Kendelse af 20-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-01-2023

Journalnr. 19-0040694

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Forhøjelse af overskud af

virksomhed

160.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS

Nej

Ja

Ja

Udlodninger fra [virksomhed1] IVS

-

-

Hjemvisning

Indkomståret 2016

Forhøjelse af overskud af

virksomhed

160.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS

Nej

Ja

Ja

Udlodninger fra [virksomhed1] IVS

-

-

Hjemvisning

Indkomståret 2017

Forhøjelse af overskud af

virksomhed

28.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS

Nej

Ja

Ja

Udlodninger fra [virksomhed1] IVS

-

-

Hjemvisning

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 17. august 2014 iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...1]. Klageren var fra stiftelsen til den 11. august 2017 registreret som direktør i selskabet. Selskabet var registreret under branchekode 999999 Uoplyst. Selskabets formål er at udøve virksomhed med handel af brugte varebiler, lastbiler, busser og entreprenørmateriale, med aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev den 15. september 2017 tvangsopløst efter anmodning, jf. selskabslovens § 225.

Selskabet har ikke været momsregistreret og det har ikke indsendt årsregnskaber.

Klageren har ikke selvangivet indtægter til Danmark i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger vedrørende indsætninger på klagerens konto.

Skattestyrelsen har bedt klageren om dokumentation og nærmere redegørelse vedrørende disse indsætninger samt klagerens aktiviteter i Danmark. Desuden har Skattestyrelsen bedt om klagerens bankkontoudtog fra [finans1], kontonummer [...56].

Klageren har efterfølgende telefonisk oplyst til Skattestyrelsen, at han ikke kan skaffe bankkontoudskrifterne og det aftales, at Skattestyrelsen skal indhente disse.

Skattestyrelsen har herefter indhentet kontoudtog fra [finans1] vedrørende klagerens kontonummer [...56] for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

Klageren har informeret Skattestyrelsen om, at der ikke vil blive fremsendt en opgørelse over resultaterne af klagerens virksomhed for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Klageren har i den forbindelse oplyst om samhandel med virksomheden [virksomhed2] A/S.

Skattestyrelsen har herefter indhentet samhandelsoplysninger fra [virksomhed2] A/S. Materialet består af fakturaer udstedt af [virksomhed1] IVS til [virksomhed2] A/S og af [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] IVS.

Skattestyrelsen har på baggrund af disse samhandelsoplysninger udarbejdet en oversigt, der viser, at der er udstedt i alt 29 fakturaer af [virksomhed1] IVS til [virksomhed2] A/S. Oversigten udgør bilag B til Skattestyrelsens afgørelse og indeholder følgende opgørelse:

17 fakturaer fra 2015 på sammenlagt 398.115 kr. inklusive moms.
9 fakturaer fra 2016 på sammenlagt 345.925 kr. inklusive moms.
3 fakturaer fra 2017 på sammenlagt 54.125 kr. inklusive moms.

Fakturaerne er påført følgende oplysninger:

Selskabets adresse i Danmark
Selskabets CVR-nr.
Klagerens private mailadresse
Klagerens private kontonummer i [finans1]

Der foreligger desuden 25 fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] IVS dateret i perioden 13. januar 2015 til 20. oktober 2017.

Klageren har i mail af 28. oktober 2018 til Skattestyrelsen indsendt følgende materiale:

Oversigt over udgifter. Denne oversigt indeholder klagerens opgørelse af vareforbrug og øvrige driftsomkostninger for 2015 og 2016. Klageren har for indkomståret 2015 opgjort driftsomkostninger for 489.921,83 kr. inklusive moms plus 30.000 kr. til transport til og fra Spanien samt ophold i Danmark. Klageren har for indkomståret 2016 opgjort driftsomkostninger for 544.884,50 kr. inklusive moms plus 35.000 kr. til transport til og fra Spanien samt ophold i Danmark Klageren har opgjort samlede driftsomkostninger for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 til i alt 1.111.751,40 kr. (Oversigten udgør bilag E til Skattestyrelsens afgørelse.)
Købsfakturaer fra [virksomhed2] A/S.
Kontoudtog fra [virksomhed3].
Kontoudtog fra [virksomhed4].

Bilag F til Skattestyrelsens afgørelse indeholder en opgørelse af varekøb hos henholdsvis [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har anført i opgørelsen, at købene hos [virksomhed2] A/S er dokumenteret gennem fakturaer, mens købene hos [virksomhed3] og [virksomhed4] er opgjort ud fra de modtagne kontoudtog. Skattestyrelsen har desuden anført at alle køb anses at være betalt kontant. Skattestyrelsen har opgjort udgifterne til varekøb således:

2015, i alt 187.733,39 kr. inklusive moms.
2016, i alt 179.286,22 kr. inklusive moms.
2017, i alt 14.607,08 kr. inklusive moms.

Skattestyrelsen har på baggrund af de indhentede kontoudtog for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016 udarbejdet en opgørelse over indsætninger på klagerens private bankkonto nummer [...56], som Skattestyrelsen har fundet at udgøre omsætning i virksomhed. Opgørelsen udgør bilag A til Skattestyrelsens afgørelse og indeholder følgende:

Indsætninger i 2015 i alt: 500.151 kr.
Indsætninger i 2016 i alt: 531.068 kr.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt følgende:

Kontoudtog fra udlejeren af selskabets lokaler i [by1], [virksomhed5] ApS, der viser samlede udgifter til husleje på 120.829,63 kr. fordelt på 38.470 kr. i 2015, 45.786,63 kr. i 2016 og 36.573 kr. i 2017.
Fakturaoversigt fra [virksomhed6] vedrørende udgifter til telefon og internet
Faktura på køb af Toyota Picnic. Bilen er ikke omregistreret til klageren.
Faktura på køb af VW Transporter Pickup 2,5 TDI fra [virksomhed7]
Fakturaer på køb af dæk fra [virksomhed7]
Fakturaer på salg og køb af Iveco ladvogn
Anmeldelseskvittering i forbindelse med tyveri af VW Touran
Faktura på køb af Fiat 500, registreringsnummer [reg.nr.1]
Oversigt over rejser mellem Spanien og Danmark/Norge. Denne oversigt består af håndskrevne opgørelser over udgifter til flyrejser samt antal dage klageren har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Norge, en transaktionsliste fra [virksomhed8] samt en række boardingpas udstedt af [virksomhed8]. Klageren har i opgørelsen opgjort udgifter til rejse og ophold for 69.965 kr. for 2015, 156.853 kr. i 2016 og 74.907 kr. i 2017. Sammenlagt 301.725 kr.

Skatteankestyrelsen har sammenholdt Skattestyrelsens bilag A og B til afgørelsen. Skatteankestyrelsen har i den forbindelse konstateret, at der i bilag B er medtaget 5 fakturaer fra [virksomhed1] IVS til [virksomhed2] A/S, hvor fakturabeløbet ses at medgå i bilag A vedrørende opgørelsen over indsætninger på klagerens private bankkonto. Det drejer sig om følgende fakturaer:

Faktura 2015-005 udstedt den 26. marts 2015 og betalt den 13. april 2015 på 12.500 kr. inklusive moms.
Faktura 2015-006 udstedt den 12. april 2015 og betalt den 7. maj 2015 på 31.250 kr. inklusive moms.
Faktura 2015-023 udstedt den 21. december 2015 og betalt den 12. januar 2016 på 37.500 kr. inklusive moms.
Faktura 2016-001 udstedt den 31. januar 2016 og betalt den 19. februar 2016 på 13.562,50 kr. inklusive moms.
Faktura 2016-007 udstedt den 6. juni 2016 og betalt den 9. juni 2016 på 31.250 kr. inklusive moms.

