|
|
Kendelse af 13-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022
Journalnr. 19-0043216
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 | |||
Forhøjelse af resultat | 72.924 kr. | 0 kr. | 72.924 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Forhøjelse af resultat | 341.388 kr. | 0 kr. | 341.388 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Forhøjelse af resultat | 617.480 kr. | 0 kr. | 617.480 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 var registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], som havde startdato den 1. august 2015. Virksomheden har branchekoden ”014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien”.
Klageren har for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 selvangivet henholdsvis -98.336 kr., -400.185 kr. og -809.878 kr. som resultat af virksomhed.
Skattestyrelsen har beregnet klagerens privatforbrug til følgende:
2015 | 2016 | 2017 | |||||||
Betalte skatter | 2.617,00 kr. | 14.167,00 kr. | 1.230,00 kr. | ||||||
Indeholdt A-skat | -12.868,00 kr. |
|
| ||||||
Skattepligtig indkomst | -35.836,00 kr. | -400.411,00 kr. | -793.087,00 kr. | ||||||
Beskæftigelsesfradrag |
|
|
| ||||||
Indestående primo | 481,00 kr. | 83,00 kr. | 231,00 kr. | ||||||
Indestående ultimo | -83,00 Kr. | -231,00 kr. | -3.546,00 kr. | ||||||
Gæld primo |
| -8.467,00 kr. | -669,00 kr. | ||||||
Gæld ultimo | 8.467,00 kr. | 669,00 kr. | 59.780,00 kr. | ||||||
Beregnet privatforbrug | -37.232,00 kr. | -394.190,00 kr. | -736.061,00 kr. |
Skattestyrelsen har vurderet at et passende privatforbrug i indkomståret 2015 var 60.000 kr. I indkomståret 2016 vurderes privatforbruget at være 55.000 kr. og i indkomståret 2017 var 87.246 kr. på baggrund af klagerens personlige forhold, som blandt andet hjemmeboende og i indkomståret 2017 med baggrund i udflytning den 9. september 2017.
Klagerens repræsentant har den 16. maj 2019 fremsendt klagen til Skatteankestyrelsen, med tilhørende bilag.
Klagerens repræsentanten blandt andet fremlagt en forretningsplan for [virksomhed1], balancen for regnskabsårene 2015-2017, specifikationer for regnskabsårene 2015-2017, opgørelse af lån fra [LHK] og [WK], låneaftalen fra [LHK] og [WK] til klageren samt fakturaer fra [virksomhed2].
Det fremgår af de fremlagte balancer at virksomheden i indkomståret 2015 havde et underskud på 98.336,37 kr., i indkomståret 2016 et underskud på 400.185,26 kr. og i indkomståret 2017 et underskud på 809.878,41 kr.
Af den fremlagte låneaftale fremgår det, at det lånte beløb udgør 1.535.426 kr. pr. 31. december 2017, som er udlånt med 32.507 kr. i 2015, 662.968 kr. i 2016 og 839.951 kr. i 2017. Låneaftalen er udfærdiget og underskrevet af parterne den 7. marts 2019. Der fremgår af låneaftalen, at gælden er rente- og afdragsfri.
Der er fremlagt følgende fire fakturaer fra [virksomhed2] udstedt til virksomheden:
Faktura nummer: | Dato: | Beløb: |
Fakturanr. 3228 | 30. september 2015 | 28.599,06 kr. |
Fakturanr. 3272 | 30. september 2015 | 20.851,25 kr. |
Fakturanr. 3310 | 30. november 2015 | 19.147,38 kr. |
Fakturanr. 3345 | 31. december 2015 | 15.762,19 kr. |
I alt | 84.360 kr. |
Fakturaerne vedrører blandt andet leje af bokse, foder, undervisning og stævnehjælp.
Klagerens repræsentant har den 9. juli 2022 fremlagt materiale vedrørende opgørelse af lån og tilhørende bankkontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017, overførelse fra [WK] i Kina til klagerens forældres fælles bankkonto for indkomstårene 2016, 2017 samt 2018 samt årsopgørelser for [WK] og [LHK] for indkomstårene 2015, 2016 samt 2017.
Af fremlagte opgørelse af lån med tilhørende bankkontoudtog for indkomståret 2016 fremgår det, at der er lånt 662.968 kr. (afrundet) hvoraf der på tilhørende bankkontoudtog fremgår én overførelse til klagerens virksomhed på 30.000 kr. samt én betaling til [virksomhed3] på 562,67 kr.
