|
|
Kendelse af 25-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 19-0037370
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er registreret med virksomheden [virksomhed1]/[finans1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden drives fra lejede lokaler beliggende [adresse1], [by1] Virksomheden er startet den 1. juli 2006 og er registeret med branchekode ”661200-Værdipapir- og varemægling”.
Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at virksomhedens aktivitet primært består i at købe og sælge valuta. Dette sker enten via [finans2], der er virksomhedens bankforbindelse, eller ved køb af valuta fra kunder. Der foretages dog også pengeoverførsler via [finans3] for virksomhedens kunder, hvilket er virksomhedens sekundære aktivitet.
Klageren er registreret som indehaver og ejer af virksomheden. Klageren er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, ikke registeret med andre indtægter end resultatet fra denne virksomhed.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er klageren registreret indrejst til Danmark den 27. marts 1997 fra Jordan. Klageren er gift med [person1], som er indrejst til Danmark fra Saudi Arabien den 21. november 1996. I 2014 har klagerens ægtefælle modtaget pension med 102.552 kr. samt løn fra klagerens virksomhed med 46.204 kr.
SKAT har den 31. oktober 2017 forhøjet klagerens indkomst med 6.082.908 kr. for indkomståret 2014. Forhøjelsen består, dels af ikke godkendt fradrag for køb af valuta på 5.716.326 kr., dels af beskatning af en yderligere omsætning på 366.582 kr.
Afgørelsen er fremsendt til klageren. Afgørelsen har resulteret i en ny årsopgørelse, der er lagt i klagerens skattemappe den 8. november 2017.
Det fremgår af afgørelsen, at baggrunden for SKATs gennemgang af klagerens virksomhed er, at SKAT har foretaget en generel kontrol af virksomheder, som udfører betalingstjenester samt valutavekslinger.
SKAT har i den forbindelse indkaldt klagerens regnskabsmateriale for indkomståret 2014, herunder bl.a. kontospecifikationer, bogføringsmateriale, bilag, bankkontoudtog m.v.
Om grundlaget for SKATs forhøjelse af klagerens indkomst fremgår følgende af afgørelsen:
”...
Ifølge regnskabet, er køb af valuta bogført med 93.907.451 kr. SKATs gennemgang af de indsendte valutakøbsbilag fra [finans2] samt dine bankkonto i [finans2] (konto [...18]) viser, at der foretages/betales valutakøb med i alt 88.073.699 kr. På baggrund heraf, har SKAT anmodet dig om at indsende købsbilag på differencen...
...
Det er fortsat SKATs opfattelse, at den indsendte ”Report Buy” ikke i sig selv dokumenterer, at der har været et valutakøb. Det er fortsat SKATs opfattelse, at en udgift skal dokumenteres, afholdt ved et bilag, såfremt SKAT skal godkende fradrag for købet/udgiften. ... Virksomhedens ”Reports”, som er udarbejdet af virksomheden selv, er ikke tilstrækkelig dokumentation til, at der kan godkendes fradrag.
...
SKAT har foretaget en gennemgang af de indsendte kontospecifikationer, og sammenholdt disse til regnskabet. SKAT har ved denne gennemgang blandt andet konstateret, at der på kassekontoen (konto 8600) ikke er foretaget en løbende afstemning af den samlede kassebeholdning.
...
Det fremgår af kontospecifikationerne, at der ikke er foretaget en kontinuerlig bogføring af bankkonti. Der er alene sket registrering af driftsudgifter. Der er ikke foretaget en registrering af bevægelser mellem kasse og bank.
...
Henset til størrelsen af virksomhedens kontantbeholdning på 1.158.108,54 kr. ultimo 2014 samt
at en væsentlig andel af virksomhedens omsætning sker ved kontant betaling, er det SKATs opfattelse,
at der skal ske en daglig afstemning af kasse- og likvidbeholdninger samt en daglig bogføring af køb og salg.
Ud fra det foreliggende materiale og oplysninger fremgår det, at der ikke foretages daglig optælling og afstemning af kassebeholdning. Der findes ingen dokumentation for kassebeholdningens størrelse den 31/12 2014 og beholdningen er ikke kontrolleret af revisor.
...
Rest 5.714.326 kr. fremgår af bogføringen.
