Kendelse af 11-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Faktiske oplysninger

Opgørelse af køberetternes værdi til beskatning som personlig indkomst for indkomståret 2015

Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1] A/S ([virksomhed1]), har indberettet værdien af i alt 16.971 køberetter til aktier i [virksomhed1], der skal beskattes på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28 med 2.258.766 kr. for indkomståret 2015.

Klageren har selvangivet i overensstemmelse med [virksomhed1]’ indberetninger.

Af afregningsbilagene fra [virksomhed2] fremgår, at der er tale om udnyttelsesmetoden ”Sell All”, hvilket vil sige, at alle aktier er solgt i forbindelse med udnyttelse af de 16.971 køberetter til aktier. Afståelsessummen for aktierne udgjorde i alt 2.361.130,73 kr.

Ifølge afregningsbilagene fra [virksomhed2] har klageren den 19. august 2015 udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2010:

Ifølge afregningsbilagene fra [virksomhed2] har klageren den 19. august 2015 udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2011:

Differencen på 102.364 kr. mellem den af [virksomhed1] indberettede værdi af køberetterne på 2.258.766 kr. og Skattestyrelsens værdiansættelse af køberetterne på 2.361.130 kr. skyldes, at [virksomhed1] har indberettet køberetternes værdi med udgangspunkt i aktiernes lukkekurs på dagen for udnyttelse af køberetterne, hvorimod Skattestyrelsen har værdiansat køberetterne med udgangspunkt i aktiernes faktiske afståelseskurs.

Opgørelse af skattepligtig gevinst ved salg af aktier for indkomståret 2015

Klageren har selvangivet en fortjeneste ved salg af medarbejderaktier i [virksomhed1] på i alt 385.344 kr. for indkomståret 2015. Skattestyrelsen har opgjort fortjenesten ved salg af medarbejderaktier efter gennemsnitsmetoden til i alt 490.864,84 kr., hvorefter aktieindkomsten er forhøjet med 105.520 kr.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 19. august 2015 har udnyttet købe-retter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2010 (ligningslovens § 7 H) og har købt 1.766 stk. aktier til kurs 317,70 kr. pr. aktie. Samme dag solgte klageren samtlige aktier til kurs 386,30 kr. pr. aktie. Handelsomkostninger udgjorde 2.737,72 kr.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 19. august 2015 i henhold til Stock Option Program 2010 (ligningslovens § 28) har købt 8.130 stk. aktier til kurs 317,70, som samme dag er solgt til kurs 385,5503. Handelsomkostninger udgjorde 10.253,58 kr.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 19. august 2015 har udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2011 (ligningslovens § 7 H) og har købt 2.045 stk. aktier til kurs 181,16 kr. pr. aktie. Samme dag sælger klageren 983 stk. aktier til kurs 386 kr. pr. aktie. Handelsomkostningerne udgjorde 1.617,76 kr.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 19. august 2015 i henhold til Stock Option Program 2011 (ligningslovens § 28) har købt 8.841 stk. aktier til kurs 181,16, som samme dag er solgt til kurs 385,8323. Handelsomkostninger udgjorde 11.083,43 kr.

Opgørelse af køberetternes værdi til beskatning som personlig indkomst for indkomståret 2016

Med udgangspunkt i aktiernes lukkekurs har [virksomhed1] indberettet værdien af køberetter til aktier, som skal beskattes på udnyttelsestidspunktet efter ligningslovens § 28 med i alt 3.835.573 kr.

Klageren har selvangivet i overensstemmelse med [virksomhed1]’ indberetninger.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår det, at klageren den 9. februar 2016 har udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2012 og har købt 10.886 stk. aktier til kurs 57,76 kr. pr. aktie, i alt 628.775,36 kr. Derudover fremgår det, at klageren samme dag har solgt 1.689 stk. aktier til kurs 403,868028 kr. pr. aktie, i alt 682.133,10 kr. (Sell to Cover).

Skattestyrelsen har opgjort køberetternes samlede værdi således:

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse er klagerens personlige indkomst for indkomståret 2016 nedsat med 67.841 kr.

Opgørelse af skattepligtig gevinst ved salg af aktier for indkomståret 2016

Skattestyrelsen har opgjort fortjenesten ved salg af medarbejderaktier i [virksomhed1] til i alt 204.745 kr. for indkomståret 2016. Fortjenesten er ikke selvangivet, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet aktieindkomsten med 204.745 kr.

Klageren har i henhold til ”2013 Award Vesting 2016” fået tildelt 4.545 stk. gratisaktier. [virksomhed1] har med udgangspunkt i aktiernes lukkekurs på 410,10 kr. den 9. februar 2016 indberettet værdien til beskatning som personlig indkomst med i alt 1.863.904,50 kr. Gratisaktierne indgår herefter med en anskaffelseskurs på 410,10 kr. ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Ifølge afregningsbilag fra [virksomhed2] har klageren den 9. februar 2016 udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2012 og har købt 10.886 stk. aktier til kurs 57,76 kr. pr. aktie. Samme dag solgte klageren 1.689 stk. aktier til kurs 403,868028 kr. pr. aktie. Handelsomkostningerne udgjorde 2.737,47 kr.

