Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1] blev stiftet den 11. april 2013. Selskabet er registreret under branchekode 439910 Murere, og selskabets formål er at drive nedrivnings- og tømrervirksomhed.

Selskabet blev stiftet af [person1], som udtrådte af selskabets direktion den 1. juli 2014. Samme dato indtrådte [person2], herefter indehaveren, som ejer og direktør. Tidligere har selskabet heddet [virksomhed2] ApS. Der har været 1 til 9 medarbejdere i selskabet i indkomstårene 2015 og 2016.

Selskabet har for indkomståret 2016 selvangivet sin skattepligtige indkomst til 330.427 kr.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne fra nedenstående underleverandører for i alt 2.927.057 kr. i indkomståret 2016.

Der er fremlagt følgende fakturaer:

* Der er bogført et beløb på 24.140 kr. ekskl. moms. Der er overført 30.175 kr., hvilket svarer til det bogførte beløb, inkl. moms. Af fakturaen fremgår et beløb på 28.300 ekskl. moms. Momsen heraf udgør 7.075 kr. og det samlede fakturabeløb inkl. moms er på 35.375 kr.

** Der foreligger ingen faktura, men der er bogført et beløb denne dato fra [virksomhed3] ApS. Momsen er udregnet ud fra det bogførte beløb.

*** Fakturaen er dateret den 20. september 2014. Beløbet er dog bogført den 20. september 2015.

**** Fakturaen er dateret den 29. september 2014. Beløbet er dog bogført den 29. september 2015.

Selskabet har i indkomståret 2016 fratrukket udgifter til nogle underleverandører, herunder nedenstående firmaer:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], blev stiftet den 21. marts 2011 og ophørte den 2. maj 2019, opløst efter konkurs. Anmodning om opløsning af [virksomhed3] skete den 13. januar 2017.

[virksomhed3] var registreret under branchekode 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter, og dets formål var at drive handel og servicevirksomhed. I perioden 21. marts 2011 til 6. marts 2016 var [virksomhed3] registreret under branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

[virksomhed3] hed i perioden 21. marts 2011 til 12. februar 2015 [virksomhed19] ApS og skiftede efterfølgende navn til [virksomhed3] ApS. Der har ikke været registreret nogle ansatte i [virksomhed3].

[virksomhed3] blev tegnet af [person3], som også sad i direktionen. Den 13. februar 2014 udtrådte [person3] af direktionen, og den 13. februar 2015 indtrådte [person4] i direktionen. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person4] indrejste til Danmark den 15. december 2014 og udrejste den 31. oktober 2015.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev stiftet den 16. december 2010 og ophørte den 23. august 2016, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 28. oktober 2015.

[virksomhed4] blev stiftet af [person5] den 16. december 2010. Den 18. marts 2014 udtrådte [person5] af direktionen, og [person6] indtrådte samme dato. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person6] er indrejst til Danmark den 14. februar 2014 og udrejst den 13. juni 2016.

I perioden 16. december 2010 til 25. marts 2014 hed [virksomhed20] ApS.

[virksomhed4] var registreret under branchekode 411000 Gennemførelse af byggeprojekter og bibranchekode 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter. [virksomhed4] har tidligere været registreret under branchekode 471110 Købmænd og døgnkiosker samt bibranche 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

I indkomstårene 2011 til 2012 har der været én medarbejder i [virksomhed4]. Efterfølgende er der ikke registreret nogle ansatte.

[virksomhed18], CVR-nr. [...4]

[virksomhed18], herefter [virksomhed18], blev stiftet den 16. september 2015 og ophørte den 16. oktober 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19. maj 2017.

[virksomhed18] blev stiftet af [person7], som også sad i direktionen. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person7] er indrejst til Danmark den 24. august 2015.

[virksomhed18] var registreret under branchekode 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. og bibranche 812100 Almindelig rengøring i bygninger. [virksomhed18]s formål var at drive virksomhed inden for transportbranchen, samt enhver virksomhed i forbindelse med dette.

