Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2015-2017 enkeltmands virksomhed, som i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2017 har været registreret med CVR-nr. [...1] under branchekoden 692000: bogføring og revision, skatterådgivning. Ved stiftelsen havde virksomheden navnet [virksomhed2] v/[person1], som den 24. maj 2016 blev ændret til [virksomhed1].

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at virksomheden har været momsregistreret i perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2013 og igen i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017. Det fremgår endvidere af oplysninger fra Skattestyrelsen, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i perioden fra 1. januar 2014 til 1. april 2016 samt igen i perioden 1. april 2017 til 31. december 2017.

Det fremgår videre af oplysninger fra Skattestyrelsen, at klageren den 10. marts 2015 har stiftet [virksomhed3] IVS – CVR-nr. [...2] under branchekoden 561010: Restauranter. Selskabet driver [virksomhed4] i [by1]. For alle årene gælder, at klageren er den reelle ejer af virksomheden og har fra virksomheden modtaget løn i årene 2015-2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har selvangivet resultat af virksomhed for [virksomhed1] for indkomstårene 2015-2017 således:

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at det var på baggrund af det indberettede underskud af virksomheden [virksomhed1], at Skattestyrelsen den 16. juli 2018 indkaldte skatteregnskab og kontospecifikationer for klagerens virksomhed. Klageren blev i den forbindelse bedt om en redegørelse for driften af virksomheden og at indsende dokumentation for nogle fradrag, som ikke vedrørte virksomheden samt oplysninger om en ejerlejlighed, der tilhørte klageren.

Klageren reagerede ikke på Skattestyrelsens henvendelse, hvorfor Skattestyrelsen indkaldte bankkontoudtog hos klagerens bankforbindelse [finans1]. Skattestyrelsen modtog kontoudtog for indkomstårene 2015-2017 den 31. august 2018 og 4. september 2018.

Skattestyrelsen godkendte ikke de selvangivne resultater af virksomhed, idet klageren ikke havde indsendt de ønskede regnskaber og bogføringsmateriale for virksomheden, og at der i øvrigt ikke forelå oplysninger der understøttede de selvangivne underskud.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger fra [finans1], at klageren har flere bankkonti, som klageren står som ejer eller medejer af:

*Alene modtaget for perioderne 1. januar 2014 til 30. december 2014 og 1. januar 2016 til 31. december 2017. Kontoudtog nr. 13 mangler.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2015-2017 konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kan relateres til lønudbetalinger, udlejning af lejlighed m.v. De konkrete indsætninger udgjorde for indkomstårene 2015-2017 uden moms henholdsvis 241.783 kr., 354.195 kr. og 347.599 kr. og blev opgjort som følger:

Skattestyrelsen har efterfølgende, i forbindelse med kontrol af klagerens selskab [virksomhed3] IVS for indkomståret 2017, fra klagerens repræsentant modtaget kopi af mellemregningskontoen mellem klageren og selskabet for perioden 1. april 2015 til 31. december 2016 og kopi af selskabets bankkonto for 2017. Det har givet anledning til, at Skattestyrelsen har fratrukket nogle beløb, som de har anset som overført fra [virksomhed3] IVS til klageren og dermed ikke anses som værende omsætning i virksomheden [virksomhed1]. Det drejer sig om følgende beløb for indkomstårene 2015, 2016 og 2017:

Skattestyrelsen har herefter fundet, at de konkrete skattepligtige indsætninger for indkomstårene 2015-2017 udgjorde henholdsvis 226.788 kr., 322.099 kr. og 278.423 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren er ikke overfor Skattestyrelsen fremkommet med oplysninger omkring de enkelte indsætninger.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat fradrag for driftsudgifter til 10 % af omsætningen (svarende til henholdsvis 22.678 kr., 32.209 kr. og 27.842 kr. for indkomstårene 2015-2017), hvorfor Skattestyrelsen samlet set har fundet, at overskuddet af klagerens virksomhed for indkomstårene 2015-2017 skal ansættes til henholdsvis 204.110 kr., 289.890 kr. og 250.581 kr.

Klageren erhververede ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], den 1. april 2008. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren selv boede i lejligheden i perioden frem til den 9. november 2011. Det fremgår endvidere af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren i indkomstårene 2015-2017 har betalt ejendomsværdiskat for lejligheden, men at lejligheden siden 15. december 2011 ifølge Folkeregisteret har været beboet af andre personer end klageren.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog for indkomståret 2015-2017 konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse må anses for værende lejeindtægter. Det drejer sig om følgende indsætninger:

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at den tilhørende tekst på kontoudtogene kan relateres til personer, som havde folkeregisteradresse i lejligheden.

Det fremgår endvidere af oplysningerne fra Skattestyrelsen, at indbetalingerne fra 31. marts 2015 til 4. november 2015 ikke klart kan identificeres, men at Skattestyrelsen har skønnet, at indbetalingerne kan henføres til husleje.

Skattestyrelsen har videre konstateret på baggrund af kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017, at der er afholdt udgifter til [ejerforening1] på omkring 2.100 kr. pr. måned og har anset disse udgifter for fradragsberettigede. Skattestyrelsen har skønnet udgifterne til i alt 25.000 kr. for hvert af indkomstårene 2015-2017.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har betalt ejendomsværdiskat årligt med 4.410 kr. og Skattestyrelsen har nedsat denne til 0 kr.

