Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 19-0037313

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Aktieindkomst
Hævninger og overførsler fra selskabs bankkonti anset som maskeret udbytte	3.958.150 kr.	0 kr.	3.958.150 kr.
Indkomståret 2017 Aktieindkomst
Hævninger og overførsler fra selskabs bankkonti anset som maskeret udbytte	1.047.797 kr.	0 kr.	1.047.797 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) fra stiftelsen den 1. januar 2016 til 1. januar 2018, hvor selskabet blev overdraget til tredjemand. Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor handel med brugte telefoner og dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Selskabet blev opløst efter konkurs den 20. oktober 2020.

Selskabet var fra stiftelsen til den 8. august 2016 navngivet [virksomhed2] ApS. Herefter var selskabet navngivet [virksomhed3] ApS frem til den 31. december 2017, hvor det skiftede navn til [virksomhed1] ApS. Selskabet var i de påklagede indkomstår registreret på følgende adresser:

Periode: Adresse:

03.08.2016 – 05.02.2018 [adresse1], [by1]

01.01.2016 – 02.08.2016 [adresse2], [by1]

Selskabet har aflagt årsrapport for 2016. Der er ikke fremlagt regnskabs- eller bogføringsmateriale i øvrigt for selskabet.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af selskabets bankkontoudtog fra [finans1], bankkonto nr. [...02] og [...50], konstateret hævninger og overførsler fra selskabets bankkonti. Transaktionerne er bl.a. benævnt ”Faktura”, ”Udenlandsk overførsel” og ”Pengeautomat” i posteringsteksten. Ifølge fuldmagtsoplysninger fra [finans1] var klageren registreret som bruger af selskabets bankkonti. Skattestyrelsen har opgjort summen af overførsler og hævninger til i alt 3.958.150 kr. i indkomståret 2016 og i alt 1.047.797 kr. i indkomståret 2017.

Repræsentanten har oplyst, at klageren via sit selskab indkøbte en større mængde mobiltelefoner og reservedele fra udlandet, primært Kina. Langt størstedelen af de foretagne overførsler er således betaling af fakturaer fra kinesiske leverandører. Repræsentanten har videre oplyst, at der var en del kunder, som solgte deres brugte mobiltelefoner direkte i klagerens forretning. Repræsentanten har fremlagt 14 fakturaer fra [virksomhed4] Co., Ltd., dateret fra den 23. juni 2016 til 20. oktober 2016. Alle fakturaerne er adresseret til [virksomhed3], [adresse1], [by1], med [person1] som kontaktperson.

Repræsentanten har desuden fremlagt en udtalelse fra [person2], der er angivet som CEO for [virksomhed4] Co., Ltd. Af udtalelsen fremgår, at alle betalinger fra [virksomhed3] er modtaget af dem og brugt til at balancere udestående fakturaer imellem selskaberne.

Derudover har repræsentanten fremlagt en rejseafregning dateret den 19. oktober 2016 fra [virksomhed5], hvoraf fremgår en billetpris pr. styk på 7.200 kr. til [person3] og [person4]. Ifølge repræsentanten er der tale om en afregning for en forretningsrejse for klageren og hans samarbejdspartner, som vil kunne afstemmes med overførslen den 7. november 2016 fra klagerens bankkonto [...50] med posteringsteksten ”Bgs [virksomhed5]”.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der er en uoverensstemmelse mellem de fremlagte bilag vedrørende selskabets køb i Hong Kong for 5.110.935 CNY og selskabets angivne importmoms. Det fremgår desuden, at [person4] er klagerens bror.

Klageren er under sagens behandling blevet anmodet om at fremlægge dokumentation for fragt og levering af de angivne varer i henhold til repræsentantens fremlagte fakturaer. Samtidig er klageren blevet anmodet om at fremkomme med yderligere oplysninger omkring den afholdte rejseudgift, herunder for den erhvervsmæssige relation til selskabets drift.

Af udskrift fra Detail-COR fremgår, at selskabet har indberettet løn for klageren i perioden 1. oktober 2017 til 31. december 2017 med 62.417,25 kr. Selskabet har ikke indberettet løn for klageren for 2016.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabet ikke har haft en ansat ved navn [person1].

