Kendelse af 13-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 1. januar 2012 haft selskabet [virksomhed1] ApS sammen med sin bror. Selskabets formål er handel, finansiering, administration og dermed beslægtet virksomhed. Brødrene ejer hver 50 pct. af selskabet.

I det omhandlede indkomstår har klageren, ligesom sin bror og en række andre, haft adresse på [adresse1], [by1]. Ejendommen er ejet af klagerens mor, som driver virksomhed med værelsesudlejning.

Skattestyrelsen har den 22. januar 2018 anmodet klageren om en række oplysninger i forbindelse med, at de har behandlet opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014-2016.

Klagerens repræsentant har den 26. februar 2018 fremsendt materiale til Skattestyrelsen, herunder en formueforklaring, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Fri bolig

[person1] har i årene 2014, 2015 og 2016 boet i et værelse på [adresse1] sammen med flere andre. Begge brødre har solidarisk haft forpligtigelser som viceværter på vegne af deres mor og har som følge af dette haft værelse til rådighed, som de skulle bebo og dette for hele tiden at kunne tilse ejendommen og lejernes anvendelse og brug af ejendommen. Af faste arbejder kan nævnes:

• Snerydning

• Græsslåning

• Skovning

• Tømme tagrender

• Generel have vedligeholdelse

• Fejning af fortov

• Udbedring af småreparationer

Generelle opgaver:

• Genudlejning

• Indflytningssyn (inkl. udarbejdelse af rapport hertil)

• Udflytningssyn

• Istandsættelse af værelser hvis lejer ikke selv foretog opgaven (hvilket desværre var ofte)

Som betaling for dette arbejde har [person1] i den omhandlende periode ikke betalt husleje for det værelse, han har beboet. Værdien af denne frie bolig ses ikke at være selvangivet. Derfor skal vi anmode om korrektion af årsopgørelserne for 2014, 2015 og 2016, punkt "Gruppelivsforsikring via fagforening, legater og bestemte personalegoder".

Markedslejen for det værelse [person1] har beboet, er vurderet til at udgøre 36.000 kr., hvilket er i lighed med, hvad det er oplyst de øvrige lejere betaler.

Gruppelivsforsikring via fagforening, legater og bestemte personalegoder før ændring0 kr.

Ændring af det selvangivne beløb36.000 kr.

Efter ændring36.000 kr.”

Skattestyrelsen har den 8. april 2019 fremsendt forslag til afgørelse for indkomstårene 2015 og 2016. Det følger af forslaget, at klageren anses for skattepligtig af vederlag for personligt arbejde i form af fri bolig, og at værdien af det udførte arbejde anses at udgøre ikke under 36.000 kr. svarende til boligens markedsleje. Skattestyrelsen har endvidere henvist til deres afgørelse af 10. august 2018, som vedrører samme forhold for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant er den 26. april 2019 kommet med indsigelser til forslaget. Det fremgår af indsigelserne, at der er tale om en fordel fra en forældre, og at en gave fra forældre er og bliver en gave, som er omfattet af boafgiftslovens regler. I forhold til klagerens hjælp i forbindelse med sin mors ejendom, har klagerens repræsentant oplyst, at det passer ind i mange familiesituationer, hvor en sådan hjælp er naturligt at udøve. Klagerens repræsentant har tillige fremhævet, at det er et udslag af gaveformodningen, at klagerens mor giver ”frit husly”, og at der er tale om hjælp i et så nært forhold, at der er ydet en gave.

Herefter har Skattestyrelsen den 7. maj 2019 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 8. april 2019, og har således gennemført forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen, har klagerens repræsentant den 15. maj 2019 oplyst, at klageren som et udtryk for sin taknemlighed over for sin mors gavmildhed hjælper hende med nogle gøremål, som er forbundet med ejendommen.

På et møde med Skatteankestyrelsen den 8. juli 2019 har klagerens repræsentant oplyst, at klageren ikke har nogen særlig status i forhold til de andre lejere i ejendommen. Herved er der henvist til, at klagerens mor administrerer ejendommen, men at der er tale om et boligkollektiv, hvor lejerne sammen skal finde ud, hvad der skal gøres med fællesarealerne m.m.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af vederlag for udført arbejde i form af fri bolig på 36.000 kr. i begge de omhandlede indkomstår.

