•	Kontospecifikationer for [virksomhed1] samt [virksomhed2] for indkomstårene 2017 og 2018.
•	Kontoudskrifter fra pengeinstitut.

Klageren har endvidere indleveret 3 mapper med regnskabsmateriale fra [virksomhed1] samt 1 mappe med regnskabsmaterialet for [virksomhed2]. Dette materiale er senere indsendt til Skatteankestyrelsen, herunder blandt andet en opgørelse over skattepligtigt overskud af virksomhed i 2017 for [virksomhed1] med tilhørende bogføringsmateriale.

Af klagerens kontoudskrifter fra [finans1] vedrørende konto [...75] og [...60] i indkomståret 2017 fremgår, at der løbende er sket indsætninger/overførsler blandt andet med posteringsteksterne ”[virksomhed3]”, ”[virksomhed4]”, ”Overførsel” og ”[...] (dato)”.

Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på klagerens konto til 2.222.856 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 444.571 kr.

Klageren blev den 13. december 2017 registreret som ejer og bruger af en Peugeot 3008. Dette er bilens første indregistrering.

Skattestyrelsen har ved søgning på internettet fundet, at nyprisen på en Peugeot 3008 model 2017 er 351.990 kr.

Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at bruttoavancen for ”Hotel og restaurant” udgjorde 68 % i indkomståret 2016.

Efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 30. juni 2022 har klagerens repræsentant indsendt følgende materiale:

•	Mail fra Danmarks Statistik, hvori Danmarks Statistik oplyser, at regnskabsstatistik på detaljeret niveau, herunder specifikke oplysninger for take-away branchen, er en betalingsopgave, og ikke er frit tilgængeligt. Der henvises i stedet til branchekode ”561010 – Restauranter”.
•	Nøgletal fra Danmarks Statistik for branchekode ”56000 – Restauranter” i 2017. Heraf fremgår, at den gennemsnitlige bruttoavance udgjorde 67 %, og at den gennemsnitlige overskudsgrad for enkeltmandsfirmaer og interessentskaber udgjorde 10,1 %.
•	Forslag til afgørelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017, hvoraf blandt andet fremgår, at indsætninger med i alt 170.700 kr. anses for udlæg fra [virksomhed2].
•	Slutseddel mellem [virksomhed5] A/S som sælger og [virksomhed1] som køber vedrørende en sort Peugeot model 3008 Allure B 1.6 BlueHDi 120 hk [...]. Under afsnittet ”købesum” er angivet en byttepris på 345.000 kr. Dokumentet er underskrevet af sælger og er dateret den 5. december 2017.
•	Kvittering for omregistrering af en Peugeot 3008 med stelnummer [...], registreringsnummer [reg.nr.1] og første registreringsdato den 13. december 2017.
•	Registreringsbevis for [virksomhed2], CVR [...3]. Heraf fremgår, at ejer [person2] er indtrådt i virksomheden den 19. januar 2018.
•	Kreditaftale mellem [finans2] og [person2] vedrørende en Peugeot 3008 Gt Line EAT6 årgang 2017. Stelnummer eller registreringsnummer fremgår ikke. Det fremgår, at køretøjets første registrering er den 13. december 2017, og at kilometerstanden er 2.100 km. Det fremgår endvidere, at det samlede kreditbeløb er 345.500 kr.
•	Vognfaktura dateret den 18. januar 2018 vedrørende ”1 stk. brugt 3008 Allure 16BlueHdi120 EAT6” med registreringsnummer [reg.nr.1], stelnummer [...], første registrering den 13. december 2017. Det fremgår endvidere at bilen er en 2017-model, og at den har kørt 0 km. Der fremgår en total pris på 345.500 kr.
•	Registreringsattest for registreringsnummer [reg.nr.1]. Det fremgår, at registreringen fandt sted den 18. januar 2018, at stelnummeret er [...], samt at attesten vedrører en Peugeot 3008 med første registrering den 13. december 2017.
•	Udskrifter fra [finans3], hvoraf fremgår en række betalinger fra [person2] til [finans3] A/S. Det fremgår endvidere, at ”tekst på egen kontoudskrift” udgør ”Peugeot [reg.nr.1]”, efterfulgt af enten én eller to måneder, eksempelvis ”Peugeot [reg.nr.1] juni 2022”. Der er endvidere indsendt kopi af faktura fra [finans2] til [person2].

Repræsentanten har oplyst, at klagerens virksomheds køb af en Peugeot 3008 i december 2017 var finansieret gennem en afdragsordning, og at dette var sket uden udbetaling.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 1.071.736 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens personlige indkomst skønsmæssigt med 351.990 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.3	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat:

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i dagældende skattekontrollovens § 6, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter og det er uden betydning, om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du har ikke sendt os et skattemæssigt årsregnskab, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 4 samt § 5, stk. 3.

Du har selvangivet et underskud af virksomhed med 36.331 kr.

Du har ikke fremsendt de ønskede regnskabsbilag.

Du har sendt os kontospecifikationer og regnskab, som ikke opfylder kravene i bogføringsloven.

Der er konstateret følgende mangler vedrørende [virksomhed1]:

•	Der ses ikke at være foretaget daglige kasseafstemninger – efter bogføringslovens § 7
•	Vedrørende [virksomhed3] – der ses bogført 6.839,37 kr. – bilag 452 – den 14. juni 2017. Beløbet er krediteret på konto 1920 Varesalg, [virksomhed3] med 6.839,37 kr. og debiteret konto 15020 Bank med 6.839,37 kr., men på kontoudskrifter fra banken bliver der indsat 4.839.37 kr.
•	På konto 20030 Privat hævet/indskudt er der 10. maj 2017 krediteret [virksomhed3] med 4.320,27 kr. – bilag 265. Beløbet er debiteret på konto 15020 Bank med 4.320,27 kr., men er ikke indtægtsført.
•	På konto 20030 Privat hævet/indskudt er der 7. juni 2017 krediteret [virksomhed3] med 6.366,84 kr. – bilag 401. Beløbet er debiteret på konto 15020 Bank med 6.366,84 kr., men er ikke indtægtsført.
•	Der foretages store hævninger på bankkontoen til [person1], men beløbet går over privat hævet/indskudt – dette uanset at vi ved vores kontrolbesøg fik oplyst, at [person1] var lønansat i virksomheden.
•	Udgifterne på konto 2100 Vareforbrug er meget varierende. Der er udgifter til [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11] samt andre virksomheder, som ikke forbindes med vareforbrug i en [...]. Der er ikke indsendt dokumentation for udgifternes afholdelse – efter bogføringslovens § 5 og § 9 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
•	Vedrørende konto 2110 Øvrige omkostninger, ses der på kontospecifikationerne, at være afholdt udgifter til apotek, delikatesse, kiosk, [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15]. Udgifterne ses ikke umiddelbart at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da de ikke anses for at have relevans til virksomhedens virke. Der er desuden ikke indsendt dokumentation for udgifternes afholdelse – efter bogføringslovens § 5 og § 9 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
•	Konto 5040Forsikringer, der er fratrukket udgifter til forsikring til følgende selskaber: [virksomhed16] forsikring, [virksomhed17], [virksomhed18]. Der er ingen bilag for udgifternes afholdelse.
•	Konto 5050 Telefon Firma/Internet – der fratrækkes udgifter til [virksomhed19], [virksomhed20], [virksomhed21]. Udgifterne er ikke dokumenteret efter bogføringslovens § 5 og § 9 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
•	Konto 7001 Benzin udgifter – der fratrækkes i alt 19.208,14 kr. til benzin. Der bogføres benzinudgifter flere gange for samme dag. Der er ligeledes ikke ført et kørselsregnskab.

Der er konstateret følgende mangler vedrørende [virksomhed2]:

•	Der ses ikke at være foretaget daglige kasseafstemninger – efter bogføringslovens § 7, stk. 1.
•	Udgifterne på konto 2100 Vareforbrug er meget varierende. Der er udgifter til [virksomhed6], [virksomhed8], [virksomhed22], [virksomhed23], [virksomhed10], [virksomhed24], [virksomhed25], [virksomhed26], [virksomhed27], [virksomhed28], [virksomhed29], [virksomhed30] som ikke forbindes med vareforbrug i [virksomhed2]. Der er ikke indsendt dokumentation for udgifternes afholdelse – efter bogføringslovens § 5 og § 9 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
•	Konto 2110 Øvrige omkostninger – Der er fratrukket udgifter til [virksomhed12], [virksomhed31], [virksomhed32], [virksomhed33], [virksomhed34], Storcenter, [virksomhed35], Apotek. Da udgifterne ikke er dokumenterede efter bogføringslovens § 5 og § 9 samt statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan det ikke ses, hvorvidt udgifterne er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten.

