|
|
Kendelse af 25-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022
Journalnr. 19-0042980
Skattestyrelsen har anset brug af udenlandsk arbejdskraft for perioden maj 2018 til september 2018 for arbejdsudleje.
Klagepunkt | Skattestyrelsens | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens |
Periode maj 2018 til september 2018 | |||
AM-bidrag 8 % af 673.465 kr. | 53.877 kr. | 0 kr. | 53.877 kr. |
A-skat 30 % af 619.588 kr. | 185.876 kr. | 0 kr. | 185.876 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er ejet af [person1], [person2] og [person3]. Selskabet blev stiftet 1. januar 1989. [person1] var direktør fra 18. februar 2009 til 3. december 2021.
Ifølge CVR-registeret er selskabets formål at drive fabrikations- og handelsvirksomhed, og branchekoden er ”259900 fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n”.
Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet producerer stålkonstruktioner til virksomheder inden for fødevare- og nydelsesmiddelindustrien, men også øvrige anlæg til øvrig industri. Selskabet beskæftiger primært smede på værksted og ved montage hos kunder. Selskabet har 55 medarbejdere, og arbejder primært med installationer til mejerier.
Selskabet har lejet udenlandsk arbejdskraft fra den danske virksomhed [virksomhed2] ApS. Arbejdskraften har dels været medarbejdere, der er ansat direkte i [virksomhed2] ApS, og medarbejdere som [virksomhed2] ApS har indlejet fra udenlandske virksomheder. I perioden maj 2018 til september 2018 har de polske virksomheder [virksomhed3] ”[...]” og [virksomhed4] arbejdet for selskabet.
[virksomhed2] ApS er et dansk selskab, der er stiftet den 16. marts 2015 af [person4], der også er ejer og direktør i [virksomhed2] ApS. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed med udlejning af supervision, projektledelse og mandskab samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets branchekode er ”252900 Fremstilling af andre tanke og beholdere af metal”. I 2019 havde selskabet 2-4 årsværk ansat.
Skattestyrelsen foretog den 26. september 2018 et uanmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse. [person1] oplyste blandt andet, at selskabet laver anlæg til [virksomhed5], og har lejet personer, der arbejder på adresser tilknyttet [virksomhed5]. Selskabet manglede arbejdskraft, og havde derfor købt arbejdskraft gennem [virksomhed2] ApS. Der var tale om svejsearbejde, men ikke til specialistarbejde. Selskabets egne ansatte svejser de elementer, som kræver special-svejsning, og de udenlandske arbejdere foretager det almindelige svejsearbejde. De udenlandske arbejdere indgik på lige fod med selskabets øvrige ansatte.
Under kontrolbesøget traf Skattestyrelsen to personer, [person5] og [person6], der var ansat hos den polske virksomhed [virksomhed3] ”[...]”. Begge arbejdede på selskabets værksted, og var udlejet af [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen talte også med selskabets egne ansatte, værkfører [person7] og produktionsmedarbejder [person8]. De oplyste, at de udenlandske arbejdstagere primært svejsede rør, og indgik på lige fod med selskabets ansatte på værkstedet i produktionen. De udenlandske arbejdstagere udførte alene de mere simple svejseopgaver. De udenlandske arbejdstagere medbragte selv eget arbejdstøj, men ikke eget værktøj. Ved spørgsmål kontaktede de [person8], da han taler polsk. [person9], som projektleder, står for tilsyn med det daglige arbejde.
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste [person1], at svejsebranchen er speciel, og man skal handle hurtigt, da selskaberne har ikke arbejdskraften selv. Behovet for arbejdskraft kommer i bølger. Derudover oplyste han, at [virksomhed2] ApS køber svejserudstyr til de udenlandske arbejdere. Selskabet stiller med noget specialudstyr, men almindeligt håndværktøj er arbejderne selv kommet med, ligesom arbejderne selv har svejsemaskiner og hjelme med.
[person1] forklarede, at selskabet har særlige krav til udstyr for at sikre kvalitet, og fordi der skal bruges meget forskelligt udstyr, har selskabet en del forskelligt.
Der er fremlagt en kontrakt af 27. april 2018 kaldet ”Aftale om leje af arbejdskraft” mellem [virksomhed2] ApS som leverandør af mandskab, og selskabet som entreprenør. Aftalen er underskrevet den 31. maj 2018 af [person4] på vegne af [virksomhed2] ApS og den 30. maj 2018 af [person1] på vegne af selskabet.
