|
|
Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022
Journalnr. 19-0050001
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Lempelse for skat til Portugal | 0 kr. | 130.187 kr. | 130.187 kr. |
Fradrag for befordring | 0 kr. | 17.565 kr. | 13.572 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Lempelse for skat til Portugal | 0 kr. | 134.085 kr. | 134.002 kr. |
Fradrag for befordring | 0 kr. | 20.463 kr. | 16.865 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har i henhold til Folkeregistret altid været registreret med adresse i Danmark, og han blev senest den 15. august 2008 registreret med adressen [adresse1] i [by1], hvor han fortsat bor.
Klageren har oplyst, at han i de påklagede indkomstår var ansat af luftfartsselskabet [virksomhed1] Limited. Af uddrag af ansættelseskontakten fremgår, at klageren med ansættelsesstart den 11. maj 2008 blev ansat af [virksomhed1] Limited som ”Crew Member” med base i [by2].
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse lagt til grund, at klageren var ansat som pilot i [virksomhed1] Limited. Klageren har til Skatteankestyrelsen forklaret, at han arbejdede som pilot.
Den daglige operation og drift af koncernens fly foretages af [virksomhed2]., Portugal, der er et delvist ejet datterselskab af [virksomhed3] Inc., USA. Det portugisiske selskab har tilladelsen til civil luftfart med de fly, hvorpå klageren arbejdede som pilot.
Det portugisiske selskab varetager funktioner som catering, indkvartering af personel, schedulering af fly og personale, udsendelse af flyveplaner til traffic control og rosters (arbejdsplaner) til piloterne m.v. Selskabet varetager endvidere udbetalinger af refusion og godtgørelse til piloterne.
Klageren selvangav for indkomstårene 2015 og 2016 lønindkomst fra Storbritannien på henholdsvis 477.284 kr. og 534.858 kr.
Klageren har fremlagt ”Income statement in euros – 2015 tax year” fra [virksomhed3], hvoraf blandt andet følgende fremgår for indkomståret 2015:
“Total Gross Income”: 69.818,48 euro
“Tax Withheld in Portugal”: 17.454,62 euro
“United Kingdom National Insurance deductions”: 5.752,48 euro
Klageren har fremlagt ”Income statement in euros – 2016 tax year” fra [virksomhed3], hvoraf blandt andet følgende fremgår for indkomståret 2016:
“Total Gross Income”: 71.993,48 euro
“Tax Withheld in Portugal”: 17.998,37 euro
“United Kingdom National Insurance deductions”: 5.433,78 euro
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse lagt de af klageren fremlagte opgørelser til grund. Ved anvendelse af årsgennemsmittet for kursen på euro er klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 ansat til henholdsvis 520.746 kr. og 536.008 kr.
Skattestyrelsen har således i henhold til klagerens selvangivelser forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 43.462 kr. og 1.150 kr.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren for indkomstårene 2015 og 2016 selvangav betalt skat af den udenlandske indkomst på henholdsvis 130.040 kr. og 134.085 kr.
Klagerens tidligere repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt et certifikat underskrevet den 24. marts 2016 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed2] S A” med hjemsted i Portugal i 2015 har betalt indkomstskat på 17.454,62 euro, svarende til 130.186,54 DKK, til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetaling på 69.818,48 euro.
Der er endvidere fremlagt et certifikat underskrevet den 3. juli 2017 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed2] S.A.” med hjemsted i Portugal i 2016 har betalt indkomstskat på 17.998,37 euro, svarende til 134.002,15 DKK, til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetaling på 71.993,48 euro.
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 7. oktober 2021 indstillet til godkendelse af lempelse for betalt skat til Portugal for indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 130.186,54 kr. og 134.002,15 kr.
Fradrag – befordring
Klageren selvangav for indkomstårene 2015 og 2016 fradrag for befordring på henholdsvis 17.565 kr. og 20.463 kr.
Skattestyrelsen bad den 25. juli 2018 klageren om at indsende materiale til brug for opgørelsen af befordringsfradraget. Materialet blev ikke modtaget, og Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at det derfor ikke var muligt at fastslå beliggenheden af klagerens arbejdsplads.
Klagerens tidligere repræsentant har i klageskrivelsen henvist til bilag 10 vedrørende dokumentation for faktisk afholdte udgifter til transport mellem hjemmet og [Lufthavnen]. Dette bilag er hverken vedlagt den oprindelige klage eller fremsendt efterfølgende.
Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han foretog befordring mellem sin bopæl i [by1] og arbejdspladsen ved [lufthavnen] i [by3]. Han har oplyst, at han i indkomstårene 2015 og 2016 foretog henholdsvis 27 og 33 returrejser.
Klageren har endvidere oplyst, at han til befordringen benyttede sig af [trafikselskab] og samkørselordningen [samkørselsordning], at [samkørselsordning] er anvendt i kombination med rejsekort, og at han ikke længere har kopi af billetterne fra [trafikselskab] og kun kan tilgå informationer fra rejsekortet fra 2018.
Klageren har på en kalender markeret 31 rejser med [samkørselsordning] for indkomståret 2015 og 50 rejser med [samkørselsordning] for indkomståret 2016.
