Kendelse af 11-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har i det påklagede indkomstår været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1], der ejer 100 % af selskabet [virksomhed2] ApS. Den 6. april 2018 skiftede selskabet navn til [virksomhed3] ApS og senest den 15. august 2020 skiftede selskabet navn til det nuværende [virksomhed4] ApS. Selskabet vil i det følgende blive refereret til som [virksomhed4] ApS. Det fremgår, at klageren fra den 27. oktober 2017 udgjorde en del af direktionen i [virksomhed4] ApS.

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår, at [virksomhed4] ApS er registreret under branchekode 620600 ”konsulentbistand vedrørende informationsteknologiaktør”. Selskabets formål er at drive virksomhed med produkthandel, køb/salg reservedele og dermed beslægtet virksomhed.

Endvidere fremgår, at klageren i 2016 har været tilknyttet en række selskaber, herunder [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS med binavnet [virksomhed7] ApS, hvori klageren er registreret som både direktør og ejer. Det fremgår, at klageren er registreret som statsautoriseret revisor.

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klageren har været ansat i [virksomhed4] ApS i perioden fra den 1. december 2016 – 31.december 2016. Det fremgår, at klagerens A-indkomst fra selskabet har udgjort 23.905 kr., ligesom det fremgår, at klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 21.185 kr. fra selskabet.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår, at klageren i 2016 ejede følgende biler:

Klageren har fremlagt regneark vedrørende godtgørelse fra [virksomhed4] ApS for befordring i klagerens egne biler i perioden fra den 6. januar 2016 – 15. november 2016. Det fremgår, at det samlede antal kørte kilometer for selskabet er opgjort til 5.836 km.

Af regneark vedrørende [virksomhed6] ApS fremgår, at klageren i perioden fra den 2. januar 2016 – 1. december 2016 har kørt i alt 19.779,8 km for selskabet.

Af regneark vedrørende [virksomhed5] ApS fremgår, at klageren i perioden fra den 2. januar 2016 – 15. december 2016 har kørt i alt 15.857 km, for selskabet.

Af udskrift fra Færdselsstyrelsen fremgår, at en af klagerens biler, en Toyota Corolla med reg.nr. [reg.nr.5], har været til syn i 2015 og 2017. Bilens kilometertal er aflæst til 164.00 km den 26. oktober 2015 og 182.000 km den 20. oktober 2017. I perioden mellem de to syn, har klagerens bil således kørt 18.000 km.

Skattestyrelsen har på baggrund af de fremlagte opgørelser over udbetalt befordringsgodtgørelse opgjort, hvor mange kilometer, der er kørt for de tre selskaber i klagerens Toyota Corolla med reg.nr. [reg.nr.5] i 2016. Det fremgår, at der er kørt i alt 22.560 km i bilen i 2016 for de tre selskaber:

Klagerens repræsentant har oplyst, at al kørsel ifølge opgørelserne vedrører erhvervsmæssige formål. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Af opgørelse fra betalingskort fremgår, at der ud for en række af betalingerne i perioden fra den 25. februar 2016 – 20. november 2016 er anført ”volvo 2015”.

[virksomhed4] ApS har afholdt udgifter til køb af et armbånd. Selskabet har oplyst, at købet er sket som erstatning for et armbånd der blev ødelagt under arbejdet med en entreprenørmaskine. Som dokumentation for udgiftens størrelse og afholdelse, har klageren fremlagt faktura 1639997 fra [virksomhed8]. Kvittering er udstedt den 15. marts 2016 til [virksomhed2] ApS ([virksomhed3] Ap), Att: [person1], og det fremgår, at der er købt et armbånd, ”model 893 Bismark 8 karat armbånd, 7,10 mm – 18,5 cm” til værdi af 3.625 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for eller oplysninger i øvrigt om, hvem armbåndet tilhører.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at været skattepligtig af den modtagne kørselsgodtgørelse og har forhøjet indkomsten med 21.185 kr. Desuden har Skattestyrelsen anset køb af brændstof og armbånd for at udgøre maskeret udbytte til klageren, og har forhøjet den skattepligtige indkomst med henholdsvis 15.629 kr. og 3.625 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”...

1. Skattefri kørselsgodtgørelse

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af bekendtgørelse 2015-11-24 nr. 1320, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der føres kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Der skal herudover foreligge bogføringsbilag i selskabet vedrørende den erhvervsmæssige kørsel.