På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen opgjort klagerens indtægt ved udlejning som følger:

Det fremgår videre af oplysninger fra Skattestyrelsen, at de ved gennemgangen af klagerens bankkonti har konstateret yderligere indsætninger, som ikke kan relateres til virksomheden [virksomhed1] eller til udlejning af klagerens ejendom. Det drejer sig om følgende indsætninger:

Skattestyrelsen har anset de 4 indsætninger for værende skattepligtig indkomst.

For så vidt angår indsætningen benævnt ”køb af gamle guld” på 80.010,85 kr. fremgår det af fremlagt købsfaktura, at denne er udstedt den 1. juni 2016 af virksomheden [virksomhed24] ApS med CVR-nr. [...3]. Af købsfakturaen ses virksomhedens adresse at være [adresse2], [by2]. Det fremgår af CVR-registreret, at virksomheden den 1. juni 2016 havde adressen [adresse3], [by3] og først den 1. februar 2018 får adressen [adresse2], [by2].

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at klageren for indkomstårene 2015 og 2017 har selvangivet følgende fradrag:

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for disse fradrag, men har ikke modtaget oplysningerne. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for iværksætterkonto, rejseudgifter og renteudgifter.

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at klageren i indkomståret 2015 på TastSelv for befordring har indberettet følgende:

Det fremgår af Google Maps, at afstanden mellem de to adresser tur/retur er ca. 102 km pr. dag.

Skattestyrelsen har godkendt befordring med 23.985 kr.

Klagerens repræsentant har overfor Skattestyrelsen fremlagt:

Der er ikke medsendt underbilag til de fremlagte opgørelser.

I forbindelse med klagesagens behandling hos Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt følgende materiale:

[?]

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 400.382 kr. for indkomståret 2015, 541.964 kr. for indkomståret 2016 og 364.228 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Skattemæssigt resultat af virksomheden [virksomhed1] for 2015 til 2017.

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har ikke modtaget regnskab eller bilag for din virksomhed [virksomhed1] tidligere [virksomhed2], og det bemærkes, at virksomheden har været momsregistreret i perioden 01.01.2013 – 30.06.2013 og perioden 01.04.2016 – 31.03.2017.

Fradrag som ikke vedrører virksomheden, men som fremgår af din selvangivelse behandles ikke i nærværende punkt. Ligeledes behandles lejligheden ikke i nærværende punkt, der henvises i stedet til sagsfremstillingens punkt 3.

Skattestyrelsen kan ikke godkende de selvangivne resultater af virksomhed, da:

En gennemgang af dine bankkonti samt bankkonti fælles med din ægtefælle dækkende perioden 1/1-2014 til 31/12-2017 viser indsætninger, som ikke kan relateres til lønudbetalinger, barselspenge, udlejning af lejlighed, m.v. På bilag 2 har Skattestyrelsen opgjort de indsætninger, som ikke kan henføres til foranstående.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har drevet virksomhed med bogføring, regnskab og skatterådgivning som anført og registreret, se også sagsfremstillingens pkt. 2 vedrørende moms af virksomhed. Se også bilag 1 – faktura tilsyneladende udstedt af dig. Såfremt indsætningen den 9. december 2016 på 65.000 kr. og indsætningen den 25. januar 2017 sammenlægges giver dette faktura-beløbet på 110.000 kr. Vi gør opmærksom på, at fakturaen ikke opfylder betingelserne til fakturaer i momsmæssig forstand, se sagsfremstillingen pkt. 2.

Som følge heraf vil Skattestyrelsen, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, foretage en skønsmæssig ansættelse af din virksomhed [virksomhed1]. Ved udøvelsen af skønnet vil Skattestyrelsen anvende oplysningerne om indsætninger på bankkontiene for 2015 til 2017 – se bilag 2-3 til 2-4 - da disse indsætninger anses for omsætning uagtet betegnelserne angivet på bankkontoen. Da virksomheden er momspligtig, se sagsfremstillingens pkt. 2, opgøres omsætningen uden moms.

Skattestyrelsen er som udgangspunkt ikke forpligtet til at give fradrag for udokumenterede udgifter.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kan fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har derfor skønnet udgifterne til 10 % af omsætningen, ved dette skøn er henset til type af virksomhed, ingen erhvervsmæssige lejemål, begrænsede udgifter til materialer, evt. befordring i forbindelse med kundebesøg, og der ikke er foretaget indberetning af løn til eventuelle ansatte.

Resultat af virksomhed baseret på ovenstående fremkommer herefter som:

De opgjorte overskud er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

For indkomstårene 2015 - 2017 omfattes du af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, og ændringen af skatteansættelsen sker dermed rettidigt, da varsling af ændring for 2015 skal ske senest den 1. maj 2019, og efterfølgende år har senere frist.

Ovenstående fremgik af Skattestyrelsens forslag af 5. november 2018.

Vi har modtaget bemærkninger og opgørelser fra dig, jf. bilag 3 og 4, og vi har gennemgået disse. Sammenholdes bilag 3 og bilag 4 kan det konstateres, at resultat af virksomheden, jf. dine opgørelser, er følgende:

Du har ikke indsendt dokumentation for hverken indtægter eller udgifter, og du har ikke redegjort eller begrundet hvorfor en del af indsætninger opgjort af Skattestyrelsen på bilag 2-2 til 2-4 ikke skal medregnes. Det indsendte har derfor ikke givet anledning til ændringer, da Skattestyrelsen ikke anser dig for at have ført et løbende regnskab.