Af fremlagte opgørelse for indkomståret 2017 fremgår der ligeledes posteringer, som ikke fremgår af tilhørende bankkontoudtog.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med 97.232 kr. i indkomståret 2015, 455.185 kr. i indkomståret 2016 og 823.307 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
1. Vedrørende resultat af virksomhed
(...)
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
På baggrund af vore oplysninger om indtægter og formue, samt beregnet privatforbrug for 2015, 2016 og 2017, finder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.
Det er vores opfattelse, at der skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed for 2015, 2016 og 2017, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningslovens § 5, og Personskattelovens § 3, stk. 1.
Efter Skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.
Såfremt der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 74.
Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller, at der findes en ukendt og ubeskattet formue.
Da du ikke har indsendt regnskab eller materiale for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 kan skattestyrelsen fastsætte indkomsten skønsmæssigt, i henhold til skattekontrollovens § 74.
Det bemærkes, at et passende privatforbrug i 2015 som udgangspunkt vurderes at være på 60.000 kr. Dette begrundes med at du er hjemmeboende i perioden 1.1.2015 – 31.12.2015.
I 2016 vurderes privatforbruget at være på 55.000 kr. da du også er hjemmeboende i perioden 1.1.2016 – 31.12.2016.
I 2017 vurderes privatforbruget at være på 87.246 kr. Dette begrundes med at du er hjemmeboende indtil 9.9.2017 hvorefter du flytter til adressen [Adresse udeladt].
Der er ovenfor, tale om beløb der er fastsat med støtte i det gennemsnitlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Danmarks statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.
Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed efter fradrag af omkostninger. Det er altså et yderligere resultat som kan beregnes således:
2015 | |
Ansat privatforbrug: | 60.000 kr. |
Beregnet privatforbrug: | -37.232 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat: | 97.232 kr. |
(...)
2016 | |
Ansat privatforbrug: | 55.000 kr. |
Beregnet privatforbrug: | -400.185 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat: | 455.185 kr. |
(...)
2017 | |
Ansat privatforbrug: | 87.246 kr. |
Beregnet privatforbrug: | -736.061 kr. |
Yderligere omsætning nettoresultat: | 823.307 kr. |
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Skattestyrelsen har dog følgende kommentar til klagen:
1.Skatteyder bemærker i R75 for 2017 følgende: ”Jeg har foretaget dyre investeringer i 2017. Jeg har lagt ny bund i ridehuset, ombygget stalden med nyt tag og nye bokse. Det er omkostninger der har været nødvendige for at jeg kan leje bokse ud og have opstaldere”.
Skattestyrelsen anfører herefter at skatteyder ikke ejer nogen ejendom, men at det er hendes forældre der ejer ejendommen op [Adresse2 udeladt], hvorfra virksomheden drives. Forældrene køber ejendommen d. 15.09.2016 hvorefter skatteyder anvender ejendommen, hvorfor skattestyrelsen betragter det som vederlagsfri udlejning.
Det er skattestyrelsens opfattelse at der er tale om forbedring af lejede lokaler, som skal afskrives med 20 procent årligt jf. afskrivningsloven § 39, stk. 1.
2.Skatteyders klage indeholder et gældsbrev hvor forældrenes lån til skatteyder er indeholdt samt en opgørelse over de lånte beløb. Skattestyrelsen er enige i at forældrene har afholdt udgifterne i 2015 og 2016. Det er dog skattestyrelsens opfattelse at forældrenes privatforbrug i 2017 ikke kan indeholde 839.951 kr. til udlån. Forældrenes privatforbrug i 2017 udgør tilsammen et positivt beløb på 115.992 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultat af selvstændig virksomhed skal medtages og beskattes i overensstemmelse med selvangivet for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Klagerens repræsentant har anført følgende:
”(...)
Vi skal på vegne af [person1] påklage afgørelsen fra Skattestyrelsen af 18. februar 2019. [person1] har fejlagtigt ikke foretaget besvarelse af Skattestyrelsens henvendelse og anmodning om fremsendelse af materialer til dokumentation af fradraget moms og resultat af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
(...)
Forretningsgrundlag
[person1] har i indkomståret 2015 opstartet stutteri med heste. Forretningsgrundlaget er, at avle heste og efterfølgende træne dem med henblik på efterfølgende salg med gevinst. Arbejdet med avle en salgsklar hest kan tage mellem 5 – 7 år.
Der er på nuværende tidspunkt 4 heste der er udbudt til salg for en samlet salgssum på over 1 mio. kr.