Skattestyrelsen kan ikke godkende de indsendte kørselsopgørelser, da de må anses for konstrueret af dig på selskabets vegne og desuden er fejlbehæftet.

Det kan dokumenteres, at de kørselsopgørelser som er indsendt til Skattestyrelsen ikke kan afstemmes i forhold til de faktiske forhold. Der er særlig henset til, at den kørsel som er opgjort for bilen [reg.nr.5] alene i indkomståret 2016 ligger ud over hvad bilen de facto har kørt set over en 2 årig periode fra oktober 2015 – oktober 2017. Varebilen [reg.nr.5] har i gennemsnit kørt 9.000 km. pr. år inden for synsperioden på de 2 år. Det er således dokumenteret, at de af dig indsendte kørselsopgørelser ikke er korrekte.

Herudover har du ikke fået udbetalt løn i selskabet fra januar – november 2016, hvorfor du ikke i denne periode anses for lønmodtager i selskabet og dermed berettiget til modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. Ligningslovens § 9, stk. 4.

Der kan supplerende henvises til SKM2001.141 ØLD og Tfs 2000,58 HRD, hvor udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse blev anset for skattepligtig, da hovedanpartshaver ikke blev anset som lønmodtager, da der ikke var modtaget løn.

Den af selskabet udbetalte skattefrie godtgørelse kan derfor ikke godkendes, da selskabet ikke har ført en tilstrækkelig kontrol, og da du som hovedanpartshaver heller ikke i den pågældende periode, som godtgørelserne vedrører, har modtaget løn fra selskabet. Det fremgår af retspraksis, at der i øvrigt er skærpet krav til dokumentationen, når udbetalingen sker mellem interesseforbundne parter,

jf. SKM 2015.73.ØLD.

Beløbet der er udbetalt skattefrit er derfor skattepligtig for dig og beskattes som løn, jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1, hvorfor beløbet på 21.185 kr. beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.

2. Maskeret udbytte ved tankning af brændstof og køb af armbånd

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er tanket benzin og diesel fra tankstationer, hvor købet heraf ikke anses for erhvervsmæssigt begrundet eller dokumenteret. Selskabet har oplyst, at benzinen er indkøbt til småmaskiner og brugt til arbejde med halvtag, mens diesel er forbrugt aflæssemaskine m.v.

Da selskabets eneste aktivitet i året er udlejning af enkeltstående maskiner, og da der er tale om langtidsudlejning af disse, ses nedenstående tankninger fra tankstationer således ikke at være erhvervsmæssigt begrundet eller sandsynliggjort i forhold til selskabets egne aktiviteter. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at brændstoffet i stedet er tilgået dig privat eller 3. mand på din foranledning.

Der er herved lagt vægt på, at selskabet i øvrigt har egne dieseltanke, hvortil der indkøbes transportdiesel til selskabets maskiner, og at selskabet ikke i øvrigt har egne indregistrerede køretøjer til rådighed. Der er yderligere henset til den mængder, som der tankes brændstof med, og at det er sket fra tankstationer. Det må således formodes at køb af brændstof i de mængder, der er anført nedenfor er påført person- eller varebiler og ikke småmaskiner m.v. i forbindelse med opførsel af et halvtag.

Skattestyrelsen har i øvrigt i forvejen godkendt fradrag i selskabet for køb med brændstofskortet

"Selvkørende maskiner" til brug for småmaskiner m.v., ligesom der er givet fradrag for køb af ufarvet diesel. Herudover har selskabet ikke nærmere redegjort for konkret, hvilke småmaskiner m.v. i selskabet, der har forbrugt 866 liter benzin i løbet af året og 554 liter diesel i selskabets interesse. Selskabets forklaring om, at disse mængder er forbrugt af småmaskiner og en læssemaskine anses ikke for sandsynliggjort eller dokumenteret.

Da det ikke er sandsynliggjort, at de pågældende indkøb er relateret til selskabets drift, må udgiften anses for afholdt i din interesse og ikke i selskabets. Der er henset til, at der ikke er tale om en driftsomkostning i selskabet efter statsskattelovens § 6, og at selskabet ikke ejer indregistrerede køretøjer.