Det samlede beløb, som er medregnet i både Skattestyrelsens Bilag A og B udgør i alt 126.062,50 kr. inklusive moms, heraf 81.250 kr. i 2015 og 44.812,50 kr. i 2016.

Skatteankestyrelsen har i breve af 12. november 2021 og 1. december 2021 anmodet klageren om at fremsende yderligere dokumentation til klagesagen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 160.000 kr. for indkomståret 2015, 160.000 kr. for indkomståret 2016 og 28.000 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge statsskatteloven er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og det påhviler efter skattekontrolloven enhver at selvangive og dokumentere sine indtægts- og formueforhold. Ligeledes påhviler det efter momsloven virksomheder, der er momspligtige, at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af virksomhedens momstilsvar.

Det fastholdes, at du ikke har efterlevet gældende regler for udarbejdelse af årsregnskaber/selvangivelser og løbende bogføring samt indsendelse af regnskabsmaterialer efter skattekontrollovens § 1, § 3, stk. 1 og § 6.

Hverken du eller [virksomhed1] IVS har indsendt løbende momsangivelser i årene 2015, 2016 og 2017, selvom omsætningen har været over 50.000 kr. jævnfør momslovens § 47, § 48, § 56 og § 57.

Uanset, du har oprettet [virksomhed1] IVS, anses dine erhvervsmæssige aktiviteter at have foregået i personligt regi hos dig, da iværksætterselskabet ikke har været momsregistreret i hele perioden, ligesom der er anvendt din private bankkonto ifølge foreliggende fakturaer. Der har ikke været iagttaget de selskabsmæssige krav og regler jævnfør selskabsloven. Erhvervsstyrelsen har i henhold til selskabslovens § 225 iværksat tvangsafmeldelse af selskabet. Se vedlagte bilag C.

Du har i din indsigelse vedrørende vores skønnede omsætning alene kommenteret på nogle udlæg, en masse småbeløb som ikke skal beskattes, egne vekslede mønter og private salg af Lego Teknik sæt og modelbiler samt 3 stk. benævnte mystiske indsætninger. Vedrørende omsætningen foreligger der ikke nogle indtægtsbilag, ud over dem vi selv har skaffet fra [virksomhed2] - se opgørelse i vedlagte bilag B. Der er på dine bankkontoudskrifter nogle bankindsætninger, som vi har opgjort i vedlagte bilag A, hvortil der er anført dine bemærkninger til nogle af indsætningerne. Vedrørende udlæg for [virksomhed2] skal vi bemærke, at disse heller ikke er indarbejdet i vores opgørelse i vedlagte bilag B, men korrekt de står på opgørelsen over indsætninger på dine bankkontoudskrifter ifølge vedlagte bilag A. Flere indtægter fra [virksomhed2] kan ikke aflæses af dine bankkontoudskrifter, hvorfor en del af beløbene må være modtaget kontant, hvilket du også har oplyst pr. telefon. De mystiske beløb eller private salg er i øvrigt ikke dokumenteret via din indsigelse, ligesom beløb modtaget ved salg af Fiat 500 i oktober 2016 til venners datter heller ikke er dokumenteret som værende privat. Vi kan konstatere, at der både i år 2015 og 2016 mangler fakturanumre i hvert år. I år 2015 anses at mangle fakturanummer 1,2,8,9,16,17,19,20 og i år 2016 mangler nummer 5,8,10,11,12,13,14 og 15. Desuden kan der ved ophør af virksomhed i år 2017 have været biler, værktøj og andet der er afhændet ekstraordinært eller overgået til privat benyttelse.

Virksomhedens omsætning i årene 2015, 2016 og 2017 er således ikke dokumenteret på tilstrækkelig vis, ligesom mange af indsætningerne ikke er dokumenteret vedrørende private ikke erhvervsmæssige transaktioner. Derudover er der ikke kommenteret eller dokumenteret mere på vores tidligere skønnede årlige omsætninger for år 2015, 2016 og 2017.

Vedrørende de anførte og delvis dokumenterede udgifter skal vi bemærke, at der vedrørende din samhandel med [virksomhed2] (se bilag B) typisk har været tale om indtægter fra provisioner eller direkte timeforbrug/kørselsopgaver. Der er dog 2 salg af kærre, salg af 1 stk. Iveco ladvogn og 18 dæk. Det er vores vurdering at de erhvervsmæssige udgifter ved provisioner/timeforbrug må have været af mindre karakter. Hovedparten af de anførte udgifter i bilag E, er udokumenterede udgifter men vedrørende husleje er det korrekt, at nogle huslejebetalinger kan aflæses af de modtagne bankkontoudskrifter. Vedrørende opholdsudgifter i Danmark og hvor ofte du har været i Danmark vides ikke. Vi skal bemærke, at du i et vist udokumenteret omfang kan have haft udgifter af en sådan karakter. Vedrørende det anførte omkring VW Touran - købt for 25.000 kr. - foreligger der ikke dokumentation for købesum og politianmeldelse om stjålet bil, ligesom vi kan se, at bilen ikke ses at have været indregistreret hos hverken IVS'et eller dig.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter der er anvendt til at sikre, erhverv og vedligeholde årets indkomst kan fratrækkes, men det følger også af gældende regler, at et fradrag kun kan foretages, såfremt der foreligger fyldestgørende dokumentation for udgiftens afholdelse. Momslovens § 37 og § 58 samt momsbekendtgørelsens § 82 foreskriver, at der skal foreligge en fyldestgørende faktura for, at der kan godkendes fradrag for købsmomsen/indgående afgift og analogt kan henvises til bogføringslovens § 9 vedrørende det skattemæssige. Endelig foreskriver ligningslovens § 8Y nærmere definerede regler, for at opnå skattemæssigt fradrag for køb af varer og ydelser over 10.000 kr., hvis betaling sker kontant. Hovedparten af dine dokumenterede varekøb i henhold til bilag F, ses at være foretaget kontant og flere køb er på over 10.000 kr., hvorfor disse køb efter ligningslovens § 8Y ikke kan fratrækkes.

Under hensyn til de foreliggende oplysninger og bilag, er virksomhedens omsætning for årene 2015, 2016 og 2017 ikke dokumenteret tilstrækkeligt. Vi har ikke modtaget alle virksomhedens udstedte fakturaer. De i indsigelsen anførte private indsætninger, "mystiske tal" og salg af private formuegoder med videre, er ikke dokumenteret. Der foreligger ikke fyldestgørende fakturaer eller andet, der på betryggende vis kan dokumenterede virksomhedens samlede omsætning i omhandlede periode, ligesom de fysiske pengestrømme vedrørende handel med [virksomhed2] (se bilag B) heller ikke kan følges. Endvidere ses der ud fra de fakturaer vi har modtaget, at der mangler 8 stk. fakturanumre i år 2015 og 8 stk. fakturanumre i år 2016.

Da der ikke har været indsendt fyldestgørende regnskaber og regnskabsbilag for år 2015, 2016 og 2017, ligesom indtægter/udgifter, pengestrømme med videre ikke er dokumenteret på tilstrækkelig vis, fastholdes det, at dine skatte- og momsmæssige resultater af selvstændig virksomhed i Danmark for årene 2015, 2016 og 2017, skal ansættes skønsmæssig efter skattekontrollovens § 6, stk. 6 jævnfør § 5, stk. 3 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der kan også henvises til SKM2002.100.HR.

