Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 02-05-2020

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået som en del af Skattestyrelsens Money Transfer projekt.

Klageren blev i 1973 gift med sin daværende ægtefælle [person1], og parret bosatte sig efterfølgende i Schweiz. Klageren har ikke været i beskæftigelse i løbet af ægteskabet.

Klagerens tidligere ægtefælle har i hele ægteskabet arbejdet hos den private arbejdsgiver [virksomhed1] AG [Schweiz].

Parrets ægteskab blev ophævet ved afgørelse om skilsmisse af 16. juli 2012.

I forbindelse med ægteskabets ophævelse og bodelingen fik klageren tildelt halvdelen af sin tidligere ægtefælles pension. Det skete med retsvirkning fra den 4. januar 2011. Det fremgår af bodelingsaftalen, som er underskrevet af klageren den 5. juni 2012.

Den 17. juli 2012 oprettede [virksomhed2] en såkaldt ”Freizügigkeitspolice”, hvortil klagerens andel af pensionsordningen blev overført. Der foretages herefter ikke yderligere indsætninger på ordningen, men der er sket en forrentning af kapitalen.

Klageren flyttede den 1. maj 2014 til Danmark og blev fra denne dato fuld skattepligtig til Danmark.

Den 1. juni 2015 ophævedes pensionsordningen, og det schweiziske pensionsselskab udbetalte samtidig hele klagerens indestående på en gang. Pengene er indgået på klagerens danske bankkonto den 5. juni 2015, og det samlede beløb udgør i alt 612.019,80 CHF svarende til 4.327.128,24 kr. efter fradrag for skattebetaling til Schweiz.

Klageren har fremlagt en opgørelse, hvoraf det fremgår, at beholdningen pr. 1. januar 2014 var 656.802,20 CHF, og at der for indkomståret 2014 er sket rentetilskrivning med 6.896,40 CHF. Skattestyrelsen har herefter lavet en forholdsmæssig beregning af tilskrevne renter for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2013. Herefter er det overdragne beløb pr. 1. juli 2012 ansat til 646.457,60 CHF.

Det schweiziske pensionssystem er opbygget i 3 søjler. Den 1. søjle kaldes for AHV/IV og ligner meget den danske folkepension. Den 2. søjle kaldes BVG eller ”pensionskasse”. Der er her tale om en obligatorisk ordning, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler til ordningen.

Ifølge schweizisk lovgivning er der en mindstegrænse for, hvor meget der skal indbetales til en pensionsordning i søjle 2. Der er forskellige procentsatser, alt efter hvor gammel den pågældende er. Procentsatsen stiger fra 7 procent for aldersgruppen 25-34 år til 18 procent for aldersgruppen 55-65 år.

Udover den lovpligtige mindstebetaling kan der indbetales mere til pensionsordningen. Det fremgår, at hjemmesiden [...dk], at mange arbejdspladser har pensionsaftaler, der overstiger mindsteindbetalingerne. En søjle 2 pension kan således bestå både af en lovbestemt indbetaling og en frivillig indbetaling.

Klageren har ikke fremlagt policen eller anden dokumentation for den oprindelige pension tilhørende den tidligere ægtefælle. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at der var tale om en såkaldt ”berufsvorsage” eller BVG pension, som klagerens ægtefælle havde i kraft af sit ansættelsesforhold.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2015 med 3.427.987 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du flytter til Danmark fra Schweiz den 1. maj 2014. Din fulde skattepligt til Danmark indtræder fra denne dato i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Du tager pr. denne dato ophold og etablerer bopæl i Danmark.

Du har over for Skattestyrelsen oplyst, at du i forbindelse med skilsmisse i juli 2012 har fået overdraget halvdelen af din tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension. Pensionsordningen skifter således karakter i forbindelse med bodelingen.

Du har ved skrivelse af 2. juni 2015 fået opgjort og udbetalt pensionsordningen. Pengene er indgået på din danske konto i [finans1] den 5. juni 2015. Det samlede beløb udgør 612.019,80 CHF eller 4.327.128,24 DKK, netto efter fradrag af skattebetaling til Schweiz.

Beløbet kan opgøres således:

Samlet udbetaling før skattetræk til Schweiz666.320,80 CHF4.713.209 kr.

Skattetræk til Schweiz54.601 CHF386.045 kr.

---------------------------------------

Netto udbetaling612.019,80 CHF4.327.164 kr.

---------------------------------------

I henhold til Pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, skal der ske beskatning at 75 % af pensionsudbetalingen, dog skal der forinden ske reduktion af tilskrevet kapitaltilvækst.

Da der ikke foreligge dokumentation for det beløb som du har fået overdraget i juli 2012, foretages en beregning ud fra foreliggende oplysninger.

I henhold til modtaget opgørelse ses, at beholdningen pr. 1. januar 2014 er 656.802,20 CHF, og at der er tilskrevet renter for hele indkomståret 2014 med 6.896,40 CHF. Rentetilskrivning for perioden 1. juli 2012 – 31. december 2013 beregnes forholdsmæssigt ud fra disse oplysninger, således:

Beholdning 1. januar 2014 i henhold til bilag656.802,20 CHF

Forholdsmæssig beregning af tilskrevet renter i perioden 1. juli 2012 –

31. december 2013: 6.896,40 x 18 mdr. / 12 mdr.10.344,60 CHF

---------------------

Beregnet sum overdraget til dig pr. 1. juli 2012646.457,60 CHF

---------------------

Beskatningsgrundlaget kan herefter opgøres således:

Beregnet sum overdraget til dig pr. 1. juli 2012646.457,60 CHF4.570.649 kr.

Beskatningsgrundlag udgør 75 %484.843,20 CHF3.427.987 kr.

-----------------------------------------

Pensionsudbetalingen er skattepligtig i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Ved kursomregning er der anvendt Nationalbankens gennemsnitskurs, som har været kurs 707,03.

Ved skatteberegningen tages der højde for betalt skat i forbindelse med udbetalingen af pensionsordningen. I henhold til opgørelsen er der betalt 54.601 CHF eller 386.045 DKK. Lempelsen sker i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens § 23, stk.1 – med credit-metoden.

2.Ligningsfrister

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, hvilket vil sige senest den 1. maj 2019.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, hvilket vil sige senest den 1. august 2019.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelse suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du er ikke omfattet af den korte ligningsfrist efter Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 4, da der er tale om pensionsordning i udlandet.

Indkomståret 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende i deres høringssvar:

”Indledningsvis skal det oplyses, at der i forbindelse med sagsbehandlinger alene er modtaget materialer af meget begrænset omfang.

I forbindelse med indsendelse af klage til Skatteankestyrelsen er der modtaget yderligere oplysninger og dokumentation.

Det fremsendte materiale har ikke bevirket, at Skattestyrelsen har ændret sin stillingtagen til beskatningen af den udbetalte pension fra Schweiz.