Klageren har til Skatteankestyrelsen forklaret, at han i overensstemmelse med de fremlagte kalenderoversigter for indkomstårene 2015 og 2016 havde henholdsvis 29 og 34 returrejser.
Der er fremlagt et liftarkiv fra [samkørselsordning], hvoraf følgende 31 rejser for 2015 er anført som booket:
21.01.2015 20:30, [by1] ? [by3]
01.02.2015 19:00, [by4] ? [by2]
03.02.2015 18:30, [by5] ? [by6]
05.02.2015 10:00, [by1] ? [by2]
07.02.2015 18:30, [by2] ? [by1]
18.02.2015 15:30, [by7] ? [by1]
12.03.2015 20:15, [by3] ? [by1]
23.03.2015 06:30, [by8] ? [by2]
27.03.2015 10:00, [by8] ? [by2]
05.04.2015 18:15, [by9] ? [by2]
11.04.2015 19:00, [by2] ? [by10]
18.04.2015 07:00, [by11] ? [by2]
12.05.2015 12:00, [by2] ? [by12]
16.05.2015 18:30, [by1] ? [by13] St.
28.05.2015 06:00, [by1] ? [by2]
28.05.2015 15:00, [by2] ? [by1]
04.06.2015 09:00, [by4] ? [by2]
14.06.2015 12:30, [by14] ? [by2]
18.06.2015 18:00, [by2] ? [by15]
21.06.2015 20:00, [by1] ? [by16]
26.06.2015 15:15, [by2] ? [by15]
02.07.2015 19:00, [by17] ? [by2]
31.07.2015 17:00, [by18] ? [by19]
06.08.2015 13:00, [by2] ? [by20]
12.08.2015 19:00, [by4] ? [by2]
13.08.2015 16:20, [by2] ? [by1]
20.09.2015 19:15, [by1] ? [by3]
08.10.2015 15:00, [by2] ? [by1]
04.11.2015 18:00, [by2] ? [by1]
26.11.2015 09:00, [by21] St. (Metro), [by22] ? [by8]
02.12.2015 20:00, [by1] ? [by2]
10 af de angivne rejser er påbegyndt ved den modsatte destination, end hvor den foregående rejse er afsluttet.
Følgende 49 rejser for 2016 er i liftarkivet anført som booket:
11.01.2016 14:00, [by2] ? [by1]
22.01.2016 13:00, [by2] ? [by1]
01.02.2016 23:30, [by2] ? [by8]
11.02.2016 06:00, [by22] ? [by1]
18.02.2016 19:00, [by23] ? [by24]
24.02.2016 17:15, [by3] ? [by1]
01.03.2016 19:00, [by1] ? [by22]
07.03.2016 17:30, [by2] ? [by1]
13.03.2016 18:30, [by25] ? [by2]
18.03.2016 17:30, [by26] ? [by8] St.
23.03.2016 19:00, [by23] ? [by2]
29.03.2016 17:45, [by2] ? [by1]
09.04.2016 10:00, [by1] ? [by2]
17.04.2016 15:00, [by2] ? [by27]
26.04.2016 18:30, [by8] St., ? [by2],
02.05.2016 16:00, [by26] ? [by9]
07.05.2016 20:30, [by4] ? [by2]
12.05.2016 17:00, [by2] ? [by28]
18.05.2016 19:00, [by23] ? [by2]
23.05.2016 15:45, [by29] St. (Metro), [by2] ? [by23]
29.05.2016 18:30, [by25] ? [by2]
04.06.2016 17:30, [by3] ? [by1]
08.06.2016 19:00, [by1] ? [by30]
12.06.2016 18:00, [by21] St. (Metro), [by22] ? [by31] Busstation (bybus), [by31]
17.06.2016 20:30, [by1] ? [by2]
22.06.2016 16:45, [by2] ? [by1]
26.06.2016 19:00, [by9] ? [by2]
30.06.2016 19:00, [by2] ? [by14]
04.07.2016 19:00, [by23] ? [by2]
08.07.2016 16:00, [by2] ? [by4]
12.07.2016 17:30, [by1] ? [by2]
18.07.2016 09:00, [by2] ? [by1]
26.07.2016 19:15, [by1] ? [by32]
01.08.2016 20:00, [by2] ? [by1]
22.08.2016 22:15, [by3] ? [by8]
31.08.2016 17:00, [by2] ? [by8]
11.09.2016 11:00, [by2] ? [by8]
22.09.2016 13:45, [by2] ? [by1]
03.10.2016 22:15, [by3] ? [by8]
24.10.2016 09:00, [by1] ? [by2]
26.10.2016 16:30, [by33] ? [by1]
30.10.2016 19:30, [by1] ? [by19]
04.11.2016 23:30, [by2] ? [by1]
12.11.2016 19:00, [by1] ? [by2],
17.11.2016 20:30, [by34] ? [by8]
23.11.2016 17:30, [by1] ? [by34] St.,
30.11.2016 10:30, [by2] ? [by1]
19.12.2016 20:30, [by1] ? [by2]
23.12.2016 18:00, [by2] ? [by1]
6 af de angivne rejser er påbegyndt ved den modsatte destination, end hvor den foregående rejse er afsluttet.
