Kendelse af 30-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som blev påbegyndt den 1. september 2012. Virksomheden er registreret med branchekode 691000 Juridisk bistand.

Klageren havde ved udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2013 ikke selvangivet sin skattepligtige indkomst. På den baggrund sendte SKAT den 11. november 2014 forslag om et skønnet overskud af klagerens virksomhed. Af forslaget fremgår, at virksomhedens overskud blev ansat til 980.000 kr., som blev skønnet ud fra klagerens personlige skatteoplysninger og virksomhedens momsoplysninger.

Da klageren herefter ikke indsendte selvangivelse for indkomståret 2013 blev klagerens skattepligtige indkomst for 2013 fastsat i overensstemmelse med forslaget af 11. november 2014, hvorved klagerens årsopgørelse nr. 1 blev dannet.

Klagerens revisor anmodede den 27. april 2017 SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013. Til anmodningen om genoptagelse vedlagdes årsrapport og skattemæssige opgørelser for indkomståret 2013.

Den 5. juli 2017 anmodede SKAT klageren om at fremsende regnskabsbilag for virksomheden, kontospecifikationer, redegørelse og dokumentation for tab på tilgodehavender samt virksomhedens skatteregnskab. Klageren bad om udsættelse af fristen for indsendelsen af materialet til den 8. september 2017, hvilket blev imødekommet af SKAT.

Klagerens revisor sendte den 14. september 2017 balance og kontospecifikationer til SKAT, hvortil SKAT vendte tilbage den 9. november 2017 med spørgsmål og anmodning om yderligere materiale.

I perioden november 2017 til marts 2018 pågik korrespondance mellem SKAT og klagerens revisor, særligt vedrørende den indre sammenhæng mellem det fremlagte materiale. Klagerens revisor fremsendte den 22. marts 2018 balance, kontokort, resultatopgørelse og efterposteringer.

SKAT har ikke været i stand til at afstemme bogføringen i det fremsendte materiale.

På baggrund af det fremsendte materiale udsendte Skattestyrelsen den 26. oktober 2018 forslag til afgørelse. Fristen for indsigelser til forslaget var den 14. november 2018, hvilken blev udsat til den 14. december 2018 på klagerens anmodning. Der blev herefter givet endnu en udsættelse af fristen til ultimo januar 2019.

Som begrundelse for udsættelserne er anført, at der skal fremskaffes materiale fra klagerens tidligere bogholder, og at bogføring ville blive genskabt, såfremt bogholderen ikke fremkom med materialet.

Klageren har over for SKAT fremlagt korrespondance med sin forhenværende bogholder omhandlende udlevering af regnskabsmateriale. Heraf fremgår, at bogholderen i april 2017 har afleveret alt fysisk bogføringsmateriale til klagerens revisor, men at bogholderens computer, på hvilken bogføringsprogrammet lå, blev ødelagt grundet vandskade.

Klagerens revisor indsendte den 30. januar 2019 en klage over Skattestyrelsens forslag af 26. oktober 2018, hvori der blev anmodet om, at fristen for indsigelser til forslaget blev udsat til ultimo marts 2019, hvilket Skattestyrelsen ikke imødekom og således traf afgørelse på det foreliggende grundlag.

Tab på debitorer

Det fremgår af den til Skattestyrelsen indsendte indkomstopgørelse, at der i 2013 er fradraget tab på tilgodehavender med henholdsvis 567.033 kr. og 1.993.959 kr.

Af debitorsaldolisten opgjort pr. den 31. december 2013 fremgår følgende debitorer:

[virksomhed2] ApS187.756 kr.

[virksomhed3]2.410.792 kr.

Skattestyrelsen har godkendt, at tilgodehavende på 1.993.959 kr. fra [virksomhed3] ikke skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, idet Skattestyrelsen på baggrund af dokumentation fremlagt af klageren anser det for sandsynliggjort, at tilgodehavendet er tabt i 2013.

For så vidt angår tabet på debitorer på 567.033 kr., har klageren hverken over for Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen dokumenteret eller redegjort for, hvorledes dette er opgjort, dog relaterer 187.756 kr. heraf sig til et tilgodehavende til [virksomhed2] ApS.

Klager har i nærværende klage nedlagt påstand om fradrag for tab på debitorer på 379.277 kr. (567.033 kr. – 187.756 kr.)

Der er ikke fremlagt dokumentation eller nærmere redegjort for tabet på debitorer på 379.277 kr., herunder om og hvorledes pengene er forsøgt inddrevet samt resultatet af forsøg på inddrivelse.

Udlæg for kunder

I indkomståret 2013 har klageren fradraget 354.112 kr. for udlæg for kunder.

Det er ikke dokumenteret, at udlæggene er afholdt, ligesom klageren ikke har redegjort for den erhvervsmæssige begrundelse for udlæggene. Det er ikke oplyst eller dokumenteret hvilke tiltag, der er foretaget for at opkræve beløbet, der efter det oplyste er afholdt til udlæg for kunder.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 379.277 kr. og udgifter afholdt som udlæg for klagerens kunder på 354.112 kr. i indkomståret 2013.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Din repræsentant har i mail til SKAT den 27. april 2017 sendt en indkomstopgørelse for indkomståret 2013 og bedt om at få ændret din skattemæssige indkomstopgørelse din skat for 2013.