Der kan henvises til følgende hjemmeside, hvor der står en kort beskrivelse af pensionsformer i Schweiz:

http:// [...dk]pensionsraadgivning-i-schweiz/

Ud fra beskrivelserne, så er den pensionsordning, der er delt ved skilsmissen ikke en søjle 1 ordning,

men må antages at være en søjle 2 pensionsordning i Schweiz.

Det betyder, at der ikke er tale om en obligatorisk social pension.

Ordningen er samtidig oprettet i [virksomhed2], som er et livsforsikringsselskab i Schweiz.

Som kort resume til sagen sker der følgende:

[person2] har gennem mange år været bosat i og skattepligtig til Schweiz. Efter et mangeårigt

ægteskab bliver [person2] skilt og i den forbindelse modtager hun halvdelen af sin tidligere

ægtefælles arbejdsmarkedspension. Denne deling har retsvirknig den 4. januar 2011.

Den 17. juli 2012 bliver der oprettet en "Freizügigkeitspolice", hvortil [person2]s andel af

pensionsordningen bliver overført. Der foretages ikke yderligere indsætninger på ordningen, men

der sker en forrentning af kapitalen.

[person2] flytter til Danmark den 1. maj 2014, hvor hun ligeledes bliver fuld skattepligtig til

Danmark.

Pensionsordningen ophæves den 1. juni 2015, og umiddelbart herefter bliver pengene overført til

dansk konto.

Skattestyrelsen anser det forhold, at [person2] i forbindelse med skilsmissen, hvor hun modtager halvdelen af tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension - som indskydes på en "Freizügigkeitspolice", for at være en nytegning af en kapitalforsikring m.v.

Skattestyrelsen henviser til bindende svar SKM2013.481 SR, hvoraf der fremgår følgende begrundelse omkring præmisserne for om en ordning forsat er omfatter af overgangsreglerne for pensionsbeskatningslovens § 50. Der fremgår følgende: Pensionsbeskatningslovens§ 50 blev ændret med virkning fra den 18. februar 1992 og erstattet af nye regler i pensionsbeskatningslovens§ 53 A,

men ifølge en overgangsbestemmelse i§ 6 i lov nr. 569 af 24. juni 1992, er en forsikring forsat omfattet af de dagældende regler i pensionsbeskatningslovens§ 50, med mindre forsikringsvilkårene ændres efter denne dato. Ved afgørelsen af om der foreligger en sådan ændring af pensionsaftalen, der gør at den fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens§ 50, tages udgangspunkt i aftalelovens regler. Der henvises til Ligningsvejledningen 2013-1, afsnit C.A.10.4.2.3.6. Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept er at betragte som en ændring i aftalen. Spørger har oplyst, at skiftet fra gennemsnits rente-ordning til markedsrente-ordning kræver accept fra forsikringstageren og udgangspunktet vil derfor være, at skiftet medfører, at pensionsordningerne ikke længere kan henføres under pensionsbeskatningslovens § 50, men derimod under pensionsbeskatningslovens§ 53 A.

Der fremgår følgende i Juridisk Vejledning punkt C.A.10.4.2.3.6- Overgangsregler:

Ved separation og skilsmisse, hvor en forsikring deles mellem de to ægtefæller, bliver forsikringstagerens del ikke omfattet af PBL § 53 A. Derimod bliver ægtefællens del omfattet, fordi ægtefællen indtræder som ejer af den del af forsikringen, der overdrages vedkommende med sædvanlige ejerbeføjelser.

Rådgiver fremkommer med argumenter omkring, at beløbet er retserhvervet før [person2] blev fuld skattepligtig til Danmark, og at Skattestyrelsen derved ikke kan foretage en beskatning.

Dette argument ville i så tilfælde betyde, at alle danske skattebegunstigede pensionsordninger, der deles i forbindelse i forbindelse med skilsmisse efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2 skal beskattes, når bodelingen finder sted. Det er ikke tilfældet. Beskatningen sker, når pensionsordningen bliver ophævet og udbetalt.”

Skattestyrelsen har efterfølgende udtalt følgende:

”Skattestyrelsen er stadig af den opfattelse, at [person2] er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B i forbindelse med engangsudbetaling af pensionsordning fra [virksomhed2].

Der er ikke modtaget nogen ny dokumentation, som gør at det faktuelle i sagen er anderledes.

[person2] og hendes daværende ægtefælle bliver skilt den 4. januar 2011, og i den forbindelse får hun, i forbindelse med bodelingen, halvdelen af sin tidligere ægtefælles pension. Der bliver oprettet en "Freizügigkeitspolice". "Freizügigkeitspolicen" bliver beskattet på samme måde som pension, og er således at betragte som en pensionsordning.

[person2] har erhvervet ret til halvdelen af hendes tidligere ægtefælles pension den 4. januar 2011. (Før tilflytning) Pensionsordningen bliver først beskattet på udbetalingstidspunktet (efter tilflytning) - både i Schweiz og i Danmark. Det kan ses i de dokumenter, [person2] har indsendt, at hun først har betalt skat ved udbetaling af pensionen.

[person2]s "Freizügigkeitspolice" kan ikke være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 (hvor en sumudbetaling er skattefri), da ordningen er oprettet efter 18. februar 1992.

Efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 3, skal der have været bortseelsesret for alle indbetalingerne til ordningen. Det har der været, da [person2]s fraskilte ægtefælle har haft bortseelsesret i sin løn.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, at udbetalinger fra en ordning omfattet af § 53 B skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Hvis udbetalingen først sker, når pensionsalderen er nået, er det dog kun 75 pct. af ordningens værdi, der skal medregnes.

Der henvises i øvrigt til det notat, som er oversendt til Skatteankestyrelsen den 11. juni 2019, som igen er vedhæftet denne udtalelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse for indkomståret 2015 nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”1. Påstand

1.1 Principal

Skattestyrelsens afgørelse af 29. marts 2019 ændres således, at [person2]s indkomstgrundlag for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 3.427.987. Subsidiært et mindre beløb.

1.2 Subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

2. Sagsfremstilling

2.1 Forhold i Schweiz

I maj 1973 blev Klageren viet med sin daværende ægtefælle [person1] i Schweiz.

Ægteparret bosatte sig i Schweiz. I Schweiz indrettede parret sig på den måde, at Klageren gik hjemme for at passe deres fælles børn. Klageren har således ikke været i beskæftigelse i løbet af ægteskabet. Klagerens tidligere ægtefælle [person1] har arbejdet hos den private arbejdsgiver [virksomhed1] AG [Schweiz] i løbet af hele ægteskabet.

I maj 2012 valgte ægteparret efter 40 års ægteskab at blive skilt i Schweiz, jf. bilag 2.