Ved en gennemgang af de underliggende transaktionsbilag fra [finans1] har Skattestyrelsen alene konstateret tre betalinger til [virksomhed4] Co., Ltd., på bankkonto [...02] den 9. december 2016, 20. december 2016 og 7. november 2017 på hhv. 62.670,11 kr., 100.000 kr. og 12.650 kr. Skattestyrelsens gennemgang viser herudover følgende overførsler:

Dato	Betalingsmodtager	Beløb
8. december 2017	[university] vedrørende ”[person5]”	38.962,16 kr.
29. december 2017	[person6] vedrørende ”Holiday 2018”	22.200 kr.
16. juni 2016	[virksomhed6]	60.000 kr.
15. oktober 2017	[person7]	10.000 kr.
14. november 2017	[person7]	47.300 kr.
12. december 2016	[virksomhed7]y	50.000 kr.
26. september 2016	[virksomhed8]	17.000 kr.
2016-2017	[virksomhed9] Limited	3.019.100 kr.
2016-2017	[virksomhed10] Limited	1.030.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 3.958.150 kr. og 1.047.797 kr.

Som begrundelse er anført:

”Det fremgår af ligningslovens § 16 A stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes, alt hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshaver, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Når en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 A.

Når en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Jf. ligningslovens § 16 A stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Selskabet [virksomhed3], i hvilket du i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2018 har været eneanpartshaver, har foretaget overførslerne til udlandet og overførsler til andre personer. Ved kontrol af selskabet er der ikke konstateret en erhvervsmæssig begrundelse for disse overførelser, hvorved overførslerne anses for at være i din interesse, og dermed skattepligtig udbytte til dig fra selskabet.

Skattestyrelsen har vedlagt de underliggende bilag, som er modtaget fra banken i forbindelse med kontrol af dit selskab.

Af selskabets bankkontoudtog fremgår der ligeledes kontante hævninger og omveksling til fremmed valuta. Skattestyrelsen anser, at du som eneanpartshaver, har haft rådighed over disse kontanter og hævningerne er sket i din interesse, og dermed skattepligtig udbytte til dig fra selskabet.”

(...)

Ad. 1

Skattestyrelsen har den 14. september 2018 udbedt sig yderligere materiale på baggrund af de oplys- ninger I er fremkommet med i indsigelsen. Skattestyrelsen har bedt om følgende vedrørende bilag 1:

” Skattestyrelsen har i forbindelse med fremsendelse af forslag vedlagt en kopi af [virksomhed1] ApS import oplysninger. Du bedes redegøre for den uoverensstemmelse, der er mellem de fremsendt bilag vedrørende køb i Hong Kong for 5.110.935 ¥ (CNY) og selskabets import moms.

Du bedes fremsende betalingstransaktionerne for de køb, der fremgår af de bilag, der er fremsendt med indsigelsen, da betalingerne til leverandøren ikke umiddelbar kan sammenholdes med hævningerne på selskabets bankkonti. Selskabets bankkonti er tidligere fremsendt som bilag 3 til Skattestyrelsens forslag.

Skattestyrelsen ønsker ligeledes oplyst, hvor de købte varer er leveret samt fragtdokumentation. Hvem har dem, og hvem har indtægtsført salget. Hvordan er transaktionerne bogført i selskabet.

Skattestyrelsen har i forbindelse med forslaget fremsendt en stor del af de underliggende bilag for hævningerne i selskabet. Der henvises til bilag 4 i Skattestyrelsens forslag. Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen alene har fundet betalinger til [virksomhed4] Limited på bankkonto [...02] på følgende dage:

-	Den 20. december 2016 med 100.000 kr.
-	Den 9. december 2016 med 62.60,11 kr.
-	Den 7. november 2017 med 12.650 kr.

