Kendelse af 25-02-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-03-2020

Selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. marts 2017 – 31. august 2018 er af Skattestyrelsen anset for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er registreret med branchekoden 014100 - Avl af malkekvæg og er registreret for pligterne moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag fra den 14. april 2009. Endvidere er selskabet fra samme dato registreret for selskabsskat.

Selskabets ejere er henholdsvis [person1] og [person2]. Selskabet har i 2017 og 2018 gennemsnitlig indberettet 23 ansatte. Endvidere benytter selskabet flere udenlandske lønmodtagere.

Skattestyrelsen har den 2. oktober 2017 truffet afgørelse om, at selskabet er indeholdelsespligtigt efter reglerne om indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for den udenlandske arbejdskraft, som selskabet har anvendt fra vikarbureauerne [virksomhed2] Sp.z.o.o, [virksomhed3] 0Ü og [virksomhed4] Sp.zo.o i perioden 26. september 2016 til 31. december 2016 samt 1. januar 2017 til 1. marts 2017. Selskabet har ikke påklaget afgørelsen.

Skattestyrelsen har ifølge RUT-registeret, som er et register for udenlandske tjenesteydelser, konstateret, at selskabet fortsat benytter udenlandsk arbejdskraft fra [virksomhed4] Sp.zo.o og [virksomhed5] uden indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag som anvist i tidligere afgørelse.

Ifølge RUT-registeret er følgende indberettet:

Foruden indberetningerne i RUT-registeret er det via indhentede bankkontoudtog konstateret, at selskabet endvidere har benyttet udenlandsk arbejdskraft fra [virksomhed3] 0Ü med RUT nr.

[...]649.

Skattestyrelsen har i brev af 2. juli 2018 anmodet selskabet om at indsende følgende:

Den 29. august 2018 havde Skattestyrelsen ikke modtaget materialet, hvorfor rykker blev fremsendt den 29. august 2018.

I rykkerbrevet var anført, at såfremt selskabet ikke fremsendte det ønskede materiale, ville Skattestyrelsen indhente materialet hos tredjemand, jf. skattekontrollovens § 8 D og momslovens § 75, stk. 3, og oplyst, at udgifter forbundne hermed pålægges selskabet.

Den 1. oktober 2018 har Skattestyrelsen ikke modtaget det ønskede materiale på trods af rykkerbrev. Selskabets bankforbindelse [finans1] A/S blev derfor den 1. oktober 2018 anmodet om indsendelse af bankkontoudtog for perioden 1. januar 2017 - 1. oktober 2018 for 4 konti. Alle 4 konti har reg.nr. [...], og kontiene er [...41], [...67], [...85] og [...58].

Selskabet har ikke fremsendt det ønskede materiale, og det er således kontoudtog fra [finans1] A/S og tidligere modtaget materiale, der danner grundlag for Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

SKAT har den 2. oktober 2017 truffet afgørelse om selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 26. september 2016 – 1. marts 2017, hvor selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft blev anset for arbejdsudleje. I forbindelse med denne sag var fremlagt 3 stk. ”Service Agreement” indgået med [virksomhed4] Sp.zo.o, [virksomhed3] og [virksomhed2] Sp.z.o.o.

Selskabet har fremlagt 3 stk. fakturaer af 22. april 2018, 22. maj 2018 og 20. juni 2018 fra [virksomhed4] Sp.zo.o, hvoraf fremgår, at der er opkrævet betaling for ”Rent of workers” med 1.100 EUR pr. ”worker” og 900 EUR i administrationsomkostninger pr. ”worker”, i alt 2.000 EUR pr. ”worker”.

Selskabet har endvidere fremlagt e-mail 5. juli 2018 fra [virksomhed6], hvoraf fremgår, at der ikke er modtaget betaling af faktura af 4. juni 2018 på 4.000 EUR i forbindelse med faktura fra [virksomhed3].

Af fremlagt kontoudtog for perioden 19. juni – 5. juli 2018 fra [finans1] A/S fremgår bl.a.:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset [virksomhed1] ApS’ benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 3. januar 2019. [virksomhed1] ApS har indsendt bemærkninger til forslaget den 26. januar 2019, som er indarbejdet i nedenstående.

Skattestyrelsen har henholdsvis den 2. juli 2018 og 29. august 2018 anmodet selskabet om indsendelse af kontrakter, fakturaer, dokumentation for betaling og kopi af relevant bogføringer i relation til benyttelse af udenlandsk arbejdskraft. Selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsens begrundelse for, at Skattestyrelsen fortsat anser selskabet for at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, er baseret på det materiale og de oplysninger selskabet tidligere har givet i forbindelse med afgørelsen af 2. oktober 2017.

Skattestyrelsen forudsætter, at der ikke er sket ændringer i de arbejdsmetoder og vilkår, der er beskrevet i kontrakterne, der er indgået mellem selskabet og de udenlandske bureauer.