Det er endvidere forklaret, at klageren havde standby-dage i [by2], uden at det udløste arbejdstjeneste, og at han ofte rejste aftenen inden den af arbejdsgiveren påkrævede rejsetid fra basen.
Skattestyrelsen har i udtalelse af 3. november 2021 opgjort afstanden mellem klagerens bopæl i [by1] og arbejdspladsen ved [lufthavnen] i [by3] til 456 km tur/retur.
På baggrund af de fremlagte oplysninger fra [samkørselsordning] har Skattestyrelsen anført, at klageren efter deres opfattelse har sandsynliggjort transport mellem bopæl og arbejdsplads med i alt henholdsvis 18 ture og 30,5 ture (tur/retur) for indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har opgjort afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdsplads til 456 km tur/retur, hvilket resulterer i, at der indstilles til fradrag for befordring med i alt henholdsvis 9.771 kr. og 16.074 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.
Klagerens repræsentant har fremlagt klagerens arbejdsplaner for indkomstårene 2015 og 2016 og hertil gjort gældende, at klageren foretog befordring henholdsvis 27 og 33 gange (tur/retur).
I henhold til klagerens arbejdsplaner havde han i indkomstårene 2015 og 2016 følgende arbejdsperioder, og hver enkelt periode udgør én befordringstur (tur/retur):
2015 | Tur | 2016 | Tur |
11. – 15. januar | 1 | 6. – 11. januar | 1 |
23. – 27. januar | 1 | 17. – 22. januar | 1 |
5. – 7. februar | 1 | 29. januar – 1. februar | 1 |
13. – 18. februar | 1 | 5. – 10. februar | 1 |
26. – 28. februar | 1 | 19. – 24. februar | 1 |
11. – 12. marts | 1 | 2. – 7. marts | 1 |
27. – 31. marts | 1 | 14. – 18. marts | 1 |
6. – 11. april | 1 | 24. – 29. marts | 1 |
18. april – 12. maj | 1 | 9. – 17. april | 1 |
17. – 20. maj | 1 | 27. april – 2. maj | 1 |
4. – 8. juni | 1 | 8. – 12. maj | 1 |
14. – 18. juni | 1 | 19. – 23. maj | 1 |
22. – 26. juni | 1 | 30. maj – 4. juni | 1 |
4. – 8. juli | 1 | 9. – 12. juni | 1 |
1. – 6. august | 1 | 19. – 22. juni | 1 |
2. – 7. september | 1 | 27. – 30. juni | 1 |
21. – 27. september | 1 | 5. – 8. juli | 1 |
4. – 8. oktober | 1 | 14. – 17. juli | 1 |
14. – 22. oktober | 1 | 27. juli – 1. august | 1 |
1. – 4. november | 1 | 17. – 22. august | 1 |
11. – 15. november | 1 | 27. – 31. august | 1 |
20. – 25. november | 1 | 6. – 11. september | 1 |
3. – 8. december | 1 | 17. – 22. september | 1 |
23 | 29. september – 3. oktober | 1 | |
8. – 16. oktober | 1 | ||
25. – 26. oktober | 1 | ||
31. oktober – 4. november | 1 | ||
13. – 17. november | 1 | ||
24. – 30. november | 1 | ||
4. – 8. december | 1 | ||
21. – 23. december | 1 | ||
31. december | 1 | ||
32 |
I henhold til klagerens arbejdsplaner havde han i indkomståret 2015 følgende perioder, der er anført som ”Standby at Home” (STD):
2015 |
2. – 4. februar |
13. – 18. august |
23. – 28. august |
13. – 16. september |
17. – 20. december |
Klageren havde i indkomståret 2016 ingen selvstændige perioder, der er anført som ”Standby at Home” (STD).
I henhold til det fremlagte liftarkiv fra [samkørselsordning] havde klageren booket kørsel den 23. marts 2015 fra [by8] til [by2] og 2 kørsler den 28. maj 2015 fra henholdsvis [by1] til [by2] og fra [by2] til [by1].
I henhold til klagerens arbejdsplaner er den 23. marts 2015 anført som ”Wraparound day” (Day Off), og der er i arbejdsplanen ikke anført noget ved den 28. maj 2015.
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 1. december 2021 på baggrund af klagerens arbejdsplaner anført, at klageren for indkomståret 2015 er berettiget til befordringsfradrag for 20 ture på i alt 10.857 kr. For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen fastholdt, at der kan indrømmes befordringsfradrag for 30,5 ture på i alt 16.074 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 62.443 kr. og 65.818 kr.
Skattestyrelsen har hverken godkendt lempelse for betalt udenlandsk skat, befordringsfradrag, fradrag for fagligt kontingent eller fradrag for udenlandsk social sikring.
Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”(...)
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Skattepligt og ligningsfrist
1.1. De faktiske forhold
Ifølge folkeregistret har du siden 1. august 1985 boet i Danmark og er fortsat bosiddende her i landet.
Du har i forbindelse med tidligere sager oplyst, at du er ansat som pilot hos luftfartsselskabet [virksomhed1] Limited. Du har i forbindelse med nærværende sag indsendt ansættelseskontrakt fra [virksomhed1] Limited. Det lægges herefter til grund, at du er ansat som pilot i [virksomhed1] Limited.
