Kendelse af 08-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Løn for arbejde udført i udlandet skal nedsættes med fuld lempelse

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren blev ansat hos (USA) ved ansættelseskontrakt af 7. juli 1987 som officer (søfarer).

Den 8. januar 2012 indgik klageren en ny kontrakt med om ansættelse som Chief Engineer. Af kontrakten fremgår, at det ansættende selskab har adresse i Bermuda, og at arbejdstageren skal sejle på skib med Bahamas’ flag.

Der er fremlagt ”Terms and conditions of service for officers” af 1. juli 2012. Det fremgår af vilkårene, at [virksomhed1] Ltd. skal anses som arbejdsgiver.

Det fremgår endvidere, at vilkårene er gældende for alle søfarere, som er ansat i virksomheden, inklusive de søfarere, som er ansat før den 1. juli 2012.

Der er fremlagt yderligere tre ansættelseskontrakter af henholdsvis 11. marts 2014, 30. april 2016 og 11. juli 2017, som er indgået mellem klageren og [virksomhed1] Ltd. med registreret adresse i Bermuda.

I en e-mail af 7. juni 2018 har klageren oplyst følgende om ansættelsesstedet:

“(...)

[virksomhed2]. Ltd er affiliated afdeling i [virksomhed3] registreret i [by1] USA

[virksomhed1] varetager drift og bemanding af den internationale flåde, dvs. skibe registreret udenfor USA, del af [virksomhed2]

Rent fysisk bliver driften af skibene foretaget fra [virksomhed2] Ltd[by1] USA

Selve bemanding bliver udført af Chevrons bemandingskontorer i [by2] Scotland, [by3] Indien og [by4] Phillippinerne afhængig af nationalitet på pågældende officerer og besætning

(...)”

Klageren har i samme mail oplyst, at hans ansættelsesforhold hos har været fast siden den 7. juli 1987, hvor han er ansat til at udføre arbejde på skibe ejet eller leaset af [virksomhed2]. Ltd.

Derudover har klageren oplyst, at [virksomhed2] Ltd, [by1], USA, har instruktions- og afskedigelsesbeføjelsen, og at de bestemmer over klagerens arbejdstider og ferier.

Af [virksomhed4] Ltds årsrapport for 2019 fremgår, at virksomheden blev stiftet i 1879 i [by5], [by1]. I 2002 blev virksomheden rykket fra [by5] til [by1], hvor virksomheden i dag har hovedkvarter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt lempelse af skatten efter ligningslovens § 33A, stk. 1.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Skattepligt af din udenlandske indkomst og faktisk forhold:

Du bor i Danmark og Skattestyrelsen anser dig som fuld skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Du skal derfor medregne din globalindkomst i Danmark, Jf. statsskattelovens § 4.

Vi har oplysninger om, at du ikke har betalt skat i andre lande, eller betragtes som fuld skattepligtig i andre lande. I relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster, anses du ligeledes for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Du arbejder om bord på olietankerne [x1] og [x2]. Skibene har IMO numrene [...1] og [...2]. Du er formelt ansat af [virksomhed4] Ltd, som hører hjemme på Bermuda (Herefter [virksomhed1]). Det firma som ejer/leaser og driver de skibe du arbejder på, hedder [virksomhed3] registreret i [by1] USA (Herefter [virksomhed2]).

Du og din repræsentant har fremført at du er berettiget til fuld lempelse efter ligningslovens § 33a stk.1 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. I brevet af 06.02.19 er det fra din repræsentant beskrevet at Danmark har retten til at beskatte indkomsten. Som jeg læser brevet af 06.02.19 skal Skattestyrelsen indrømme fuld lempelse efter stk. 1 i ligningslovens § 33a, når der sejles i internationalt farvand. Danmark har altså, efter repræsentantens opfattelse, ikke fået retten til at beskatte efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I årsopgørelserne for 2015 og 2016 er selvangivet således at der er fuld lempelse efter ligningslovens § 33a stk. 1 for 50 % af din samlede indkomst om bord. For 2017 er der selvangivet ca. 80 % efter ligningslovens § 33a stk.1. Den del af indkomsten som ikke er selvangivet efter ligningslovens § 33a stk.1 er selvangivet med fuld beskatning i Danmark.