Der fremgår blandt andet følgende af kontrakten:
”Denne aftale er indgået dags dato mellem
A. [virksomhed2] ApS
CVR-nr. [...1]
[...]
(herefter kaldet ”[virksomhed2]”)
B [virksomhed1]
CVR-nr. [...2]
(herefter kaldet ”[virksomhed1]”)
1 ANVENDELSE
1.1 Denne Aftale finder anvendelse for [virksomhed1] leje af medarbejdere (herefter ”Mandskabet”) fra [virksomhed2].
2 MANDSKABET
2.1 [virksomhed2] stiller 30 medarbejdere til rådighed for Kunden. Leje af medarbejdere sker på timebasis pr. person.
2.2 Mandskabets kompetencer
2.2.1Det er aftalt mellem [virksomhed2] og [virksomhed1], at;
| (i) | Alle medarbejdere af Mandskabet skal være uddannet smede og have følgende certifikater: TüV godkendte svejsecertifikater, varmt arbejde kursus, paragraf 17/26 kursus, RUT registrering. |
| (ii) | 25 % af medarbejdere af Mandskabet skal være engelsktalende mellem mindst 1 mand i hvert sjak. |
2.2.2 [virksomhed2] er ansvarlig for, at Mandskabet besidder de aftalte faglige kompetencer under punkt 2.2.1. På [virksomhed1] forlangede foreviser [virksomhed2] inden for rimelig tid dokumentation for Mandskabets faglige kompetencer.
2.2.3 Bliver [virksomhed1] opmærksom på, at en medarbejder i Mandskabet ikke besidder de nævnte kompetencer i punkt 2.2.1, skal [virksomhed1] straks give [virksomhed2] skriftlig besked herom. Herefter vil [virksomhed2] inden for rimelig tid stille en ny medarbejder med de aftale kompetencer til rådighed for [virksomhed1]. Udgifter til udskiftning af medarbejdere i henhold til dette punkt afholdes af [virksomhed2].
2.2.4 Er [virksomhed1] ikke tilfreds med en medarbejder på grund af andre forhold end nævnt i punkt
2.2.3, skal [virksomhed1] straks give [virksomhed2] skriftlig besked herom. Herefter vil [virksomhed2] inden for rimelig tid stille en ny medarbejder til rådighed for kunden, hvis [virksomhed1] utilfredshed er saglig og rimelig begrundet. Udgifter til udskiftning af medarbejdere i henhold til dette punkt afholdes af [virksomhed2].
2.3 Mandskabets beklædning, udstyr og forsikring
2.3.1 [virksomhed2] påser, at Mandskabet har korrekt sikkerhedsudstyr, sko, briller, svejsehjelm, svejsemaskine, accumaskiner. Specialværktøj, f.eks. skæreklodser og baggasudstyr.
2.4 Logi og transport til Mandskabet
2.4.1 [virksomhed2] er ansvarlig for logi til Mandskabet samt Mandskabets transport til og fra [virksomhed1] faciliteter, jf. punkt 3.1.
2.5 Forsikringer
2.5.1 [virksomhed2] har tegnet en arbejdsskade-, erhvervs- og produktansvarsforsikringer, der dækker Mandskabet.
3 ARBEJDETS UDFØRSEL
3.1 Mandskabet er lejet af [virksomhed1] til udførsel af arbejde på [virksomhed1] faciliteter beliggende [adresse1], [by1] samt [virksomhed6] i [by2].
3.2 [virksomhed1] har lejet Mandskabet i 3 måneder fra den 3 maj-2018 til august-2018.
En medarbejder arbejder 56-60 timer pr. uge med søndagen fri.
3.3 Alle medarbejdere af Mandskabet arbejder daghold og ingen arbejder nathold, hvis det ønskes at starte et nathold så aftales det nærmere med [virksomhed2].
3.4 [virksomhed1] er forpligtet føre registrering over, hvor mange timer hver enkelt medarbejder arbejder pr. dag. Timesedler udfyldes ugentligt af medarbejderen til godkendelse og underskrift hos [virksomhed1] senest hver mandag morgen i ny uge og ved projekt afslutning skal de godkendes inden mandskabet forlader byggepladsen.
3.5 Hvis [virksomhed1] ikke har behov for Mandskabet i hele den aftalte periode i henhold til punkt 3.2, skal [virksomhed1] straks og senest med 1 dags forudgående skriftligt varsel meddele [virksomhed2] herom. I så fald afregnes [virksomhed1] alene medgået tid.