Efter modtagelse af din indsigelse og ud fra de på sagen foreliggende oplysninger ansættes resultat af selvstændig virksomhed for år 2015, 2016 og 2017, skønsmæssigt under henvisning til statsskattelovens § 4 og § 6, skattekontrollovens § 3, § 5 stk. 3 og § 6, momslovens § 4, momslovens § 37 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2 til følgende:

År 2015

År 2016

År 2017

(ophørt juni)

Resultat af virksomhed

Resultat af virksomhed

Resultat af virksomhed

Omsætning- skønnet

550.000

600.000

75.000

Vareforbrug/omkostninger – skønnet 50-67 %

-350.000

-400.000

-40.000

Resultat

200.000

200.000

35.000

Beregnet momstilsvar 20 %

-40.000

-40.000

-7.000

Skønnet skattemæssigt resultat

160.000

160.000

28.000

Skønnet momstilsvar

40.000

40.000

7.000

Momstilsvaret deles på

4 momskvartaler

4 momskvartaler

2 momskvartaler

Der er ved udøvelse af den skønnede omsætning henset til alle de foreliggende oplysninger, herunder foreliggende fakturaer fra [virksomhed2] (bilag A), hvoraf der alene fremgår salg inkl moms med 398.115 kr. i 2016, 345.925 kr. i 2017 og 54.125 kr. i kort periode 2017. Endelig kan der af bankindsætningerne (bilagB) konstateres indsætninger, der henviser direkte til fakturanummer/salg.

Derfor skønner vi den samlede omsætningen for både år 2015 og 2016, til at udgør over 600.000 kr. årligt. Dertil kommer eventuelt kontant. Dette uanset, de i din indsigelse anførte forhold til omsætningen som ikke er dokumenteret. Der har således ikke været forelagt alle udstedte fakturaer fra virksomheden, da du som følge af alt regnskabsmaterialer er smidt væk ikke kan genfremskaffe disse.
Ud fra en samlet vurdering, fastholder vi den årlige omsætning skønnet uændret til beløb på henholdsvis 550.000 kr., 600.000 kr. og 75.000 kr.

Ud fra de modtagne oplysninger vi har modtaget, så anerkender vi, at der i et vist omfang har været afholdt fradragsberettigede udgifter. Der er ved udøvelse af skønnet for varekøb/omkostninger i relation til virksomheden, godkendt yderligere skønsmæssige udgifter/omkostninger ud fra de modtagne oplysninger, hvor du har sandsynliggjort en del udgifter og i et delvist omfang også dokumenteret nogle udgifter/omkostninger. Der er således i år 2015 godkendt fradrag på 350.000 kr. og i år 2016 fradrag på 400.000 kr. og i 2017 et fradrag på 40.000 kr. Disse fradrag svarer til skønsmæssige fradrag på mellem 53-67 % pr. år (se foranstående opstilling) af den skønnede omsætning. Virksomhedens dækningsbidrag/resultat ligger derefter på henholdsvis 36 %, 36 % og 50 %. Der er ved udøvelse af skønnet over udgifter/omkostninger henset til de modtagne oplysninger i din indsigelse, hvortil skal oplyses, at flere udgiftsposter er udokumenterede, og at et kontoudtog ikke kan godkendes som et købsbilag, ligesom du ikke anses at have været opmærksom på ligningslovens § 8Y vedrørende flere kontante varekøb hos flere leverandører.

Der er ved udøvelse af de skønnede virksomhedsresultater også henset til, at virksomheden har været aktiv i flere år.

Det skattepligtige overskud af selvstændig virksomhed ansættes derfor skønsmæssigt til 160.000 kr. for år 2015, 160.000 kr. for år 2016 og 28.000 kr. for år 2017 jævnfør statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3. Idet du ikke tidligere har selvangivet noget forhøjes dine indkomster med de anførte beløb.

Momstilsvaret ansættes skønsmæssigt til 40.000 kr. for år 2015, 40.000 kr. for år 2016 og 7.000 kr. for år 2017 jævnfør opkrævningslovens § 5, stk. 2. Idet du ikke tidligere har angivet moms, forhøjes momstilsvaret med de anførte beløb. Det er ikke muligt at opdele momstilsvaret i kvartalsangivelser, hvorfor det opgjorte momstilsvar fordeles ligeligt mellem kvartalsangivelserne pr. år.

Der er for årene 2015 og 2016 indberettet renteudgifter fra din bank på henholdsvis 10 kr. og 3 kr. Der godkendes jævnfør ligningslovens § 5 fradrag for renteudgifter vedrørende din virksomhed med 10 kr. i år 2015 og 3 kr. i år 2016. Disse godkendes fratrukket som renteudgifter i virksomhed.

Der er ved udøvelse af skønnet ikke henset til dit privatforbrug, da der ikke anses at foreligge tilstrækkelige oplysninger herom. Dertil skal også anføres, at du i perioden ikke har været tilmeldt adresse i Danmark og været registreret som fuld skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens skattepligt til Danmark:

”(...)

Du har under hensyn til det anførte under punkt 1 drevet virksomhed med fast driftssted i Danmark i perioden 1. januar 2015 indtil medio år 2017. Du har oplyst virksomheds aktiviteten var ophørt medio år 2017. Ifølge indsendte bilag (se bilag F) har der dog været et køb den 29. oktober 2017, men det vides ikke hvad der er købt.

Du har pr. telefon den 7. august 2018 oplyst, at du var flyttet til Sverige i år 2010, men i juli måned 2014 flyttede du til Spanien i en lejet møbleret lejlighed. Du var i juli/august måned 2017 blevet fast tilmeldt det Spanske skattesystem.

Under hensyn til de modtagne oplysninger fastholdes, at resultatet af din virksomhed, er begrænset skattepligtig uden personfradrag til Danmark i alle årene jævnfør kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 og personskattelovens § 10, stk. 5.

For år 2017 er du ligeledes begrænset skattepligtig til Danmark af din pension fra Danmark jævnfør kildeskattelovens § 2, stk. 1.

Det kan ud fra det foreliggende ikke afgøres, hvorvidt du er eventuel er fuld skattepligtig til Danmark, da du dels ikke har anmodet herom tidligere, ligesom vi ikke nøjagtigt kan opgøre antal opholdsdage i Danmark i omhandlede år. Desuden er det ikke oplyst om der er eventuelle andre indtægter fra andre lande, hvorfor vi ikke kan opgøre din samlede globalindkomst i omhandlede år, og eventuelt nedslag for betalt skat til andre lande (dobbelt beskatning).

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Det kan tilføjes, at der ikke foreligger inhabilitet af sagsbehandler, hvilket også er afvist i [person1]s klage over sagsbehandler til bl.a Skatteministeren og Skattestyrelsen.

Der foreligger stadig ikke fyldestgørende udarbejdede årsregnskaber, der er dokumenteret med indtægts- og udgiftsbilag for 2015, 2016 og 2017.

Vedrørende rejseudgifterne i [person1]s mail af 30 april 2019 - kan anføres, at flyudgifterne ikke er dokumenteret samt grundlaget for beregning afrejsefradrag. Taksten på 712 kr. pr. dag til kost/logi er for år 2018 som jævnfør ligningslovens regler justeres med nye satser hvert år. [person1] har tidligere i sin klage til Skattestyrelsen anført, at der har været rejseudgifter/opholdsudgifter forbundet med indtægtserhvervelsen med skønnede beløb på henholdsvis 30.000 kr. og 35.000 kr. Forholdet har indgået i vores vurdering af skønnet mellem forslag og afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Jeg hverken kan eller vil acceptere denne afgørelse, og i mine øjne er det rystende at en skatte medarbejder vender og fordrejer sandheden, og direkte sidder og opdigter løgne historier.