Skattestyrelsens konklusion af beskatningsretten

Når det er oplyst at du sejler på olietankere som har til hovedopgave at transportere gods for en andens regning mellem pladser i hele verden, anses du at sejle i international trafik jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3 stk.1 litra d. Definitionen af begrebet kan ses i skm.2018.60.HR. Når du anses for at sejle i international trafik reguleres retten udelukkende til at beskatte i DBOen mellem USA og Danmark artikel 15 stk...3.

I nævnte artikel 15 stk. 3 får Danmark retten til at beskatte, hvor man er hjemmehørende efter DBOens artikel 4. Da du anses for hjemmehørende i Danmark, får Danmark retten til at beskatte indkomsten om bord.

Artikel 15 stk. 3 går forud for stk. 1 og 2. Det betyder at din lønindkomst altid skal reguleres efter artikel 15 stk. 3 når du sejler i international trafik. Det er uden betydning om skibene har udført arbejde i USA, så længe ikke arbejdet udelukkende foregår i USA.

For at anvende artikel 15 stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, er det et krav, at på de skibe hvor du udfører dit faste arbejde, anvendes af et foretagende i USA.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at skibene anvendes af et foretagende i USA - [virksomhed2].

Ovenstående betyder at for de tidsrum hvor du opfylder ligningslovens § 33A, ses du for berettiget til 1/2lempelse efter stk. 3. Skattestyrelsen anvender ligningslovens §33a stk. 3, da Danmark er tillagt beskatningsretten i artikel 15 stk. 3.

Begrundelse:

International trafik:

Det er uomtvisteligt at du har fast arbejde om bord på 2 olietankere, og at olietankerne sejler worldwide. Skattestyrelsen er af den opfattelse at olitankerne sejler olie mellem pladser for en andens regning. Det er oplyst at når olietankerne ikke kan gå i havn, bliver lasten flyttet til andre skibe som kan gå ind (begrebet ligthering). Hovedformålet set som helhed, er derfor at transportere gods mellem A og B.

Det er i skm2018.60.HR defineret hvad der anses for at gå under begrebet international trafik.

Uddrag fra skm2018.60.HR:

"Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 190 af 12. marts 1997, som gennemførte den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i dansk ret, at overenskomsten baserer sig på OECD 's modeldobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret finder derfor, at begrebet "international trafik" må fortolkes i lyset af, hvad der forstås ved dette begreb i modeloverenskomsten.

Såvel artikel 3, stk. 1, litra h, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst som artikel 3, stk. 1, litra e, i modeloverenskomsten, hvor begrebet "international trafik" defineres, gør brug af ordene "transport med skib ... bortset fra [de] tilfælde, hvor skibet ... anvendes mellem pladser". Dette ordvalg må forstås således, at der skal være tale om transport af personer eller gods mellem pladser.

Denne forståelse understøttes af OECD 's kommentar til modeloverenskomstens artikel 3 og artikel 8 (om beskatning af bl.a. fortjeneste fra skibsvirksomhed i international trafik), hvor der tales om transport af passagerer eller gods. Det fremgår endvidere af OECD's kommentar til modeloverenskomstens artikel 8, at den fortjeneste, som kan beskattes efter bestemmelsen, også dækker aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med den internationale skibsvirksomhed, men som kan betegne som virksomhed af hjælpende karakter.

Det er på den anførte baggrund Højesterets opfattelse, at udtrykket "international trafik" i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 3, stk. 1, litra h, skal fortolkes således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser. "

Det er i DB0en mellem USA og Danmark ikke defineret nærmere hvad der menes med begrebet international trafik. Skattestyrelsen må derfor lægge vægt på OECDs modeloverenskomst. Da der i SKM2018.60.HR bliver lagt vægt på OECDs kommentarer, er Skattestyrelsen af den opfattelse at Højesteretsdommen i denne sag kan anvendes som retskilde.