Bl.a. har Skattestyrelsen den 16. marts 2017 modtaget en ”service agreement” mellem selskabet og [virksomhed4] Sp.zo.o og tilsvarende en kontrakt mellem selskabet og [virksomhed3]. Kontrakterne er enslydende og er med tiltrædelse den 29. december 2016.

Endvidere er en kontrakt mellem selskabet og [virksomhed2] Sp.z.o.o. modtaget med en ikrafttrædelse den 15. september 2016. Også denne kontrakt er stort set identisk med de andre kontrakter.

Af tidligere afgørelse af 2. oktober 2017 fremgår følgende:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS’ engagement med de udenlandske vikarbureauer [virksomhed4] Sp.zo.o, [virksomhed5] og [virksomhed3] 0Ü har bestået i leje af arbejdskraft,

idet medarbejdere fra disse bureauer anses at have været stillet til rådighed for selskabet til at udføre arbejde, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ virksomhed, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af kildeskatteloven, at personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, til at betale skat til Danmark, hvis de erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når dette arbejde udgør en integreret del af virksomhedens aktiviteter.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget betales i.

[virksomhed1] ApS er en virksomhed med aktivitet inden for malkning og pleje af kvæg. Medarbejderne fra de udenlandske vikarbureauer leverer ydelser, der må betegnes som almindelige inden for pleje og malkning af kvæg, og som udgør en del af [virksomhed1] ApS’ naturlige virksomhed.

Ved vurderingen af, om medarbejdere fra de udenlandske vikarbureauer har udført arbejde, der udgør en integreret del af [virksomhed1] ApS’ virksomhed, er det tillagt vægt, at leverancen ikke har bestået i ydelser, der kræver særligt fagkundskab eller autorisation. Leverancerne må som anført også karakteriseres som almindelige pasnings- og plejeopgaver. Der foreligger ingen oplysninger om, at de udenlandske arbejdstagere har været i besiddelse af særlig fagkundskaber. Der er desuden ingen indikationer på, at det arbejde, som er udført af medarbejdere fra vikarbureauerne, kan anses for at være opgaver, der mere permanent må betragtes som outsourcet fra [virksomhed1] ApS.

Det er også gjort gældende, at der ikke foreligger oplysninger om, at de udenlandske medarbejdere leverer andet end deres arbejdskraft til [virksomhed1] ApS og således ikke medtager materialer, maskiner, værktøj, udstyr m.v. ved udførelsen af arbejdet for [virksomhed1] ApS. De udenlandske vikarbu­ reauers arbejde for [virksomhed1] ApS har således kun bestået i leverance af arbejdskraft.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 5, er skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, endelig opfyldt ved indeholdelse af skat med 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jf. kildeskattelovens § 48B og betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt i henhold til kildeskattelovens § 49A, stk. 2, nr. 8, som omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2, litra h.

Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser efter stk. 2, litra h. Det gælder også vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.

Selskabet skal indeholde foreløbig skat i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 46. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler selskabet, fordi arbejdet er udført for selskabet.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen.

Grundlaget omfatter dog ikke værdien af fortæring og overnatning, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Det fremgår også af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at der som udgangspunkt skal indeholdes skat af det samlede vederlag, såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er bidragspligtige efter ar­ bejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, og skal betale 8 % i arbejdsmarkedsbidrag efter samme paragraf.

I arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 står, at reglerne om indeholdelse opkrævning og hæftelse følger bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, at såfremt selskabet undlader at opfylde pligten til at indeholde skat, eller indeholdes denne med for lavt beløb, vil selskabet være umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for betaling af de manglende beløb, medmindre selskabet kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet er omfattet af hæftelsespligten efter denne bestemmelse.

Selskabet er i forvejen arbejdsgiver, hvorfor selskabet er bekendt med reglerne om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i forbindelse med udbetaling af enhver A-indkomst.

Selskabet er bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der er tale om A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 4B, stk. 1, og den deraf følgende indeholdelsespligt efter samme lovs § 46.

Selskabet har tidligere modtaget en afgørelse af 2. oktober 2017, hvor selskabet er gjort bekendt med reglerne om indeholdelse og hæftelse for arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for identiske forhold.

Selskabet har anført, at beløbet på 29.753 kr. posteret den 27. juni 2018 skal fratrækkes i beskatningsgrundlaget, idet beløbet efter det oplyste er et returbeløb.

Det fremgår ikke af indsigelserne, hvorfor eller hvem der har refunderet beløbet, ligesom der ikke er medsendt dokumentation i form af faktura eller lignende for det refunderede beløb.

Skattestyrelsen kan derfor ikke på det foreliggende grundlag reducere beskatningsgrundlaget for 2018 med dette beløb.

Selskabet har anmodet Skattestyrelsen om, at arbejdsudlejebeskatningen opgøres på grundlag af den bruttoløn, som de pågældende medarbejdere modtager.