Endvidere fremgår det af afregningsbilag fra [virksomhed2], at klageren den 10. februar 2016 har solgt 12.800 stk. aktier til kurs 420,42 kr. pr. aktie. Handelsomkostningerne udgjorde 16.803,44 kr.

Ifølge [virksomhed1] oversigt over klagerens samlede aktietransaktioner har klageren den 14. april 2016 modtaget 21,873035 stk. [virksomhed1] aktier. Det er oplyst i sagen, at klageren modtog udbytte, som blev geninvesteret direkte i [virksomhed1]-aktier. Aktiernes lukkekurs den 14. april 2016 var 457 kr.

Primo 2016 var klagerens beholdning på 1.062 stk. [virksomhed1] aktier til en gennemsnitlig anskaffelseskurs på 363,88 kr.

Opgørelse af køberetternes værdi til beskatning som personlig indkomst for indkomståret 2017

Med udgangspunkt i aktiernes lukkekurs har [virksomhed1] indberettet værdien af tildelte betingede aktier samt værdi af køberetter til aktier med i alt 1.597.866 kr.

Klageren har selvangivet i overensstemmelse med [virksomhed1]’ indberetninger.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår det, at klageren den 8. februar 2017 har fået tildelt 3.183 stk. gratisaktier i henhold til [virksomhed1]’ Restricted Performance Plan (”[...]”), som klageren samme dag har solgt til kurs 499,055, i alt 1.588.492,07 kr. (Sell All).

[virksomhed1]’ Restricted Performance Plan (”[...]) er ikke fremlagt under sagens behandling hos Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse er klagerens personlige indkomst for indkomståret 2017 nedsat med 9.374 kr.

Opgørelse af skattepligtig gevinst ved salg af aktier for indkomståret 2017

Skattestyrelsen har opgjort fortjeneste ved salg af medarbejderaktier i [virksomhed1] til i alt 197.988,49 kr. Klageren har selvangivet en fortjeneste på i alt 184.322 kr., hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet aktieindkomsten med 13.666 kr.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 8. februar 2017 har solgt 2.025,873035 aktier til kurs 501,084155. Handelsomkostningerne udgjorde 3.895,40.

Af afregningsbilag fra [virksomhed2] fremgår, at klageren den 8. februar 2017 har fået tildelt 3.183 aktier i henhold til [virksomhed1]’ Restricted Performance Plan (”[...]”), som klageren samme dag har solgt til kurs 499,055, i alt 1.588.492,07 kr. Handelsomkostningerne udgjorde 5.615,48 kr.

Primo 2017 var klagerens beholdning på 2.025,873035 stk. [virksomhed1] aktier til en gennemsnitlig anskaffelseskurs på 398,66 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens personlige indkomst og aktieindkomst for indkomstårene 2015 - 2017.

Skattestyrelsen har anført følgende:

”1. Købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28´”

...

”Vi har gennemgået de foreliggende oplysninger og vi har konstateret, at der er differencer mellem det indberettede fra [virksomhed1] og den kurs, som du reelt har udnyttet købe- og tegningsretterne, modtaget efter ligningslovens § 28, til. [virksomhed1] har indberettet lukkekursen på dagen for udnyttelse og ikke kursen på udnyttelsestidspunktet.

Ifølge ligningslovens § 28 indtræder beskatningen, når tegningsretten udnyttes hvilket er på udnyttelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3-”Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28”, hvor der præciseres, at beskatningen af medarbejderen først sker på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten til aktien udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- og tegningsretten sælges.

Beskatning sker på grundlag af købe- og tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet. Eventuelle handelsomkostninger behandles som tab på salg af aktier, og kan fratrækkes i gevinster ved salg af børsnoterede aktier.”

...

”Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, beskattes som lønindkomst efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Den opgjorde værdi af købe- og tegningsretterne skal beskattes som personlig indkomst på udnyttelses- eller salgstidspunktet, efter personskattelovens § 3.

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af værdien af købe- og tegningsretterne, når de udnyttes eller sælges efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 7.”

...

”2. Salg af medarbejderaktier i [virksomhed1]”

...

”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af dine aktier skal beregnes efter gennemsnitsmetoden, idet du har modtaget aktierne på forskellige tidspunkter. Aktierne modtaget efter ligningslovens § 28 indgår i gennemsnitsmetoden til salgskursen, idet du allerede er blevet beskattet af aktiernes værdi. Det gælder også selvom aktierne er købt og solgt den samme dag, da du har fået aktierne udleveret. Dette gør sig også gældende for aktier modtaget efter ligningslovens § 7 H, som dog indgår i gennemsnitsmetoden til den reelle købs- og salgskurs.