Skattestyrelsen har, i forbindelse med igangværende kontrol af dit selskab [virksomhed3] IVS for 2017, fra din repræsentant den 16. januar 2019, modtaget kopi af mellemregningskontoen mellem dig og selskabet dækkende 1. april 2015 til 31. december 2016. For 2017 er den 13. december 2018 modtaget kopi af selskabets bankkonto. Dette har givet anledning til følgende ændringer af opgørelserne for [virksomhed1], da der er beløb, som Skattestyrelsen anser som overført fra [virksomhed3] IVS til dig, og som ikke anses for omsætning i [virksomhed1].

Nedenstående beløb anses ikke som omsætning i [virksomhed1], da beløbene for 2015 og 2016 anses at kunne sammenholdes med mellemregningskontoen, og for 2017 med selskabets bankkonto. De anførte beløb kan findes som direkte og præcise beløb identiske med indsætningen på din bankkonto. Som bilag 5 vedlægges kopi af mellemregningen for 2015 og 2016.

Ikke anset som omsætning

Som følge af ovenstående har Skattestyrelsen korrigeret opgørelserne for bilag 2-2 til 2-4, de korrigerede opgørelser fremgår af bilagene 6-1 til 6-3. Ændringen betyder, at resultat af virksomhed for 2015 til 2017 bliver:

De opgjorte overskud er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

For indkomstårene 2015 - 2017 omfattes du af ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, og ændringen af skatteansættelsen sker dermed rettidigt, da varsling af ændring for 2015 skal ske senest den 1. maj 2019, og efterfølgende år har senere frist.

(...)

3. Udlejning af lejlighed.

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra oplysningerne i Folkeregisteret kan det konstateres, at lejligheden har været anvendt af andre personer i hele perioden fra 2012 – 2017. I samme periode har du selvangivet ejendomsværdiskat, og ikke oplyst om udlejning af lejligheden, idet du har bekræftet Skattestyrelsens oplysninger om lejligheden således, at ejendomsværdiskat er beregnet som om, du selv har benyttet lejligheden.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger fra dig, men har for årene 2014 – 2017 modtaget bankkontoudtog –se sagsfremstillingens pkt. 1. Ved gennemgang af disse blev konstateret, at der indsættes beløb som kan relateres til personerne i lejligheden. Beløbene er opgjort på bilag 2-5. Til bilaget bemærkes, at der er indsat beløb med kursiv i årene 2014 og 2015. Disse beløb er indbetalinger, som ikke klart kan identificeres, men Skattestyrelsen har skønnet, at indbetalingerne kan henføres til husleje.

Ved vurderingen af beløbene er henset til de efterfølgende år, hvor huslejen overføres mere konstant. Det vurderes, at betalingen af huslejen i 2014 og 2015 kan være foretaget kontant, og dermed kunne relateres til indsætninger i pengeautomat – dette er dog ikke sikkert, da pengene evt. kan være brugt til privatforbrug eller gemt i kontanter til senere brug. Såfremt indbetalingerne ikke vedrørte huslejen, skulle den medtages i sagsfremstillingens pkt. 1, da indsætningerne i så fald skulle anses som indtægt i anden virksomhed. Vedrørende huslejen bemærkes, at denne har været stigende, men der tilsyneladende enkelte gange er foretaget reduktion i lejen – dette kunne skyldes lejers betaling af enkelte udgifter, og huslejen regnes derfor med ud fra det betalte på kontoen.

På bankkonto [...39] kan konstateres, at der er udgifter til [ejerforening1]. Disse udgifter anses at vedrøre lejligheden, og indgår derfor som fradragsberettiget udgift. Udgiften pr. måned udgør mellem ca. 2.100 – 2.300 kr. og fastsættes tilsyneladende årligt.

Ejendomsskatten er fradragsberettiget jf. ligningslovens § 14, stk. 1. Beløbet udgør ca. 2.000 kr. pr. år, og Skattestyrelsen har i forbindelse med den skønsmæssige opgørelse af overskud ved udlejning brugt de korrekte skatter jf. dine skatteoplysninger.

Lejligheden har været udlejet i hele perioden og hele indkomstår, så du skal ikke betale ejendoms-værdiskat jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2. Du har årligt betalt 4.410 kr., og du nedsættes derfor til 0 kr. pr. år – opgørelsen vil fremgå af årsopgørelsen i forbindelse med afslutningen er nærværende sag.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående opgjort resultat ved udlejningen til følgende:

Ovenstående resultater er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, og skal medregnes som overskud af virksomhed. Den samlede ændring af din indkomst for årene 2012 - 2017 udgør 231.506 kr.

Ændringerne for årene 2015 – 2017 foretages jf. skatteforvaltningslovens § 26, og inden for den ordinære frist.

Skattestyrelsen har modtaget dine bemærkninger vedrørende udlejning af ejendom, se bilag 3-1 og bilag 4-5. Dine bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af ovenstående, se efterfølgende begrundelse herfor.

I bilag 3-1 har du godkendt Skattestyrelsens ændring, men i bilag 4-5 opgør du et resultat som afviger fra Skattestyrelsens.

Vi gør opmærksom på, at du i din opgørelse over resultatet fratrækker ejendomsværdiskat, men dette er ikke korrekt. Ejendomsværdiskat skal ikke fratrækkes i resultat af virksomhed – det er ikke en udgift som vedrører driften, der skal blot ikke betales ejendomsværdiskat jf. ejendomsværdiskatte-lovens § 11, stk. 2. Reguleringen vil fremgå direkte af årsopgørelsen for de enkelte år.

