Kendelse af 02-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2019

Der klages over årsopgørelse nr. 1 for 2018, som udskrevet på grundlag af de automatisk indberettede oplysninger.

Klagerens påstand

Årsopgørelse nr. 1

Landsskatterettens afgørelse

Renteudgifter til realkredit ([finans1] A/S)

70.895 kr.

48.474 kr.

48.474 kr.

Pengeinstitutter ([finans2] A/S)

7.711 kr.

4.260 kr.

4.260 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 6. februar 2018 separeret fra [person1]. Der var i ægteskabet fuldstændigt særeje. Klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1], som indtil separationen tjente som ægteparret bolig. Ejendommen er erhvervet i 2012. Ejendommen er belånt med et 30-årigt realkreditlån i [finans1] A/S på 1.742.000 kr. Lånet var afdragsfrit i termin 1-40. Fra og med termin 41 skulle lånet afdrages som et annuitetslån med 4 årlige terminer. Terminerne er:

11. marts for terminsperioden 1. januar – 31. marts

11. juni for terminsperioden 1. april – 30. juni

11. september for terminsperioden 1. juli – 30. september

11. december for terminsperioden 1. oktober – 31. december

Klageren og klagerens nu tidligere ægtefælle hæfter solidarisk for realkreditlånet.

Det fremgår af årsopgørelse for 2018 fra [finans1], at lånet på 1.742.000 kr. er indfriet den 11. juli 2018 ved optagelse af et nyt lån på 1.810.000 kr. med en rentesats på 2 %. Det nye lån er indberettet med en låntager. Det fremgår af årsopgørelsen for 2018, at der er indberettet rente og bidrag på lånet på 1.742.000 kr. med 44.842,68 kr. og rente og bidrag på lånet på 1.810.000 kr. med 26.053,18 kr. Renteudgifterne på 44.842,68 kr. er indberettet for 50 % for klageren, dvs. 22.421 kr., og renteudgifterne på 26.053 kr. er indberettet 100 % for klageren.

Ægtefællerne havde desuden et forbrugslån i [finans2] A/S, som ægtefællerne ligeledes hæftede solidarisk for. Lånet blev i 2017 nedskrevet med 440.000 kr., og der blev i forbindelse med nedskrivningen indgået en ny låneaftale (gældsbrev) vedrørende gæld på 436.378,94 kr. med klageren og [person1] som solidarisk hæftende skyldnere. Det fremgår af låneaftalen (gældsbrev) af 25. juli 2017, at ydelsen er 4.000 kr. månedligt, som betales hver måned, første gang den 31. juli 2017. Renten er variabel og var den 25. juli 2017 1 % om året. Renten beregnes og tilskrives kvartalsvis bagud.

I 2018 er der i alt indberettet renteudgifter til pengeinstitutter på 4.260 kr.

Af årsopgørelsen for klageren for 2018, som er dannet i TastSelv den 12. marts 2019 på grundlag af de automatisk indberettede oplysninger, fremgår en skattepligtig indkomst på 306.188 kr. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fratrukket renteudgifter til realkreditinstitutter på 48.474 kr. og renteudgifter til pengeinstitutter på 4.260 kr.

Den 23. februar 2018 flyttede [person1] fra ejendommen [adresse1], [by1]. Klageren blev boende i ejendommen. Efter separationen opstod der uenigheder mellem klageren og klagerens nu tidligere ægtefælle om bodelingen, herunder betalingen af renter på realkreditlånet, som klageren og klagerens nu tidligere ægtefælle hæftede solidarisk for. Den 19. marts 2018 tilbød klageren [person1], at hun i det indbyrdes forhold overtog hele hæftelsen på realkreditlånet i [finans1] A/S. Den 26. marts 2008 rykkede klageren [person1] for betaling af hans andel af renterne på kreditforeningslånet i [finans1] A/S og for forbrugslånet i [finans2] A/S.

Klageren modtog ikke betalinger fra [person1]. Klageren betalte 100 % af renteudgifterne i 2018, men modtog ingen refusioner fra [person1].

Den fremgår f.eks. af klagerens e-mail af 27. marts 2018 til [person1]:

”Såfremt du godtager mit forslag og tilbageleverer de ejendele af fællesboet som jeg ønsker – også torsdag når du henter asta (og i den stand de var i da du fjernede dem) vil jeg gå med til at bortfalde økonomisk krav om din tilbagelevering af hidtil forfalden gæld – nu til mig, fordi din medlånerandel er trukket fra mig – i form af afdrag til din andel af fælles forbrugslån samt totalkredit. Og med den aftale jeg har foreslået om overtagelse af lån samt det jeg ønsker fra fællesboet betragter jeg os som økonomisk kvit når alle underskrifter er på plads og tingene er returneret til mig. En frist for dette vil indgå i aftalen.

Returnering af mit særeje er er i øvrigt en forudsætning for at jeg indstiller sag vedrørende tyveri. Du kan meddele mig dit forslag til en passende kort frist for returnering af dette.

