Kendelse af 30-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2022

Journalnr. 19-0047043

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Fradrag for kørselsgodtgørelse	0 kr.	71.362 kr.	0 kr.
Fradrag for løn	71.362 kr.	0 kr.	71.362 kr.
Fradrag for husleje	18.000 kr.	83.705 kr.	18.000 kr.
Indkomståret 2017
Fradrag for kørselsgodtgørelse	0 kr.	67.800 kr.	0 kr.
Fradrag for løn	67.800 kr.	0 kr.	67.800 kr.
Fradrag for husleje	18.000 kr.	86.400 kr.	18.000 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er ejet af [person1] (herefter hovedanpartshaveren). Ifølge CVR er selskabets formål at eje aktier samt finansielle aktiviteter. Selskabet har forskudt regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.

Kørselsgodtgørelse

Af selskabets R75S for indkomstårene 2015-2017 fremgår, at selskabet var primær ejer af en Saab 9-3 Sport Combi, med reg.nr. [reg.nr.1]. Det fremgår også, at selskabet ikke var registreret som bruger af bilen.

Bilen er tilgået selskabet 25. juni 2010 og afgået den 1. september 2017.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2015/16, at selskabet har afholdt 71.362 kr. i personaleomkostninger. I den version af årsrapporten som revisor har sendt ind til Skattestyrelsen, er der med håndskrift påført "er kørselsgodtgørelse" ud for posteringen. Ifølge årsrapporterne for 2015/16 og 2016/17 er der ikke afholdt andre personaleomkostninger. Af selskabets bilag til selvangivelsen for regnskabsåret 2016/17 fremgår, at der er afholdt kørselsgodtgørelse med 67.800 kr. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse har selskabet hverken indberettet eller udbetalt løn i perioden.

Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst, at selskabet i 2015/16 har haft udgifter til autodrift med samlet 59.517 kr. For 2016/17 har repræsentanten opgjort udgifterne til 59.317 kr. Det er repræsentantens opfattelse, at 90 %, svarende til henholdsvis 53.565 kr. og 53.385 kr. udgør den erhvervsmæssige andel af udgifterne. Repræsentanten har også oplyst, at kørselsomkostningerne er opgjort ud fra et skøn over den erhvervsmæssige kørsel i perioden, hvor der ikke er udarbejdet kørselsregnskab.

Husleje

Selskabet har ifølge CVR adresse på [adresse1], [by1]. Det er samme adresse som hovedanpartshaverens hjemmeadresse. Ifølge CPR var fire personer udover hovedanpartshaveren registreret på adressen i perioden 2015-2017.

Ifølge BBR er lejlighedens areal 197 kvm. Det fremgår også, at benyttelsen både er beboelse og forretning.

Selskabet har ifølge bilag til selvangivelsen for regnskabsåret 2016/17 afholdt huslejeudgifter uden moms for samlet 106.850 kr. For 2015/16 har selskabet afholdt 83.705 kr.

Der er fremlagt udskrift fra konto [...67], hvor det fremgår, at der fra november 2015 til juni 2017 er betalt husleje med 18.209,85 kr. pr. måned. Det fremgår af hovedanpartshaverens R75, at kontoen tilhører ham.

Hovedanpartshaveren har oplyst til Skattestyrelsen, at det er ham, der har modtaget selskabets lejeindbetalinger. Derudover har hovedanpartshaveren oplyst:

"(...)
Det lejede har i hele perioden permanent udgjort et kontor, der har været flyttet lidt rundt mellem lokalerne C, D og E (kun et ad gangen) I øjeblikket lokale E. Der har lejlighedsvis også været afholdt møder, undervisning og fotooptagelser i lokalerne A og B, men dette har dog været enkeltstående og sjældent forekommende tilfælde.

