Kendelse af 26-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Faktiske oplysninger

Virksomheden er registreret under branchen ”Anden IT-service virksomhed”.

Sagen vedrører genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Virksomheden har til SKAT indsendt negative momsangivelser for perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. september 2014 og for perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015.

SKAT har på den baggrund indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale den 5. juli 2016 og har rykket for dette materiale den 29. juli 2016. Materialet blev ikke indsendt til SKAT, som på den baggrund udsendte forslag til afgørelse om ændring af afgiftstilsvaret den 22. august 2016.

Da virksomheden ikke reagerede på forslaget, udsendte SKAT en afgørelse stilet til virksomhedens adresse den 4. oktober 2016, hvori der ikke blev godkendt fradrag for købsmoms for 4. kvartal 2014 og 3. kvartal 2015 med henholdsvis 168.624 kr. og 29.518 kr.

Virksomheden har efterfølgende indberettet moms for perioden 1. oktober 2014 – 31. december 2014 med negativt tilsvar på 168.624 kr. SKAT modtog efterangivelsen den 14. juli 2017.

SKAT indkaldte den 17. juli 2017 dokumentation for det negative tilsvar, og SKAT rykkede for denne dokumentation den 4. august 2017, men modtog ikke oplysningerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 23. august 2017, og da virksomheden ikke reagerede på forslaget, udsendte SKAT en afgørelse til virksomhedens adresse den 19. september 2017, hvor ansættelsen af momstilsvaret blev stadfæstet. Virksomheden fik dermed ikke fradrag for købsmoms for perioden 1. oktober 2014 – 31. december 2014 med 168.624 kr.

SKAT modtog herefter den 8. juni 2018 en anmodning om at ændre momstilsvaret for 3. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016.

SKAT imødekom ændringen for den del af momstilsvaret, der var omfattet af den ordinære frist for genoptagelse, og som havde angivelsesfrist mindre end 3 år efter fristens udløb, dvs. moms for 2. - 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016.

Virksomheden skulle angive momsen for 1. kvartal 2015 senest den 1. juni 2015. Den ordinære frist for at ændre momsen for 1. kvartal 2015 var dermed den 1. juni 2018, mens fristen for at ændre momsen for 3. kvartal 2014 var den 1. december 2017. Anmodningen om genoptagelse er modtaget hos SKAT den 8. juni 2018, og den påklagede afgørelse om at nægte genoptagelse er sendt til virksomhedens repræsentant den 20. februar 2019.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at indehaveren har haft svært ved at svare på SKATs henvendelser, da han har været sygemeldt med stress igennem længere tid. Der er i den forbindelse fremlagt et journalnotat fra [hospitalet], hvor indehaveren var indlagt fra den 3. marts 2014 til den 4. marts 2014.

SKATs afgørelser af 4. oktober 2016 og 19. september 2017 er sendt til virksomhedens adresse, og SKAT har ikke i den forbindelse rettet henvendelse til virksomhedens revisor, selv om det er revisoren og ikke indehaveren, som har foretaget indberetninger af virksomhedens momstilsvar.

Virksomheden har opgjort momstilsvaret for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 således:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Skattestyrelsen har vedrørende de faktiske forhold om sagsforløbet blandt andet anført følgende:

”(...)

SKAT har den 4. oktober 2016 og 19. september 2017 truffet afgørelser om at ændre virksomhedens moms, hvilket skete i forlængelse af kontrol af nogle negative momsangivelser fra virksomheden for bl.a. perioden 3. kvartal 2014.

Ved afgørelsen af 4. oktober 2016 nedsatte SKAT købsmomsen for 3. kvartal 2014 fra 168.624 kr. til 0 kr. Ved afgørelsen af 19. september 2017 nedsatte SKAT købsmomsen for 4. kvartal 2014 med samme beløb. Det var efter det oplyste revisor, der – efter at SKAT havde truffet afgørelsen af 4. oktober 2016 – på ny angav beløbet på de 168.624 kr., nu blot på perioden 4. kvartal 2014.

Ved afgørelserne af 4. oktober 2016 og 19. september 2017 svarede virksomheden ikke på SKATs henvendelser om dokumentation for de negative momsangivelser.

SKAT eller Skattestyrelsen har ikke truffet nogen afgørelser om ændring af momsen for 1. kvartal 2015.

Virksomhedens revisor har ved brev af 3. december 2018 oplyst, at selskabets ejer ved flere lejligheder har haft store problemer med helbredet grundet stress. Efter det oplyste har han derfor haft svært ved at håndtere virksomhedens daglige drift og været ude af stand til at overskue bl.a. henvendelser fra SKAT og revisor. Revisor har i den forbindelse indsendt et journalnotat af 5. marts 2014 fra [hospitalet].

Det fremgår af journalnotatet, at virksomhedens ejer blev indlagt akut den 3. marts 2014 med forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Han modtog behandling og blev udskrevet den 4. marts 2014 til opfølgende undersøgelse og behandling i hypertensionscenteret (center for forhøjet blodtryk).

(...)”

Skattestyrelsen har som begrundelse for afslaget på genoptagelsesanmodningen i afgørelse af 20. februar 2019 bl.a. anført følgende:

”(...)

Momsen for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015, der havde angivelsesfrist for mere end tre år siden, kan vi ikke ændre. Det kan vi ikke, fordi perioden ligger mere end 3 år tilbage i tid. Vi vurderer desuden, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder, at vi skal ændre momsen til trods for fristoverskridelsen.

Ændringerne for 2. til 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016 er som følger:

(negativt beløb = penge tilbage til virksomheden)

Den samlede tilbagebetaling til virksomheden for 2. til 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016 er således 152.680 kr.