Hertil har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende begrundelse:

”Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du i indkomstårene 2015 og 2016 har modtaget vederlag for personligt arbejde udført på udlejningsejendommen [adresse1], [by1], og at du er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skattestyrelsen lægger til grund for afgørelsen, at du har fungeret som vicevært på ejendommen sammen med din bror – og at du i den forbindelse har udført de opgaver, som omtales i redegørelsen af 26. februar 2018.

Skattestyrelsen lægger endvidere til grund for afgørelsen, at du som betaling for det udførte arbejde boede huslejefrit i ejendommen.

Skattestyrelsen lægger endelig til grund, at værdien af det udførte arbejde udgjorde ikke under 36.000 kr. svarende til boligens markedsleje.

Skattestyrelsens opfattelse understøttes af redegørelsen af 26. februar 2018.

Repræsentanternes nye synspunkt om, at den fri bolig er en gave omfattet af boafgiftslovens § 22, har efter Skattestyrelsens opfattelse karakter af en efterrationalisering.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der ikke har foreligget ved den første redegørelse, der klart og entydigt lægger op til en beskatning af fri bolig ”Som betaling for dette arbejde...”.

Det må endvidere have formodningen imod sig, at dine repræsentanter i februar 2018 skulle anmode om forhøjelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med 36.000 kr. for hvert af årene, hvis realiteten var, at der var tale om en skattefri gave omfattet af boafgiftslovens

§ 22.

Vederlaget beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 4 modsætningsvis.

Vederlaget er arbejdsmarkedsbidragspligtigt i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,

nr. 1.

(...)

Skattestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse af 8. april 2019, jf. begrundelsen ovenfor.

Vi fastholder således, at du i indkomstårene 2015 og 2016 har modtaget vederlag for personligt arbejde udført på udlejningsejendommen [adresse1], [by1], og at du er skattepligtig heraf,

jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Vi fastholder således også, at du som betaling for det udførte arbejde boede huslejefrit i ejendommen, og at værdien af det udførte arbejde udgjorde ikke under 36.000 kr. svarende til boligens markedsleje.

Skattestyrelsens afgørelse understøttes af redegørelsen af 26. februar 2018.

Dine repræsentanters nye synspunkt om, at den fri bolig er en gave omfattet af boafgiftslovens § 22, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til andet resultat.”

Skattestyrelsen har den 3. juni 2019 udtalt følgende i klagesagen:

”Formelt

Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at

”Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.” ¹

Der gøres efter bestemmelsens sidste punktum undtagelse herfra, når blandt andet den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2.

I så fald gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, fremgår, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår videre, at hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Idet klageren ejer 50 % af anparterne i [virksomhed1] ApS, anses klageren som hovedanpartshaver i selskabet, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er således ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

For klageren gælder fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Heraf fremgår, at Skattestyrelsen skal sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb samt, at afgørelse om ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 8. april 2019 og afgørelse den 7. maj 2019 – og har dermed overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Materielt

Der er ikke fremkommet nye oplysninger.

Vi har derfor ikke yderligere at tilføje til sagens materielle del.”

Skattestyrelsen har den 10. september 2019 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Formalitet

Klagers repræsentant finder, at Skattestyrelsens afgørelse af 7. maj 2019 er ugyldig vedrørende indkomstårene 2015 og 2016. Repræsentanten fremfører, at den kortere ligningsfrist, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, fristmæssig er forældet.

Skattestyrelsen finder ikke klager har enkle økonomiske forhold. På baggrund af klagers ejerskab af selskabet [virksomhed1] ApS konstatere Skattestyrelsen, at klager er hovedanpartshaver jf. § 4, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016 (aktieavancebeskatningsloven). Klager er derfor ikke omfattet af den korte ligningsfrist, men omfattet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen er gyldigt foretaget.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 7. maj 2019 og at klagers skattepligtige indkomst forhøjes med 36.000 kr. for hhv. indkomståret 2015 og 2016.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har modtaget fri bolig men derimod har leveret en betaling for leje af boligen i form af udført arbejde på ejendommen.