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i 2015 og 2016 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet i hele perioden.
Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 har skatteministeren fastsat en kortere lignings-frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og § 1 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 er personer med indkomst fra udlandet ikke omfattet af den korte ligningsfrist.
Da du har indkomst fra udlandet, er du dermed omfattet af den 3 årige ligningsfrist. Vi kan derfor behandle dine skatteansættelser for 2015 og 2016.
2. Indkomstopgørelse
2.1. De faktiske forhold
Du har for 2015 selvangivet lønindkomst fra Storbritannien på i alt 477.284 kr.
Du har for 2016 selvangivet lønindkomst fra Storbritannien på i alt 534.858 kr.
Du har den 10. oktober 2018 indsendt materiale til brug for opgørelsen af din indkomst. Du har indsendt samlede opgørelser fra [virksomhed3] over lønindkomst (income statements) for 2015 og 2016. Du har ikke indsendt lønsedler.
(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.
Din rådgiver oplyser i sit brev af 21. februar 2019, at der særskilt vil blive indsendt bilagsmateriale. Dette materiale er dags dato ikke modtaget. Den talmæssige opgørelse foretages derfor på baggrund af det foreliggende materiale.
Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2015 lagt de fremlagte opgørelser fra [virksomhed3] til grund. Ved omregningen fra euro til danske kroner er årsgennemsnittet for 2015 anvendt.
Vi har ved opgørelsen af din indkomst for indkomståret 2016 lagt de fremlagte opgørelser fra [virksomhed3] til grund. Ved omregningen fra euro til danske kroner, er årsgennemsnittet for 2016 anvendt.
2015 | 2016 | ||||
Løn i EUR | Årsgennemsnit | Løn i kr. | Løn i EUR | Årsgennemsnit | Løn i kr. |
69.818,84 EUR | 7,458572 | 520.746 kr. | 71.993,48 EUR | 7,445238 | 536.008 kr. |
Din indkomst for 2015 sættes op med i alt 43.462 kr. fra 477.284 kr. til 520.746 kr.
Din indkomst for 2016 sættes op med i alt 1.150 kr. fra 534.858 kr. til 536.008 kr.
Du har ikke indsendt dokumentation for opgørelsen af din løn fra udlandet. Vi har lagt beløbene fra de fremsendte opgørelser fra [virksomhed3] til grund for vores forslag. Vi skal dog bemærke, at du har pligt til at selvangive det korrekte beløb, som du har tjent i udlandet. Beløbene, som skal selvangives, er lønnen før eventuelle skatter, sociale bidrag og andre fradrag i din løn (bruttolønnen).
3. Lempelse
3.1. De faktiske forhold
Du har for 2015 selvangivet betalt skat af din udenlandske indkomst på 130.040 kr.
Du har for 2016 selvangivet betalt skat af din udenlandske indkomst på 134.085 kr.
Du har den 10. oktober 2018 indsendt materiale til brug for opgørelsen af din lempelse. Du har indsendt selvangivelser for 2014/2015. 2015/2016 og 2016/2017, P60 fra Storbritannien og opgørelser fra [virksomhed3] over skat indeholdt til Portugal (income statements).
Det fremgår af dine skatteoplysninger, at du har indberettet betalt skat i udlandet 134.085 kr. for 2016. Efterfølgende er dette beløb slettet fra indberetningen således, at der er beregnet exemption-lempelse af hele din udenlandske indkomst. På din seneste årsopgørelse for 2016 fremgår der ikke betalt skat i udlandet.
(...)
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af den 24. november 2017 samt Landsskatterettens afgørelse af ukendt dato, i dine sager vedrørende 2011-2014, at den operationelle del af flyvirksomheden foregår igennem det portugisiske selskab [virksomhed2]., og at det engelske selskab alene er et administrationsselskab i relation til [virksomhed2].
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal artikel 15, stk. 3 kan Portugal beskatte lønindkomst for arbejde udført om bord på fly i international trafik, da flyvirksomheden er hjemmehørende i Portugal, se SKM2017.698.LSR.
Danmark skal derfor efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a og b indrømme et fradrag i indkomstskatten svarende til den skat, der er betalt af indkomsten til Portugal (creditlempelse).
Vi har ikke modtaget bemærkninger vedrørende lempelsesberegningen.
Du har ikke indsendt årsopgørelser fra Portugal, hvoraf det fremgår, at du har betalt skat til Portugal. Der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes lempelse for betalt skat til Portugal.
Din indkomst overføres derfor til beskatning som almindelig dansk indkomst.
(...)
5. Befordringsfradrag
5.1. De faktiske forhold
Du har selvangivet ligningsmæssigt fradrag for befordring på 17.565 kr. for indkomståret 2015 og på 20.463 kr. for indkomståret 2016.
Vi har den 25. juli 2018 bedt dig om at indsende materiale til brug for opgørelsen af befordringsfradrag. Vi har ikke modtaget materialet.
(...)
5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 kan du foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem din sædvanlige bopæl og din arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakst.
Efter ligningslovens § 9 C, stk. 9 kan du mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen. Ved passage med bil eller motorcykel kan der fradrages 110 kr. pr. passage. Ved passage med kollektiv trafik kan der fradrages 15 kr. pr. passage.