Det skal bemærkes, at de underliggende transaktionsbilag blandt andet viser

-	Betaling til [university] vedrørende [person5]. 38.962,16 kr.
-	Betaling til [person6] vedrørende Holiday 2018 22.200,00 kr.
-	Betaling til [virksomhed6] 60.000,00 kr.
-	Betaling til [virksomhed9] Limited 3.019.100,00 kr.
-	Betaling til [virksomhed10] co. Limited 1.030.000,00 kr.
-	Betaling til [person7] 57.300,00 kr.
-	Betaling til [virksomhed7] 50.000,00 kr.

Ved kontrol af selskabet har Skattestyrelsen ikke kunne konstatere den erhvervsmæssige relation. Skattestyrelsen har ikke været i besiddelse af selskabets bogføringsmateriale, bilag m.v.

Det skal bemærkes, at alle de af repræsentantens fremsendte bilag er dateret i 2016. ”

Skattestyrelsen mener ikke, at bilag 1 i indsigelsen dokumenterer, at betalingerne og de kontante hævninger er sket i [virksomhed3] ApS’ interesse og ikke i din personlige interesse. Der er ingen oplysninger om, hvor evt. varer er leveret. De fremsendte bilag kan ikke afstemmes til selskabets betalinger på bankkontiene. Importmomsen kan ikke afstemmes og en ikke uvæsentlig del at betalingerne er ikke dokumenteret. Det fremgår af oplysningerne fra [finans1] at du har fuldmagt til selskabet bankkonto.

Skattestyrelsen fastholder at betalingerne i bilag 1a og bilag 2 herunder de kontante hævninger er maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, hvor udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser dine personlige interesser, beskattes.

Ad. 2

Skattestyrelsen har ud fra den modtaget indsigelse og bilag 3 foretaget en nedsættelse af den forslået regulering med 9.900 kr. Der er udarbejdet et bilag 1a som erstatter det tidligere fremsendte bilag 1. Bilag 1a er en talmæssig opstilling af de beløb, som af Skattestyrelsen har anset for at være maskeret udbytte.

Ad. 3

Skattestyrelsen har udbedt sig yderligere materiale på baggrund af de oplysninger I er fremkommet med i indsigelsen. Skattestyrelsen har bedt om følgende vedrørende bilag 2:

”Der er fremsendt en faktura fra [virksomhed5], som dokumentation vedrørende forretningsrejsen. Du bedes give en nærmere redegørelse for den erhvervsmæssige relation til selskabets drift, for betaling af en forretningsrejseudgift for din bror og dig, samt hvad beløbet dækker over”

Se bilag 8 hvor hele materialeindkaldelsen er vedlagt.

Der er ikke modtaget svar på Skattestyrelsens anmodning.

Skattestyrelsen fastholder at betaling af faktura af [virksomhed5] den 17. november 2016 med 14.400 kr. er maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, hvor udbetalinger til formål, som udeluk- kende eller i det væsentlige tilgodeser dine personlige interesser, beskattes.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har vedlagt, som bilag 1a og 2 en opgørelse over de udbetalinger fra dit selskab i 2016 og 2017, som anses for at være maskerede udbytte.

Den samlede regulering for 2016 udgør 3.958.150 kr. Den samlede regulering for 2017 udgør 1.047.797 kr.

Beløbet beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a stk. 1 nr. 1 og nr. 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 3.958.150 kr. og 1.047.797 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

”Klager [person3] er ejer af selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet er beskæftiget med bl.a. køb og salg af mobiltelefoner. Efter det oplyste, så er der en del kunder, der sælger deres brugte mobiltelefoner direkte i klagers forretning. Samtidig indkøber klagers selskab en større mængde mobiltelefoner og reservedele fra udlandet, primært Kina.

En stor del af de overførsler, som af Skattestyrelsen er anset som ikke- erhvervsmæssig for selskabet, og dermed som maskeret udlodning til klager, er angiver ”Faktura” eller ”udenlandsk overførsel” eller lignende.

Klager har gennemgået sine egne bilag og er fremkommet med en række bilag, der dokumenterer, at der i hovedsagen er tale om betaling af fakturaer fra kinesiske leverandører.