Den 26. oktober 2018 sendte Skattestyrelsen forslag om en ny ansættelse af din skattepligtige indkomst for 2013. Af forslaget fremgår at vi har opgjort resultat af virksomhed på grundlag af din repræsentants opgørelse og at vi ikke kan godkende fradrag for tab på tilgodehavende 567.033 kr. og fradrag for kundeudlæg 354.112 kr.

Vi har ikke modtaget materiale, der kan føre til andet resultat end det der fremgår af forslaget og vi har ændret grundlaget for din skat sådan:

Selvangivelsens felt 417/rubrik 51

Ansat befordringsfradrag0 kr.

Ansat til26.838 kr.

Det giver en nedsættelse af skattepligtig indkomst på26.838 kr.

Selvangivelsens felt 221/rubrik 111

Ansat overskud af virksomhed980.000 kr.

Ansat til880.770 kr.

Det giver en nedsættelse af personlig indkomst på99.230 kr.

Sagens faktiske forhold og begrundelse

Ved udløbet af selvangivelsesfristen for 2013 havde du ikke selvangivet din skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen forslog i brev til dig af 11. november 2014 at overskud af virksomhed blev ansat til 980.000 kr. Overskud af virksomhed blev skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Der blev især lagt vægt på virksomhedens momsoplysninger således at momstal blev omregnet til det skønnede resultat af virksomhed. Af brevet fremgik, at hvis du ville undgå, at SKAT fastsatte din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skulle du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 27. februar 2019.

Da SKAT ved udløbet af fristen ikke havde modtaget en selvangivelse blev din skattepligtige indkomst for 2013 fastsat efter det foreslåede skøn og årsopgørelse nr. 1 blev dannet.

Den 27. april 2017 sendte din repræsentant på skat.dk følgende resultatopgørelse:

Omsætning 1.155.328 kr.

Eksportomsætning EU 1.993.959 kr.

Nettoomsætning eksport

Omsætning i alt 3.149.287 kr.

Omkostninger

Fragt 16.073 kr.

Kunde udlæg 354.112 kr.

Husleje 61.500 kr.

Salgs- og distributionsomkostninger 24.422 kr.

Repræsentation 35.119 kr.

Administrationsomkostninger 166.783 kr.

Omkostninger i alt 658.009 kr.

Resultat før tab 2.466.856 kr.

Tab på tilgodehavende -567.033 kr.

Tab på tilgodehavende -1.993.959 kr.

Resultat før afskrivninger og finansielle poster -69.714 kr.

Andel af repræsentationsudgifter

uden fradrag, 75 % afkr. 35.119 26.339 kr.

Fri telefon 3.000 kr.

Resultat af virksomhed -40.375 kr.

Finansielle indtægter 225 kr.

Finansielle omkostninger 8 kr.

Der var vedhæftet følgende mail:

For ovennævnte klinet skal jeg anmode om genoptagelse af selvangivelsen for 2013, idet vi nu har udarbejdet regnskabet for 2013. Der er vedhæftet både Årsrapport 2013 samt de skattemæssige opgørelser for 2013. Vi skal anmode om at rubrik 111 bliver ændret til kr. 0 og at rubrik 112 (underskud af virksomhed) bliver ændret til kr. -40.391. Vi skal samtidig anmode om at kørsel mellem hjem og arbejder bliver ændret fra kr. 0 til kr. 26.838 da der er kørt 2 x 43,5 km i 200 dage. (Fra [by1], til [adresse1], [by2]).

Den 5. juli 2017 bad SKAT dig om at sende følgende materiale

Vi har modtaget forskelligt regnskabsmateriale og vi har bedt om redegørelse for tab på tilgodehavender. Det materiale vi har modtaget viser at bogføringen ikke kan afstemmes. Vi har bedt din repræsentant om redegørelse for differencerne. Vi har ikke modtaget materiale, der kan dokumentere den indkomstopgørelse din repræsentant har sendt.

Vi har følgende kommentarer til den indkomstopgørelse din repræsentant har sendt:

Omsætning

Omsætning ifølge momsindberetning 1.155.332 kr.

Dette beløb kan afstemmes til omsætning i Danmark, som ifølge resultatopgørelsen er 1.155.328 kr.

Eksportomsætning EU 1.993.959 kr.

Dette beløb kan afstemmes til faktura 2013-261 af 21. november 2013, som er udstedt til [virksomhed3]. Det fremgår af denne faktura at omsætningen ikke er momspligtig.

Ifølge debitorsaldolisten havde du 31. december 2013 et tilgodehavende på 2.410.792 kr. hos [virksomhed3]. Ved opgørelsen af resultat af virksomhed er der i omsætningen for 2013 kun medtaget 1.993.959 kr. Vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for denne difference.

Du har i mail den 12. januar 2018 forklaret følgende:

I foråret 2013 blev jeg anmodet om, at bistå som advokat for en udenlandsk klient i forbindelse med dennes igangværende og forventede transaktioner med danske virksomheder. Idet min klient base bestod 40/60 % af udenlandske klienter (da dette var et speciale område), var dette ikke påfaldende.

I forbindelse med engagementets opstart blev der gennemført sædvanlig KYC med dokumentation samt solvens bekræftelse (via klients daværende bank).

