Kendelse af 18-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2020

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen modtog oplysninger fra SØIK om, at der var indbetalt større beløb på klagerens konti i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Af klagerens kontoudskrifter ses, at der blandt andet er overført følgende beløb til og fra nedenstående personer:

[person1]

[person2]

[person3]

Der er desuden overført i følgende beløb til [person3] fra klageren:

[person4]

[virksomhed1] ApS

Der er således i alt overført 1.667.794 kr. til klageren i indkomståret 2015. Der er overført 316.000 kr. til klageren i indkomståret 2016, som alle stammer fra [virksomhed1] ApS. Der er overført 664.600 kr. i indkomståret 2017, hvoraf de 107.471 kr. stammer fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at indsætningerne stammer fra lån fra venner og familie.

Der er indsendt en underskrevet låneaftale mellem klageren og [person1]. [person1] er klagers svoger. Det fremgår, at klageren erkender at have lånt 1.502.000 kr. Låneaftalen er underskrevet af begge parter den 18. december 2015. Det fremgår, at lånet skal overføres den 1. januar 2017, at gælden forrentes med 3 % p.a. fra overførselsdagen, at 1. afdrag på gælden skal ske på overførselsdagen med 2.000 kr. Endvidere fremgår, at kreditor til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med et skriftligt varsel på 30 dage.

Det fremgår af CPR-udtræk, at [person2] er klagerens mor. Klageren har oplyst, at overførslerne fra hende er lån.

Angående overførslen fra [person4] har klageren oplyst, at der er tale om et lån.

Skattestyrelsen har, ifølge afgørelsen, ikke modtaget oplysninger fra klageren vedrørende overførslerne til og fra [person3] og [virksomhed1] ApS.

Klageren har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS fra juni 2017. Denne løn er indberettet og med på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er registreret nogen modtagelse af afgiftspligtige gaver på klageren i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen sendte forslag om forhøjelse af klagers personlige indkomst for indkomstårene 2015-2017 den 19. december 2019.

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 30. januar 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 med 1.667.794 kr., for indkomståret 2016 med 316.000 kr. og for indkomståret 2017 med i alt 672.071 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

”(...)

Vi har anmodet dig om at indsende yderligere redegørelse for indsætninger og hævninger på dine konti og ligeledes manglende kontoudskrifter. Du har ikke indsendt det ønskede materiale.

Det er vores vurdering, at du er skattepligtig af de modtagne overførsler, da du som udgangspunkt er skattepligtig af al indkomst, det fremgår af statsskatteloven § 4. Du skal selvangive al din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold, det følger af skattekontrollovens § 1.

Det fremgår blandt anden af Højesterets dom SKM2008.905.HR og Byrets dom SKM2013.274BR, at du har bevisbyrden for, at de pågældende beløb og indsætninger stammer fra allerede beskattede midler. Denne bevisbyrde har du ikke løftet.

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold. Hertil kræves efter fast retspraksis, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen m.v. ifølge SKM2017.156.BR. Pengestrømmen skal kunne følges fra långiver til låntager, og det skal kunne sandsynliggøres, at långiver har haft mulighed for, at yde lånet ifølge SKM2017.300.BR

Det er låntager, der har bevisbyrden for, om långiver har kunnet yde lånet.

Ved interesseforbundne parter (tætte familiære relationer) er der en skærpet bevisbyrde, se SKM2009.36.VLR.

Kan kilden til lånet ikke dokumenteres, betragtes lånet som skattepligtig indtægt ifølge SKM2009.36.VLR.

Vedr. [person1]

Der er tale om tætte familiære relationer (svoger). Du har ikke dokumenteret, at långiver har haft et økonomisk råderum til at kunne yde lånet. Det modtagne kontoudskrift viser, at der umiddelbart før udbetalingen er indsat et tilsvarende beløb, det er således ikke muligt at følge pengestrømmen, og det er ikke dokumenteret, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler. Ligeledes er det ikke dokumenteret, at der er påbegyndt tilbagebetaling. Efter lånedokumentet skulle tilbagebetalingen ske med 2.000 kr. pr. måned fra 01.01.2017. Ydelsen kan ikke dække rentetilskrivningen på 3 % pr. år.