Du kan dog kun opnå fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt dig. Du må derfor i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at du rent faktisk har foretaget befordring mellem din bopæl og din arbejdsplads. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopæl og arbejdsplads er ekstraordinær lang.
På trods af opfordring til at indsende dokumentation, har du ikke fremsendt materialet, hvorfor vi ikke er bekendt med hvor din arbejdsplads er beliggende. Såfremt din arbejdsplads er beliggende i Storbritannien, overstiger din befordring klart det sædvanlige, og det påhviler derfor dig at dokumentere eller sandsynliggøre at den selvangivne befordring har fundet sted, se SKM2004.162.HR.
Dokumenterede udgifter til fly- eller færgebilletter til og fra arbejde kan fradrages, efter bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4 (faktiske udgifter til fly/færge).
Det følger af SKM2018.11.LSR, at udgifterne anses for dokumenterede, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:
| • | Du kan fremvise fly- eller færgebillet/boardingpas/bookingbekræftelse for de enkelte rejser |
| • | Du kan fremvise, at du har foretaget en betaling f.eks. ved træk på din konto |
| • | Du har været på arbejde den pågældende dag ifølge din arbejdsplan |
| • | Din arbejdsgiver har afgivet erklæring om, at udgifter til transport ikke refunderes |
Din rådgivers oplysninger om at afstande på under 300 km ikke er at betragte som en ekstraordinært lang afstand er vi ikke enige i. Vi er endvidere heller ikke enige i at praksis omkring ekstraordinært lange afstande kun gælder i tilfælde med daglig befordring.
Det skal hertil bemærkes, at der fortsat ikke er fremlage en specifikation af, hvorledes de selvangiven befordringsfradrag er beregnet. Der er heller ikke fremlagt materiale, der dokumenterer at befordringen er foregået for egen regning, herunder dokumentation for passage af Storebæltsforbindelsen.
Idet du ikke har fremsendt de anmodede oplysninger, og da du ikke på anden måde har dokumenteret eller sandsynliggjort befordringen samt eventuelle udgifter til flybilletter, har du således ikke dokumenteret at du opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag herfor.
Der kan derfor ikke godkendes for befordring vedrørende din udenlandske indkomst.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har for indkomstårene 2015 og 2016 nedlagt påstand om creditlempelse for skat betalt til Portugal med henholdsvis 130.187 kr. og 134.085 kr.
Den tidligere repræsentant har endvidere nedlagt påstand om fradrag for befordring mellem [by1] og [Lufthavnen] på henholdsvis 17.565 kr. og 20.463 kr.
Den tidligere repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:
”(...)
Anbringender
Jeg gør gældende
| • | at min klient i medfør af LL § 33 og artikel 23 i den dansk/portugisiske DBO har krav på creditlempelse for skat betalt til udlandet, |
| • | at min klient har krav på fradrag for befordring mellem sit hjem og det sted, hvortil klienten selv afholder befordringsudgifter, |
| • | at min klients ansættelse hos det britiske luftfartselskab [virksomhed1] Ltd. skattemæssigt kvalificeres som omfattet af den dansk/portugiske DBO, |
| • | at min klients skatteforhold for de påklagede indkomstår er identiske med forholdene for de år, som Landsskatteretten har behandlet ved kendelse af 24. november 2017, |
| • | at den udenlandske skat er dokumenteret, |
| • | at der ikke kan stilles krav om fremlæggelse af individuel årsopgørelse fra de portugisiske skattemyndigheder, |
| • | at det direkte af ordlyden af LL § 33 fremgår, at der gives lempelse for skat pålignet ved indeholdelse af kildeskat ved lønudbetalingen, |
| • | at de af klienten fremlagte lønsedler og årslønningsmeddelelser fra den britiske arbejdsgiver er identiske med det bilagsmateriale, som ligger til grund for Landsskatterettens kendelser af 24. november 2017, |
| • | at min klients arbejdsgiver ved de månedlige lønudbetalinger har tilbageholdt kildeskatten og afregnet denne, |
| • | at klienten ikke har noget tilgodehavende på arbejdsgiveren, |
| • | at der ikke er sket nogen udligning af den således indeholdte kildeskat, |
og
| • | at der ikke kan forventes gennemført nogen udligning af skatten til Portugal med de portugisiske myndigheder. |
Sagsfremstilling
Min klient er ansat som pilot hos det britiske luftfartselskab [virksomhed1] Ltd.[adresse2], [...], [UK] ifølge ansættelseskontrakt vedlagt som bilag 1. Ifølge Landskatterettens kendelse af 24. november 2017 kvalificeres den lønindkomst, som hidrører fra klientens britiske ansættelsesforhold, som henførbar til den dansk/portugisiske DBO ud fra en betragtning om, at den af det britiske luftfartselskab drevne virksomhed opereres af et Portugisisk selskab. Klientens ansættelsesaftale blev indgået i november 2007 og har bortset fra perioder med arbejdsfordeling været klientens uafbrudte ansættelse lige siden. Arbejdet er udført ombord på arbejdsgiverens fly i international trafik uden for fast rutefart, og det følger af ansættelsesaftalen, at klienten selv er ansvarlig for at befordre sig fra hjemmet til det sted, hvorfra arbejdsgiveren sørger for videre befordring. Sidstnævnte er [Lufthavnen]. Klienten har fremlagt sine arbejdsskemaer, hvoraf fremgår de dage, han er tiltrådt tjeneste i [Lufthavnen], og jeg gør gældende, at [person1] har krav på befordringsfradrag for disse dage på strækningen mellem [by1] og [Lufthavnen].