Denne medarbejder i Skat [person2] kommer med udtalelser om at jeg selv har oplyst at firmaet [virksomhed1] IVS ikke har været momsregistreret i hele perioden fra august 2014 til marts 2017, det er direkte løgn og det kan bevises ud fra købs fakturaer, oprettelse af reservedels kontoer, oprettelsen af tlf/internet, køb af bombrikke til kørsel i Norge, oprettelse på auktions sider i hele Europa, alle disse oprettelser kræver et godkendt dansk moms nr, samtidigt har de forhandlere jeg har bøbt hos i Danmark også tjekket [virksomhed1] IVS moms nr. hver eneste gang, for ellers sælger de intet til mig.

Så til orientering er alt hvad der er foregået i perioden august 2014 og til og med marts 2017 foregået i firmaet [virksomhed1] IVS, [adresse1], [by1] Danmark, Cvr. Nr. [...1].

Her får i hele opstarts historien:

Jeg flyttede fra Sverige til Spanien og ville oprette et firma i Danmark for at tjene lidt ekstra til at jeg gik på pension, så jeg besluttede mig for at oprette et IVS, det gjorde jeg så i juli 2014, og der kom papirer på at det var OK i august 2014, men da jeg bor i Spanien er jeg jo ikke i Danmark hver dag, så en dag da jeg er i Danmark kører jeg til Skat i [by2] for at købe faste prøveskilte, det er nødvendigt for at handle brugte køretøjer, for ellers er man afhængig af at køre til Skat i [by2] hvergang og stå i kø for at få et sæt løse prøveskilte som det hedder, de oplyser mig om at branchen på mit registrerings bevis er rigtig men koden er forkert, så jeg kører tilbage til [by1] og ringer til Erhvervs- og selskabs styrelsen, de vil kigge på det og sende et nyt, der går der efter nogle måneder og så ligger der et nyt, så en dag hvor jeg skulle til Skat i [by2] tager jeg det med, men igen samme resultat, forkert kode, (ingen vil fortælle mig hvad koden skal være) jeg bliver stik tosset over at jeg skal spilde min korte tid når jeg er i Danmark med ingen ting, så på et tidspunkt når jeg har tid, ringer jeg igen til Erhvervs- og selskabs styrelsen, og skælder dem huden fuld, de lover så guld og grønne skove, og

de lover at sende mig et korrekt registrerings bevis, efter nogle måneder kommer det tredje og da er vi sidst i 2015, men det er også med forkert kode, så da opgiver jeg at gøre mere for at få et korrekt, så jeg må klare mig uden, kan og vil ikke bruge mere tid på en offentlig myndighed.

I efteråret 2014 vil jeg have et nyt Nem Id, da det jeg fik da jeg boede i Sverige var blevet væk, så jeg kører i borgerservice i [by1], de vil ikke udstede et nyt, det skal min bank bestille, så en dag da jeg er i Danmark kører jeg ind i min bank, de fortæller mig at det er borgerservice der skal udstede det, så en dag hvor jeg så er i Danmark igen, kører jeg til borgerservice i [by1], damen ved skranken bliver sur og vrissen, det er og bliver din bank der skal bestille et nyt Nem Id, OK tænker jeg så jeg prøver næste gang jeg er hjemme og har tid til at køre til [by3], da jeg kommer ind i banken og spørger efter om de vil bestille et nyt, siger hun det kan vi ikke, jeg forklarer hende hvad der er foregået, hvorved hun beklager meget at jeg har spildt min tid på det, men at det er og bliver borger service der skal bestille et nyt.

Da jeg i mellemtiden skal indberette moms kontakter jeg Skat og spørger hvad jeg skal gøre, du skal gå ind på Skats hjemmeside og logge ind med dit Nem Id ???, så siger jeg til den dame jeg taler i tlf. med, at det var jo lige det jeg sagde, jeg har ikke noget Nem Id, det må du undskylde siger hun så, så ved jeg ikke hvad du skal gøre, hun stiller mig så videre, men ingen kommer til telefonen den næste time, så det opgav jeg, senere prøver jeg igen at ringe op 4 - 5 gange med mellem rum i 6 - 8 måneder og spørge, jeg bliver stillet videre, de fleste gange uden at nogen svarer og er der endelig en der svarer er det den forkerte, så opgav jeg, så må de vente til de selv kontakter mig, hvilket de aldrig har gjort, jeg har også prøvet at spørge en dag jeg var i [by2] på Skat, men de kunne ikke hjælpe mig, da jeg skulle have bestilt tid i forvejen, det er jo lidt svært når jeg bor i Spanien, og ikke altid ved hvornår jeg tager til Danmark, og det samme er det med at få et blåt syge sikrings kort, den dag i dag februar 2019, har jeg hverken Nem Id eller et blåt syge sikrings kort.

Det der undrer mig aller mest er at jeg ikke på et eneste tidspunkt er blevet kontaktet af Skat fra firmaet [virksomhed1] IVS blev oprettet og til jeg selv i foråret 2017 lavede en opgørelse over hvad der var sket i firmaet [virksomhed1] IVS både med moms og med omsætning m.m., det blev gjort op totalt, og sendt på papir til Skat i [by4], og så vidt jeg husker skulle jeg betale skat af ca. 8.000 kr.og have ca. 4.300 kr.tilbage i moms, og grunden til at jeg gjorde det var at så havde Skat fået alle papirer, samtidigt sendte jeg et firma ophør til Erhvervs- og selskabs styrelsen, så der ikke var noget at komme efter, da jeg jo var blevet pensionist.

Efter et stykke tid blev jeg kontaktet af Skat for første gang i 2 3/4 år, at firmaet [virksomhed1] IVS IVS ville blive tvangs opløst, da der ikke var nogen aktivitet, det er da noget vrøvl sagde jeg, jeg har jo sendt en skriftlig opgørelse over moms og indtægt, og en skrivelse til erhvervs- og selskabs styrelsen om ophør af mit firma [virksomhed1] IVS, nå sagde hun så, men det noterer jeg, og så kan jeg ikke huske om vi aftalte i tlf eller at jeg skulle skrive et brev, men hun sagde at det var OK, og at der så ikke skete mere i den sag, det fik jeg bekræftet igen, og sagde jeg Tak og at alt var OK.

Da jeg så efterfølgende flytter permanent til Spanien i august 2017, og rydder alt hvad jeg har i Danmark, smed jeg så alt ud hvad jeg ikke skulle have med, for hvor skulle jeg ellers opbevare det, jeg har ingen steder og har ikke råd til at betale opbevaring, og jo det er jo min fejl, men jeg havde jo ikke regnet med at der skete mere i denne sag da jeg har gjort hvad jeg kunne. Så en dag bliver jeg kontaktet af en dame jeg kan ikke huske om det var pr. brev eller tlf, at nu vil de se mine papirer, så siger jeg at det kan jeg ikke forstå, da jeg jo havde en aftale med den anden dame, nå siger hun, du får en anden sagsbehandler som hedder [person2], nå OK tænker jeg, men det viser sig at jeg er blevet anmeldt af en der hedder [person3], fordi jeg skriver læserbreve i [avis1], og han skrev på nettet at jeg var svindler m.m., og at jeg ikke var moms registreret, men da var firmaet afmeldt, så jeg har jo ikke gjort noget forkert, om ham anmelderen har bestukket [person2] for at optage sagen kan jeg jo ikke bevise, det er kun hvad jeg tænker, for hvorfor jagter man en person der er pensionist og som intet skylder til det offentlige ?.