2.2 Bodeling og pensionsordning

I forbindelse med bodelingen fik Klageren tildelt halvdelen af sin tidligere ægtefælles pension, jf. bodelingsaftale (bilag 3). Klageren overtog herefter pensionen på CHF 646.470,65 (ca. DKK 4.311.183,47).

Dette skete med retsvirkning den 4. januar 2011, jf. pkt. 1.2. i bodelingsaftalen (bilag 3). På dette tidspunkt havde Klageren ingen skattemæssig tilknytning til Danmark.

Pensionen består af indbetalinger foretaget af arbejdsgiveren [virksomhed1] AG [Schweiz]. Ind-betalingerne er foretaget til pensionsselskabet [virksomhed2] i henhold til kontrakt [...].

Den 17. juli 2012 åbnede [virksomhed2] en såkaldt ”Freizügigkeitspolice” (Freizügigkeitspolice [...]), som Klagerens beløb blev overført til, jf. bilag 4. Nærmere om Freizügigkeitspolice i afsnit 3.

Da visse af ovenstående begivenheder må anses for en ”væsentlig ændring” af kontraktvilkårerne for pensionen, gøres det gældende, at en sådan ændring også må anses som en skatteretlig realisation, som således falder uden for dansk beskatningsret.

2.3 Pensionsforhold i Danmark

Den 1. maj 2014 flyttede Klageren til Danmark, og hun blev fra denne dato fuldt skattepligtig til Danmark.

Den 1. juni 2015 udbetalte [virksomhed2] hendes indestående på én gang (sumbetaling). I peri-oden fra den 17. juli 2012 til 1. juni 2015, hvor beløbet stod hos [virksomhed2], blev beløbet på CHF 646.470,65 (ca. kr. 4.311.183,47) forrentet til i alt CHF 666.602,80 (ca. kr. 4.449.373,71), jf. bilag 4.

Beløbet blev overført til Klagerens danske bankkonto i [finans1].

Skattestyrelsen har i sin afgørelse anført, at der skal ske beskatning af udbetalingen, som Skatte-styrelsen har opgjort til kr. 3.427.987, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

3. Pensionssystemet i Schweiz

3.1 Pension i Schweiz

I Schweiz er arbejdsmarkedspensionsordning lovbestemt, dvs. obligatorisk.

I Danmark finansieres f.eks. folkepension over skattebetalingerne. I det kontinentale Europa (f.eks. Frankrig eller Tyskland) finansieres pensioner dog ikke via staten, men via statsbestemte, lovbestemte forsikringer eller pensioner. Dette er også tilfældet i Schweiz.

Det er arbejdsgiveren, der indbetaler arbejdsmarkedspension til pensionsselskabet, og det er således arbejdsgiveren, der indgår pensionsaftaler med pensionsselskabet om dennes arbejdstagere.

Ved skilsmisse har en ægtefælle et retskrav på halvdelen af den anden ægtefælles arbejdsmarkedspension for den periode, hvor ægteskabet stod på.

Pensionsordningen, som Klageren har fået udbetalt, er fra hendes tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension. Udbetalingen stammer derfor ikke fra nogen særlig pensionsordning, men derimod fra en obligatorisk arbejdsmarkedspension, som hun har et retligt krav på.

3.2 ”Freizügigkeitspolice”

Som nævnt var Klagerens andel af pensionen – efter sin skilsmisse i Schweiz – en såkaldt ”Freizügigkeitspolice”.

Der findes ikke et lignende dansk ord for ”Freizügigkeitspolice” eller ”Freizügigkeitsleitsung”, idet pensionssystemet i Schweiz som nævnt er fundamentalt anderledes opbygget end i Danmark, herunder i sin finansieringsstruktur.

En ”Freizügigkeitspolice” opstår blandt andet, hvis en ægtefælle, som skal have udbetalt halvdelen af den andens pension, ikke har en lignende pensionsordning et andet sted. Det pågældende pensionsselskab opretter i den forbindelse en ”Freizügigkeitspolice”.

Da Klageren ikke havde en arbejdsmarkedspensionsordning andetsteds, eftersom Klageren ikke har været i beskæftigelse, oprettede [virksomhed2] Freizügigkeitspolice [...], som beløbet blev overført til, jf. bilag 4.

Det er i Schweiz lovbestemt, at Klageren kunne få det samlede pensionsindestående i en ”Fre-izügigkeitspolice” udbetalt (sumbetaling), hvis hun flyttede fra Schweiz og til et EU/ EFTA-land. [virksomhed2] foretog derfor en sumbetaling til Klagerens bankkonto i [finans1] den 1. juni 2015.

4. Anbringender

4.1 Overordnet

Helt overordnet gøres det gældende,

at pensionsudbetalingen ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, men at beløbet er omfattet af statsskattelovens § 5 og dermed er skattefrit (se pkt. 4.2. nedenfor);

subsidiært er det vores opfattelse,

at beskatningstidspunktet for sumbetalingen er tildelingstidspunktet og ikke udbetalingstidspunktet, hvilket medfører, at Danmark ikke har ret til at beskatte beløbet, da Klageren på beløbets tildelingstidspunkt ikke var dansk skattepligtig (se pkt. 4.3.) ; og

at der ikke foreligger dokumentation for, at beløbet (som så antages at være en pension) har skiftet karakter i forbindelse med bodelingen, og at beløbet derfor er omfattet af de tidligere overgangsregler, hvorefter pensionen også er omfattet af statsskattelovens § 5, litra b (og dermed skattefri, jf. nærmere pkt. 4.4.).

4.2 Pensionsbeskatningsloven finder ikke anvendelse

Udgangspunktet i dansk skatteret er statsskattelovens § 4, hvorefter al indkomst er skattepligtig. Denne bestemmelse suppleres af statsskattelovens § 5, litra a og b, som er udtryk for ”næring” og ”spekulation”. Efter denne bestemmelse er beløbet skattefrit.

I denne sag er der mellem Klageren og Skattestyrelsen enighed om, at der er sket en udbetaling, det vil sige en sumbetaling. Dermed er statsskattelovens § 4 vedrørende løbende og lignende periodiske betalinger ikke relevant.

Spørgsmålet for den skattemæssige behandling er herefter, om særlovgivningen i form af pensionsbeskatningsloven foreskriver en beskatning af Klagerens udbetaling.

Det er ikke afgørende, om udbetalingen fra Schweiz oprindeligt var tiltænkt som en løbende ydelse, men derimod om udbetalingen faktisk sker som en engangsudbetaling eller ej, se f.eks. Skatterådets afgørelse SKM2015.762.SR (mine understregninger):

”Spørger har en pensionsordning i [Fond1] ([Fond1]). Pensionsordningen er oprettet inden d. 18. februar 1992. Spørger har ikke rettidigt fået valgt, at pensionsordningen skulle omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og den beskattes derfor efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-5.

