Kendelse af 05-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 19-0046485

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2008-2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning pr. 20. august 2018 ansat i [virksomhed1], filial til [virksomhed1] AB. Klagerens repræsentant anmodede den 4. september 2018 om, at klageren med virkning fra ansættelsestidspunktet blev omfattet af forskerskatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen afviste i afgørelse af 25. februar 2020 i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at klageren kunne blive omfattet af forskerskatteordningen, idet klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark indenfor 10 år forud for ansættelsen. Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen, sagsnr. [...].

Klagerens repræsentant anmodede den 28. august 2018 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2003 til 2017 med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig.

Skattestyrelsen traf den 21. februar 2019 afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 til 2014.

Repræsentanten har ved skrivelse af 25. juli 2018 med tilhørende bilag oplyst Skattestyrelsen, at klageren fraflyttede Danmark og tog ophold i Storbritannien den 31. januar 2001.

I forbindelse med fraflytningen fra Danmark indgik klageren en treårig lejekontrakt for sin hidtidige bolig med virkning fra den 1. februar 2001. Klageren beholdt sin andelsbolig i Danmark frem til 2005, hvor den blev solgt. Klageren informerede ikke SKAT om salget.

Ved ansættelseskontrakt af 2. august 2018 blev klageren ansat i [virksomhed1], filial til [virksomhed1] AB med ikrafttrædelsesdato den 20. august 2018. Den 19. august 2018 flyttede klageren til Danmark.

Klageren er for indkomstårene 2008-2014 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Årsopgørelserne for 2008-2014 har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 20. juli i det efterfølgende indkomstår.

Ved udskrivningen af årsopgørelserne for 2008-2014 er [by1] Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

I årsopgørelserne for indkomstårene 2008-2014 er den personlige indkomst opgjort til 0 kr. Af årsopgørelse for 2008 fremgår en renteindtægt på 1 kr. og en restskat på 78 kr. Endvidere fremgår der en restskat på 47 kr. af årsopgørelsen for 2009. Af årsopgørelserne fremgår at klageren har fået overskydende skat udbetalt i årene 2010-2014 på 1.178 kr., 1.218 kr., 1.270 kr., 1.542 kr. og 1.531 kr.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren i 2010-2014 har fået modregnet 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i den beregnet skat.

Af SKATs oversigt over hændelser fremgår det bl.a., at klageren har bestilt en ny TastSelv kode den 11. november 2011.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at have opfyldt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Fristen for genoptagelse for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Se hertil reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Du kan derfor kun få genoptagelse af skatteansættelserne for disse år, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Ad manglende grundlag for at registrere dig som fuldt skattepligtig i perioden

Ifølge din rådgiver har Skattestyrelsen begået en myndighedsfejl. Dette begrundes bl.a. med, at du i indkomstårene efter din fraflytning har fået dannet danske årsopgørelser uden indkomst til beskatning i Danmark. Din rådgiver understreger ligeledes, at Skattestyrelsen burde havde reageret i form af en skønsmæssig ansættelse.

Personer som fraflytter til udlandet skal afklare skattepligten med Skattestyrelsen. Det er ikke tilstrækkeligt at framelde fraflytning til Folkeregisteret.

Fraflyttere kan fortsat være registreret som fuld skattepligtigt til Danmark i forbindelse med fraflytning til udlandet. Dette er uagtet hvorvidt de fortsat modtager indkomst fra Danmark eller ej. Dette kan være begrundet i diverse private forhold. Skattestyrelsen kan ikke foretage en skønsmæssig ansættelse medmindre der foreligger hjemmel til dette. Skattekontrollovens § 6, stk. 3 giver mulighed for, at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, såfremt den skattepligtige ikke indsender et skattemæssigt årsregnskab eller hvis vedkommende ikke opbevarer det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmaterialet i overensstemmelse med de regler som er udstedt i medfør af stk. 2. Skattestyrelsen kan dog ikke foretage en sådan skønsmæssig ansættelse for skatteydere som er printselvangivet.

Det fremgår af vores systemer, at du er printselvangivet og dermed kan Skattestyrelsen ikke foretage en skønsmæssig ansættelse for dit vedkommende. Den manglende skønsmæssig skatteansættelse kan således ikke karakterers som en myndighedsfejl, bl.a. fordi der ikke foreligger et juridisk grundlag for, at Skattestyrelsen kan foretage en sådan ansættelse for dit tilfælde.