Engagementets bestod i bistand til forhandlinger af diverse M & A (SMV segment) forhold i DK og i EU (mhp opkøb af forskellige virksomhedsandele/overtagelse af selskaber), bistand til selskabskonstruktioner, dokumentationsudarbejdelse (både købsdokumenter, ansættelsesdokumenter, ejeraftaler, lejeaftaler, fortrolighedsaftaler m.v.) foruden projektudvikling, koncepter, projekter i både DK samt EU.

Arbejdet var omfattende og iht. sædvanlig praksis afregnede det ved gennemførelse, og ikke løbende. Arbejdet blev afregnet iht. tidsregistrering.

Arbejdet blev udført for klienten af undertegnede alene (var ene-advokat), og i bistand med klientens egne andre rådgivere (bankforbinde/ser, virksomhedsmæglere og konsulenter).

Omkostninger

Ud over vores bemærkninger nedenfor vedrørende kundeudlæg 354.112 kr. har vi ikke bemærkninger til de omkostninger din repræsentant har opgjort i den indkomstopgørelse han har sendt.

Kundeudlæg 354.112 kr.

Under omkostninger har er der fratrukket kundeudlæg 354.112 kr. Vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for den erhvervsmæssige begrundelse for udlæggene og vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for hvilke tiltag, der er foretaget for at opkræve og inddrive de beløb, der er foretaget udlæg for.

Tab på tilgodehavender

I den indkomstopgørelse vi har modtaget, er der 2 poster, som er betegnet tab på tilgodehavender

Tab på tilgodehavende -567.033 kr.

Tab på tilgodehavende EU-1.993.959 kr.

Gennemgang af den debitorsaldoliste vi har modtaget viser at du den 31. december 2013 havde følgende tilgodehavender over 1 kr.

[virksomhed3]2.410.792 kr.

[virksomhed2] ApS 187.756 kr.

Tab på tilgodehavende EU 1.993.959 kr. [virksomhed3]

Af forklaringen i din mail fra den 12. januar 2018 fremgår det, at det er i 2013 du har udført arbejde for [virksomhed3].

Vi har fra din repræsentant modtaget en kopi af en meddelelse, dateret den 13. december 2013, om status fra [virksomhed4] ved [person1], hvor det fremgår, at han vurderer, at dit tilgodehavende hos [virksomhed3] ([person2]), [adresse2], [by3], Spanien ikke vil kunne inddrives eller vil blive betalt.

Det fremgår af meddelelsen at advokat [person1] har foretaget sædvanlige inddrivelsesskridt. Af meddelelsen fremgår at [person2], som er eneejer og direktør i selskabet, har bekræftet, at han er uden økonomiske midler, at han ikke ses bosiddende i Danmark og at han, på det tidspunkt hvor meddelelsen er skrevet, efter advokat [person1]s søgning på internettet, ikke ses bosiddende i et andet land.

Advokat [person1] skriver i meddelelsen, at han har noteret, at der derfor ikke er mulighed for at foretage inddrivelse over for denne, der vil kunne medføre at dit tilgodehavende indfries. Det er således hans vurdering, at dit tilgodehavende ikke vil kunne inddrives eller blive betalt.

Du har i mail forklaret, at i forbindelse med afregning kunne klienten ikke betale, idet der var indledt skatteundersøgelse af hans midler mellem Schweiz og hans hjemsted (England).

Der blev indledt inkassoskridt, men det kunne konstateres, at kravet ikke kunne inddrives/betales.

Din repræsentant har forklaret, at det har vist sig, at du er blevet snydt, og at du ikke har modtaget betaling for det arbejde, du har udført for [virksomhed3].

Tab på tilgodehavende 567.033 kr.

Vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for hvordan tab på tilgodehavende 567.033 kr. er opgjort.

Gennemgang af den saldoliste vi har modtaget viser at du den 31. december 2013 havde et tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS på i alt 187.750 kr.

Vi har fra din repræsentant modtaget kopi af meddelelse fra [virksomhed4] ved [person1], hvor det fremgår, at han vurderer at dit tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS er tabt. Meddelelsen er dateret den 22. juli 2014.

Vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for differencen på 379.277 kr., som består tab på tilgodehavende 567.033 kr. ifølge det regnskab vi har modtaget, og tab på [virksomhed2] ApS 187.756 kr. ifølge saldolisten 31. december 2013.

Love og regler

Det følger af reglerne i statsskattelovens §§ 4-6 at skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vedrørende tab på debitorer gælder det at tabet skal være konstateret, og skal kunne gøres endeligt op for at kunne trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Det følger af praksis omkring reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Fysiske personer skal som udgangspunkt medregne fradragsberettigede tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det år tabet er realiseret. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

Tab på debitorer kan således fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres og gøres endeligt op. Under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Praksis er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2 om fysiske personers gevinst og tab på fordringer efter KGL §§ 14 og 17. § 17 henviser dog til SL § 6.

Skattestyrelsens bemærkninger

[virksomhed3]

Vi vurderer, på grundlag af oplysningerne fra dig, fra din advokat og fra din repræsentant at det er sandsynliggjort at dit tilgodehavende på-1.993.959 kr. hos [virksomhed3] er tabt i 2013. Vi kan derfor godkende at indkomst fra [virksomhed3], ikke medtages i det skattepligtige resultat af virksomhed for 2013.

Kundeudlæg 354.112 kr.

