Kendelse af 20-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 19-0049039

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013 Maskeret udlodning ved overdragelse af ejendom fra klagerens ægtefælle til klagerens helejede selskab	1.100.000 kr.	0 kr.	375.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var stifter og eneanpartshaver af [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter selskabet). Selskabet blev stiftet den 31. marts 2008 og opløst ved fusion den 20. februar 2018. Selskabets formål var opførelse, drift og udlejning af ejendommen [adresse1] og anden hermed beslægtet virksomhed.

Klagerens ægtefælle, [person1], købte ejendommen beliggende [adresse2], [by1] (herefter ejendommen) den 15. september 1982. Ejendommen var herefter ægteparrets fælles hjem indtil den 7. juni 2013. Ejendommen blev opført i 1972 med et boligareal på 190 m² beliggende på en 1.034 m² grund.

Klagerens ægtefælle solgte ejendommen til selskabet for 3.500.000 kr. den 27. september 2013. Den dagældende offentlige ejendomsvurdering var 2.400.000 kr.

I perioden 2012 til 2014 blev ejendommen udlejet to gange. Ejendommen var ikke udlejet på overdragelsestidspunktet den 27. september 2013.

Ejendommen blev solgt til en uafhængig tredjepart for 2.545.000 kr. den 20. april 2018.

Følgende oversigt over ejendommen er udarbejdet på baggrund af historiske data på nettet.

Måned	År	Status	Pris
Juli	2013	Boligen blev sat til salg	3.495.000 kr.
December	2013	Boligen blev taget af markedet	3.495.000 kr.
April	2015	Boligen blev sat til salg	3.495.000 kr.
Marts	2016	Prisfald: -300.000 kr.	3.195.000 kr.
November	2016	Prisfald: -200.000 kr.	2.995.000 kr.
Juni	2017	Boligen blev taget af markedet	2.995.000 kr.
Juni	2017	Boligen blev sat til salg	2.795.000 kr.
Januar	2018	Prisfald: -200.000 kr.	2.595.000 kr.
April	2018	Solgt, alm. frit salg	2.545.000 kr.

Repræsentanten har fremlagt en ejendomsmæglervurdering fra [virksomhed2] A/S, hvor ejendommen blev vurderet til 3.500.000 kr. Ejendomsmægleren har skrevet, at formålet med vurderingen er at fastsætte boligens kontante handelspris indenfor seks måneder. Yderligere har han skrevet, at vurderingen ikke er en udbudspris, da den er et udtryk for den pris, en køber forventes at ville give for ejendommen. Vurderingen er dateret 19. december 2012.

Repræsentanten har også fremlagt uddrag af to salgsopstillinger fra hhv. [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] [by1], hvori ejendommens kontantpris er ansat til 3.495.000 kr.

Ejendomsmægleren [person2] har i mail af 23. august 2019 forklaret, at ejendommen blev solgt i 2018 til en nedsat pris grundet manglende vedligeholdelse efter to udlejninger og fugtproblemer i tagkonstruktionen.

Ejendomsmæglervirksomheden [virksomhed4] har i 2015 vurderet ejendommens ”rigtige pris” til 3.185.000 kr. og ”drømmeprisen” til 3.395.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.100.000 kr. for indkomståret 2013.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”Skattestyrelsen forhøjer din skattepligtige indkomst i 2013 med 1.100.000 kr. som maskeret udlodning efter ligningslovens § 2, og § 16 A.

Din ægtefælles salg af ejendommen [adresse2], [by1] sker mellem interesseforbundne parter. Handlen er foregået mellem din ægtefælle og et af dig kontrolleret selskab. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at handler mellem interesseforbundne parter skal foregå til markedspriser. Ejendommen er solgt for 1.100.000 kr. mere end den offentlige ejendomsvurdering.