Registreringer i kontospecifikationerne er ikke dokumenteret ved bilag – hvilket fremgår af bogføringslovens § 9.

På grund af de mangler, som er nævnt ovenfor, har vi tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, da det ikke ses at opfylde kravene i bogføringslovens § 3, stk. 1. Vi kan derfor fastsætte din skat ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Når du modtager indbetalinger på din bankkonto er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie og stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det følger af SKM.2013.274.BR.

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomståret 2017 i et regneark.

Indsætningerne er opgjort til 2.222.856,09 kr. Se vedlagte bilag.

Indsætningerne ifølge ovenstående anses som skattepligtig omsætning, da det blandt andet er indsætninger fra [virksomhed4] og [virksomhed3]. Endvidere har du ikke indsendt et skattepligtig årsregnskab, som kan afstemmes til det selvangivne resultat.

Da vi har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, fastsættes din omsætning ud fra et skøn, hvor vi har taget udgangspunkt i indsætningerne på dine bankkonti.

Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige udgifter for virksomheden for indkomståret 2017.

Vi har skønnet dine udgifter til 35 % på baggrund af foreliggende oplysninger fra Danmarks Statistik – Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016 – Hotel og restaurant. Bruttoavancen er ifølge Danmarks Statistik for 2016 68 % for Hotel og restaurant. Vi har skønnet bruttoavancen for indkomståret 2017 til 65 %.

Udgifterne er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det skal i den forbindelse understreges, at det efter SKM.2004.162.HR er dig som har bevisbyrden for, at udgifter er fradragsberettigede, ydermere er der efter SKM.2008.4.HR som hovedregel ikke fradrag for udokumenterede udgifter, og slutteligt er vi efter SKM.2013.493.VLR ikke forpligtiget til, at skønne fradragsberettigede udgifter.

Dit overskud af virksomhed til beskatning er opgjort således:

Omsætning inkl. moms 2.222.856,09 kr.

Moms 20 % af 2.222.856,09 kr. - 444.571,22 kr.

Omsætning ekskl. moms 1.778.284,87 kr.

Bruttoavance skønsmæssigt 65 % af 1.778.284,87 kr. 1.155.885,17 kr.

Lønudgifter – indberettet til skattestyrelsen:

[virksomhed1] 86.564 kr.

[virksomhed2] 33.916 kr.- 120.480,00 kr.

Resultat af virksomhederne 1.035.405,00 kr.

Fratrukket underskud af virksomhed 36.331,00 kr.

Overskud af virksomheder til beskatning udgør 1.071.736,00 kr.

Beløbet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter perskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, stk. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, at der indsættes kontante indbetalinger, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter.

Bilagsmapperne, som er indleveret til Motorkontoret i [by1], er gennemgået, hvilket har resulteret i følgende bemærkninger:

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Er virksomhedens bruttoavance for lav, kan vi skønsmæssigt forhøje virksomhedens omsætning. Der kan blandt andet henvises til byrettens dom af 17. december 2014 offentliggjort i SKM2015.183.BR.

Vi har konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger for indkomståret 2017, og at kasseafstemningerne desuden ikke er fortløbende. Du har herudover ikke ført et løbende kasseregnskab.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten for indkomståret 2017. Vi er derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Bruttoavancen for virksomhederne er ifølge de indsendte balancer for indkomståret 2017 opgjort til 21 % for [virksomhed1] og 27 % for [virksomhed2]. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik fremgår det, at bruttoavancen udgør 68 % for 2016. Vi har skønnet bruttoavancen for indkomståret 2017 til 65 %.

Der ses ligeledes ikke at være udarbejdet en kapitalforklaring, hvor dit privatforbrug samt dine formuebevægelser fremgår.

Omkring det indsendte bilagsmateriale, kan anføres følgende:

•	Mange af salgsnotaerne er samlet i en stak, og en del af dem er ulæselige. Derudover kan det konstateres, at skuffen i kasseapparatet har været åbnet mange gange, og der er mange fejlindslag.
•	Der er ikke foretaget daglige kasseafstemninger.
•	Der er mange købsbonner, som er fuldstændig ulæselige. Det kan således ikke ses hvad der er købt.
•	Der er fratrukket udgifter, som er afholdt inden du overtager virksomheden.
•	Der er ikke foretaget reducering af udgifter, hvor der fremgår private andele. Blandt de private andele kan nævnes: gravitetstest, mascara, eyeliner, whisky, cigaretter, tandpasta slik brød og kager samt andet forplejning herunder bespisning på restaurant.
•	Udgifter til brændstof, kan ikke fratrækkes, da virksomhederne ikke er ejer og bruger af en bil. Der skal ligeledes kunne fremlægges en korrekt ført kørselsregnskab.
•	Der fratrækkes udgifter til politiet med 250 kr. vedrørende erstatningskort for ”[person3]”. Han ses ikke at have noget med virksomheden at gøre.
•	Vedrørende køb af bil den 31. maj 2017 – af slutseddel fra [virksomhed36] A/S fremgår det, at [virksomhed1] erhverver bilen, men den bliver den 31. maj 2017 registreret med [person1] som bruger og ejer af bilen. Den 16. august 2017 overgår bilen til dig som bruger og ejer.
•	Der findes en del bilag, hvor der udelukkende er en dankortnota men ingen faktura.

Vores skønsmæssig ansættelse tager udgangspunkt i indsætningerne på din bankkonto, og efter gennemgang af de fremsendte bilagsmapper, tilsidesættes regnskabsgrundlaget efter skattekontrollovens § 3, stk. 4. Se desuden SKM2019.153.BR hvor det fremgår at ”skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte regnskabsmateriale for sagsøgerens to pizzeriaer og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Den skønsmæssige ansættelse var sket med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik og HORESTS om den gennemsnitlige bruttoavance i branchen. Retten udtale, at denne fremgangsmåde er både sædvanlig og anerkendt i praksis.”

Der træffes derfor afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag i skrivelse af 17. januar 2019.

(...)

2 Køb af bil

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du er anmodet om at indsende dokumentation for køb og salg af biler i indkomståret.

Du har ikke indsendt nogen dokumentation.

Du erhverver bilen en Peugeot, 3008 den 13. december 2017. Bilen er på denne dato indregistreret første gang.

Ved gennemgang af dine kontoudskrifter fra [finans1], ses ikke at være hævet et beløb til køb af bilen. Du ses ligeledes ikke at have optaget lån til køb af bilen. Som følge heraf skønner vi, at bilen er indkøbt kontant med ikke beskattede midler. Prisen er fastsat ved søgning på internettet – bilbasen, hvor nyprisen for en tilsvarende bil kan findes. Prisen er derfor fastsat til 351.990 kr. Da vi ikke kan se, hvorledes bilkøbet er finansieret skønner vi, at du må have haft en ukendt indkomst svarende til prisen på bilen. Denne indkomst anser vi som skattepligtig indkomst.

Din indkomst forhøjes med 351.990 kr. efter statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbet beskattes som personlig indkomst ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Ved gennemgang af dine bilagsmapper fremgår det ikke hvorledes du har finansieret købet af Peugeot, 3008 den 13. december 2017. Der træffes derfor afgørelse på grundlag af forslaget du har fået fremsendt den 17. januar 2019. Din indkomst forhøjes med 351.990 kr. efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende finansiering af køb af Peugeot 3008 kan oplyses følgende:

Ved en gennemgang af kontoudskrifter for årene 2016 og 2017 ses [person4] ikke at have haft kapital til at købe bilen.

Der er ingen gæld ultimo hverken 2016 eller 2017 ligesom der ikke ses at være hævninger på bankkontoen af en størrelsesorden, som kan betale for en ny Peugeot.