3.6 Hvis [virksomhed1] vil udsætte udlejningen af Mandskabet i forhold til den aftalte periode i henhold til punkt 3.2, skal [virksomhed1] straks og senest med 8 dages forudgående skriftligt varsel meddele [virksomhed2] herom. I så fald vil [virksomhed1] udsættelse være omkostningsfri.
4 PRIS OG BETALING
4.1 For leje af Mandskabet betaler [virksomhed1] 315 kr. pr. medarbejder pr. time. Prisen er eksklusiv moms. Denne pris er også gældende, hvis [virksomhed1] anvender Mandskabet i flere dage/timer end fastsat i punkt 3.2.
4.2 Fakturaer forfalder til betaling 30 kalenderdage fra faktureringsdato med fakturering hver 14 dag.
4.3 Hvis [virksomhed1] ikke betaler en forfalden faktura rettidigt, vil [virksomhed2] opkræve rykker- og inkassogebyr samt morarenter efter lov om rente ved forsinket betaling, ligesom [virksomhed2] vil kunne ophæve Aftalen uden yderligere varsel.
4.4 For lønkrav og lønberegning af løn til arbejderne, se (Bilag 01_30.05.2018)
5 ANSVAR FOR MANDSKABETS ARBEJDE
5.1 Det er alene [virksomhed1], der har ledelses- og instruktionsbeføjelsen over Mandskabet, ligesom det alene er [virksomhed1], der har ansvar og risiko for Mandskabets arbejde, herunder for fejl og mangler ved Mandskabets arbejde.
5.2 [virksomhed2] fraskriver sig ethvert ansvar som følge af fejl og mangler i arbejdet udført af Mandskabet, herunder direkte såvel som indirekte tab.
6 FORCE MAJEURE OG HARDSHIP
6.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld; arbejdskonflikter, strejker, lockout, svigtende levering og enhver anden omstændighed, om parterne ikke har været herre over, såsom brand, krig, mobilisering, sabotagehandler, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder og lignende force majeure og hardship situationer.
6.2 Den Part, som påberåber sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.
6.3 Begge Parter er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid bliver umulig på grund af nogen i punkt 10.1 nævnte omstændigheder.
[...]”
Yderligere er fremlagt et dokument kaldet ”Bilag 01_30.05.2018”. Dokumentet er ikke dateret eller underskrevet. Der fremgår følgende:
”POLSK VIRKSOMHED
Som leverandør af mandskab til [virksomhed2]
[virksomhed2] APS
Som leverandør af mandskab til [virksomhed1]
[virksomhed1]
Som entreprenør
VEDRØRENDE [virksomhed1] LEJE AF MANDSKAB
1 LØNUDBETALING TIL MANDSKAB O LØN JFR. OVERENSKOMTS.
| 1.1 | [virksomhed2] lejer mandskab af Polsk virksomhed på fast pris, hvor [virksomhed2] lejer mandskabet videre ud til [virksomhed1] til en fast pris. |
| 1.2 | Det er aftalt og garanteret af Polsk virksomhed som [virksomhed2] lejer mandskab af, at Polsk virksomhed sørger for at mandskabet har og får de korrekte og nødvendige certifikater, beviser, forsikringer, transport, rejse og løn. |
| 1.3 | Det er aftalt og garanteret af Polsk virksomhed som [virksomhed2] lejer mandskab af, sørger for at aflønne mandskabet med min. 178 kr. per arbejdstime, jf. Beregningen i punkt 1.4. |
| 1.4 | De 178 kr. per arbejdstime i punkt 1.3 er beregnet ud fra [virksomhed1] lokale overenskomstaftale, (Lokalaftale vedr. Lønforhold/Lokalaftale 2018-2019) på side 7 er Timelønninger punkt A. og Tillæg punkt K. Svende, lagt sammen, som så giver 178 kr. per time. |
| 1.5 | Det er aftalt og garanteret af Polsk virksomhed som [virksomhed2] lejer mandskab af, at mandskabet får månedlig lønudbetaling bagud betalt. |
| 1.6 | Det er aftalt og garanteret af Polsk virksomhed som [virksomhed2] lejer mandskab af, at hver arbejder får udbetalt 37 timer fra hver fuld uges arbejde, på deres månedlige lønseddel, de resterende timer bliver indsat på en flexkonto som arbejderne kan få afviklet som ferie, fri eller udbetalt når de kommer hjem. |
| 1.7 | [virksomhed2] betaler hver måned Polsk virksomhed for leje af mandskab til [virksomhed1], så det er Polsk virksomhed som helt og aldeles står for månedlig lønudbetaling til mandskabet som er indlejet til projekterne ved [virksomhed1]. |
| 1.8 | Det er aftalt og garanteret af Polsk virksomhed som [virksomhed2] lejer mandskab af, at mandskabet bliver aflønnet som beskrevet i udleveret lønseddel kladde som er udleveret til [virksomhed1] på mødet d. 30.05.2018 |
| 1.9 | [virksomhed2] regner fuldt ud med at Polsk virksomhed aflønner mandskabet som aftalt og som er beskrevet i dette bilag.” |
Der er fremlagt en mail af 20. juli 2018 fra selskabet til [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår, at selskabet har lavet reparation af, rører til 2.750 kr. + moms. Der er desuden fremlagt mail af 6. august 2018 fra [virksomhed2] ApS til selskabet, hvoraf fremgår [virksomhed2] ApS, har fratrukket 7 timer på en arbejder i en uge for udbedring af dårligt udført arbejde.
Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet i perioden 22. maj 2018 til 24. september 2018 har modtaget 9 fakturaer fra [virksomhed2] ApS. Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] ApS til selskabet. Fakturaerne er enslydende med teksten ”Svejse installationer”. Derudover er påført et team og ugenummer, samt antal enheder.
Der er fremlagt lønsedler for seks udenlandske arbejdere. Lønsedlerne er enslydende med titlen ”Salary”. Det fremgår, at der bliver trukket for pension, sundhedsforsikringer, og udenlandsk skat, derudover fremgår eventuelle overarbejder. Lønsedlerne er udstedt af den polske virksomhed [virksomhed4].
Skattestyrelsen har opgjort beregningsgrundlaget til 673.465 kr. Beregningsgrundlaget er udregnet til medarbejdernes bruttoløn. Skattestyrelsen har opgjort bruttolønnen for perioden 22. maj 2018 til 24. september 2018 for fem medarbejdere på baggrund af lønsedler, og for de resterende syv medarbejdere har Skattestyrelsen opgjort en gennemsnitsberegning ud fra de fem ansatte med lønsedler. Den beregnet bruttoløn er opgjort med en timeløn på 193 kr.Skattestyrelsens har beregnet gennemsnittet ud fra de samlede betalinger ifølge lønsedlerne til de fem personer i perioden maj 2018 til oktober 2018, og delt med de timer medarbejderne havde i samme periode.
Følgende fremgår af Skattestyrelsens opgørelse af beregningsgrundlaget (Skatteankestyrelsen har forkortet navnene på de udenlandske arbejdere):
Navn | Ansat ved [virksomhed2] | Ansat ved polsk firma | Timer | Timer heraf lønansatte | Timer beregningsgrundlag | Faktisk timeløn | Beregnet timeløn | Beregningsgrundlag uge 18-38 |
MK | - | x | 835 | - | 835 | 197 | - | 164,440 |
VK | - | x | 794 | - | 794 | 194 | - | 153.911 |
AT | - | x | 15 | - | 15 | - | 193 | 2.895 |
DW | - | x | 22 | - | 22 | - | 193 | 4.246 |
IK | - | x | 465 | - | 465 | 193 | - | 89.859 |
YO | x | 285 | - | 285 | 186 | - | 53.148 | |
SM | - | x | 285 | - | 285 | 191 | - | 54.464 |
OL | - | x | 180 | - | 180 | 191 | - | 34.365 |
PGB | - | x | 182,75 | - | 183 | - | 193 | 35.271 |
APO | - | x | 180 | - | 180 | - | 193 | 34.740 |
RAP | - | x | 25,5 | - | 26 | - | 193 | 4.922 |
GJG | - | x | 106,75 | - | 107 | - | 193 | 20.603 |
CWN | - | x | 106,75 | - | 107 | - | 193 | 20.603 |
ALR | x | 330,25 | -330,25 | - | - | - | - | |
LPS | x | 329,25 | -329,25 | - | - | - | - | |
PT | x | 319,25 | -319,25 | - | - | - | - | |
Total fakturerede timer | 4.462 | 979 | 3.483 | 673.465 | ||||
Skattestyrelsen s afgørelse
Skattestyrelsen har efter en samlet vurdering anset aftaleforholdet for omfattet af reglerne om arbejdsudleje.