Pensionsfondens pensionsregulativ giver spørgeren mulighed for at vælge at få konverteret en del af de forventede fremtidige, løbende udbetalinger til et engangsbeløb, der udbetales ved spørgers pensionering. Engangsudbetalingen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til spørgers egen andel af pensionsindbetalingerne på ca. 1/3.

Skatterådet finder, at et sådan engangsbeløb må sidestilles med udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige, jf. statsskattelovens § 5 d. Udbetalingen af engangsbeløbet kan derfor ske skattefrit.”

Skattestyrelsens opfattelse af retsgrundlaget i en sådan situation fremgår nærmere af den Juridiske Vejledning (JV). Der henvises navnlig til følgende JV C.A.10.4.2.7 (mine understregninger):

”...

Skattefrihed af kapitaludbetalinger efter SL § 5, litra b

Den skattepligtige indkomst omfatter ikke "udbetaling af livsforsikring, brandforsikringer og deslige". Se SL § 5, litra b. Bestemmelsen er, ligesom SL § 4, litra a, en opsamlingsbestemmelse. Bestemmelsen omfatter efter praksis bl.a.:

•Engangsudbetalinger fra renteforsikring eller lignende

•Bonusudbetalinger

•Engangsudbetalinger i forbindelse med ophævelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, f.eks. udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse.

...

Ordninger som reglerne anvendes på Statsskattelovens regler omfatter bl.a. følgende ordninger:

•Udenlandske pensionskasseordninger, der er oprettet før den 18. februar 1992 og ikke i tide er valgt beskattet efter reglerne i PBL § 53 A eller PBL § 53 B

•Pensionsordninger, der ikke anses for omfattet af begreberne livsforsikringer og pensions-kasseordninger i PBL § 53 A og PBL § 53 B, eksempelvis en pensionsreserve opbygget i udlandet efter de dér gældende regler, som indestår i personens virksomhed

•Syge- og ulykkesforsikringer, der ikke ejes af den forsikrede

•Offentligt administrerede ordninger, der udbetaler løbende livsbetingede ydelser, jf. SKM2001.159.LSR.”

Som det fremgår, er pensionsordninger, der ikke anses som værende omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, omfattet af statsskattelovens § 5, litra b. Retsvirkningen heraf er, at beløbet er skattefrit.

Det afgørende spørgsmål er således, om den ”Freizügigkeitsleistung”, som Klageren fik fra Schweiz, er omfattet af definitionen i pensionsbeskatningsloven 53 B. Er dette ikke tilfældet, er udbetalingen omfattet af statsskattelovens § 5, litra b, med den konsekvens, at der ikke skal ske beskatning af en sådan udbetaling, da udbetalingen vil være skattefri.

Skattestyrelsens opfattelse af retsgrundlaget for denne sondring fremgår af JV C.A.10.4.2.2.1-4. ff. (mine understregninger):

” C.A.10.4.2.2.1 Reglerne i statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b

Dette afsnit handler om de regler, der fortsat gælder for forsikrings- og pensionsordninger omfattet af den nu ophævede PBL § 50. Se afsnit C.A.10.4.2.6 om, hvilke forsikrings- og pensionsordninger der fortsat beskattes efter den ellers ophævede § 50 i PBL.

Afsnittet indeholder:

•Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

•Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

•Beskatning af kapitalbeløb

•Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet har domineret forsikringsområdet siden statsskattelovens fremkomst og indtil 1992, hvor reglerne i PBL § 53 A blev gennemført. Se SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b.

Princippet betyder, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, f.eks. pension, ventepenge, gaver, understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige. Løbende, livsbetingede forsikrings- /pensionsydelser beskattes efter statsskatteloven, uanset om der er givet fradrag for den præmie/det bidrag, der er indbetalt til ordningen.

Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet indebærer, at hvor der fra en forsikrings-/pensions-ordning sker løbende, livsbetingede udbetalinger, beskattes disse udbetalinger alene ud fra deres periodiske karakter (livsindkomst).

Beskatning af kapitalbeløb

Udbetales forsikringen/pensionen med et kapitalbeløb (engangsudbetaling) er indkomst efter praksis skattefri. Se SL § 5, litra b, hvorefter der til indkomsten ikke regnes "...udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige".

...

Bestemmelsen i SL § 5, litra b, om skattefrihed er også blevet antaget at omfattet tilbagekøb af forsikring med løbende, livsbetingede udbetalinger, hvorved ellers skattepligtige udbetalinger konverteres til et engangsbeløb.

...

C.A.10.4.2.2.4 Afgrænsningen mellem reglerne i statsskatteloven og PBL afsnit II A

Indhold

Afsnittet indeholder:

•Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL § 53 A og PBL § 53 B?

•Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b?

•Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL § 53 A og PBL § 53 B?

Bestemmelserne omfatter:

•Livsforsikringer

•Pensionskasseordninger

•Syge- og ulykkesforsikringer

•Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Begge bestemmelser omfatter stort set de samme ordninger. Se PBL § 53 A, stk. 1, og PBL § 53 B, stk. 1. Det er derfor ikke på typen af forsikrings- eller pensionsordning bestemmelserne adskiller sig fra hinanden, men derimod på den skattemæssige behandling af præmierne og bidragene til ordningerne og udbetalingerne fra ordningerne.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b?

SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b, omfatter typisk:

•Udenlandske lovbestemte obligatoriske pensions-/forsikringsordninger

•Offentligt administrerede pensions-/forsikringsordninger

•Uafdækkede direktørordninger.

Statsskattelovens regler er opsamlingsbestemmelser

Statsskattelovens regler er i forhold til reglerne i PBL § 53 A og PBL § 53 B opsamlingsbestemmelser, der samler alle de ordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1, eller de to nævnte bestemmelser i PBL afsnit II A.

Statsskattelovens regler er beskrevet i afsnit C.A.10.4.2.7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL § 5, litra b.

Se også afsnit C.A.10.4.3 forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger, hvor der gennemgås en række konkrete ordninger, der ikke alle er omfattet af PBL §§ 53 A og 53 B, og som derfor er omfattet af statsskattelovens regler.

Generelt set kan visse ordninger på forhånd udskilles fra PBL §§ 53 A og 53 B og følgelig være omfattet af statsskattelovens regler. Det drejer sig om:

•Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

•Offentligt administrerede ordninger.

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Disse ordninger finansieres i de fleste lande gennem store lovbestemte arbejdsgiverbidrag og mindre arbejdstagerbidrag.

Hovedydelsen, der udbetales fra disse udenlandske søjle 1- ordninger, svarer formentlig i store træk til den alders-, invalide- og efterlevendepension, som udbetales fra danske frivillige og obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger samt fra tjenestemandspensionsordningen.

