Kendelse af 15-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Indkomståret 2017

Personlig indkomst

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens underskud på 388.683 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet der godkendes fradrag for udgifter afholdt til bygning af form til støbning af flydemodul på 13.038 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 24. februar 2012 og er registreret med branchekoden 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed som kræver specialisering.

Ifølge klageren har [virksomhed1] primært beskæftiget sig med udvikling af et flydende huskoncept, både som individuel helårsbolig og som mindre flydende boligkomplekser. Promoveringen af virksomhedens produkter er sket gennem afholdelse af forskellige aktiviteter og mindre konsulentvirksomheder til sejlforeninger og andre interessenter. Klageren har oplyst, at der i forbindelse med et projekt i [by1] blev produceret modelhuse og en model af et forslag til et flydende bymiljø. Klageren valgte at trække sig fra projektet, da det fik en mere landbaseret profil, og da andre større konkurrerende firmaer også viste interesse i projektet. Der er efterfølgende i virksomheden udviklet en løsning til vedligeholdelse af de bærende/flydende betonelementer, som anvendes i flydende huskoncepter. Virksomheden indgik i efteråret 2018 et samarbejde med [virksomhed2], som råder over havnefaciliteter både til bygning af elementerne og afskibning heraf. Klageren besluttede sig for at opføre fuldskalamodel/demohus på en erhvervet grund i 2017, da det ikke havde været muligt at opnå tilladelse til at opføre en fuldskalamodel i en havn.

Klageren købte, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, den 15. juni 2017 en ubebygget grund beliggende [adresse1], [by2].

Det fremgår af klagerens ansøgning om byggetilladelse dateret den 17. april 2017, at klageren søgte om at opføre et mindre helårshus på 75,5 m², et garageanlæg på 30 m² samt et mindre lysthus på 15 m². Huset består af fire værelser og leveres som halvfabrikata. Ifølge klagerens oplysninger er der tale om et stort bjælkehus med hems og overdækket indgangsparti af mærket [...]. Grundarealet udgør 69 m², mens udestuen er på 12 m² og hemsen er på 19 m². Ifølge ansøgningen skal huset tilkobles offentlig kloak, el og vand. Opvarmningen skal ske med træpiller.

Det fremgår af byggetilladelse udstedt af [Kommune] den 4. juli 2017, at klageren fik tilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus på 57 m². Klageren har oplyst, at demohuset blev opført i perioden 1. august 2017 til 31. december 2017.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger flyttede klageren og dennes ægtefælle adresse til ejendommen den 1. januar 2018.

Klageren har efterfølgende oplyst, at huset blev taget i brug i december 2017. Klageren har indsendt en lejekontrakt mellem virksomheden og klageren og dennes ægtefælle dateret den 31. november 2017. Det fremgår heraf, at lejer senest 1. december 2017 har skulle indbetale leje på 3.200 kr. og depositum på 1.500 kr.

Klageren har oplyst, at de i 2018 havde gennemsnitlig 3 månedlige besøg i det opførte enfamiliehus/demohus. I perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 blev demohuset afprøvet/prøveboet i kortere og længere perioder af par og mindre familier. Tre kunder skulle være i færd med at søge om liggeplads i havne på Sjælland, og klageren forventer at underskrive kontrakt og iværksætte første bygning i 2019.

Resultater

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren selvangivet følgende underskud af virksomhed:

Følgende resultater fremgår af klagerens regnskaber for indkomstårene 2015-2017:

Klageren har oplyst, at virksomheden i 2017 havde anden aktivitet end opførelsen af enfamiliehus/demohus, og at nogen af udgifterne for 2017 derfor vedrører andet end byggeudgifter.

Klageren har, som dokumentation for de øvrige udgifter til anden virksomhedsaktivitet, fremlagt diverse daterede kvitteringer fra [virksomhed3], [virksomhed4] A/S, [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [person1], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] A/S, [virksomhed2] IVS, [virksomhed13] og [virksomhed14]. Klageren har derudover fremlagt en liste, hvor de indsendte kvitteringer er kategoriseret efter udgifter afholdt til opmagasinering og flytning, etablering af værkstedsbygning, værktøj og bygning af form til støbning af flydemodel.

Klageren har henført bilag 15, 17, 18 og 36-38 til opmagasinering og flytning, bilag 3, 8, 9, 11, 13, 16, 19-20, 22, 23, 31, 34 og 48 til etablering af værkstedsbygning, bilag 1, 14, 28, 44 og 47 til værktøj og bilag 4-7, 10, 12 og 35 til bygning af form til støbning af flydemodul.