Indkøbene af nedenstående brændstof i selskabet anses derfor for sket i din interesse uanset om det er forbrugt, bortgivet eller videresolgt af dig eller af 3. mand.

Den andel af brændstof fra tankstationer, der ikke anses for fradragsberettiget som en driftsomkostning i selskabet, anses derfor i stedet for maskeret udbytte og er opgjort til i alt 15.629 kr. således:

Selskabets køb af 8 karat armbånd til 3.625 kr. i marts måned 2016 anses ligeledes for en privat afholdt udgift og er ikke fradragsberettiget i selskabet, heller ikke selv om der er tale om et erstatningsarmbånd. Der er lagt vægt på, at der ikke ses at have været nogen betalingsforpligtigelse fra selskabet side, og at betalingen heraf må anses for at være sket på foranledning af selskabets hovedaktionær. Der har ikke været nogen lønansatte i de 11 første måneder ifølge selskabets lønindberetninger.

Udgifterne til køb af ovenstående brændstof og armbånd må efter omstændighederne anses for afhold i hovedaktionærs interesse og ikke i selskabets, hvorfor beløbene anses for maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A. Det er i den forbindelse uden betydning om indkøbene måtte være tilgået andre personer end dig, da beløbene i den forbindelse må anses for at have passeret din økonomi som hovedaktionær og ejer af selskabet.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 15. maj 2019 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Vedrørende kørselsgodtgørelsen:

[person1] er ikke medlem af bestyrelsen eller direktør i selskabet i indkomståret 2016. [person1] har kun fået udbetalt løn for december måned 2016, hvorfor han alene er at betragte som lønmodtager i selskabet for denne periode.

Der er hverken foretaget periodevise lønindberetninger til indkomstregisteret eller lønudbetalinger i selskabet for [person1] i løbet af årets første 11 måneder, ligesom der heller ikke i bogføringen er registreret lønkrav i årets første 11 måneder. Kørselsgodtgørelsen fremgår heller ikke af selskabets bogføring. Den indberettede løn omfatter 120 timer i december 2016. Det fastholdes derfor, at der ikke kan godkendes skattefri befordringsgodtgørelse for januar- november 2016, hvor [person1] ikke har været lønansat eller modtaget løn.

De til Skattestyrelsen indsendte kørselsopgørelser i 3 selskaber herunder [virksomhed3] ApS anses herudover for efterkonstrueret, da det er konstateret, at [person1]s personbil med regnr. [reg.nr.5] har kørt betydeligt færre km. end de km. tal, som samlet fremgår af de indsendte regnearkfor den pågældende bil i de 3 selskaber, jf. bilag 6 og 9 sammenholdt med bilag 8.

Vedrørende Brændstof:

Skattestyrelsen har fundet grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget i [virksomhed3] ApS.

Der er i selskabet givet et skønsmæssig fradrag for brændstof. Selskabet har haft egne dieseltanke, hvorfra entreprenørmaskiner tankes. Der er herudover med hævekort tanket brændstof fra tankstationer løbende. Der er ingen registreringer i selskabet, der viser hvorledes selskabets køb af brændstof er forbrugt, og det er ikke godtgjort at tankningerne alene vedrører drift af småmaskiner m.v. ligesom selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der er sket videresalg heraf. Det bemærkes, at selskabet køb af brændstof er bogført på konto 2015 Diesel til viderefakturering, hvilket indikerer, at det ikke er indkøbt til selskabets eget brug.

Den 20.03.2019 har [person1] indsendt en række fakturaer heriblandt 2 fakturaer og 1 kreditnota alle uspecificerede til Skattestyrelsen vedrørende [virksomhed3] ApS i forbindelse med anmodning om udbetaling af negativ moms i selskabet for 1. halvår 2018. Selv om oplysningerne ikke vedrører indkomståret 2016 fremgår det heraf, at der f.eks. d. 01.01.2018 er faktureret for tankkort til [virksomhed7], [adresse1], [by1] som også ejes og kontrolleres af [person1]. [virksomhed7] K/S er hverken registreret som ejer eller bruger af nogen køretøjer i årene 2016-2018. Af kreditnotaen fremgår, at denne vedrører tankkort til Toyota og Mercedes. [person1] ejer biler af disse mærker.