Vi kan ikke godkende fradrag for kundeudlæg 354.112 kr.

Begrundelsen er at vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for den erhvervsmæssige begrundelse for kundeudlæg, og vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for hvilke tiltag, der er foretaget for at opkræve og inddrive de beløb, der er foretaget udlæg for.

Tab på tilgodehavende i alt 567.033 kr.

Vi kan ikke på det foreliggende grundlag godkende fradrag for tab på tilgodehavende 567.033 kr.

Tab på [virksomhed2] ApS 187.756 kr.

Gennemgang af de oplysninger der er indberettet til Erhvervs- og selskabsstyrelsen for selskabet viser, at selskabet har været under tvangsopløsning i perioden 17. august 2016 til 28. november 2016. Selskabet blev ikke opløst i 2016, men fra 27. august 2018 er selskabet igen under tvangsopløsning.

Vi har ikke modtaget oplysninger om, at dit tilgodehavende er bortfaldet som følge af for eksempel forældelse, akkord eller eftergivelse. Meddelelse fra [virksomhed4] ved [person1], hvor det fremgår, at han vurderer at dit tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS er tabt er dateret den 22. juli 2014.

Vi har ikke har fået oplyst, hvilket beløb der er forsøgt inddrevet, hvilket beløb skyldner har erkendt at skylde, eller hvilke inddrivelsesskridt der er taget og vi har ikke fået oplysninger om at [virksomhed2] ApS ikke har været i stand til at betale sine skyldige poster i 2013.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for tab på [virksomhed2] ApS i indkomståret 2013.

Forskellen mellem tab på tilgodehavende ifølge den indkomstopgørelse din repræsentant har sendt 567.033 kr. og tab på [virksomhed2] ApS 187.756 kr.

Vi har ikke modtaget redegørelse og dokumentation for differencen på 379.277 kr., som består tab på tilgodehavende 567.033 kr. ifølge det regnskab vi har modtaget, og tab på [virksomhed2] ApS 187.756 kr. ifølge saldolisten 31. december 2013.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for beløbet.

Dine bemærkninger

På anmodning fra din repræsentant blev indsigelsesfristen, som i vores forslag var 19. november

2018, udsat til 14. december 2018. Derefter blev der givet frist til udgangen af januar idet din repræsentant bad om frist til at undersøge om bogføringen kunne genskabes. Den 28. januar 2019 skrev

din repræsentant følgende mail:

Du må undskylde at jeg skriver igen, men det er ikke lykkedes os at få den tidligere bogholder til at

fremkomme med grundlaget for bogholderiet.

Vi forsøger stadig, men må nok erkende at det bliver meget svært. (se nederst i mailen)

Hvis det ikke lykkes vil vi se om det er muligt at lave en ny bogføring eller opdatere det vi har modtaget.

Jeg håber at du vil se velvilligt på ovenstående da der er tale om en stor forhøjelse af indkomsten

som vi gerne vil have korrigeret.

Vi svarede at da vi endnu ikke havde modtaget noget materiale vurderede vi at der er ikke grundlag for anden ansættelse end det der fremgår af vores forslag af 26. oktober 2018 og at der derfor ville blive truffet afgørelse den 31. januar 2019.

Den 30. januar 2019 skrev din repræsentant at I i henhold til aftale med dig vil klage over agterskriveisen af 26. oktober 2018. Der var vedhæftet en skrivelse, hvor du skriver at du ønsker at få høringsfristen udsat til ultimo marts 2019.

Af skrivelsens side 1 - 2 nederst fremgår det at din begrundelse er at der er tale om en kompliceret sag med mange dokumenter og at det derfor er nødvendigt med fristforlængelse for at varetage din interesser. Du henviser hertil til Skatteforvaltningslovens§ 26 stk. 1 4. pkt. og SKM2077.50.ØLR og praksis efter den tidligere skatteforvaltningslov § 35.

Hertil tilføjer du at det er nødvendigt at den tidligere bogholder fremlægger balance og medfølgende kontokort, da disse dokumenter vil kunne dokumentere tab på debitorer. Du beskriver desuden at bogholderen er notirisk svær at få til at fremskaffe denne dokumentation. Du skriver at en væsentlig del af den fristforlængelse der er givet var over helligdagene i julen og at denne tid, jf. SKM2002.508.ØLR, ikke kan medregnes til den frist der tidligere er givet. Som dokumentation for forsøgene på at få bogholderen til at fremskaffe dokumentationen sender du kopi af mailkorrespondance mellem dig og bogholderen.

Af materialet fremgår at du den 14. januar 2019 kl 14.52 har sendt en mail til den tidligere bogholder og bedt om en udskrift af det fulde materiale, da bogføringen ikke stemmer til balancen.

Kl 15:58 skrev den tidligere bogholder

"Som det fremgår af vedhæftede kopi af brev til revisor af 12/4 2017 er alt materiale afleveret."

Kl 16:02 skrev du

"Ok- det står lidt i kontrast til at revisor siger I ikke kunne levere alt pga en vandskade/ødelagtcomputer?"

Kl 16:09 skrev den tidligere bogholder

"Næh, det gør det ikke. Det er korrekt, at den computer, hvor programmet lå, desværre er ødelagt.