Såfremt vi korrigerer dine opgørelser for foranstående, er resultaterne pr. år baseret på dine tal følgende:

Forskellen mellem din opgørelse og Skattestyrelsens er beskeden, og der kan være periodeforskydning eller difference vedrørende ejerforeningen. Som følge af foranstående fastholder Skattestyrelsen den foreslåede ændring.

(...)

6. Selvangivne fradrag 2015 og 2017.

(...)

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.

Der er ikke modtaget dokumentation for de anførte fradrag, og Skattestyrelsen godkender derfor ikke jf. skattekontrollovens § 1 de anførte fradrag.

For renteudgifterne henvises endvidere til ligningslovens § 5, og for rejseudgifterne ligningslovens § 9 A. Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3.

Befordring.

Skattestyrelsen har ikke godkendt de fulde fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C, med følgende begrundelse:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har arbejdet for [virksomhed19], og du har haft fremmøde på arbejdspladsen. På baggrund heraf vil Skattestyrelsen skønne et befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C på baggrund af følgende: Daglig kørsel udgør 102 km, og antal arbejdsdage udgør 150 (der er henset til sommerferie, helligdage m.v. – som anses for normalt forekommende i perioden april – december). Dit fradrag bliver således:

102 km – 24 km = 78 km af 2,05 kr. = 159,90 kr. pr. dag i 150 dage = 23.985 kr.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens pkt. 5.3, hvor særligt skal fremhæves, at det er en betingelse, at befordring har fundet sted.

Ændringerne foretages jf. fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, og sker i den ordinære fristperiode.

Skattestyrelsen har modtaget dine bemærkninger, men disse har ikke givet anledning til ændring af ovenstående. Ifølge bilag 4-1 accepterer du ændringen for rejseudgifter 17.566 kr., mens du fastholder de øvrige fradrag. For befordringsfradraget bemærkes, at du, jf. bilag 3-1-2 anfører, at fradraget skal være 45.116 kr. Ifølge bilag 4-1 ønsker du hele fradraget. Der er ikke modtaget dokumentation, redegørelse eller andet for fradragene, og derfor fastholdes ændringerne.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 2. juli 2020 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 23. juni 2020 fremsendt materiale modtaget af klager til Skattestyrelsen for at udbede sig Skattestyrelsens bemærkninger.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen har i vedlagte "bilag til udtalelsen" opstillet tallene som er angivet og kommenteret af skatteyder samt Skattestyrelsens afgørelse. Det kan overordnet konstateres, at klager har skiftende opgørelser - i afgørelsen er bemærkninger fra klager medtaget under bilag 3 og 4 til afgørelsen.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at Skattestyrelsens afgøreIse er baseret på en skønsmæssig ansættelse, da der ikke er ført regnskab, se afgørelsen. Til klagen vedlægges regnskaber, som må anses for udarbejdet efterfølgende og uden bilag. Der henvises her til klagers bilag A, side 1, øverst, hvoraf det fremgår, at regnskaberne er opstillet på baggrund af bevægelserne i banken og oplysninger fra klager selv. Disse regnskaber opfylder ikke betingelserne til regnskaber, se Skattestyrelsens afgørelse pkt. 1.3. Der er ikke modtaget bilag til regnskaberne sammen med klagen, og de opstillede tal er således ikke dokumenteret.

[virksomhed1].

Skattestyrelsen henviser til ovenstående, og anser ikke det fremsendte for at give anledning til ændringer af afgørelsen. Klager har løbende angivet og fremført fejlagtige resultater, se "bilag til udtalelsen" og afgørelsen. Det bemærkes, at klager på klagens side 2, tilsyneladende også påklager momsen. Der er ikke indsendt momsregnskab, og der findes ikke specifikation af momsbeløbene. Skattestyrelsen vil derfor henvise til opgørelsen af momsen i afgørelsen. Hos Skatteankestyrelsen har klager indgivet klage vedrørende momsen under journalnummer [...]. Skattestyrelsens bemærkninger kan derfor indgå i foranstående journalnummer.

Udlejning af lejlighed.

Der henvises til afgørelsen, og ovenstående indledning. Det bemærkes. at især 2015 afviger væsentlig fra tidligere, da klager nu opgør store udgifter til reparationer. Disse udgifter er ikke dokumenteret, og fremgår ikke af bilag 4-1 og 4-5 til afgørelsen.

Indsætninger på bankkonti.

For indsætningen den 13.10.2015 på 20.000 kr. har klager fremlagt gældsbrev, dette er ikke tidligere fremlagt. Pengestrømmen fra [person1] til [person15] ikke dokumenteret. Sammenholdes teksten på bankkontoen" lån fra [person15]" med teksten på det modtagne beløb 20.06.2016 (lån fra mor) fremstår teksten som om, at det er klager som optager lån. Skattestyrelsen tillægger ikke gældsbrevet værdi.

For indsætningen 08.06.2016 på 80.010,85 kr. har klager i forbindelse med klagen fremlagt en faktura omhandlende salg af guld. Den fremlagte faktura er ikke specificeret således, at det fremgår, hvad der er solgt. Fakturadatoen er den 1. juni 2016, men indsætningen sker den 8. juni 2016. Væsentligste er, at den angivne køber "[virksomhed24] ApS" ikke har været hjemhørende på den anførte adresse på tidspunktet for indsætningen på klagers bankkonto. Den anførte adresse har først virkning fra 1. februar 2018, ca. to år efter posteringen på bankkontoen. Overførslen fra selskabet til klager er i øvrigt ikke dokumenteret.