Vi sørger for at foretage ændringerne til de respektive momsperioder.

(...)

For 3. kvartal 2014 ønsker I købsmomsen ændret fra 0 kr. til 168.624 kr.

For 1. kvartal 2015 ønsker I salgsmomsen ændret fra 185.246 kr. til 77.722 kr. og købsmomsen ændret fra 78.364 kr. til 84.662 kr. Dvs. en samlet ændring for 1. kvartal 2015 på 113.822 kr.

Virksomheden var i perioderne registreret for kvartårlig angivelse af moms.

Virksomheden skulle derfor angive momsen for 1. kvartal 2015 senest den 1. juni 2015. Fristen for at ændre momsen for 1. kvartal 2015 var dermed den 1. juni 2018, mens fristen for at ændre momsen for 3. kvartal 2014 var den 1. december 2017. Se momslovens § 57, stk. 3, 2. pkt., og skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Vi fik anmodningen om ændring/genoptagelse af momsen den 8. juni 2018 som indsendt af virksomhedens revisor/rådgiver.

SKAT har den 4. oktober 2016 og 19. september 2017 truffet afgørelser om at ændre virksomhedens moms, hvilket skete i forlængelse af kontrol af nogle negative momsangivelser fra virksomheden for bl.a. perioden 3. kvartal 2014.

Ved afgørelsen af 4. oktober 2016 nedsatte SKAT købsmomsen for 3. kvartal 2014 fra 168.624 kr. til 0 kr. Ved afgørelsen af 19. september 2017 nedsatte SKAT købsmomsen for 4. kvartal 2014 med samme beløb. Det var efter det oplyste revisor, der – efter at SKAT havde truffet afgørelsen af 4. oktober 2016 – på ny angav beløbet på de 168.624 kr., nu blot på perioden 4. kvartal 2014.

Ved afgørelserne af 4. oktober 2016 og 19. september 2017 svarede virksomheden ikke på SKATs henvendelser om dokumentation for de negative momsangivelser.

SKAT eller Skattestyrelsen har ikke truffet nogen afgørelser om ændring af momsen for 1. kvartal 2015.

Virksomhedens revisor har ved brev af 3. december 2018 oplyst, at selskabets ejer ved flere lejligheder har haft store problemer med helbredet grundet stress. Efter det oplyste har han derfor haft svært ved at håndtere virksomhedens daglige drift og været ude af stand til at overskue bl.a. henvendelser fra SKAT og revisor. Revisor har i den forbindelse indsendt et journalnotat af 5. marts 2014 fra [hospitalet].

Det fremgår af journalnotatet, at virksomhedens ejer blev indlagt akut den 3. marts 2014 med forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Han modtog behandling og blev udskrevet den 4. marts 2014 til opfølgende undersøgelse og behandling i hypertensionscenteret (center for forhøjet blodtryk).

(...)

Vores begrundelse for ikke at ændre momsen
Vi kan ikke ændre jeres moms, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den.

Vi vurderer desuden, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder, at vi alligevel skal ændre momsen.

Vi bemærker hertil, at på baggrund af det indsendte journalnotat fra marts 2014 finder vi det ikke godtgjort, at virksomheden og dens direktør/ejer – på grund af dennes helbredsproblemer og stress – har været ude af stand til at ændre momsen inden udløbet af fristerne den 1. december 2017 henholdsvis 1. juni 2018. Vi har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalnotatet, at ejeren i marts 2014 blev udskrevet fra hospitalet dagen efter sin indlæggelse. Desuden er der ikke oplysninger, der godtgør, at det videre behandlingsforløb for ejeren har medført, at virksomheden og direktøren/ejeren har været ude af stand til at ændre momsen inden for fristerne.

Det I skriver i jeres bemærkninger til forslaget til afgørelse, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Vores vurdering af, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, er efter vores opfattelse i overensstemmelse med såvel forarbejderne som praksis om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at SKAT den 4. oktober 2016 og 19. september 2017 har truffet afgørelser om virksomhedens moms for bl.a. 3. kvartal 2014, i hvilken forbindelse virksomheden ikke svarede på SKATs henvendelser om dokumentation for de negative momsangivelser, kan ikke føre til andet resultat i sagen.

Virksomheden opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret momsen for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal genoptage ansættelsen af momstilsvaret vedrørende momsangivelserne for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Skattestyrelsen skal således anerkende, at der foreligger særlige omstændigheder, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse af momsangivelserne for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015, således, at virksomhedens momstilsvar ændres med - 168.624 kr. (2014) og - 113.822 kr. (2015), i alt - 282.446 kr.

Virksomhedens repræsentant har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har nægtet at genoptage momsangivelserne for 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015, da der efter Skattestyrelsens vurdering ikke foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen har begrundet dette med, at det ikke findes godtgjort, at virksomheden og dens direktør/ejer – på grund af dennes helbredsproblemer og stress – har været ude af stand til at ændre momsen inden udløbet af fristerne den 1. december 2017 henholdsvis 1. juni 2018.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af det af Klager fremlagte journalnotat fra [hospitalet], at ejeren af [virksomhed1] i marts 2014 blev udskrevet fra hospitalet dagen efter sin indlæggelse, og at der ikke er oplysninger, der godtgør, at det videre behandlingsforløb for ejeren har medført, at virksomheden og direktøren/ejeren har været ude af stand til at ændre momsen inden for fristerne.

Derudover fastholder Skattestyrelsen, at det forhold, at det daværende SKAT den 4. oktober 2016 og 19. september 2017 havde truffet afgørelse om virksomhedens moms for bl.a. 3. kvartal 2014, i hvilken forbindelse virksomheden ikke svarede på SKATs henvendelser om dokumentation for de negative moms-angivelser, ikke kunne føre til andet resultat i sagen.