Opstarten af virksomheden og rentabiliteten har været mere vanskelig end forventet på tidspunktet for opstart, der kan henføres til syg hest, hvor der er foretaget omfattende operationer. Det forventes, at kunne drive virksomheden med overskud i kommende regnskabsår.
Der henviser i øvrigt til bilag 1 forretningsplan for [virksomhed1].
Regnskabsmaterialer
I forbindelse med Skattestyrelsens henvendelser er der blevet anmodet om indsendelse af skatte- og momsregnskaber for indkomståret 2015, 2016 og 2017.
Virksomhedens skatte- og momsopgørelse er udarbejdet på baggrund af bogføringsbalancer udarbejdet af virksomhedens eksterne bogholder.
Vi vedlægger bogføringsbalance for regnskabsåret 2015, 2016 og 2017, som bilag 2, 3 og 4.
Vi vedlægger specifikationer til bogføringsbalance 2015, 2016 og 2017, som bilag 5, 6 og 7.
(...)
Finansiering af driften og underskud i opstartsperioden
Virksomhedens drift er finansieret ved lån fra [person1]s forældre [LHK] og [WK], der i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017 har foretaget overførsel af lån til virksomhedens bankkonto og har betalt fakturaer på vegne af virksomheden.
I bilag 8 er foretaget opgørelse af det lånte beløb på baggrund af overførelse fra [LHK] og [WK] bankkonti.
Udlånet udgør følgende beløb:
Regnskabsår | Udlån |
2015 | Kr. 32.507 |
2016 | Kr. 662.968 |
2017 | Kr. 839.951 |
I alt | Kr. 1.535.426 |
Udlånet er foretaget til [person1] personligt, hvorfor dette ikke er medtaget i virksomhedens bogføring.
Udlånet er et anfordringstilgodehavende, og der er som følge heraf ikke foretaget forrentning.
Udlånet er af parterne bekræftet af parterne ved underskrivelse af gældsbrev vedlagt bilag 9
Privatforbrug for [person1]
Skattestyrelsen har i forbindelse med afgørelse ikke haft kendskab til ovenstående udlån fra forældre [LHK] og [WK]. Vi har udarbejdet nedenstående korrigerede opgørelse af privatforbruget for indkomstårene 2015, 2016 og 2017:
Korrigeret opgørelse af privatforbrug:
Indkomstår | 2015 | 2016 | 2017 |
Beregnet privatforbrug jf. opgørelse af Skattestyrelsen | Kr. -32.232 | Kr. -394.190 | Kr. -736.061 |
Udlån fra [LHK] og [WK] | Kr. 32.507 | Kr. 662.968 | Kr. 839.951 |
Kreditor [virksomhed2] har modtaget betaling den 29/2 2016 for bilag 10, 11, 12 og 13 (omkostninger i 2015) – bilag 11 | Kr. 84.360 | Kr. -84.360 | |
Beregnet privatforbrug | Kr. 84.635 | Kr. 184.418 | Kr. 103.890 |
På baggrund af ovenstående har [person1] redegjort for privatforbruget og finansiering af driften af virksomheden i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 9. juli 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
[person1] er ikke enig med Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen i begrundelse i forslag til afgørelse af 13. juni 2022.
Alle indtægter i forbindelse med drift er medtaget i opgørelserne af indtægter for regnskabsårene 2015, 2016 og 2017, og specificeres som følgende på baggrund af virksomheds bogføringsbalancer:
Regnskabsåret 2015 | Kr. 0 |
Regnskabsåret 2016 | Kr. 48.195 |
Regnskabsåret 2017 | Kr. 167.725 |
Virksomheden driver aktivitet med opkøb, træning og salg af heste med henblik på gevinst. Det er på baggrund heraf muligt at følge virksomhedens antal købte heste og efterfølgende salg, da dette er yderst begrænset antal transaktioner hvert år.
Der har herudover været indtægter af sekundær karakter med opstaldning og træning af heste, der ikke er ejet af virksomheden, og hvor der er modtaget honorar for dette. Der er medtaget på konto 1010 i virksomhedens bogholderi.
Indehaver [person1] har medtaget alle indtægter i virksomheden i virksomhedens bogholderi og efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse af skattepligtig indkomst for årene 2015, 2016 og 2017.
Finansiering af virksomheds drift og investeringer
Virksomheden har i regnskabsårene 2015, 2016 og 2017 haft betydelige omkostninger i forbindelse med driften og har foretaget investeringer i forbindelse med opbygning af virksomheden. Disse er alene finansieret af indehaver [person1] forældre [LHW] og [WK].