Lejen er fastsat på baggrund af markedsprisen/hvad andre i samme ejendom tager for værelsesudlejning. Da lejligheden er lejet og det udlejede ikke overstiger 60 % af huslejen, er det min opfattelse at lejen ikke er skattepligtig

(...)"

I hovedanpartshaverens brev er der indsat en tegning af lejligheden med angivelse af lejlighedens forskellige rum. Tegningen er ikke målfast.

Ifølge repræsentanten udgør fordelingen mellem privat og erhverv 60 % til privat og 40 % til erhverv. Det giver ifølge repræsentanten ret til fradrag for selskabet på 86.400 kr. pr. år.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 fra -55.403 kr. til 10.302 kr. For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets skattepligtige indkomst fra -70.873 kr. til 17.977 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

"Selskabet har i henhold til Skattekontrollovens § 6, stk. 1 pligt til at dokumentere enhver post i regnskabet.

Som anført under punkt 2.1., så har selskabet og/eller selskabets revisor ikke ønsket at fremsende dokumentation for udgiften.

Skattestyrelsen har som følge heraf ikke mulighed for at kontrollere, om der er tale om en udgift, der er fradragsberettiget jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der godkendes derfor ikke fradrag som en driftsudgift i selskabet.

Til gengæld godkendes der fradrag som yderligere løn, der ligeledes er fradragsberettiget jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1.

Der henvises til talmæssig opstilling på side 1.

(...)

Indledningsvist skal anføres, at den af revisor omtalte Saab 9-3 ifølge de foreliggende oplysninger ejes af selskabet og ikke af [person1].

En arbejdsgiver kan vælge at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere for erhvervsmæssig kørsel efter nogle faste satser.

Kørselsgodtgørelsen dækker udgifter til bilen, som fa udgifter til benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansiering og forsikring.

Der skal dog henvises til afgørelsen, SKM2001.141.ØLR, hvor en direktør og eneanpartshaver ikke var berettiget til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse fra sit selskab. Hun havde valgt ikke at få udbetalt løn af selskabet, og hun kunne heller ikke anses for bestyrelsesmedlem, fordi selskabet ikke havde nogen bestyrelse. Endvidere kunne de arbejdsopgaver, som hun havde fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, ikke sidestilles med bestyrelsesarbejde.

Det kan således fastslås, at selskabet ikke kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til [person1], idet han ikke har modtaget nogen løn ligesom han ikke er ejer af den pågældende bil.

(...)

En lønmodtager kan modtage skattefri kørselsgodtgørelsen fra en arbejdsgiver efter nogle helt faste lovregler m.v.

Reglerne fremgår af ligningslovens § 9 B og udbetalingsgrundlaget skal opfylde betingelserne i Bekendtgørelse nr. 173 af 13/03/2000 - "Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse"

Endelig skal omtales Vestre Landsrets afgørelse af 11. november 2010 (SKM 2010.778. VLR) hvoraf fremgår af hovedanpartshavere som følge af interessefællesskab 'har en udvidet bevisbyrde.

I den foreliggende sag er dokumentationskravet for så vidt angår udbetalingsgrundlaget ikke opfyldt.

Den af revisor fremførte betragtning om refusion af udgifter er der kun hjemmel til, hvis de gældende regler for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse overholdes.

Det er heller ikke dokumenteret hvem der ejer bilen, hvilket er en af forudsætningerne for, at kunne modtage skattefri kørselsgodtgørelse.

Ud fra samtlige foreliggende oplysninger, er det Skattestyrelsens vurdering, at selskabet kan fa fradrag for udgiften som løn, men ikke som skattefri kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaveren.

Der henvises til talmæssig opstilling på side 1.

(...)

Selskabet har i henhold til Skattekontrollovens § 6, stk. 1 pligt til at dokumentere enhver post i regnskabet.

Som anført under punkt 3.1., så har selskabet og/eller selskabets revisor ikke ønsket at fremsende dokumentation for udgiften.