DBO USA og Danmark artikel 15 Stk. 3:

Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Jf. kommentarerne til DB0en med USA defineres international trafik således:

I art. 3, stk. 1, litra d, defineres "international trafik" som enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i Danmark eller USA. Virksomheden er her karakteriseret ud fra et bopælskriterium ("an enterprise of a Contracting State"), hvor OECD-modellens art. 3, stk. I, litra d, i stedet anvender kriteriet om ledelsens sæde.

Videre står der i kommentarerne til DBOens artikel 15 stk. 3:

Artiklens stk. 3 indeholder en bestemmelse, der adskiller sig fra OECD-modellen. Efter denne bestemmelse tilkommer beskatningsretten til løn optjent af den faste besætning om bord på skibe og fly, der anvendes i international trafik, alene hjemmehørendestaten.

Ud fra ovenstående begrundelse konkluderer Skattestyrelsen at du sejler i international trafik. Når din repræsentant fremfører at der ikke udføres arbejde i USA's farvande, er repræsentanten af den opfattelse at der skal gives fuld lempelse for arbejde udført i internationalt farvand som ligningslovens § 33a giver hjemmel til. Men da Skattestyrelsen anser indkomsten for omfattet af DB0ens artikel 15 stk. 3, skal retten til at beskattes reguleres efter denne artikel.

I Højesteretsdommen SKM2018.60.HR deles indkomsten ikke op således at noget af indkomsten er i international trafik, og andet er ikke. I sagen her, hvor det overordnede formål, med enorme olietankere, er at transportere gods fra A til B, anser Skattestyrelsen det i strid med gældende ret og praksis at dele indkomsten op. Det forudsættes at USA netop ikke har beskattet, fordi de jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten IKKE har retten til at beskatte.

Havde der IKKE været en dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA, havde situationen været helt anderledes uden et kildeland. Men efter definitionen i SKM2018.60.HR, kan Skattestyrelsen ikke komme til andet resultat end at der er tale om international trafik. Dette anses for at være formålet med bestemmelsen, for netop at undgå at skulle bringe for mange dobbeltbeskatningsoverenskomster i spil for at finde retten til at beskatte.

Skattestyrelsen er derfor ikke enig med repræsentanten, når der bliver fremført at indkomsten skal kvalificeres uden for artikel 15 stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.

Foretagende i USA eller Bermuda:

I ovennævnte artikel 15 stk. 3 er det ligeledes et krav at skibene anvendes af et foretagende som er hjemmehørende i USA, før nævnte artikel kan anvendes.

Det er vigtigt at undersøge hvor foretagendet er hjemmehørende, da det er der hvor foretagendet er hjemmehørende der afgør om det er dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Bermuda eller USA, der skal anvendes til at regulere retten til at beskatte din indkomst.

Du og din repræsentant har besvaret flere forskellige spørgsmål fra Skattestyrelsen. På baggrund heraf mener Skattestyrelsen, efter en samlet vurdering, at den virksomhed som driver skibet du er ansat på, er [virksomhed2], og ikke [virksomhed1]. Din reelle arbejdsgiver i skattemæssig henseende anses for at være [virksomhed2].

Ved vurderingen har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:

Det er oplyst at dit ansættelsesforhold har været fast siden 1987, til at udføre arbejde om bord på skibe ejet eller leaset af [virksomhed2].
Kontrakten fra 1987 er indgået mellem dig og [virksomhed2].
[virksomhed2] har retten til at udvælge og ansætte personer der skal udføre arbejdet og har også retten til at opsige kontrakten.
[virksomhed2] har retten til at pålægge dig sanktioner der er relaterede til dit arbejde.
[virksomhed2] bestemmer dine arbejdstider og ferier.
Den økonomiske risiko vedr. skibets drift/ forsikring anses for at være hos [virksomhed2].
[virksomhed1] anses ikke for at have selvstændig mulighed for at påvirke skibenes drift, operationer og lignende.
Ud fra de spørgsmål Skattestyrelsen har stillet, udledes det at selve befragtningen af skibene sker fra selskabet [virksomhed2].

At selskabet på Bermuda udbetaler din løn, og står på din tillægskontrakt til ansættelse, gør ikke at selve foretagendet der driver skibene ligger på Bermuda. Det nævnes at selve bemandingen ikke foregår fra Bermuda men typisk fra Indien, Skotland eller Filippinerne, alt efter hvor de ønskede søfolk kommer fra.