Oplysningerne viser, at det brændstof som indkøbes i selskabet ikke forbruges alene af småmaskiner, men at tankkort reelt også anvendes til tankning af biler, som ejes af andre end selskabet selv. Da der ikke er dokumentation for anvendelse i selskabet fastholdes, at der er grundlag for maskeret udlodning, da det i sagen anførte brændstof fra tankstationer ikke ses viderefaktureret eller forbrugt i selskabet og derfor anses for forbrugt af [person1] eller 3. mand.

Der vedlægges til orientering kopi af ovenævnte 2 fakturaer og 1 kreditnota som dokumentation for, at tankkort f.eks. er brugt til tankning af biler i det efterfølgende år.

Vedrørende køb af guldarmbånd:

Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til dette punkt, idet ansættelsen fastholdes.

Klagers bemærkninger giver ikke anledning til at ændre den foretagne skatteansættelse for ovenstående punkter.

...”

I Skattestyrelsens udtalelse af 20. november 2019 har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

Befordringsgodtgørelse

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af 5. februar 2019. Klager er skattepligtig af modtaget skattefri godtgørelse på 21.185 kr. og beløbet beskattes som løn jf. kildeskatteloven § 43, stk. 1. Beløbet indgår i klagers skattepligtige indkomst som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Det fremgår af klagers fremlagte kørselsopgørelser, at klager har benyttet en varebil med registreringsnummer [reg.nr.5]. Varebilen har ifølge opgørelserne for de tre selskaber, klager er tilknyttet, kørt sammenlagt 22.560 km for 2016, mens synsrapporterne fra 26. oktober 2015 til 20. oktober 2017 udviser, at bilen har kørt ca. 18.000 km for denne 2-årig periode. Skattestyrelsen finder ikke, at klagers fremlagte kørselsopgørelser kan afstemmes til de faktisk kørte km og finder ikke selskabet har ført en tilstrækkelig kontrol jf. bekendtgørelse 2015-11-24 nr. 1320.

Klager har i indkomståret været ansat i selskabet fra 1. december 2016 til 31. december 2016. Ifølge fremlagt kørselsopgørelse for selskabet ses, at kørsel i varebilen [reg.nr.5] er sket fra 2. marts 2016 til 15. november 2016.

Henset til manglende kontrol med kørselsregnskabet samt at klager ikke var berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, som følge af klager ikke var ansat i selskabet og dermed ikke lønmodtager i perioden januar til november 2016, er det Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke var berettiget til skattefrie godtgørelse i indkomståret 2016.

Tankning af benzin for i alt 15.629 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at klager skal beskattes af tankning af benzin og diesel opgjort til 15.629 kr. som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen finder, at indkøbt større mængder brændstof fra tankstationer i selskabet ikke er erhvervsmæssigt begrundet eller dokumenteret af klager. Der er henset til, at selskabets eneste aktivitet for 2016 var langtidsudlejede enkeltstående maskiner og selskabet havde egne dieseltanke, hvortil der indkøbes transportdiesel til selskabets maskiner. Selskabet har i øvrigt ingen egne indregistrerede køretøjer til rådighed. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at køb af brændstof i de større mængder er påført person- eller varebiler og ikke småmaskiner, som klager har fremført, hvorfor Skattestyrelsen finder, at tankning fra tankstationer anses for at være tilgået klager privat eller til tredje mand.

Køb af armbånd til 3.625 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at klager skal beskattes af indkøbt armbåndsur til en værdi af 3.625 kr., som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at uret har været givet i forbindelse med skade under arbejde med entreprenørmaskine.

Der er henset til, at eneste ansat i selskabet var klager i december 2016 og klager ikke har dokumenteret, at der har været indkøb af fremmed arbejdskraft i selskabet. Udgift til armbånd anses derfor at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og ikke i selskabets.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med i alt 40.439 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”...

Sagen vedrører helt grundlæggende, hvorvidt [person1] har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed2] ApS (CVR.nr. [...2]), samt hvorvidt selskabets omkostninger til køb af brændstof fra tankstationer og til erstatning af et armbånd ødelagt under arbejde i selskabets interesse udgør maskeret udbytte for [person1].

Det er helt overordnet vores opfattelse, at [person1] opfylder betingelserne for modtagelse af den udbetalte kørselsgodtgørelse skattefrit, samt at udgifterne til brændstof og et armbånd er afholdt i [virksomhed2] ApS' interesse, og dermed ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos [person1].