3. Sagens faktiske forhold

Skattestyrelsen skriver side 3, at ”SKAT eller Skattestyrelsen har ikke truffet nogen afgørelser om ændring af momsen for 1. kvartal 2015.”

Dette er ikke korrekt, da Skattestyrelsens afgørelse den 4. oktober 2016 og den 19. september 2017 vedrører en korrektion af momsen for hele 2014 og 2015, som forklaret nedenfor af revisor.

Revisor skriver den 3. december 2018 til Skattestyrelsen, at angivelsen for 3. kvartal 2015 vedrørte alle 4 perioder for året. Det må bero på en fejl, at revisor skriver 3. kvartal i stedet for 4. kvartal, idet det fremgår af selskabets logbog, at korrektionerne er medtaget i 4. kvartal for 2015. Dette giver også mening, idet revisor netop skriver, at der er tale om 4 perioder. Derudover præciserer revisor, at dette blev gjort, idet de øvrige perioder for 2015 var låste på efterangivelsestidspunktet i 2017.

Sagsforløbet vedrørende de oprindelige indberetninger, SKATs korrektioner, revisors korrektioner og SKATS gentagne korrektioner vil kort blive beskrevet nedenfor.

3.1. Det tidsmæssige forløb

Det tidsmæssige forløb og de forskellige korrektioner har en væsentlig betydning for bedømmelse af nærværende sag, da Klagers revisor flere gange har indberettet den korrekte moms, hvorefter SKAT har korrigeret denne til det forkerte.

Forløbet har været som følgende:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Direktøren og ejeren af [virksomhed1] har, som det fremgår nedenfor, i en længere periode lidt af stress og forhøjet blodtryk. Revisor har således hjulpet med at få ryddet op i Klagers momsregnskaber m.v., og revisor har bistået klager med at indberettet momsen for 2014 og 2015.

Momsangivelserne for 2014 og 2015 er blevet indsendt som samlede efterangivelser for 3. kvartal 2014 og 3. kvartal 2015, uagtet at de vedrørte flere afgiftsperioder. SKAT har modtaget angivelsen for 2014 og 2015 den 30. juni 2016.

Revisors efterangivelser var baggrunden for SKATs afgørelse af 4. oktober 2016, hvor SKAT for første gang fejlagtigt nulstillede Klagers negative momstilsvar. Baggrunden herfor var alene, at Klager ikke fik indsendt de af SKAT efterspurgte bilag og regnskabsmateriale.

Revisor fik ikke kendskab til denne afgørelse.

SKATs afgørelse af 4. oktober 2016 vedlægges som bilag 2.

SKATs korrektion den 4. oktober 2016 fremgår af Klagers logbog og rettelseskvitteringerne for indberetningerne i SKATs eget TastSelv system.

Klagers logbog fremlægges som bilag 3, og rettelseskvitteringerne fremlægges som bilag 4.

Det fremgår af logbogen, at SKAT den 14. oktober 2016 har foretaget en rettelse vedrørende perioden 01.07.2014-30.09.2014 (3.kvartal 2014) og perioden 01.07.2015-30.09.2015 (3. kvartal 2015). Det fremgår af bemærkningsfeltet i rettelseskvitteringerne for de to korrektioner, at baggrunden for korrektionerne er SKATs afgørelse af 4. oktober 2016.

I forbindelse med udarbejdelsen af 2016-regnskabet for Klager i sommeren 2017, konstaterede revisor den korrektion, som SKAT havde foretaget den 14. oktober 2016 på baggrund af SKATs afgørelse af 4. oktober 2016.

Da denne korrektion fra SKATs side var forkert, rettede revisor [person1] den 14. juli 2017 via to samlede efterangivelser for perioderne 01.10.2014-31.12.2014 (4. kvartal 2014) og 01.10.2015-31.12.2015 (4. kvartal 2015) SKATs forkerte korrektion tilbage til det rigtige.

Revisor [person1] anførte under bemærkningsfeltet for ændringen vedrørende perioden 01.10.2014-31.12.2014 følgende:

”SKAT har ændret angivelsen for 3. kvartal 2014 der er afstemt af revisor. Angivelsen var korrekt inden ændringen. Vi medtager den i 4. kvartal da 3. kvartal nu er låst.”

Revisor anførte under bemærkningsfeltet for ændringen vedrørende perioden 01.10.2014-31.12.2014 følgende:

”SKAT har foretaget en korrektion af momsangivelsen for 3. kvartal 2015. Denne var afstemt af revisor og var korrekt. Rettelsen er medtaget i 4. kvartal da 3. kvartal nu er låst.”

Disse rettelser foretaget af selskabets revisor [person1] medførte herefter, at SKAT endnu engang anmodede virksomheden om at fremsende dokumentation for korrektionerne og den negative moms.

Uagtet at korrektionerne er foretaget af revisor, og at revisor ovenikøbet har bemærket, at korrektionerne er rigtige og SKATs afgørelse af 4. oktober 2016 er forkert, så kontakter SKAT ikke revisor herom.

Efter Klagers vurdering burde SKAT også have kontaktet revisor omkring baggrunden for korrektionen, særligt når revisor har gjort SKAT opmærksom på, at de af revisor foretagne korrektioner var og er korrekte.

SKAT modtog ikke nogen dokumentation fra Klager og kontaktede ikke revisor, og SKAT traf derfor den 19. september 2017 afgørelse om igen at nulstille efterangivelserne for 4. kvartal 2014 og 4. kvartal 2015, der begge vedrører hele 2014 og hele 2015 og ikke kun 4. kvartal.

SKATs afgørelse af 19. september 2017 vedlægges som bilag 5.