Dobbeltbeskatningsaftalen med Bermuda artikel 5 stk. 4 har denne formulering:

"kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en part, beskattes i denne part"

Skattestyrelsen mener som nævnt ikke at nævnte skibe anvendes i international trafik, af et foretagende på Bermuda.

Ovenstående underbygges af at Bermuda ikke beskatter din indkomst og at du ikke har fremvist dokumentation i nogen form fra skattemyndighederne på Bermuda.

Skattestyrelsen konkluderer derved at det er DBOen mellem USA og Danmark der skal anvendes, for at finde ud af hvilket land der har retten til at beskatte. Da foretagendet Chevron anses for at være hjemmehørende i USA, er det denne DBO der skal anvendes.

Anvendelse af OECD's modeloverenskomst:

Skattestyrelsen henviser til kommentarerne til OECD's modeloverenskomsts artikel 15, jf. særligt punkt 8.14, hvor man i relation til arbejdsudleje, skal vurdere formel/reel arbejdsgiver. Skattestyrelsen mener samme kriterier kan anvendes i din situation, selv om der ikke direkte er tale om en vurdering efter artikel 15. Denne situation er en vurdering af hvilken dobbeltbeskatningsaftale som skal anvendes (aftalen med USA eller Bermuda). Valget afhænger af, hvilken virksomhed som reelt udnytter arbejdsydelsen er hjemmehørende. Vi gør opmærksom på, at det er en særbestemmelse i løn artiklen (artikel 15 stk. 3 i overenskomsten med USA og artikel 5 stk. 4 i overenskomsten med Bermuda), som skal anvendes, da du sejler i internationalt traf_ik. Som fortolkningsbidrag til vurdering af den reelle arbejdsgiver (det foretagende som driver/anvender skibet), er OECD's modeloverenskomst anvendt.

OECD's modeloverenskomst har ikke i sig selv status som en folkeretligt bindende traktat. Den bliver imidlertid tillagt stor betydning ved fortolkningen af konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det sker hvis noget ikke er klart defineret i de enkelte aftaler, og et yderligere fortolkningsbidrag er nødvendigt, jf. også wienerkonventionens artikel 31 og 32 om fortolkning af traktater. Skattestyrelsen mener ikke det klart fremgår af overenskomsterne mellem Danmark og USA eller Danmark og Bermuda, hvordan spørgsmålet om hvordan definitionen af foretagendet skal afklares, og dermed hvilken dobbeltbeskatningsaftale som skal anvendes.

Til beskatning

2015:

Til beskatning efter ligningslovens§ 33a stk. 3, kr. 422.069 (1/2 lempelse)

Til beskatning i Danmark efter artikel 15 stk.3 DBO USA kr. 422.069.

2016

Til beskatning efter ligningslovens§ 33a stk. 3, kr. 437.310 (1/2 lempelse)

Til beskatning i Danmark efter artikel 15 stk.3 DBO USA kr. 437.310.

2017

Til beskatning efter ligningslovens§ 33a stk. 3, kr. 907.108 (1/2 lempelse)

Til beskatning i Danmark efter artikel 15 stk.3 DBO USA kr. 270.645

Sømandsfradrag

Jf. sømandsbeskatningslovens § 3 stk. I anses du for at være berettiget til sømandsfradrag. Vi har vurderet, at skibet du sejler med, udelukkende udfører erhvervsmæssig transport af gods.

Fradraget er på 105.000 kr. årligt. Jf. lovens § 4 vil du ikke samtidig kunne få fradrag for bidrag ti

A-kasse

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om fuld lempelse af skatten af løn for arbejde udført i udlandet i indkomstårene 2015-2017 efter ligningslovens § 33A, stk. 1.

Til støtte for påstanden er følgende bl.a. gjort gældende:

”[person1] har i 2015-2017 gjort brug af reglerne i ligningslovens § 33A, stk. 1 (fuld lempelse) ud fra den betragtning, om at han er fuld skattepligtig til Danmark, og at der er tale om arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver, og at der er tale om sejlads med gods i internationalt farvand.