I perioden fra den 16. september 2015 til den 30. november 2015 var [virksomhed18] registreret under branchekode 494100 Vejgodstransport. I perioden 1. december 2015 til 11. februar 2016 var [virksomhed18] registreret under branchekode 661200 Værdipapirer- og varemægling samt bibranchekode 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering.

Der har ikke været registreret nogle ansatte i [virksomhed18].

[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...5]

[virksomhed11] ApS, herefter [virksomhed11], blev stiftet den 11. december 2014 og ophørte den 5. marts 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. januar 2017.

[virksomhed11] hed i perioden 11. december 2014 til 27. oktober 2015 [virksomhed10] ApS.

I perioden 11. december 2014 til 27. oktober 2015 var [virksomhed11] registreret under branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester. Fra den 28. oktober 2015 og til [virksomhed11]s ophør var [virksomhed11] registreret under branchekode 811000 Kombinerende serviceydelser. [virksomhed11]s formål var at drive virksomhed inden for post- og kurertjenester og dertil beslægtet virksomhed.

Direktionen bestod af [person8]. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person8] indrejste til Danmark den 11. november 2014 og udrejste den 20. december 2016.

[virksomhed11] var ikke registreret med nogle ansatte.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...6]

[virksomhed9] ApS, herefter [virksomhed9], blev stiftet den 15. december 2014 og ophørte den 14. maj 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 17. januar 2017.

[virksomhed9]s ejer var [person9]. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person9] er indrejst til Danmark den 11. november 2014. Fra den 14. januar 2016 står [person9] med ukendt adresse i folkeregisteret.

[virksomhed9] var registreret under branchekode 522920 Speditører. [virksomhed9]s formål var at udøve transportvirksomhed og udlejning af mandskab, samt enhver anden aktivitet, som direktionen fandt beslægtet hermed. [virksomhed9] har ikke været registreret med nogle ansatte.

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...7]

[virksomhed14] ApS, herefter [virksomhed14], blev stiftet den 1. december 2015 og ophørte den 11. december 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. marts 2017.

[virksomhed14] blev stiftet og ejet af [person10]. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person10] indrejste til Danmark den 27. oktober 2015 og udrejste den 1. juli 2017.

[virksomhed14] var registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer samt bibranche 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. Formålet med [virksomhed14] var at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet. Der var ikke registreret medarbejdere i [virksomhed14].

[virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...8]

[virksomhed21] ApS, herefter [virksomhed21], blev stiftet den 1. november 2003 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 14. marts 2018.

[virksomhed21] blev stiftet af statsautoriseret revisor [person11], mens direktionen bestod af [person12]. Den 1. november 2014 udtrådte [person12] af direktion, og samme dato indtrådte [person13] som direktør. Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at [person13] indrejste til Danmark den 14. juli 2014 og udrejste den 1. december 2016.

I perioden 1. november 2003 – 24. november 2011 hed [virksomhed22] ApS.

[virksomhed21] var senest registreret under branchekode 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter samt bibranchekode 464320 Engroshandel med radio og tv m.v. Formålet med [virksomhed21] er at importere varer og tjenesteydelser, samt handel og anden beslægtet virksomhed. Tidligere har [virksomhed21] være registreret under branchekode relateret til engroshandel med beklædning. [virksomhed21] var ikke registreret med ansatte.

[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...9]

[virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], blev stiftet den 15. december 2014 og ophørte den 13. februar 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017. [virksomhed8]s direktør var [person14]. Ifølge Skattestyrelsen indrejste [person14] til Danmark den 11. november 2014.

[virksomhed8] var registreret under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser samt bibranchekode 431200 Forberedende byggepladsarbejder. [virksomhed8]s formål var at udøve rengøringsvirksomhed og udleje mandskab samt enhver anden aktivitet, som efter direktionens skøn var beslægtet med dette. I perioden 15. december 2014 til 31. August 2015 havde [virksomhed8] branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger. I 4. Kvartal af 2015 havde [virksomhed8] 5 til 9 medarbejdere.