Som sagens bilag 2 vedlægges modtaget materiale fra klager, der viser indkøb af mobiltelefoner og reservedele, og som er betalt fra de konti, der fremgår af SKATs opgørelse i bilag 1 og bilag 2. Med dette bilag er redegjort for langt størstedelen af de foretagne overførsler, der således alle vedrører erhvervsmæssige formål.

Derudover fremlægges som bilag 3 kopi af rejseafregning for klager [person3] og hans samarbejdspartner vedrørende forretningsrejse. Afregningen lyder på samlet 14.400 kr. og er dateret den 19. oktober 2016. Denne vil kunne direkte afstemmes med betaling den 7. november 2016, jf. Skattestyrelsens bilag 1.

Derudover fremlægges som bilag 4 kopi af udtalelse fra en kinesisk samarbejdspartner til klagers selskab [virksomhed1] ApS.

Som det fremgår heraf, bekræftes det af CEO [person2] fra [virksomhed4] Co., Limited, at alle betalinger fra [virksomhed3] er anvendt til udligning af balancen af fakturaer mellem de to selskaber.

Med det fremlagte bilagsmateriale er der således redegjort for og dokumenteret, at de afholdte udgifter alle er erhvervsmæssige og afholdt i selskabets interesse. Der er intet grundlag for beskatning af klager [person3] personligt, idet beløbene ikke er tilgået ham men derimod anvendt til indkøb af materialer m.v.

I den forbindelse skal jeg også bemærke, at der intet er i sagen, der skulle tyde på, at pengeoverførslerne er indgået på konti som [person3] har nogen form for rådighed over.

(...)

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af klager [person3].

Alle pengeoverførsler er således ske i selskabets [virksomhed1] ApS interesse og til erhvervsmæssige formål.

Dette er dokumenteret dels ved posteringstekster på bankkontoudskrifter og dels ved klagers egen bilag 2, 3 og 4.

Herudover gøres det også gældende, at der ikke er noget, der skulle indikere, at pengeoverførsler er sket i til konti, der på nogen måde er kontorlleret af [person3] eller til konti, hvor han skulle have rådighed over beløbene.

Ovennævnte forhold dokumenterer således både hver for sig og i særdeles i sammenhæng, at der ikke er grundlag for beskatning af klager [person3] af maskeret udlodning.”

Skattestyrelsens høringssvar

Af Skattestyrelsens høringssvar fremgår:

”Det fremgår af klagen, at en stor del af de overførsler, som af Skattestyrelsen er anset som ikke erhvervsmæssige for selskabet, og dermed som maskeret udlodning til klager, er angivet ” Faktura” eller ”udenlandsk overførsel” eller lignende.

Skattestyrelsen har været opmærksom på, at der på nogle af overførslerne fremgår teksten ”faktura”. Da der ikke er modtaget de skattemæssige regnskaber og bogføring fra selskabet, er der ikke konstateret en erhvervsmæssig begrundelse for afholdelse af udgifterne. Der henvises til det regnskab som selskabet har indleveret til Erhvervsstyrelsen for regnskabsåret 2016. (Selskabet har ikke indleveret regnskab for regnskabsåret 2017).

Det fremgår ikke af selskabets momsangivelser, at der skulle være import af varer. Dermed har selskabet ikke ved angivelse af sit momstilsvar tilkendegivet, at der skulle have været tale om erhvervsmæssig udgifter.

Det fremgår af klagen, at Klager har gennemgået sine egne bilag og er fremkommet med en række bilag, der dokumenterer, at der i hovedsagen er tale om betaling af fakturaer fra kinesiske leverandører.

Som sagens bilag 2 vedlægges modtaget materiale fra klager, der viser indkøb af mobiltelefoner og reservedele, og som er betalt fra de konti, der fremgår af SKATs opgørelse i bilag 1 og bilag 2. Med dette bilag er redegjort for langt størstedelen af de foretagne overførsler, der således alle vedrører erhvervsmæssige formål.

Der er modtaget 14 bilag i forbindelse med indsigelsen, som dokumentation for, at selskabet har købt varer i 3. land i 2016. Skattestyrelsen har som følge af den manglende kontakt til selskabet ikke kunne konstatere, at varerne er tilgået selskabet og solgt med korrekt opgørelse af moms.