Det der ryster mig mest i denne sag, det er at Skats medarbejder [person2] fremturer på tryk med den ene løgn efter den anden, han nægter også at jeg har betalt husleje i den periode, det er direkte løgn, der står ingen steder skrevet at alt skal betales over bank.

Han påstår også at den VW Touran som jeg fik stjålet, at der ikke ligger nogen politianmeldelse på det, det gør der, men han har ikke bedt om at få den, han påstår også at den skal have været registreret i mit eller [virksomhed1] IVS navn, hvis det tab skal kunne fratrækkes, hvad er det for noget vrøvl, når man handler biler står der jo ingen steder skrevet at de skal indregistreres. Det samme gælder den Toyota Picnic som jeg købte af [virksomhed2] A/S, den har været registreret hos mig men blev solgt til [virksomhed2] A/S, og [virksomhed1] IVS købte den tilbage.

Det samme gælder reservedels køb, han nægter de bilag der er, og tager kun de bilag med der passer i hans opgørelse, hvilket jeg synes er noget svineri, det beløb der er på 25.000 kr.er en Fiat 500 som jeg købte til en af mine venners døtre, da de ikke ville sælge den til private, kun til folk og firmaer med CVR nr, så igen er hans påstand skudt ned.

Og det samme gælder mine rejser frem og tilbage, jeg kan desværre ikke med sende disse bilag, da jeg venter på svar fra [virksomhed8], jeg håber det er OK, da jeg ikke har kunnet nå det, har ligget syg længe.

Jeg håber det er OK at jeg i den kommende uge fremser de bilag jeg vil påberåbe mig, desværre har jeg ikke den opgørelse jeg sendte til Skat i [by4], det vil gøre det lettere for mig hvis der var en mail adresse som jeg kunne sende alle bilag til.

Men som skrevet er ALT hvad der er foregået i [virksomhed1] IVS handlet gennem Cvr. Nr. alt hvad der er flyttet rundt af penge er foregået igennem bank, jeg ved godt at jeg har brugt min konto i [finans1] A/S men der er kun meget få private bevægelser på den i den periode fra 08-2014 til 30-04- 2017, da jeg jo har boet i Spanien i den periode og har min konto hernede, samtidigt kan jeg fortælle at jeg på grund af alle de problemer med registrering og Nem Id i Danmark mistede næsten alt hvad jeg havde af penge da jeg flyttede fra Sverige til Spanien, nogle af de biler jeg har solgt blev ribbet totalt, da de stod og ventede på at jeg fik penge til at gøre dem færdige

(...)”

Klageren er under klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen den 17. marts 2019 fremsendt følgende:

”(...)

Lidt om det firma jeg startede den 17 august 2014 og årsagen til det

Jeg [person1] Cpr. Nr.[...] boede i Sverige og besluttede mig at flytte til Spanien (af helbreds mæssige årsager) samtidigt ville jeg starte et IVS og sælge biler i ca. 3 år til jeg skulle på pension, så jeg oprettede dette firma [virksomhed1] IVS på nettet og lejede et kontor lokale i [by1] på adressen [adresse1], [by1] med 2.000 kr.i startkapital, der gik nogle måneder da der var nogle oplysninger som erhvervs- og selskabs styrelsen manglede, langt om længe fik jeget registrerings bevismed mit Cvr. Nr. så en dag da jeg var i Danmark kørte jeg ind til Skat i [by2] og ville køber mig et par fasteprøveskilte, så jeg ikke skulle køre til [by2] hvergang jeg skulle flytte en bil.

Da jeg kom til [by2] på Skat og endelig kom til efter at have ventet i rum tid, fik jeg at vide at min branche var rigtig men forkert kode, dette gentager sig 3 gange og alle 3 gange med forkert kode, så opgav jeg, man kan ikke trænge igennem.

Da jeg så skulle indberette moms undrede jeg mig over at jeg ikke fik et brev eller en rykker, så jeg kontaktede Skat og de sagde jeg skulle bruge min Nem-Id, det har jeg ikkesvarede jeg og den venlige dame sagde jeg skulle gå på borgerservice og få en ny, så startede endnu et nyt mareridt, de ville ikke give mig et nyt, det skufle jeg have i min bank, så en dag jeg var i Danmark igen kørte Jeg i min bank ([finans1] A/S A/S} de fortalte mig at jeg skulle i borgerservice, dette vanvid prøvede jeg 4 gange, så opgav jeg det, det er jo begrænset med tid jeg har når jeg [virksomhed1] IVS var momsregistret og selv i sommeren 2016 da jeg skiftede til [virksomhed6] Erhverv tjekkede de firmaets Cvr. Nr,.

Selvfølgelig min fejl at jeg har smidt alle bilag ud, og så beskyldte han mig for at bruge min egen bank konto som firma konto, det troede jeg godt jeg måtte i et IVS, så jo min fejl hvis det er forkert, men jeg kan jo intet gøre i dag, ud over det jeg har gjort.

Punkt 1:

[person2] beskylder mig for at have sagt gentagne gange at [virksomhed1] IVS ikke var momsregistreret og at det havde jeg sagt flere, direkte løgn og opdigt, jeg har talt med ham 3 gange, da han er umulig at ringe op, der er altid tlf. svarer på.

Og havde jeg kunnet fået et nyt Nem-Id så havde alt været OK. men selv den dag i dag, har jeg ikke noget Nem-Id ingen vil give mig det, det samme gælder et blåt syge sikrings bevis det har jeg heller ikke.

Punkt 2:

[person2] vil heller ikke acceptere at da Jeg har udført en del opgaver for firmaet [virksomhed2] A/S i [by5], da har jeg flyttet biler og trailere m.m. og der har jeg mange gange selv lagt penge ud til det ene og andet og det vil han have at jeg skal betale skat af, det samme gælder småpenge, det har jeg altid samlet i en sparegris, og vekslet/indsat og det vil han også have jeg skal betale skat af, jeg har også for at overleve solgt alle mine Lego Teknik sæt, dem vil han også have skat af.

Punkt 3:

Han påstår også at den VW Touran jeg købte er fusk og plat, den blev stjålet fra pladsen nede i [by1] og der ligger en kopi af anmeldelsen. (den har jeg), og han påstår også at da den ikke har været registreret i firmaets navn så er det løgn, det skal den jo ikke være, så ville det blive dyrt for alle bilhandlere.

Punkt 4:

Han påstår også at det er løgn at jeg har købt dæk til disse biler, at jeg har fået dem malet, han påstår også at jeg ikke har betalt internet og telefon, han påstår også at jeg ikke har betalt husleje, da ikke alle betalinger er sket over nettet, jeg har fået kontoudtog m.m.

Punkt 5:

Da har jeg købt en Toyota Picnic tilbage fra firmaet [virksomhed2] A/S for 8.000 kr.momsfri, har tidligere haft den solgt til [virksomhed2] A/S, jeg køber den på den aftale at firmaet [virksomhed1] IVS betaler ejer afgift og forsikring så kan jeg køre i den til udløb, det er der fakturaer på, da påstår han også at den ikke kan fratrækkes da den ikke har været indregistret i [virksomhed1] IVS navn, noget vrøvl, efter følgende kom den til syn og jeg solgte den til [ø1] for enten 10.000 eller 10.800 kr.det kan jeg ikke huske.