Klageren har, i henhold til udgiften til værktøj, fremlagt kvitteringer fra [virksomhed3] og [virksomhed11]. Det fremgår heraf, at klageren bl.a. har købt målebånd, håndsav, strikhandske, pensel og pakkepostkasse.

Klageren har, i henhold til udgiften til bygning af form til støbning af flydemodel, fremlagt kvitteringer fra [virksomhed3], [virksomhed4] A/S og [virksomhed13]. Det fremgår af kvitteringerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] A/S, at klageren bl.a. har købt fuldmålslægter, mursnor, terrasseskrue, møtrikker, afløbsrør, beton og cement for sammenlagt 13.038 kr. ekskl. moms. Klageren har derudover betalt 546 kr. for vand til [virksomhed13].

Sagens gang hos Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har oplyst, at der er udsendt første forslag til ændring af moms og skat den 25. februar 2019. Klageren har indsendt bemærkninger hertil den 19. marts 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at der er udsendt fornyet forslag til ændring af moms og skat den 1. april 2019. Skattestyrelsen har i forslaget af 1. april 2019 bedt klageren om at gennemgå forslaget og indsende eventuelle bemærkninger senest den 24. april 2019. Det fremgår af forslaget, at Skattestyrelsen ville træffe en afgørelse, der indholdsmæssigt svarede til forslaget, hvis klageren ikke havde bemærkninger. Der blev den 29. april 2019 truffet afgørelse i sagen.

Skattestyrelsen har den 30. august 2019 skriftligt redegjort for postgangen i forbindelse med afsendelse af det fornyede forslag.

”Når et brev til en skatteyder er låst og udskrevet i KMD-Skat-Ligning, puttes denne i en kuvert. Herefter samles afdelingens breve i en postbakke i afdelingen. Kl. 14.00 tømmes afdelingens postbakke, og puttes en nogle gule postkasser fra [virksomhed15], sammen med hele husets post for den pågældende dag. [virksomhed15] henter dagligt de gule postkasser og står herefter for forsendelsen. Brevet er fremsendt som almindelig B-post. [virksomhed15] har 5 almindelige hverdage til at aflevere B-post.

Du har endvidere anmodet om en forklaring på, at fornyet forslag ifølge sagsnotat er udskrevet d. 26. marts men dateret d. 01. april, samt en kopi af vores IT-system. Sagen forholder sig således:

Det fornyede forsalg oprettes i KMD-Skat-ligning d. 26. marts. Idet forhøjelse er på over kr. 200.000 skal der laves ”andre øjne” af en anden sagsbehandler. Derfor går der nogle dage inden det fornyede forslag kan udsendes. Det fornyede forsalg låses og udskrives i KMD-Skat-ligning d. 01. april.

Af det vedhæftede print scrn fra KMD-Skat-ligning fremgår det, at det fornyede forslag er oprettet d. 26. mart og låst og udskrevet d. 01. april.”

Skattestyrelsen har desuden fremlagt en udskrift fra deres sagsbehandlingssystem KMD Skat Ligning, hvoraf det fremgår, at det fornyede forslag til afgørelse er låst og udskrevet den 1. april 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for virksomhedens underskud på 388.683 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Idet der er tale om opførelse af et enfamiliehus, kan der ikke godkendes fradrag for byggeudgifterne i 2017 jf. ligningslovens § 15J. Ligeledes kan der ikke afskrives på beboelsesbygninger jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1, idet der er tale om en beboelsesejendom. Idet ejendommen heller ikke opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 19 stk. 1 for blandede bygninger, kan der heller ikke godkendes afskrivninger på ejendommen som en blandet benyttet bygning. Din indkomst vil derfor blive forhøjet med byggeudgifter i 2017 på kr. 388.683.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om opførelse af en bolig til privat brug.

Der er ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a ikke fradrag for private udgifter, da de ikke er anvendt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Når der henses til, at du har taget bopæl i boligen, er det vores opfattelse, at der er tale om udgifter til opførsel af en privat bolig, som ikke er fradragsberettiget.