Det må således konstateres, at pengene til anskaffelse af bilen kommer andet sted fra. Det er anset for sandsynligt, at betalingen er foretaget med kontanter, som ikke har været inde over bankkontoen.

Anskaffelse af bilen anses således ikke for omfattet af den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens resultat, men en særskilt forhøjelse. Der henvises desuden til sagsfremstillingen afsnit 2.4.

Omkring privatforbrugsopgørelserne, kan det oplyses, at [person4] er indrejst fra Syrien den 3. februar 2016, og bliver skattepligtig fra 1. marts 2016

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger til klagerens supplerende indlæg:

”(...)

Bilagene som er vedlagt, er tidligere afleveret til Skattestyrelsen via Motorkontoret i [by1].

Der kan omkring kontant omsætning og driftsudgifter henvises til sagsfremstillingens side 9 hvor følgende fremgår:

”Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, at der indsættes kontante indbetalinger, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter.”

Når der henses til at omsætningen er ansat ud fra indsætninger på bankkonti, må der derudover være en stor kontant omsætning, som kan anvendes til kontant betalinger af regninger. Denne kontante indsætning er ikke medregnet i vores skøn over omsætningen, men anset for at være anvendt til driftsudgifter.

Der skal gøres opmærksom på reglerne i Ligningslovens § 8Y omkring kontant betaling af varer. Ved gennemgang af betalinger til [virksomhed37]s er en stor del betalt kontant.

Det kan ligeledes konstateres, at bilagsnummeringen er ændret i forhold til bilagene, som vi er i besiddelse af.

Omkring kørsel, skal der være ført et fyldestgørende kørselsregnskab, hvilket ikke ses at være tilfældet. Der er udarbejdet et bilag – med datoer og antal ordre – så udregnes antal udbringningsordrer, og beløbet er ansat til 3 km i gennemsnit til 3,53 kr. pr. kørte km. Der kan tages befordring mellem skiftende arbejdssteder, såfremt der er ført et fyldestgørende kørselsregnskab. Kørsel er omfattet af ligningslovens § 9B.

Vedr. bilag 734, kan det konstateres, at der blandt fremgår køb af cigaretter, som er fratrukket. Virksomheden ses ikke at sælge cigaretter.

Bilag 955 – regning fra [virksomhed38] fremgår det at der er købt 10 pakker cigaretter, som er fratrukket-

Vedrørende regninger til [virksomhed19], bilag 694, 695, 696 og 697 kan det konstateres, at der beregnes moms af hele beløbet, og at der ikke er reguleret for at der fremgår momsfrie beløb på fakturaerne.

Bilag 850 er køb af cigaretter.

Bilag 711 fremgår køb af spil (Den Lange, Keno og Den Lange”, ligesom der er flere private ind-køb på bonnen til [virksomhed9].

Bilag 716 – tidligere bilag 655 er køb i [virksomhed10] af sodavand samt Berlinere, crossant, donut og rom-kugler – privat andel

Vedr. bilag 577 køb af peugeot 407 den 31. maj 2017 for 20.000 kr. Da det er en brugt bil er der ingen moms ligesom bilen ifølge motorregistreret erhverves den 31. maj af [person1] og ikke af [person4].

Bilag 687 er en regning for solfilm til en bil fra thansen. Virksomheden er ikke ejer af en bil.

Bilag 708 – [virksomhed9] – der er købt pizza, rittersport, chokolade – der må være private andele.

Bilag 709 – [virksomhed9] – der er købt øl samt spil ”Den lange” – der må være private andele.

Bilag 723 – tidligere bilag 857 er køb i [virksomhed10] af cola, blandet saft, shower gel, vanish, dr. Bechmann, kims crispy mix – private andele

Bilag 724 – tidligere 934 køb i [virksomhed25] af klorin, graviditetstest samt saksesæt – privat andele

Bilag 727 – tidligere 1367 køb i [virksomhed10] – risifrutti, øko. Tyknælk, æg, pebernødder samt lambi – private andele

Bilag 730 – tidligere 273 køb i [virksomhed6] – letmælk, kæmpe morsdagsbuket og cheddar toastost – private andele

Bilag 762 – køb i [virksomhed8] – bl.a. øjenbrynspen – privat

Bilag 786 – tidligere bilag 77 – køb i [virksomhed10] af bl.a. tandpasta – privat andel

Bilag 790 – tidligere bilag 1381 – køb i [virksomhed25] af bl.a. Marabou, colgate, cigaretter – private andele

Bilag 943 – køb i [virksomhed38] bl.a. whisky – privat andel

Vedrørende udgifter til forpagtning med 5.300 kr. om måneden, som faktureres af [person5], [adresse1], [by1], fremgår der ingen CVR-nr., ingen fakturanr. Ligesom teksten på fakturaerne er den samme ”Forpagtning Marts”. Hvem betales der forpagtning til og hvorfor.

Det kan desuden oplyses, at [person1] ikke har været ansat i virksomheden i indkomståret 2017. Der er ikke foretaget nogen lønindberetning.

Omkring vores skønsmæssige ansættelse skal vi indstille at denne fastholdes, da regnskabsmaterialet stadig ikke anses at opfylde lovgivningens krav til regnskaber.

Der henvises til sagsfremstillingens side 9 hvor følgende fremgår:

”Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Er virksomhedens bruttoavance for lav, kan vi skønsmæssigt forhøje virksomhedens omsætning. Der kan blandt andet henvises til byrettens dom af 17. december 2014 offentliggjort i SKM2015.183.BR.

Omkring de gennemgåede bilag fremgår en gennemgang ovenfor.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Omkring Danmarks Statistik, er der ikke fremkommet nye oplysninger. Som det fremgår af sagsfremstillingen har vi skønnet bruttoavancen til 65 %. Derudover er der givet fradrag for lønudgifter.

Da der ses at være omsætning, som ikke indgår på bankkonti, men som er anvendt til betaling af varer kontant, er denne kontante omsætning anset for at være medgået til yderligere faste driftsomkostninger.

Når der henses til at omsætningen er ansat ud fra indsætninger på bankkonti, må der derudover være en stor kontant omsætning, som kan anvendes til kontant betalinger af regninger. Denne kontante omsætning er ikke medregnet i vores skøn over omsætningen, men anset for at være anvendt til driftsudgifter.

Der skal gøres opmærksom på reglerne i Ligningslovens § 8Y omkring kontant betaling af varer. Ved gennemgang af betalinger til [virksomhed37]s er en stor del betalt kontant, og ikke via banken.

Vedrørende Peugeot 3008:

Der er fremlagt bilag 17, som er en slutseddel vedrørende køb af ovennævnte Peugeot 3008. Bilen er erhvervet fra [virksomhed5] A/S i [by2] Af slutsedlen fremgår der en byttepris på 345.000 kr., men bilens faktiske købspris kan ikke ses.

Det fremgår ligeledes ikke hvad der er givet i bytte, og hvorvidt bilen er finansieret af bilforhandleren.

Ligeledes fremgår ingen gæld på R-75-oplysninger for indkomståret 2017.

Bilen er tilgået den 13/12-2017 og afgangen er den 18/1-2018.

Bilen anses derfor fortsat for handlet kontant.

Forbrugerkøbekontrakt – Finansiering af bilkøb af 17/1-2018 - anses ikke at være relevant i nærværende sag for indkomståret 2017.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse forud for retsmødet:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende stadfæstelsen af Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår forhøjelse af overskud af virksomhed. Skattestyrelsen er endvidere enig i, at forhøjelsen af klagers personlige indkomst skal nedsættes fra 351.990 kr. til 345.000 kr.

Faktiske forhold

Det fremgår af CVR-registeret, at klager fra den 13. februar 2017 til den 31. marts 2018 havde enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1]”. Virksomheden er registreret under branchekoden ”Restauranter”.

Endvidere har klager i perioden den 20. marts 2017 til den 31. marts 2018 drevet virksomheden ”[virksomhed2]”.

Klager har selvangivet underskud af virksomhed for indkomståret 2017 med 36.331 kr.

Klager har i forbindelse med kontrollen indleveret 4 ringbind til Motorstyrelsen i [by1]. Dette materiale er i forbindelse med klagesagen indsendt til Skatteankestyrelsen den 21. marts 2022, og består blandt andet af bogføringsmateriale og udgiftsbilag.