Der er sket overdragelse mellem interesseforbundne parter, og den salgspris, der blev aftalt kan ikke uden videre lægges til grund for ejendommens reelle handelsværdi. Efter praksis fastsættes handelsprisen som udgangspunkt til den offentlige ejendomsvurdering. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.4.3., at ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering.

Den offentlige ejendomsvurdering kan fraviges hvis den ikke giver et retvisende billede af handelsprisen på overdragelsestidspunktet. Se f.eks. SKM2013.841.HR hvor Højesteret kom frem til, at skattemyndighederne ikke var bundet af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Højesteret kom i TfS1998.463.HR. frem til, at den sagsøgte skulle føre bevis for at den aftalte pris svarede til handelsprisen. Syn- og Skøns vurdering blev i denne sag lagt til grund for handelsprisen.

Det er vores opfattelse, at såfremt den offentlige ejendomsvurdering fraviges, skal der føres bevis for, at den ikke er udtryk for handelsprisen på overdragelsestidspunktet.

Skatteforvaltningen mener ikke, at ejendomsmæglerens vurderingsberetning kan lægges til grund for den reelle handelspris. Ejendomsmægleren har besigtiget ejendommen den 14. november 2012. Der sker først overdragelse næsten et år efter. Det er derfor ikke bevist, at vurderingen er foretaget som led i den aktuelle handel. Ejendommen blev sat til salg hos mægleren til den vurderede pris i juli 2013 af [person1]. Det fremgår endvidere af vurderingen, at ejendommen er sat til den pris, der forventes, at være hvad en køber vil give. Det er ikke nødvendigvis udtryk for handelsprisen, da der også ofte i ejendomshandler gives et nedslag i prisen. Ejendommen er heller ikke blevet solgt til den udbudte pris, og har været længe til salg med flere prisreduktioner undervejs. Liggetiden var efter vores oplysninger på mere end 5 år. Den sidst kendte udbudspris er 2.595.000 kr. i april 2018.

[virksomhed5] har i brev af 15. februar 2019 oplyst, at de ikke er enig i vores vurdering. [virksomhed5] er enig i, at der kan tages udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering, men at den kan fraviges hvis der findes et andet og bedre grundlag.

[virksomhed5] fremsender yderligere materiale fra ejendomsmæglerne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] [by1]. Begge med en pris på 3.495.000 kr. Det er [virksomhed5]s opfattelse, at det har formodningen imod sig, at den omhandlede ejendoms reelle handelsværdi i efteråret 2013 svarede til den seneste offentlige vurdering. De mener ikke, at en seriøs ejendomsmægler ville sætte en ejendom til salg til en urealistisk værdi på mere end 1 mio. kr. over den reelle handelsværdi. De mener derfor, at det faktiske handlingsforløb i 2013, vurderinger fra tre forskellige mæglere samt det forhold, at ejendommen faktisk blev sat til salg til den omtvistede værdi, er fornøden dokumentation for, at ejendommens handelsværdi var i niveau 3.500.000 kr. med en mindre skønsusikkerhed. De mener derfor, at der foreligger samtidig dokumentation for, at ejendommen var betydeligt mere værd i 2013 end den offentlige vurdering, hvorfor denne efter deres opfattelse ikke kan lægges til grund som handelsværdien ved den stedfundne overdragelse.

Der er samtidig indsendt købsaftale fra 20. april 2018, hvor ejendommen sælges til uafhængig til 2.545.000 kr.

Vi fastholder, at der ved overdragelse af ejendom fra ægtefælle til dit selskab, skal anvendes den seneste offentlige ejendomsvurdering. Højesteret har i SKM2013.841.HR netop udtalt, at såfremt den offentlige ejendomsvurdering skal fraviges, skal den der ønsker at fravige værdien, føre bevis for, at markedsprisen er en anden. Som tidligere skrevet mener vi ikke, at [person2]s vurdering er tilstrækkelig bevis for at markedsprisen på overdragelsestidspunktet er 3.500.000 kr. De to andre mæglers salgsopstillinger er ikke underskrevet af en mægler. Umiddelbart er det salgsmateriale som bruges da ejendommen sættes til salg, og ikke en vurdering foretaget i forbindelse med overdragelsen til dit selskab.