Min klient er omfattet af britisk lovgivning om social sikring for de pågældende indkomstår, hvilket også var tilfældet for de indkomstår, som blev afgjort ved Landsskatterettens kendelse af 24. november 2017.
Jeg vedlægger samtlige lønsedler og begge lønningsoplysninger fra arbejdsgiveren tillige med et dokument, som arbejdsgiveren har indberettet til de portugisiske myndigheder if. krav fra disse myndigheder.
Supplerende skal jeg oplyse, at [person1] ikke selvangiver til Portugal, idet hans skattepligtigsforhold til Portugal alene omfatter den i nærværende sag omhandlede lønindkomst, og at klientens skattepligtstatus er sammenlignelig med det danske begreb begrænset skattepligtig af lønindkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver. De portugisiske myndigheder stiller således ikke krav om selvangivelse, og den eneste rapportering, der foretages er arbejdsgiverens indberetning og afregning af tilbageholdt kildeskat. Jvf. ovennævnte sagsfremstilling og anbringender henviser jeg til LL § 33 og artikel 23 i den dansk/portugisiske DBO. Der er ikke i ordlyden eller i praksis i tilknytning til LL § 33 og beskatningsaftalen lovhjemmel for at nægte lempelse i tilfælde som her, hvor den af arbejdsgiveren indeholdte og afregnede kildeskat er dokumenteret ved erklæring fra arbejdsgiveren, og hvor der ikke i øvrigt er oplysninger, der indikerer, at skatten ikke skulle være afregnet, refunderet eller på anden måde udlignet.
Såfremt SKATs afgørelse står til troende, vil formålet med DBO’ens bestemmelse om lempelse af dobbeltbeskatning samt LL § 33 forskertses i alle de tilfælde, hvor der ikke udskrives individuelle årsopgørelser rettet mod den enkelte lønmodtager, således som tilfældet er her.
(...)”
Skattestyrelsens høringssvar
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagen udtalt følgende:
”Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen i adskillige analoge sager har modtaget dokumentation for betalt skat i Portugal i form af et "Certificado" udstedt af skattemyndighederne i Portugal. Dokumentet indeholder oplysninger om den samlede årsindkomst, der beskattes i Portugal, og oplysning om hvor meget skat der er betalt heraf. Denne dokumentation har vi ikke modtaget i denne sag.
Det er fortsat vores opfattelse, at en privat virksomhed i Storbritannien ([virksomhed3]), ikke kan udstede behørig dokumentation for hvor meget skat, der er betalt til den portugisiske stat. Lønsedler og lønoplysningssedler fra en privat arbejdsgiver, kan ikke godkendes som dokumentation for endelig betalt skat til et andet land.”
Skattestyrelsen har den 3. november 2021 udtalt følgende i forbindelse med fremsendelse af liftarkiv fra [samkørselsordning]:
”Klager har fremsendt oversigt over arbejdsperiode for indkomstårene 2015 og 2016 samt oversigt over bookede lift via samkørselsordningen [samkørselsordning]. Klager har derudover oplyst, at der er foretaget henholdsvis 27 og 33 kørsler (retur) mellem bopælen i [by1] og [lufthavnen] i 2015 og 2016.
Vi har sammenholdt det af klager fremlagte materiale, med henblik på at kontrollere det af klager beregnede antal kørsler mellem bopæl og arbejdsplads. Klager har ikke selv opgjort afstanden mellem bopæl og arbejdsplads.
Det er vores opfattelse, at klager udelukkende har sandsynliggjort transport mellem bopæl og arbejdsplads med i alt henholdsvis 17,5 ture og 30,5 ture for indkomstårene 2015 og 2016. Det er vores opfattelse, at der er 456 km tur/retur mellem klagers bopæl og arbejdsplads. Vi mener derfor på baggrund af ovenstående, at klager kan indrømmes fradrag for befordring med i alt henholdsvis 9.771kr. og 16.074 kr. for 2015 og 2016. Se vedlagte bilag 1 for opgørelse af befordringsfradraget.”
Skattestyrelsen har den 1. december 2021 udtalt følgende i forbindelse med fremsendelse af klagerens arbejdsplaner for indkomstårene 2015 og 2016:
”Klagers rådgiver har indsendt arbejdsplaner, der viser hvornår klager har været på arbejde i indkomstårene 2015 og 2016. På baggrund af de nu fremsendte arbejdsplaner, er det vores opfattelse, at der kan indrømmes befordringsfradrag for yderligere 2 ture i 2015. Det drejer sig om turene den 1. og 2. februar samt den 12. og 13. august 2015.