Din indkomst vil ligeledes blive ændret således de stemmer overens med de indsendte regnskaber. Dette medfører følgende ændringer:

2015 – yderligere underskud kr. 12.781

2016 – mindre underskud kr. 20.606

2017 – mindre underskud kr. 8.691

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for virksomhedens underskud på 388.683 kr.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”Sagsfremstilling

Jeg har den 19. marts 2019 svaret på mail af 25. februar, hvor jeg anmoder om faktuelle rettelser, jeg gør i denne skrivelse endvidere opmærksom på nogle konkret uenigheder i forhold til forslaget, som jeg gerne vil have mulighed for at begrunde når der er modtaget et fejlrettet dokument fra skat. Jeg gør i samme mail opmærksom på at min post er ustabil, hvorfor jeg anmoder om en anden fremsendelsesform. Jeg rykker telefonisk ved medarbejder i skat [person2], for dette tirsdag den 30. april, hvorpå medarbejder hos skat gør opmærksom på at der er sendt en svarskrivelse 1. april og at han netop har udfærdiget en afgørelse. Jeg tillader mig at anfægte at man kan fremsende en afgørelse uden jeg har haft mulighed for at kommenterer og kvalificerer forslaget med supplerende oplysninger og eventuelle rettelser, jeg anfægter endvidere at man uden nogen form for dokumentation tager for givet at jeg har modtaget svarskrivelse. Medarbejder oplyser, at der ikke kan efterkommes et ønske om anden fremsendelsesform og at man ikke bliver gjort opmærksom på fremsendt post, hverken via e-boks privat eller erhverv eller via skattekonto. Skat ligger således heller ikke inde med nogen form for dokumentation for at nyt fremsendt forslag er modtaget.

Medarbejder henviser mig til [virksomhed16] med mulighed for at klage her !! Men fastholder at jeg ikke længere har mulighed for at kommenterer eller kvalificerer en afgørelse fra skat. Jeg anmoder om at få både forslag 2 og afgørelsen tilsendt. Jeg modtager begge den 2. maj – dateret henholdsvis 1. april og 29. april, mens kuverterne er poststemplet henholdsvis 1.5. 2019 og 29.4.2019?

Under telefonsamtalen den 30. april gør jeg opmærksom på at jeg havde ønsket at kommenterer 2. forslag. Medarbejder orienterer mig om, at det ikke ville have tjent noget dormål, da det er ham der modtager eventuelle kommentarer og at han ikke på den baggrund ville have lavet rettelser i afgørelsen! Jeg tillader mig at stille mig skarpt uforstående overfor om det er gældende praksis i Skat, at man uden at have set eventuelle bemærkninger, kan fastholde at disse ikke ville have nogen indvirkning på afgørelses dokumentet?

Klage over afgørelsen:

Jeg tillader mig at klage over afgørelsen om at der ikke kan ske fradrag af udgifter til det opførte demohus, der primært er opført, med et formål at fremme salg af virksomhedens produkter. Jeg fastholder påstand om at udgifter til opførelsen af bygningen er anvendt til, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden og således er fradragsberettiget i henhold til skattelovens § 6, stk. 1. litra a.

Jeg forstår at medarbejder hos skat påstår, at huset er opført som bolig til privat brug og at han bygger det udsagn på at undertegnede efterfølgende har betalt husleje til virksomheden, til dette skal bemærkes at undertegnede betaler husleje til [virksomhed1] af penge der én gang er betalt skat af og at indtægten i [virksomhed1] da også indgår som en skattepligtig indkomst i firmaet, i min optik og faktuelt er der her ikke tale om nogen form for skatteunddragelse, da der faktisk betales skat af pengene 2 gange.

Huset anvendes forsat til demonstration til kundegruppen, hvilket bliver muligt fordi vi selv beboer ejendommen og fleksibelt stiller det til rådighed for virksomheden og dens kunder. Det ville ikke være muligt at opretholde den funktion ved udlejning til 3. mand, huset er derfor grundlaget for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1].

Jeg tillader mig at klage over at man medinddrager perioder og udgifter der ikke vedrører opførelsen af bygningen.

På den baggrund klages der over at man uden skelen til den faktiske periode - investeringer og udgifter i virksomheden både under byggeriet 1. august til 31.12. 17 og foråret 2017 samt 2018 laver en afgørelse om tilbagebetaling af skat – samt momsrefusion.

Jeg tillader mig at klage over at man anvender forkerte og vildledende tal og kalkulationer i den endelige afgørelse.