[virksomhed5] mener, at når ejendommen udbydes til salg medio 2013 til 3.495.000 kr. må det være et udtryk for, at mægleren og familien [person1] mener, at det er en realistisk salgspris på daværende tidspunkt. Vi mener dog ikke, at de fremsendte vurderinger fra tre mæglere i sig selv er udtryk for den reelle markedspris. Vi savner konkrete informationer om, hvad der har lagt til grund for vurderingerne - eventuelt sammenlignelige handler i området på daværende tidspunkt. At ejendommen sælges til langt under udbudsprisen og har en lang liggetid, understøtter efter vores opfattelse, at prisen i første omgang er sat alt for højt. Efter vores opfattelse har markedsudviklingen fra 2013 og til 2018 ikke været nedadgående men måske nærmere været stigende.

Vi mener på baggrund heraf ikke, at der er ført tilstrækkeligt bevis på, at den overdragne pris svarer til handelsprisen. Efter praksis fastsættes handelsværdien derfor til den seneste offentlige ejendomsvurdering forud for handlen. Overdragelsen er sket til 3.500.000 kr., men den offentlige ejendomsvurdering var 1.10.2011 på 2.400.000 kr. Differencen på 1.100.000 kr. beskattes som maskeret udlodning efter ligningslovens § 2, og § 16 A.

Udlodningen anses for en gave til din ægtefælle. Der er ikke beskatning af gaver til ægtefæller.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2013 på 1.100.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Skattestyrelsen har forhøjet [person3]s aktieindkomst for indkomståret 2013 med DKK

1.100.000. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen finder, at ejendommen [adresse2], [by1] i indkomståret 2013 blev overdraget fra [person3]s hustru til det af ægtefællen beherskede selskab, til en værdi, der oversteg handelsværdien på daværende tidspunkt med DKK 1.100.000. Skattestyrelsen mener, at den daværende offentlige vurdering var udtryk for handelsværdien og derfor skulle have været lagt til grund ved overdragelsen.

Selskabets skatteansættelse ændres ikke beløbsmæssigt, da der er statueret ikke fradragsberettiget udbytte.

Vi er uenige i Skattestyrelsens afgørelser, idet vi mener, at den faktiske overdragelsessum efter en konkret vurdering var udtryk for en reel markedsværdi på overdragelsestidspunktet. Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for at fastholde ændringen af skatteansættelsen for [person3]. Det selvangivne for indkomståret 2013 bør godkendes.

(...)

Nærmere om de faktiske forhold

[person3]s hustru, [person1], købte i 1982 ejendommen [adresse2], der er en villa, som familien beboede indtil medio 2013. Forud for fraflytningen og med henblik på salg af villaen blev der indhentet vurdering af ejendommen fra tre af hinanden uafhængige ejendomsmæglere. De tre vurderinger er vedlagt, ligesom [person2] A/S’ efterfølgende uddybning er vedlagt.

Ejendommen blev udbudt til salg via to af de nævnte mæglere i 2013, nemlig først [virksomhed3] i [by2] og efterfølgende hos [virksomhed4] i [by1] til samme pris som de indhentede vurderinger. Kort efter at ejendommen var udbudt til salg, overdrog [person1] ejendommen til det af ægtefællen [person3] beherskede selskab, [virksomhed1] ApS. Overdragelsen skete til udbudsprisen, DKK 3.500.000 kontant. Da ejendommen ikke var solgt efter godt 5 måneder, valgte [person3] som ledelse i selskabet at stille salg i bero og udlejede i stedet ejendommen. Det skal bemærkes, at selskabet ejer anden ejendom, [adresse1], [by1], der udlejes. Erhvervelsen af ejendommen og udleje heraf var således i overensstemmelse med selskabets formål og faktiske aktiviteter.