Punkt 6:

Han påstår også at alle handler skal foretages digitalt og at alle handler over 10.000 kr.skal indberettes på en speciel indberetning, det har jeg aldrig hørt om, og der er jo også kun foretaget 2 handler nemlig en lveco fra Nordjylland og den famøse Touran, der blev stjålet.

Punkt 7:

I dette punkt beskylder han igen mig for at alt er foregået i mit personlige regi og ikke i [virksomhed1] IVS navn, jeg synes virkelig det er grove beskyldingen, det er jo direkte løgn, og at firmaet blev sat til tvangs opløsning forstår jeg ikke, da jeg selv har afmeldt det i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pr. brev.

Punkt 8.

Der fremturer han igen med en masse beskyldninger om faktura nr. m.m. der mangler, det vil jeg godt indrømme, men al handel for nær den Touran og Toyota er foregået over bank, og der kommer et køb af en Fiat 500 D til en af mine venners døtre, det påstår han også er plat, pigen ville godt selv have købt den, men firmaet ville ikke sælge til en uden Cvr. Nr. så ja firmaet [virksomhed1] IVS købte den og solgte den videre for samme beløb, det kan jeg ikke se at der er noget forkert i.

Punkt 9:

Der kommer de samme syge beskyldninger i gen som skrevet tidligere i forbindelse med min samhandel med firmaet [virksomhed2] at differencen på fakturaerne nok er blevet udbetalt kontant til mig, direkte løgn, alt er foregået over bank, der har selvfølgelig været modregninger, idet jeg har lavet for firmaet [virksomhed2] A/S og det som [virksomhed1] IVS har købt af dem, og igen kommer beskyldningen om den Touran.

Punkt 10:

Der kommer han også med løgnagtige beskyldninger om at flere af firmaets køb var over 10.000 kr.kontant, det er jo direkte løgn, der er kun den VW Touran, jeg synes det er grove beskyldninger af en offentlig ansat person, det er jo klare injurier mod både mig personligt, firmaet [virksomhed1] IVS og firmaet [virksomhed2] A/S, derfor sender jeg dette til disse aktører, jeg havde aldrig startet dette firmaer hvis jeg havde vidst jeg skulle udsættes for dette personlige angreb.

Punkt 11:

I punkt elleve kommer han igen med disse beskyldninger om kontante betalinger ???, det eneste der er solgt kontant det er den gamle Toyota Picnic, og hans fantasier om en kæmpe omsætning er direkte usandt, jeg har tværtimod måtte sælge både mit Lego Teknik og brugte de penge jeg havde med fra Sverige, trist for mig selv at jeg har mistet ALT, og i dag kun har min folkepension og tillæg at leve af, havde jeg boet i Danmark ville jeg have kostet det danske samfund mange penge i bolig støtte m.m., nu går det lige rundt hernede i Spanien.

Punkt 12:

Mine private rejseomkostninger må jo give mig et personligt skattefradrag, da jeg jo selv har betalt dem, og jeg har jo ikke fået en krone i løn i de 2 år og 8 måneder.

(...)”

I en mail af 31. marts 2019 har klageren sendt følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

Jeg kan desværre ikke skaffe mere materiale, da meget af det er fra

2015, mange har skiftet regnskabs system m.m., og da er det næsten umuligt af få kopier, det samme gælder i firmaets bank nemlig [finans1] A/S de kan kun gå 13 måneder tilbage, og set i lyset af at jeg havde en aftale med en unavngiven skatte medarbejder om at der ikke skete mere i denne sag, men OK min fejl at jeg smed alt ud da jeg flyttede permanent til Spanien, men altid nemt at være bag klog.

Det værste i denne sag er de beskyldninger om sorte penge, fusk med udbetalinger, beskyldninger om at jeg har lavet fiktive fakturaer i [virksomhed1] IVS´s navn, direkte løgn, havde jeg vidst dette havde jeg aldrig startet et firma, for det første starter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med over 3 gange at sende et forkert registrerings bevis med en forkert kode, for det andet har jeg ikke siden jeg boede i Sverige kunnet få et nyt Nem-id, og den dag i dag har jeg ikke Nem-id, ingen vil give mig et, det samme gælder det blå syge sikrings bevis, det kan jeg heller ikke få så hvis jeg som dansk statsborger er i Danmark og skal bruge medicin, skal jeg betale vagt lægen kontant 200 kr.for at få en recept til min medicin, uagtet at den danske stat behandler en masse udlændinge der ikke er danske statsborgere gratis.

Da jeg i foråret 2017 valgte at droppe mit firma og lukke det lavede jeg en skriftlig angivelse for 2014 - 2015 - 2016 og 2017 hvor alt blev gjort op, jeg prøvede at snakke med Skat på telefon men ingen kunne henvise mig hvor jeg skulle sende det til, og det havde jeg prøvet flere gange med moms angivelse, men du bliver stillet rundt til den bliver afbrudt, jeg sendte derefter min angivelse med post, kan bare ikke huske om det var til [by2] eller [by4], men den er sendt.

Jeg er også som skrevet tidligere rystet over at en skatte medarbejder [person2] direkte beskylder mig for gentagne gange at have fortalt ham at firmaet [virksomhed1] IVS ikke har været momsregistreret direkte løgn, han har påstået det en gang og det afviste jeg da de firmaet har handlet med hver eneste gang har tjekket om der var et gyldigt CVR-nr.. og det var der, også da jeg skiftede internet til [virksomhed6].

Havde jeg vidst at jeg skulle udsættes for denne i mine øjne svinske behandling havde jeg aldrig startet det firma, da jeg nu i bagklogskabens klare lys ser at jeg har miste alt hvad jeg havde med da jeg kom fra Sverige og alle pengene fra mine mange (59 stk) Lego teknik sæt det er mindst 250.000 Kr, det havde været bedre og ladet være.

Her er en opgørelse over de fakturaer m.m. jeg har fået fat i, så det der står i [person2]s redegørelse afviser jeg totalt, det er kun had, og jeg tror på han personligt kender [person3] som har politianmeldt mig for racisme og får at drive virksomhed med plat og svindel uden et moms nr, men på det tidspunkt var firmaet lukket, jeg havde selv sendt en opsigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så jo jeg tror de kender hinanden, men kan ikke bevise det desværre

Bilag 1 - 7.

Husleje kontoudtog så i kan se at jeg har betalt husleje fra den første dag til 6 måneder after jeg lukkede firmaet ned, jeg havde glemt opsigelses perioden, men alt er betalt selvom [person2] siger det er løgn.

Bilag 8 - 9.

Internet og telefon, jeg har ikke faktura på det fra før 4 md. 2016, se kontoudtog.

Bilag 10 - 11.

Køb af Toyota Picnic 2,2 Van, købt hos [virksomhed2] A/S, da påstår [person2] at den ikke kan fratrækkes da den ikke har været om registreret i [virksomhed1] IVS navn, det skal den heller ikke, for så lukkede alle bilforhandlere, hvis de skulle betale ejerafgift og forsikring på alle deres salgs biler, det er rigtigt at der ikke ligger nogen salgs faktura på den, jeg solgte den til en mand på [ø1] da jeg var færdig med at bruge den i Danmark og efter at jeg havde synet den, det kostede mig over 5.000 Kr at syne den og jeg solgte den for enten 10.000 eller 10.800 kan ikke huske det, og jo jeg fik lov af køber at køre i den til jeg var færdig mod at betale ejer afgift og forsikring.

Bilag 12 - 13.

Er en VW T5 pick up som jeg købte af [virksomhed7] i [by4], den blev sat i stand og nysynet og solgt til en kunde i Nordjylland.

Bilag 14 - 17.