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

” Min virksomhed har i hele perioden haft som forudsætning at udvikle et bæredygtigt koncept. Det er med beklagelse at der i den lange udviklingsproces ikke har været nævneværdige indtægter. Det har været store personlige udlæg, som kun har været muligt fordi det har været muligt at fratrække underskud og moms i virksomheden. Det har meget bevidst undgået at pådrage virksomheden store udgifter som forplejning, kontorhold eller andet der kunne mistænkeliggøres i forhold til privat fordel. Det er således med stor undren at man på den baggrund sætter spørgsmålstegn ved de udgifter virksomheden har haft i forbindelse med opførelse af demohus:

Virksomheden og undertegnede har gennem hele udviklingsprocessen tydeligt erfaret en efterspørgsel blandt potentielt købepublikum på en skal 1:1 hus for at kunne begynde at realiserer konkrete kontrakter. Det er den direkte og umiddelbare baggrund for etableringen og dermed udgifterne til opførelse af demohuset. Endvidere er aktiviteten både en naturlig indenfor virksomhedens ramme. Undertegnede mener endvidere at ved at betale husleje til virksomheden at jeg har anskueliggjort at huset ikke er opført med henblik på egen vinding, virksomheden opnår herved en skattepligtig indkomst på den udgift der har været i forbindelse med opførelsen af huset. Endvidere er huset anvendt til fremvisning under lejemålet til potentiel købepublikum.

Der er fremlagt regninger for de udgifter virksomheden har haft i perioden, endvidere er der adspurgt fremvist separat regnskab/ kvitteringer for de udgifter der ikke har ved rørt opførelsen.

Jeg mener således at have løftet bevisbyrden for afholdelse af udgifter.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forsalg at man kun delvis har accepteret udgifter til anden virksomhed end opførelsen af demohus

Det fremgår at en del af argumentationen for ikke at anerkende huset som demohus - er at der foreligger en byggetilladelse på opførelsen af et, enfamiliehus. Det har dog været en kommunal forudsætning for at byggeriet har kunnet få byggetilladelsen og i øvrigt blive vurderet på energimærke etc.

Hvis man ønsker at fastholde at huset er at betragte som et enfamiliehus og dermed et anlægsaktiv, anmoder jeg om at man inddrager afskrivningslovens regler i en samlet opgørelse.

Jeg fastholder min påstand om at demohuset er opført og anvendt til anskaffelser og forbedring af aktiver. Huset opførelse er hele forudsætningen for at realiserer salg. Efter opførelsen har den erhvervsmæssige anvendelse været udlejning.

Jeg undrer mig over at man i forslaget fremhæver at bygningen ikke anses for at være taget i brug i indkomståret 2017? Huset var færdigt 1. december 2017 og blev allerede fra denne dato anvendt til fremvisning til kunder.

Jeg skal således fastholde påstand om ret til fradrag for udgifter til opførelsen allerede fra indkomståret 2017.

Udgifter til opmagasinering, flytning og etablering af værkstedsbygninger og indkøb af værktøj relaterer sig til virksomheden og driften af virksomheden. Der er fremsendt dokumentation for regninger for de udgifter der er anmodet om fradrag på. Undskyld mig, men man sætter spørgsmål ved indkøb af et par arbejdshandsker - jeg må tilstå at disse er brugt både under min øvrige drift af virksomheden og under byggeriet, hvis jeg havde et ønske om at snyde så var det vel ikke med et par handsker.”

Klageren er fremkommet med supplerende bemærkninger:

”Hermed lejekontrakt som dokumentation for ibrugtagning af demohuset i 2017. Undertegnede kan tilføje at beslutning om at udleje til mig selv, har været med det sigte at sikre min virksomhed en indtægt for de udgifter der har været i forbindelse med opførelsen af demohuset. Huslejen er fastsat ud fra de ulemper der er forbundet med at skulle stille huset til rådighed for potentielt købepublikum. Det skal endvidere bemærkes at den husleje jeg har betalt som lejer er af en indtægt der er fremkommet ved almindeligt lønarbejde, da virksomheden ikke har genereret et overskud som jeg kan leve af og at således allerede er betalt skat en gang. Ud fra den optik er det mig fuldstændig uforstående at man sætter spørgsmålstegn ved min intension om at leje demohuset privat.

Der var i december 2012 3 fremvisninger af det færdige demohus til kunder der var opført i internt "købekartotek".

Som det fremgår har der været en indtægt i virksomheden på kr. 3200 i lejeindtægt og 1500 i betalt depositum i indkomståret 2017.”

Landsskatterettens afgørelse

Klage over Skattestyrelsens sagsbehandling

Klagerens indsigelser må blandt andet forstås som kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling. Ifølge skatteforvaltningslovens § 11, behandler Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn. Landsskatteretten kan således ikke behandle klager over eller kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet.

Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsen har begået en sådan fejl. Indsigelser over Skattestyrelsens sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Der henvises herved til Skattestyrelsens meddelelse, som er offentliggjort som SKM2018.349.SKTST (kan findes på www.skat.dk).

Klage over manglende svarfrist

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen skal underrette den skattepligtige, når told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2.