Som begrundelse er anført:
”1. Arbejdsudlejeskat
(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen fastholder, at der er tale om arbejdsudleje og at [virksomhed1] ApS hæfter for ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.
I har i indsigelse af 18. februar 2019 lagt vægt på, at aftalen om leje af arbejdskraft, er indgået mellem to danske virksomheder, hvorfor der, jævnfør den juridiske vejledning C.F.3.1.4.1., ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat.
Skattestyrelsen henviser til afsnittet "Videreudlejning af udenlandsk medarbejder til kunden" i den juridiske vejledning C.F.3.1.4.1 samt tilSKM2007.232.SR. Heraf fremgår det, at det er den danske slutbruger, der er forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, når en dansk virksomhed rekrutterer medarbejdere, der er ansat i udenlandske virksomheder og videreudlejer dem til deres egne danske kunder (slutbruger).
Reglerne om arbejdsudleje findes altså anvendelse, selvom aftalen er indgået mellem to danske virksomheder, idet der er tale om videreudlejning af medarbejdere.
Vi vurderer ikke, at der er tilkommet nye oplysninger i sagen og fastholder, at der er tale om arbejdsudleje i forhold til nedenstående sagsfremstilling.
Det er vores opfattelse, at benyttelse af udenlandsk arbejdskraft via [virksomhed2] indgår som en integreret del af selskabets forretningsområde, og er omfattet af reglerne om arbejdsudlejeskat jf. kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 3.
SE er indeholdelsespligtig, da det er jer som er den endelige hvervgiver, og jer der udnytter arbejdskraften ift. den konkrete arbejdsopgave.
I det følgende fremgår oplysninger om [virksomhed2]'s ansættelsesmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre per soner og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om [virksomhed2] er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.
Tre af de indlejede folk er lønansat hos [virksomhed2] og er derfor ikke omfattet af reglerne om arbejdsudleje, da de er i et ansættelsesforhold med en dansk virksomhed og der er sket indeholdelse af am-bidrag og a-skat ved lønafregning. De lønansatte er [person10], [person11] og [person12].
Når det vurderes, hvorvidt der er tale om arbejdsudleje, ser man på, om det udførte arbejde udgør en integreret del af forretningsområdet, hvem der har den overordnede ledelse, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko, og hvem der disponerer/bærer ansvaret over den arbejdsplads som arbejdet udføres på. Endvidere ses på, om vederlaget og den løn arbejdstageren får, om hvem der stiller arbejdsredskaber og materiale til rådighed, samt hvem der fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger mener vi, at der er tale om arbejdsudleje. Der er i denne forbindelse bl.a. henset til:
| • | De indlejede folk indgår som en integreret del af driftsaktiviteten hos SE. |
| • | Det er SE, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. |
| • | Det er SE der har ledelses- og instruktionsretten over de indlejede folk. |
| • | Arbejdet udføres hos SE eller hos deres kunder. |
| • | SE stiller de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed. |
| • | SE betaler en fast pris pr. time for de indlejede folk. |
De indlejede folk er begrænset skattepligtige til Danmark af deres indkomst, jf. kildeskattelovens §2, stk. 1, nr. 3, da de er ansat i en virksomhed i udlandet og er stillet til rådighed for at udføre arbejde for jeres selskab i Danmark.
Medarbejders indkomst er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, da de er i et tjenesteforhold.
Indkomsten er endvidere arbejdsmarkedsbidragspligtig i henhold til kildeskattelovens §49 A, stk. 2, nr. 8 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3.
Det er jeres selskab, der er indeholdelsespligtig, jf. kildeskattelovens §46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, da indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.
Se endvidere den juridiske vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, hvori det er beskrevet, at det er den virksomhed, som arbejdet udføres for, der er indeholdelsespligtig, selvom der er indgået aftale med en dansk virksomhed, når medarbejderen er ansat af en udenlandsk virksomhed.
Skatten for personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens §2, stk. 1, nr. 3, beregnes som 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Det står i kildeskattelovens § 48 B, stk. 1. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 % i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens §1.
Medarbejders skattepligt er endelig opfyldt ved indeholdelse af skat med 30 % efter §48 B. Det står i kildeskattelovens §2, stk. 5.