Aktierne modtaget efter ligningslovens § 16 indgår ligeledes til salgskursen, idet værdien af aktierne allerede er beskattet. Købskursen er derfor beregnet til 410,10011, da du er blevet beskattet af 1.863.905 kr. fordelt på 4.545 stk. aktier. De aktier, som du har modtaget som udbytte, i alt 21,873035 stk. aktier, indgår til kurs 0, idet du ikke ses at have betalt for disse.

Handelsomkostninger ved salg af medarbejderaktier efter ligningslovens § 28 fratrækkes i den samlede aktieindkomst. Disse indgår i beregningen af aktiegevinsten.”

...

ӯvrige punkter

Forbehold

Afgørelsen er truffet med forbehold for, at Juras præcisering/fortolkning af kursfastsættelsen ved udnyttelse af købe- og tegningsretter samt betingede aktier fastholdes.

Den faktiske salgskurs skal anvendes i de situationer, hvor man på forhånd har valgt, at modtagne medarbejderaktier skal sælges i forbindelse med modning/udnyttelse (sell all eller sell to cover).

Medarbejderaktier modtaget efter ligningslovens § 16

[virksomhed1] har indberettet gevinst ved købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 16 i rubrik 12 med i alt 1.863.905 kr. for indkomståret 2016 hvilket anses som anskaffelsessum i forbindelse med det efterfølgende salg af aktierne.

Du har fået tildelt købe- og tegningsretter til aktier efter ligningslovens § 16 den 9. februar 2016, hvor de er vestet. Du har modtaget i alt 4.545 stk. aktier, som du har valgt at beholde efter den 9. februar 2016.

Værdien af aktierne er blevet indberettet af [virksomhed1] og beskattet som personlig indkomst. Ved det efterfølgende salg af aktierne, beskattes værditilvæksten, siden tildelingstidspunktet, som aktieindkomst (se afsnit 2).”

...

”Ligningsfrister

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelse suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du er ikke omfattet af den korte ligningsfrist efter Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 4, da der er tale om aktier/aktiver i depot i udlandet.

Indkomstårene 2015, 2016 og 2017 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

Skattestyrelsen har opgjort klagerens samlede gevinst efter gennemsnitsmetoden for indkomståret 2015 således:

Skattestyrelsen har opgjort klagerens samlede gevinst efter gennemsnitsmetoden for indkomståret 2016 således:

Skattestyrelsen har opgjort klagerens samlede gevinst efter gennemsnitsmetoden for indkomståret 2017 således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen ved salg af købe- og tegningsretter skal anerkendes til de selvangivne beløb.

Det er repræsentantens opfattelse, at klageren er berettiget til at anvende avanceopgørelsesprincipperne for anskaffelsessum på købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 som anvendt ved de indberettede værdier fra [virksomhed1].

Repræsentanten har anført følgende:

[virksomhed1] har indberettet værdien af købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 til nedenfor viste værdier. Skatteyder har selvangivet ud fra disse indberetninger.

Skattestyrelsen har værdiansat rettighederne som vist i tabel nedenfor.

Ad *) Handelsomkostningen tillægges aktiens anskaffelsessum og indgår således i aktiens afskaffelsessum når denne (disse) sælges.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at differencen mellem det af [virksomhed1] indberettede og Skattestyrelsens værdiansættelse skyldes forskel i metode. [virksomhed1] har indberettet lukkekursen på dagen for udnyttelse og Skattestyrelsen har værdiansat efter den faktiske kurs på udnyttelsestidspunktet.

Af ligningslovens § 28 fremgår følgende om værdiansættelse:

”Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet”

Til støtte for, at lukkekursen kan anvendes, kan vi henvise til Erik Werlauf m.fl. Erik Werlauf m.fl. skriver således følgende om værdiansættelse af medarbejderaktier og medarbejderobligationer i bogen ”Værdipapirhandelsloven med kommentarer” fra 2006:

”I Finanstilsynets notat af 19. september 2005 ”Behandling af medarbejderoptioner efter lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a – dagsordens pkt. C.I.4”, har Finanstilsynet taget stilling til, hvorledes kursværdien skal beregnes, når en ledende medarbejder tildeles en option eller en medarbejderaktie som led i et incitamentsprogram, samt ved udnyttelse af optioner, når der ikke eksisterer en markedskurs:

Til støtte for at lukkekursen kan anvendes kan også henvise til praksis ved tilflytning, Det ses af praksis, at lukkekursen anvendes ved tilflytning jf. f.eks. SKM2009.824.SR.

Indberetningspligt for selskabet

Når et selskab tildeler sine medarbejdere m.fl. aktier, eller købe- eller tegningsretter til aktier, skal selskabet oplyse værdien til skattemyndighederne. Dette følger af dagældende skattekontrollovens § 7A, stk. 2, nr. 10.

Indkomsten er B-indkomst.

Indberetningspligten omfatter oplysninger om medarbejderens m.m. udnyttelse af køberetten, herunder oplysning om værdien af køberetten på udnyttelsestidspunktet. Når arbejdsgiveren har indberettet må konsekvensen være, at en medarbejder må kunne tro på at indberetningen er korrekt og derfor må kunne selvangive i overensstemmelsen med det oplyste via indberetningspligten.