[virksomhed13], CVR-nr. [...10]

[virksomhed13], herefter [virksomhed13], blev stiftet den 7. januar 2015 og ophørte den 30. oktober 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 10. april 2017. [virksomhed13]s direktion bestod af [person15], som ifølge Skattestyrelsens afgørelse indrejste til Danmark den 11. november 2014. [virksomhed13] var registreret under brancheode 532000 Andre post- og kurertjenester samt bibranchekode 811000 Kombinerede serviceydelser.

[virksomhed13]s formål var at drive virksomhed inden for vikarbureau og virksomhed, som beslægtede sig med dette. I perioden 7. januar 2015 til 1. april 2015 var [virksomhed13] registreret under branchekode uoplyst, mens branchekoden i perioden 2. april 2015 til 31. august 2015 var registreret under 811000 Kombinerede serviceydelser. Der har ikke været registreret nogle ansatte i [virksomhed13].

[virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...11]

[virksomhed15] ApS, herefter [virksomhed15], blev stiftet den 29. oktober 2015 og ophørte den 9. januar 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 12. december 2017. [virksomhed15] direktør og stifter var [person16]. Ifølge Skattestyrelsens afgørelse indrejste han til Danmark den 2. september 2015.

[virksomhed15] var registreret under branchekode 465100 Engroshandel med computere, ydre enheder og software. Formålet med [virksomhed15] var at drive virksomhed inden for engroshandel med computere, ydre enheder og software samt anden virksomhed, som havde forbindelse til dette. [virksomhed15] havde ingen registrerede ansatte.

[virksomhed23] IVS, CVR-nr. [...12]

Der er udstedt fakturaer fra [virksomhed17] med CVR-nr. [...12]. Cvr-nummeret tilhører dog [virksomhed23] IVS, herefter [virksomhed23], som blev stiftet den 6. maj 2015 og ophørte den 22. november 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 28. juni 2017. [virksomhed23] blev stiftet af [person17], som var direktør indtil den 10. februar 2016. Den samme dato blev [person18] direktør i [virksomhed23].

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse indrejste [person18] til Danmark den 10. december 2015.

[virksomhed23] var registreret under branchekode 463200 Engroshandel med kød og kødprodukter samt bibranche 782000 vikarbureauer og 474200 Detailhandel med telekommunikationsudstyr. Formålet med [virksomhed23] var at drive virksomhed inden for engroshandel med chokolade og sukkervarer, samt at drive virksomhed, som havde forbindelse med dette. [virksomhed23] var ikke registreret med nogle ansatte.

Opgaverne blev aftalt mundtligt mellem virksomheden og underleverandørerne, og fakturaerne er sendt via mail eller brevpost. Der er ikke fremsendt samarbejdsaftaler mellem virksomheden og underleverandørerne.

Fakturaerne er betalt til underleverandørerne via bankoverførsler fra virksomhedens erhvervs konto i [finans1] med kontonummer [...77] og erhvervs konto i [finans2] med kontonummer [...18].

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt en dom fra [by2] byret fra den 25. september 2017 til selskabets repræsentant, hvor en person har tilstået at være bagmand for en række fiktive selskaber. Personen blev ved dommen idømt 4 år og 6 måneders fængsel for forsætligt at have begået skatte- og momsunddragelse, idet den dømte havde undladt at selvangive A-skat og AM-bidrag samt angivet for lavt momsstilsvar for i alt 13 selskaber, heriblandt [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed21].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 15. februar 2019 truffet afgørelse, hvorefter selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 forhøjes med 2.927.057 kr., idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

” (...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM.2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaernes realitet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Der henvises til vores bemærkninger i afsnit 1.4.

