Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden "[virksomhed1]" under CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 8. juni 1994 og er registreret med branchekoden 620100 "Computerprogrammering". Virksomheden havde i årene 2014-2018 adresse på klagerens private bopæl i [by1]^,.

Det fremgår desuden af klagen og de medfølgende bilag, at klageren i årene 2014-2018 har udført vejledning og undervisning for ”Foreningen Udvej” (herefter ”foreningen”) i [by2]. Arbejdet er blevet faktureret månedligt^,.

Foreningen har ifølge vedtægterne til formål at fremme udvikling, vejledning og jobtræning af kontanthjælpsmodtagere og andre, der er truet af udstødning fra arbejdsmarkedet.

Af et brev fra foreningen til Skattestyrelsen fremgår det, at foreningens brugere primært har været den gruppe af borgere, som er ramt af meget lang ledighed. Foreningens arbejde har bestået i at undervise i, hvordan det moderne arbejdsmarked fungerer, og hvilke uformelle krav, der er til en medarbejder. Undervisningen har taget sigte på at undervise de ledige i, hvordan de skal agere for at få tilbudt fast arbejde. En meget stor del af undervisningen og vejledningen har været individuel.

Af brevet fremgår videre, at klageren har fungeret som konsulent for foreningen, og at hendes arbejde har bestået i at planlægge og gennemføre individuelle forløb og herunder føre samtaler, der fører frem til forløbene. Arbejdsbyrden har været svingende, men klagerens arbejdsindsats har været målsat til 30 timer ugentligt med normal ferie. Endvidere fremgår det, at ingen har blandet sig i, hvordan den enkelte konsulent har planlagt sit arbejde, blot opgaven er blevet løst og samarbejdet imellem konsulenterne har gledet ubesværet.

Foreningen har haft kontorer i henholdsvis [by3] og [by2].

Klageren har i regnskabet for indkomstårene 2014-2017 fratrukket udgifter til arbejdsværelse i sin bolig på henholdsvis 4.682 kr., 22.645 kr., 4.682 kr. og 4.682 kr.

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at det ikke er, fordi der er bogreoler og computerudstyr i kontoret, at hun har fratrukket udgifter til arbejdsværelse, men fordi det er derfra, hun har ringet og skrevet i forbindelse med sine ydelser for foreningen. Det er således kun møder og samtaler, hun har foretaget i foreningens lokaler.

Klageren har ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt dokumentation for de fratrukne udgifter. Af regnskaberne for 2016 og 2017 fremgår dog følgende vedrørende kontorhold i bolig:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til arbejdsværelse på henholdsvis 4.682 kr., 22.645 kr., 4.682 kr. og 4.682 kr. i indkomstårene 2014-2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

2014:

(...)

Der er for indkomstårene 2014 fratrukket udgifter arbejdsværelse/kontor 4.682 kr. Du har telefonisk oplyst, at værelset anvendes til kontor. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor i eget hjem i henhold til Statsskattelovens § 6a. Dette fremgår endvidere af SKM2015.276.LSR (vedlagt) Heraf fremgår det, at det er et krav, at for at der kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor skal dette have skiftet karatker således, at det udelukker muligheden for privatanvendelse. Et værelse har således ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Endvidere fremgår det af SKM2003.488.HR at et kontor i hjemmet, der anvendes 1-3 timer dagligt, ikke gør, at kontoret/værelset ikke kan anvendes privat.

(...)

2015:

(...)

Der er for indkomstårene 2015 fratrukket udgifter arbejdsværelse/kontor 22.645 kr. Du har telefonisk oplyst, at værelset anvendes til kontor. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor i eget hjem i henhold til Statsskattelovens § 6a. Dette fremgår endvidere af SKM2015.276.LSR (vedlagt) Heraf fremgår det, at det er et krav, at for at der kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor skal dette have skiftet karatker således, at det udelukker muligheden for privatanvendelse. Et værelse har således ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Endvidere fremgår det af SKM2003.488.HR at et kontor i hjemmet, der anvendes 1-3 timer dagligt, ikke gør, at kontoret/værelset ikke kan anvendes privat.

(...)

2016:

(...)