Vi fremsender som tidligere opgørelse af udlån mellem indehaver [person1] forældre [LHK] og [WK] samt bankkontoudtog for [LHK] og [WK] private bankkonti med markeringer på posteringer der er overført til virksomheden eller udgifter der er betalt på vegne af indehaver [person1] og efterfølgende tilføjet på gældsbrevet.
[LHK] og [WK] har i ultimo indkomståret 2016 skiftet fra [finans1] til [finans2], og det har ikke været muligt at fremskaffe bankkontoudtog for perioden, hvor de har været kunde i [finans1], men tilsvarende gør sig gældende i forhold til overførelser til indehaver [person1], hvor der er foretaget overført til virksomheden eller udgifter der er betalt på vegne af indehaver [person1] og efterfølgende tilføjet på gældsbrevet.
[LHK] og [WK] redegørelse for fremskaffelse af finansiering til indehaver [person1]
[LHK] og [WK] havde er stort ønske om at understøtte og finansiere datterens virksomhed med opkøb, træning og salg af heste, og har på baggrund heraf løbende foretaget overførelse af de nødvendige likviditet til finansiering af driften og investeringerne i virksomheden.
[WK] arbejder i Kina og er skattepligtig til Kina. [WK] har i:
| • | Perioden 15. november – 31 december 2016 overført kr. 119.216,05 fra hans udenlandske bankkonto til deres fælles budgetkonto i Danmark |
| • | Indkomståret 2017 overført kr. 751.300,30 fra hans udenlandske bankkonto til deres fælles budgetkonto i Danmark |
| • | Perioden 1. januar – 20. juli 2018 overført kr. 241.930,71 fra hans udenlandske bankkonto til deres fælles budgetkonto i Danmark |
Vi er tillige i forbindelse med ovenstående opgørelse påvirket af, at [LHK] og [WK] har i ultimo indkomståret 2016 skiftet fra [finans1] til [finans2], og det har ikke været muligt at fremskaffe bankkontoudtog for perioden, hvor de har været kunde i [finans1]. [LHK] og [WK], forklarer, at der på tilsvarende vis har været foretaget overførelser fra hans udenlandske bankkonto i indkomstårene 2015 og 2016.
Jeg vedlægger tillige kopi af deres årsopgørelser for indkomståret 2015, 2016 og 2017 til dokumentation, at der indkomstgrundlag er tilstrækkeligt til at kunne foretage finansiering af udlån til deres datter [person1].
På baggrund heraf har deres fælles indtægter og formue været tilstrækkelig til finansiering af jeres eget privatforbrug samt foretage udlån til deres datter [person1].
Overførelserne er alene givet som lån, og skal tilbagebetales i takt med indtjeningen i hendes virksomhed tillader dette.
Opsummering
På baggrund af ovenstående og vedhæftede bilag er vi ikke enig med Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen i, at der mangler indtægter i forbindelse med opgørelse af [person1] selvangivelser for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Vi skal på baggrund heraf anmode om, at der foretages korrektion af jeres forslag til afgørelse på dette punkt, således hele finansieringen af driften og investeringerne er alene finansieret af hendes forældre [LHK] og [WK] ved anvendelse af indtægter og formue i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 97.232 kr. i indkomståret 2015, 455.185 kr. i indkomståret 2016 og 823.307 kr. i indkomståret 2017 på baggrund af negativt privatforbrug.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs (Lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Der henvises til SKM2002.70.HR.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Låneforhold skal kunne dokumenteres f.eks. ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.
Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Dette kan udledes af SKM2010.509.BR.
Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Dette kan udledes af SKM2019.352.BR.
Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut. Der henvises til afgørelserne refereret i SKM2009.36.VLR, SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
Følgende fremgår blandt andet af afskrivningslovens § 39, stk. 1 og stk. 2:
”Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over lejeperioden. (...)
Stk. 2.Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem nærtstående, ikke er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. (...).”
Den konkrete sag
På baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger kan det beregnes, at klageren i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 havde henholdsvis -32.232 kr., -394.190 kr. og -736.061 kr. til rådighed til at dække sit privatforbrug.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens privatforbrug til 60.000 kr. i 2015, 55.000 kr. i 2016 og 87.246 kr. i 2017 i henhold til Danmarks Statistik og klagerens personlige forhold, herunder at klageren i hele indkomstårene 2015 og 2016, samt en betydelig del af indkomståret 2017, har været hjemmeboende.