Efter kildeskattelovens§ 43, stk. 1, omfatter A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Efter stk. 2, litra h gælder det også vederlag til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
Den, for hvis regning udbetalingen foretages, skal indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 46. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter§ 43, stk. 2 h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.
Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 2 h.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Det står i kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Det er vores opfattelse, at selskabet er omfattet af erstatningspligten efter denne bestemmelse. Selskabet har entreret med virksomheder som leverer arbejdsydelser og arbejdet, der udføres, er en integreret del af jeres virksomhed. Derudover er selskabet registreret som arbejdsgiver og udbetaler løn, indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt angiver lønoplysningerne til eIndkomst, hvorfor I burde have vidst, at I havde en indeholdelsesforpligtigelse i forbindelse med beskæftigelsen af den udenlandske arbejdskraft.
På den baggrund mener vi, at I hæfter for arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Skattestyrelsen har endvidere ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens§ 2 stk. 1, nr. 3, er grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
I arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 står, at reglerne om indeholdelse, opkrævning og hæftelse følger bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven.
Da vi har modtaget dokumentation for medarbejdernes bruttoløn, beregner vi arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat heraf jævnfør KSL §48 B. Beløbene opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Vi har modtaget lønsedler på fem ud af tretten ansatte ved [virksomhed4]. For de syv ansatte, hvor lønsedler ikke er modtaget, er der anvendt en gennemsnitstimelønsberegning ud fra de fem ansatte, hvor lønsedler er modtaget. Det skal dog bemærkes, at de fem ansatte, hvor lønsedler er modtaget står for størstedelen af de fakturerede timer.
Det totale antal fakturerede timer hvor der skal beregnes arbejdsudlejeskat er 3.483 timer. Heraf er de 2.844 svarende til 82 % afholdt af de fem personer, hvor lønsedler er modtaget. Det vurderes derfor, at gennemsnitstimelønnen heraf kan anvendes til beregning ved de resterende 639 timer. Der er anvendt kurs 7,45 på EUR ved beregningen. Der henvises til bilag 1 og 2.
Bruttoløn i alt i 22. maj - 24. september 2018 | 673.465 kr. |
Arbejdsmarkedsbidrag (8 % af 673.465 kr.) | 53.877 kr. |
Arbejdsudlejeskat (30 % af 619.588 kr. (673.465-53.877)) | 185.876 kr. |
For beregning henvises til bilag 3.”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at selskabet ikke er indeholdelsespligtigt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke foreligger arbejdsudleje, men entreprise.
Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at selskabet ikke hæfter for, ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 69.
Til støtte herfor er anført:
”Ifølge aftale med vores ovennævnte kunde, skal vi hermed påklage den af 12. marts 2019 af Skattestyrelsen, SEV 7 - Skat og moms trufne afgørelse vedrørende arbejdsudlejeskat.
Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke er ansvarlig for indeholdelse af arbejdsudlejeskat. Efter vores opfattelse påhviler dette virksomheden [virksomhed2] ApS, hvor [virksomhed1] ApS har lejet arbejdskraften.
I henhold til den juridiske vejledning C.F.3.1.4.1 skal der således ikke indeholdes arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, når aftalen om leje af arbejdskraft er indgået mellem to danske virksomheder.
Det fremgår af vedlagte bilag 1 "Aftale om leje af arbejdskraft af 27. april 2018" og bilag 2 "Bilag 1 - 30.05.2018", at vores kunde alene har indgået aftale med det danske selskab [virksomhed2] ApS om leje af arbejdskraft og ikke med udenlandske firmaer.