Korrektionerne foretaget af SKAT og [person1] var således alle samlede korrektioner, der vedrørte flere perioder end den angivne periode. Dette skyldtes, at andre perioder var låst i systemet.

I forbindelse med indgivelsen af 2017-regnskabet i 2018 konstaterer revisor på ny, at SKAT igen har korrigeret momsen til det forkerte, og revisor anmodede den 8. juni 2018 om genoptagelse af momsangivelserne for 3. kvartal 2014, 1. kvartal til 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016.

Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse, at Skattestyrelsen ordinær genoptager momsangivelserne for 2. til 4. kvartal 2015 samt 1. og 3. kvartal 2016, men nægter at genoptage den øvrige periode med henvisning til, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Det er min vurdering, at det på baggrund af en samlet vurdering af forholdene vedrørende de oprindelige indretninger og den efterfølgende korrektion kan konkluderes, at der foreligger særlige omstændigheder, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse af momsangivelserne fra og med 3. kvartal 2014 til og med 1. kvartal 2015, og at en nægtelse af genoptagelse vil medføre, at to forkerte og åbenbart urimelige afgørelser opretholdes.

4. Kravet til særlige omstændigheder

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, indeholder en adgang til, at Skattestyrelsen efter en konkret vurdering kan give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis det vurderes, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen anfører, at det ikke er godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder. Skattestyrelsen henviser i denne sammenhæng til, at det ikke er godtgjort, at [virksomhed1]s ejer grundet sygdom i perioden efter 2014 har været ude af stand til at ændre momsen.

Det skal i denne henseende bemærkes, at baggrunden for at indføre reglen i den daværende skattestyrelseslov (den nuværende skatteforvaltningslovs § 32, stk. 1, nr. 5) var at sikre, at der kunne ske genoptagelse af sager, hvor det måtte anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelse blev betegnet som en ”sikkerhedsventil”.

Fristudvalget udtalte i ”Fristudvalgets Betænkning 2003 nr. 1426”:

”Udvalget mener således, at der, som tilfældet er med de nugældende regler, som udgangspunkt bør stiles efter et objektiveret regelsæt. Imidlertid er det udvalgets opfattelse, at det ikke er muligt at forudse alle tilfælde, hvor forholdene bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Udvalget finder derfor, at der er behov for en sikkerhedsventil, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for genoptagelse.

Fristudvalget anbefaler på denne baggrund, jf. kapitel 8, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at der i skattestyrelseslovens § 35 indsættes en bestemmelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til efter anmodning fra den skattepligtige at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Hermed vil en skatteansættelse - uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen - kunne tillades ændret efter en konkret bedømmelse af forholdene.

Bestemmelsen vil således sikre, at genoptagelse kan ske i tilfælde, hvor særlige omstændigheder fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.” (min understregning)

Det er fremhævet i forarbejderne til den daværende skattestyrelseslovs § 35C (lovforslag nr. 175 af 3. december 2003), at bestemmelsen indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen kan tilla- des efter en konkret vurdering af forholdene.

Det fremgår af forarbejderne, at der skal foretages en konkret vurdering, og det er fremhævet, at følgende momenter kan indgå i vurderingen af, om der bør gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse:

Det skal i denne henseende bemærkes, at bestemmelsen er en fravigelse af de objektive genoptagelsesregler, og der kan således tillades ekstraordinær genoptagelse efter en konkret og individuel vurdering af sagen, hvor samtlige momenter i sagen skal inddrages, og hvor det i øvrigt må anses for urimeligt at opretholde afgørelsen.

Det er derfor særlig relevant at fremhæve en række af de øvrige momenter, som bør indgå i Skattestyrelsens vurdering af sagen ud over det anførte omkring selskabets ejers sygdomshistorik.

4.1. Afgørelserne i 2016 og 2017 er forkerte og behæftet med fejl

Det skal fremhæves, at [virksomhed1] i den pågældende periode har anvendt revisor til udarbejdelse af momsangivelserne, og at revisor i den pågældende periode har indberettet i fuld overensstemmelse med det opgjorte. Faktum er således, at angivelserne og indberetninger i 2014-2015 var korrekte.

Der er således ikke tvivl om, at de korrektioner, der blev foretaget af det daværende SKAT i 2016 og 2017, har været uberettiget og har medført, at momstilsvaret for de pågældende perioder er opgjort forkert.

Revisor blev ikke orienteret omkring SKATs efterfølgende korrektioner, og dette var en fejl fra SKATs side.

SKAT burde have inddraget revisor, da revisor netop i sine bemærkninger i forbindelse med efterangivelsen den 14. juli 2017 oplyste, at SKATs tidligere korrektioner var forkerte, og det af revisor indberettede var korrekt.

Når SKAT har en sådan konkret viden, som kan bidrage til sagens oplysning, så er SKAT som myndig- hed forpligtet til at undersøge dette nærmere og søge dette afklaret ved revisor.

SKAT har således haft en direkte anledning til at inddrage revisor i sagen og som minimum orientere revisor om SKATs korrektion, så revisor havde haft mulighed for at reagere på korrektionen. Dette ville have været helt afgørende i nærværende sag, da virksomhedens direktør netop havde haft revisor til at foretage momsangivelserne, da han grundet sin sygdom ikke kunne overskue virksomhedens indberetningsforhold.

Denne fejl fra SKATs side bør tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, og fejlen kan sidestilles med en myndighedsfejl, som omtalt i forarbejder til bestemmelsen.

Derudover skal det fremhæves, at den korrektion, som revisor foretog den 14. juli 2017, var inden for fristen for ordinær genoptagelse.