Forholdet er derfor ikke omfattet af boafgiftsloven, da der ikke er givet en gave til klageren.

Det udførte arbejde på moderens ejendom til en skønsmæssig værdi af kr. 36.000 pr. år, er derimod skattepligtigt for klager, efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen finder yderligere, at dispositionen mellem klager og klagers mor ikke kan betragtes som familietjeneste jf. LL § 7 Å.

Af § 7 Å, stk. 1 fremgår:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester). Ydelserne må ikke

- være af kommerciel karakter,

- indgå i organiseret byttehandel,

- bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller

- inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler”

Der ses ikke at være udført ydelser inden for privatsfæren som udslag af gavmildhed m.v., men derimod er der udført arbejde som betaling for at bo til leje. Forholdet er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 7 Å.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, Skattestyrelsen skal tilbageføre den gennemførte forhøjelse på 36.000 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Derudover er det gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er forældet.

Til støtte for ovenstående har klagerens repræsentant i det hele henvist til klagen indgivet den 10. september 2018, samt fremhævet følgende:

”Ad formalia

Ad realia

Maksimumsgrænsen udgjorde således:

Vi henviser i det hele til klagen indgivet 10. september 2018, vedlagt som bilag 2.

[person1] har modtaget en gave i form af vederlagsfri benyttelse af et værelse i den ejendom, som hans moder ejer. Som et udtryk for sin taknemmelighed over for moderens gavmildhed, hjælper vores klient hende med nogle gøremål, som er forbundet med ejendommen, jf. ovenfor.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 7. maj 2019, at:

"Vi fastholder således, at du i indkomstlirene 2015 og 2016 har modtaget vederlag for personligt arbejde udført p§ udlejningsejendommen [adresse1], [by1], og at du er er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c."

Skattestyrelsen har ikke hjemmel til at beskatte vores klient efter statsskattelovens§ 4, stk. 1, litra c, som der henvises til. Hjemlen fremgår af boafgiftslovens § 22, som er en bestemmelse, som er omfattet af den kvalificerede personkreds lex specialis ift. statsskattelovens regler, jf. lovens§ 5, litra b:

"Til indkomsten henregnes ikke:

(...)

b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud p§ falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige;"

Fritaget for indkomstbeskatning er således kun gaver til den personkreds, som er opregnet i boafgiftslovens § 22, hvilket må siges at gælde vores klient.

Endeligt skal vi henvise til SKM.2009.27.HR, som der tillige henvises til i klagen indgivet 10. september 2018, hvoraf tydeligt fremgår af Højesterets præmisser, og som ikke efterlader nogen tvivl:

"Højesterets begrundelse og resultat

Et forpligtende tilsagn om en uopsigelig ret til fri bolig indebærer, dels at der foreligger en gave i form af en brugsnyde/se, som i sig selv er afgiftsfri efter boafgiftsloven § 24, dels at gavens løbende afkast er indkomstskattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4, litra b om "vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods'~ eller§ 4, litra c om "aftægt og deslige". Har fri bolig derimod alene været stillet til rådighed indtil videre, m§ de fordele, som er opnået herved, anses som gaver ydet i de enkelte indkomstår, og er den begunstigede omfattet af personkredsen nævnt i boafgiftslovens afsnit II, følger det herefter af statsskattelovens § 5, litra b, at gaverne ikke er undergivet indkomstskattepligt.

(...)"

Ad vores klients subjektive forhold

Vi skal hertil oplyse, at det hele tiden har været vores klients opfattelse, at han modtog en gave fra sin mor, til en værdi, der ligger under tolerance-tærsklen i boafgiftslovens § 22, stk. 1, og som derfor har været afgiftsfritaget.

Dermed har der intet været at selvangive og dermed ingen grov uagtsomhed ved ikke at selvangive beløbet, hvilket netop ville have været en fejl. Statsskattelovens regler viger for lex specialis, som i dette tilfælde er boafgiftsloven.