Endelig henvises til skattekontrollovens § 5, stk. 3, hvoraf fremgår at Skattestyrelsen kan foretage en skønsmæssigt skatteansættelse, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Endvidere henvises til punkt 1.4 ” Skattestyrelsens kommentar til selskabets bemærkninger i indsigelse af den 1. februar 2019”

Korrektion af den skattepligtige indkomst

(...) ”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 2.927.057 kr. for indkomståret 2016.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Nærværende klage angår Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet skal betale kr. 731.764,00 mere i moms for perioden 2. halvår 2015 – 1. halvår 2016, og at selskabets skattepligtige indkomst for 2016 bliver ændret med kr. 2.927.057.

Undertegnede har i forbindelse med, at Skattestyrelsen har stillet forslag om at ændre selskabets moms og skat (bilag 2) forholdt mig til de enkelte forhold i Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har gentaget de pågældende forhold i afgørelsen, hvorfor jeg for så vidt angår klagen til Skatteankestyrelsen skal henvise til mit partshøringssvar, der er vedlagt som bilag 3.

Jeg skal således i nærværende følgeskrivelse alene anføre, at selskabet bestrider Skattestyrelsens beskrivelse af selskabets anvendelse af underleverandører.

(...)”

Den 1. februar 2019 indsendte selskabets repræsentant indsigelse til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. I klagen til skatteankestyrelsen henviser repræsentanten til indsigelsen, hvoraf det fremgår:

”(...)

[virksomhed1] har rettet henvendelse til mig og anmodet om min bistand i relation til Skattestyrelsens forslag af 25. oktober 2018 om forslag til ændring af selskabets moms og skat.

Indledningsvist skal jeg fastslå, at selskabet afviser styrelsens forslag til betaling af moms og skat, ligesom det skal bemærkes, at selskabet bestrider styrelsens beskrivelse af forløbet vedrørende selskabets anvendelse af underleverandører.

Nedenfor vil jeg redegøre nærmere for selskabets afvisning af styrelsens forslag, ligesom jeg vil redegøre nærmere for selskabets anvendelse af underleverandører.

Ad praksis

Til støtte for sit forslag om betaling af moms og skat, henviser styrelsen til en række afgørelse. Jeg skal herom bemærke, at jeg ikke kan anerkende styrelsens udlægning af den pågældende praksis, ligesom jeg bemærker, at de faktiske omstændigheder i de pågældende sager er væsentligt anderledes end de faktiske omstændigheder i nærværende sag.

EU-dom, C-439/04 -Axel Kittel

Styrelsen anfører om denne afgørelse, at afgørelsen, jf. præmis 51 cfr. præmis 59, kan tages til udtryk for, at der kan stilles krav om en due diligence forpligtelse for aftageren af varen/ydelsen for at undgå nægtelse af momsfradrag som i nærværende sagskompleks, hvor [virksomhed1] vidste eller burde vide, at noget var galt med de underleverandører, der er omfattet af sagen.

Det er efter min opfattelse på ingen måde muligt at udlede en sådan forpligtelse af den nævnte afgørelse eller de omtalte præmisser.

Pr. 51 har følgende ordlyd:

"Henset til det ovenfor anførte fremgår det, at de erhvervsdrivende, som træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af dem, for at sikre sig, at deres transaktioner ikke er led i bedrageri, uanset om der er tale om momssvig eller andre typer af svig, skal kunne stole på lovligheden af disse transaktioner uden at risikere at hæfte solidarisk for erlæggelsen af moms, som skyldes af en anden afgiftspligtig person (jf. idenne retning dom af 11.5.2006, sag C-384/04, Federation of Technological Industries, Sml. I, s. 4191, præmis 33)."

Det fremgår alene af denne præmis, at en erhvervsdrivende, som træffer enhver foranstaltning som med rimelighed kan kræves af dem, ikke risikerer at hæfte solidarisk for erlæggelsen af moms som skyldes af en anden afgiftspligtig person. Der er således ingen betingelse om, at man som erhvervsdrivende pålægges en due diligence forpligtelse i forhold til de underleverandører som man samarbejder med, og en sådan forpligtelse kan ikke udledes - hverken direkte eller forudsætningsvist i øvrigt - af dommen.