Andet

Endelig henvises til ikke afsluttet dialog [virksomhed1], [virksomhed3] og Skattestyrelsen imellem. Der er således en helt overordnet uenighed skattemyndigheder og øvrige specialister imellem, hvorledes opgørelsesreglerne skal forstås.”

Skattestyrelsens høringssvar af 7. juni 2019

Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 7. juni 2019:

”Klager anses ikke at være berettiget til at anvende avanceopgørelsesprincipperne for anskaffelsessum på købe- og tegningsretter efter ligningslovens § 28 ud fra de indberettede værdier fra [virksomhed1].

Ifølge ligningslovens § 28 indtræder beskatningen, når tegningsretten udnyttes, hvilket er på udnyttelsestidspunktet.

I Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.17.2.3-"Købe- og tegningsretter omfattet af LL § 28", præciseres det, at beskatningen af medarbejderen først sker på det tidspunkt, hvor købe- og tegningsretten til aktien udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- og tegningsretten sælges. Beskatning sker på grundlag af købe- og tegningsrettens værdi på udnyttelses- henholdsvis salgstidspunktet.

I indkomstårene 2015, 2016 og 2017 udnyttes køberetterne til aktier og aktierne sælges i samme transaktion. I indkomståret 2016 er der dog kun tale om et delvist salg af aktierne. Idet udnyttelse af køberetterne og salget af de modtagne aktier sker i samme transaktion, anser vi dette for at være markedsværdien på udnyttelsestidspunktet for købe- og tegningsretterne, hvilket er helt i tråd med Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.

I dette tilfælde anses differencen i 2015, på i alt 102.364 kr., at være så væsentligt, at [person1] burde have reageret herpå. Ved gennemgang af de 2 konkrete salgsbilag ved samtidig

udnyttelse af optioner og salg af de modtagne aktier, modtaget efter ligningslovens § 28, ville differencen være iøjnefaldende. I 2016 og 2017 er der tale om nedsættelser af den personlige indkomst,

hvor beløbene er opgjort ud fra samme metode, i de situationer, hvor der er sket udnyttelse af optioner og salg af de modtagne aktier i samme transaktion. Ændringerne er foretaget inden for den ordinære frist, efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

[virksomhed1] har indberettet værdien af købe- og tegningsretterne til lukkekursen den dag, hvor disse er udnyttet. Det er et tidspunkt, som positivt ligger efter udnyttelsestidspunktet. [person2] fra [virksomhed4] har til støtte for, at [virksomhed1] er berettiget til at anvende lukkekursen, henvist til Erik Werlauf m.fl.' bog "Værdipapirhandelsloven med kommentarer" fra 2006 samt praksis ved tilflytning.

Erik Werlauf skriver, at Finanstilsynet har taget stilling til, hvorledes kursværdien skal beregnes i situationer, hvor der ikke eksisterer en markedskurs på udnyttelsestidspunktet, hvilket ikke er situationen i nærværende sag. Til støtte for vores påstand henvises desuden til SKM2015.286.LSR, hvor det anføres, dog i forbindelse med løn udbetalt i fremmede valuta, at ”Hvis de præcise udbetalingstidspunkter ikke kendes, benyttes gennemsnits kursen for perioden.”

I tilflytningssituationer kan det ikke fastlægges, hvornår på dagen tilflytningen sker, hvorfor lukkekursen anvendes i praksis i sådanne situationer.

Vi fastholder derfor de foretagende ændringer i afgørelse dateret den 27. februar 2019.

Skattestyrelsen ønsker at modtage kontorindstillingen og deltage i et retsmøde.”

Skattestyrelsens supplerende oplysninger af 21. februar 2020

Skattestyrelsen har den 21. februar 2020 oplyst følgende:

”Vedrørende Indkomståret 2016

Skatteyder har i 2016 modtaget udbytte, som er blevet geninvesteret direkte i [virksomhed1]-aktier. Tilgang er på 21,873035 aktier, men vi kender ikke den præcise værdi af udbyttet.

Da værdien af udbyttet (værdien af aktierne) ikke var kendt, er aktierne medtaget i aktieavanceopgørelsen til 0 kr. og udbyttet er derfor ikke blevet beskattet i forbindelse med udlodningen.

Det korrekte ville naturligvis have været at beskatte udbyttet på udlodningstidspunktet samt at godskrive det beløb som skatteyder har betalt for aktierne i aktieavanceopgørelsen.

Vedrørende indkomståret 2017

Tildelingen i 2017 stammer fra en Restricted Performance Plan fra 2014. For 2017 har [virksomhed1] A/S indberettet, at skatteyder har udnyttet købe- og tegningsretter tildelt efter ligningslovens § 28.

Det fremgår imidlertid af afregningsbilaget fra [virksomhed2], at der ikke har været en egenbetaling i forbindelse med udnyttelsen. Det er lagt til grund, at der var tale om betingede gratisaktier, som blev retserhvervet på vestingtidspunktet den 8. februar 2017. Såfremt der er tale om gratisaktier, er vi naturligvis enige i, at de ikke kan være omfattet af ligningslovens § 28.