Fakturaer fra [virksomhed7] på de dæk som [person2] påstår ikke findes, igen direkte løgn.

Bilag 18 - 23.

Salg af 1 stk. Iveco 35C13 til lokal kunde, bilen knækkede midt over og jeg tog den i bytte og solgte den til Export og solgte kunden en anden.

Bilag 24 - 27.

Kopi af anmeldelse på den VW Touran 2,0 TDI som blev stjålet, [person2] påstår det er løgn, men her er kopien, sælger prøver at fremskaffe fakturaen på den.

Bilag 28 - 30.

Her er faktura kopi på den Fiat 500 D jeg købte til min kammerats datter, den gik lige igennem, og grunden til at firmaet købte den var, at de ikke sælger til kunder uden CVR-nr...

Se forklaringer sammen med bilagene.

Jeg kan også afskrive på varelageret fra 2015 til 2016.

Tabet på den Iveco der knækkede midt over kan også fratrækkes.

Samtidigt vil jeg gøre opmærksom på at i [person2]s redegørelse er der ikke sat så meget som 1 krone til leje af klister mærke prøveskilte (grundet jeg ikke kunne få et korrekt registrerings bevis), der er heller ikke trukket nogle penge fra til brændstof, bro færger m.m.

Med hensyn til rejseudgifter er det jo mine personlige, dem er jeg ved at gøre op og dem skal jeg jo have et skattefradrag på, de har jo intet med firmaet [virksomhed1] IVS at gøre.

Så kort og godt jeg afviser den redegørelse han har lavet, den er usand og fuld af fejl og injurier.

Et andet spørgsmål hvorfor hørte firmaet intet fra Skat i de 2 år og 9 måneder ??? trods gentagne henvendelser fra min side ?.

(...)”

Klageren er i en mail til Skatteankestyrelsen af 30. november 2021 desuden fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Til info skal jeg oplyse at alt også bliver sendt til Folketingets Skatte udvalg og til Skatteminister Morten Bødskov.

Jeg ønsker en sagsbehandler.

Noget andet det er at intet af dette er til mig personligt men til mit tidligere firma [virksomhed1] IVS, Cvr. Nr [...1].

Jeg blev ringet op den 12 november og blev mere eller mindre svinet til at en person jeg ikke fik navnet på, vedkommende kommer efter 3 år og ca. 5 - 6 måneder og kræver yderligere dokumentation.

Torsdag den 26 november modtager jeg et brev der er dateret den 26 november hvor en [person4] kræver flere dokumenter til min sag ellers vil den blive behandlet på det de har nu, og de ting han kræver ekstra dokumentation for vil ikke blive medtaget, det er virkelig noget svineri, ingen kan på 5 dage skaffe det, og det vidste han godt.

Jeg har kontaktet disse firmaer og de stiller sig totalt uforstående overfor hvorfor de igen skal bruge tid på dette, det kunne de have gjort for 3 - 4 år siden, men som de siger Skat vil jo kun genere dig og os.

Med hensyn til min leje af kontor hos [virksomhed5] i [by1] kan i selv kontakte ham og få bekræftet at der er betalt husleje og at der intet skyldes, og han vil ikke gå videre ind i det, da det er hans kone [person5] der har stået for alt regnskab og hun ligger for døden meget kræftsyg, men det rager jo jer en høstblomst.

Med hensyn til [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] så har og kan de ikke på de 5 dage finde fakturakopier frem, det vil tage lang tid.

Med hensyn til udlæg for afhentning af biler kan i jo selv kontakte [virksomhed2], da de heller ikke har tid med så kort varsel.

Med hensyn til mit salg af mine personlige gaver, det kan jeg ikke se hvad rager jer, det er gaver jeg har fået mange år tilbage, og som jeg havde regnet med at skulle sælge til min pension, men det fik Skat ødelagt så jeg måtte sælge dem for at overleve.

Til jeres orientering bor jeg permanent i Spanien og har ikke mulighed for at komme til Danmark og besøge disse firmaer for at finde kopier, for der ligger også et varekøb hos [virksomhed9] i [by1], de vil ikke selv begynde at rode gamle mapper igennem.

Men jeg forstår det er helt bevidst at jeg skal "slagtest" jeg har aldrig skyldt 1 krone til det offentlige, og har aldrig fået en krone fra det offentlige, i de 63 år jeg har været på arbejdsmarkedet, jeg startede som 7 årig med at pakke dekorationsler, for at tjene penge, da vores forældre var fattige, og jeg er sluttet her i 2021, og så skal man udsættes for dette, men nogle skal i jo smadre det er det Skat magter, og et sted skal i jo hente penge når i forærer jeres arabiske venner 12,7 milliarder, bruger 3,6 milliarder på et ubrugeligt bolig skattesystem, har brugt masser af milliarder skattekroner på EFI som heller ikke kunne bruges, i forærer [person6] 8,8 millioner skattekroner, så jo lad os smadre nogle folkepensionister det kan vi klare.

Tag bare denne sag i de godt 4 år jeg havde firmaet [virksomhed1] IVS der har jeg mindst 25 gange ringet til Skat, siddet og ventet på at komme til, når der endelig var en der svarede så blev jeg stillet videre og i mange tilfælde blev samtalen afbrudt, og jeg er sikker på det var med vilje, da man jo skal indtaste sit CVR-nr.. da det vil "lette sagsbehandlingen" og det har man ikke gidet, kom man endelig igennem, blev der snerret hvorfor bruger du ikke dit Nem- id ???, det har jeg ikke haft i over 10 år og ingen vil hjælpe med det, så hvad skal man så gøre ??? jeg ved det ikke.

Det der undrer mig er jo også at jeg ikke i de 4 år jeg havde [virksomhed1] IVS ikke fik en eneste henvendelse fra Skat ? ikke et brev.

Da jeg blev pensionist i 2017, lavede jeg en komplet opgørelse over de godt 4 år og sendte den i papirform til Skat, efter et stykke tid ringede en flink dame "husker ikke navnet" og spurgte om jeg havde lukket firmaet, ja det har jeg og i har også fået en totalopgørelse, og ja det har vi og jeg spurgte så om der ville ske mere i den sag, det ville der ikke sagde hun, så da jeg flyttede permanent til Spanien og skulle rydde op i mine ting, smed jeg alt ud, da jeg ikke ville slæbe det med til Spanien, og det bliver min død, for nu bliver jeg straffet. Jeg fik jo så et chok nogle måneder senere efter at jeg havde skrevet et læser- brev, og var blevet anmeldt af en [...] [person3] for at være skat- te- og momssvindler, og blev kontaktet af en meget ubehagelig skattemedarbejder der hedder [person2] han har beskyldt både mig og de firmaer jeg har handlet med både det ene og andet uagtet at han intet vidste om papir arbejde, han kontaktede selv [virksomhed2] A/S om mine bilag, men han spurgte ikke ind til de bilag jeg havde fået fra [virksomhed2] A/S som var en væsentlig post og han kunne også have fået de få udlægsbilag hvis han ville, men de var jo også til min fordel, så det undlod han bevidst, og på grund af hans manglende kompetencer beskylder han firmaet [virksomhed2] A/S for at have udbetalt differencen på [virksomhed1] IVS fakturaer kontant, en grov beskyldning, da jeg aldrig har fået 1 krone kontant fra det firma, alt er bankoverført.

(...)”

Klageren har i mail af 2. januar 2022 besvaret Skatteankestyrelsens brev af 1. december 2021 således:

”(...)