Dertil kommer, at det ikke fremgår af styrelsens forslag, hvad denne due diligence forpligtelse i givet fald måtte bestå i, hvilket jeg henset til sagens betydning for min klient stiller mig uforstående over for.

SKM2009.325ØLR.

Styrelsen udlægger denne dom fra Østre Landsret således, at hvis der kan rejses væsentlig tvivl om fakturaernes realitet, så påhviler der køberen af arbejdskraftydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt og betalt som anført på fakturaerne.

De faktiske omstændigheder i den omhandlede sag var således, at skatteyderen dels ikke kunne identificere den virksomhed, der ifølge de udstedte fakturaer skulle have udført arbejdet, og der var betalt kontant. Dels var fakturaerne udstedt af en virksomhed, der ca. 12 år tidligere var afmeldt fra momsregistrering, og den fakturaudstedende virksomheds tidligere indehaver afviste ethvert kendskab til fakturaerne.

Under disse omstændigheder fandt Østre Landsret, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag i indkomsten eller i virksomhedens momsgrundlag

Ingen af de konkrete omstændigheder, der lå til grund for, at Østre Landsret fandt, at skatteyderen skulle løfte bevisbyrden for fakturaernes realitet, foreligger i denne sag.

Der i alle tilfælde tale om virksomheder, som var registrerede og som har udstedt fakturaer for arbejde, der er udført for min klient, og de pågældende virksomheders ledelser har ikke afvist kendskab til fakturaerne.

Da der således ikke er tale om sammenlignelige situationer, påhviler der ikke min klient nogen skærpet bevisbyrde for fakturaernes realitet.

SKM2016.9.BR

De faktiske omstændigheder i denne fra Retten i [by3] svarer ligesom med Østre Landsrets dom fra 2009 på ingen måde til de faktiske omstændigheder i nærværende sag.

Den omhandlede virksomhed var en rengøringsvirksomhed, som dels anvendte egne medarbejdere til sine rengøringsydelser og dels anvendte underleverandører.

Retten fandt på baggrund af en række konkrete forhold, at det påhvilede skatteyderen at løfte bevisbyrden for fakturaernes realitet.

I den forbindelse blev der lagt vægt på bl.a. det forhold, at der var betydelig forskel mellem beløbene på købsfakturaerne og beløbene på salgsfakturaerne, at der ikke kunne fremvises samarbejdsaftale eller korrespondance, selvom samarbejdet havde strakt sig over en længere periode, at kontonumre på fakturaerne tilhørte en person, som var udrejst fra Danmark flere år tidligere, og at fakturaer i nogle tilfælde blev betalt før de blev udstedt.

Der er som anført ovenfor tale om faktiske omstændigheder, som på ingen måde er sammenlignelige med de faktiske omstændigheder i nærværende sag, og som derfor ikke kan påberåbes af styrelsen til at pålægge min klient en skærpet bevisbyrde i nærværende sag.

Ad Skattestyrelsens begrundelse

Det er styrelsens vurdering, at min klients udgifter til underleverandører ikke kan godkendes efter momslovens § 37, da min klient vidste eller burde have vidst, at der var noget galt med de omtalte underleverandører.

Styrelsen begrunder dette ud fra en samlet vurdering af en række forskellige betragtninger.

For flere af betragtningernes vedkommende er det forhold hos de forskellige underleverandører, som man lægger min klient til last, således at risikoen for de pågældende forhold lægges over på min klient.

Eksempelvis anfører styrelsen den betragtning, at underleverandørerne har samme karakter ved ikke at angive og afregne korrekt skat og moms, ligesom flere af underleverandørerne har haft udenlandske indehavere/direktører, som kun har været i Danmark i en kort periode, inden de rejser fra Danmark kort eftersamarbejdet.