Overførslen anses derfor, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2015 forhøjes med 1.497.069 kr.

Vedr. [person2]

Der er tale om tætte familiære relationer (mor). Din mor flyttede til Tyrkiet i 2013, hun blev enke i 2010 og boet blev behandlet som ejede intet. Din mor har i den tid, hun har boet i Danmark, ikke haft et økonomisk råderum til at kunne yde dig et lån på 170.725 kr. Der er ikke udarbejdet et lånedokument eller dokumenteret, at beløbet er tilbagebetalt.

Det har ikke været muligt, at få bekræftet, at beløbene stammer fra din mor, og der er tale om allerede beskattede midler eller skattefrie midler, hvorfor beløbene ikke anses for at være omfattet af gaveafgiftsloven.

Overførslen anses derfor, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2015 forhøjes med 170.725 kr.

Vedr. [person3]

Du har ikke redegjort for beløbene. Du har i 2016 overført 150.000 kr. til [person3], men samtidig har du oplyst, at du har lånt penge fra din svoger og din mor, pengene der overføres anses for at stamme fra lånene fra din svoger og din mor.

Du har i 2017 lånt 198.600 kr. du har ikke redegjort for beløbene.

Overførslen anses derfor, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2017 forhøjes med 198.600 kr.

Vedr. [person4]

Du har oplyst, at der er tale om lån, men du har ikke dokumenteret lånene, eller på anden vis dokumenteret, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler.

Overførslen anses derfor, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Anden indkomst vedrørende indkomståret 2017 forhøjes med 366.000 kr.

Vedr. [virksomhed1] ApS

Du har ikke redegjort for beløbene. Du blev ansat i juni 2017, beløbene er udbetalt før din ansættelse og anses for at være udbetalt løn, som ikke er indberettet til COR-registeret, og du er således ikke blevet beskattet af beløbet.

Overførslen anses derfor, at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og personlig indkomst efter personskatteloven § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af beløbet efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2.

Løn indkomst vedrørende indkomståret 2016 forhøjes med 316.000 kr.

Løn indkomst vedrørende indkomståret 2017 forhøjes med 107.471 kr.

Indkomståret 2015 Anden indkomst forhøjes med 1.667.794 kr.

Indkomståret 2016 Løn forhøjes med 316.000 kr.

Indkomståret 2017 Anden indkomst forhøjes med 564.600 kr.

Indkomståret 2017 Løn forhøjes med 107.471 kr.

(...)

1.5. SKATs endelige konklusion

Da vi ikke har modtaget bemærkninger til det fremsendte forslag, og da vi i øvrigt ikke har modtaget oplysninger, der kan begrunde et andet resultat, træffer vi afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

Indkomsten forhøjes således:

Indkomståret 2015

Anden indkomst forhøjes med 1.667.794 kr.

Indkomståret 2016

Løn forhøjes med 316.000 kr.

Indkomståret 2017

Anden indkomst forhøjes med 564.600 kr.

Løn forhøjes med 107.471 kr.

(...)

Vi ændrer din skat for 2015-2017 vedrørende modtagne indsætninger og løn.

Da du er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Se Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3 og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Vi mener, at din skat for 2015-2017 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. nr. 5, da vi mener, at du har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indsætningerne. Den korte frist gælder derfor ikke for indsætningerne på dine konti og din løn for 2015-2017.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.Ekstraordinær varsling og ansættelse på Skatteforvaltningens initiativ.

Vi fik kendskab den 22. november 2018 i forbindelse med modtagne kontoudskrifter fra banken, og fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med i alt 2.655.865 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført:

”(...)

[person1]

Skattestyrelsen fremhæver SKM 2017.156 BR til støtte for en opfattelse af at gældende ret er således, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, jf. Bilag 1, s. 4. Det er skattestyrelsens opfattelse, at dette er fast retspraksis, hvilket kan betvivles allerede på baggrund af, at SKM 2017.156 BR blot er afsagt af en byret og der ikke i øvrigt er henvist til Landsrets eller Højesteretsafgørelser, som understøtter denne retsopfattelse.