I det tilfælde at du ikke går med til en aftale, bedes du hurtigst muligt og inden 7 dage fra dags dato, indbetale:

Forbrugslån februar 2018, 2000 kr

Forbrugslån februar 2018, 2000 kr

Forbrugslån marts 2018, 2000 kr

1. kvartal 2018, 7500 kr

I alt 13500 kr.

Forbrugslån opkræves og betales månedsvis, totalkredit opkræves og betales kvartalsvis.”

Følgende fremgår bl.a. af mail af 2. april 2019 fra [person1] til klageren:

”Hvad du konkluderer står fuldt og helt for egen regning. Men nu du gerne vil snakke om gæld så skylder du mig ca. 350.000 kr. for det som jeg har betalt på DIT byggelån til DIT hus...”

Den 22. juni 2018 bad klageren Skattestyrelsen om et bindende svar på følgende spørgsmål:

”Kan jeg få tildelt fuld rentefradrag for lånebetalinger til [finans1] og hvor [person1] er medlåner, men jeg alene står på skøde og har særeje igennem ægtepagt?”

Skattestyrelsen svarede ved en afgørelse af 27. august 2018 nej på det stillede spørgsmål. Følgende fremgår bl.a. af Skattestyrelsens begrundelse:

”Du oplyser, at din tidligere ægtefælle igennem adskillige måneder har afvist at betale eller overdrage gælden til dig som chikane. Sammen med din ansøgning har du indsendt kopi af følgende dokumenter- Nej til overdragelse af gæld – Retsbog fra Skifteretten - Ejendomsoplysninger [adresse1] - Ægtepagt – Mail fra [person2] [virksomhed1].

Vi finder ikke, at det fremlagte udgør tilstrækkelig dokumentation for, at du og din tidligere ægtefælle har indgået en aftale om at forskyde hæftelsen i mellem jer. Det fremlagte ses heller ikke at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at din tidligere ægtefælle har indgået aftale om at forskyde hæftelsen mellem jer. Det fremlagte ses ej at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at dit regreskrav mod din tidligere ægtefælle er uerholdeligt.”

Klageren påklagede ikke det bindende svar.

Den 3. juni 2018 skrev klageren bl.a. følgende til [person1]:

”Hermed rykker for manglende betalinger af de lån du hæfter solidarisk for. Det drejer sig om totalkreditbetalinger fra 1. Februar og til nu, samt forbrugslån hvor din aftalte andel er 2000 pr. mdr. også side 1. Februar 2018.

Derudover vil jeg opfordre dig til, at skrive under på at jeg overtager din andel af totalkredit lånet samt at jeg naturligvis skal overdrages det fulde rentefradrag, som vi aftalte i januar 2018...”

s afgørelse

”Din årsopgørelse indeholder oplysninger, som vi har modtaget fra din arbejdsgiver, dit pengeinstitut og andre indberetningspligtige. Du kan rette årsopgørelsen ved brug af TastSelv eller ved at kontakte Skattestyrelsen.

Der er en række felter på årsopgørelsen, der er låst, hvori du ikke via TastSelv kan rette beløb eller tilføje oplysninger. Her kan du kontakte Skattestyrelsen. Det er ikke dit ansvar, hvis der er fejl eller mangler i oplysninger, som skulle være indberettet automatisk af en indberetningspligtig, medmindre du har haft indflydelse på indberetningen af disse oplysninger.

For de felter på årsopgørelsen, der ikke er låst, skal du rette eller tilføje beløb, hvis der er fejl i disse felter.

Det kan være strafbart, hvis du ikke tilføjer de oplysninger, der mangler, eller hvis du giver forkerte eller mangelfulde oplysninger. Reglerne om eventuelt strafansvar står i skattekontrollovens §§ 82 og 83.”...

”Kapitalindkomst

Renteind. Pengeinst., obl. og pantebreve mm.

31

986

Renteudgifter til realkreditinstitutter

41

-48.474

Renteudgifter til pengeinstitut

42

-4.260

Renteudgifter offentlig gæld

348

-5

Renteudgifter af studielån

43

-77

Kapitalindkomst

-51.830”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun skal have fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet og lånet i [finans2] A/S som hun og klagerens eksmand hæfter solidarisk for.

Til denne klage vedlægger jeg dokumentation for, at [person1] for det første anerkender at han ikke skal hæve rentefradrag for lån som han ikke betaler på, og som jeg har betalt til fulde og at [person1] for det andet ikke anser, at han er en del af lånet eller betalingerne efter fraflytning.

Dokumentationen indeholder utallige rykkere om betaling, anmodninger om at [person1] ville overdrage sin del af lånet samt smsser hvori [person1] giver sin holdning til hvordan tingene hænger sammen.