Tilsidesættelse af regnskab

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringsloven.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagers regnskab ikke opfylder regnskabskravene, hvor Skattestyrelsen fastholder, at det var berettiget at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Der er blandt henset til, at der ikke foreligger et ført og afstemt kasseregnskab, og at klager har fratrukket private udgifter.

Overskud af virksomhed

Der er i indkomståret 2017 konstateret indsætninger på klagers konto med i alt 2.222.856 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne udgør skattepligtig omsætning, da der blandt andet er en del indsætninger fra [virksomhed4] samt [virksomhed3]. Skattestyrelsen har derfor anset indsætningerne på 2.222.856 kr. inkl. moms som omsætning i virksomheden. Omsætningen udgør herefter 1.778.284 kr. ekskl. moms.

Det følger af praksis, at det er både sædvanligt og anerkendt, at overskud af virksomhed kan fastsættes skønsmæssigt på baggrund af bruttoavancen. Dette fremgår blandt andet af SKM2019.153.BR.

Skattestyrelsen har skønnet en bruttoavance på 65 % på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik for Hotel og restaurationsbranchen i indkomståret 2016, hvorefter erhvervsmæssige udgifter udgør 35 %.

Klagers repræsentant har oplyst, at bruttoavancen i en takeaway-forretning ikke er sammenlignelig med bruttoavancen i hotel- og restaurationsbranchen. Repræsentanten har herefter fremlagt en statistisk opgørelse for restauranter i 2017, hvoraf det fremgår, at der er en gennemsnitlig bruttoavance på 67 %. Skattestyrelsen finder ikke, at den fremlagte opgørelse for restauranter i 2017 giver anledning til at ændre den i afgørelsen skønnet bruttoavance på 65 %.

Skattestyrelsen finder, at det foretagne skøn på 65 % ikke kan anses for at være urimeligt. Det bemærkes, at den skønsmæssige omsætning er opgjort på baggrund af konkrete indsætninger på klagers konto. Der er således ikke medtaget en kontant omsætning. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et lempeligt skøn, da der i den skønsmæssige omsætning ikke er indregnet yderligere kontanter.

Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke er grundlag for at afvige fra det foretagne skøn, hvori der anvendes en bruttoavanceprocent på 65 %.

Køb af bil

Klager erhverver den 13. december 2017 en ny Peugeot 3008.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet klagers personlige indkomst med 351.990 kr. på baggrund af nyprisen for en tilsvarende bil. Der er fremlagt en slutseddel vedrørende køb af Peugeot 3008 dateret den 5. december 2017, hvoraf der fremgår en byttepris på 345.000 kr. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at det må anses for overvejende sandsynligt, at købsprisen reelt udgjorde 345.000 kr.

Ved gennemgang af klagers kontoudtog, ses der ikke at fremgå hævninger i en sådan størrelse, at det ville kunne dække købsprisen på 345.000 kr. for en ny Peugeot 3008. Ligeledes har klager ikke optaget lån. Klager har endvidere ikke dokumenteret, hvordan klager har været i stand til at erhverve en ny bil ved kontant betaling.

Skattestyrelsen finder herefter fortsat, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers anden personlige indkomst. Skattestyrelsen er enig i, at forhøjelsen af den personlige indkomst skal nedsættes fra 351.990 kr. til 345.000 kr.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 1.071.736 kr. nedsættes med 805.903 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 351.990 kr. nedsættes med 351.990 kr.

Klagerens repræsentant har fremsat subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(...)

4. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at grundlaget for SKATs skøn er ukorrekt.

I den forbindelse gøres det videre helt overordnet gældende, at opretholdelsen af de af SKAT gennemførte forhøjelser er åbenlyst urimelige og medfører et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor forhøjelserne følgelig skal tilsidesættes.

Endvidere gøres det gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser er baseret på et forkert faktuelt grundlag.

Jeg vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

(...)

4.2 Den konkrete sag

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har [person4] udleveret bogføringsmateriale, herunder balancer, kontoudtog, andet relevant materiale m.v. til SKAT i forbindelse med kontrolsagen.

For det tilfælde, hvor man måtte finde, at der er mindre fejl i bogføringen for [virksomhed1], gøres det gældende, at ikke er tale om kvalificerede fejl, der giver grundlad for at tilsidesætte regnskabsmaterialet.

I det omfang der måtte være sådanne fejl ved virksomhedens regnskabsmateriale, at SKAT (nu Skattestyrelsen) var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for at ændre de selvangivne indkomster, jf. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.1, hvor det anføres, at:

“Selvom Skatteforvaltningen kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har Skatteforvaltningen dermed ikke pr. automatik grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om Skatteforvaltningen f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra de givne oplyste indkomstforhold m.v., kan sandsynliggøres som mere retvisende.” (...)

Der kan videre henvises til, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse nr. 197 i 1990 kritiserede SKATs begrundelse for den skønsmæssige ansættelse samt udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virksomhedsnært som muligt efter en konkret vurdering.

Såfremt man måtte finde, at der ikke var selvangivet korrekt på ansættelsestidspunktet, og SKAT dermed har haft adgang til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, gøres det gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser ikke er korrekt.

... ...

I nærværende sag lægger SKAT samtlige transaktioner pa° [person4]s bankkonti til grund for foretagelsen af virksomhedens skattepligtige omsætning og den efterfølgende skønnede indkomstforhøjelse.

Ved skønnet for indkomståret 2017 har SKAT således blot indtastet samtlige indsætninger fra kontoudtogene i ét regneark og lavet en sammentælling.

Uanset at SKAT i sin afgørelse er af den vurdering, at der øjensynligt ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for afholdte erhvervsmæssige udgifter, er skattemyndigheden dog fortsat forpligtet til at foretage et skøn over de fradragsberettigede udgifter. Det følger bl.a. af Højesteretsdommer Lars Apostolis’ artikel offentliggjort i TfS 2003, 401 ”Det skatteretlige skøn” samt af retspraksis på området.

I afgørelsen, side 8, anfører SKAT herom, at:

”Vi har skønnet dine udgifter til 35 % på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik – Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016 – Hotel og restaurant. Bruttoavancen er i følge Danmarks Statistik for 2016 68 % for Hotel og restaurant. Vi har skønnet bruttoavancen for indkomståret 2017 til 65 %. (...)

Som dokumentation herfor vedlægger SKAT til sin afgørelse en nyhedsartikel fra Danmarks Statistik dateret 29. juni 2018. Denne nyhedsartikel fra Danmarks Statistik fremlægges som sagens (bilag 13).

Efter SKATs egen opfattelse er der herved foretaget en konkret og kvalificeret vurdering i relation til sin skønsudøvelse. Dette bestrides imidlertid.

SKAT er – som også redegjort for ovenfor – i forbindelse med det udøvede skøn forpligtet til at inddrage alle relevante faktiske forhold i forbindelse med sin skønsudøvelse, hvilket ikke ses at være gjort.

For det første er en takeway-forretning i sagens natur ikke sammenlignelig med en restaurant i hotelbranchen eller med en restaurant i al almindelighed. Det har ingen hold i virkelighedens verden at drage en sådan sammenligning.

Hertil bemærkes, at en takeway-forretning har et markant højere vareforbrug samt markant lavere lønomkostninger sammenlignet netop med en restaurant, hvilket i sagens krystalklare natur påvirker udgiftsposten.

For det andet fremstår SKATs skøn– trods der henvises til Danmarks Statistik – fuldkommen udokumenteret og ubegrundet, idet der henvises til en ikke sammenlignelig branche.

For det tredje medtager SKAT i sin skønsudøvelse alene udgifter relaterende til variable omkostninger på 35 %, og således ikke (også) udgifter relaterende til faste omkostninger. Det er en klar myndighedsfejl.

Det gøres følgelig gældende, at grundlaget for SKATs beregning af skønnede udgifter er urealistisk, idet udgifterne ikke er fastsat efter et virkelighedsnært skøn over virksomhedens samlede faktiske udgifter.

For det fjerde er en bruttoavance på 65 %, som SKAT henviser til i sin afgørelse, altså ikke det samme som en overskudgrad. I den af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige bruttoavance fremgår netop, at heri indgår ikke faste omkostninger.