Du har ikke indsendt bilagsdokumentation, for denne udgift til valutakøb. Du anfører, at beløbet vedrører varekøb fra kunder, som er bogført og dokumenteret i 2014 rapporten. Det er SKATs opfattelse, at de indsendte ”Report Buy and Sell” ikke i sig selv dokumenterer, at der har været et valutakøb eller valutasalg. SKAT er af den opfattelse, at en udgift skal kunne dokumenteres, afholdt ved et bilag, såfremt SKAT kan godkende fradrag for købet/udgifter.
...
På konto 9300Kassekredit [finans2], debiteres kontoen den 31.12.2014 med 366.582,15 kr. Beløbet modposteres på kassekontoen (konto 8600).
...
SKAT har ikke kunne opløse differencen på 366.582 kr., til transaktioner i bogføringen. Det er derfor SKATs opfattelse, at der er tale om et afstemningsbeløb. Virksomhedens løbende salg, bliver ikke afstemt til bogføringen. ... Virksomhedens salg bliver registeret i et selvstændigt system, hvorfor der ikke er registreret en modpost til transaktionen, i virksomhedens bogholderi.
Da der ikke løbende er foretaget en afstemning af kassen og bankkontoen, er det ikke muligt at vurdere, om alt salg er bogført. SKAT finder det ikke godtgjort, at differencen på 366.582 vedrører kassebeholdningen. De er SKATs vurdering, at afstemningen af bankkontoen med 366.582 kr., er et yderligere salg.
...”
SKAT har den 7. september 2017 fremsendt en agterskrivelse til klageren, hvori indkomsten foreslås forhøjet. Klageren besvarede agterskrivelsen med en indsigelse imod den foreslåede forhøjelse således:
”...
Hej SKAT,
Vedr. jeres brev med følgende informationer;
J.nr. [...]
Sagid. [...]
Indkomstår 2014
Sagsbehandler: [person2]
Dateret d. 7. september 2017
Har jeg følgende bemærkninger:
Differencen er kontant køb af valuta fra kunder i året 2014.
Venligst se bilagene med "Report Buy" som dokumentere vores køb i detaljer fra kunder i året 2014.
Tallene er opdelt efter valuta. Under hver valuta, står der ref. Nr. Samt dato, valutamængde, valuta kode, kurs samt det resulterende beløb i danske kroner.
Med venlig hilsen,
[person3]
...”
Den 6. november 2018 er der fremsendt en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2014 til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 25. marts 2019, hvori der gives afslag på genoptagelse, bl.a. oplyst at:
”...
Ifølge vores oplysninger har din ægtefælle den 19. april 2018 været i telefonisk kontakt med sagsbehandler ... som har oplyst, at han har truffet afgørelse den 31. oktober 2017 vedrørende din skatteansættelse for indkomståret 2014 samt, at resultatet heraf er en restskat på 4 mio. kr.
...”
Skattestyrelsen har fremlagt et sagsbehandlernotat af 14. marts 2019:
”...
Dato Handling/notat
14. marts 2019 Har i dag trukket gennemgået TastSelv-loggen vedrørende indkomståret 2014 og af den fremgår det at skatteyder har logget ind på sin årsopgørelse for 2014 den 19. april 2018.
...”
Skattestyrelsen har desuden fremlagt udskrift af klagerens ”TastSelv-log” vedrørende indkomståret 2014:
”...
TastSelv | ||||||||
Cpr | Indkomst år | Indbe- retning til Tastselv | Indbe- Retnings- dato | Indberet- Nings- tidspunkt | Handling under system (HTS0) | Indberetter (HTS0) | Tlflog Samlet (HTS0) | Sagsbehandler (HTS0) |
[...] | 2014 | DRAA | 20180419 | 145615 | VisHtml | PNR = [...] | VisAarsopgoer [...] = 2017-11-08 ... | [...] |
[...] | 2014 | DRAA | 20180419 | 145651 | VisHtml | PNR = [...] | VisAarsopgoer [...] = 2015-06-01 ... | [...] |
[...] | 2014 | DRAA | 20180419 | 145725 | VisHtml | PNR = [...] | VisAarsopgoer [...] = 2017-11-08 ... | [...] |
[...] | 2014 | DRAA | 20180419 | 150220 | VisHtml | PNR = [...] | VisAarsopgoer [...] = 2017-11-08 ... | [...] |
...”