Ad manglende oplysning i årsopgørelserne om din skattepligt, kundskabstidspunktet, samt overholdelse af reaktionsfristen

Din rådgiver bestrider i jeres indsigelse, at du har modtaget årsopgørelserne 2003-2013. Årsopgørelserne blev tilgængelige på Tast-selv fra året 2008. Således har borgerne siden da haft mulighed for at se årsopgørelserne uden disse blev fremsendt til deres adresser. I forlængelse heraf under-stegers der i jeres indsigelse, at den statueret skattepligt ikke fremgår af årsopgørelserne. Det forholder sig dog således, at man ikke vil modtage en årsopgørelse, såfremt man er registreret ej skattepligtig til Danmark. Det faktum, at du ikke har haft kendskab til hvordan din årsopgørelse skal forstås, f.eks. i forhold til din skattepligt, kan ikke lægges betydelig vægt. Dette berettiger ej heller en tilsidesættelse 6-måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er en borgers pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne eller søge rådgivning. Af Landsskatterettens afgørelse af den 18. maj 2018 fremgår landsskatterettens præmisser, at ukendskab om skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse og at det er en borgers pligt selv at sætte sig ind i skatteregler og dette evt. ved sagkyndig bistand. Det er således ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 dit eget ansvar at reagere ind for seks måneders fristen, efter du kommer til kundskab om det forhold, der begrunder ændringen, som i dette tilfælde er din skattepligt.

Kundskabstidspunktet skal ifølge gældende retspraksis grundlæggende fortolkes snævert og indskrænkende. I Østre Landsrets afgørelse i en sag om ekstraordinær genoptagelse fra 2008 (SKM2008.627.ØLR) fandt landsretten ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Sagsøger var afskåret fra ekstraordinær genoptagelse allerede fordi 6-måneders-fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, ikke var iagttaget. Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Højesteret (SKM2010.551.HR).

Den 17. august 2015 oplyser du os, at du er flyttet til en ny adresse i England. Adressen er [adresse1], [...], England. Det er ligeledes denne adresse, at årsopgørelserne i 2015-2017 efterfølgende er sendt til. Det faktum, at du informere os om dit adresseskift er en stor indikator for, at du har modtaget dine årsopgørelser på de kontaktadresser du har opgivet gennem årene. Herudover indikere denne handling ligeledes, at du har haft kendskab til, at Skattestyrelsen har dig registreret i systemerne.

Din rådgiver mener, at kundskabstidspunktet først skal anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor [virksomhed2] oplyser dig om din skatteansættelse, dvs. den 5. juli 2018. Du har i 2011 bestil en ny kode til Tast-Selv. Ifølge din rådgiver erindre du ikke, at du i 2011 har bestilt en ny Tast-selv kode. Vores systemer er dog opsat således, at enhver aktivitet i Tast-Selv noteres og gemmes. Det kan således ikke tillægges betydelig vægt, at du ikke erindre en sådan handling fra 2011. Det er dermed allersenest i 2011 det burde have stået klart, at der stadig er registreret en fuld skattepligt til Danmark.

Ad Genoptagelse af lignende sager

Det er som udgangspunkt denne sag uvedkommende, hvorvidt Skattestyrelsen i andre sager har givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Her er det alene spørgsmålet, hvorvidt du opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelse.

(...)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen giver ikke tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2003-2014, idet der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Herudover er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdt.

Til støtte herfor gøre følgende gældende:

At det er borgerens pligt at kontrollere sin årsopgørelse og reagere på fejlagtige oplysninger,

At der såvel elektronisk som fysisk er sendt årsopgørelser til dig, hvoraf din skattepligt fremgår,

At du har bestilt en ny Tast-Selv kode i 2011

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke overholder reaktionsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage indkomstårene 2008 til 2014 ekstraordinært.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”Vi påklager hermed den fremsendte afgørelsen, da vi fortsat er af den opfattelse at en fejlregistrering hos SKAT ikke bør begrunde af vor klient ikke opfylder betingelserne i KLS §48 E, stk. 3, nr. 1.