4.2. Skattestyrelsen har fejlagtigt korrigeret momsen

Selskabet har i overensstemmelse med reglerne indberettet og angivet momsen korrekt for perioden fra og med 3. kvartal 2014 til og med 1. kvartal 2015.

Det forhold at momsangivelserne blev korrigeret til det forkerte skyldes således, at SKAT skønsmæssigt havde korrigeret angivelserne til det forkerte.

4.3. Ændringen har væsentlig betydning

Det fremgår af forarbejderne, at der ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, også kan lægges vægt på, om ændringen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige.

Det er fremhævet i forarbejderne, at en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil tale for genoptagelse af ansættelsen, da ændringen således har væsentlig betydning for den afgiftspligtige. Bemærkningerne i lovforslaget gælder tillige afgiftsreglerne.

Spørgsmålet omkring genoptagelse for den pågældende periode vedrører et momsbeløb på omkring kr. 282.446, og der er således tale om en ændring, som har en væsentlig betydning for Klager.

4.4. Øvrige forhold

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at selskabets ejer over en længere periode havde lidt af stress og forhøjet blodtryk. Det forhold at ejeren blev udskrevet i 2014 betyder ikke, at selskabets ejer fra denne dag var erklæret rask.

Selskabets ejer var i en lang periode inden og efter indlæggelsen påvirket af sygdommen, og dette bør tillægges betydning – i sammenhæng med de øvrige forhold – ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger til genoptagelse.

5. Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsens nægtelse af ekstraordinær genoptagelse sker alene med henvisning til, at det oplyste omkring [virksomhed1]s ejer og direktørs sygdomshistorik ikke statuerer særlige omstændigheder.

Henset til ovenstående synes det åbenbart urimeligt at opretholde de forkerte afgørelser fra SKAT med henvisning til, at der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Det er Klagers vurdering, at der foreligger særlige omstændigheder, idet Skattestyrelsen skal fortage en samlet og konkret vurdering af samtlige forhold i sagen.

Skattestyrelsen har ikke i denne henseende i tilstrækkeligt omfang inddraget de øvrige forhold i sagen, som taler for, at der i denne konkrete sag foreligger særlige omstændigheder, herunder særligt de gentagne indberetninger fra revisor og det forehold, at SKAT slet ikke kontakter revisor for afklaring af sagens faktum.

Det skal således tillægges væsentlig betydning, at Klager har indberettet og opgjort momsen korrekt, men at det daværende SKAT – fejlagtigt flere gange – har korrigeret dette til det forkerte, og dernæst skønsmæssigt nedsat købsmomsen til 0. Vurderingen ville selv sagt være en anden, hvis Klager slet ikke havde foretaget nogen indberetninger m.v., hvilket dog ikke har været tilfældet.

Fristudvalget udtrykte i fristudvalgsbetænkningen, at; ”Bestemmelsen, som er en såkaldt ”sikkerhedsventil”, tænkes anvendt i tilfælde, hvor en manglende genoptagelse vil føre til helt urimelige skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for den skatte- eller afgiftspligtige.” (min understregning)

Når bestemmelsen om særlige omstændigheder er indført som en ”sikkerhedsventil” og et værn mod urimelige og forkerte afgørelser, synes det således ikke i tråd med forarbejderne at fastholde en efterfølgende forkert korrektion foretaget af SKAT alene med henvisning til, at Klager kunne have reageret tidligere. Klager rammes unødigt hårdt, alene fordi den efterspurgte dokumentation ikke blev indsendt ved en efterfølgende kontrol. Derudover skal det tillægges særlig betydning, at SKAT fejlagtigt slet ikke inddrog Klagers revisor i de efterfølgende korrektioner på trods af, at revisor direkte havde skrevet, at SKATs korrektioner var forkerte.

Det kan konkluderes, at det netop har været lovgivers hensigt at sikre, at åbenbart urimelige og forkerte afgørelser ikke skal opretholdes.

Det skal derfor fastholdes, at nærværende sag bør tillades genoptaget ekstraordinært, idet der efter en samlet vurdering foreligger særlige omstændigheder, og idet en fastholdelse af SKATs afgørelser vil medføre et åbenbart urimeligt og forkert resultat.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har i et brev dateret den 7. juni 2018 til Skattestyrelsen anmodet om at få korrigeret virksomhedens momsangivelser for årene 2014, 2015 og 2016 og har tilskrevet SKAT således:

”(...)

På vegne af [virksomhed1] A/S skal vi anmode om at de i alt kr. 435.126 der blev korrigeret på selskabets momsangivelser for 2014, 2015 og 2016 bliver rettet tilbage til de oprindelige beløb. De indsendte angivelser er udarbejdet af os i forbindelse med selskabets årsrapporter og var korrekte som de var.

Selskabets direktør/ejer lider af stress og var desværre ikke i stand til at overskue at svare på henvendelsen fra SKAT der gav anledning til korrektionerne. Han kunne heller ikke håndtere at bede os om at besvare SKATs henvendelse så vi er først nu blevet opmærksomme på problemstillingen.

De 168.624 for 2014 vedrører indgående moms der var angivet af os for 3.kvartal 2014. Beløbet blev tilbageført af SKAT og rettet tilbage igen af os. Momsen var jo korrekt angivet så vi var uforstående overfor hvorfor den var blevet tilbageført.

De 122.608 for 2015 er efterangivelse af moms for 1. og 2. kvartal 2015 hvor der var blevet angivet for meget i udgående moms/for lidt i indgående moms.

De 79.235 og 64.659 for 2016 vedrører blot 2 kvartaler hvor der ikke har været så meget omsætning og selskabet derfor skulle have moms retur. Det er ganske normalt for selskabet at have lav omsætning i 1. og 3. kvartal og høj omsætning i 2. og 4. kvartal.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har den 3. december 2018 indsendt bilag til Skattestyrelsen vedrørende momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2015 og har oplyst følgende til Skattestyrelsen:

”(...)