Søjle 1-ordninger er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL § 5, litra b.

Reglerne i LL § 7 L, stk. 1, og LL § 8 M, stk. 2, giver under visse betingelser bortseelses-/fradragsret for indbetaling til søjle 1-ordningerne. Se afsnit C.A.10.4.3.18 om udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte).

Offentligt administrerede ordninger

Offentligt administrerede ordninger er ikke omfattet af PBL § 53 A eller PBL § 53 B.

...”

Klagerens udbetaling fra [virksomhed2] stammer fra hendes tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedspensionen er obligatorisk lovbestemt, og Klageren fik, som tidligere beskrevet, ved skilsmisse et retligt krav på halvdelen af ægtefællens arbejdsmarkedspension.

Med andre ord stammer udbetalingen ikke fra en særlig pensionsordning, men derimod fra en obligatorisk, lovbestemt ordning, eller som det hedder i den Juridiske Vejledning citeret ovenfor:

”Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Disse ordninger finansieres i de fleste lande gennem store lovbestemte arbejdsgiverbidrag og mindre arbejdstagerbidrag.

Hovedydelsen, der udbetales fra disse udenlandske søjle 1-ordninger, svarer formentlig i store træk til den alders-, invalide- og efterlevendepension, som udbetales fra danske frivillig og obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger samt fra tjenestemandspensionsordningen.

Søjle 1-ordninger er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2.7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL § 5, litra b.”

Schweiz er ikke et EØS-land, men det gøres gældende, at det ikke ændrer ved kvalifikationen af den schweiziske ordning, som er omfattet af statsskatteloven og ikke pensionsbeskatningsloven.

Klagerens udbetaling er således ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Refleksvirkningen ved, at sumbetalingen ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, er, at udbetalingen er omfattet af statsskattelovens § 5, litra b, og udbetalingen er hermed skattefri, jf. Skattestyrelsens JV C.A.10.4.2.2.1-4. ff.

4.3 Beskatningstidspunktet er tildelingstidspunktet

Hvis Landsskatteretten ikke kan tiltræde ovenstående ræsonnement, er det vores opfattelse, at selve beløbet tilkom Klageren retligt, mens hun endnu ikke var dansk skattepligtig. Beløbet blev nemlig tildelt Klageren i forbindelse med bodelingen i 2011 (bilag 3, pkt. 1.2.), hvilket vil sige, at Klageren fik tildelt beløbet, før hun blev skattepligtig i Danmark den 1. maj 2014.

At beløbet først blev overført til hende på et tidspunkt, hvor hun var fuldt skattepligtig i Danmark, udgør således ikke en skattemæssig realisation, da beløbet allerede så var realiseret forinden (såfremt ovenstående ræsonnement ikke kan tiltrædes), dvs. ved bodelingstidspunktet.

Udbetalingen på CHF 612.019,80 (kr. 4.713.209) er dermed ikke skattepligtigt.

4.4 Beløbet er omfattet af den tidligere ordning

Hvis pkt. 4.2-4.3. ikke kan tiltrædes, gøres det gældende, at den pensionsordning, som der er tale om, er helt skattefritaget efter overgangsregler for den tidligere § 50 i pensionsbeskatningsloven.

Hvis pensionsordningen ikke skal anses som en udenlandsk, lovbestemt, obligatorisk ordning, vil den ikke være omfattet af reglerne i PBL § 50, idet reglerne i PBL § 50 ikke omfatter ordninger i udenlandske pensionskasser. Pensionsordningen vil heller ikke være omfattet af reglerne i PBL § 53 A eller § 53 B, idet pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992, og der ud fra de faktiske oplysninger herefter ikke er sådanne ændringer, at ordningen skal anses for en ”ny” ordning, og der er heller ikke valgt beskatning efter PBL § 53 A/§ 53 B umiddelbart efter tilflytningen til Danmark.

Den konkrete pensionsordning vil derfor være omfattet af reglerne i statsskatteloven, uanset om den skal anses som en udenlandsk, lovbestemt, obligatorisk ordning.

Reglerne for beskatning af udenlandske pensioner findes enten i statsskattelovens § 4 og § 5 eller pensionsbeskatningsloven.

Pensionsbeskatningslovens § 50 er formelt ophævet, men der er fortsat visse forsikringer og pensionsordninger oprettet før 18. februar 1992, der skal behandles og beskattes efter reglerne i PBL § 50, medmindre:

• Der er valgt beskatning efter PBL § 53 A/§ 53 B før den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter tilflytning til Danmark eller

• Forsikringsordningen/pensionsordningen er ændret efter den 18. februar 1992 på en så-dan måde, at den ikke længere er omfattet af PBL § 50.

Reglerne i PBL § 50 omfatter bl.a. visse danske og udenlandske livsforsikringer og visse danske pensionskasseordninger. Pensionskasseordninger, der var oprettet i udlandet, var ikke omfattet af PBL § 50, men af reglerne i SL.

PBL § 53 A og § 53 B omhandler en række livsforsikrings- og pensionsordninger m.v., som ikke er omfattet af regelsættet i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvor ordningen:

• Er oprettet den 18. februar 1992 eller senere, eller er

• Ændret efter den 18. februar 1992 på en sådan måde, at ordningen anses for en ”ny” ordning, eller er

• Oprettet før 18. februar 1992, men der er valgt beskatning efter PBL § 53 A/§ 53 B før den 1. januar 2006 eller umiddelbart efter tilflytningen til Danmark.

Det gøres gældende, at der ved afgørelsen af, om der foreligger en sådan ændring af pensionsaftaler, der gør, at ordningen skal anses for en ”ny” ordning, tages udgangspunkt i aftalelovens regler, jf. afsnit C.A.10.4.2.3.6 i Den Juridiske Vejledning 2015-1 ”Overgangsregler”, underafsnittet ”Hvornår foreligger der en sådan ændring af en forsikring m.v., at den er en ny ordning omfattet af PBL § 53 A”.

Det medfører, at ændringer i den oprindelige aftale, der kræver parternes accept, er at betragte som en ændring i aftalen. Aftalelovens regler kan i særlige tilfælde fraviges ud fra en formålsfor-tolkning af reglerne. Dog vil en formålsfortolkning indebære, at i det tilfælde, hvor en ændring af pensionsaftalen bringer mere uden for indkomstbeskatning, vil pensionsaftalen være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A/B.

Statsskattelovens regler er i forhold til reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 53 A, 53 B og 50 opsamlingsbestemmelser, der samler alle ordninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatnings-lovens kapitel 1, eller de nævnte bestemmelser i pensionsbeskatningsloven.

Generelt set kan visse ordninger på forhånd udskilles fra pensionsbeskatningslovens §§ 53 A, 53 B og 50 og følgelig være omfattet af statsskattelovens regler. Det drejer sig om:

• Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

• Offentligt administrerede ordninger

Der henvises til afsnit C.A.10.4.2.2.4 i JV 2015-1.