For det femte kan det netop anførte dokumenteres ved SKATs egen henvisning til Danmarks Statistik (bilag 13), idet overskudsgraden for restaurationsbranchen er på 5,9 %. SKATs egne henviste tal udviser derved, at der overskudgraden ud fra en gennemsnitslig betragtning (for en i øvrigt forkert branche) er under 1/10 af det SKAT udøvede skøn. Det er en klar myndighedsfejl.

I sin sagsbehandling har SKAT muligvis ikke haft styr på begrebsanvendelsen, derved forstået, at SKAT har været af den antagelse, at bruttoavance er det samme som overskudsgrad, hvilket det med al tydelighed ikke er.

For det sjette har SKAT, når der henses til det ovenfor nævnte, alene taget stilling til, om skønnet var konkret, men ikke om det var kvalificeret. Det gøres endvidere gældende, at SKATs ansættelse ikke beror på et kvalificeret skøn.

Vedrørende skønsudøvelsen fandt byretten i SKM2018.59, at:

”Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnits tal, der formentlig kan dække over betydelige variationer.

Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkret skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år.”

(min understregning)

Byretten fandt altså, at det af SKAT udøvede skøn ikke kunne foretages alene med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik, men at dette skøn skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af, hvad skatteyderen og dennes familie rent faktisk havde haft til rådighed. På tilsvarende vis, kan SKAT i nærværende sag ikke blot anføre som sin begrundelse for skønsudøvelsen, at det baseres på oplysninger fra [brancheorganisation], Danmarks Statistik. Følgelig blev skatteansættelsen i den pågældende sag hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Det kan om praksis sammenfattende anføres, at opretholdelsen af skattemyndighedernes skøn kræver, at skønsudøvelsen er sket på baggrund af en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, samt at skønsresultatet ikke er mindre sandsynligt end andre skønsresultater.

For det syvende er der intet der i øvrigt tyder på, at [person4] skulle have udeholdt omsætning, når det sammenholdes med, at [person4] netop har indberettet salgsmoms på i alt kr. 445.552. Det korresponderer således til en omsætning på i alt kr. 1.782.208, som opnået på 3 kvartaler. Heroverfor skal det særligt fremhæves, at SKAT i sin afgørelse, side 9, netop anfører, at omsætningen skulle være beregnet til kr. 1.778.284.

For det ottende må et års resultat på kr. 265.832 (bilag 9) anses for realistisk og meget tilfredsstillende henset til, at der er tale om en 9 måneders driftsperiode i en opstartsperiode.

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at skattemyndighedernes skønsudøvelse ikke fører ikke til et resultat, som kan anses for mere sandsynligt end det oprindeligt selvangivne eller i øvrigt ved det i nærværende sag fremlagte.

Tværtimod bygger det af SKAT foretagne skøn, som danner grundlag for ansættelsen af [person4] indkomstansættelse indkomståret 2017, på en urigtig antagelse om virksomhedens branchemæssige forhold.

På baggrund af det ovenfor anførte har [person4] løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn skal tilsidesættes.

(...)”

Klagerens repræsentant har som bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling sendt følgende bemærkninger:

”(...)

2. Supplerende sagsfremstilling og anbringender

2.1 Nærmere vedrørende overskud af virksomhed

(...)

Skatteankestyrelsen anfører, side 14, 5. afsnit, i sit forslag til afgørelse af 30.

juni 2022, at:

”SKAT har skønnet en bruttoavance på 65 % ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik for Hotel- og restaurationsbranchen i indkomståret 2016, hvorefter erhvervsmæssige udgifter udgør 35 % af omsætningen

Det følger af fast praksis, at skattemyndighederne kan fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt på baggrund af et oplyst vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik og

[brancheorganisation]. Dette fremgår blandt andet af byrettens dom af 24. januar 2019, offentliggjort i SKM2019.153.BR.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den gennemsnitlige bruttoavance for takeaway-forretninger, ikke er sammenlignelig med den gennemsnitlige bruttoavance i restaurationsbranchen.

Retten finder herefter ikke grundlag for at kunne afvige fra det af SKAT foretagne skøn, hvori der anvendes en bruttoavanceprocent på 65 %”

Denne skønsudøvelse bestrides.

For det første er skønsudøvelsen på ingen måde korrekt allerede fordi henvisningen til den statistiske opgørelse fra Danmark Statistik, er i direkte modstrid med selvsamme statistiske opgørelse (bilag 13).

Hertil kommer, at skønsudøvelsen ikke er kvalificeret foretaget

Som anført i den af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige bruttoavance

for Hotel og Restaurant fremgår netop, at heri indgår ikke faste omkostninger.

Dette er selvsagt et aldeles afgørende forhold.

Såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen kan ikke bortset fra dette faktum.

Det er således kun de variable omkostninger, der indgår i beregningen af

bruttoavancen.

Ved udtrykket bruttoavance er der dermed – som det må forstås er i modsætning til Skattemyndighedens opfattelse – ikke tale om de samlede erhvervsmæssige udgifter. At det forholder sig sådan fremgår tydeligt i tekststykket

”Kilder og metoder” under Danmarks Statistiks opgørelse (bilag 13). Som dokumentation herfor er den relevante – og ganske afgørende information – understreget i det følgende:

Kilder og metoder: For regnskabsåret 2016 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 8.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Fra 2014 er branchedækning udvidet til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer. Bemærk statistikken omfatter kun markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service m.v.

Beløbene opgøres i løbende priser.

Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsudgifter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapital i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer.

Som det fremgår af Danmarks Statistiks metodeafsnit til opgørelsen, er der ved beregningen af bruttoavancen kun fradraget

•	”vareforbrug” samt
•	”køb af lønarbejde og underentrepriser”.

Dvs. der er ikke fradraget posten

•	”andre ordinære omkostninger” – altså faste omkostninger.

Såfremt der tages udgangspunkt i de oplysninger fra Danmarks Statistik som Skattestyrelsen har fremlagt (bilag 13), så vil det selvsagt være mere korrekt og retvisende at tage udgangspunkt i den beregnede overskudsgrad, idet der heri indgår såvel variable som faste omkostninger, hvilket i sagens natur medfører et mere virkelighedsnært resultat. I henhold til forvaltningsretlige grundprincipper, er Skattemyndigheden forpligtet til at udøve et skøn, der er så virkelighedsnært som muligt.

Det gøres gældende, at skattemyndighedens skønsmæssige forhøjelse af vores klients bruttoavanceprocent for indkomståret 2017 fører til et åbenbart urimeligt resultat for vores klient, idet skattemyndighedens skøn betyder, at vores klient skal betale skat af fortjeneste, som vores klient ikke har realiseret. Skattemyndigheden har sat pligtige skøn under regel ved at anvende en formodningsregel om en bruttoavanceprocent på minimum 65 %.

Af den statistiske opgørelse fremgår, at overskudsgraden for Hotel- og Restaurationsbranchen vedrørende 2016 udgør 5,9 %. Det ses fremhævet nedenfor:

Regnskabsstatistik
	Råstofindvinding	Industri og forsyning	Bygge og anlæg	Handel	Transport	Hotel og restaurant
						mia. kr.
Driftsudgifter i alt	34	1033	250	1312	382	60
						pct.
Driftsindtægter i alt	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0

Vareforbryg m.v.	16,1	57,6	56,7	75,6	28,1	31,4
Løn, pension m.v.	6,9	15,0	24,9	10,3	15,3	30,9
Andre ordinære omkostninger	88,1	17,6	11,7	10,1	55,0	29,9

Ordinært resultat	-11,1	9,8	6,8	4,0	1,6	7,8

Finansielle indtægter, netto	-30,6	3,8	0,2	0,9	-0,5	2,1
Ekstraordinære indtægter, netto	0,0	0,0	0,0	0,0	-0,4	0,5

Resultat før selskabsskat	-41,7	13,6	7,0	4,9	0,7	6,2
						mia. kr.
Aktiver i alt	488	1625	139	766	449	52
Investeringer, netto	5	67	5	17	30	2
						pct.
Værditilvækst	41,7	29,2	33,3	15,4	23,8	41,7
Bruttoavance	82,9	41,5	42,9	23,7	71,2	68,0
Soliditetsgrad	47,3	52,6	34,1	40,4	28,3	37,9
Overskudsgrad	-11,2	9,5	5,4	3,9	1,5	5,9
Egenkapitalens forrentning	-5,1	14,6	25,5	17,3	2,0	8,4

Af opgørelsen fra Danmarks Statistik vedrørende 2016 (bilag 13) fremgår, at indenfor Hotel- og Restaurationsbranchen er ”vareforbrug m.v.” (dvs. variable omkostninger) beregnet til at udgøre 31,4 % samt ”andre ordinære omkostninger” (dvs. faste omkostninger) er beregnet til 29,9 %. Det dokumenteres ved understregningen nedenfor:

						pct.
Driftsindtægter i alt	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0

Vareforbryg m.v.	16,1	57,6	56,7	75,6	28,1	31,4
Løn, pension m.v.	6,9	15,0	24,9	10,3	15,3	30,9
Andre ordinære omkostninger	88,1	17,6	11,7	10,1	55,0	29,9

Det er således et faktum, at inden for Hotel og restaurant udgør de faste omkostninger (nærmest) en identisk stor procentpost som de variable omkostninger. Det forklarer selvsagt bl.a. hvorfor overskudsgraden er så markant lavere end bruttoavancen.