Som dokumentation på dette grundlag har selskabet fremsendt to fakturaer fra [virksomhed4] Sp.zo.o, dateret henholdsvis den 22. april 2018 og den 22. maj 2018.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, at der som udgangspunkt skal indeholdes skat af det samlede vederlag, såfremt den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at ovenstående alene dokumenterer, hvilken andel af den samlede faktura, der afregnes for de enkelte medarbejdere, men ikke hvilken løn [virksomhed4] Sp.zo.o viderebetaler til den enkelte lønmodtager.

Da selskabet ikke har dokumenteret, hvilken løn den enkelte lønmodtager fra [virksomhed4] Sp.zo.o modtager, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningsgrundlaget er det samlede vederlag, som fremgår af det fakturerede beløb.

Opgørelse af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag:

I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af selskabets kontoudtog fra [finans1] A/S er det konstateret, at samtlige betalinger for benyttelse af den udenlandske arbejdskraft er konteret på

konto [...58]:

Selskabets opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Selskabet har opgjort beskatningsgrundlaget for 2018 således:

Forklaringen er, at betaling den 25. juni 2018, fakturanr. 18060 af 4. juni 2018 på 4.000 EUR, eller 29.857,60 kr., er sendt til fejlagtigt kontonummer og derfor er returneret den 27. juni 2018 med et beløb på 29.753 kr.

Fakturaen er betalt på ny den 5. juli 2018 med 29.856 kr. Forskellen på beløbene skyldes kursomregningen af 4.000 EUR til DKK.

Der er fremlagt kopi af kontoudtog og faktura samt kopi af mailkorrespondance vedrørende forholdet.

Det opgjorte beskatningsgrundlag for 2017 og 2018 indeholder endvidere både administrationsomkostninger og lønudbetaling til de pågældende medarbejdere.

Det fremgår af oplysninger fra [virksomhed4] Sp.zo.o, at fakturabeløbet på 2.000 EUR for hver worker indeholder 1.100 EUR til workeren og 900 EUR til administrationsomkostninger, hvilket betyder, at 55 % af betalingen er løn, mens 45 % af betalingen er administrationsomkostninger.

Der er fremlagt eksempel på kopi af faktura, hvoraf denne fordeling fremgår.

Vedrørende 2017 kan der således beregnes følgende:

AM-bidrag 8 % af 55 % af 499.378 kr. = 21.972 kr.

Arbejdsudlejeskat 30 % af (55 % af 499.378 kr.) – 21.972 kr. = 75.805 kr.

Vedørende 2018 kan der således beregnes følgende:

AM-bidrag 8 % af 55 % af 565.993 kr. = 24.903 kr.

Arbejdsudlejeskat 30 % af (55 % af 565.993 kr.) – 24.903 kr. = 85.917 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af veder­ lag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 48 b, at for personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.

Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den øko­ nomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne af­ grænses fra hinanden.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for en reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellige afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT.

Landsskatteretten finder, at der er tale om arbejdsudleje. Der er lagt vægt på, at det af kontrakter indgået i 2016 fremgår, at der er tale om almindeligt arbejde udført for selskabet, ligesom det af fakturaer fra det polske og estiske vikarbureau ikke er specificeret, hvilket arbejde der er tale om, idet der alene er angivet en betaling pr. ”worker” eller en samlet sum. Det udførte arbejde må herefter anses for arbejde, der er integreret i selskabets arbejdsområde, og at arbejdet ikke er udskilt herfra. Der ses derfor ikke grundlag for at antage, at det arbejde, de udenlandske arbejdere har udført for selskabet, adskiller sig fra almindeligt forekommende lønarbejde for selskabet.

Hvad angår beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag er der ikke – uanset de fremlagte fakturaer - tilstrækkelig dokumentation for, hvor stor en del af fakturabeløbene, der udgør egentlige lønomkostninger til de udenlandske arbejdere, hvorfor fakturabeløbene må indgå i beregningsgrundlaget i sin helhed.

Hvad angår det af selskabet anførte om, at beregningsgrundlaget i 2018 må nedsættes med 29.753 kr., idet beløbet er returneret den 25. juni 2018 for på ny at blive betalt den 5. juli 2018 med en mindre regulering af fakturasummen på 4.000 EUR, som efter det oplyste skyldes en ændring af kursen på EUR, kan en sådan nedsættelse ikke godkendes. Der er herved lagt vægt på, at fakturaen på 4.000 EUR er udstedt af [virksomhed3], men at det returnerede beløb efter det oplyste hidrører fra [virksomhed4] Sp.zo.o.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten finder, at selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de udenlandske arbejdere. Der er herved henset til, at der tidligere er truffet afgørelse om arbejdsudlejebeskatning, hvorfor selskabet burde være bekendt med reglerne herom.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.