Alt bogføringsmateriale - dvs. fysiske bilag, daglige udskrifter fra bank og bogføring, herunder

kassekladder og ti/svarsrapporter samt månedsbalancer - er afleveret til revisor - jf. nedenfor. "

Den 15. januar skrev du til den tidligere bogholder og bad om kopi af balance og kontokort for 2013.

Den 18. januar, 21. januar, 24. januar og 28. januar rykkede du for materialet og den 30. januar 2019 skrev du til den tidligere bogholder:

"Grundet din manglende respons og udlevering er jeg nødsaget til at forbeholde dig samtlige rettigheder og fremsætter hermed procestilvarsling herfor".

På side 2 nederst og side 3 i indsigelsen er der et afsnit, der starter sådan:

"Subsidiært fremsættes der klage over SKATs afgørelse"

henstand med betalingen under klagens behandling, jf. SFL § 51 stk. 1.

Du skriver at da du ikke har fået behørig fristforlængelse, sammenholdt med at SKAT var over 6 måneder om at vurdere forholdet, er din mulighed for at varetage dine interesser forringet. Du mener at der derfor bør tillades fradragsret. Da disse beløb hidrører fra afskrevne midler og tabt indtjening vil manglende fradrag medføre at du beskattes af beløb du ikke har oppebåret.

Skattestyrelsens bemærkninger

Ad side 1-2

Det materiale vi har modtaget efter fristen er kopi af mailkorrespondance, hvor du beder din tidligere bogholder om at sende kopi af kopi af balance og kontokort for 2013 og bogholderens oplysninger om at din nuværende repræsentant har modtaget kopi af alt bogføringsmateriale.

Indsigelsesfristen i forslaget var 19. november 2018.

På anmodning fra din repræsentant blev indsigelsesfristen, udsat til 14. december 2018.

Derefter blev der givet frist til udgangen af januar idet din repræsentant bad om frist til at undersøge om bogføringen kunne genskabes.

Af det materiale vi har modtaget den 30. januar 2019 fremgår det at den tidligere bogholder den 12. april 2017 har sendt alt bogføringsmateriale - dvs. fysiske bilag, ·daglige udskrifter fra bank og bogføring, herunder kassekladder og tilsvarsrapporter samt månedsbalancer til din nuværende repræsentant og at din tidligere bogholder ikke har mere materiale.

Din tidligere repræsentant har således allerede sendt alt materiale den 12. april 2017 og der er derfor ikke grundlag for at udsætte indsigelsesfristen med henblik på at modtage materiale fra din tidligere bogholder.

Ad side 2-3

Det materiale vi har modtaget sandsynliggør eller dokumenterer ikke at kundeudlæg 354.112 kr. og tab på tilgodehavende 567.033 kr. er tabt i 2013.

Vi har ikke modtaget materiale der giver anledning til at antage at en fristforlængelse vil medføre at du kan skaffe materiale der kan sandsynliggøre eller dokumentere dette. Der her henset til at du har bedt om fristforlængelse med henblik på at kontokort og balance fra din repræsentant og til at kontokort og balance er ikke tilstrækkeligt materiale til at vurdere om grundlaget for fradrag for tab på debitorer er tilstede.

Den 31. januar sendte du følgende mail til Skattestyrelsen:

Jeg giver hermed samtykke til at al korrespondance kan ske alene til min repræsentant (revisor [person3]).

Dette beror på at sidste henvendelse var over I 4 dage om, at komme frem med posten.

Fremad skal al korrespondance ske direkte til revisor.

Vi sender kopi af vores brev til din repræsentant.

Love og regler

Vi sender dig dette brev på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20 Betingelserne for, at du kan få. ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitorer på 379.277 kr. og udgifter afholdt som udlæg for klagerens kunder på 354.112 kr. i indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Principielt gøres det gældende hertil, at Skattestyrelsen skal omgøre og tilbagesende SKATs afgørelse af 4. februar 2019 med henblik på fornyet behandling.

Subsidiært gøres det gældende, at SKATs afgørelse af 4. februar 2019 ikke er korrekt, idet at der skal tillades fradrag for posterne:

For den principielle afgørelse, gøres det gældende;

at SKAT ikke har givet behørig fristudsættelse ved at træffe straks afgørelse den 4. februar 2019, til at Klager kunne varetage sine interesser, trods at der er væsentligt grundlag for at fristudsætteisen vil medføre både nye dokumenter samt fornyet retsstilling i forhold til skats agterskrivelse og derfor opfylder betingelserne for fristudsættelse, hvorfor afgørelsen bør anses for at være ugyldig, og sagen skal tilbagesendes til fornyet behandling ved skat, henset yderligere til nedenstående;

Den principielle påstand begrundes i følgende forhold;

Det følger af SFL, at myndigheden kan tillade længere høringsfrist (herunder også yderligere forlængelse, jf. SKM2007.50ØLR), herunder især såfremt der er tale om en kompliceret sag med mange dokumenter, således man har behørig tid til at varetage sine interesser, jf. SFL § 26, stk. 1. 4 pkt. sammenlignet med principperne i SKM2007.50ØLR, samt de tidligere (næsten) ligelydende bestemmelser (og praksis anvendelse) efter SSL § 35, stk. 1 m.fl.

Herved anlægges en konkret vurdering af kompleksiteten samt karakteren af de oplysninger, der forventes fremlagt sammenholdt med begrundelsen for hvorfor de ikke kan fremskaffes indenfor fristen.