Skattestyrelsen har som følge heraf ikke mulighed for at kontrollere, om der er tale om en udgift, der er fradragsberettiget jævnfør statsskattelovens § 6, stk. I, litra a.

(...)

Selskabet har fradrag for udgift til husleje jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I dette tilfælde er der tale om en aftale mellem interesseforbundne parter, idet selskabet lejer lokaler hos selskabets hovedanpartshaver.

Aftalerne mellem interesseforbundne parter skal ske på armslængdevilkår.

Armslængdeprincippet er lovfæstet i LL § 2, stk. 1, hvori anføres, at der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner skal anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Alle forbindelser mellem de interesseforbundne parter omfattet af armslængdeprincippet, f.eks. levering af tjenesteydelser, låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed mv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets betaling af husleje væsentlig overstiger, hvad der kan anses for at være husleje på markedsvilkår.

Ved vurdering heraf, er der henset til følgende forhold:

·	Selskabet har ingen ansatte
·	Selskabet har beskeden omsætning
·	Der er ikke modtaget oplysning om antal m2
·	Selskabets hovedanpartshaver har ansættelse som direktør i datterselskabet [virksomhed1], cvr [...1]
·	Selskabets hovedanpartshaver oppebærer hos dette selskab en normal årsløn
·	Dette selskabs væsentligste aktivitet består i at drive IT-virksomhed med fokus på webbaserede løsninger, salg, markedsføring og sociale medier
·	Dette selskab har egen virksomhedsadresse

Der er endvidere henset til, at hovedanpartshaverens familie består af 5 personer.

Der er også henset til, at benyttelsen af et værelse i hovedanpartshaverens lejlighed, til virksomhed inden for IT ikke nødvendigvis medfører, at værelset ikke kan anvendes som en del af den private bolig.

Ud fra samtlige foreliggende oplysninger, er det Skattestyrelsens vurdering, at den månedlige husleje passende kan ansættes til 1.500 kr. pr. måned svarende til en årsleje på 18.000 kr.

2016:

Der kan som følge heraf godkendes fradrag for husleje med 18.000 kr.

Fratrukket i selskabet 83.705 kr. + 65.705 kr.

2017:

Der kan som følge heraf godkendes fradrag for husleje med 18.000 kr.

Fratrukket i selskabet 106.850 kr. + 88.850 kr.

Da selskabet imidlertid har betalt den høje husleje anses differencerne som maskeret udlodning til [person1].

Selskabet har ikke fradrag for maskeret udlodning jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis.

(...)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det af revisor fremførte ikke ændrer vores opfattelse af, hvor stor en andel af beboelseslejligheden, der eventuelt skal godkendes til erhvervsmæssig anvendelse.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at selskabet ved en månedlig leje på 1.500 kr. har fået fradrag for en passende erhvervsmæssig husleje.

(...)"

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst ansættes til det selvangivne.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"Skattestyrelsens afgørelse vedrører reelt 3 separate forhold

1. Ulovligt anpartshaverlån

2. Kørselsgodtgørelse

3. Husleje u/moms

(...)

2. Kørselsgodtgørelse

Det er helt korrekt, at der ikke kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til personer, som ikke er lønmodtagere i virksomheden.

Der er dog jf. skattelovgivningens bestemmelser mulighed for, at en virksomhed kan refundere udlæg til eksempelvis afholdte autoomkostninger på selskabets vegne, også uden en beskatning af modtageren.

Jf. skattelovgivningens bestemmelser er der også i denne forbindelse muligt at anlægge et skøn over privatbilens anvendelse, som følgelig baseres på den reelle anvendelse af privatbilen. Bestemmelsen anvendes dog efterhånden sjældent, idet der anbefales udarbejdelse af et korrekt kørselsregnskab, som kan danne grundlag for fordelingen mellem erhverv og privat anvendelse.

Bestemmelsen er dog stadig gældende, hvorfor der kan anlægges et skøn over privatbilens anvendelse.