Til orientering ligger vi ikke inde med programmet for 2014, der vedrører tildelingen i 2017.”

Repræsentantens indlæg af 17. marts 2020

Repræsentanten har anført følgende i indlæg af 17. marts 2020:

”I den indsendte klage, er der klaget over opgørelsen af værdien af købe- og tegningsretter jf. ligningslovens § 28. Der er ikke særskilt sket påklage af beregningen af aktieavance for de enkelte indkomstår.

Da der er tæt sammenhæng mellem opgørelsen af aktieavancerne og tildelingen af medarbejderaktierne, skal vi under henvisning til FOU sag nr. 12/03810 2014-6 anmode om, at Skatteankestyrelsen tager stilling til de afledte konsekvenser til opgørelsen af aktieavance foretaget af Skattestyrelsen, herunder opgørelsen af gennemsnitskursen som følge af kursværdien på 21,873035, idet det også bemærkes, at Skatteankestyrelsen under henvisning til skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 1 kan foretage afledte ændringer af en klage.

[virksomhed1] har indberettet lukkekursen på udnyttelsesdagen og denne værdi, er [person1] blevet beskattet af. Skattestyrelsen mener, at det er kursen på udnyttelsestidspunktet.

Vi skal henvise til Finanstilsynets notat af 19. september 2005:

”Behandlingen af medarbejderoptioner efter lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a – dagsordenens pkt. C.I.4”

Det fremgår af notatet, at man skulle tage stilling til, hvad der skulle forstås ved udtrykket “kursværdi“, når en ledende medarbejder tildeles en option eller en medarbejderaktie som led i et incitamentsprogram, samt ved udnyttelse af optioner, når der ikke eksisterer en markedskurs.

Det følger af notatet, at normalt vil kursværdien af en transaktion skulle opgøres som den markedskurs, der ved transaktionen er betalt for værdipapiret, ganget med det antal værdipapirer, der overdrages ved transaktionen.

Det fremgår videre, at såfremt den ledende medarbejder modtager en option eller en medarbejderaktie vederlagsfrit eller til favørkurs, er det ikke umiddelbart klart, hvad kursværdien af transaktionen skal fastsættes til. Hvis der lægges vægt på den betalte “pris“ ganget med antal værdipapirer, vil kursværdien ofte blive 0, hvilket ikke vil give et retvisende billede af optionens værdi.

Problemstilling vil ifølge notatet også eksistere i alle de situationer, hvor den betalte pris ikke afspejler en markedskurs. Der kan således også være tale om tildeling af warrants, og salg af aktier til underkurs ved en rettet emission.

Endelig fremgår det, at ved udnyttelse af alle optioner, såvel medarbejderoptioner som optioner købt på normal vis, er der tillige opstået spørgsmål om, hvordan kursværdien af denne udnyttelse opgøres.

Konklusionen på problemstillingen er, at ved udnyttelse af medarbejderoptioner skal kursværdien beregnes som markedskursen (lukkekursen på dagen for erhvervelsen) på det underliggende aktiv * antal aktier, optionen giver ret til at købe.

Skattestyrelsen har henvis til DJV afsnit C.A.5.17.2.3. Denne henvisning er ikke retvisende. Det fremgår af DJV afsnit C.A.5.17.2.4 at der findes flere værdiansættelsesmetoder for aktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28. Her er blandt andet henvist til Black-Scholes modellen og Ligningsrådets model. Det fremgår ikke af udgaven af DJV 2015 og senere udgaver, at lukkekursen ikke kan anvendes.

[virksomhed1] er da heller ikke enig med Skattestyrelsen om deres fortolkning, og der er ifølge de oplysninger vi er i besiddelse af fortsat dialog mellem [virksomhed1] og Skattestyrelsen om værdiansættelsen. Skatteankestyrelsen opfordres derfor til at indhente oplysninger om denne dialog jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3, da oplysningerne har betydning for afgørelsen af denne klagesag.”

Skattestyrelsens supplerende oplysninger af 17. april 2020

Skattestyrelsen har den 17. april 2020 oplyst følgende:

”Vedrørende dialogen mellem [virksomhed1] og Skattestyrelsen

I vores dialog med [virksomhed1], om indberetning af aktieløn, har Skattestyrelsen tilkendegivet, at lukkekursen kun skal bruges i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien af vederlaget, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Følgende fremgår af repræsentantens bemærkninger af 6. november 2020 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Vi forstår forslaget således, at Skatteankestyrelsen lægger op til, at der sker yderligere beskatning af udbytte for indkomståret 2016 med 9.995 kr., og at den af Skattestyrelsen opgjorte forhøjelse af aktieindkomsten for 2017 nedsættes med samme 9.995 kr., der anses for at udgøre en anskaffelsessum. Vi har ikke indvendinger herimod. Vi fastholder dog, at vi mener, at der skal tages udgangspunkt i lukkekursen ved opgørelsen af værdien af køberetterne ved udnyttelse.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at Skattestyrelsen den 17. april 2020 har oplyst følgende:

”Ifølge vores dialog med [virksomhed1] om indberetning af aktieløn, har Skattestyrelsen tilkendegivet, at lukkekursen kun skal bruges i tilfælde, hvor værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien af vederlaget, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattes af denne værdi.”