Der er ingen fragtdokumenter, som viser til hvilket land, der er sket levering.

Første bilag er dateret 23.06.2016 med et køb på 494.175 (CNY).

-	Bilagene viser en kontaktperson ved navn [person1]. Selskabet har ikke haft en ansat ved dette navn. Der vedlægges udtræk vedrørende ansatte i 2016 og 2017.
-	Af bilagene fremgår adressen [adresse1], [by1] Denmark. Selskabet er på daværende tidspunkt beliggende på [adresse2] [by1]. Selskabet har først adresse på [adresse1], [by1] fra den 3. august 2016.
-	Bilagene viser virksomhedsnavn med [virksomhed3]. Selskabets navn var på daværende tidspunkt [virksomhed2] ApS. Selskabet ændre først navn til [virksomhed3] den 18. oktober 2016.

Det fremgår af klagen, at der med bilag 4 er vedlagt en kopi af udtalelse fra en kinesisk samarbejdspartner til klagers selskab [virksomhed1] ApS. Som det fremgår, bekræftes det af CEO [person2] fra [virksomhed4]., Limited at alle betaligner fra [virksomhed3] er anvendt til udligning af balancen af fakturaer mellem de to selskaber.

Der er med klagen vedlagt et skriv fra CEO [person2] fra [virksomhed4] Co-

Limited, hvor det oplyses, at der er modtaget betalinger fra [virksomhed3] og betalingerne var for fakturaer. Skattestyrelsen finder ikke at skrivelsen kan tillægges afgørende vægt i forhold til en vurdering af om betalingerne er sket på vegne af selskabet og dermed køb af varer til selskabet til videresalg, eller om betalingen er et udslag af skatteyderens bestemmende indflydelse og en forretningsmæssig unormal disposition som f.eks. 3.part betalinger, hvor varerne bliver solgt uden for det almindelige reguleret markedet. (momskarruselsvig)

Skattestyrelsen er enig i, at der er sket betalinger til udenlandske selskaber, men det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at betalingerne er sket for varer som er tilgået selskabet. Skattestyrelsen er fortsat uenig i, at betalingerne til udenlandske selskaber, de kontante hævninger samt øvrige betalinger er afholdt som almindelge forretningsmæssige dispositioner i selskabet, og skattestyrelsen mener fortsat, at skatteyderen som ene anpartshaver har handlet i egen interesse og derved har opnået en økonomisk fordel, der er opstået som følge af indflydelse på selskabet og dets dispositioner.

Det fremgår af klagen , at der med det fremsendte bilagsmateriale er redegjort for og dokumenteret, at de afholdte udgifter alle er erhvervsmæssige og afholdt i selskabets interesse. Der er intet grundlag for beskatning af klager [person3] personligt, idet beløbene ikke er tilgået ham men derimod anvendt til indkøb af materialer m.v.

I den forbindelse skal jeg (advokat [person8]) også bemærke, at der intet er i sagen, der skulle tyde på at pengeoverførslerne er indgået på konti som [person3] har nogen form for rådighed over.

At betalingen er sket fra selskabet bankkontoen, gør ikke at betalingerne alle vedrører erhvervsmæssige formål for selskabet.

Det fremgår af klagen, at der intet er som tyder på at pengeoverførslerne er tilgået skatteyderen. Det er ikke en betingelse for beskatning af hovedanpartshaveren som maskeret udlodning, at pengene er tilgået på hans bankkonto. Selskabets betalinger anses for at være foretaget med udgangspunkt i skatteyderens bestemmende indflydelse og uden realitet i et erhvervsmæssig sammenhæng for selskabet. Skattestyrelsen skal hertil henvise til bilag 1a som viser overførsler i 2016. Her er der en overførsel den 11-07-2016 med tekst betaling CEO på 25.000 kr.

Der er i klagen ikke taget stilling til de enkelte transaktioner, og Skattestyrelsen har ikke efter anmodning modtaget skatteyderens bankkontokontoudtog, og derved ingen dokumenterede oplysninger omkring, hvilke transaktioner der har været på skatteyderens bankkonti.