Som det fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling, har medarbejderne udlejet fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] dels været medarbejdere, der er ansat direkte hos [virksomhed2] ApS, der således har indeholdt AM-bidrag og A-skat hos disse samt medarbejdere som [virksomhed2] ApS har indlejet fra udenlandske virksomheder. Alle medarbejdere har været udlændinge og alle medarbejdere har [virksomhed2] ApS udlejet til [virksomhed1] ApS til samme pris, 315 kr. pr. time. Timeprisen over for [virksomhed1] ApS har for alle ansatte, såvel de som har vist sig at være ansat hos [virksomhed2] ApS, som de [virksomhed2] ApS har lejet i Polen, har været den samme. Vi finder, at sagen er væsentlig forskellig fra sagen SKM 2007.232, idet [virksomhed1] ApS således ikke har haft mulighed for at vide hvilke medarbejdere der var ansat i [virksomhed2] ApS og hvilke der var indlejet af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS arbejdede endvidere på samme vilkår som [virksomhed1] ApS bruger andre danske underleverandører ved større opgaver og prisen afviger ikke væsentligt i forhold til øvrige danske underleverandører, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke har haft anden opfattelse, end at [virksomhed2] stod for afregning af skat i lighed med de danske underleverandører. [virksomhed2] ApS har ligeledes stillet arbejdstøj, sikkerhedsudstyr og arbejdsredskaber så som svejseværker, værktøj m.v. til rådighed for alle, samt stået for arbejdsskadeforsikringer, erhvervs- og produktansvarsforsikringer, som det også sker af øvrige danske underleverandører. Dette er ikke normalt ved indleje af arbejdskraft, hvilket også afviger fra den omtalte sag SKM 2007.232. Vores kunde har således berettiget været af den opfattelse, at alle de indlejede personer var ansat hos [virksomhed2] ApS.
Såfremt Landsskatterettens afgørelse skule gå imod vores kunde, forbeholder vi os ret til at søge skattekravet nedsat, idet [virksomhed1] ApS gennem [virksomhed2] ApS forsøger at fremskaffe oplysninger om de faktiske betalte timelønninger til de udenlandske medarbejdere, idet den af Skattestyrelsen anvendte timeløn er den, der efter vores oplysninger er afregnet over for de polske underleverandører, hvilket formentligt ikke svarer til de udbetalte lønninger til medarbejderne.
[virksomhed1] ApS forbeholder sig således tilbagesøgningsret vedrørende det i så tilfælde for meget indbetalte AM-bidrag og arbejdsudlejeskat.
[virksomhed1] ApS er selvfølgelig opmærksom på, at såfremt Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes af Landsskatteretten, eksisterer der et krav på AM-bidrag og arbejdsudlejeskat for den efterfølgende periode, indtil lejen af arbejdskraft gennem [virksomhed2] ApS ophørte ultimo marts 2019. [virksomhed1] ApS er i gang med at opgøre dette krav, men afventer fremskaffelse aflønoplysninger fra [virksomhed2] ApS. Så snart disse oplysninger er modtaget, vil den skyldige skat blive opgjort og indbetalt, selvfølgelig med forbehold om tilbagebetaling såfremt [virksomhed1] ApS får medhold i denne klage.”
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten blandt andet bemærket, at betingelserne fra selskabet var, at arbejdet var på danske overenskomster. Det blev oplyst, at svejsebranchen er speciel – man skal handle hurtigt og selskaberne har ikke arbejdskraften selv, og at behovet for arbejdskraft kommer i bølger. [virksomhed2] ApS køber svejserudstyr til de udenlandske arbejdere, det er ikke selskabet, modsat hvad Skattestyrelsen har lagt til grund. Selskabet stiller med noget specialudstyr, men almindeligt håndværktøj er arbejderne selv kommet med. Repræsentanten henviste i denne forbindelse til bestemmelsen i kontraktens pkt. 2.3.1. [person1] forklarede, at selskabet har særlige krav til udstyr for at sikre kvalitet, og fordi der skal bruges meget forskelligt udstyr, har selskabet en del forskelligt. Svejsemaskiner og hjelme har arbejderne selv med.
[person1] oplyste, at han ikke var klar over, at medarbejderne ikke var ansat i [virksomhed2] ApS. Det er først, da Skattestyrelsen kommer på kontrolbesøg, at der går op for ham, at de ikke alle var ansatte i [virksomhed2] ApS. [person1] udtrykte, at det er svært for en virksomhed at finde ud af, hvordan arbejderne er organiseret i den virksomhed man samarbejder med. I denne forbindelse fremhævede han, at det er særligt, da det netop er en dansk virksomhed, han samarbejdede med. Han havde ikke kontrakt eller kontakt med de udenlandske arbejdstagere. Der blev faktureret det samme uanset, om det var ansatte i [virksomhed2] ApS eller i polske virksomhed. Det havde aldrig været ideen med samarbejdet, at der skulle være arbejdsudleje. [person1] forventede, at når man samarbejder med et dansk selskab, så er der en sikkerhed i, at det så er styr på det. [person1] forventede, at [virksomhed2] ApS havde styr på alt det skattemæssige. [person1] henviste til, at det også fremgår på [virksomhed2] ApS’ hjemmeside, at de arbejder mange steder i Europa.