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 40.439.

• • • • ••

Den nedlagte påstand udgør den samlede forhøjelse af [person1]s skatteansættelse med såvel kørselsgodtgørelse og maskeret udbytte.

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 5. februar 2019, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke har modtaget en skattepligtig økonomisk fordel på vegne af selskabet [virksomhed2] ApS i indkomståret 2016.

Helt overordnet er betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse opfyldt, og udgifterne til henholdsvis indkøb af brændstof og erstatning af et armbånd udgør erhvervsmæssige omkostninger afholdt i selskabets interesse.

Nærmere om kørselsgodtgørelse

Det gøres gældende, at betingelserne for [virksomhed2] ApS' udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] i indkomståret 2016 er opfyldt.

Det gøres gældende, at det ikke kan tillægges afgørende vægt, hvornår [person1]s betaling for assistance til [virksomhed2] ApS i form af løn konkret er overført. [person1] var lønmodtager i selskabet i 2016, og det faktum, at der først er overført løn i december måned 2016, skal ikke tillægges afgørende vægt ved kvalifikationen af, hvorvidt [person1] opfylder betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse i indkomståret. Det gøres gældende, at det på denne baggrund er forkert, når Skattestyrelsen ved sin afgørelse lægger vægt på, at [person1] ikke har "fået udbetalt løn i selskabet fra januar-november 2016, hvorfordu ikke i denne periode anses for lønmodtager i selskabet og dermed berettigettil modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse".

Det gøres videre gældende, at den af [person1] opgjorte kørsel er erhvervsmæssig og har fundet sted i [virksomhed2] ApS' interesse, hvorfor det er fuldt ud berettiget, at den gennemførte kørsel medfører udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med statens takster herfor.

Det gøres endelig gældende, at kørslen i [virksomhed2] ApS' interesse er foretaget i [person1]s egen private bil, samt at dokumentation for kørslen og dennes gennemførelse i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for, at der er ført kontrol hermed i selskabet.

Nærmere om maskeret udbytte

Skattestyrelsen har anset [virksomhed2] ApS' køb af brændstof fra tankstationer samt indkøb af et armbånd for maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person1]. Det gøres gældende, at udgifterne er afholdt i [virksomhed2] ApS' interesse og dermed er fuldt ud erhvervsmæssige omkostninger, der ikke skal beskattes hos [person1] personligt.

Det indkøbte brændstof er hengået til opfyldelse af [virksomhed2] ApS' erhvervsmæssige forpligtigelser og forbrugt i forbindelse med udlejning af materiel og erhvervsmæssig transport. Brændstofudgiften udgør en fuldt ud erhvervsmæssig omkostning og skal fragå som en driftsomkostning ved [virksomhed2] ApS' skatteansættelse, jf. statsskattelovens § 6. Der er ikke nogen baggrund for at anse dele af de afholdte omkostninger til brændstof for maskeret udbytte til [person1].

• • • • ••

I relation til erstatningsarmbåndet lægger Skattestyrelsen vægt på, "at der ikke ses at have været nogen betalingsforpligtige/se fra selskabets side", hvorfor betalingenaf armbåndet anses for gennemført på foranledning af selskabets hovedaktionær.

Det gøres gældende, at [virksomhed2] ApS har et juridisk ansvar og en erstatningspligt i forbindelse med skader på personer og materiel, der ødelægges i forbindelse med udøvelse af virksomhed i selskabets interesse. Dette uanset hvorvidt det måtte blive lagt til grund, at skaden ikke er sket for en af selskabet ansat person.

Efter almindelige erstatningsretlige og obligationsretlige regler foreligger der en erstatningspligt for skader eller ulemper påført personer, der agerer i selskabets interesse. Det pågældende armbånd blev ødelagt i forbindelse med arbejde i [virksomhed2] ApS' interesse, og derfor har selskabet haft såvel en retlig som en moralsk forpligtigelse til at erstatte armbåndet.

Det følger af ovenstående, at udgiften til indkøb af armbåndet er afholdt i [virksomhed2] ApS' interesse og dermed er erhvervsmæssig. Der er på denne baggrund ikke tale om maskeret udbytte til hovedanpartshaver [person1].

...”