Af Rettens begrundelse og afgørelse fremgår, at der foreligger en skriftlig erklæring vedrørende et samlet lån, men indeholder ikke en nærmere beskrivelse af låntagers forpligtelser i anledning af lånet, erklæringen er endvidere ikke underskrevet af låntager og der foreligger ikke kontoudskrifter eller lignende objektiv dokumentation for udbetaling af beløb fra långiver til låntager, da beløbene som nævnt angives at være udbetalt kontant.

Betingelserne i SKM 2017.156 BR er herved ikke kumulative som angivet af skattestyrelsen ifølge

Bilag 1, s. 4., men udgør momenter i en samlet afvejning.

De faktiske omstændigheder er således fundamentalt forskellige fra de faktiske omstændigheder i nærværende sag, hvor klager som låntager har underskrevet gældsbeviset dateret den 18. december 2015. Gældsbeviset indeholder endvidere en nærmere beskrivelse af låntagers forpligtelser idet det er angivet, at gælden skal forrentes med 3 % fra overførselsdagen og, at gælden skal afdrages med kr. 2.000 fra den 1. januar 2017. Hertil kommer at udbetalingen ikke er sket kontant, men herimod via klagers konti, som skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter af ifølge ”statsskattekontrolloven” § 8D, jf. Bilag 1, s. 2, som dog med rette må være skattekontrolloven.

SKM 2017.156 BR er således på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag og afspejler ikke den retstilstand som skattestyrelsen mener er gældende, jf. Bilag 1, s. 4. Herimod kan SKM 2017.156 BR anvendes modsætningsvist til støtte for at der er givet et lån i nærværende sag, som skattestyrelsen må anerkende.

Der er endvidere intet odiøst i, at klager ikke tilbagebetaler lånet umiddelbart allerede fordi det er et forhold som forekommer i utallige skyldforhold, hvilket er baggrunden for mulighederne for individual- og universalforfølgning. Det forhold at långiver ikke har benyttet disse forfølgelsesmuligheder kan ikke lægges klager til last skattemæssigt.

Der foreligger endvidere ingen henvisninger fra skattestyrelsen vedrørende det forhold, at man i låneforhold skal kræve ydelser som dækker rentetilskrivningen. Særligt i disse uprofessionelle låneforhold må der lægges vægt på, at parterne i låneforholdet næppe er bekendt med de underliggende matematiske problemstillinger.

[person2]

Mellem [person2]s danske økonomiske forhold og lånet/gaven i 2015 er der forløbet 2 år. Der er intet til hinder for at [person2] har erhvervet lånebeløbet i den mellemliggende periode.

SKM 2017.300BR angår det forhold, at et lån ikke fremgik af en boopgørelse hos långiver. Der foreligger ingen boopgørelse i nærværende sag. Derfor kan SKM 2017.300 BR ikke fremføres til støtte for en betingelse om, at klager skal sandsynliggøre, at långiver har haft mulighed for at yde lånet.

Klager kan endvidere ikke pålægges at overdrage følsomme persondata om en tredje person data til skattestyrelsen i yderligere omfang, end hvad der fremgår af skattekontrolloven.

[person3]

Der er allerede sket tilbagebetaling af ca. kr. 300.000 mellem klager og [person3]. Det skal derfor korrigeres at beløbet ikke er kr. 198.600, jf. Bilag 1, s. 5, men herimod er kr. 101.400, jf. Bilag 1, s. 2.

Grundet tilbagebetalingerne kan der næppe være tvivl om, at der består et reelt låneforhold.

[person4]

Der kan umuligt erlægges en arbejdsydelse som ansat på blot 2 dage den 3. maj 2017 og den 4. maj 2017, som er kr. 260.000 værd. Endvidere er der foretaget to indbetalinger den 4. maj 2017 henholdsvis kr. 100.000 og kr. 60.000, og de øvrige betalinger er ligeledes aperiodiske og er ikke tilknyttet til eksempelvis en specifik ugedag. Der må herimod være en formodning om, at løn betales periodisk. Det er herefter utvivlsomt, at indbetalingerne udgør et lån.