Klager har tidligere oplyst, at der er foretaget befordringsfradrag for i alt henholdsvis 27 og 33 kørsler (retur) mellem bopælen i [by1] og [lufthavnen] i indkomstårene 2015 og 2016. Der er fortsat ikke indsendt en opgørelse hvoraf det fremgår, hvilke dage klager har taget befordringsfradrag for. Det er derfor vores opfattelse, at der på baggrund af det indsendte materiale kun kan indrømmes yderligere befordringsfradrag for 2 ture i 2015. Det fremgår af det indsendte materiale, at klager den 1. og 2. februar samt den 12. og 13. august i forbindelse med standbyvagter har transporteret sig mellem sin bopæl i [by1] og [lufthavnen].
Det er derfor fortsat vores opfattelse at der kan indrømmes befordringsfradrag for i alt 30,5 ture svarende til 16.074 kr. for 2016 som redegjort for i vores udtalelse af den 3. november 2021. For 2015 kan der indrømmes fradrag for i alt 20 ture svarende til 10.857 kr. Se bilag 1 for en samlet opgørelse af befordringsfradraget for 2015.”
Klagerens nuværende repræsentant er den 17. januar 2022 bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til påstanden vedrørende klagerens befordringsfradrag:
”(...)
Skattestyrelsen godkender fradrag for henholdsvis 20 ture og 30,5 ture i indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen anfører:
”På baggrund af de nu fremsendte arbejdsplaner , er det vores opfattelse, at der kan indrømmes befordringsfradrag for yderligere 2 ture i 2015. Det drejer sig om turene den 1. og 2. februar samt den 12. og 13. august 2015.
Klager har tidligere oplyst, at der er foretaget befordringsfradrag for i alt henholdsvis 27 og 33 kørsler (retur) mellem bopælen i [by1] og [lufthavnen] i indkomstårene 2015 og 2016. Der er fortsat ikke indsendt en opgørelse hvoraf det fremgår, hvilke dage klager har taget befordringsfradrag for. Det er derfor vores opfattelse, at der på baggrund af det indsendte materiale kun kan indrømmes yderligere befordringsfradrag for 2 ture i 2015. Det fremgår af det indsendte materiale, at klager den 1. og 2. februar samt den 12. og 13. august i forbindelse med standbyvagter har transporteret sig mellem sin bopæl i [by1] og [lufthavnen].”
(vores understregning)
Det fremgår af udtalelsen af 1. december 2021, at Skattestyrelsen er enige med os i, at befordringsfradrag skal baseres i henhold til ”arbejdsplanerne”.
Det fremgår også, at grunden til, at Skattestyrelsen ikke er enige med os i, hvilke dage, der kan ydes befordringsfradrag, er, at Klager ikke har indsendt en opgørelse. Opgørelsen fremgår imidlertid af arbejdsplanen, hvor det med lethed kan ses, hvilke dage, der berettiger til befordringsfradrag.
Som Skatteankestyrelsen således med lethed kan se, fremgår det af arbejdsplanen, at [person1] har arbejdet 27 gange i 2015 og 33 gange i 2016.
Det fremgår af således af arbejdsplanerne, at [person1] har foretaget flere rejser, end Skattestyrelsen godkender fradrag for, samt hvilke dage.
Det bemærkes for god ordens skyld, at der gælder strenge krav til piloterne i forbindelse med standby-vagter. Når piloterne er på standby, skal de kunne være i lufthavnen inden for kort tid. Selvom der i arbejdskalenderen står STD (Standby at Home), blev [person1] således nødt til at rejse til [by2] i tilfælde af, at han skulle møde på arbejde.”
Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen
Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev påstanden om fradrag for fagligt kontingent frafaldet, henset til at klageren ikke var i stand til at dokumentere sine udgifter i forbindelse hermed. Herefter blev spørgsmålet om fradrag for befordring drøftet. Klageren forklarede, at han i henhold til de i sagen vedlagte kalenderoversigter havde henholdsvis 29 og 34 returrejser med samkørselsordningen [samkørselsordning] i indkomstårene 2015 og 2016, og at en returrejse inkluderer rejsen til basen og rejsen tilbage til bopælen.
Landsskatterettens afgørelse
Lempelse
Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark som følge af bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Det lægges ved afgørelsen til grund, at klageren i indkomstårene 2015 og 2016 var ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1] Limited, at den daglige operation og drift af koncernens fly foretages af det portugisiske selskab [virksomhed2]., at det portugisiske selskab har tilladelsen til civil luftfart med de fly, hvorpå klageren arbejdede som pilot, og at klageren i de påklagede indkomstår var tilknyttet selskabets base i [by2].
Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 14. december 2000 mellem Danmark og Portugal, at medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 3, at uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.
Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017, offentliggjort som SKM2017.698.LSR, at Danmark i medfør af artikel 23, stk. 1, litra a, jf. artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 14. december 2000 mellem Danmark og Portugal skal indrømme fradrag i den beregnede danske skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Portugal (creditmetoden) i situationer, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende i Portugal, og hvor det engelske selskab alene anses for et administrationsselskab.
Klageren har fremlagt et certifikat underskrevet den 24. marts 2016 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed2] S A” med hjemsted i Portugal i 2015 har betalt indkomstskat på 17.454,62 euro, svarende til 130.186,54 DKK, til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetaling på 69.818,48 euro.