Der er således tale om en tilkendegivelse fra Skattestyrelsen. En tilkendegivelse fra en underordnet myndighed i retskildehierakiet. Sådanne tilkendegivelser vil derfor normalt ikke kunne tillægges vægt, hvis denne er i modstrid med afgørelser og udtalelser fra overordnede klageinstanser og myndigheder.

Skatteankestyrelsen har henvist til SKM2020.167.SR – en afgørelse, der er truffet 31. marts 2020. I denne afgørelse spørges til, om Skatterådet kan bekræfte, at der ved værdiansættelse af de aktier, der tildeles i 2019 i henhold til en aftale om Restricted Share Units, skal anvendes lukkekursen på den pågældende børsdag, hvilket giver en kursværdi på USD xx?

Skatterådet svarer ja, se dog begrundelse. Af begrundelsen fremgår det, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at man i fravær af "alle handler"-kursen skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.

Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes.

Lukkekursen skal kun bruges, når værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles i forbindelse med tildelingen, skal medarbejderen beskattet af denne værdi.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes, at spørger skal anvende lukkekursen på den pågældende børsdag til værdiansættelse af aktierne.

I begrundelsen henviser Skattestyrelsen til SKM2011.868.SKAT, hvor det fremgår, at det er Skatteministeriets opfattelse, at ved indberetning af værdipapirbeholdninger til SKAT efter reglerne i skattekontrollovens §§ 10 og 10A anvendes følgende kurser:

” Indledende bemærkninger

Modellen anvendes for værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Der sondres mellem værdipapirer med udstederlandekode "DK" og værdipapirer med udstederlandekode forskellige fra "DK".

Den højst tilgængelige prioritet anvendes ved værdiansættelsen.

Udstederlandekoden er landekoden for udstederen af det pågældende værdipapir.

For aktier, der er registreret i [virksomhed5] og som er optaget til handel på flere markedspladser, hvor kursfastsættelsen på en eller flere af disse markedspladser sker i danske kroner, udvælges en kurs efter nedenstående model fra ét af de markeder, hvor der handles i danske kroner.

Værdipapirer med udstederlandekode "DK"

Aktier

Første prioritet

Lukkekurs på opgørelsesdagen, som kursleverandøren anser som værende fra det mest likvide marked.

Anden prioritet

Lukkekurs for en af kursleverandøren valgt markedsplads ikke ældre end 1 år.

Tredje prioritet

Kurs valgt af kursleverandøren.”

Denne vejledning er dateret 23. december 2011, og den er udgivet af Skatteministeriet. Skatteministeriet er umiddelbart højere rangerende end Skattestyrelse, hvorfor denne vejledning vægter højere end en vejledende udtalelse fra Skattestyrelsen.

Køberetterne er udnyttet i 2015 – 2017, og som vi har anført i vores supplerende bemærkninger fremgår det ikke entydigt af DJV for indkomstårene 2015 -2017 hvilken kurs, der skal benyttes ved værdiansættelsen af aktieoptioner. Det fremgår derimod af DJV C.5.17.2.4, at der findes flere metoder til at værdiansætte aktieoptioner, der er omfattet af ligningslovens § 28. Det fremgår ikke præcis, hvilken model, der skal værdiansættes til.

I Finanstilsynets notat om Behandlingen af medarbejderoptioner efter lov om værdipapirhandel

m.v. § 28 a – dagsordenens pkt. C.I.4 af 19. september 2005 fremgår følgende konklusion:

”Samlet set vurderer Finanstilsynet, at følgende modeller for værdiansættelse skal anvendes:

1) Ved tildeling af medarbejderaktier skal kursværdien beregnes via markedskursen

(lukkekursen på dagen for erhvervelsen) på medarbejderaktien.

2) Ved tildeling af medarbejderoptioner skal kursværdien beregnes via en anerkendt værdiansættelsesmodel valgt af selskabet.

3) Ved udnyttelse af optioner skal kursværdien beregnes via markedskursen (lukkekursen på dagen for erhvervelsen) på det underliggende aktiv * antal aktier optionen giver ret til at købe.”

Her er klart angivet, at lukkekursen er lig med markedskursen på dagen for erhvervelsen, hvilket også svarer til den opfattelse, der har ligget til grund for [virksomhed1] indberetninger. Konklusionen er også i overensstemmelse med prioriteringerne i SKM2011.868 SKM. Dette svarer også til princippet om, at civilretten i udgangspunktet er styrende for skatteretten.

At Skatterådet ved SKM2020.167 SR finder anledning til at tilsidesætte mangeårig administrativ praksis kan ikke få tilbagevirkende kraft til indkomstårene 2015 – 2017, som er omhandlet af denne klage, da der ifølge vores opfattelse, er tale om en skærpelse af administrativ praksis.