Et svinsk overgreb på en uskyldig borger:

Så enkelt kan min sag beskrives, først bliver der rejst en sag på grund af en korrupt og løgnagtig skattemedarbejder der er i lommen på en [...] politiker, dette svin til [person2] har bevidst fjernet papirer m.m der er til min fordel, nægter at modtage relevante papirer, har beskyldt mig for det ene og andet, og nægter at ALT i denne sag drejer sig om et totalt svigt og et beskidt overgreb på en borger som ville have tjent lidt ekstra til sin pension, men det ødelagde Erhvervs- og selskabsstyrelsen, efterfølgende prøver svinet [person2] at påstå at det af mig oprettede selskab [virksomhed1] IVS ikke har eksisteret, direkte løgn og det ved svinet godt (CPR-nr. [...1]).

Det er dette firma og ikke mig personligt.

Jeg får langt om længe god taget en klage over dette svin til [person2] og får et brev og en opringning om at sagen ventes behandlet og afsluttet indenfor 38 md, da de måneder næsten er gået får jeg en meget ubehagelig opringning af yderligere et svin fra Skatteankestyrelsen, at de ikke kan acceptere kontoudtog og at f. eks min husleje for leje af kontor ikke må betales kontant men kun over bank, hvad fanden er det for noget svineri, hvorfor bad det beskidte løgnagtige svin til [person2] ikke om kopier af de fakturaer fra de firmaer for over 3 år siden ???, nej det var en bevidst handling, for så kunne jeg have fået dem, men de beskidte svin i Skatteankestyrelser venter bevidst til de ved at de forskellige firmaer har destrueret deres over 5 år gamle materiale, og alle de firmaer er dybt rystede over denne svinestreg, som er et bevidst overgreb mod en borger som intet skyldes den danske stat.

Men til jeres orientering, så hvis de kontoudtog ikke kan godkendes, så må jeg jo kunne hente alle de penge jeg har betalt disse firmaer i moms, og så må i jo angribe dem for momssvindel.

Til jeres orientering har jeg sendt dette svinske overgreb til Menneskerettigheds domstolen, og en ting mere sagen havner på et tidspunkt i en retssag, og der vil der blive ført vidner til fordel for mig, det her et atter et svinsk justitsmord på en uskyldig borger, som ikke har råd til advokater til 10.000 kr.i timen som Skat benytter for at smadre almindelige mennesker, men et sted skal de jo hente de milliarder som Skat har udbetalt 12,7 milliarder til deres arabiske venner til gengæld for guld og platin kort til højtstående skattefolk, som de kan bruge på deres ferier, jeg kan ikke bevise det, men når man hører hykleriet og de aftaler som Skat har lavet med deres kriminelle venner så skriger det til himlen, det samme gælder jo også de 8,8 millioner som Danmarks dummeste og kriminelle skattemedarbejdere udbetalte til [person6] ved en "såkaldt fejl" det ikke bare lugter det stinker.

Og endnu engang det rager ikke jer svin hvem jeg har solgt mine personlige gaver gennem 25 år til, det er mine private ting, som jeg blev tvunget til at sælge for at overleve, da jeg ikke kunne få et korrekt registreringsbevis med de rigtige koder på så jeg f.eks kunne få et sæt faste prøveskilte, men det var jo nok også med vilje, så jo Danmarks dummeste og løgnagtige medarbejdere samlet i Skat´s uduelige og kriminelle styrelser, og jo jeg har beviser så glæd i ulækre klamme svin.

Og hvem sidder i Skat i dag den 02-01-2022 og modtager denne mail ???, der er ikke nogen, det beviser bare hvad det er for idioter i beskæftiger, men tag dog det sidste fra de danske folkepensionister og del de penge ud til jeres arabiske venner, for satan må i have det dårligt.

(...)”

Klageren har i mail af 31. juli 2022 fremkommet med bemærkninger til sagsfremstillingen. Der er tale om en gentagelse af, hvad der tidligere er fremført samt en fastholdelse af anmodning om retsmøde.

Retsmøde

Der har den 13. december 2022 været afholdt retsmøde. Klageren og Skattestyrelsen fremkom på retsmødet med følgende bemærkninger:

”(...)

[person1] nedlagde påstand om, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed i iværksætterselskabet [virksomhed1] IVS, og at Skattestyrelsens forhøjelse af overskud af virksomhed og skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret nedsættes til 0 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren forklarede, at da han gik på pension, udarbejdede han en fuldstændig opgørelse over virksomheden, som blev indsendt til det daværende SKAT, og at han ved telefonisk henvendelse fra SKAT fik bekræftet, at opgørelsen var godkendt, og at han ikke skulle foretage sig yderligere.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fastholdes og tiltrådte i det hele Skatteankestyrelsens indstilling.

(..)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Skattekontrollovens § 3, stk. 1 beskriver, at erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og bestemmelsen skal sammenholdes med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. I skattekontrollovens § 3, stk. 4 står anført, at hvis der ikke er udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab med videre, finder reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse. Det vil sige en skønsmæssig opgørelse af skatteansættelsen.

Der står i skattekontrollovens § 6, stk. 1, at erhvervsdrivende har pligt til at indsende regnskabsmateriale med bilag. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 7, at undlader nogen at indsende regnskabsmateriale efter § 6, stk. 1 finder § 5, stk. 3 tilsvarende anvendelse.

Efter bogføringslovens § 10, stk. 1 påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år efter udløbet af det regnskabsår materialet vedrører.

Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 8 Y, stk. 1, at fradrag for driftsomkostninger er betinget af, at betaling sker via pengeinstitut eller betalingsinstitut, der identificerer betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen udgør højest 10.000 kr. inklusive moms. Det fremgår af 3. pkt., at løbende ydelser skal anses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker indenfor samme kalenderår.

Skattestyrelsen har med grundlag i bankkontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1] konstateret større indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har anset disse indtægter som omsætning i klagerens erhvervsmæssige virksomhed.

Skattestyrelsen har derudover indhentet samhandelsoplysninger fra klagerens vigtigste samhandelspartner [virksomhed2] A/S, hvoraf det fremgår, at klageren har udstedt 29 fakturaer til [virksomhed2] A/S. Fakturaerne er påført CVR-nr. for klagerens selskab, [virksomhed1] IVS, selskabets adresse og klagerens personlige kontonummer. Alle fakturaerne er påført moms.

Skattestyrelsen anser på den baggrund klagerens økonomiske aktiviteter for at være foregået i personligt regi uagtet, at klageren har stiftet [virksomhed1] IVS.

Ifølge klageren blev den erhvervsmæssige virksomhed drevet i selskabsform som et IVS. Klageren har dog ikke oprettet en selvstændig bankkonto til selskabet ligesom han ikke har foretaget daglig bogføring i selskabet eller udarbejdet regnskaber. De foreliggende banktransaktioner er derimod foretaget via klagerens private konto i [finans1].

Retten finder efter en samlet vurdering, at det er med urette, at Skattestyrelsen har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed.

De fremlagte bilag underbygger, at virksomheden i overensstemmelse med klagers forklaring blev udøvet i [virksomhed1] IVS. Det forhold, at selskabet har anvendt klagers personlige bankkonto, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse virksomheden for at være udøvet i personligt regi. Landsskatteretten finder det troværdigt, at et IVS ikke kunne opnå en erhvervskonto. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte klager af overskud af virksomhed. En eventuel beskatning af klager kan således alene ske af beløb, der må anses for udloddet fra [virksomhed1] IVS til klager. Sagen hjemvises til Skattestyrelsen til foretagelse af en eventuel beskatning i dette lys.