Hertil skal jeg bemærke, at det forhold, at en underleverandør ikke måtte have afregnet korrekt moms og/ eller skat ikke er et forhold, der kan lægges min klient til last eller i øvrigt kan begrunde, at der nægtes min klient momsfradrag, hverken isoleret eller sammen med andre forhold.

Tilsvarende kan det forhold, at nogle af de pågældende underleverandører har haft udenlandske direktører eller indehavere, hverken isoleret eller samlet med andre forhold, anvendes som begrundelse for at nægte min klient momsfradrag.

Som nævnt ovenfor bygger Skattestyrelsens påtænkte afgørelse på det forhold, at det er styrelsens opfattelse at [virksomhed1] vidste eller burde have vidst, at der var noget galt.

Det bestrides. Min klient var ikke bekendt med, at der var noget galt med de pågældende underleverandører, og min klient har modtaget den ydelse, som der er betalt for.

Jeg kan efter at have gennemgået fakturaerne konstatere, at styrelsen ikke har forholdt sig til det faktum, at der indgår materialekøb på fakturaerne. Materialer som selskabets ejer, [person19], personligt har afhentet. Det forhold, at der tillige indgår betaling for materialer understreger, at der har været tale om reelle samarbejdsforhold, og at min klient selvsagt ikke skal bære risikoen for, at de pågældende underleverandører ikke har overholdt deres forpligtelser over for Skat.

I forhold til bevisbyrden for at min klient var bekendt med eller burde har været bekendt med, at der var noget galt med de pågældende underleverandører skal jeg bemærke, at det utvivlsomt er styrelsen, som skal løfte bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og som redegjort for oven for, kan styrelsen ikke påberåbe sig den anførte retspraksis til at vælte bevisbyrden over på min klient.

Mere generelt om de pågældende underleverandører og de pågældende fakturaer kan jeg oplyse, at der i samtlige tilfælde er tale om reelle samarbejder mellem de pågældende underleverandører og min klient omkring køb af arbejdskraft.

Min klient har haft mulighed for i konkrete situationer fleksibelt at indleje arbejdskraft, som har leveret et stykke arbejde og hvor der er sket honorering derfor.

Min klient kan ikke påtage sig risikoen for om underleverandørerne efterfølgende har angivet eller afregnet skat og/eller moms korrekt eller om de pågældende leverandører alene er stiftet med henblik på unddragelse af skat og moms, som styrelsens beskrivelse af de pågældende selskaber kan antyde.

[virksomhed1] har ikke haft nogen anelse om, at der var tale om selskaber, der havde til hensigt at snyde med moms og skat

Det skal yderligere bemærkes, at alle aftaler er sket efter sædvanlig branchepraksis. Jeg er bekendt med, at styrelsen over for min klients bogholder, [person20], har stillet spørgsmålstegn ved det forhold, at der ikke er indgået skriftlige aftaler med de pågældende underleverandører. Hertil skal jeg bemærke, at det er helt sædvanligt i håndværkerbranchen, at aftaler indgåes mundtligt. Jeg vedlægger til orientering forbrugerundersøgelse af håndværkerydelser fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, hvoraf fremgår at en meget stor andel (43 %) af aftaler mellem håndværkere og private alene indgåes mundtligt.

På tilsvarende vis indgåes aftaler mellem håndværkere også primært mundtligt. Der har derfor ikke foreligget samarbejdsaftaler og i mange af tilfældene har der alene været tale om kortvarige samarbejder.

Derfor har det ikkeværet muligt for selskabet at fremlægge underbilag til fakturaer.

De kortvarige samarbejder har flere begrundelser, men typisk har min klient anvendt underleverandører, der var relevante i forhold til min klients kontrakt med sine kunder. Hvis der var tale om murerarbejder, var leverandøren en anden end hvis der skulle udføres malerarbejder. De af styrelsen anførte underleverandører leverer således ikke samme ydelser, ligesom min klient som følge af utilfredshed med kvaliteten af den ydelse, der er leveret har fundet behov for en udskiftning. Blandt andet af disse grunde har min klient haft behov for udskiftning af sine underleverandører.