Er en pensionsordning omfattet af statsskattelovens regler, er løbende livsbetingede udbetalinger skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Ydelser i form af ratevis udbetaling af en kapital, over en i forvejen aftalt tidsperiode, er ikke omfattet af bestemmelsen, men er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra b. Kapitaludbetalinger er ligeledes skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra b.

Det gøres gældende, at Klagerens udbetaling er en kapitaludbetaling. Kapitaludbetalingen er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra b. Det er derfor Klagerens opfattelse, at Klagerens indkomstgrundlag for indkomståret 2015 skal nedsættes med kr. 3.427.987.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende udtalt følgende:

”1. Obligatorisk social pension

1.1 Forhold i Schweiz

Skattestyrelsen oplyser i sit indlæg af 6. juni 2019 til Skatteankestyrelsen følgende (s. 2):

"...

Ud fra beskrivelserne, så er den pensionsordning, der er delt ved skilsmissen ikke en søjle l ordning,

men må antages at være en søjle 2 pensionsordning i Schweiz.

Det betyder, at der ikke er tale om en obligatorisk social pension

..."

Skattestyrelsen konstaterede således med sit indlæg af 6. juni 2019, at pensionen ikke kunne være en "søjle 1"-ordning ud fra beskrivelserne, men må "antages at være en søjle 2 pensionsordning".

Skattestyrelsen har efterfølgende ved sit indlæg af den 11. juni 2019 udtalt følgende om Skattestyrelsens position til dette forhold:

”...

Her er mine argumenter for, at det er en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens§ 53 B (og hvordan jeg ville skrive det til skatteankenævnet).

Jeg kan se, at du selv er begyndt at skrive dit svar til skatteankenævnet. Det, som du indtil videre har skrevet, synes jeg er rigtig godt.

Skattestyrelsen finder stadig, at [person2]s ordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B.

Som det fremgår af udskrift fra [...dk], så er det schweiziske pensionssystem opbygget i 3 søjler.

Den 1. søjle kaldes for AHV/IV og ligner meget den danske folkepension.

2. søjle kaldes for BVG elle, bare "Pensionskasse". Der er ikke en bestemt pensionskasse pensionsordningen skal oprettes i, men som [virksomhed3] fremfører, så fremgår det af " Bundesgesetz (über die berufliche Alters -, Hinterlassenen - und lnvalidenvorsorge", artikel 1, at der er tale om en obligatorisk ordning, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler til ordningen. Den svarer til en vis grad til de danske arbejdsmarkedspensioner. De danske arbejdsmarkedspensioner er dog ikke lovfæstet, men er i stedet aftalt i overenskomsterne. Efter artikel 8 i den ovennævnte schweiziske lov er der en mindstegrænse for, hvor meget der skal indbetales til pensionsordningen. Det fremgår artikel 8, det er em årsløn mellem 24885 til 85320 CHF, der skal beregnes pensionsbidrag af. Efter artikel 16, så er der forskellige procentsatser alt efter, hvor gammel man er. Procentsatsen stiger fra 7 pct. for aldersgruppen 25-34 år til 18 pct. for aldersgruppen 55-65 år.

Da der er tale om en mindstegrænse, kan der indbetales mere end de nævnte procentsatser. Det fremgår af hjemmesiden [...dk], at mange arbejdspladser har pensionsaftaler, der overstiger disse beløb, da, de kun er udtryk for et minimum.

På den måde bliver der tale om, at det nok er en lovbestemt opsparing for en del af ordningen, men også en yderligere indbetaling, som er frivillig gennem arbejdspladsens pensionsaftale. [person2] har ikke dokumenteret, at der alene er indbetalt minimumsbeløbet. Det er vores opfattelse, at der er indbetalt over minimumsbeløbet for, at [person2] kan få udloddet den del, hun har ved skilsmissen. Dermed mener vi også, at der ikke længere er tale om en obligatorisk lovbestemt ordning, da en stor del af pensionen stammer fra frivillige bidrag.

...”

Der er således ubestridt, at den pension, som sagen drejer sig om, er oprettet som følge af et schweizisk lovkrav.

Ovenstående citat fra Skattestyrelsen forstås herefter således, at hvis der alene er indbetalt det lovpligtige minimumsniveau, så er pensionen skattefri, idet jeg henviser til JV C.A.10.4.2.2.1-4. ff. (min fremhævning af afsnit nedenfor):

11 C.A.10.4.2.2.1 Reglerne i statsskattelovens§ 4, litra c, og§ 5, litra b

Dette afsnit handler om de regler, der fortsat gælder for forsikrings- og pensionsordninger omfattet af den nu ophævede PBL § 50. Se afsnit C.A.10.4.2.6 om, hvilke forsikrings- og pensionsordninger der fortsat beskattes efter den ellers ophævede § 50 i PBL.

Afsnittet indeholder:

•Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

•Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

• Beskatning af kapitalbeløb

•Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet har domineret forsikringsområdet siden statsskattelovens fremkomst og indtil 1992, hvor reglerne i PBL § 53 A blev gennemført. Se SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b.

Princippet betyder, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, f.eks. pension, ventepenge, gaver, understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige. Løbende, livsbetingede forsikrings- /pensionsyde/ser beskattes efter statsskatteloven, uanset om der er givet fradrag for den præmie/det bidrag, der er indbetalt til ordningen.

Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet indebærer, at hvor der fra en forsikrings-/pensionsordning sker løbende, livsbetingede udbetalinger, beskattes disse udbetalinger alene ud fra deres periodiske karakter (livsindkomst).

Beskatning af kapitalbeløb

Udbetales forsikringen/pensionen med et kapitalbeløb (enqanqsudbetalinq) er indkomst efter praksis skattefri. Se SL § 5, litra b, hvorefter der til indkomsten ikke regnes " ... udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige".

Bestemmelsen i SL § 5, litra b, om skattefrihed er også blevet antaget at omfatte tilbagekøb af forsikring med løbende, livsbetingede udbetalinger, hvorved ellers skattepligtige udbetalinger konverteres

til et engangsbeløb.

C.A.10.4.2.2.4 Afgrænsningen mellem reglerne i statsskatteloven og PBL afsnit li A

Indhold

Afsnittet indeholder:

•Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL § 53 A og PBL § 53 B?

•Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b?

•Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter PBL § 53 A og PBL § 53 B?

Bestemmelserne omfatter:

•livsforsikringer

•Pensionskasseordninger

•Syge- og ulykkesforsikringer

•Pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Begge bestemmelser omfatter stort set de samme ordninger. Se PBL § 53 A, stk. 1, og PBL § 53 B, stk. 1. Det er derfor ikke på typen af forsikrings- eller pensionsordning bestemmelserne adskiller sig fra hinanden, men derimod på den skattemæssige behandling af præmierne og bidragene til ordningerne og udbetalingerne fra ordningerne.