Endvidere er vi af den opfattelse at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Under henvisning til vor tidligere bemærkninger og vedlagte bindende svar SKM2019.246.SR anmodes Skattestyrelsen om at bekræfte at vor klient opfylder betingelsen om ikke at have været skattepligtig til Danmark i de seneste 10 år forud for ansættelsen i Danmark. Eventuelt registrere vor klient med ophør af fuld skattepligt med tilbagevirkende kraft til brug for dokumentation for ansøgning om KLS: § 48 E-F ansøgning.”

Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 7. december 2018:

”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Bestemmelsens anvendelsesområde er primært tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen anvendes f.eks. i de tilfælde, hvor der er sket en myndighedsmæssig fejl.

Derfor er det vores vurdering, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, idet vi er uenige med Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er begået en myndighedsfejl. [person1] har for indkomstårerne efter sin fraflytning fået dannet danske årsopgørelser uden indkomst til beskatning i Danmark. Dette er sket uden at myndighederne har reageret i form af en skønsmæssig ansættelse eller en anmodning om COR. Sammenholdt med myndighedernes normale tilgang i sådanne sager, må dette kunne kvalificeres som en iøjnefaldende fejl fra myndighedernes side. Muligheden for anvendelse af § 27, stk. 1, nr. 8 i tilfælde af passivitet fra myndighedernes side er direkte nævnt i SKATs juridiske vejledning.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at [person1] i sin skattemappe er registeret med ejerstatuskode 1 helt tilbage til 2003. Denne kode angiver, at skatteyderen er ”valutaudlænding”, og dermed hverken har bopæl eller hjemsted i Danmark. Skattestyrelsen har altså været informeret om [person1]´ danske skattestatus, men har ved en fejl udstedt ukorrekte årsopgørelser på baggrund heraf.

Endvidere er der tale om en formalitet. I lignede sager hvor Skattestyrelsen dokumentarbart har modtaget information om ophør af dansk skattepligt (ophør angivet på årsopgørelsen for fraflytteråret, som ikke er tilgængelig for [person1]), vil Skattestyrelsens system, iht. oplysninger fra SKAT, nemlig i mange tilfælde, automatisk registrere skatteyderen som fuld skattepligtig til Danmark for det efterfølgende indkomstår og fremad.

Endeligt gør vi opmærksom på, at lignede sager er blevet godkendt hos SKAT. Der vil altså, såfremt anmodningen ikke kan godkendes for [person1], være tale om en praksisændring, hvor der skal gives et passende varsel, før denne kan træde i kraft.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Bestemmelsen angiver en reaktionsfrist ved indgivelse af anmodning efter § 27, stk. 1. Anmodningen skal være indgivet senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet for det forhold, der kan begrunde genoptagelse efter § 27, stk. 1. Kundskabstidspunktet skal vurderes særskilt fra sag til sag, og der kan anlægges en subjektiv vurdering.

Skattestyrelsens oplyser, at årsopgørelserne frem til og med 2013 er blevet sendt som brev med posten. [person1] kan dog i form af bankudskrifter dokumenterer, at han ikke var bosiddende på [person2], da årsopgørelserne blev sendt ud. Da han endvidere har modtaget et brev fra Finansstyrelsen dateret den 23. august 2002, kan han dokumenterer, at myndighederne er blevet informeret om hans nye adresse. På baggrund heraf skal vi bede Skattestyrelsen ligge til grund, at [person1] ikke har modtaget de tidligere danske årsopgørelser med posten.

Skattestyrelsens oplyser endvidere, at [person1] i 2011 har bestilt en tast-selv-kode. Dette har [person1] ingen erindring om, men han har bekræftet, at han ikke har modtaget koden eller har været logget ind i SKATs system, og at han i denne forbindelse derfor heller ikke har opnået kundskab med de ukorrekte årsopgørelser.

Skattestyrelsens angiver også at skattepligten til Danmark fremgår af alle årsopgørelserne. Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at dette ikke er relevant, idet årsopgørelserne aldrig er kommet [person1] til kundskab (jf. ovenfor). Vi vil dog også gerne gøre opmærksom på, at de danske årsopgørelser ikke angiver en status som fuld skattepligtig til Danmark, men blot angiver en kommune. Samtidig angiver de yderligere registreringer i [person1]´ skattemappe, at han reelt er registeret uden dansk bopæl.