Animus donandi - gaveformodningen

[person2], forhenværende retspræsident i Landsskatteretten, har i "Beskatning ved familieoverdragelser", udgivet på [finans1] s forlag, beskrevet gavebegrebet mere indgående.

Han skriver blandt andet følgende om gavehensigt - animus donandi:

"For at der kan blive tale om en gave, kræves det, at der foreligger noget andet og mere end en fordelagtig handel, nemlig at den økonomiske begunstigelse er et tilsigtet led i aftalen. Gavebegrebet forudsætter således tilstedeværelsen af en gavehensigt, men det er ikke nødvendigt, at denne finder direkte udtryk i aftalen. Det er tilstrækkeligt, at den økonomiske begunstigelse efter almindelig opfattelse må anses for en gavmildhedsakt, et forhold som får sin specielle betydning inden for skatteretten."

Det er efter dansk forvaltningsret og skatteforvaltningsret helt myndighedens ansvar at der sikres dels sagsoplysning og dels korrekt begrundelse, jf. således officialmaksimen og begrundelseskravet efter forvaltningslovens§ 24.

Dette følger også af skatteforvaltningslovens § 20 om kravene til agterskrivelser.

Skattestyrelsen skulle derfor have taget stilling til boafgiftslovens mere specielle regler om gaver mellem forældre og børn, og skulle have inddraget praksis ad fri bolig til børn og i øvrigt forholdets natur.”

Klagerens repræsentant er den 12. juni 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen:

”Det skal endnu en gang fremhæves, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at beskatte vores klient af en gave fra hans moder efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, som Skattestyrelsen tidligere har henvist til.

Som tidligere oplyst findes hjemlen i boafgiftslovens § 22, som omfattes af den kvalificerede personkreds lex specialis i forhold til statsskattelovens regler, jf. lovens § 5, litra b.

Vi henviser i øvrigt til den indgivne klage for yderligere bemærkninger hertil.”

Klagerens repræsentant er den 20. august 2019 kommet med følgende yderligere bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen anerkender i den fremsendte sagsfremstilling, at den frie bolig isoleret set har et gavepræg. Skatteankestyrelsen mener dog, at den frie bolig i sammenhæng med de opgaver der udføres skal anses for et vederlag for disse opgaver.

Det er meget væsentligt at bemærke, at vores klient har udført de nævnte småopgaver sammen med sin bror. Den årlige husleje per person i boligkollektivet var på 36.000 kr. Skatteankestyrelsen lægger derfor til grund, at det samlede årlige vederlag for udførelsen af småopgaverne var på 72.000 kr.

Der er tale om en ejendom, som ifølge BBR har et beboelsesareal på 226 kvm, og der er dermed ikke tale om et kæmpe stort boligkompleks.

Det samlede årlige tidsforbrug på opgaverne var ikke ret stor. Der var som nævnt tale om græsslåning en gang imellem, snerydning, når det en sjælden gang var nødvendigt, tømning af tagrender maks. en gang årligt, gennemførelse af indflytnings- og udflytningssyn, hvilket ikke tager mere end 30 min. Derudover blev der foretaget istandsættelsesarbejder, men kun hvis en lejer fraflyttede uden selv af foretage istandsættelsen.

Der er dermed på ingen måde tale om arbejde til en årlig værdi af 72.000 kr., særligt ikke henset til at der i så fald er tale om ufaglært arbejde.

Når der er et sådant misforhold mellem ydelse og modydelse er det klart, at det skyldes, at der foreligger et meget væsentligt gaveelement.”

Retsmøde
På retsmødet i Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant, at alle i boligkollektivet deltager i vedligeholdelsen af fællesarealerne til ejendommen. Hertil bemærkede klagerens mor, at der er ti værelser i villaen, og at klageren og dennes bror således deler opgaverne med otte andre.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal Skattestyrelsen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder, når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 2. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, at en skattepligtig ikke anses at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016 (aktieavancebeskatningsloven), at aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de senest 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er hovedaktionæraktier.