Nærmere begrundelse for vores påstand

Vi er naturligvis enige med Skattestyrelsen i, at der er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter, og at værdiansættelse skal ske på samme måde som ved tilsvarende overdragelse mellem ikke interesseforbundne parter, jf. LL § 2.

Vi er også enige i, at der i en situation som den foreliggende kan tages udgangspunkt i den seneste offentlige vurdering. Der er dog – som Skattestyrelsen også anfører – alene tale om et udgangspunkt, der kan fraviges, såfremt der konkret findes et andet og bedre grundlag for fastlæggelsen af markedsværdien.

Forud for overdragelsen fra [person3]s hustru til selskabet blev der indhentet en vurdering af ejendommens handelsværdi fra tre af hinanden uafhængige ejendomsmæglere, nemlig [person2] A/S, [by1], [virksomhed3] ApS, [by2] og [virksomhed4] [by1].

Alle tre mæglere vurderede, at ejendommens salgspris på daværende tidspunkt lå på DKK 3.500.000/3.495.000. [person2] A/S nævner specifikt i sin vurdering, at der er tale om den pris, en køber antages at ville betale for ejendommen og derfor ikke nødvendigvis udbudsprisen. Denne passus tolker vi sådan, at der i vurderingen på DKK 3.500.000 er taget højde for eventuelt afslag, sådan at udbudsprisen kunne være højere. Denne mæglers vurdering er dateret 19. december 2012.

Til brug for denne påklage har ejendomsmægler [person2], [person2] A/S, uddybet og nærmere redegjort for sin vurdering af ejendommen ultimo 2012, jf. vedlagte.

Da ejendommen udbydes til salg medio 2013, sker det til en pris svarende til de modtagne vurderinger, DKK 3.495.000, hvilket i sig selv må tages som udtryk for, at såvel ejendomsmæglerne som familien [person1] mente, at dette beløb var en realistisk salgspris på daværende tidspunkt.

Der hersker næppe tvivl om, at de offentlige ejendomsvurderinger historisk generelt set har været ikke ubetydeligt lavere end de reelle handelsværdier. Dette faktum var blandt andet årsagen til den igangværende ændring af ejendomsvurderingssystemet.

Det har efter vores opfattelse formodningen imod sig, at den omhandlede ejendoms reelle handelsværdi i efteråret 2013 svarede til den seneste offentlige vurdering. To af hinanden uafhængige, seriøs ejendomsmægler ville næppe sætte en ejendom til salg til en urealistisk værdi på mere end 1 mio. DKK over den reelle handelsværdi. Vi mener derfor, at det faktiske handlingsforløb i 2013, vurderinger fra tre forskellige mæglere samt det forhold, at ejendommen faktisk blev sat til salg til den omtvistede værdi, er fornøden dokumentation for, at ejendommens handelsværdi var i niveau DKK 3.500.000 med en mindre skønsusikkerhed. Vi mener derfor, at der foreligger samtidig dokumentation for, at ejendommen var betydeligt mere værd i 2013 end den offentlige vurdering, hvorfor denne ikke kan lægges til grund som handelsværdien ved den stedfundne overdragelse.

På dette grundlag mener vi ikke, der er grundlag for den gennemførte ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2013 for [person3].”

Skattestyrelsens høringssvar

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det som hovedregel er den offentlige ejendomsvurdering der lægges til grund ved fastsættelse af priser mellem interesseforbundne parter. Såfremt den ene part ønsker at fravige den offentlige ejendomsvurdering skal parten begrunde hvorfor handelsprisen afviger. Se f.eks. af Højesteretsdom i TfS 1999.463.HR.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig med rådgiver i, at den offentlige ejendomsvurdering kun er et udgangspunkt. Vi mener, at det påhviler klageren, at påvise, at den offentlige ejendomsvurdering afviger fra handelsprisen.