Jeg har siden [person1]s fraflytning erklæret mig parat til at stå for den fulde hæftelse af begge lån, både i [finans1] samt Fra både mig, [finans1] samt [finans2], blev der adskillige gange sendt samtykkeerklæringer til [person1] med henblik på underskrift til overdragelse af hans del af lånet til mig, hvilket [person1] aldrig svarede på. Det har således – på trods af hans sms om at han kun vil tage fradrag for de lån han betaler på – ikke været muligt at formalisere en aftale om gældsovertagelse, ej heller har [person1] svaret på anmodninger om betaling eller svaret på rykkere angående betaling på fælles gæld.

[finans2] har anerkendt at overdrage forbrugslån til mig for hele 2018, da de anerkendte at de ikke ville kunne inddrive hos [person1]. Men dette ville [finans1] ikke gå med til uden [person1]s underskrift – hvilket han nægtede at besvare.

var ikke villig til at lade mig overtage [person1]s andel af gælden uden hans underskrift, og det blev således nødvendigt for mig at indfri det fulde lån, med et nyt lån og diverse låneomkostninger som resultat. Pga [person1]s sagschikane, kom denne aftale først på plads i juli 2018, med opsigelse i september.

I april 2019 skriver [person1] således:

”Nej, kreditforeningslånet skal jeg kun betale indtil min fraflytning (som du i øvrigt selv fremtvang) som jeg allerede har gjort, hvis du derefter ikke ønskede at betale kreditforeningslånet alene måtte du naturligvis sælge huset hvilket du ikke har forsøgt på”.

...

”Jeg har betalt rentefradrag for begge lån i hele 2018. [person1] har afvist at besvare betalingspåmindelser, han har afvist at besvare henvendelser om overdragelse af gælden til mig, hvilket jeg har foreslået ved samlivsophør, og han anerkender slet ikke at skylde pengene til mig – da han anser både kreditforeningslån og forbrugslån (solidarisk hæftelse) som værende ”min gæld”...

”Igennem hele vores ægteskab har [person1] været erklæret insolvent, med årlige retsmøder i fogedretten fra tidligere kreditorer. Jeg har en formodning om, at [person1] fortsat erklærer sig insolvent ved de årlige fogedretsmøder.

Da [person1] derudover har haft yderst vanskeligt ved at bibeholde job og således jævnligt er på dagpenge, og derudover ikke råder over midler af betydning, har jeg opgivet at indkræve hans skyldige beløb til mig. Bank og kreditforeningsselskab meddelte i foråret 2018 at de ikke kunne inddrive hæftelsen hos [person1], da hans øvrige gæld var så stor og han ikke havde tilstrækkelige midler.

I forbindelse med indgåelse af ægteskab, har [person1] medunderskrevet særeje-ægtepagt. Således har huset som realkreditlånet vedrører altid tilhørt kun mig og huset er forblevet i mit ejerskab efter skilsmissen.

Jeg har 2 gange anmodet om svar fra SKAT.dk, der begge gange har afvist at tildele mig rentefradrag for den del af lånet som [person1] hæfter for, uagtet fremlæggelse af vedlagte. Jeg henviser også til tidligere afgørelse i landsskatteretten SKM2003.451.LSR.

Jeg ønsker at klage over skats vurdering, at jeg kun er berettiget til det halve rentefradrag for 2018 for kreditforeningslån fra [finans1], som meddelt i årsopgørelsen.”

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren anført, at det ikke er korrekt, at klageren har forbrugsgæld, som hun 100 % hæfter for. Det er [person1], som har egen forbrugsgæld, som desværre kun er blevet endnu større gennem det sidste år (både til private og igennem kredit- og afbetalingsordninger.

Klageren afviser, at der ikke har været forudgående aftale om, at rentefradraget skulle tilskrives hende. Af en sms, som er sendt med det øvrige materiale i sagen fremgår, at [person1] den 31. januar 2018 skrev, at han selvfølgelig ikke skal have rentefradrag for den del af gælden, som han ikke betales. Situationen kan sammenlignes med SKM2003.451 LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, at renteudgifter på gæld kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter for gælden direkte over for kreditor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er solidarisk hæftelse på lånet i [finans1] A/S på oprindeligt 1.742.000 kr., ligesom der er solidarisk hæftelse på forbrugslånet i [finans2] A/S på oprindeligt 436.378,94 kr. Landsskatteretten lægger uprøvet til grund, at klageren har betalt 100 % af renteudgifterne. En forudsætning for, at klageren kan få fradragsret for 100 % af renteudgifterne på gælden på de 2 lån er imidlertid, at klageren godtgør, at hun og sin nu tidligere ægtefælle i det indbyrdes forhold har indgået en aftale om forskydning af hæftelsen og dermed af rentefradraget. De fremlagte mails mellem klageren og klagerens nu tidligere ægtefælle godtgør ikke, at der den 31. januar 2018 er indgået en aftale om forskydning af hæftelsen i det indbyrdes forhold. Dette er understøttet af, at klageren bl.a. i marts og juni 2018 rykkede sin nu tidligere ægtefælle for betaling af hans andel af renteudgifterne. Landsskatteretten stadfæster derfor opgørelsen af kapitalindkomsten, som den fremgår af årsopgørelsen for 2018.