Baseret på ovenstående mener vi, at det er klart, at årsopgørelsernes ukorrekthed først er kommet [person1] til kundskab i forbindelse med, at [virksomhed2] informerede ham herom den 5. juli 2018. Da anmodning om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet til Skattestyrelsens den 25. juli 2018, må fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 dermed anses for at være overholdt.

Såfremt Skattestyrelsens imod forventning mener, at de ukorrekte skatteansættelser er kommet [person1] til kundskab forud for den 5. juli 2018, skal vi subsidiært, venligst bede SKAT dispensere fra fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, sidste pkt., idet [person1]´ subjektive kundskabstidspunkt må anses for at være den 5. juli 2018 iht. ovenstående gennemgang af sagens omstændigheder.

Endeligt gør vi opmærksom på, at lignede sager er blevet godkendt hos SKAT. Der vil altså, såfremt anmodningen ikke kan godkendes for [person1], være tale om en praksisændring, hvor der skal gives et passende varsel, før denne kan træde i kraft.

Konklusion

Baseret på ovenstående opfylder [person1] betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008-2014 iht. § 27, stk. 1, nr. 8. Endvidere gør vi for en god ordens skyld opmærksom på, at SKAT ordinært bedes genoptage skatteansættelserne for 2015-2017 i overensstemmelse hermed.

For en god ordens skyld gør vi opmærksom på, at der for [person1] er indgivet en ansøgning om beskatning iht. KSL §§ 48E-F. Da vi kan forstå, at Skattestyrelsens som udgangspunkt anvender de tidligere årsopgørelser som dokumentation ved behandlingen af denne ansøgning, skal vi venligst bede Skattestyrelsens afvente med behandlingen heraf, indtil anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er endeligt afsluttet. Vi skal dog også gøre opmærksom på, at der ved vurderingen af ansøgningen skal kigges på de objektive betingelser, og at der må gælde et ”substance over form” princip. Derfor skal ansøgning om beskatning iht. KSL §§ 48E-F godkendes uafhængigt af udfaldet af den ekstraordinære genoptagelsesanmodning. Særligt med henvisning til Skattestyrelsens egen registrering af [person1] som værende uden bopæl og hjemsted i Danmark fra og med indkomståret 2003.

Afslutningsvist skal vi venligst bede Skattestyrelsen bekræfte, at de er enige I, at [person1] ophørte med fuld dansk skattepligt i forbindelse med sin udrejse fra Danmark (iht. til indgivne blanket 04.029), og at han derfor opfylder betingelsen i LL § 48E, stk. 3, nr. 1.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Til støtte for påstanden er yderligere anført:

”På vegne af vores kunde [person1] (CPR-nr. [...]) fremsender vi hermed vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 26. februar 2021, hvor Skatteankestyrelsen foreslår Landsskatteretten, at der ikke afholdes et retsmøde i sagen, idet sagen efter Skatteankestyrelsens opfattelse er tilstrækkeligt belyst.

Vi anmoder venligst Landsskatteretten om, at vores anmodning af 25. februar 2021 om afholdelse af et retsmøde imødekommes. Vi mener, at denne sag har så principiel karakter, at den berettiger et retsmøde i Landsskatteretten.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at sagens faktiske forhold er klart belyst. Vi mener dog, at både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen undlader at forholde sig til kernen i denne sag. Nemlig hvad der reelt er det objektive grundlag.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen er begge af den opfattelse, at [person1] ikke opfylder de objektive betingelser for at blive beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, herunder særligt karensreglen (10 år uden dansk skattepligt) i henhold til kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, forud for sin ansættelse i Danmark pr. 20. august 2018. Begge styrelser henviser til [person1]’ skatteansættelser for årene 2008-2014, hvor [person1] er registreret som fuldt skattepligtig til Denmark, og lægger dette til grund som en objektiv vurdering.

Vi vil på mødet gerne belyse, at dette er en uretfærdig vurdering, som hverken støttes af de faktiske forhold eller af ordlyden i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1. Endvidere undergraves denne vurdering af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015-2018. Dette er også et forhold som hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen har forholdt sig til.