Vedlagt fremsendes anmodede bilag for 2015 og 2016.

Det er korrekt at angivelsen for 3.kvartal 2015 vedrører alle 4 perioder for året. Angivelsen for 3. kvartal blev anvendt som en efterangivelse for hele året fordi den endnu ikke var indsendt da regn­ skabet blev lavet. Hvis udgående og indgående moms skal fordeles ud vil de korrekte angivelser være følgende:

1.kvartal 2015

Udgående moms kr. 77.722

Indgående moms kr. 84.662

2.kvartal 2015

Udgående moms kr. 247.132

Indgående moms kr. 88.046

3.kvartal 2015

Udgående moms kr. 64.097

Indgående moms kr. 105.777

4.kvartal 2015

Udgående moms kr. 285.121

Indgående moms kr. 78.379

Totalen for udgående og indgående moms for hele 2015 er dog korrekt så det vil ikke medføre nogen beløbsmæssige ændringer. Momsperioderne er låst for kunden så vi kan pt. ikke selv rette dem.

Det beløb der trækkes fra på momsafstemningen på kr. 277.912 vedrørende udgående moms er salg efter reglerne om IT moms dvs. hardware og telefoner. Vedlagt kontospecifikation af varesalg og de enkelte fakturaer. Der er tale om de posteringer der er benævnt "momsfri" på kontospecifikationen.

Vedlagt fremsendes udskrift fra [hospitalet] fra 2014. Selskabets ejer har ved flere lejligheder haft store problemer med helbredet grundet stress. Han har derfor haft svært ved at håndtere virksomhedens daglige drift og været ude af stand til at overskue bl.a. henvendelser fra Skat og revisor.

(...)”

Repræsentanten har efter Skatteankestyrelsens udsendelse af forslag til ansættelse fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

Skatteankestyrelsens udgangspunkt vedrørende de faktiske forhold er faktuelt forkert.

Det fremgår direkte af den fremlagte logbog bilag 3 og af selve momsindberetningerne i bilag 4, at det ikke er revisor der indberetter den 14. oktober 2016 og anfører teksten ”SKATS afgørelse af 4. oktober 2016”.

Det er derimod Skattestyrelsen, som indberetter og ændrer momstilsvaret den 14. oktober 2016 og anfører teksten ”SKATs afgørelse af 4. oktober 2016”.

Skatteankestyrelsen har således taget fejl af de to indberetninger, hvilket fremgår klart af den fremlagte logbog i bilag 3 og momsindberetninger fremlagt i bilag 4.

Det kan dermed ikke bestrides, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bygger på en fejlantagelse vedrørende de faktiske forhold.

Vi kan også konstatere, at Skattestyrelsen heller ikke har opdaget denne fejl i gengivelsen af de faktiske forhold, men blot tilslutter sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Faktum er, at revisors indberetning ubestridt er foretaget den 14. juli 2017, jf. både bilag 3 og 4.

2.

Ad 2 – revisors angivelse til Skattestyrelsen

Skatteankestyrelsen indikerer, at revisor bevist har undladt at indsende den efterspurgte dokumentation, og forsøgt at ”sløre” indberetninger ved at angive dem i andre kvartaler, end dem de egentlig vedrørte.

Dette bestrides.

Indberetningerne er i første omgang – inden SKATs korrektion – indberettet i forbindelse med selvangivelsen.

Herefter korrigerer SKAT indberetninger på baggrund af SKATs afgørelse af 4. oktober 2016, som revisor desværre ikke har kendskab til indholdet af.

Herefter efterangiver revisor – igen – de korrekte momstilsvar den 14. juli 2017, jf. ovenfor.

Faktum er, at revisor i bemærkningsfeltet til Skattestyrelsen skriver følgende for henholdsvis 2014 og 2015:

”SKAT har foretaget en korrektion af momsangivelsen for 3. kvartal 2014 der er afstemt af revisor. Angivelsen var korrekt inden ændringen. Vi medtager den i 4. kvartal da 3.kvartal nu er låst.”

og

”SKAT har foretaget en korrektion af momsangivelsen for 3. kvartal 2015. Denne var afstemt af revisor og var korrekt. Rettelsen er medtager i 4. kvartal da 3. kvartal nu er låst.”

Det kan således konkluderes, 1) at revisor direkte gør Skattestyrelsen opmærksom på at baggrunden for efterangivelsen er, at revisors opgørelse var korrekt, og 2) derudover direkte gør Skattestyrelsen opmærksom på, at rettelserne er medtaget i andre kvartaler, da det korrekte kvartal var låst.

Faktum er, at revisor ikke kendte til materialeindkaldelsen, og at dette er baggrunden for, at ingen af de efterspurgte bilag blev indsendt i første omgang.

Faktum er også, at revisors indberetninger er sket på baggrund af bilagsmateriale fra Klager.

De efterspurgte bilag har således hele tiden været der, men de er grundet den manglende kommunikation ikke blevet fremsendt til SKAT, da Klager ikke kunne overskue situationen, og da revisor ikke vidste at bilagene var efterspurgt af SKAT.

Der er således ikke nogen tvivl om, at momstilsvaret er korrekt og dokumenteret.

Derudover så vidner teksten til Skattestyrelsen om, at revisor på ingen måde har undladt at efterkomme påbuddet om at fremlægge dokumentation ved at forsøge at ”skjule” indberetningerne.

Det kan tværtimod konkluderes, at revisor direkte gør opmærksom på, at indberetninger er angivet i andre kvartaler.