Klageren har fremlagt mailkorrespondance mellem klagerens virksomhed og klagerens revisor [person4] fra den 12. og 16 maj 2018:
”...
Fra: [finans1] [mailto:[...@...com]]
Sendt: 12. maj 2018 10:27
Til: [person4]
Emne: Sv: Årsregnskab 2016
Hej [person4],
[person1] spørger om der er nyt fra SKAT?
MVH
...
Fra: [person4] < [...] >
Sendt: 12. maj 2018 11:09
Til: '[finans1]'
Emne: SV: Årsregnskab 2016
Hej [finans1]
Jeg har modtaget besked fra ... SKAT. Jeg troede faktisk, at han også havde givet besked til jer.
Ellers kan jeg oplyse, at SKAT jo har forhøjet jeres indkomst for 2014, og at denne forhøjelse er den endelige. Så der kommer ikke ændringer til årsopgørelsen for 2014 fra SKAT, medmindre I kan gøre noget. Årsopgørelse nr. 2 fra 2014 er dannet hos SKAT den 8. november 2017...
...
Med venlig hilsen
[person4]
...
Fra: [finans1] [mailto:[...@...com]]
Sendt: 16. maj 2018 21:14
Til: [person4]
Emne: Sv: Årsregnskab 2016
Hej [person4],
Det var godt nok en gyselige mail. Jeg vil ikke skjule, at den chokerede [person1] fuldstændig efter jeg oversat den til ham.
[person1] forstår ikke hvordan skatten kan være så voldsom forhøjet i 2014 og han bad mig vedhæfte regnskab for 2014, for at bede dig om du kunne se hvad det skyldes, at skatten er blevet så voldsomt forhøjet.
Mvh
...
[person4]
On 16-05-2018 21:52
E:'[finans1]' < [...@...com] >;
Hej med jer
Det har som sådan ikke noget med de regnskabstal, der er for 2014, at gøre.
Jeg er enig i, at det er et meget chokerende og meget stort beløb, der skal betales i restskat for 2014.
Det skyldes den skattesag, som SKAT ... har kørt, hvor I ikke (sådan som jeg har forstået det) har fået fradrag for kontant indkøb af valuta i 2014.
Det er derfor, jeg har anbefalet jer at rådføre jer hos en meget dygtig skatteadvokat eller skatterevisor for at se, om der kan findes et modsvar over for SKAT. Denne skatteekspert er ikke mig.
Umiddelbart er køb og salg af kontantvaluta vel nogenlunde ens (jeg har ikke set efter i regnskabet), og derfor kan jeg ikke helt forstå, hvorfor SKAT kan forhøje jeres indkomst så voldsomt, som det har været tilfældet. ... Problemet er jo bevisbyrden omkring den kontante del af valutakøbet.
MVH
[person4]
...”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Fristen for genoptagelse for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og klageren kan kun få genoptagelse, hvis hun opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 31. oktober 2017 nægtet fradrag for køb af valuta for 5.716.326 kr. på grund af manglende dokumentation samt beskattet 366.582 kr. i udeholdt omsætning.
Skattestyrelsen mener, at klageren ikke er berettiget til genoptagelse, fordi hun ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.
I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 Særlige omstændigheder.
Skattestyrelsen mener ikke, at der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået en myndighedsfejl, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
I den forbindelse skal Skattestyrelsen endvidere gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst, men alene nægtet fradrag for udokumenterede udgifter og beskattet udeholdt omsætning.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at klageren har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at hun er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder.
Klageren har bedt om genoptagelse den 6. november 2018 vedrørende sin skatteansættelse for 2014.
I den forbindelse oplyser klagerens rådgiver, at hun mener, at genoptagelsesanmodningen er fremsendt rettidigt, idet kundskabstidspunktet skal regnes fra medio maj 2018, hvor klagerens revisor, [person4], gør klageren opmærksom på, at der den 31. oktober 2017 er truffet en afgørelse vedrørende hendes skatteansættelse for 2014. Klagerens rådgiver mener endvidere, at såfremt Skattestyrelsen mener, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, skal der dispenseres for fristen og henviser til klagerens og hendes ægtefælles store barriere i forbindelse med at læse og tale dansk samt dødsfald i nærmeste familie.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klagerens ægtefælle den 19. april 2018 været i telefonisk kontakt med sagsbehandler [person2], som har oplyst, at han har truffet afgørelse den 31. oktober 2017 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, samt at resultatet heraf er en restskat på 4 mio. kr.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, senest skal regnes fra den 19. april 2018, da klageren på dette tidspunkt, via sin ægtefælles henvendelse til [person2] har fået kendskab til Skattestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2017.