Det følgere endvidere af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, at den skattepligtige samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

Skatteforvaltningslovens § 20 er en afsendelsesregel. Det afgørende er således, at agterskrivelsen er afsendt. Der kan henvises til SKM2005.77.HR, hvor Højesteret fandt, at bestemmelsens ordlyd alene vedrører fristen for afsendelse, mens der ikke er fastsat en frist for, hvornår varslet skal være kommet frem.

Under hensyn til Skattestyrelsens skriftlige redegørelse for postgangen i forbindelse med udsendelsen af det fornyede forslag til afgørelse samt den fremlagte dokumentation for, at dokumentet blev låst og udskrevet i sagsbehandlingssystemet den 1. april 2019, findes det godtgjort, at Skattestyrelsen har afsendt det fornyede forslag den 1. april 2019. Det er i forslaget meddelt klageren, at han senest den 24. april 2019 skulle indsende sine bemærkninger til forslaget, og at der ville blive truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvis ikke Skattestyrelsen inden fristens udløb havde modtaget bemærkninger. Klageren kom ikke med bemærkninger inden for denne frist.

Høringspligten i skatteforvaltningslovens § 20 er dermed overholdt, hvorfor Skattestyrelsen med rette har truffet afgørelse den 29. april 2019.

Fradrag for udgifter til opførelse af enfamiliehus/demohus

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der kan ikke godkendes fradrag for byggeudgifterne til enfamiliehuset/demohuset efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er henset til, at enfamiliehuset/demohuset må anses for et anlægsaktiv, som skal behandles efter afskrivningslovens regler.

Der kan foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige samt på visse andre udgifter i medfør af afskrivningslovens § 1. Det følger af afskrivningslovens § 16, at påbegyndelsen af afskrivninger på en bygning forudsætter, at bygningen er taget i brug erhvervsmæssigt.

Klageren har oplyst, at enfamiliehuset/demohuset blev bygget i perioden 1. august 2017 til 31. december 2017. Det er tillige oplyst, at enfamiliehuset/demohuset har været afprøvet af potentielle kunder i perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018 samt at klageren og dennes ægtefælle flyttede adresse til ejendommen den 1. januar 2018.

Klageren har senere oplyst, at enfamiliehuset/demohuset blev taget i brug i december 2017. Klageren har som dokumentation herfor indsendt en lejekontrakt indgået mellem virksomheden og klageren og dennes ægtefælle. Klageren har desuden oplyst, at der i 2017 var indtægter i virksomheden på i alt 4.700 kr. bestående af leje og depositum.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at enfamiliehuset/demohuset ikke kan anses for at være taget i brug i indkomståret 2017. Der er henset til, at klageren først har oplyst, at enfamiliehuset/demohuset blev bygget frem til 31. december 2017, samt at der ikke i regnskabet for 2017 er indtægtsført hverken lejeindtægt eller depositum.

Henset hertil kan bygningen ikke anses for at være taget i brug i indkomståret 2017.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifter til opførelsen af enfamiliehuset/demohuset i form af afskrivninger i indkomståret 2017. Det skal bemærkes, at Landsskatteretten ikke har taget stilling til, om aktivet er benyttet til afskrivningsberettigede formål.

Skattestyrelsens afgørelse omhandler indkomståret 2017, og Landsskatteretten har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om afskrivninger for senere indkomstår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fradrag for øvrige udgifter

Klageren har nedlagt påstand om, at de fratrukne udgifter i indkomståret 2017 også relaterer sig til anden aktivitet end opførelsen af enfamiliehuset/demohuset.

Klageren har fremsendt en liste, hvor diverse kvitteringer er kategoriseret efter udgifter afholdt til opmagasinering og flytning, etablering af værkstedsbygning, værktøj og bygning af form til støbning af flydemodel.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at de afholdte udgifter til opmagasinering og flytning, etablering af værkstedsbygning og værktøj relaterer sig til en anden virksomhedsaktivitet end opførelsen af enfamiliehuset/demohuset.

Der kan derved ikke godkendes fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten finder derimod, at der kan godkendes fradrag for kvitteringerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] A/S, som relaterer sig til bygning af form til støbning af flydemodel. Klageren har henført en faktura fra [virksomhed13] vedrørende afregning af vand til bygning af form til støbning af flydemodel. Det er Landsskatterettens opfattelse, at denne udgift til vand ikke vedrører bygning af form til støbning af flydemodel. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for denne udgift.

Der godkendes herefter fradrag for udgifter afholdt til bygning af form til støbning af flydemodul på i alt 13.038 kr. ekskl. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.