Klageren har endvidere fremlagt et certifikat underskrevet den 3. juli 2017 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed2] S.A.” med hjemsted i Portugal i 2016 har betalt indkomstskat på 17.998,37 euro, svarende til 134.002,15 DKK, til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetaling på 71.993,48 euro.
Skattestyrelsen har i udtalelse af 7. oktober 2021 indstillet, at klageren indrømmes creditlempelse for skat betalt til Portugal for indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 130.186,54 kr. og 134.002,15 kr.
Retten finder ligeledes, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for betalt skat til Portugal i indkomstårene 2015 og 2016 med de i certifikaterne angivne beløb.
For så vidt angår klagerens påstand om, at der skal indrømmes lempelse for skat betalt til Portugal i henhold til ligningslovens § 33, bemærkes det, at klageren ikke vil kunne opnå samme lempelse efter ligningslovens § 33 som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren indrømmes creditlempelse for betalt skat til Portugal for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 130.187 kr. og 134.002 kr.
Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der kan derfor ikke beregnes befordringsfradrag for hjemmearbejdsdage eller fri-, ferie- og sygedage.
Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet klart overstiger det sædvanlige, har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR. I sagen var der tale om daglig befordring med en afstand til og fra arbejde på tilsammen henholdsvis 698 km og 409 km.
I dom af 19. marts 2008, offentliggjort som SKM2008.398.BR, fandt byretten, at en afstand til og fra arbejde på 304 km måtte anses for at være usædvanlig lang.
Afstanden mellem klagerens bopæl i [by1] og arbejdspladsen ved [lufthavnen] i [by3] er af Skattestyrelsen opgjort til 456 km tur/retur, hvorved afstanden er usædvanlig lang.
Klageren har derfor bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det selvangivne omfang.
Klageren selvangav for indkomstårene 2015 og 2016 fradrag for befordring på henholdsvis 17.565 kr. og 20.463 kr.
Klageren har under sagens behandling gjort gældende, at han i indkomstårene 2015 og 2016 befordrede sig mellem sin bopæl og sin arbejdsplads henholdsvis 27 og 33 ture, 31 og 50 ture og 29 og 34 ture. Klagerens repræsentant har senest gjort gældende, at klageren foretog befordring 27 gange i 2015 og 33 gange i 2016, og at klageren også foretog befordring til sin arbejdsplads de dage, der i arbejdsplanen er anført som STD (Standby at Home).
Der er fremlagt et liftarkiv fra [samkørselsordning], hvoraf 31 rejser for 2015 er anført som booket. 10 af de angivne rejser er påbegyndt ved den modsatte destination, end hvor den foregående rejse er afsluttet. I 2016 havde klageren booket 46 rejser, hvoraf 6 af de angivne rejser er påbegyndt ved den modsatte destination, end hvor den foregående rejse er afsluttet.
I henhold til klagerens arbejdsplaner havde klageren i indkomstårene 2015 og 2016 henholdsvis 23 og 32 perioder, der er anført som arbejdsperioder.
Ifølge arbejdsplanerne var der 5 perioder i indkomståret 2015, der er anført som ”Standby at Home” (STD), og i indkomståret 2016 var der ingen selvstændige perioder, der er anført som ”Standby at Home” (STD).
Én af perioderne, der er anført som ”Standby at Home” (STD), er fra den 2. februar 2015 til den 4. februar 2015. I henhold til liftarkivet fra [samkørselsordning] havde klageren den 1. februar 2015 booket en kørsel fra [by4] til [by2], og den 3. februar 2015 havde han booket en kørsel fra [by5] til [by6].
Én anden af perioderne, der er anført som ”Standby at Home” (STD), er fra den 13. august 2015 til den 18. august 2015. I henhold til liftarkivet fra [samkørselsordning] havde klageren den 12. august 2015 booket en kørsel fra [by4] til [by2], og den 13. august 2015 havde han booket en kørsel fra [by2] til [by1].
Retten finder derfor, at klageren for disse to perioder/ture tilstrækkeligt har sandsynliggjort at have foretaget en faktisk befordring mellem sin bopæl og arbejdsplads.
Retten bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for faktisk befordring for de 3 øvrige perioder, der i arbejdsplanen er anført som ”Standby at Home” (STD).
Retten bemærker endvidere, at 3 enkeltture – én den 23. marts 2015 og to den 28. maj 2015 – fra [samkørselsordning]s liftarkiv sammenholdt med klagerens arbejdsplaner ikke relaterer sig til befordringer i forbindelse med arbejdet, hvorved de ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Retten finder på baggrund heraf og ud fra en samlet vurdering af klagerens arbejdsplaner, oplysninger fra [samkørselsordning] og klagerens forklaringer om befordring med [trafikselskab], at klageren tilstrækkeligt har sandsynliggjort at have befordret sig mellem sin bopæl i [by1] og arbejdsplads i [by2] henholdsvis 25 og 32 gange (tur/retur) i indkomstårene 2015 og 2016.
Retten kan derfor godkende befordringsfradrag på henholdsvis 13.572 kr. og 16.865 kr. for indkomstårene 2015 og 2016, jf. ligningslovens § 9 C og de gældende bekendtgørelser for Skatterådets satser.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.