Da klageren senest den 19. april 2018 har fået kendskab til det forhold, der begrunder, at fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overskredet, og da klageren har bedt om genoptagelse den 6. november 2018, har klageren bedt om genoptagelse mere end 6 måneder efter, at hun har fået kendskab til forholdet. Fristen for ekstraordinær genoptagelse er derfor overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og klageren kan derfor ikke få tilladelse til genoptagelse af sin skatteansættelse.
Skattestyrelsen mener ikke, at det, at klagerens og hendes ægtefælle har store sproglige barrierer i forhold til dansk samt dødsfald i nærmeste familie, falder ind under særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der ses bort fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
...”
Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har påklaget Skattestyrelsens afgørelse og gjort gældende, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, og at SKATs forhøjelse af indkomsten i afgørelsen af 31. oktober 2017 skal nedsættes til 0 kr.
Den tidligere repræsentant har anført:
”...
Det materielle
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2017, jf. bilag 2, at [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2014 forhøjes med i alt kr. 6.082.908. Denne forhøjelse består af et ikke-godkendt fradrag for valutakøb på kr. 5.716.326 og en yderligere omsætning på kr. 366.582.
Der er to årsager til, at der er en forskel på kr. 5.716.326 mellem købt valuta ved [finans2] (kr. 88.073.699) og bogført købt valuta (kr. 93.907.450). For det første opstår forskellen ved et ”kunstigt” salg/køb af valuta ved årsskiftet 2013/2014, og for det andet opstår forskellen ved det løbende køb af valuta fra virksomhedens kunder.
Det ”kunstige” salg/køb af valuta ved årsskiftet 2013/2014 sker for at opgøre værdien af den valuta, som virksomheden ligger inde med. Værdien af valuta skal medregnes i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens overskud. For at opgøre værdien af valuta helt præcist, idet kursen på valuta ændrer sig, foretages en opgørelse af valuta ved udgangen af året.
Fremgangsmåden svarer til, at der bogføringsmæssigt overføres en ultimosaldo til næste års primosaldo. I oversigten over salg af valuta for 2013, jf. bilag 4, er der med gult markeret valuta, der overføres den 31. december 2013. Valutaen udgør i alt kr. 809.097. Den pågældende valuta medtages den 2. januar 2014 i oversigten over køb, jf. bilag 5, hvor de konkrete køb igen er markeret med gult.
Den anden årsag til, at der er en forskel på kr. 5.716.326 mellem købt valuta ved [finans2] (kr. 88.073.699) og bogført købt valuta (kr. 93.907.450), er, at [finans1] har købt valuta af kunder. En kunde kan eksempelvis have overskydende valuta fra en rejse. Den købte valuta er markeret med rødt i købsoversigten for 2014, jf. bilag 5. Hvis alle køb sammenlægges, udgør købene fra kunder i alt kr. 4.905.304.
Det fremgår af oversigten over månedlige køb fra kunder, jf. bilag 8, at der stabilt over året foretages køb af valuta fra kunder. Der købes dog lidt mere valuta i typiske feriemåneder, hvor det selvsagt forventes, at der vil være stor rejseaktivitet, og kunder derfor har brug for både at købe valuta og sælge overskydende valuta.
Det gøres gældende, at det direkte fremgår af købsoversigten, jf. bilag 5, at der reelt foretages køb fra kunder i virksomheden. Købsoversigten er således dannet på baggrund af de købstransaktioner, der er foretaget i 2014. Hver enkelt køb og salg af valuta registreres af [finans1] i det benyttede IT-system, hvor en række data indtastes og lagres, herunder referencenummer, dato, valutamængde, valutakode, kurs samt beløbet i danske kroner. Det kan dermed dokumenteres, at der er foretaget køb af valuta fra kunder på i alt kr. 4.905.304 i 2014.
...