Nærværende fristforlængelse begrundes faktuelt i, at det er nødvendigt for varetagelsen af interessen overfor skats foreløbige afgørelse (jf. ovenfor agterskrivelse), at kunne beskrive og dokumentere disse ikke accepterede forhold, idet skat i sin foreløbige afgørelse ikke finder det dokumenteret.

Disse dokumenter samt beskrivelsen heraf nødvendiggøre, at der fremskaffes fra bogholderen følgende;

Dokumentation som stemmer mellem balance, kontokort samt afstemning af debitorer, hvilket kræver at der fremsendes revisor følgende fra bogholderen;

1) Balance fra regnskabssystemet samt

2) medhørende kontokort for 2013 (samtidigt hidrørende fra bogholderens regnskabssystemer.

Bogholderen har ikke tidligere fremsendt disse dokumenter og oplysninger, og de er Ikke tidligere fremlagt Skat.

Uden denne dokumentation er det ikke muligt, at fremstille, redegøre samt dokumentere for posternes berettigelse, og dermed kunne varetage interesserne for skatteyderen behørigt, hvorfor karakteren heraf opfylder ovennævnte betingelser for fristforlængelse.

Hertil skal det medtages, at kompleksisten i at kunne beskrive og redegøre behørigt for de af Skat manglende godkendte poster nødvendiggøre, at der reelt fremskaffes disse aktuelle oplysninger fra tredjemand. Forholdet kan ikke alene redegøres for yderligere ved den blotte prosa beskrivelse, men nødvendiggøre en genskabning af balancen samt regnskabsbilagene og de hertil hørende konti.

Det er således tredjemands (bogholderens) forhold, der begrunder, at det ikke har været muligt at fremskaffe dokumentationen indenfor den allerede tilladte fristforlængelse.

Bogholderen er desværre notorisk svær, at få til at fremskaffe denne dokumentation, trods gentagne henvendelser, jf. fremsendt dokumentation herfor pr. mail. Der er overfor bogholderen fremsat procestilvarsling for så vidt angår, at bogholderens forhold gør at varetagelsen ikke kan opretholdelse og at skat Ikke anerkender posternes berettigelse.

Det er derfor absolut afgørende for varetagelsen af interessen, at der gives tilstrækkelig tid til fremskaffelsen af disse dokumenter og bilagsmateriale, idet netop dette materiale vil (1) være nyedokumenter og oplysninger samt (2) have afgørende betydning for skats vurdering af sagens faktuelle forhold, ogretlige vurdering.

Det fremgår af SKAT vejledning 2018-2, at fristforlængelse i praksis sker på lempelige vilkår på borgernes anmodning, såfremt det har betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen, hvilket det gøres gældende er aktuelt i nærværende forhold.

Det skal hertil bemærkes, at bogholderen er skriftligt procestilsvarslet både f.s.v.a. eventuelt erstatningsansvar samt i relation til at kunne nedlægge påstand og opnå dom over bogholderen for udlevering af materialet via fogedrettens mellemvirke.

Det skal hertil bemærkes, at der ikke er udestående mellemværende med bogholderen i forhold til honorering, så der er ikke grundlag for retention af materialet på den baggrund. Fristforlængelses perioden begrundes særskilt med det forhold, at det skal være nødvendigt at kunne nå at gennemføre en udleveringsforretning via retssystemet overfor bogholderen, såfremt denne ikke frivilligt udleverer materialet.

I nærværende sag er det netop nødvendigt, at fremskaffe disse nye oplysninger, jf. ovenfor, og den tidligere tildelte tidsperiode har desværre ikke været tilstrækkeligt, jf. principperne i SKM2002.584LSR.

Det skal hertil bemærkes, at en væsentligt del af det allerede tildelte forlængelse var over helligdagen i Julen 2018, og derfor ikke kan medregnes I det tidligere tilladte, jf. principperne i SKM2002.508ØLD.

Efter fremskaffelse af dokumenterne vil der anmodes om, at der afholdes et møde med skat til drøftelse heraf set overfor skats agterskrivelse. Derfor anmodes der om, at der sættes en frist til ultimo marts 2019 for det samlede forventede tidsanvendelse.

Det bemærkes supplerende hertil, at skats agterskrivelse selv var over 6 måneder om, at vurdere sagen, før skat fremkom med sin agterskrivelse.

Det følger samtidigt af FVL § 19, stk. 1 og modsætningsvist stk. 2 nr. 1 - 3, at høringsfristen skal fastsatte således, at det er nødvendigt for en part af kunne varetage sine interesser, hvilket understøtter ovennævnte forhold og anmodning.

Det bemærkes yderligere, at den tidligere bogholders påstand om, at denne ikke er i besiddelse af mere materiale end det allerede fremsendte, beror dette på bogholderens culpøse forhold. Derudover er det betydeligt tvivl om bogholders udtalelser, al den stund denne omtaler":.. ikke kan levere alt materialepga en vandskade ... " hvilket forudsætningsvist må betyde, at der er materiale, der ville kunne leveres til brug for klagers sag, men som bogholderen har via sine handlinger ødelagt. Derfor kan det lægges til grund, at bogholderen ikke har leveret alt materiale, da det forudsætningsvist må være materiale tilbage om end i en ringere tilstand, og at dette materiale skal fremskaffes og genbearbejdes om muligt til dokumentation af fradragene.