Den 25. juni 2019 blev der afholdt telefonisk kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

På mødet fastholdt klagerens repræsentant det i klagen fremførte og understregede endvidere, at selskabet havde en betalingsforpligtelse for så vidt angår det ødelagte armbånd.

F.s.v.a. køb og forbrug af brændstof (diesel og benzin), anførte klagerens repræsentant, at der var tale om erhvervsmæssige omkostninger i forbindelse med udlejning af materiale.

Klagerens repræsentant har den 19. september 2019 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”...

Vi er grundlæggende uenig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal på denne baggrund venligst anmode om at blive indkaldt til retsmøde i sagen med henblik på at få lejlighed til at forklare og yderligere dokumentere de misforståelser af sagens faktiske forhold, der fører til den efter vores opfattelse fejlagtige indstilling til sagens afgørelse.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at der ikke er grundlag for at beskatte selskabets afholdelse af udgifter til brændstof og et armbånd som maskeret hos klageren, idet udgifterne har været erhvervsmæssige. Han anførte videre, at klageren har været ansat i selskabet i hele indkomståret 2016.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for kørselsudgifter omfattet af ligningslovens § 9B, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser jf. ligningslovens § 9B, stk. 4, 1. pkt.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring (bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kilometer i lønmodtagerens egen bil samt, at der foreligger bogføringsbilag. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og § 6.

Bilagene skal indeholde:

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol og følgelig udbetaling af befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets takster er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren. Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, 1 pkt.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af anparter. Hvis en udgift ikke kan anses som en driftsomkostning, men i stedet er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, at driftsomkostninger har karakter af udgifter, der er anvendt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Befordringsgodtgørelse

Landsskatteretten bemærker, at klageren, som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, der ejer selskabet [virksomhed4] ApS, har et interessefællesskab med selskabet, hvorfor der stilles strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Af klagerens opgørelser fremgår, at han fra de tre selskaber i 2016 i alt har modtaget befordringsgodtgørelse for 22.260 kørte km i hans Toyota Corolla med reg. Nr. [reg.nr.5].

Det fremgår af udskrift over synsrapporter fra Færdselsstyrelsen, at klagerens Toyota Corolla med registreringsnr. [reg.nr.5] har kørt 18.000 km over en toårig periode fra den 26. oktober 2015 til den 20. oktober 2017.

De af klageren fremlagte opgørelser kan dermed ikke afstemmes med tallene fra synsrapporterne, idet der er modtaget befordringsgodtgørelse for flere kilometer, end der faktisk er kørt i bilen.

Ud fra det oplyste, herunder den foreliggende lønseddel, finder Landsskatteretten, at må det lægges til grund, at klageren alene har været ansat i [virksomhed4] ApS i december 2016. Det findes således ikke godtgjort, at klageren har været ansat i den angivne periode, hvor kørsel for selskabet skulle være sket.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at kørslerne ikke har været af privat karakter, og selskabet anses herefter at have afholdt klagerens private udgifter. Da klageren, der er hovedanpartshaver i selskabet, ikke har været ansat i selskabet i perioden, finder Landsskatteretten, at selskabets afholdelse af udgifter for klageren udgør maskeret udlodning. Beløbene anses som yderligere skattepligtig indkomst i form af udbytte til klageren.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Vedrørende tankning af benzin for i alt 15.629 kr.

Som følge af klagerens interessefællesskab med selskabet, er der store krav til dokumentation for, at tankningerne er sket i erhvervsmæssig henseende. Henset til, at klageren desuden ikke var ansat i selskabet i perioden, hvor der er blevet tanket, finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at tankningerne ikke udgør private udgifter.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at de afholdte udgifter til tankning har karakter af maskeret udlodning og anses som yderligere skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Vedrørende køb af armbånd til 3.625 kr.

Det fremgår, at det er hovedanpartshaveren, der har initieret købet på vegne af selskabet. Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, hvem selskabet har været erstatningsansvarlig overfor, hvorfor Landsskatteretten lægger til grund, at købet er sket i hovedanpartshaverens interesse. Retten bemærker, at hovedanpartshaveren på tidspunktet for købet af armbåndet ikke var ansat i selskabet, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om andre ansatte i 2016, udover klagerens samlevers søn på 16 år i december 2016.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at købet af armbånd udgør maskeret udbytte til klageren, og retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.