Både pengeoverførsler via [finans3] og beløb, der er indkommet ved køb af valuta fra kunder, ender i samme kassebeholdning ved [finans1]. For at adskille pengeoverførslerne optælles den samlede kasse hver aften. Det fremgår af virksomhedens bogføring, at der sker bogføring af kassebeholdningen flere gange om måneden. Som bilag 6 vedlægges virksomhedens bogføring for 2014. Der henvises til side 12-13 i bogføringen.
...
Det er som følge heraf problematisk, at Skattestyrelsen accepterer indholdet i salgsrapporterne, jf. bilag 4, men ikke i købsrapporterne, jf. bilag 5. Rapporterne stammer fra samme IT-system, og begge typer af rapporter skal derfor lægges til grund for både bogføring og udarbejdelse af regnskab.
Det gøres herudover gældende, at avancen i [finans1] bliver absurd høj, når Skattestyrelsen ikke godkender, at virksomheden foretager køb af valuta fra kunder. Skattestyrelsens korrektioner i afgørelsen fører dermed til en urealistisk høj avance, som ikke er begrundet.
Skattestyrelsen skal altid begrunde en skønsmæssig ansættelse, der er højere end den selvangivne indkomst, jf. eksempelvis U.1980.746H. Endvidere skal Skattestyrelsen altid tilstræbe en ansættelse svarende til den virkelige indkomst. Resultatet af skønsudøvelsen kan dermed være, at den selvangivne indkomst forekommer rigtig og passende, jf. eksempelvis TfS 1986.408LSR, og at der derfor ikke skal ske skønsmæssig forhøjelse.
Dette medfører, at Skattestyrelsen i forbindelse med skønsmæssige forhøjelser er forpligtede til at vurdere, hvilke konsekvenser en skønsmæssig forhøjelse har for eksempelvis beregninger af privatforbrug. Der kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 5. december 2013, j.nr. 12-0189794, hvor skatteyderen reelt blev indrømmet betydelige fradrag baseret på en antagelse om, at privatforbruget alternativt kom til at være alt for højt.
Der kan ikke herske tvivl om, at en skønsmæssig forhøjelse af [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2014 på mere end kr. 6.000.000 medfører en absurd høj beregning af privatforbrug, og at det dermed er forkert ikke at yde fradrag for valutakøb fra kunder.
Det gøres endvidere gældende, at Skattestyrelsen ikke må udøve et bevisskøn, der medfører et resultat, som er mindre sandsynligt end andre resultater baseret på de foreliggende oplysninger. Der kan henvises til forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 (L 104 1995/1996, 1. samling – lov nr. 1104 af 20. december 1995):
”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følgende af manglende behørig regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.”
I denne sag har Skattestyrelsen ikke ved det udøvede skøn dokumenteret, at en nægtelse af at godkende fradrag for valutakøb af [finans1]s kunder fører til et mere rigtigt resultat for virksomheden, end det der fremgår af regnskabet. Tværtimod fører resultatet til en urealistisk høj avance og privatforbrug. Virksomhedens eget regnskab fører til en langt mere realistisk og sandsynlig beregning af overskud m.v.
I forlængelse heraf gøres det gældende, at Skattestyrelsen alene har påpeget ganske få fejl i virksomhedens bogføring m.v., herunder at der ikke er bogført en daglig kasseoptælling. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 2, side 6, at den akkumulerede kassebeholdning er på et skævt beløb en del af året, og at dette ikke er muligt med danske mønter. I relation hertil skal det bemærkes, at virksomhedens primære aktivitet er køb og salg af valuta, hvor kursforskelle mellem danske kroner og udenlandsk valuta i stort set alle tilfælde vil medføre, at den udenlandske valuta vil udgøre et skævt dansk beløb. Det taler derfor for, at der er foretaget korrekte kasseoptællinger m.v., at der er bogført en kassebeholdning med et skævt ørebeløb.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 2, side 8, at en udgift skal dokumenteres, afholdt ved et bilag, førend der kan godkendes fradrag. Dette synspunkt er ikke korrekt, idet skatteretten ikke indeholder særlige formkrav. Dokumentation er alene et bevisspørgsmål. Følgende fremgår af Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., 6. udgave fra 2013, side 217:
”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggøre udgiftens afholdelse.”