Skattestyrelsen tillægger ikke den fremsendte faktura værdi, da der kan stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden af fakturaen. Såfremt der er sket salg af smykker, har klager ikke dokumenteret hvorfra disse stammer, og om indsætningen stammer fra beskattede midler.

For indsætningen 20.06.2016 "lån fra mor" på 99.000 kr. har klager i forbindelse med klagen fremlagt en efterfølgende erklæring udstedt 30. april 2019 af klagers forældre samt kopi af et kontoudtog for konto [...31] i [finans1]. På det forelagte kontoudtog kan beløbet findes.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke foreligger lånedokument, og långivers økonomi ikke umiddelbart giver mulighed for udlån i denne størrelsesorden. Långiver har indberettet større renteudgifter, som ikke er dokumenteret eller efterprøvet.

For indsætningen den 03.07.2017 på 20.000 kr. er til klagen fremsendt erklæring om ydet lån, og jf. klager skal denne ses i sammenhæng med posteringen den 27.10.2017 på 30.000 kr. På bankkontoen fremgår posteringen den 27.10.2017 med teksten "bgs [person1]", og Skattestyrelsen har medtaget posteringen 30.000 kr. på bilag 2-4 i afgørelsen, mens indsætningen den 03.07.2017 på 20.000 kr. er medtaget som indsætning på bankkonto. Den fremsendte erklæring er ikke et lånedokument, men en efterfølgende udstedt erklæring. Der er ikke dokumentation for, at klager har ydet et lån i 2016 på 50.000 kr. Skattestyrelsen tillægger ikke foranstående erklæring værdi.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til afgørelsens pkt. 5.3 og 5.4 for samtlige indsætninger.

Etableringskonto og befordringsfradrag.

Der ses ikke at være fremkommet nye oplysninger, og der henvises til bemærkningerne om regnskaberne i indledningen af denne udtalelse samt "bilag til udtalelsen".

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015-2017 udgør henholdsvis 27.011 kr., 238.057 kr. og 69.034 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at klagerens overskud ved udleje af lejlighed i indkomstårene 2015-2017 udgør henholdsvis -90.550 kr., 29.340 kr. og 39.141 kr.

Klagerens repræsentant har videre nedlagt påstand om, at indsætningerne på klagerens bankkonto for indkomstårene 2015-2017 skal forhøjes med 0 kr.

For så vidt angår fradrag har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen er forpligtet til at godkende iværksætterfradrag svarende til 30.001 kr. for indkomståret 2015, og at klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2015 skal ansættes til 56.959 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Det skal indledningsvist anføres, at min klient er uenig i Skattestyrelsens afgørelse af 29. januar 2019, hvorfor nærværende klage er nødvendiggjort.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt forhøjet Klagers overskud for udleje af lejlighed samt overskud ved selvstændig virksomhed. Et forhold der må anses som værende stærkt problematisk.

Klager fremsendte i forbindelse med Skattestyrelsens forslag en del materiale, samt redegørelse for Klagers påstande. Dette er dog ikke blevet taget til efterretning.

Klager fremsender, i forbindelse med nærværende klage, atter materiale med tillæg af yderligere.

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at Landsskatteretten bør træffe afgørelse efter Klagers påstande.

(...)

Ad) [virksomhed1] (overskud af virksomhed samt moms)

Skattestyrelsen har valgt at forhøje Klagers overskud i [virksomhed1], på trods af Klagers fremsendelse af materiale samt redegørelse ved Skattestyrelens fremsendelse af forslag.

Skattestyrelsen har således valgt at forhøje Klagers overskud samt moms, svarende til det samlede antal ”uidentificerede” overførsler.

Klager fremsender i forbindelse med nærværende klage resultatopgørelser for indkomstårene 2015 -2017 (bilag A).

De vedhæftede resultatopgørelser er baseret på Klagers bankkonti. Samtlige indsætninger/overførsler, der ikke vedrører driften, er blevet udeladt. Baseret på Skattestyrelsens bilag 2-4, 2-3-1, 2-3-2, 2-1, samt korrigerede opgørelse 6-1, 6-2 og 6-2 er udarbejdet opgørelser, der detaljeret dokumenterer, hvilke beløber der er omsætning og hvilke beløber vedrører øvrige forhold, der ikke kan anses som drift. Opgørelsen er vedhæftet nærværende klage (bilag B).

Af opgørelsen fremgår, hvad disse indsætninger/overførsler vedrører (forklaring). Herudover fremgår tillige, hvilke indsætninger der ikke vedrører driften men Klager ikke kan identificere grundet medgået tid (anført som Overf).

Den samlede omsætning for de respektive indkomstår ifølge opgørelsen, udgør således omsætningen jf. de vedhæftede resultatopgørelser (bilag A).

Klagers påstande er således baseret på de vedhæftede resultatopgørelser.

Idet der foreligger regnskabsmateriale afstemt med Klagers konti, foreligger der ikke længere grundlag for en skønsmæssig ansættelse.

Derved bør Skattestyrelsen godkende de af Klager fremsendte resultatopgørelser, ligesom Landsskatteretten bør træffe afgørelser efter Klagers påstande.

Der henvises i det hele til den vedhæftede opgørelse (bilag B) samt resultatopgørelserne (Bilag A).

Ad) Udlejning af lejlighed

Skattestyrelsen har skønsmæssigt foretaget en række forhøjelser vedr. Klagers udlejning af lejlighed. Dette baseret på en række øvrige indsættelser og med en antagelse om, at Klager kan have modtaget kontant husleje.