Denne har under ansvar som bogholder ikke opbevaret regnskabsmateriale (bogføringsmaterialet) i tilstrækkelig beskyttende tilstand, og har grundet sine handlinger, derfor besværliggjort det for klager, at kunne dokumentere fradrags begæringerne.

Til støtte for både den principielle og subsidiære påstand, gøres det videre gældende;

at klager kan dokumentere dette ved fremlægges af yderligere dokumentation, der vil bibringe nyt til sagen, både i relation til faktuelle forhold samt den retlige vurdering, og at der bør gives Klager adgang til at fremskaffe den behørige dokumentation;

at Skat ved ikke at tillade klager behørig fristforlængelse, forringer klagers mulighed for at varetage sine interesser, sammenholdt med at skat selv var over 6 måneder om, at vurdere forholdet;

at posterne 1 og 2 bør tillades fradragsret, således at beløbene ikke tillægges skatteansættelsen som indkomst berettiget grundlag;

at beløbene hidrører fra afskrevne midler og tabt indtjening, dvs. ikke indkomne indtægter, og at klager derfor ikke har nydt godt af beløbenes indbetaling, hvorfor fastholdelsen af nægtet fradrag vil medføre at klager beskattes af beløb, der ikke er oppebåret klager eller modtaget af klager;

at klager skal opnå fradragsret for de omtalte poster (jf. nr. 1 og 2 ovenfor), således de fradrages klagers indkomsts opgørelse for 2013, idet klager ved fremlægges af behørig dokumentation kan begrunde dette;

at det har formodningen mod sig, at Klager har oppebåret disse beløb, idet beløbene aldrig er blevet betalt til klager, men modsat er fsva. post 1 beløb der er udlagt af klager på vegne af klient, og fsva. post 2 beløb der er faktureret men ikke betalt, og dermed ikke oppebåret af klager;

og der søges samtidigt henstand med betalingen heraf under klagens behandling, jf. SFL § 51, stk. 1.

Det gøres supplerede hertil principielt gældende, at bogholderens culpøse handlinger ikke skal komme Klager til last, og bogholderens forhold gør, at der bør gives Klager forlængede tid til at søge at genskabe bogføringsmaterialet, og subsidiært gøres det særskilt gældende, at SKAT derfor bør anerkende fradragsretten på det forelæggende grundlag pga. bogholderens culpøse forhold, der hindrer klager i, at yderligere dokumentere (udover dette allerede foretagne) fradragsretten til de omhandlende poster.

Mere Subsidiært, gøres det gældende:

At der bør tilkaldes klager henstand med betalingen heraf under klagens behandling, jf. SFL § 51, stk. 1;

(...)”

Klageren er den 6. januar 2020 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Forhold 1 fradragsberettiget udgifter

Det bemærkes hertil følgende;

Grundet bogholderens culpøse adfærd, eller mangel på samme ansvarsfulde adfærd, med at sikre bogføringsmaterialet korrekte opbevaring, er det for nuværende ikke muligt for klager at gengive en konkret og nøjagtig beskrivelse af hver enkel post, hvorfor der er løbende bedt om udsættelse til at kunne genskabe dette. Dette skyldes, at bogholderen, som det fremgår af materialet, har mistet bogføringsmateriale via digital indføring i hendes computersystem.

Der kan således ikke gengives en beskrivelse for hver enkel bogføringspost, da det er umuliggjort af bogholderens ansvarspådragende adfærd. Følgelig bør det foretages en lempelse i forhold til kravene til beskrivelsen for posternes konkrete angivelse, idet der ikke foreligger forhold, der historisk indikerer at klager skulle ikke afgive troværdig forklaring på det foreliggende grundlag.

Det er desforuden blevet aktuelt forhindret af Styrelsen, ved at Styrelsen bevidst hindrer klagers mulighed for at kunne redegøre for disse poster regnskabsmæssigt, da Styrelsen bevidst sætter en frist i klagers sagkyndige bistands ferieafholdelse, samt ikke giver Klager en forholdsmæssig lige så lang tid til at kunne behandle Styrelsens forslag til afgørelse.

Overordnet set er det klagers fremførelse, at samtlige udgifter der er opgjort (kr. 354,112,00) er foretaget aktuelt, konkret og specifikt inden for den naturlige ramme af virksomheden. Udgifterne er afholdt, efter erindringen, på en specifik erhvervskunde ([virksomhed3].) med henblik på udlæg for kunden i forbindelse med kundens aktiver og dermed for virksomheden ved ydelser af rådgivning, herunder rejser til møder, ophold under møder i udlandet ifm. arbejde for kunden, udlæg til bespisning med kunden. Det er både naturligt og praksis, at advokatvirksomheder ifm. erhvervskunder kan oppebære udlæg på vegne af forretninger foretaget på vegne af kunden, og udgifter som er debiterbart over for kunden. Henset til størrelse af fakturakravet er det ikke forholdsmæssigt urealistisk at der er fremkommet sådanne forretningsmæssige udlæg.