Revisor har selvsagt ikke nogen interesse i at undlade at indsende bilag, som rent faktisk er udarbejdet og dermed let kunne fremsendes.

3. Skattestyrelsen bemærkning om 6. måneders fristen og sagsopstart

Skattestyrelsen anfører i sin udtalelse bl.a., at 6 måneders fristen ikke er overholdt, da det allerede burde have stået Klager og revisor klart den 14. juli 2017, at der var foretaget ændringer.

Dette argument synes noget bagvendt.

Revisors indberetning den 14. juli 2017 er jo netop en reaktion i form af en efterangivelse (det er en genoptagelse) inden for den ordinære frist. Revisor reagerer således netop, og dette på et tidspunkt, hvor 6 mdr. fristen slet ikke er relevant, da man er inden for den ordinære genoptagelsesfrist.

Vedrørende sagsopstart og kommunikation med revisor anfører Skattestyrelsen:

”Efter Skattestyrelsens opfattelse, har der endvidere ikke foreligget en forpligtelse fra Skattemyndighedernes side til at kontakte klagers revisor, uagtet at dennes adgang er benyttet til at indberette efterangivelser til Tast selv via egen autorisation.

Revisor kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for at have foretaget en sagsstart i SKM2008.848.SKAT’s forstand. I øvrigt henvises til, at revisor var bekendt med afgørelsen, hvorfor en eventuel mangel på underretning ikke kan anses for et væsentligt forhold, og derved ikke danne grundlag for særlige omstændigheder.” (klagers understregning)

For det første er det ikke korrekt, at revisor var bekendt med afgørelsen, jf. punkt 1 ovenfor.

For det andet bestrides det, at der ikke er tale om en sagsopstart. En indberetning og efterangivelse skal ske i det system som Skattestyrelsen har sat op. Det vil sige, at momsangivelser og efterangivelser skal ske digitalt, som revisor har gjort.

Det er derfor ikke korrekt at påstå, at der ikke er tale om en sagsopstart, når revisor foretager indberetninger via TastSelv-systemet, da dette er den angivelsesform, der er bestemt af myndighederne.

Derudover henledes opmærksomheden på, at der i SKM2008.848.SKAT punkt 3 står, at det er ”Enhver henvendelse fra en repræsentant”.

Pointen med styresignalet er netop at sikre, at borgere, der har valgt en repræsentant – eks. fordi de ikke selv kan overskue kommunikationen – også kan gå ud fra, at deres repræsentant orienteres om de korrektioner af de konkrete indberetninger eller oplysninger, som repræsentanten også rent faktisk har indsendt til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har således haft anledning til at tage fat i revisor, som Skattestyrelsen har kunnet konstatere har foretaget både de oprindelige indberetninger og de pågældende efterangivelserne inden for den ordinære frist.

4. Afsluttende bemærkninger

Da Skatteankestyrelsen har gengivet de dokumenterbare faktiske forhold forkert – er det klagers opfattelse at indstillingen på dette punkt skal berigtiges i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, da gengivelsen er faktuelt forkert.

Derudover er det Klagers vurdering, at fejlen medfører, at Skatteankestyrelsens vurdering af sagen og begrundelse dermed ikke stemmer overens med de (korrekte) faktiske forhold, og at indstillingen dermed ikke kan bevares i sin nuværende form.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.Det blev yderligere anført, at selskabet ved revisors første rettelser var indenfor de ordinære fristregler i SFL § 31. Revisoren har endda indsat bemærkninger til SKAT ved indberetningerne, men SKAT har ikke henvendt sig til revisor herom. Ved årsafslutningen blev revisor opmærksom på, at der ikke var indberettet moms, og derfor tillagde han momstilsvaret til senere kvartaler og akkumulerede disse. Selskabets revisor har gjort alt rigtigt ved at efterangive momstilsvaret i senere kvartaler.

Repræsentanten redegjorde desuden for, at der reelt ikke er foretaget et skøn af SKAT, og derfor er afgørelsen ugyldig. Ansættelsen er åbenbart urimelig, da der ikke er fastsat skønsmæssigt fradrag for købsmoms, og der er tale om en væsentlig ændring. Repræsentanten oplyste desuden, at der ikke er hjemmel til at fastsætte købsmoms til 0 kr., mens salgsmomsen blev fastsat i henhold til det angivne.

1. kvartal 2015 var ifølge repræsentanten omfattet af SKATs ændringer, og disse ændringer var tillagt et senere kvartal, og derfor er de også omfattet af genoptagelsesanmodningen, da dette kvartal indgår i de samlede ændringer.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser afgørelsenstadfæstet.

Skattestyrelsen fremførte blandt andet, at betingelserne for at nægte ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen er overholdt. Selskabet havde kendskab til de ukorrekte angivelser allerede den 30. juni 2016, hvilket er kundskabstidspunktet, og 6 måneders fristen er dermed overskredet. Subsidiært er kundskabstidspunktet den 14. juli 2017, hvor der er indsendt nye efterangivelser.

Skattestyrelsen anser ikke, at der foreligger særlige omstændigheder i forbindelse med klagerens sygdom. Selskabets drift er oppebåret af personale i selskabet, og revisoren har bistået selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteforvaltningslovens (SFL) § 32, stk. 1, nr. 4, vedrører ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af afgiftstilsvar på den afgiftspligtiges foranledning og lyder således:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

4. Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Ifølge SFL § 32, stk. 2, 1. pkt., kan en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift desuden kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen af afgiftens berigtigelse. Det fremgår af momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Momsregistrerede virksomheder skal for hver momsperiode opgøre den udgående og indgående moms. Forskellen mellem udgående og indgående moms er virksomhedens momstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 74, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, at:

”Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier”

Ifølge lovens § 74, stk. 5, skal materialet nævnt i stk. 1 efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 81, jf. bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, at:

”Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v.”