Skattestyrelsen har ikke ønsket at efterprøve denne, og afviser reelt muligheden for at anlægge et skøn og dermed ej heller forholde sig til vores skrivelse af 13. august 2018, gentaget i skrivelsen af 5. februar 2019.

I vores skrivelse af 5. februar 2019 fremsætter vi en opfordring til skattestyrelsen, som vi savner en besvarelse på.

Opfordringen er dog væsentlig, idet en besvarelse herpå vil kunne påvirke hele sagen væsentligt, herunder opgørelse af beskatningen af de såkaldte "Bruttohævninger" m.v.

Skatteansættelsen bør derfor ansættes som anført i vores skrivelse af 13. august 2018.

Skatteansættelsen bør om nødvendigt henvises tilbage skattestyrelsen med henblik

på en endelig afklaring af de faktuelle forhold omkring privatbilen.

3. Husleje u/moms

Vi anfører i vores skrivelse af 5. februar 2019, at der er tale om refusion af en andel af huslejen, og dermed ikke en erhvervsmæssige udlejning.

Da der alene er tale om, at en del af den afholdte husleje refunderes af virksomheden, så vil der ikke være en fordel for den oprindelige lejer i denne fordel og dermed ej heller et beskatningsgrundlag.

Skattestyrelsen anerkender i sin afgørelse, at der er tale om anvendelse af et værelse til virksomheden, som giver et fradrag for virksomheden.

Værdiansættelsen af værelset er dog helt uden grundlag, idet kr. 1.500 pr. måned ikke afspejler de normale lejepriser for værelser i [by1].

Ved et opslag på diverse internet-portaler kan kvadratmeterprisen opgøres til mellem kr. 350 og kr. 500 pr. kvadratmeter.

Dette bevirker så jf. skattestyrelsens opfattelse, at det lejede/erhvervsmæssige andel udgør ca. 3-5 kvadratmeter...

En erhvervsmæssig andel på kr. 7.200 pr. måned jf. vores opgørelse i skrivelsen af 13. august 2018 vil svare til et erhvervsmæssigt areal på ca. 14,4 - 21,5 kvadratmeter.

Skatteansættelsen bør derfor fastholdes til det oprindelige selvangivne, hvorfor skattestyrelsens forhøjelse annulleres."

Ved bemærkninger af 23. august 2022, har repræsentanten oplyst følgende:

"Påstanden for [virksomhed2] ApS er, at denne korrigeres i overensstemmelse med de samme korrektioner, som måtte foretages for [person1] privat. Dette omhandler forhold omkring kørselsgodtgørelse og andel af leje på privat bopæl. Det sidste forhold omkring beskatning af mellemregningskonto er alene et forhold for [person1] privat, som ikke påvirker selskabet [virksomhed2] ApS."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Kørselsgodtgørelse

Selskabet har for indkomståret 2016 foretaget fradrag for personaleomkostninger med 71.362 kr. For 2017 har selskabet foretaget fradrag på 67.800 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for kørselsgodtgørelse for selskabet. Landsskatteretten har ved afgørelse i hovedanpartshaveren sag, j.nr. [...] fastslået, at betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for kørselsgodtgørelse som yderligere løn for begge indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Husleje

Selskabet har i indkomstårene 2016 og 2017 foretaget fradrag for husleje med henholdsvis 83.705 kr. og 106.850 kr.

Skattestyrelsen har godkendt et årligt fradrag til husleje med 18.000 kr.

Landsskatteretten har ved afgørelse i hovedanpartshaverens sag, sagsnr. [...] fastslået, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over markedslejen. Det er også fastslået, at selskabets hovedanpartshaver er skattepligtig af differencen som maskeret udbytte. Selskabet har ret til fradrag på 18.000 kr. i huslejeudgifter for indkomstårene 2016 og 2017. Selskabet har ikke ret til fradrag for udbytte.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.