Skat mener, at der kun kan gøres brug af Ligningslovens §33A stk. 3 (halv lempelse) grundet at Skat mener, at det foretagene ([virksomhed4] Ltd) som [person1] arbejder for hovedsæde ([virksomhed3]), er hjemmehørende i USA, og der er tale om sejlads i international Trafik og derved pålægger Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA Danmark beskatningsretten til hans løn, og derved kun kan gøre brug af Ligningslovens § 33A, stk. 3.

Dette mener vi er forkert, da der som tidligere beskrevet er tale om arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver og tale om sejlads med gods i international farvand og derved skal give en lempelse efter Ligningslovens§ 33A, stk. 1. Udskrift fra Den Juridiske vejledning C.F. 4.2.1 og C.F. 4.2.3 omkring ligningslovens§ 33A er vedlagt i bilag 2.

I den Juridiske vejledning C.F. 4.2.1 og C.F. 4.2.3 står der, at for sejlads i internationalt farvand skal der ved overholdelse af reglerne i Ligningslovens § 33A gives lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1. på den del af lønindkomsten som er optjent i internationalt farvand. Her hviler dansk beskatning ikke på en DBO, men kun på interne danske regler. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996 pkt. 5.2.9 bilag 3.

Hvis det efter ankestyrelsens opfattelse skulle forholde sig således at Ligningslovens§ 33A stk. 1 med arbejde i internationalt farvand ikke kan anvendes, og reglen om DBO skal være gældende vil følgende bemærkninger være aktuelle:

[person1] har i mange år sejlet for [virksomhed4] Ltd Selskabet er beliggende på Bermuda, hvor han har sin arbejdskontrakt liggende. Derfor mener vi, det er Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Bermuda man skal gøre brug af og ikke Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.

Skat har i deres tidligere skrivelser selv været meget i tvivl om, det er dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Bermuda eller USA man skulle gøre brug af.

Vi mener, at [virksomhed4] Ltd er en juridisk enhed for sig selv og da dette selskab er hjemmehørende på Bermuda, at man så skal gøre brug af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Bermuda for at regulere, hvem der har beskatningsretten til [person1]s løn, og derved igen derved kan gøre brug af ligningslovens § 33A, stk. 1 og ikke stk. 3.

Desuden er det ikke rigtig som Skat skriver, at der 100 % sejles gods for en anden mands regning mellem pladser i verden. Ca. 75 % af den last som der sejles med er for Chevron koncernens selv. Der opkøbes Olie i Mellemøsten som så transporteres til USA, hvor det så forarbejdes og sælges videre og transporteres til køber. Ca. 25 af lasten er sejlads for anden mands regning.

Det er også oplyst overfor Skat, at de skibe som [person1] sejler med, er så store, at de ikke kan gå i havn (nationalt farvand), men hele tiden ligger i internationalt farvand, hvor olien så lastes til og fra på, hvorfor [person1] ikke kommer ind på USA nationale farvand.

Skat er enig med [person1] i at han kan gøre brug af ligningslovens § 33A og hvilket beløb som kan beskattes efter denne paragraf, men ikke om det skal være stk. 1 eller stk. 3 der er tale om.

Vi er også enige i, at der kan gøres brug af Ligningslovens§ 33A og de beløb som der kan lempes efter denne paragraf, men vi mener, der skal være tale om lempelse efter Ligningslovens § 33A stk. 1 og ikke Ligningslovens§ 33A stk. 3. Begge afsnit giver for øvrigt fuld lempelse til søfolk jf. underafsnit i Ligningslovens § 33A vedr. søfolk med sejlads i international farvand.

Vi er også enige i at der kan gøres brug af sømandsfradraget som Skat skriver.

Selvangivelserne for 2017 er indberettet af os som revisor, mens selvangivelserne for 2015 og 2016 er ved telefonisk henvendelse fra [person1] indberettet af Skat. Skat har indberettet ud fra reglerne i ligningslovens § 33a, stk. 1.