Der er indsendt tre bilag fra ejendomsmægler. Vurderingen er udarbejdet af mægleren med henblik på eventuel salg af ejendom, og ikke som led i en overdragelse mellem interesseforbundne parter. Vurderingen fra [person2] er foretaget i december 2012 ca. 1 år forud fra overdragelsen. De to andre bilag fra mæglere er ikke en egentlig ejendomsvurdering, men selv salgsopstillingen fra ejendomsmæglerne. Der henvises til vores argumenter i afgørelsen.

Rådgiver mangler at nævne, at ejendommen har været svær at sælge, og først er solgt i 2018 efter flere forsøg. Prisen nedjusteres undervejs, og ejendommen sælges i april 2018 til 2.545.000 kr. Prisudviklingen på fast ejendomme fra 2012-2017 har generelt været stigende, og derfor mener vi ikke at det er realistisk, at der netop for denne ejendom skulle være sket et så markant fald i prisen fra 2012 til 3.500.000 kr. til 2018 på 2.545.000 kr.

Vi vedlægger her link til Danmarks statistik om prisudviklingen på fast ejendomme i 2012-2017. Her ses, at der for området omkring [by1] generelt har været en stigning på < 5 %.

https:// www.dst.dk/da/Statistik/nyt/[...]”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar fremgår:

”Ved skrivelse af 3. juni 2019 påklagede vi Skattestyrelsens afgørelser vedrørende ovennævnte. Vi anførte i klagen, at vi vedlagte uddybende redegørelse fra ejendomsmægler [person2]. Redegørelsen var imidlertid ikke vedlagt, da den grundet ferien blev forsinket, materialet fremsender derfor først nu.

I mail af 23. august 2019 ridser mægleren kort handlingsforløbet vedrørende salg af den omhandlede ejendom op og giver hovedforklaringen på, hvorfor prisen på ejendommen var reduceret ved salget i 2018 (manglende vedligeholdelse efter 2 udlejninger og fugtproblemer i spær, beskrevet i tilstandsrapporten).

I mail af 10. april 2019 fra mægleren til [person3] redegøres for baggrunden for [person2]s vurdering ultimo 2012, ligesom det efterfølgende forløb også kort ridses op.

Prissætning, salgsbudget og formidlingsaftale fra [finans1], fra da ejendommen blev udbudt til salg 2015, er vedlagt.

Salgsopstilling udarbejdet af [virksomhed3], da ejendommen blev udbudt til salg i 2013, med beskrivelse af ejendommen verbalt og i form af billeder.

Dette materiale giver efter vores opfattelse en troværdig forklaring på, hvorfor ejendommens handelsværdi faldt ikke ubetydeligt fra 2013 til 2018. Da må være rimelig åbenbart, at kombinationen af slitage ved længere tids udleje og manglende vedligeholdelse i sig selv reducerer ejendommen værdi ikke ubetydeligt.

Vi mener derfor med det nu fremsendte materiale at have sandsynliggjort, at ejendommes handelsværdi i 2013 reelt var i niveau DKK 3.500.000 kontant og dermed lå betydeligt over den offentlige vurdering. Ligeledes mener vi at have sandsynliggjort, hvorfor handelsværdien faldt til DKK 2.545.000 ved salget i 2018.”

Syn og skøn

Der har under Skatteankestyrelsens behandling af sagen været afholdt syn og skøn vedrørende handelsprisen for ejendommen beliggende [adresse2], [by1].

Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a. følgende spørgsmål og svar:

”Spørgsmål 1:

Efter gennemgang af sagens bilag anmodes skønsmanden om at oplyse den skønnede markedsværdi af ejendommen [adresse2], [by1] pr. 27. september 2013.

Svar på spørgsmål 1:

Markedsværdien skønnes til kr. 3.125.000,00

Skriver kroner tremillionerethundredeogtotifemtusinde 00/100.