Da [finans1] kan bevise alle køb af valuta via oversigter over køb, jf. bilag 5, har virksomheden uden rimelig tvivl sandsynliggjort udgiftens afholdelse. Skattestyrelsen har således ikke fundet fejl i købsoversigterne for så vidt angår den valuta, der er købt ved [finans2]. Der er derfor ikke nogen indikationer for, at oversigterne over køb ikke er korrekte. Kombineret med, at Skattestyrelsen har lagt vægt på oversigterne over salg, jf. bilag 4, og at nægtelse af fradrag giver et absurd højt privatforbrug for [person3], skal der ydes fradrag for alle valutakøb, herunder køb fra kunder, i alt kr. 4.905.304.
For så vidt angår Skattestyrelsens korrektion på kr. 366.852 som yderligere omsætning skal denne afvises.
Det er korrekt af virksomheden at kreditere konto 8600 Kasse med kr. 366.852, samtidig med at beløbet modposteres på konto 9300Kassekredit [finans2], jf. bilag 6, side 13 og 16, når der er en difference mellem [finans2]s indberetningen ved årets udgang og virksomhedens bogføring.
...
Det formelle
...
Det gøres gældende, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. En argumentation vedrørende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er indsat nedenfor.
Til støtte for, at [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2014 kan genoptages ekstraordinært efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal der henvises til, at der i sagen foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen.
Det fremgår af lovmotiverne til bestemmelsen (lovforslag L 175 FT 2002–03), at bestemmelsen finder anvendelse, hvor det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde en skatteansættelse. Bestemmelsen finder således eksempelvis anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det fremgår endvidere af bestemmelsens forarbejder, at det ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan tillægges vægt, at skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end kr. 5.000, vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen.
Det fremgår af Karnovs noter til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at det er vigtigt at holde fast i, at ordvalget i loven ikke er ”ganske særlige omstændigheder”,men blot ”særlige omstændigheder”, og at genoptagelse bygger på helt konkrete og individuelle forhold. Det har derfor ikke været lovgivers hensigt, at brugen af bestemmelsen skal være indskrænket.
Det fremgår endvidere af Karnovs noter til bestemmelsen, at det er en betingelse for genoptagelse i henhold til lovens nr. 8, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert.
Det gøres gældende, at skattestyrelsens forhøjelse af [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2014 er materielt forkert. Som gennemgået ovenfor er der ikke grundlag for at nægte fradrag for køb af valuta for i alt kr. 5.716.326, idet det kan bevises, at der er tale om køb af valuta fra virksomhedens kunder og overførsel af valuta fra 2013 til 2014. Skattestyrelsen lægger dermed et forkert faktum til grund, og denne fejl medfører en materielt urigtig skatteansættelse, der vil være urimelig at opretholde. Det er altid Skattestyrelsens ansvar, at skatteansættelsen gennemføres korrekt og ikke højere end efter loven.
Skattestyrelsens fejlagte opfattelse kan ikke bebrejdes [person3]. Der er således ikke tale om et glemt fradrag m.v., hvor Skattestyrelsen kan afvise at foretage ekstraordinær genoptagelse. I stedet er grundlaget for denne klage, at forhøjelsen indeholdt i afgørelsen af den 31. oktober 2017, er materielt forkert og derfor skal korrigeres.
Det gøres endvidere gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at en korrektion af [person3]s skatteansættelse i indkomståret 2014 vil have væsentlig betydning, idet Skattestyrelsens korrektioner medfører en restskat på ca. kr. 4.000.000.
Skattestyrelsen må formodes at kunne genoptage indkomståret 2014 uden store problemer, idet der ikke er tale om et gammelt indkomstår, hvor Skattestyrelsen ikke længere er i besiddelse af sagens materiale.
Da mange anmodninger om ordinær genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse falder på plads ved Skattestyrelsen, er retspraksis på området begrænset. Der kan dog henvises til SKM2017.197.-ØLR, SKM2015.723.LSR og SKM2014.637.LSR , hvor skatteansættelser er genoptaget ekstraordinært på baggrund af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Sammenfattende gøres det derfor gældende, at indkomståret 2014 skal genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet det vil være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen.
3.2.2. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en skatteyder skal reagere senest seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Reaktionsfristen på seks måneder løber fra det tidspunkt, hvor skatteyderen er ”kommet til kundskab” om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse.