Der er foretaget kontante hævninger i perioden 16. november 2017 til 22. december 2017 på 205.000 kr., hvilket anses for at være en unormal disposition for selskabet, og da skatteyderen har haft enefuldmagt til selskabets bankkonto, anses skatteyderen for at have haft råderetten over disse kontanter. Så hævningerne anses som maskeret udlodning fra selskabet.

Der henvises til afgørelsens side 5, som viser hvortil, der er sket pengeoverførsler ud fra de underliggende bilag, der er modtaget fra [finans1].

Det fremgår af klagen, at bilag 3 er en kopi af rejseafregning for klager [person3] og hans samarbejdspartner vedrørende forretningsrejse. Afregningen lyder på samlet 14.400 kr. og er dateret den 19. oktober 2016. Denne vil kunne direkte afstemmes med betaling den 7. november 2016 jf. Skattestyrelsens bilag 1a.

Vedrørende rejseafregningen, har Skattestyrelsen ikke modtaget fyldestgørende dokumentation i henhold til afgørelsens bilag 8/ klagens bilag 3. Det fremsendte rejsebilag for skatteyderens og dennes bror, har ingen angivelse af hvortil, der er rejst, anledningen til denne eller anden information som kan begrunde den erhvervsmæssig relation. Skattestyrelsen har, i forbindelse med dette selskab, ikke kendskab til at skatteyderens bror skulle være samarbejdspartner. Betalingen er maskering af udlodning, da udgiften anses for at være en betaling af hovedanpartshaver private udgifter.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Af udtalelsen fremgår:

”I nærværende sag har Skattestyrelsen anset konkrete hævninger og overførsler i indkomstårene 2016 og 2017 fra bankkonto tilhørende klagers selskab, for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Skatteankestyrelsen har indstillet Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at der ikke ses at være fremlagt nye faktiske oplysninger af betydning for sagens genstand, siden Skattestyrelsens seneste skriftlige udtalelse af 14. maj 2019.

Henset til ovenstående, vil Skattestyrelsen således blot fremhæve/gengive de centrale synspunkter af udtalelsen af 14. maj 2019.

Helt overordnet fastholder Skattestyrelsen at overførslerne må anses for maskeret udbytte, særligt da disse ikke synes at være i nær tilknytning til virksomhedsudøvelsen. Vi savner således reel dokumentation for klagers påstande.

Det forhold at visse posteringer af kontoudtoget er anført med ”faktura” eller ”udenlandsk overførsel” dokumenterer i sig selv ikke klagers påstand. Dette i særlig grad, da disse oplysninger ikke harmonerer med sagens øvrige oplysninger. Overførslerne kan således ikke afstemmes med hverken skattemæssige regnskaber eller bogføring.

Endvidere bemærker Skattestyrelsen, at oplysningerne fra klager ej heller kan afstemmes med selskabets momsangivelser.

Ifølge klager er disse overførsler sket i forbindelse med varekøb fra udlandet. Der ses dog fortsat ingen dokumentation for at disse varer er tilgået selskabet. Denne påstand ses ej heller at harmonere med selskabets momsangivelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Da klageren som hovedanpartshaver har haft rådighed over selskabets bankkonti, lægges det til grund, at overførslerne og hævningerne på selskabets konti er foretaget af klageren. Det lægges herefter til grund, at overførslerne og hævningerne er foretaget som opgjort af Skattestyrelsen.

Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at overførslerne og hævningerne fra selskabets konti ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.

Det er ikke ved de fremlagte fakturaer, udtalelsen fra [person2] fra [virksomhed4] Co. Ltd, eller sagens oplysninger i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne og hævningerne fra selskabets bankkonti er medgået til dækning af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at fakturaerne i nogle tilfælde er påført en forkert adresse og et for selskabet uvedkommende navn, samt at der ikke er påvist en sammenhæng med hævninger vedrørende beløb og tid. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har indkøbt varer fra udlandet. For så vidt angår udgiften til [virksomhed5], er det ikke godtgjort, at udgiften har været afholdt i selskabets interesse. Overførslerne og hævningerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.