Besvarelsen grundes i:

-	Dels statistisk materiale fra Finans Danmark for Q3 i 2013, der for området udregner en gennemsnitlig forskel (afslag) på første udbudspris (kr. 3.495.000) og den realiserede konstaterede handelspris på 10,65 %, regnet ud fra udbudsprisen. Se bilag A.
-	Dels egen erfaring fra ejendomshandler i området, hvor der er foretaget en tilbagedateret prissætning der resulterer i samme beløb som ovenfor.”

Repræsentanten har til syns- og skønserklæringen anført:

”Som det fremgår heraf, når skønsmanden frem til, at den værdi som ejendomme faktisk blev udbudt til i 2013, nemlig DKK 3.495.000, kan anses for den ”rigtige” udbudspris. Denne værdi svarer reelt til den faktiske overdragelsessum på DKK 3.500.000.

På grundlag af statistisk materiale for udbuds-/ realiseret salgspriser for parcel- og rækkehuse i postnummer [by1], antager skønsmanden, at der (måske) ville skulle have været givet et afslag på 10,65 %. Skønsmanden tager ikke konkret stilling til hvilket afslag, der kunne forventes for en ejendom af denne type. Han foretager med andre ord ikke et konkret, selvstændigt skøn. Det er jo på ingen måde sikkert, at der overhovedet ville blive tale om et afslag.

Det er vores opfattelse, at der er knyttet stor usikkerhed til det anvendte statistiske afslag. Begrundelsen herfor er dels, at det er et gennemsnit over en række forskelligartede ejendomme (parcelhuse og rækkehuse) og dels, at gennemsnittet dækker handler i et meget stort geografisk område, omfattende by og land – postnummeret 8600 - og ikke specifikt et parcelhuskvarter tæt på [by1] centrum. Det anvendte afslag er derfor i meget høj grad baseret på et gæt og ikke en konkret vurdering.

På baggrund af den foreliggende skønsrapport er det vores opfattelse, at den faktisk aftale overdragelsessum på DKK 3.500.000 bør godkendes, da skønsmanden tager udgangspunkt i denne værdi som en korrekt udbudspris, da et eventuel afslag alene er begrundet i et gæt, og da den angivne mulige realisationspris efter eventuel afslag ligger indenfor den skønsusikkerhed, der altid vil være ved værdiansættelse af fast ejendom. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i relation til ejendomsvurderingsloven, opereres med en skønsmargen på 20 %. Konkret ligger den faktiske overdragelsessum set i forhold til en antaget realisationspris efter ”fiktivt” afslag, klart indenfor denne skønsmargen.

Vi mener derfor ikke skønsmandens rapport kan danne grundlag for at tilsidesætte den aftalte overdragelsessum, når henses til skønsusikkerheden. Skatteankestyrelsen bør derfor godkende den i 2013 aftalte overdragelsessum på DKK 3.500.000.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at klagerens ægtefælle og selskabet er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Landsskatteretten finder henset til syn- og skønserklæringen, at ejendommens kontante handelsværdi pr. 27. september 2013 var 3.125.000 kr.

Landsskatteretten finder, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem den aftalte overdragelsessum og den skønnede handelsværdi, hvilket begrunder en skattemæssig korrektion. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der er tale om interesseforbundne parter. Der kan henvises til Højesterets dom af 13. april 2018, offentliggjort som SKM2018.319H, og Højesterets dom af 15. juni 1998, offentliggjort som TfS 1998.484.HR.

Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, selv om godet ikke tilfalder anpartshaveren personligt, men derimod f.eks. en anpartshavers nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.

Det er således uden betydning, om beløbet er tilfaldet klagerens ægtefælle, da hele beløbet må anses for udloddet til klageren som anpartshaver og herfra eventuelt videreoverdraget.

Landsskatteretten nedsætter herefter Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst til 375.000 kr.