Selskabet er enig i Skattestyrelsens gengivelse af kontrolbesøget.
Landsskatterettens afgørelse
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, for så vidt de pågældende erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.
Bestemmelsen fik denne ordlyd ved lov nr. 921 af 18. september 2012.
Det er en forudsætning for, at et arbejde kan anses for en integreret del af den danske virksomhed, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde. Hvis arbejdet ligger uden for det område, virksomheden beskæftiger sig med, eller arbejdet på anden vis er udskilt fra virksomheden, er arbejdet ikke en integreret del af virksomheden.
Ved vurderingen ses på, om den danske eller den udenlandske virksomhed, bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet. Derfor skal den danske og den udenlandske virksomheds ydelser kunne afgrænses fra hinanden.
Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:
| • | Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres? |
| • | Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres? |
| • | Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til? |
| • | Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen? |
| • | Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer? |
| • | Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet og hvem har retten til at opsige kontrakten med den pågældende person? |
| • | Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde? |
| • | Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier? |
Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (LFF 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478. Herudover henvises til Højesterets dom af 21. april 2022, offentliggjort som SKM 2022.228.HR, og Højesterets dom af 21. november 2021, offentliggjort i U2022.483.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag fra personer der er arbejdsudlejet, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Dette fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h, samt § 2 og § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om arbejdsudleje. Der er lagt vægt på, at det arbejde, der udføres af de udenlandske arbejdstagere, må anses for at være en integreret del af arbejdet i selskabet, der ikke er udskilt. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af kontrakten mellem [virksomhed2] ApS og selskabet, at selskabet har ledelses- og Instruktionsbeføjelse over for de udenlandske arbejdere, ligesom selskabet alene har ansvaret og risikoen for det udførte arbejde, herunder for fejl og mangler ved det udførte arbejdet. Dertil kommer, at de udenlandske arbejdstagere indgik på lige fod med selskabets egne ansatte.
Det fremgår af aftalen mellem [virksomhed2] ApS og selskabet, at [virksomhed2] ApS lejer mandskab af polske virksomheder, og videreudlejer arbejderne til selskabet, ligesom der er fastsat regler for, hvorledes [virksomhed2] ApS skal aflønne de udenlandske medarbejdere. Herudover fremgår, at selskabet har ansvar og risikoen for det udførte arbejde. [virksomhed2] ApS anses alene at have videreformidlet de udenlandske arbejdstagere med henblik på, at de udenlandske arbejdstagere udførte arbejde for selskabet som en integreret del af dette selskabs virksomhed. De udenlandske arbejdstagere skal således anses for at være stillet til rådighed for selskabet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
Der kan henvises til byrettens dom af 23. december 2021, offentliggjort som SKM2022.4.BR, hvor et entreprenørselskab havde lejet udenlandsk arbejdskraft gennem to andre danske selskaber. Byretten fandt, at de andre danske selskaber alene videreformidlede de udenlandske arbejdere med henblik på, at de udenlandske arbejdere udførte arbejde for entreprenørselskabet som en integreret del af dette selskabs virksomhed. De udenlandske arbejdere skulle således anses for at være stillet til rådighed for entreprenørselskabet. Der kan desuden henvises til Skatterådets afgørelse af 31. januar 2010, offentliggjort som SKM2011.71.SR og Skatterådets afgørelse af 23. januar 2007, offentliggjort som SKM2007.232.SR.
Landsskatteretten finder, at selskabet hæfter for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, idet selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag til de udenlandske arbejdere. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der ud fra sagens oplysninger ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. At selskabet havde regnet med, at [virksomhed2] ApS stod for det skattemæssige, kan ikke ændre herpå.
Det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., (LFF nr. 195 af 14. august 2012), at pligten til at oplyse, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, påhviler den danske arbejdsgiver. Skattestyrelsen har opgjort beregningsgrundlaget til 673.465 kr. Beregningsgrundlaget er udregnet til medarbejdernes bruttoløn. Skattestyrelsen har opgjort bruttolønnen for perioden 22. maj 2018 til 24. september 2018 for fem medarbejdere på baggrund af lønsedler, og for de resterende syv medarbejdere har Skattestyrelsen opgjort en gennemsnitsberegning ud fra de fem ansatte med lønsedler.
Selskabet har ikke yderligere dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn. Landsskatteretten er således enig i SKATs beregningsgrundlag for indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.