[virksomhed1] ApS

Beløbene udgør lån. Dette kan eksemplificeres ved posteringen af den 20. december 2016 som udgør kr. 266.000 forinden en tidligere postering den 12. december 2016.

Der kan umuligt erlægges en arbejdsydelse som ansat på 8 dage, hvoraf 2 må være weekend, som er kr. 266.000 værd. Det ville svare til en årsløn på ca. kr. 10.000.000. Ligeledes skal fremhæves posteringernes aperiodiske karakter, som står i kontrast til lønudbetalinger, der månedsvis er periodiske.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.H.

Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der efter praksis vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Det kan udledes af SKM2010.509.BR. Der gælder en skærpet bevisbyrde for, at der er tale om et lån, når overførslerne til klageren stammer fra familiemedlemmer, og der derfor foreligger et gavemiljø. Det kan udledes af Vestre Landsretsdom offentliggjort i SKM2003.247.VLR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om låneforhold, og at de overførte beløb derfor ikke skal undergives beskatning. Der er lagt vægt på, at samtlige beløb fra klagers svoger, [person1], er overført i december 2015, selvom lånet ifølge låneaftalen først skulle overdrages den 1. januar 2017. Der er ligeledes lagt vægt på, at første afdrag på gælden, som ifølge aftalen skulle finde sted den 1. januar 2017, ikke ses at være betalt. Låneaftalens realitet ses derfor ikke at være bestyrket ved objektive kendsgerninger. De påståede lån fra [person3] og [person4], er ikke dokumenterede ved låneaftaler eller lignende. Der ses ikke at være beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem de beløb, som klageren får overført fra [person3], og de beløb, som klageren selv overfører til [person3]. Landsskatteretten finder derfor, at klageren skal beskattes af samtlige indgående beløb fra [person3], hvilket udgør i alt 298.600 kr. i indkomståret 2017.

Repræsentanten gør ligeledes gældende, at beløbene fra [virksomhed1] ApS udgør lån. Der er ikke fremlagt låneaftale til støtte for påstanden, ligesom det faktum, at klager fra juni 2017 får indberettet løn fra selskabet, taler imod, at beløbene modtaget i perioden december 2016 – juni 2017, i alt 316.000 kr. for indkomståret 2016 og 107.471 kr. i indkomståret 2017, skulle være lån.

Det fremgår af bankkontoudskrifter fra [finans1], at overførslerne fra klagers mor er fra ”[person2]”. Landsskatteretten anser det derfor for tilstrækkeligt dokumenteret, at beløbene stammer fra klagerens mor. Den påståede låneaftale er ikke dokumenteret, og en tilbagebetaling af lånet ses ikke at være sket. Landsskatteretten finder derfor at beløbene må anses for at være en gave.

Sagens formalitet

Klageren var i 2015-2016 omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsen skal Skattestyrelsen sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre den skattepligtige indkomst efter udløbet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået kundskab om forholdet, og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten ikke at der foreligger sådanne omstændigheder, som kan bevirke, at der er tale om en undskyldelig misforståelse. Klagerens manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være groft uagtsom.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, at styrelsen modtog kontoudskrifter fra [finans1] den 22. november 2018. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst da havde mulighed for at varsle en korrekt skatteansættelse. Skattestyrelsen sendte forslag om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst den 19. december 2018. 6-måneders fristen er derfor overholdt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen traf endelig afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst den 30. januar 2019, hvorfor også 3-måneders fristen er overholdt.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 med 170.725 kr. Beløbet på 170.725 kr. anses i stedet for en gave jf. boafgiftslovens § 22. For så vidt angår den nærmere behandling af beløbet som gave, herunder blandt andet den afgiftsmæssige opgørelse og høring af gavegiver, hjemvises dette til behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016, og forhøjer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens personlige indkomst for indkomståret 2017 med 100.000 kr.