Skattestyrelsen bemærker endvidere i afgørelsen, at Klager fejlagtigt har fratrukket ejendomsværdiskatten ved resultatet af udlejningen. Et forhold som kan bekræftes og netop dokumenterer, at Klager ikke var en dygtig bogholder. Klager har begået en række fejl, der ikke kan forventes af en professionel bogholder. Dette er samtidig udtryk for, at Klager ikke handlede forsætligt eller groft uagtsomt ved de respektive indberetninger.

Klager har fået udarbejdet resultatopgørelser vedr. udlejningsvirksomheden (bilag C).

Klagers påstande vedr. udlejning af lejlighed er således baseret på disse resultatopgørelser.

Ad) Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen har endvidere forhøjet svarende til en række indsættelser på Klagers konto.

Det skal hertil anføres, at ingen af forhøjelserne godkendes.

Indsætningen d. 13-10-2015 vedrører et lån fra [person15]. Lånet er i øvrigt indfriet. Dokumentation herfor er vedlagt (bilag D).

Indsætningen d. 08-06-2016 vedrører salg af gammel guld. Dokumentation herfor er vedlagt (bilag D).

Indsætningen d. 20-06-2016 vedrører lån fra Klagers forældre. Dokumentation herfor er vedlagt (bilag D).

Indsætningen d. 03-07-2017 vedrører a-conto indbetaling fra [person7]. [person7] lånte i 2016 50.000 af Klager, hvilket blev tilbagebetalt i to rater af hhv. kr. 20.000 og 30.000. Dokumentation herfor er vedlagt (bilag D).

Skattestyrelsen bør således godkende ovenstående, ligesom Landsskatteretten bør træffe afgørelse efter Klagers påstande.

Ad) Etableringskonto samt befordringsfradrag

Skattestyrelsen har afvist fradrag for etableringskonto(iværksætterkonto). Det indberettede fradrag er kr. 30.001 og skal således godkendes. Som anført på forsiden af regnskaberne, er der i regnskabet for virksomheden [virksomhed1] i 2015 afskrevet kr. 45.000 forlods (bilag A). Disse medfører således et fradrag for Klager på kr. 30.001. De resterende beløb fradrages hos Klagers ægtefælle.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende fradrag for iværksætterkonto, ligesom Landsskatteretten bør træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Det skal endvidere anføres, at Klager var på arbejde hver dag. Idet det angivne antalt km. tillige fastholdes, fastholdes Klagers angivelse på kr. 56.959.

Anbringender

Til støtte for nedlagte påstande gøres gældende,

at Klager har fået udarbejdet et retsvisende regnskaber for [virksomhed1]

at der derved ikke er grundlag for en skønsmæssig ansættelse

at det i Klagers påstand anførte overskud samt moms for de respektive indkomstår er baseret på regnskaberne og afstemt med bankkontoen

at regnskaberne derved skal lægges til grund for nærværende sag

at Klager har fået udarbejdet retsvisende ejendomsregnskaber for de respektive indkomstår

at der derved ikke er grundlag for en skønsmæssig ansættelse

at ejendomsregnskabet skal lægges til grund

at Klager har dokumenteret, at de af Skattestyrelsen forhøjede indsætninger ikke vedrører omsætning

at Klager har dokumenteret, at der er tale om lån samt salg af guld

at Skattestyrelsens forhøjelser derved sættes til kr. 0

at det af Klager angivne fradrag vedrørende iværksætterkonto skal godkendes

at det af Klager angivne befordringsfradrag fastholdes

at Landsskatteretten derved bør træffe afgørelser efter Klagers påstande.

(...)”

Klagerens repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 13. november 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens (dagældende) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens (dagældende) § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens dagældende § 5, jf. § 3, stk. 4.

Det fremgår af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Skønsmæssig fastsættelse af indkomst for indkomstårene 2015, 2016 og 2017

For så vidt angår indkomstårene 2015-2017 er regnskabsmaterialet for klagerens virksomhed og ejendom ifølge oplysninger i sagen gået tabt.

Det fremgår af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Det er altså klageren selv, som skal sørge for, at regnskabsmaterialet er tilgængeligt.

Klageren har for alle indkomstårene 2015-2017 fremlagt opgørelser over [virksomhed1]s omsætning, herunder underskud og overskud af virksomhed samt opgørelse over indtægter ved udlejning. Der er ikke medsendt underbilag til noget af det fremlagte materiale og intet af det fremsendte opfylder kravene til et regnskab.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedernes regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og fastsætte indkomsten skønsmæssigt for så vidt angår indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har konstateret, at der er væsentlige indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2015-2017, som både er benævnt med navne på personer og virksomheder. Klageren har endvidere selvangivet underskud af virksomhed i alle 3 indkomstår. Virksomheden [virksomhed1] har alene været momsregistreret i perioderne 1. januar 2013-30. juni 2013 og 1. april 2016-31. marts 2017. På denne baggrund finder retten, at klageren må anses for at have drevet personlig uregistreret virksomhed i perioden fra 1. januar 2015 til 31. marts 2016 samt igen i perioden 1. april 2017 til 31. december 2017.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015-2017 opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens bankkonto. Beløbene er indsat løbende og har mange forskellige betegnelser, hvoraf nogle er kontante indbetalinger ved pengeautomat, mens andre er angivet med navn på personer eller virksomheder samt alene benævnt ”overførsel”. Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er indsat pengebeløb i indkomstårene 2015-2017 svarende til henholdsvis 226.788 kr., 322.099 kr. og 278.423 kr., alle uden moms.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Den omstændighed, at klageren har indsendt en opgørelse over indsætningerne med forklaring hertil uden underbilag og en efterfølgende erklæring vedrørende tilbagebetaling af et lån på 50.000 kr. kan ikke ændre dette. Endvidere kan en del af indsætningerne henføres til en periode, hvor klageren drev uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. Retten finder derfor, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene på henholdsvis 226.788 kr., 322.099 kr. og 278.423 kr. for at være skattepligtige indtægter for klageren.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med virksomheden, og klageren er som udgangspunkt ikke berettiget til fradrag for udokumenterede udgifter.