Skærpelse af administrativ praksis kan alene få virkning fremadrettet jf. de almindelige forvaltningsretlige, der er fastslået i dommen UfR 1983, 8 HD.

Vi skal derfor henstille til, at Landsskatteretten giver medhold i klagen i forhold til, at der skal ske beskatning på grundlag af lukkekursen.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet - ansættelsesfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, er der tillagt skatteministeren bemyndigelse til for visse grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for indkomstansættelse end den, der gælder efter § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

For ansættelsesændringer vedrørende indkomstårene 2015 – 2017 er bemyndigelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, har en skattepligtig ikke enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige ”har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet”.

Klageren har aktiedepot i udlandet, hvorfor den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 ikke finder anvendelse.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 23. juli 2018 og afgørelse af 27. februar 2019 vedrørende ændring af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 - 2017 er sket inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og skatteansættelserne er derfor rettidige og gyldige.

Realiteten – beskatning af personlig indkomst – indkomstårene 2015 - 2017

Det følger af de almindelige principper i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, at en medarbejder beskattes, som om der var tale om et lønvederlag, når arbejdsgiveren tildeler medarbejderen vederlagsfrit – eller til en favørkurs – henholdsvis aktier eller køberetter til aktier.

Når køberetter er udstedt og tildelt medarbejderen af arbejdsgiverselskabet, er beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes handelsværdi på udnyttelsestidspunktet og køberetternes udnyttelseskurs, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. og § 28, stk. 1, 6. pkt.

Beskatningen indtræder på tidspunktet for udnyttelse af køberetten, jf. ligningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

For indkomståret 2015 henvises til afregningsbilagene fra [virksomhed2], hvoraf fremgår, at der den 19. august 2015 er udnyttet 16.971 stk. køberetter. De herved erhvervede aktier er solgt i forbindelse med udnyttelsen af køberetter den 19. august 2015 (Sell all).

Salget af aktierne ligger tidsmæssigt i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og er sket som led i én samlet transaktion. Der foreligger derved en eksakt handelsværdi ved salg af aktierne, som skal lægges til grund ved opgørelse af køberetternes skattepligtige værdi på udnyttelsestidspunktet. Der henvises til SKM2020.167.SR. Når en eksakt handelsværdi ved salget foreligger, anvendes denne værdi ved opgørelsen i henhold til ligningslovens § 28, stk. 1, og ikke dagens lukkekurs.

Aktiernes værdi på udnyttelsestidspunktet udgør således kurs 385,5503 kr. pr. aktie for 8.130 stk. aktier, i alt 3.134.524,09 kr., og kurs 385,8323 kr. pr. aktie for 8.841 stk. aktier, i alt 3.411.143,20 kr.

Køberetternes udnyttelseskurs er på henholdsvis 317,7 kr. pr. aktie for de 8.130 stk. aktier, i alt 2.582.901,00 kr., og 181,16 kr. pr. aktie for de 8.841 stk. aktier, i alt 1.601.635,56 kr.

Den skattepligtige værdi af de 16.971 stk. køberetter, der er udnyttet den 19. august 2015 fastsættes herefter til 2.361.131 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. og § 28, stk. 1, 6. pkt.

For så vidt angår indkomståret 2016 fremgår det af afregningsbilag fra [virksomhed2], at klageren den 9. februar 2016 har udnyttet køberetter i henhold til [virksomhed1]’ Stock Option Program 2012. Klageren har købt 10.886 stk. aktier til kurs 57,76 kr. pr. aktie. Samme dag sælger klageren 1.689 stk. aktier til kurs 403,868028 kr. pr. aktie (Sell to Cover).

Salget af de 1.689 stk. aktier ligger tidsmæssigt – som ovenfor – i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og er sket som led i én samlet transaktion, hvorfor aktiernes eksakte handelsværdi skal lægges til grund ved opgørelse af køberetternes skattepligtige værdi på udnyttelsestidspunktet.

Henset til at klageren har udnyttet 10.886 stk. køberetter i én samlet transaktion, skal kurs 403,868028 kr. pr. aktie lægges til grund ved opgørelse af samtlige 10.886 stk. aktiers værdi på udnyttelsestidspunktet. Det forhold, at klageren har beholdt 9.197 stk. aktier er uden betydning for fastsættelsen af de pågældende aktiers handelsværdi og dermed værdiansættelsen af køberetterne på udnyttelsestidspunktet.

Den skattepligtige værdi af de 10.886 stk. køberetter, der blev udnyttet den 9. februar 2016, opgøres herefter til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på udnyttelsestidspunktet, kurs 403,868028 kr. pr. aktie, 4.396.507,35 kr., og køberetternes udnyttelseskurs, 57,76 kr. pr. aktie, 628.775,36 kr. Køberetternes skattepligtige værdi udgør således 3.767.732 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. og § 28, stk. 1, 6. pkt.