Der er for indkomstårene 2016 fratrukket udgifter arbejdsværelse/kontor 4.682 kr. Du har telefonisk oplyst, at værelset anvendes til kontor. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor i eget hjem i henhold til Statsskattelovens § 6a. Dette fremgår endvidere af SKM2015.276.LSR (vedlagt) Heraf fremgår det, at det er et krav, at for at der kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor skal dette have skiftet karatker således, at det udelukker muligheden for privatanvendelse. Et værelse har således ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Endvidere fremgår det af SKM2003.488.HR at et kontor i hjemmet, der anvendes 1-3 timer dagligt, ikke gør, at kontoret/værelset ikke kan anvendes privat.

(...)

2017:

(...)

Der er for indkomstårene 2017 fratrukket udgifter arbejdsværelse/kontor 4.682 kr. Du har telefonisk oplyst, at værelset anvendes til kontor. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor i eget hjem i henhold til Statsskattelovens § 6a. Dette fremgår endvidere af SKM2015.276.LSR (vedlagt) Heraf fremgår det, at det er et krav, at for at der kan godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse/kontor skal dette have skiftet karatker således, at det udelukker muligheden for privatanvendelse. Et værelse har således ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Endvidere fremgår det af SKM2003.488.HR at et kontor i hjemmet, der anvendes 1-3 timer dagligt, ikke gør, at kontoret/værelset ikke kan anvendes privat.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse på henholdsvis 4.682 kr., 22.645 kr., 4.682 kr. og 4.682 kr. i indkomstårene 2014-2017.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"(...)

Jeg klager over (...), over spørgsmålet om fratrækning af kontor og over, at der skulle være foregået noget kriminelt i og med sagen videresendes til straffeenhed.

(...)

Der er mange steder i dokumentet af 13. februar 2019 hvor teksten er uklar, f.eks. "Der er for indkomstårene 2014 fratrukket...", på en måde, så jeg usikker på den egentlige betydning.

Med hensyn til kontorlokalet er det herfra jeg har ringet og skrevet i forbindelse med mine ydelser for Foreningen Udvej, inkl. elektronisk håndtering af fortrolige data for de deltagende, da det kun er møder og samtaler jeg har foretaget i Foreningens lokaler, mens al forberedelse, dokumentation og opfølgning har fundet sted fra dette kontorlokale. Det er det eneste lokalet blev brugt til.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg efterfølgende er flyttet fra adressen, hvor jeg havde kontor, og at den almennyttige forening Udvej er ophørt, vist nok pr. 31/12/2018. I dag gør jeg mit bedste for at holde ved et studie i anvendt filosofi på [by4] universitet. Min indtægt er SU. Jeg lider af stress og andre overbelastningssymptomer og psykisk sårbarhed. Jeg sender klagen selvom jeg føler mig modløs og afmægtig i forhold til spørgsmålet om momsfritagelse, og jeg vil vedvarende opponere mod, at der skulle være fortaget noget kriminelt!

(...)"

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten vurderer, at klagerens daværende arbejdsværelse ikke er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er her lagt vægt på det oplyste om, at lokalet var indrettet med bogreoler og computerudstyr og således som et almindeligt kontor.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Retten vurderer, at kontoret i klagerens daværende private bolig ikke har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der er lagt vægt på det oplyste om, at møder og samtaler på vegne af foreningen er foregået i foreningens kontorlokaler, og at det derfor må lægges til grund, at foreningen som hvervgiver har stillet lokaler til rådighed for klagerens arbejde. Der er videre lagt vægt på det oplyste om, at det alene er forberedelse, dokumentation og opfølgning, der har fundet sted i kontoret i klagerens bolig. Efter en samlet vurdering må det derfor lægges til grund, at kernen i klagerens ydelser for foreningen - nemlig vejledning og undervisning af kontanthjælpsmodtagere - er udført i foreningens lokaler, og at det alene ydelser af mere accessorisk karakter, der er udført i kontoret i boligen. Der er desuden lagt vægt på det oplyste om den svingende arbejdsbyrde og om den høje grad af fleksibilitet, som klageren har haft i tilrettelæggelsen og udførelsen af sit arbejde, hvilket efter rettens vurdering også peger i retning af, at kontoret ikke har været anvendt som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Den omstændighed, at arbejdsværelset ifølge klagerens oplysninger ikke har været benyttet til andre formål, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.