Til illustration af ovenstående kan følgende skema opstilles:

Opgørelse i henhold til SKATs skøn, jf. Danmarks Statistik vedr. såvel Hotel og Restaurant (2016)
Faktuelle statistiske tal (2016)
Vareforbrug	31,40 %
Andre ordinære omkostninger (dvs. faste)	29,90 %
Bruttoavance	68,00 %
Overskudsgrad	5,90 %

SKATs beregning
Omsætning (ekskl. moms)	kr. 1.778.284,87
Bruttoavance (skøn på 65 %)	kr. 1.155.885,17
Lønudgifter (indberettet)	kr. -120.480,00
Resultat af virksomhed	kr. 1.035.405,00

På baggrund af det ovenfor anførte, kan det med al tydelighed konstateres, at såvel Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen ikke inddrager faste udgifter i sin skønsudøvelse eller øvrigt inddrager et hensyn til overskudsgraden (markeret med rødt i skemaet ovenfor).

Som det fremgår i henhold til opgørelsen vedrørende 2016 fra Danmarks Statistik, udgør de variable udgifter (31,4 %), hvilket er (nærmest) identisk med de faste udgifter (29,9 %). Der er derfor tale om en åbenlys myndighedsfejl ved den af Skattemyndigheden aktuelle skønsudøvelse, idet de faste udgifter ikke indkalkuleres i beregningen. Det bevirker en enorm forskel, hvorvidt et beløb på ca. 29,9 % er inddraget eller ej. Danmarks Statistik har ligeledes også beregnet at den gennemsnitlige overskudsgrad er på 5,9 %.

Med afsæt i ovenstående betragtninger, kan der opstilles en anden – og mere retvisende beregning – som netop inddrager ”andre ordinære omkostninger” (dvs. faste omkostninger):

Vores opgørelse ift. at fremkomme med et mere retvisende skøn, jf. oplysninger fra Danmarks Statistik vedr. såvel Hotel som Restaurant (2016)
Faktuelle statistiske tal (2016)
Vareforbrug	31,4 %
Andre ordinære omkostninger (dvs. faste)	29,9 %
Bruttoavance	68,0 %
Overskudsgrad	5,9 %

Vores beregning
Omsætning (ekskl. moms)	kr. 1.778.284,87
Bruttoavance (skøn på 65 %)	kr. 1.155.885,17
Lønudgifter (indberettet)	kr. -120.480,00
Andre ordinære omkostninger (29,9 %)	kr. -531.707,18
Resultat af virksomhed	kr. 504.697,99

Overskudsgrad (beregnet ift. ovenstående)	28,32 %
Overskudsgrad (statistisk set 5,9 %)	kr. 104.918,80

Som det fremgår af beregningen ovenfor, hvor faste udgifter altså indkalkuleres, bør resultatet af virksomhed (statistisk set) være kr. 504.697,99.

Det tal står i skærende kontrast til Skattemyndighedens skønsudøvelse på kr. 1.035.405,00. Der er altså der tale om en difference på hele 51,26 % (!).

For det andet følger det af Danmarks Statistiks opgørelse vedrørende 2016 (bilag 13), at den angår selskaber (dvs. ikke for personligt ejede virksomheder), der er i drift og for et helt indkomstår.

I forhold til nærværende sag skal opmærksomheden rettes på, at det ovenfornævnte vedrørende Danmarks Statistik selvsagt er udtryk for en gennemsigtig betragtning. Ved bedømmelsen af bruttoavancen og overskudsgraden skal der henses til de konkrete faktuelle forhold. I relation til at fremkomme med en kvalificeret skønsudøvelse skal der således særligt henses til, at der for virksomheden i nærværende sag er tale om dels blot en 9 måneder driftsperiode, hvorfor det forekommer usagligt at sammenligne med en statistisk opgørelse, der baserer sig på en 12 måneders fuld driftsperiode (det svarer til en forskel på hele 25 %) dels angår nærværende sag vores klients etableringsperiode, hvoraf følger, at det er en proces at starte op som selvstændig erhvervsdrivende med de fejl, det kan medføre.

Skattemyndigheden har ved sin fastsættelse af en forhøjet bruttoavance ikke fastsat skønnet efter saglige kriterier, idet der ikke er taget højde for de særlige forhold i vores klients virksomhed.

Det skal bemærkes, at det beregnede resultat af virksomhed på kr. 504.697,99 modsvarer en beregnet overskudsgrad på 28,32 %, jf. ovenfor. Det skal sammenholdes med den statistiske gennemsnit for overskudsgrad, der er på 5,9 %. En beregnet overskudsgrad på 5,9 % give et væsentligt lavere resultat på kr. 104.918,80. Heroverfor skal særligt fremhæves, at virksomhedens nedlagte principale påstand er angivet til det faktiske beregnede resultat af virksomhed på kr. 265.832 (bilag 9).

Samlet set må et års resultat på kr. 265.832 anses for realistisk og meget tilfredsstillende.

For det tredje tager Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens skønsudøvelse afsæt i en statistisk opgørelse for både Hotel og Restaurant. Det er ikke retvisende.

Herom anfører Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse, side 14, 8, at:

”Der er ikke fremlagt dokumentation for den gennemsnitlige bruttoavance for takeaway-forretninger, ikke er sammenlignelig med den gennemsnitlige bruttoavance i restaurationsbranchen.”

(min understregning)

Ovenstående udsagn er forkert.

Den opgørelse som Skattestyrelsen henviser til fra Danmarks Statistik, angår både Hotel og Restaurant (bilag 13), og således ikke – om som Skatteankestyrelsen fejlagtigt lægger til grund – restaurationsbranchen isoleret set.

Tallene fra Danmarks Statistik, som Skattestyrelsen har fremlagt, er de facto en kombination vedrørende såvel Hotel som Restaurant.

Jeg har rettet henvendelse til Danmarks Statistik med henblik på at kunne rekvirere en statistisk opgørelse, der udelukkende angår takeaway-forretninger. Danmark Statistik oplyser imidlertid, at en sådan statistisk opgørelse foretages ikke, men at der derimod kan rekvireres en opgørelse udelukkende vedrørende Restauranter (dvs. den er filtreret for hotelbranchen).

Som dokumentation for min korrespondance med Danmarks Statistik fremlægges som sagens (bilag 14) e-mailkorrespondance desangående.

På den baggrund har det været muligt at rekvirere en statistisk opgørelse for branchekoden ”56000 Restauranter”, der derfor må anses for værende den nærmeste statistiske korrekte reference, der er trækkes i forhold til en takeaway-forretning.

Denne statistiske opgørelse fremlægges som sagens (bilag 15).

Ved denne statistiske opgørelse skal Skatteankestyrelsen særligt hæfte sig ved følgende afgørende forhold:

1)	Den angår det relevante indkomstår 2017 (og således ikke indkomståret 2016 som i Skattestyrelsens henvisning),
2)	Den angår udelukkende den (tætteste) relevante branche – dvs. ”Restauranter” (og indkalkulerer ikke også hotelbranchen som tilfældet er i Skattestyrelsens henvisning),
3)	Tallene, der er rekvireret, angår udelukkende enkeltmandsvirksomheder, hvilket er der tale om i nærværende sag, og derfor allerede af den årsag mere retvisende (og således ikke for selskaber som tilfældet er i Skattestyrelsens henvisning)

Det bemærkes, at overskudgraden statistisk set for enkeltmandsvirksomheder – er på 10,1 %, hjvilket selvsagt er højere end ovenfornævnte 5,9 %.

Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv efter branche, tid og regnskabsposter
	Værditilvækst (pct.), gennemsnit	Bruttoavance (pct.), gennemsnit	Overskudsgrad (pct.), gennemsnit Enkeltmandsfirmaer og I/S	Egenkapitalens forrentning (pct.), gennemsnit Enkeltmandsfirmaer og I/S	Soliditetsgrad (pct.) gennemsnit Enkeltmandsfirmaer og I/S	Værditilvækst (pct.), median	Bruttoavance (pct.), median
5600 Restauranter
2017	40,8	67,0	10,1	186,0	26,0	37,8	66,5

Som anført er det faktisk beregnede overskud af virksomhed på kr. 265.832. En overskudsgrad på 10,1 % korresponderer med et resultat på kr. 179.606.

Dette bestyrker blot endnu engang det af vores klient anførte om, at overskud af virksomhed bør fastsættes til på kr. 265.832 da tallet er højere end det gennemsnitlige tal for branchen.

*** ***

Det bemærkes, at Skattestyrelsens udtalelser ikke har været sendt i høring ved os forud for Skatteankestyrelsens fremsendte forslag til afgørelse i sagen.

Det bemærkes derfor først nu, når det i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 30. juni 2022, side 7-9, fremgår, at Skattestyrelsen har fremsendt bemærkninger til sagen. Jeg skal bede Skatteankestyrelsen om, som praksis foreskriver, løbende at fremside sådanne udtalelser, herunder fremsende førnævnte udtalelser i forlængelse af modtagelsen af nærværende skriftlige indlæg til undertegnede.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen bl.a. kommenterer på [person1]s tilknytning til virksomheden. Herom bemærkes, at der består et familiært forhold mellem [person1] og [person4]. Som det fremgår af sagen, overføres der penge fra virksomhedskontoen til [person1]. Det skyldes, at [person4] på daværende tidspunkt dels havde mistet sit kreditkort i en periode, dels havde forlagt kreditkortet. Det bevirkede, at [person1]s private kreditkort blev anvendt til at betale for virksomhedensdriftsomkostninger.

Som det fremgår har [person1] ofte foretaget indkøb hos f.eks. [virksomhed37] ApS, [virksomhed39], [virksomhed40], [virksomhed41], [virksomhed42] m.v. Det afspejler med al tydelighed, at [person1] har foretaget udlæg efter regning, hvorfor overførslerne er at betragte som refusionsbeløb.

Der er således skatteretlig tale om tilbagebetaling af afholdte udlæg.

Heroverfor skal det særligt fremhæves, at Skattestyrelsen har anerkendt dette i en særskilt og sideløbende kontrolsag for [person1]. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens (bilag 16) Skattestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2017 af 14. januar 2022, der blev stadfæstet, og medførte en indkomstnedsættelse for [person1] på kr. 190.508.

Det forhold, at Skattestyrelsen i sin udtalelse bemærker, at der i ganske få tilfælde købes f.eks. cigaretter, herunder pizza, tandpasta, rittersport, chokolade, sodavand, crossant, donut og romkugler bevirker ikke i sig selv, at der er tale om kvalificerede fejl, der giver grundlag for at tilsidesætte regnskabsmaterialet.

Som indgående behandlet i vores supplerende indlæg af 18. marts 2022 kan et regnskabsmateriale kun tilsidesættes såfremt et andet resultat kan sandsynliggøres som mere retvisende. Skattestyrelsen har bevisbyrden herfor, og denne er fortsat ikke løftet, når der samtidig henses til det ovenfor anførte.

*** ***

Skattestyrelsen henviser i sin udtalelse til byrettens dom af 17. december 2014, gengivet i SKM2015.183.BR, til støtte for, at Skattestyrelsen kan skønsmæssigt forhøje en virksomhedens omsætning, såfremt en virksomheds bruttoavance er for lav.

Det er for sig vidt korrekt og bestrides, men – som det er behandlet indgående såvel i vores forrige supplerende indlæg som i nærværende indlæg – er bruttoavancen for virksomheden i nærværende sag ikke for lav. Den er tværtimod højere end gennemsnittet. Allerede af den årsag er dommen uden relevans for sagen.

Det bemærkes, at det af byrettens præmisser i SKM2015.183.BR fremgår, at den pågældende skatteyder i sagen:

”ikke [har] godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser bør tilsidesættes enten som åbenbart urimelige eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag”

I modsætning hertil har vores klient i nærværende sag åbenlyst godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige og udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteankestyrelsen henviser i sit forslag til afgørelse til byrettens dom af 24. januar 2019, gengivet i SKM2019.153.BR til støtte for, at skattemyndighederne kan fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt med oplysninger fra Danmarks Statistik og [brancheorganisation]. Dette bestrides heller ikke, men det bemærkes, at sagen i SKM2019.153.BR angik en virksomhed, der bl.a. havde en negativ bruttoavance, hvilket ikke ses at være tilfældet i nærværende sag. Endvidere udtalte byretten bl.a. følgende i sine præmisser:

”Der er heller ikke for retten fremlagt materiale eller fremkommet nye oplysninger, hvorved det må anses for godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.”

SKM2019.153.BR ændrer således ikke på det faktum, at skattemyndighederne er forpligtet til, at den skønsmæssige ansættelse skal foretages så virksomhedsnært som muligt, herunder skal foretages på et kvalificeret grundlag, jf. SKM2018.59.BR.

SKM2018.59.BR vedrørte en skattesag, hvor Skattestyrelsen – på tilsvarende vis som i nærværende sag – havde gennemført en forhøjelse af en skatteyders skatteansættelser baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Retten udtalte følgende i sin begrundelse og afgørelse:

“Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formegentlig kan dække over betydelige variationer.

Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed i privatforbrug i det/de forudgående år”

(min understregning)

Baseret på fejlene og det faktum, at det udøvede skøn alene var baseret på en statistik opgørelse med betydelige underliggende udsving, blev sagen således hjemvist til fornyet behandling.

Det gøres gældende, at det skønsresultat som Skattesyndigheden er fremkommet med, er mindre sandsynligt end andre skønsresultatet, jf. ovenfor.

2.2 Nærmere vedrørende købet og overdragelsen af Peugeot 3008

Skattestyrelsen har forhøjet [person4]s personlige indkomst med kr. 351.990 vedrørende købet af en ny Peugeot 3008.

Denne indkomstansættelse bestrides fortsat, og skal nedsættes til kr. 0.

Til støtte herfor skal det oplyses, at [person4], i virksomheden, købte en Peugeot 3008 i december 2017 ved [virksomhed5] A/S i [by2], som er autoriseret Peugeot-forhandler den 5. december 2017. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens (bilag 17) slutseddel af 5. december 2017.

Som det fremgår var købsprisen kr. 345.000. Skattestyrelsens værdiansættelse på kr. 351.990 er således objektiv forkert.

[person4] købte bilen på en afdragsordning.

Registreringsbevis fra Motorregistret fremlægges som sagens (bilag 18). Heraf fremgår bl.a., at bilen er indregistret første gang den 13. december 2017, at anmelderen er [virksomhed5] A/S, at ejeren er virksomheden c/o [person4], at bilens registreringsnr. er [reg.nr.1] samt at stelnr. er [...].

[person4] overdrag virksomheden til [person2] ca. 1 måned derefter. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens (bilag 19) registreringsbevis fra Skattestyrelsen angående [person2]s enkeltmandsvirksomhed, hvoraf fremgår, at hun etablerede denne den 19. januar 2018.

Som følge heraf overtog [person2] tillige den pågældende bil og alle dens gældsforpligtelser, hvorfor der – på sædvanligvis ved et debitorskifte – blev indgået en ny finansieringsaftale mellem C.A.[virksomhed5] A/S og [person2]. Som dokumentation herfor fremlægges som sagens (bilag 20) denne købe- og finansieringsaftale. Heraf fremgår bl.a. at aftalen underskrives den 18. januar 2018, at bilen er indregistreret første gang den 13. december 2017 og at købsprisen er på kr. 345.500, som skal afdrages over 96 måneder.