Hvilke forsikrings- og pensionsordninger omfatter SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b?

SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b, omfatter typisk:

•Udenlandske lovbestemte obligatoriske pensions-/forsikrinqsordninger

•Offentligt administrerede pensions-/forsikringsordninger

• Uafdækkede direktørordninger.

Statsskattelovens regler er opsamlingsbestemmelser

Statsskattelovens regler er i forhold til reglerne i PBL § 53 A og PBL § 53 B opsamlingsbestemmelser, der samler alle de ordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1, eller de to nævnte bestemmelser i PBL afsnit li A.

Statsskattelovens regler er beskrevet i afsnit C.A.10.4.2. 7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatningsreglen i SL § 5, litra b.

Se også afsnit C.A.10.4.3 forskellige typer forsikrings- og pensionsordninger, hvor der gennemgås en række konkrete ordninger, der ikke alle er omfattet af PBL §§ 53 A og 53 B, og som derfor er omfattet af statsskattelovens regler.

Generelt set kan visse ordninger på forhånd udskilles fra PBL §§ 53 A og 53 B og følgelig være omfattet af statsskattelovens regler. Det drejer sig om:

•Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

•Offentligt administrerede ordninger.

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Disse ordninger finansieres i de fleste lande gennem store lovbestemte arbejdsqiverbidrag og mindre arbejdstagerbidrag.

Hovedydelsen, der udbetales fra disse udenlandske søjle 1- ordninger, svarer formentlig i store træk til den alders-, invalide- og efterlevendepension, som udbetales fra danske frivillige og obligatoriske, arbejdsmarkedspensionsordninqer samt fra tjenestemandspensionsordningen~

Søile 1-ordninqer er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Se afsnit C.A.10.4.2. 7 om den usymmetriske beskatningsregel i SL § 4, litra c, og beskatninqsreglen i SL § 5, litra b.!

Reglerne i LL § 7 L, stk. 1, og LL § 8 M, stk. 2, giver under visse betingelser bortseelses-/fradragsret for indbetaling til søjle 1-ordningerne. Se afsnit C.A.10.4.3.18 om udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte).

Offentligt administrerede ordninger

Offentligt administrerede ordninger er ikke omfattet af PBL § 53 A eller PBL § 53 B.

...”

Skattestyrelsens position i forhold til dette må således forstås på den måde, at der i udgangspunktet er tale om en skattefri ordning, da den er lovbestemt. Men at dette udgangspunkt for hele ordningen ikke længere finder anvendelse, hvis der er indbetalt mere i den obligatoriske ordning, end der følger af schweizisk lovgivning. Denne fortolkning af Skattestyrelsens position mod Klageren udlægger jeg af følgende citat:

" ... På den måde bliver der tale om, at det nok er en lovbestemt opsparing for en del

af ordningen, men også en yderligere indbetaling, som er frivillig gennem

arbejdspladsens pensionsaftale. [person2] har ikke dokumenteret, at der alene er

indbetalt minimumsbeløbet. Det er vores opfattelse, at der er indbetalt over

minimumsbeløbet for, at [person2] kan få udloddet den del, hun har ved skilsmissen.

Dermed mener vi også, at der ikke længere er tale om en obligatorisk lovbestemt

ordning, da en stor del af pensionen stammer fra frivillig bidrag ... "

Indledningsvist bemærkes, at [person2] ikke er blevet bedt om at redegøre for, hvor stor en del af hendes pension der svarer til det lovpligtige minimum, og hvilken del der skyldes arbejdsgiverbestemte indbetalinger. På den baggrund gøres det gældende, at sagen - selv hvis Skattestyrelsens udlægning af disse regler lægges til grund- bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet Skattestyrelsens afgørelse ellers vil være mangelfuld, idet styrelsen vil lægge en større beskatning til grund, end hvad styrelsen er berettiget til (idet det lovpligtig minimumsniveau for pensionen i hvert fald bør anses som skattefrit).

Klageren bestrider imidlertid, at Skattestyrelsens udlægning er korrekt.

Når der er tale om en obligatorisk pensionsordning, har Klageren ret til at modtage sin pension fra denne ordning skattefrit.

Der er ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at der muligvis er blevet indbetalt mere til selve ordningen, end hvad der er lovpligtigt i Schweiz, skulle medføre, at selve ordningen ikke længere skal anses som "lovpligtig".

Det afgørende er, om "ordningen" er obligatorisk. Dette er Skattestyrelsen sådan set enig i. Skattestyrelsen fortolker herefter ind i dette krav om, at ordningen skal være "obligatorisk", at alle indbetalingerne ligeledes skal være obligatoriske. Dette er der ikke grundlag for at antage.

Der henvises bl.a. til C.A.10.4.3.18 Udenlandske Søjle 1-ordninger (obligatoriske, lovbestemte), hvori netop kan udledes, at hvis en ordning er omfattet af EU/EØS-regler som obligatorisk ordning, er ordningen at anse som" obligatorisk" og dermed skattefri i et tilfælde som dette, se L31 2007 /2, generelle bemærkninger pkt. 3.5.

...

Selv hvis det antages, at der ikke er tale om lovbestemt ordning, må ordningens overgang i 2011 til Klageren anses som en realisation af ordningen.

Der kræves særskilt lovhjemmel, hvis en udskiftning af en modtager ikke skal anses realisation. Dette er Skattestyrelsens også enig i. Denne lovhjemmel mener Skattestyrelsens dog følger af pensionsbeskatningslovens § 30, jf. denne stk. 2.

"Stk. 1. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. dog 4. -6. pkt. ...

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke i tilfælde omfattet af§ 46, stk. 2, nr. 3, i lov om ægtefællers økonomiske forhold eller på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo.

Efter udlodningen bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del."

Denne hjemmel kan dog efter Klagerens opfattelse ikke anvendes til at udskyde realisationstidspunktet i denne sag, da den i sagen omhandlede ordning (uanset, hvordan man kvalificerer den) ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, idet der under alle omstændigheder er tale om en udenlandsk ordning. At en udenlandsk ordning ikke kan være omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven er Skattestyrelsen også enig i, jf. seneste indlæg, s. 3, 4. afsnit" En udenlandsk livsforsikring kan ikke være omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven medmindre selve ordningen og instituttet er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C."

Der er således ikke nogen hjemmel for, at overgangen ikke anses for realisation, og dermed er beskatningstidspunktet 2011 og ikke 2015.”

Landsskatterettens afgørelse

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1., nr. 1, at personer med bopæl her i landet er skattepligtige til Danmark.