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 taget udgangspunkt i det gennemsnitlige privatforbrug for en husstand med 3 voksne, hvor udgifter til kategorierne fødevarer, drikkevarer, boligbenyttelse, forbrug, møbler, husholdning og transport er fjernet. I indkomståret 2017 er der ligeledes for perioden hvor klageren var hjemmeboende taget udgangspunkt i gennemsnitligt privatforbrug for en husstand med 3 voksne, med udgifterne fjernet samt den andel af indkomståret hvor klageren var udeboende er der taget udgangspunkt i gennemsnitligt privatforbrug for en enlig voksen under 60 år.
For indkomståret 2017 er der beregnet med 251 dage som hjemmeboende og 113 dage som udeboende. Herefter er der fratrukket 11.209 kr. på baggrund af oplysninger i sagen.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående forhøjet klagerens privatforbrug med henholdsvis 97.232 kr., 455.185 kr. og 823.307 kr. i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.
Landsskatteretten er enig i de af Skattestyrelsen fastsatte skøn. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug pr. person i en husstand med 3 voksne er henholdsvis 60.850 kr., 56.595 kr. og 60.499 kr. i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Ydermere fremgår det at det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig under 60 år uden børn i indkomståret 2017 er 185.058 kr.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at da det kan konstateres, at klagerens privatforbrug i de påklagede indkomstår har været negativt, anses der at være tilgået klageren yderligere midler, som ikke har været indberettet til Skattestyrelsen og som derfor ikke har været undergivet beskatning. Som følge heraf anses det for berettiget, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den yderligere skattepligtige indkomst, som klageren måtte have oppebåret.
Eftersom at klageren har drevet virksomhed i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 er det rettens opfattelse, at klagerens yderligere indkomst kommer fra udeholdt omsætning i virksomheden og at virksomhedens resultat skal forhøjes på baggrund heraf.
Det forhold, at klageren har indberettet underskud i virksomheden på 98.336 kr. i 2015, 400.185 kr. i 2016 og 809.878 kr. i 2017, kan ikke føre til et andet resultat, idet den skønsmæssige forhøjelse er fastsat på baggrund af det indberettede underskud.
Klageren har oplyst, at hun i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 har modtaget lån fra klagerens forældre på samlet 1.535.426 kr. fordelt med 32.507 kr. i 2015, 662.968 kr. i 2016 og 839.951 kr. i 2017.
Klagerens repræsentant har fremlagt et anfordringsgældsbrev mellem klageren og klagerens forældre.
Låneaftalen er underskrevet af parterne den 7. marts 2019 og skattestyrelsens afgørelse blev sendt til klageren den 18. februar 2019. Repræsentanten sendte herefter klagen til Skatteankestyrelsen den 16. maj 2019.
Retten finder derfor at, den af repræsentanten fremlagte låneaftale mellem klageren og [LHK] og [WK] er udarbejdet til brug for klagesagens behandling.
Der er ikke fremlagt objektive konstaterbare forhold, som f.eks. kontoudtog, som gør det muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klageren.
Retten finder på baggrund af ovenstående, at det fremlagte lånedokument derfor fremstår uden realitet, og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.
På den baggrund finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at klageren har modtaget midler, der kunne dække klagerens privatforbrug.
Vedrørende faktura udstedt fra [virksomhed2] finder retten, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvornår udgifterne er betalt.
Retten finder derfor, at disse udgifter ikke skal udelades ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.
I forhold til Skattestyrelsens bemærkning om, at udgifter til forbedring af lejemål skal afskrives med 20 % efter afskrivningslovens § 39. stk. 1, bemærker retten at afskrivning og afskrivningsgrundlaget ikke har været behandlet af Skattestyrelsen.
Retten finder dog, at klageren og dennes udlejer er nærtstående, hvor der ikke er en reel risiko for opsigelse af lejemålet og klageren har dermed ikke mulighed for at afskrive udgiften.
Retten finder endvidere, at klageren har afholdt udgifter til forbedring, hvorfor klageren må have haft en indkomst til at betale for forbedringerne. Udgifterne til forbedring af lejemålet påvirker dermed ikke den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultat.
Retten finder, at repræsentantens bemærkninger og fremsendte materiale af 9. juli 2022 ikke kan føre til et andet resultat.
Retten har lagt vægt på, at det ovenstående er slået fast, at overførelserne ikke kan anses som værende et lån, da det tidligere fremlagte lånedokument anses for at være uden realitet. Der er ligeledes lagt vægt på, at flere af de fremlagte posteringer på repræsentantens opgørelse af lån ikke kan afstemmes til de fremlagte bankkontoudtog, hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse for opgørelse af virksomhedens resultat før afskrivninger stadfæstes.