I den pågældende sag var kunden en udenlandsk erhvervsvirksomhed – en ejerdrevet kapitalinvesterings virksomhed – hvor klagers virksomhed bistod kunden med igangværende investeringer i Danmark og udlandet. Herunder blev der foretaget tjenesterejse til [Kina] i sommeren 2013 samt flere kunder møder med potentielle investeringsmuligheder i udlandet samt i Danmark. I forbindelse hermed er der udlagt på vegne af kunde kontant udlæg til diverse udgifter hermed

Forhold 2 fradragsberettiget tab

Det skal hertil særskilt bemærkes, at klager aldrig har oppebåret disse beløb. Beløbene er faktuelt og aktuelt aldrig blevet betalt til klager. Klager har således ikke nydt midlernes størrelse eller virke.

Det fremgår, at der er udstedt fakturer for arbejdet, og det fastholdes at arbejdet er bestilt og leveret. Debitorerne har aldrig betalt deres pengeydelse. Den differencerede beløb (kr. 397,277,00 hidrør alle fra erhvervskunden [virksomhed3]., der trods mulighederne for flere handler selv mistede adgangen til sine midler, og derfor ikke kunne sikre betaling af klagers bestilte og leverede rådgivningsydelser, jf. principperne i SKM2011.248BR og SKM2004.138ØLR.

Som det fremgår af principperne i de førnævnte domme fremgår det, at kravet hertil bl.a. er såfremt dokumenteret tab fremgår ved aktive handlinger for forsøg på inddrivelse, hvilket netop fremgår af de fremlagte skrivelser fra advokat [person4], hvor det fremgår at kravene ikke kan inddrives, herunder bl.a. under hensyntagen til manglende betalingsevne samt debitors forsvinde, hvilket opfylder undtagelsesforholdet, idet det gøres gældende, at klager ved igangsættelse af advokatinddrivelse har påvist behørigt at der er foretaget rimelige inddrivelsesmuligheder/ undersøgelsesforanstaltninger, jf. SSL § 6, stil 1, litra a.

Det er således ikke tale om klagers egen alene opfattelse, men eksterne, og det bør lægges til grund, at klager har udført de nødvendige handlinger for at få etableret dette dokumenterede tab.

Det bemærkes hertil at det har formodningen for sig, at dette netop er korrekt, idet Styrelsen allerede har godkendt, at der er et tab på netop samme erhvervskunde, som er fradragsberettiget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formaliteten

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at enhver skattepligtig over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattepligtige skal desuden kunne dokumentere deres indkomst- og formueforhold i henhold til skattekontrollovens § 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 3.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er en forudsætning for at få genoptaget sin skatteansættelse, at der fremlægges oplysninger, der ikke tidligere har været fremlagt over for Skattestyrelsen. Det er desuden en betingelse, at disse nye oplysninger, må anses for at kunne medføre en ændring af ansættelsen.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2013, for hvilke en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ således skal være sendt til Skattestyrelsen senest den 1. maj 2017.

Idet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev fremsat den 27. april 2017, ligger den således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Til anmodningen om genoptagelse var der vedlagt årsrapport og skattemæssige opgørelser for det påklagede indkomstår, og klageren har således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremlagt nye oplysninger, hvilke medførte en ændring af klagerens skatteansættelse.

Skattestyrelsen ændrede dog kun delvist klagerens skatteansættelse i henhold til de nye oplysninger, idet klageren nægtedes fradrag for tab på tilgodehavende og kundeudlæg.

Klageren påstår i klagen, at han var berettiget til fristudsættelse for at kunne fremskaffe yderligere dokumentation for de ikke godkendte fradrag i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt., hvorefter en anmodning om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, såfremt det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges.

Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og herunder at en anmodning om fristforlængelse imødekommes, såfremt dette har betydning for den skattepligtiges varetagelse af sine interesser, alene finder anvendelse i situationer, hvor skatteansættelsen genoptages på skatteforvaltningens initiativ.

I nærværende sag er skatteansættelsen genoptaget efter anmodning herom fra klageren, hvorfor det er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, der finder anvendelse. Klageren skulle således senest den 1. maj 2017 have fremlagt de nye oplysninger, der kunne medføre en ændring af klagerens skatteansættelse.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at det var berettiget, at Skattestyrelsen ikke imødekom anmodningen om fristforlængelse til ultimo marts 2019.

Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen behandler anmodninger om henstand, i henhold til skatteforvaltningslovens § 51, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling til anmodningen herom.

Realiteten

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2 004.162 HR.

Tab på debitorer kan skattemæssigt fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens §§ 4 – 6.

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

I henhold til praksis vil et tab blandt andet anses for konstateret, når det ved afslutningen af et konkursbo dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav eller når det af fogedbogen fremgår, at indbringelse af fordringen for fogedretten har været forgæves. Dokumentation for, at tabet er konstateret, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, eksempelvis i kraft af en erklæring fra en bobestyrer, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation grundet insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

For så vidt angår tab på debitorer på 379.277 kr., bemærkes, at klageren hverken over for Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har dokumentereret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har bestået et gældsforhold, og at disse fordringer er tabt, herunder i indkomståret 2013. På denne baggrund kan der ikke godkendes fradrag herfor.

Udlæg for kunder er ligeledes et tilgodehavende og vurderes skattemæssigt på samme måde som tab på debitorer. Klageren har hverken over for Skattestyrelsen eller Landsskatteretten dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har bestået et tilgodehavende for udlæg for kunder, og at disse tilgodehavender er tabt, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.