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.8.2.2.2.4, at det er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løb fra tidspunktet, hvor skatteyderen havde konkret subjektiv kendskab til de særlige omstændigheder, der kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.
Begyndelsestidspunktet for seksmåneders fristen er dermed det tidspunkt, hvor skatteyderen konkret indser, at der kan være sket en fejl og derfor henvender sig til Skattestyrelsen. Begyndelsestidspunktet kan som udgangspunkt ikke være tidligere, da skatteyderen i så fald må formodes at ville have reageret tidligere. Det må i givet fald være Skattestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at der konkret måtte være grundlag for at afkræfte formodningsreglen og fastsætte et endnu tidligere begyndelsestidspunkt. Samme holdning findes i artiklen om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og dens anvendelighed på en skønsmæssig ansættelse, skrevet af advokat Jan Steen Hansen, offentliggjort i ART.FOKUS2014007.
Det gøres gældende, at [person3] har overholdt seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet det er i en mailkorrespondance med [finans1]s revisor, [person4], den 12. og 16. maj 2018, jf. bilag 9, at hun bliver opmærksom på, at der konkret er afsagt en afgørelse den 31. oktober 2017 vedrørende indkomståret 2014, og at der efterfølgende er fremsendt rykkere for betaling af restskat. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse fremsendes til Skattestyrelsen den 6. november 2018.
Det gøres endvidere gældende, at der i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt seksmåneders fristen er overholdt konkret skal lægges vægt på den store sprogbarriere, som både [person3] og hendes ægtefælle har i forhold til at tale og læse dansk. [person3] taler og læser slet ikke dansk, og hendes ægtefælle, [person1], taler og læser en smule dansk, men ægteparret har haft brug for hjælp fra bekendte til at oversætte og forstå de fremsendte skrivelser fra Skattestyrelsen.
Kombineret med, at [person1] mor døde den 4. september 2017 i Irak, og at han i en efterfølgende længere periode opholdte sig i Irak, var ægteparret ikke opmærksomme på, at Skattestyrelsen havde truffet afgørelse den 31. oktober 2017. Endvidere var ægteparret ikke opmærksomme på fremsendte rykkere. Som allerede anført ovenfor var det først på tidspunktet, hvor deres revisor gjorde dem opmærksom på betalingen af restskat, at det gik op for [person3] og ægtefællen, at Skattestyrelsen har afsagt afgørelse og det nærmere indhold af denne afgørelse.
Det konkrete subjektive kendskab til de særlige omstændigheder, der er relevante for fastlæggelsen af et begyndelsestidspunkt for seksmåneders fristen, er mailkorrespondancen med revisor medio maj 2018, jf. bilag 9. Seksmåneders fristen er derfor overholdt.
For det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte have den opfattelse, at seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, gøres det gældende, at dispensationsbestemmelsen i bestemmelsens sidste punktum finder anvendelse, og at der i dette særlige tilfælde kan dispenseres fra fristen. Det fremgår af skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 2. udgave fra 2017, side 594, at der efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, kan gives særlig dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.
Det fremgår således direkte af kommentarerne til bestemmelsen, at der skal lægges vægt på den skattepligtiges personlige forhold. Det har stor betydning for vurderingen af dispensationen, at [person3] og hendes ægtefælle har så store sproglige barrierer i forhold til dansk. Det gøres dermed gældende, at Skatteankestyrelsen skal dispensere fra seksmåneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, hvis Skatteankestyrelsen mener, at seksmåneders fristen ikke er overholdt.
...”.
Repræsentanten har fremsendt følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag:
”...
Vi er grundlæggende uenige i forslaget til afgørelse og fastholder derfor den tidligere fremsatte begæring om retsmøde i sagen.
...”
Retsmøde
Klageren / klageres repræsentant mødte ikke på retsmødet. Klagerens tidligere repræsentant har i klagen og i indsigelsen gjort gældende, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, og at SKATs forhøjelse af indkomsten i afgørelsen af 31. oktober 2017 skal nedsættes til 0 kr.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Skattestyrelsen oplyste, at skatteansættelsen af 31. oktober 2017 er foretaget på baggrund af, at klageren ikke har fremlagt konkret dokumentation i form af grundbilag m.v. vedrørende de forhøjede beløb for valutakøb og for afstemningsposten.