Et andet forhold som styrelsen har begrundet deres vurdering med, er det forhold, at flere af underleverandørerne har haft samme kontaktperson, hvilket findes bemærkelsesværdigt. Hertil skal jeg bemærke, at min klient ikke har oplyst, at der er tale om samme kontaktperson, "[person21]", hos de enkelte underleverandører. Derimod er der tale om en person, som har formidlet kontakt til de enkelte underleverandører, og ikke tale om en person, som har været ansat hos de enkelte underleverandører.

Min klient har i forbindelse med hver enkelt af de pågældende underleverandører undersøgt disse via opslag i CVR-registret for at kontrollere om navnene på selskaberne stemte overens med oplysningerne i CVR-registret. Dermed har min klient undersøgt om de pågældende virksomheder var stiftet og om selskabets navn stemte overens med CVR­nummeret.

Min klient har således udfoldet alle rimelige bestræbelser på, at undersøge sine samarbejdspartnere. Der har været tale om reelle samarbejder, og derfor har min klient selvsagt være berettiget til at foretage momsfradrag i henhold til momsloven.

(...)”

Repræsentanten indsendte den 20. november 2019 bemærkninger til dom af 25. september 2017 fra [by2] byret. Repræsentanten anførte:

Jeg skal hermed fremsende mine bemærkninger til de oplysninger, som Skatteankestyrelsen udsendte den 21. oktober 2019, vedrørende behandling af klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 15-02-2019 for [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Skatteankestyrelsen har fremsendt afgørelse fra [by2] Byret af den 25. september 2017. Der er tale om en tilståelsessag, og afgørelsen giver derfor ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Det gøres dog fortsat gældende, at min klient ikke har været bekendt med, at de pågældende underleverandører ikke afregnede den skat og moms, der skulle afregnes.

Den omstændighed, at de pågældende underleverandører måtte have erkendt, at de ikke har afregnet skat og moms ændrer ikke ved, at min klient har fået leveret en ydelse, som der er betalt for. Min klient skal altså ikke bære risikoen for, at underleverandørerne ikke har afregnet skat og moms.

Desuden henviser jeg til mine bemærkninger af 1. februar 2019. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Dette følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne fra [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed18], [virksomhed11], [virksomhed9], [virksomhed14], [virksomhed21], [virksomhed8], [virksomhed13], [virksomhed15] og [virksomhed23] med i alt 2.927.057 kr. i indkomståret 2016.

Landsskatteretten finder, at den fremlagte dokumentation vedrørende de udstedte fakturaer og betalingen af disse, således som sagen foreligger oplyst, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle. Ved afgørelsen er der lagt afgørende vægt på, at der i meget stort omfang mangler sædvanlige oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejdet.

Der er herved henset til, at der ikke har været tilstrækkeligt med ansatte hos underleverandørvirksomhederne til at udføre det fakturerede arbejde, at underleverandørernes formål ikke stemmer overens med det fakturerede arbejde, samt at det i visse tilfælde ikke er fysisk muligt for de registrerede antal ansatte i underleverandørvirksomhederne at arbejde det antal timer, der er faktureret for. Der er blandt andet udstedt en faktura den 8. marts 2015 fra [virksomhed11], hvor der er faktureret for 855 timers arbejde udført i februar måned. Dette svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på 30,5 timer om dagen, hvilket ikke stemmer overens med det forhold, at [virksomhed11] ikke er registreret med nogle ansatte. Selskabet har oplyst, at aftalerne mellem underleverandørerne og selskabet er indgået mundtligt, og at der ikke er udarbejdet timesedler. Der eksisterer dermed ingen underbilag, som understøtter, at arbejdet er udført.

Retten har endvidere lagt vægt på, at tre af underleverandørerne er kendt som fiktive selskaber, idet der henvises til dommen fra [by2] Byret den 25. september 2017.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by4] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.