Dertilhørende vognfaktura, der er udstedt af C.A.[virksomhed5] A/S fremlægges som sagens (bilag 21). Heraf fremgår bl.a., at fakturadato på tilsvarende vis er 18. januar 2018, at bilen er indregistreret første gang den 13. december 2017, at købsprisen er på kr. 345.500, at bilens registreringsnr. er [reg.nr.1], at bilens stelnr. er [...], hvilket ses at være i overensstemmele med (bilag 18).

Som sagens (bilag 22) fremlægges registreringsattest for [person2] vedrørende bilen. Heraf fremgår bl.a., at [person2] overtager bilen den 18. januar 2018, at bilen er indregistreret første gang den 13. december 2017, at bilens registreringsnr. er [reg.nr.1] samt at bilens stelnr. er [...].

Som sagens (bilag 23) fremlægges dokumentation for, at [person2] har betalt afdrag til C.A.[virksomhed5] A/S vedrørende bilen.

Sammenfattende gøres det herefter gældende, at [person4] naturligvis ikke skal beskattes af bilen, idet han objektivt har godtgjort, at bilen blev overdraget til [person2] i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen i januar 2018, hvorved hun indtrådte i finansieringsaftalen og overtog samtlige gældsforpligtelser vedrørende bilen.

(...)”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse forud for retsmødet:

”(...)

Det bemærkes ganske overraskende, at for så vidt angår temaet vedrørende overskud af virksomhed forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til, at der skal naturligvis skal sondres mellem begreberne bruttoavance og overskudsgrad. Dét der er det afgørende i nærværende sag i forhold til dette punkt, er overskudgraden og således ikke bruttoavance.

Der foretages fortsat ikke en kvalificeret skønsudøvelse, idet Skatteankestyrelsen f.eks. ikke tager behørig højde for, at der i nærværende sag ikke er tale om en 12-måneders driftsperiode – hvilket de statistiske tal er funderet på og som Skatteankestyrelses refererer til – men derimod blot en 9-måneders driftsperiode. Det svarer til forskel på 25 %, hvilket er en signifikant og således i sig selv åbenbart urimeligt, såfremt der ikke korrigeres herfor.

I relation temaet angående erhvervsmæssige udgifter bemærkes, at Skattestyrelsen bl.a. anfører, at

”Skatteankestyrelsen finder at de udokumenterede faste udgifter passende kan ansættes til at svare til den kontante omsætning.” (...)

Dette bestrides.

For det første fremgår det ikke, hvilke faste udgifter som Skatteankestyrelsen konkret og specifikt mener der skulle være udokumenterede. Skatteankestyrelsens udsagn savner tillige mening, når der samtidig henses til, at Skatteankestyrelsen i sagsnr. [sag1] (der angår sagens momsmæssige behandling) netop indstiller til, at sagen hjemvises til fornyet behandling, idet Skattestyrelsen ikke har taget stilling til vores klients fire fremlagte ringbind, hvori udgiftsposter dokumenteres. Det er derfor forkert, at der skulle være såkaldte udokumentede faste udgifter.

Vedrørende bilen bemærkes, at Skattestyrelsen anfører, at der ikke er dokumentation for, hvordan vores klient har været i stand til at erhverve en ny Peugeot 3008 ved kontant betaling. Hertil bemærkes, at vores klient ikke har erhvervet den ved kontant betaling.

Bilen er derimod blevet erhvervet i form af finansiering. Det dokumenteres i form af fremlagte (bilag 17-23).

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender til støtte herfor i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt med 1.071.736 kr. samt forhøjet klagerens personlige indkomst med 351.990 kr.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Landsskatterettens bemærkninger

Det fremgår af det fremlagte regnskabsmateriale, at der ikke er foretaget effektive, løbende kasseafstemninger. Regnskabet kan som følge heraf ikke lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Overskud af virksomhed

Omsætning

Der er konstateret indsætninger på klagerens konto i indkomståret 2017 med i alt 2.222.856 kr. En del af indsætningerne fremgår som indsætninger fra [virksomhed4] samt [virksomhed3].

Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet udgør en skattefri indtægt eller allerede beskattede midler.

På dette grundlag har Skattestyrelsen været berettiget til at anse indsætningerne på 2.222.856 kr. inkl. moms, hvoraf moms udgør 444.571 kr., som omsætning i klagerens virksomhed.

Omsætningen i klagerens virksomhed udgør herefter 1.778.284 kr. ekskl. moms.

Bruttoavance

Som følge af tilsidesættelsen af regnskabet har Skattestyrelsen ligeledes været berettiget til at foretage et skøn over klagerens erhvervsmæssige udgifter.

Skattestyrelsen har skønnet en bruttoavance på 65 % ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik for Hotel- og restaurationsbranchen i indkomståret 2016, hvorefter erhvervsmæssige udgifter udgør 35 % af omsætningen.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bruttoavancen i en takeaway-forretning ikke er sammenlignelig med bruttoavancen i hotel- og restaurationsbranchen.

Det følger af fast praksis, at skattemyndighederne kan fastsætte overskud af virksomhed skønsmæssigt på baggrund af et oplyst vareforbrug sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik og [brancheorganisation]. Dette fremgår blandt andet af byrettens dom af 24. januar 2019, offentliggjort i SKM2019.153.BR.

Repræsentanten har fremlagt en statistisk opgørelse over branchekode 56000 ”Restauranter” i 2017, hvoraf blandt andet fremgår en gennemsnitlig bruttoavanceprocent på 67 %.

På dette grundlag kan det af Skattestyrelsen foretagne skøn på 65 % må anses for retvisende.

Retten finder herefter ikke grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen foretagne skøn, hvori der anvendes en bruttoavanceprocent på 65 %.

Udgifter

Skattestyrelsen har på baggrund af en bruttoavanceprocent på 65 % skønsmæssigt opgjort klagerens erhvervsmæssige udgifter til 622.399 kr. ekskl. moms. Der endvidere indberettet lønudgifter for i alt 120.480 kr. Herefter udgør klagerens overskud af virksomhed 1.035.405 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at Skattestyrelsen i deres skøn over klagerens erhvervsmæssige udgifter ikke har medtaget klagerens faste omkostninger, og at dette er en myndighedsfejl.

Skattestyrelsen har i deres opgørelse af virksomhedens omsætning alene medregnet indsætninger på klagerens bankkonti. Landsskatteretten finder, at der i virksomheden tillige er omsætning, som er afregnet kontant. Landsskatteretten finder, at de udokumenterede faste udgifter passende kan ansættes til at svare til den kontante omsætning.

På dette grundlag finder retten, at der i Skattestyrelsens skøn er blevet indrømmet fradrag for virksomhedens faste omkostninger.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Køb af bil

Klageren erhvervede den 13. december 2017 en ny Peugeot 3008.

Af den fremlagte slutseddel vedrørende klagerens virksomheds køb af Peugeot 3008 dateret den 5. december 2017 fremgår en byttepris på 345.000 kr.

På baggrund af ovenstående anser Landsskatteretten det for overvejende sandsynligt, at købsprisen reelt set udgjorde 345.000 kr. Værdiansættelsen af bilen ændres som følge heraf til 345.000 kr.

Repræsentanten har oplyst, at købet er finansieret gennem en finansieringsaftale, og at der heri ikke indgår nogen udbetaling.

Klageren har, trods anmodning herom, ikke fremlagt finansieringsaftalen for Landsskatteretten. Klageren har ligeledes ikke optaget gæld, og der fremgår ikke hævninger på klagerens konto af en sådan størrelse, at det ville kunne dække købsprisen på 345.000 kr. for en ny Peugeot 3008.

Herefter foreligger der ikke dokumentation for, hvordan klageren har været i stand til at erhverve en ny Peugeot 3008 ved kontant betaling.

På dette grundlag finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens anden personlige indkomst med 345.000 kr. jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvist.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt og nedsætter som følge heraf forhøjelsen af klagerens anden personlige indkomst fra 351.990 kr. til 345.000 kr.