Vi mener, at [person1] kan gøre brug af Ligningslovens § 33A, stk. 1 og indkomstårene kan skatteansættes efter denne paragraf og ikke som Skat påstår Ligningslovens § 33A, stk.3

Alle dokumenter omkring løn, ansættelseskontrakter er tidligere sendt til Skat, hvorfra disse kan hentes. Kan Skat ikke sende disse må vi sende dem til Skatteankestyrelsen.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant er bl.a. fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Som tidligere skrevet til Skatteankestyrelsen har de skibe, [person1] har sejlet på, sejlet i international farvand og hvis man læser Den juridiske vejledning C.F. 4.2.1 så kan lønindkomst optjent i international farvand lempes efter Ligningslovens § 33A, stk. 1. Her hviler dansk beskatning ikke på en DBO men på danske interne regler. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.9. (indsendt i tidligere materiale).

Skat har ikke på noget tidspunkt taget stilling til sejladsen i international farvand, men kun taget stilling til sejlads i international trafik, hvilket efter vores mening er to forskellige ting.

Desuden skal vi igen gøre opmærksom på at Skat selv har hjulpet [person1] efter telefonisk henvendelse med at indberette hans 2015 og 2016 selvangivelser, hvor de også har indberettes hans løn med fuld lempelse for begge af årene.

[person1] er tidligere blevet lignet (han mener i 2011) med samme forhold (samme skibe og samme arbejdsgiver) og dette skulle være godkendt af Skat. Så Skat har tidligere kigget på hans sager og givet ham ret med fuld lempelse efter Ligningslovens§ 33A, stk. 1 for de samme forhold.

Vi mener stadigvæk at årsopgørelserne for 2015, 2016 og 2017 skal lempes efter Ligningslovens § 33A, stk. 1. (fuld lempelse) grundet tidligere indsendte oplysninger og ovenstående.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren var i indkomstårene 2015-2017 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Løn er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c.

Det følger af lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A, stk. 1, at har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el. lign af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst.

Det følger af ligningslovens § 33 A, stk. 3, at såfremt en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, har tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Klagerens indkomst er optjent ved arbejde ombord på skibsfartøj tilhørende [virksomhed4] Ltd, som anses for at være et amerikansk foretagende.

Der er lagt vægt på, at klageren har været ansat i samme virksomhed siden 1987, som er registreret i USA, at ansættelseskontrakten fra 1987 er indgået med Chevron (USA), og at det er Chevron (USA), som har instruktions- og afskedigelsesbeføjelsen.

Derfor anses USA som kildeland og Danmark som bopælsland ved fordelingen af beskatningsretten.

Det er således dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater, der finder anvendelse på indkomsten fra [virksomhed4] Ltd

Det fremgår af artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at vederlag, som er oppebåret for personligt arbejde som medlem af den faste besætning på et skib, der anvendes i international trafik, kun kan beskattes i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende.

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra d), betyder udtrykket ”international trafik” enhver transport med skib, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat.

Af kommentarerne til artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fremgår det, at bestemmelsen adskiller sig fra OECD-modeloverenskomsten. Herefter har Danmark udelukkende beskatningsretten til bl.a. herboende SAS-besætningsmedlemmers løn. Af den grund er det kun Danmark, der kan beskatte klagerens indkomst.

Retten bemærker, at det af eksemplet i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 5.2.9 fremgår, at hvor søfolk, som arbejder om bord på fartøjer, som benyttes af et dansk rederi, og hvor Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til sømandens indkomst, vil sømanden være berettiget til fuldt nedslag på den del af lønindkomsten, som er optjent for arbejde udført ombord på fartøjet i internationalt farvand eller i en fremmed ikke-aftalestats farvand eller havn.

Eksemplet beskriver, at arbejde udført om bord på fartøjer i internationalt farvand derfor alene vil udløse fuldt nedslag for søfolk, som benyttes af et dansk rederi.

Da klageren har arbejdet i international trafik og på et amerikansk skibsfartøj, har Danmark herefter som bopælsland beskatningsretten til indkomsten fra USA, og klageren er derfor kun berettiget til halv lempelse af indkomsten fra forudsat de øvrige betingelser i ligningslovens § 33A er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.