For indkomståret 2017 henvises til afregningsbilagene fra [virksomhed2], hvoraf fremgår, at klageren den 8. februar 2017 har fået tildelt 3.183 stk. gratisaktier i henhold til [virksomhed1]’ Restricted Performance Plan (”[...]”), som klageren samme dag har solgt til kurs 499,055, i alt 1.588.492,07 kr. (Sell All).

Beskatningen af værdien af gratisaktier indtræder på retserhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.

Der er under sagens behandling ikke fremlagt dokumentation for, hvornår klageren har erhvervet endelig ret til aktierne, hvorfor det lægges til grund, at aktierne retserhverves på tildelingstidspunktet den 8. februar 2017.

Med henvisning til, at salget af de 3.183 stk. gratisaktier sker den 7. februar 2017, foreligger der en eksakt handelsværdi. Aktiernes skattepligtige værdi udgør således 1.588.492 kr., jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster hermed Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår ændringer af beskatning som personlig indkomst i indkomstårene 2015 – 2017.

Realiteten – beskatning af aktieindkomst – indkomstårene 2015-2017

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskattes som aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1, at tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked kan modregnes i summen af indkomstårets aktieudbytter og gevinster, som vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12.

Gevinster og tab på aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Gevinst og tab på aktier opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum for den samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 1 og § 26, stk. 1, 2 og 6.

Handelsomkostninger ved køb af aktier kan tillægges aktiernes anskaffelsessum. Tilsvarende kan handelsomkostninger i forbindelse med salg af aktier fradrages i aktiernes afståelsessum.

Anskaffelsessummen for aktier, der er hvervet ved udnyttelse af køberetter, indgår ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum med det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen tillagt det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet.

Anskaffelsessummen for gratisaktier indgår ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum med summen af det beløb, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen.

For så vidt angår indkomståret 2015 henvises til fremlagte bilag fra [virksomhed2] om udnyttelse af køberetter, salg af aktier og afholdte omkostninger i forbindelse med handel med aktier.

Det lægges herefter til grund, at aktieavancen for indkomståret 2015 skal opgøres som foretaget af Skattestyrelsen til 490.864 kr.

Landsskatteretten stadfæster hermed Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

For indkomståret 2016 og 2017 henvises til fremlagte bilag fra [virksomhed2] om tildeling af gratisaktier, udnyttelse af køberetter, salg af aktier og afholdte omkostninger i forbindelse med handel med aktier.

Det tiltrædes, at aktieavancen for indkomstårene 2016 og 2017 som udgangspunkt skal opgøres som foretaget af Skattestyrelsen, idet det vedrørende udbyttet bemærkes følgende:

Ifølge [virksomhed1] oversigt over klagerens samlede aktietransaktioner overførte [virksomhed1] den 14. april 2016 21,873035 stk. [virksomhed1] aktier til klageren. Det er oplyst i sagen, at klageren modtog udbytte, som blev geninvesteret direkte i 21,873035 stk. [virksomhed1] aktier.

Ordinært udbytte er skattepligtigt og beskattes som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Udbyttet skal medregnes i indkomstopgørelsen i det år, hvor der er erhvervet endelig ret til udbyttet, jf. statsskattelovens § 4.

Udbyttet svarende til 21,873035 stk. [virksomhed1] aktier, hvor lukkekursen den 14. april 2016 var 457 kr., i alt 9.995 kr., er skattepligtig aktieindkomst i indkomståret 2016 og aktiernes anskaffelsessum på 9.995 kr. indgår ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne.

Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at skattepligtig aktieindkomst for indkomståret 2016 opgøres til 193.608 kr., og skattepligtig aktieindkomst for indkomståret 2017 opgøres til 187.993 kr.

Praksis vedrørende opgørelse af aktielønnens skattepligtige værdi

I det bindende svar i SKM2020.167.SR henviser Skatterådet til styresignalet i SKM2011.868.SKAT (nu SKM2019.395.SKTST), hvor man gik over fra at anvende "alle handler"-kursen til at anvende lukkekursen på opgørelsesdagen til indberetning af kursværdien af værdipapirbeholdninger ultimo året, jf. daværende SKL §§ 10 og 10 A.

Skatterådet fastslår i det bindende svar, at der i overensstemmelse med principperne i SKM2011.868.SKAT (nu SKM2019.395.SKTST) skal anvendes lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne det skattepligtige vederlag af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.

Det bemærkes, at styresignalet i SKM2011.868.SKAT vedrører indberetning af kursværdien af værdipapirbeholdninger ultimo året, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 10 og 10 A. Styresignalet omfatter ikke arbejdsgiverens indberetningspligt vedrørende aktieløn, der følger af den dagældende skattekontrollovs § 7 A, stk. 2, nr. 10, for så vidt angår den skattepligtige værdi ved udnyttelse af køberetter til aktier, og § 7 A, stk. 2, nr. 12, vedrørende den skattepligtige værdi af aktietildelinger.

Der er således ikke tale om, at Skatterådet med det bindende svar i SKM2020.167.SR ændrer praksis, for så vidt angår opgørelse af aktielønnens skattepligtige værdi.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår indkomstårene 2015-2017. Dog ændres Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017.