Landsskatterettens afgørelse
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er modtaget i Skattestyrelsen den 6. november 2018. Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for 2014 udløb den 1. maj 2018. Genoptagelse kan derfor ikke finde sted efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
En anmodning om genoptagelse, der er fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes, hvis betingelserne i en af de otte udtømmende bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, (vedrørende ekstraordinær genoptagelse) er opfyldt.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at uanset fristerne i § 26 kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8,
finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive
grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis der er tale om et glemt fradrag.
Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
I nærværende sag gøres det gældende, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 skal genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at SKATs forhøjelse skal nedsættes til 0 kr.
Den nævnte forhøjelse af klagerens indkomst er foretaget i SKATs afgørelse af 31. oktober 2017, hvori der nægtes fradrag for køb af valuta for 5.716.326 kr., samt sker forhøjelse af omsætningen med 366.582 kr.
Efter Landsskatterettens opfattelse er den nedsættelse, som repræsentanten anmoder om for indkomståret 2014, ikke omfattet af de tilfælde, hvor der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ske ekstraordinær genoptagelse.
Retten lægger vægt på, at klageren med genoptagelsesanmodningen og det tilhørende bilagsmateriale ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteansættelsen er materielt forkert.
Herved henser retten til, at der ikke er fremlagt grundbilag, der dokumenterer eller sandsynliggør det fratrukne beløb vedrørende køb af valuta på 5.716.326 kr., samt at der ikke foreligger dokumentation for daglige optællinger af kassebeholdning i dkk og beholdningen af fremmede valuta, samt at bogføringen ikke er ført og afstemt løbende vedrørende kasse- og bankkonto. Når der ikke foreligger grundbilag, der dokumenterer, om transaktionerne er korrekte, må der stilles skærpede krav til virksomhedens dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmen. Da virksomheden ikke har foretaget daglige kasseoptællinger og løbende kasse- og bankkontoafstemninger, kan bogføringen vedrørende kasse og bankkonto ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted.
Retten henser desuden til, at der ikke er fremlagt materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at beskatningen af afstemningsposten på 366.582 kr. ikke hidrører fra skattepligtigt salg.
Retten finder allerede derfor, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Retten finder samtidig, at forholdet heller ikke kan anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Det fremgår desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der fremsættes efter udløbet af 6 måneders fristen, kan dog tages til følge, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.
SKATs afgørelse er som tidligere nævnt fremsendt til klageren den 31. oktober 2017.
Inden fremsendelse af afgørelsen har SKAT fremsendt en agterskrivelse til klageren, hvori indkomsten foreslås forhøjet. Klageren besvarede agterskrivelsen med en indsigelse imod den foreslåede forhøjelse. Det er rettens opfattelse, at indsigelsen viser, at klageren, under sagens behandling i SKAT, har været bekendt med og forstået, hvad sagen drejer sig om.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klagerens ægtefælle den 19. april 2018 været i telefonisk kontakt med SKATs sagsbehandler omkring klagerens nye skatteansættelse for indkomståret 2014, og det fremgår af klagerens ”TastSelv-log”, at den nye årsopgørelse samme dag er åbnet i skattemappen. Retten finder derfor, at klageren senest den 19. april 2018 via sin ægtefællens henvendelse og via klagerens skattemappe har fået kundskab til indholdet af afgørelsen.
Da klageren har fremsendt genoptagelsesanmodningen den 6. november 2018, er fristen for ekstraordinær genoptagelse derfor overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og klageren kan derfor ikke få tilladelse til genoptagelse af sin skatteansættelse.
De oplyste forhold omkring klagerens personlige forhold, herunder at klageren og klagerens ægtefælle har store sproglige barrierer i forhold til dansk samt dødsfald i nærmeste familie, kan ikke føre til, at der ses bort fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Efter rettens opfattelse er det ikke godtgjort, at de nævnte forhold har bevirket, at en genoptagelsesanmodning ikke kunne fremsendes på et tidligere tidspunkt. Herved er der henset til, at klageren har drevet vekselbureauet siden 2006, og at korrespondancen i sagen viser, at klageren / klagerens ægtefælle har været bekendt med og forstået, hvad sagen drejer sig om.
Også fordi klageren ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er klageren ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.