Skattestyrelsen har dog på trods heraf skønnet, at der har været afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har skønnet udgifterne til 10 % af omsætningen og har derfor ansat et fradrag på henholdsvis 22.678 kr., 32.209 kr. og 27.842 kr. for indkomstårene 2015-2017.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden retteligt har afholdt yderligere driftsudgifter, og retten kan tiltræde Skattestyrelsens skøn, der er udøvet under hensyn til virksomhedens karakter.

På baggrund af ovenstående stadfæstes Skattestyrelsens ansættelse af overskud af virksomhed på 204.110 kr., 289.890 kr. og 250.581 kr. for indkomstårene 2015-2017.

Resultat af udlejningsvirksomhed

Det fremgår af folkeregisteret, at klagerens lejlighed i hele perioden 2015-2017 har været beboet af andre personer end klageren. Af kontoudtog fra [finans1] ses det, at der i indkomstårene 2015-2017 er indsætninger, som kan relateres til de personer, som har beboet lejligheden, hvoraf 2 af disse indsætninger er benævnt ”Husleje [navn]”, mens andre er benævnt ”[navn]” eller ”overførsel”. Der er endvidere i 2015 også kontante indbetalinger på kontoen via pengeautomat, som ikke direkte kan relateres til de personer, som bor i lejligheden.

I perioden fra 31. marts 2015 til 1. februar 2016 ses indbetalt beløb på klagerens bankkonto, som ikke direkte kan identificeres som huslejeindbetalinger. Beløbene er på kontoudtoget benævnt ”pengeautomat” eller ”overførsel”. I perioden fra 1. april 2015 til 1. februar 2016 er der ikke indgået egentlige identificerbare huslejeindbetalinger, men det fremgår på trods heraf af folkeregistret, at der i denne periode har boet personer i klagerens lejlighed. Retten finder derfor, at disse personer har betalt husleje i denne periode. Henset hertil samt til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indbetalingerne rettelig vedrører et andet forhold, finder retten, at betalingerne rettelig kan henføres til lejebetaling.

For så vidt angår de øvrige opgjorte indsætninger, finder retten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens klassificering af disse som værende huslejebetalinger.

Klagerens repræsentant har for indkomståret 2015 nedlagt påstand om, at der skulle være et underskud ved udlejning af lejligheden på 90.550 kr. Klagerens repræsentant har ikke fremlagt nogen dokumentation for det anførte underskud. For så vidt angår de fra [finans1] modtagne bankudtog fremgår der ikke omfattende udgifter, som kan relateres til ejerlejligheden, og som kan forklare et underskud.

Retten kan herefter tiltræde, at indsætningerne i indkomstårene 2015-2017 på henholdsvis 68.450 kr., 72.550 kr. og 68.800 kr. kan henføres til husleje for lejligheden.

Det fremgår af bankkontoudtogene for indkomstårene 2016 og 2017, at klageren har haft udgifter til [ejerforening1] og retten lægger til grund, at disse udgifter vedrører lejligheden. Der er derfor tale om en fradragsberettiget udgift. Det fremgår videre af kontoudtogene fra [finans1], at udgiften pr. måned udgør ca. 2.100 kr. i indkomstårene 2016 og 2017. Skattestyrelsen har af den grund skønsmæssigt ansat fradraget til 25.000 kr. for indkomstårene 2015-2017, hvilket retten kan tiltræde.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at der er betalt ejendomsskat for lejligheden. Denne er fradragsberettiget efter ligningslovens § 14, stk. 1. Beløbet udgjorde i indkomstårene 2015-2017 2.265 kr. pr. år.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten Skattestyrelsen resultat vedrørende overskud af udleje for indkomstårene 2015-2017 således:

Indsætninger på bankkonto, som ikke anses for overskud af virksomhed

Det fremgår af klagerens bankkonto, at der er indsætninger i indkomstårene 2015-2017 svarende til 219.010,85 kr., som ikke umiddelbart kan henføres til overskud af virksomhed eller udlejning. Beløbene er fordelt på de 3 år som følger:

For så vidt angår indsætningerne benævnt ”lån fra [person15]”, ”lån fra mor” og ”lån” har klagerens repræsentant oplyst, at pengene stammer fra lån. I forhold til indsætningerne ”lån fra [person15]” og ”lån” er der tale om tilbagebetaling af et lån til klageren, mens ”lån fra mor” er et lån til klageren.

For så vidt angår indsætningen benævnt ”lån fra [person15]” har klageren i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt et gældsbrev dateret den 15. maj 2014, hvoraf det fremgår at klageren har lånt [person15] 20.000 kr.

Retten finder ikke, at klageren med det fremlagte gældsbrev har dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at de 20.000 kr. er midler der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bevis for tilbagebetalingen, hvor pengestrømmen fra [person15] til klageren kan følges.