Af bekendtgørelsens § 84 fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da virksomheden ikke har indsendt den indkaldte dokumentation til SKAT, har SKAT således været berettiget til at nægte fradrag for købsmoms.

Særlige omstændigheder

Selv om der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, kan bestemmelsen i SFL § 32, stk. 1, nr. 4, medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder". F.eks. vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende ansættelser, eller svig fra 3. mand kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

Virksomhedens indehaver har ikke ved indsendelse af sin journal fra Universitetshospitalet i [by1] for én dags indlæggelse samt sin redegørelse om stress i en længere periode i tilstrækkeligt omfang sandsynliggjort, at han ikke har været i stand til at varetage sine afgiftsmæssige interesser i hele den periode, hvor der har været mulighed for at foretage en ordinær ansættelse, jf. bl.a. SKM2013.739.ØLR.

Revisor er ikke underrettet

Selskabets repræsentant har som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse bl.a. anført, at selskabets revisor ikke er blevet hørt eller adviseret i forbindelse med SKATs ændringer af ansættelserne af momstilsvaret.

SKATs afgørelser af 4. oktober 2016 og 19. september 2017 er alene sendt til selskabets adresse.

Der er i SKM2008.848.SKAT fastsat retningslinjer for partsrepræsentant-kontakt fra SKAT. Det fremgår af meddelelsens punkt 3 bl.a., at

”Hvis en repræsentant på vegne af en borger/virksomhed besvarer en henvendelse fra SKAT eller retter henvendelse til SKAT som led i et nyt sagsforløb, og denne repræsentant er advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, eller medlem af Foreningen af Danske revisorer, eller er ansat hos en af de nævnte grupper, skal efterfølgende henvendelser fra SKAT ske til både borgeren/virksomheden og repræsentanten. En repræsentant kan i særlige tilfælde anmode om, at SKAT kun korresponderer med repræsentanten, f.eks. hvis denne er repræsentant for en række borgere/virksomheder vedrørende et sagskompleks, der består af ensartede sager.”

SKAT havde på tidspunktet for afgørelsen af 4. oktober 2016 ikke modtaget meddelelse fra selskabet om, hvorvidt det ønskede sig repræsenteret af dets revisor. Ved påbegyndelse af et nyt sagsforløb skal der som udgangspunkt kun ske henvendelse til borgeren/virksomheden selv, medmindre Skatteforvaltningen på henvendelsestidspunktet har positivt kendskab til, at denne har en aktuel repræsentant. Ved positivt kendskab forstås, at Skatteforvaltningen har fået det oplyst mundtligt eller skriftligt fra borgeren/virksomheden, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Selskabets revisor har ifølge det fremlagte materiale første gang foretaget en indberetning til SKAT den 14. juli 2017 for bl.a. perioden 01-10-2014 – 31-12-2014. Selskabets revisor har dermed senest den 14. juli 2017 konstateret, at SKAT har foretaget korrektion af det indberettede momstilsvar.

Den 14. juli 2017 har selskabets revisor under sine bemærkninger anført, at ”SKAT har foretaget en korrektion af momsangivelsen for 3. kvartal 2014. Denne var afstemt af revisor og var korrekt. Rettelsen er medtaget i 4. kvartal da 3. kvartal nu er låst.” Det fremgår af indberetningen, at den er foretaget af ”[virksomhed2] P/S P/S” v/[person1]. Selskabets revisor har ikke i den forbindelse indsendt det ønskede dokumentationsmateriale til SKAT, som derfor fortsat ikke har haft et grundlag for at foretage en ønsket kontrol af momstilsvaret. SKAT har dermed haft hjemmel til at fastholde en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret.

Den manglende kopi af afgørelsen til selskabets revisor har ikke medført, at revisoren inden for de ordinære frister ikke har haft mulighed for at indsende dokumentationsmaterialet eller anmode om genoptagelse, idet han, jf. det foranstående, har været klar over ændringen fra SKAT senest den 14. juli 2017.

Selskabet har endvidere ikke overholdt 6 måneders fristen i SFL § 32, stk. 2, 1. pkt., idet anmodningen om genoptagelse er dateret den 7. juni 2018.

Fejlagtig ansættelse

Selskabets revisor har lagt det manglende momstilsvar sammen med efterfølgende momsangivelser, hvilket ikke er i overensstemmelse med reglerne for afregning af momstilsvar, jf. momslovens § 57.

SKAT har under hele forløbet løbende oplyst selskabet om, at det skal indsende dokumentation, hvilket selskabet har undladt. Konsekvensen af manglende indsendelse af oplysninger til SKAT er, at SKAT er berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selv om selskabets revisor har korrigeret ansættelserne af momstilsvaret i efterfølgende perioder, har selskabet ikke i den forbindelse fremsendt den underliggende indkaldte dokumentation til SKAT.

Selskabet har angivet momstilsvar for 1. kvartal 2015 med 106.882 kr. Ansættelsen for dette kvartal er ikke ændret af SKAT, og der kan derfor ikke indrømmes genoptagelse af dette kvartal.

Det påhviler selskabet at foretage korrekt indberetning af momstilsvaret samt indsende dokumentationsmateriale til SKAT.

SKAT har i afgørelsen af 4. oktober 2016 ændret selskabets købsmoms for 3. kvartal 2014 til 0.

Efter en samlet konkret vurdering af samtlige forhold i sagen finder Landsskatteretten herefter, at selskabet ikke har fremlagt sådanne særlige oplysninger, at det kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne 3. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.