Det paradoksale og dybt urimelige i denne sag og som er egnet til at blive diskuteret personligt er, at Skattestyrelsen og [virksomhed2] er rørende enige i, at [person1] reelt IKKE var fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år. De pågældende årsopgørelser med fuld skattepligt er derfor forkerte. Alle parter er enige heri. I KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, står der, at en person ikke må have været fuldt skattepligtig efter KSL § 1. Dette opfylder [person1]. Omvendt; der står IKKE i KSL § 48E, stk. 3, nr. 1, at en person ikke må have været (fejlagtigt) REGISTRERET som fuldt skattepligtig.

Vi finder det derfor tvingende nødvendigt at have en snak med Landsskatteretten om, hvad der skal anses for objektivt, og at dette ikke må sidestilles med, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt (hvilket der ellers henvises til gentagne gange i Skattestyrelsen afgørelse).

Endeligt vil vi på mødet gerne vende den nyligt offentliggjorte højesteretsdom SKM2020.531 HR, hvor Højesteret fastslår, at skatteyder, jf. skatteforvaltningslovens § 26 har ret til en korrekt skatteansættelse baseret på de faktiske forhold, uanset om betingelserne for genoptagelse af

tidligere skatteansættelser er opfyldt. Denne afgørelse bekræfter, at de faktiske objektive realiteter har forrang over ukorrekte/mangelfulde årsopgørelser.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de fremsatte anbringender. Repræsentanten henviste til Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort i SKM2020.531.HR. Han anførte, at klager har ret til en korrekt skatteansættelse baseret på de faktiske forhold, uanset om betingelserne for genoptagelse af tidligere skatteansættelser er opfyldt.

Skattestyrelsen anførte, at der ikke foreligger myndighedsfejl eller særlige forhold i øvrigt, der berettiger klageren til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2008-2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Endvidere anførte Skattestyrelsen, at klageren ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. med henvisning til årsopgørelsernes tilgængelighed i skattemappen.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 28. august 2018 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2017. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2008-2014.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelser kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Klageren var forud for udrejsen til Storbritannien den 31. januar 2001 fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren gav ikke meddelelse om udrejsen til Storbritannien til det daværende SKAT, ligesom han ikke informerede om salget af andelsboligen i 2005.

Det kan således alene bebrejdes klageren, at han ved skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2014 af SKAT fortsat blev anset for at have bopæl i Danmark og dermed fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet SKAT ikke kan vurdere klagerens skattepligt alene på grundlag af en adresseændring til Storbritannien.

Genoptagelsesanmodningen er endvidere begrundet i, at klageren som følge af registreringen som fuldt skattepligtig i 2008-2014 ikke kan blive omfattet af forskerskatteordningen fra indkomståret 2018 og frem, som således vedrører senere indkomstår og dermed ikke 2008 til 2014.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

Vedrørende den af klagerens repræsentant nævnte Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort i SKM2020.531.HR, bemærker Landsskatteretten, at de faktiske forhold ikke er sammenlignelige med nærværende sag. I højesterets dom havde skatteyderen et betydeligt tab på anparter, som var fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, og at en korrekt opgørelse af skatteyderens fradragsberettigede tab dette år ville kunne danne grundlag for fremførselsberettiget negativ aktieindkomst i medfør af personskattelovens § 8 a, stk. 5, som var forudsætningen for den korrekte ansættelse af aktieindkomsten i et følgende indkomstår, som var inden for den ordinære frist for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Idet genoptagelsen af de tidligere indkomstår ikke er en forudsætning for at sikre den korrekte ansættelse af samme indkomst for et genoptagelsesberettiget indkomstår, men i stedet er begrundet i klagerens ønske om at kunne blive beskattet efter kildeskattelovens § 48 E-F finder retten ikke, at højesteretsdom gengivet i SKM2020.531.HR kan anses for at have betydning for nærværende sag.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2008-2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er således ikke til stede.

Landsskatteretten stadfæster allerede på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2008-2014.

Retten bemærker i øvrigt, at klageren har modtaget grøn check i årene 2010-2014, hvilket har fremgået af årsopgørelserne, som har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 20. juli i det efterfølgende indkomstår. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check for indkomståret 2010. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ses således ikke iagttaget. Der henvises til SKM2020.408.LSR.