For så vidt angår indsætningen benævnt ”lån fra mor” har klagerens repræsentant indsendt en efterfølgende erklæring fra klagerens forældre, hvor de bekræfter at have ydet et lån til klageren på 99.000 kr. Endvidere er indsendt kontoudtog fra klagerens forældres konto, hvoraf overførslen fremgår. Retten finder på trods heraf ikke, at låneforholdet er dokumenteret, idet der ikke foreligger et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Endvidere har retten lagt vægt på, at de fremlagte erklæringer fra klagerens forældre omkring låneforholdet er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at indsætningen benævnt ”lån” er indsat den 3. juli 2017, hvilket også er den dato klagerens repræsentant henviser til i klagen. Som dokumentation for at indsætningen skulle være et lån, som er tilbagebetalt til klageren, har klagerens repræsentant fremlagt en efterfølgende erklæring, hvoraf det fremgår, at låntager bekræfter at have lånt pengene og tilbagebetalt dem. Af den fremlagte erklæring fremgår det dog, at datoen for tilbagebetaling af de 20.000 kr. skulle være den 18. april 2017 og ikke den 3. juli 2017, som er den dato Skattestyrelsen nævner i afgørelsen, og den dato klagerens repræsentant nævner i klagen.

Da datoen på den fremlagte erklæring fra låntager omkring låneforholdet ikke stemmer overens med datoen fra både Skattestyrelsens afgørelse og klagen, anses erklæringen for at være udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Klagerens repræsentant har ej heller dokumenteret låneforholdet ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. Endvidere kan pengestrømmen mellem klageren og låntager ikke følges, hverken overførsel fra klageren eller tilbagebetalingen til klageren. På baggrund af ovenstående finder retten ikke, at låneforholdet er dokumenteret.

Retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende alle de ovennævnte indsætninger, således at beløbene på 20.000 kr., 99.000 kr. og 20.000 kr. alle anses for at være skattepligtig indkomst i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

For så vidt angår indsætningen benævnt ”køb af gamle guld” har klagerens repræsentant indsendt en købsfaktura dateret den 1. juni 2016 med forfaldsdag samme dag.

Retten finder, at den fremlagte købsfaktura er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Klageren har derfor ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbet på 80.010,85 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Retten har lagt vægt på, at det af klagerens kontoudtog fremgår, at indsætningen først er sket den 8. juni 2016. Købsfakturaen er udstedt af virksomheden [virksomhed24] ApS med CVR-nr. [...3] og adressen på købsfakturaen er [adresse2] A, st. th., [by2]. Ved opslag i CVR-registret har retten konstateret, at [virksomhed24] ApS på udstedelsesdagen for den fremlagte faktura ikke havde adresse på [adresse2], [by2] men derimod på [adresse6], [by3]. Virksomheden skiftede først adresse den 1. februar 2018.

Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren. Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for indskud på etablerings- eller iværksætterkonto

Hvis en fuld skattepligtig person ønsker at etablere en selvstændig erhvervsvirksomhed eller erhverve en virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab, er det muligt at foretage et indskud på en etableringskonto eller iværksætterkonto jf. etablerings- og iværksætterkontolovens § 1 og § 2.

Et sådan indskud skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, som forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indestående eller anbringes i et særskilt depot af obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven. Dette gælder dog ikke kursgevinstlovens § 29, og som er optaget til handel på et reguleret marked jf. etablerings- og iværksætterlovens § 4. Indskuddet skal ske på særskilte konti og i et pengeinstitut, som har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut, som opfylder betingelserne hertil jf. § 4. Det er ydermere et krav, at kontoen enten skal betegnes som en etableringskonto eller iværksætterkonto, samt at kontoen bærer påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer jf. § 4.

Såfremt disse betingelser er opfyldt, kan den skattepligtige få et ligningsmæssigt fradrag for indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. § 1.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det indberettede fradrag på 30.001 kr. for etableringskonto skal godkendes.

Klagerens repræsentant har ikke indsendt dokumentation for, at klageren har oprettet en særskilt indlånskonto efter reglerne i etablerings-og iværksætterlovens § 4. Retten finder det derfor ikke for dokumenteret, at klageren opfylder betingelserne i etablerings- og iværksætterlovens § 4.

Allerede af den grund, at klageren ikke har dokumenteret, at der er oprettet en etableringskonto, kan der ikke godkendes fradrag efter etablerings- og iværksætterkontolovens § 1.

Befordringsfradrag for indkomståret 2015

Befordringsfradrag kan gives for lønmodtageres udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3. Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag der overstiger 24 km.

Der kan kun opnås fradrag for den befordring der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det fremgår af Højesterets dom i SKM2004.162HR, at den der anser sig berettiget til et befordringsfradrag, i fornødent omfang skal dokumentere eller sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang.

Klageren har i indkomståret 2015 selvangivet, at han i perioden 1. april 2015 til 31. december 2015 har kørt 140 kilometer pr. dag i 262 arbejdsdage.

Det fremgår ved søgning på Google Maps, at der alene er ca. 102 km fra klagerens adresse til klagerens arbejdssted. Videre regnes et normalt arbejdsår med et antal arbejdsdage på ca. 216 dage, hvor ferie, sygedage m.v. er fratrukket.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat antallet af arbejdsdage til 150 i perioden fra 1. april 2015 til 31. december 2015, hvor ferie, sygdom m.v. er fratrukket. Skattestyrelsen har på den baggrund ansat befordringsfradraget til 23.985 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn. Retten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag på 23.985 kr.