Idet klageren ejer 50 pct. af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS, anses klageren som hovedanpartshaver, og er således ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Klageren er herefter omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsens agterskrivelse for skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 er dateret den 8. april 2019, mens fristen herfor var den 1. maj i henholdsvis 2019 og 2020. Skattestyrelsen har dermed overholdt fristen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at afgørelsen er ugyldigt foretaget.

Realitet

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Gaver, herunder f.eks. værdi af helt eller delvis fri bolig, skal derfor som udgangspunkt regnes med ved indkomstopgørelsen. Dog skal gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven ikke regnes med, jf. statsskattelovens § 5, litra b. I skattelovgivningen er der imidlertid ikke en entydig definition på en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

Derudover følger det af ligningslovens § 7 Å, at sædvanlige ydelser, der ydes inden for privatsfæren, som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester), er skattefri. Ved gentjenester gælder, at jo større ydelsernes værdi er, eller jo mere tidskrævende og omfattende ydelserne er, desto mere bevæger man sig væk fra det skattefri område.

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, som er gældende for det pågældende indkomstår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.

I indkomståret 2015 og 2016 har klageren vederlagsfrit fået stillet et værelse til rådighed af sin mor. Værelset er beliggende i en udlejningsejendom, som klagerens mor ejer. Den årlige markedsleje for dette værelse er vurderet til at udgøre 36.000 kr. På vegne af sin mor har klageren samtidig varetaget en række opgaver i forbindelse med ejendommen. Opgaverne har bl.a. bestået i snerydning, græsslåning, genudlejning, ind- og udflytning samt istandsættelse.

Landsskatteretten finder, at den pågældende disposition mellem klageren og klagerens mor er skattepligtig. Hertil er der lagt vægt på, at klageren har opnået en økonomisk fordel ved at bo vederlagsfrit, og at denne fordel ikke kan anses at udgøre en gave eller en familietjeneste.

Den frie bolig har isoleret set gavepræg, men i sammenhæng med de opgaver, som klageren har varetaget på vegne af sin mor, betragtes det som et vederlag, der skattemæssigt skal behandles derefter. Dertil kommer, at den pågældende disposition ikke ses at have været tiltænkt som en gave fra start. Hertil er der lagt vægt på, at klagerens repræsentant den 26. februar 2018 ved en formueforklaring har oplyst Skattestyrelsen, at klageren som følge af viceværtsforpligtigelser har haft værelset til rådighed, og at han som betaling for dette arbejde ikke har betalt husleje. Henset til de foreliggende omstændigheder er det således Landsskatterettens vurdering, at dispositionen ikke er et udslag af et gavmildhedsakt.

Efter Landsskatterettens opfattelse har klagerens mor stillet værelset til rådighed vederlagsfrit, som en modydelse til klagerens arbejdsindsats i forbindelse med hendes udlejningsejendom. Der er dermed tale om samtidig udveksling af tjenester, som ses at ligge ud over det, der er almindeligt at hjælpe med i og omkring hjemmet samt i familielivet. Hertil bemærkes det, at klagerens mor driver virksomhed med værelsesudlejning samt at den pågældende ejendom ikke tjener som bolig for hende.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er skattepligtig af værdien af den frie bolig som vederlag for udført arbejde.

Klagerens repræsentant har ved formueforklaringen den 26. februar 2018 anmodet Skattestyrelsen om at korrigere klagerens årsopgørelser med værdien af den frie bolig under punktet ”Gruppelivsforsikring via fagforening, legater og bestemte personalegoder”. På baggrund af dette har Skattestyrelsen udarbejdet forslag til afgørelse, hvortil klagerens repræsentant har gjort gældende, at der er tale om en gavedisposition.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den afgivne formueforklaring er et udtryk for de faktiske forhold. Herved er der lagt vægt på, at klageren på tidspunktet herfor ikke må have været bekendt med, at der var tale om en gave. Desuden bemærkes det, at såfremt den frie bolig betragtes som en gave har det en skattebegunstigende effekt for klageren. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens repræsentant efterfølgende har oplyst, at det hele tiden har været klagerens opfattelse, at han modtog en gave fra sin mor.

Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at forhøje klagernes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med værdien af den frie bolig svarende til den oplyste markedsleje.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.