Det lægges til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. maj 2014, hvor klageren blev registreret med folkeregisteradresse i Danmark.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, at udbetalinger fra pensionsordninger som er nævnt i § 53B, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Når udbetalingen sker efter at pensionsudbetalingsalderen er nået, medregnes 75 pct. af det udbetalte beløb.

Hvis pensionsudbetalingen ikke er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven, er de omfattet af reglerne i statsskatteloven. Det betyder, at hvis en sumudbetaling af en pension ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, så er den omfattet af statsskattelovens § 5, litra b, og dermed skattefri.

Udenlandske, lovbestemte, obligatoriske ordninger, der udbetales fra en offentlig sikringsordning, kaldes inden for EU/EØS-området for søjle 1-ordninger. Søjle 1-ordningerne er omfattet af reglerne i statsskatteloven. Sumudbetalinger fra søjle 1-pensioner er omfattet af statsskattelovens § 5, litra b, og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Søjle 2-ordninger defineres som erhvervstilknyttede pensioner og er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Klageren fik den 2. juni 2015 indsat 4.327.128,24 kr. på sin bankkonto. Ifølge klageren er der tale om udbetaling af halvdelen af klagerens tidligere ægtefælles pension, som blev delt efter parternes skilsmisse i 2012. Klageren har fremlagt en såkaldt ”Freizügigkeitspolice”, som er oprettet i forbindelse med delingen af pensionsordningen.

Klageren har oplyst, at der var tale om den tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension og omtaler den som en såkaldt BVG – berufliche Vorsorge. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den tidligere ægtefælles pension, hverken i form af den oprindelige police eller oplysninger om foretagne indbetalinger hertil.

Ifølge fremlagte oplysninger om opbygningen af det schweiziske pensionssystem, er søjle 1 obligatoriske ordninger, som udbetales af en offentlig myndighed. Søjle 2 kaldes BVG og er forsikring af alle arbejdstagere, der tjener over et minimumsbeløb.

Landsskatteretten finder herefter, at udbetalingen af pensionsordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6, og skal medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Da klageren har nået pensionsudbetalingsalderen, skal der medregnes 75 % af det udbetalt beløb.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om den tidligere ægtefælles arbejdsmarkedspension og dermed en ordning tilhørende søjle 2 i det schweiziske pensionssystem. Klageren har selv omtalt pensionen som en BVG-pension, som netop er omfattet af søjle 2.

Der er ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at pensionen skulle være omfattet af søjle 1 og dermed være en obligatorisk, lovbestemt pension, der udbetales fra en offentlig sikringsordning. Den omstændighed, at klagerens pensionsordning er lovbestemt, medfører ikke, at den er omfattet af søjle 1, når der samtidig er tale om en BVG-pension. Der henses til, at pensionsordningen var hos [virksomhed2], som er en privat pensions- og forsikringsvirksomhed, og der dermed ikke er tale om udbetaling fra en offentlig sikringsordning.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53B gælder for ordningen oprettet efter den 18. februar 1992. Efter vedtagelsen af lov nr. 429/1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, nærmere bestemt §§ 53 A og B. Pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 skal fortsat behandles efter § 50.

Sumudbetalinger af pensionsordninger var skattefri efter den ny ophævede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50. I de tilfælde hvor pensionen ikke var omfattet af bestemmelsen, var de omfattet af statsskattelovens regler og ligeledes skattefrie.

Hvis pensionsordningen efter den 18. februar 1992 er ændret på en sådan måde, at den må anses for en nyoprettet ordning, så er den ikke længere omfattet af § 50, men i stedet omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A.

Hvis en pension skifter ejer, betragtes det som en nytegning, medmindre ejerskiftet følger direkte af aftalen eller af lovgivningen. Ved separation og skilsmisse, hvor en pension deles mellem to ægtefæller, bliver ægtefællens del omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, fordi ægtefællen indtræder som ejer af den del af pensionen, der overdrages.

Landsskatteretten finder, at klagerens del af ægtefællens pension skal anses for nyoprettet i forbindelse med tildelingen af halvdelen af den tidligere ægtefælles pension den 4. januar 2011. Der er lagt vægt på, at en pension ved et ejerskifte eller deling mellem ægtefæller må anses for ændret på en sådan måde, at der er tale om en nyoprettet pension. Der er henset til, at ejerskiftet hverken følger af pensionsaftalen eller lovgivning.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatningen som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person erhverver endelig ret til et formuegode. Det gælder også, uanset om der ikke samtidig sker en udbetaling, det afgørende er, at der er et retskrav på betaling. Det kan udledes af blandt andet TfS 1997, 306 og SKM2012.435.LSR.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, at i de tilfælde hvor en ægtefælle får udloddet en del af en pensionsordning ved bodeling, så skal der først betales skat eller afgift, når pensionsordningen rent faktisk bliver udbetalt.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 1 gælder reglerne i lovens kapitel 2 til 5 kun for pensionsordninger omfattet af lovens kapitel 1. Pensionsbeskatningslovens § 30 findes i lovens kapitel 3.

Udenlandske pensioner er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 og dermed heller ikke kapitel 2 til 5, medmindre ordningen og instituttet er godkendt efter samme lovs § 15 C. Skattestyrelsen har oplyst, at hverken selskabet eller ordningen er godkendt efter § 15 C.

Klageren erhvervede ved delingen af den tidligere ægtefælles pensionsordning ret til halvdelen af ordningen. Det skete med retsvirkning fra den 4. januar 2011. Pensionsordningen stammer fra den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold.

Klageren blev den 1. maj 2014 fuld skattepligtig til Danmark. Den 2. juni 2015 fik klageren pensionen udbetalt.

Det må lægges til grund, at udbetalingen af pensionen er A-indkomst, da der er tale pension, der hidrører fra klagerens ægtefælles ansættelsesforhold i Schweiz. Reglerne i kildeskattelovens § 46, stk. 2, og bekendtgørelse om kildeskat § 20 finder derfor anvendelse.

Landsskatteretten finder derfor, at beskatningen skal ske forud for det tidspunkt, hvor klageren blev skattepligtig til Danmark.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at udgangspunktet for beskatningen er retserhvervelsestidspunktet, som ifølge de fremlagte oplysninger er forud for indtræden af klagerens skattepligt til Danmark.

Retserhvervelsen er således sket på det tidspunkt, hvor klageren får overdraget halvdelen af den tidligere ægtefælles pensionsordning. Der er henset til, at pensionsbeskatningslovens § 30 ikke omfatter den udbetalte pension. Det bemærkes i øvrigt, at den omstændighed, at der først er betalt skat i Schweiz på udbetalingstidspunktet, ikke kan føre til andet resultat, idet beskatningen skal ske efter dansk lovgivning. Det er således ikke relevant, hvorledes og hvornår beskatningen ville ske i Schweiz.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter det forhøjelsen til 0 kr.