Kendelse af 06-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for beskatning af klageren for indkomstårene 2011 – 2017, idet tab på finansielle kontrakter ikke er fradragsberettiget men alene kan fremføres til modregning til senere år.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2011 og 2012 fratrukket tab på finansielle kontrakter med henholdsvis 75.345 kr. og 78.189 kr. Klageren har endvidere fratrukket tab i 2013, 2016 og 2017 med 239.307 kr., 29.268 kr. og 58.005 kr.

Skattestyrelsen har den 8. oktober 2018 anmodet om følgende oplysninger:

”

Indkomstår 2016

Rubrik 39, anden kapitalindkomst

Du har via tast-selv selvangivet negativ kapitalindkomst på 29.268 kr.

Indkomstår 2017

Rubrik 39, anden kapitalindkomst

Du har via tast-selv selvangivet negativ kapitalindkomst på 58.005 kr.

Skattestyrelsen modtog i november 2018 materiale fra klageren.

Gevinst og fradragsberettiget tab på finansielle kontrakter skulle til og med indkomståret 2011 anføres i rubrik 39 - anden kapitalindkomst på selvangivelsen, og ej fradragsberettiget tab skulle anføres på blanket 04.055 - rubrik 85 som tab til fremførsel på almindelige kontrakter og så rubrik 86 til aktiebaserede kontrakter.

I indkomståret 2012 kommer der en ny rubrik på selvangivelsen - nr. 346 indkomst vedrørende finansielle kontrakter, men rubrik 39 - anden kapitalindkomst findes fortsat på selvangivelsen.

Fra dette år skal den nye rubrik 346 sammen med blanket 04.055 rubrik 85/86 tab til fremførsel anvendes.

Klageren blev i indkomståret 2010 anset for begrænset skattepligtig til Danmark, jf. SKATs afgørelse af 12. juni 2012, der blev stadfæstet den 6. maj 2014 af [Skatteankenævnet].

Af begrundelsen i skatteankenævnets afgørelse fremgår:

”[Skatteankenævnet]s afgørelse

Det er ikke muligt selv at vælge hvorvidt man ønsker at være fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Vurderingen heraf, sker efter de regler der findes i kildeskattelovens § 1.

Vi finder, at du ikke skal anses som fuldt skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1, idet din bopæl i Danmark ikke er bevaret og til rådighed for dig under dit ophold i Letland. Vi henser, i lighed med SKAT, at et værelse hos din far kombineret med din alder og det i øvrigt oplyste omkring dine ophold i Letland, at bopælen ikke kan anses som bevaret.

Endvidere henser vi til, at der er enighed imellem SKAT og dig, om at du bor og opholder dig i Let- land, når du ikke arbejder i Danmark. At SKAT har godkendt befordringsudgifter imellem hjem og arbejde for dig med udgifterne mellem Letland og Danmark samt yderligere rejseudgifter under- støtter også, at du er anset for at bo og opholde dig i Letland.

Vi finder, at da du oppebærer lønindkomst fra Danmark, da bliver du begrænset skattepligtig heraf jævnfør kildeskattelovens § 2 stk. 1.

Særreglerne omkring grænsegængere i kildeskattelovens § 5A-D kan tilvælges på selvangivelsen, og giver mulighed for at fratrække en del yderligere opremsende udgifter udover de udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af den indkomst, man er begrænset skattepligtig af, og som kan fra- trækkes med hjemmel i kildeskattelovens § 2, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens regler for fuldt skattepligtige for udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige for- hold. Fradragene er oplistet i KSL § 5 B, stk. 1, nr. 1-6. Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig, andre private renteudgifter m.m., pensionsindbetalinger, A-kasse bidrag m.m., velgørende foreninger, underholdsbidrag, udenlandske sociale bidrag, samt beskæftigelsesfradrag.

Vi finder, at du bliver korrekt beskattet som begrænset skattepligtig til Danmark af din lønindkomst, og at du korrekt har fået fradrag i forbindelse med erhvervelsen heraf, jævnfør kildeskattelovens §

2. stk. 4. Efter vores opfattelse, har du, ligeledes via særreglerne om grænsegængere fået fradrag for bl.a. renteudgifter og beskæftigelsesfradrag for dette indkomstår.

Du har fratrukket negativ kapitalindkomst i form af udenlandske valutatransaktioner, men da du er begrænset skattepligtig jævnfør kildeskattelovens § 2 og en sådan indtægt ikke er omfattet af denne bestemmelse og dermed ikke skattepligtig i Danmark, anser vi ikke, at der er nogen lovhjemmel til dette fradrag.

Renter, procenttillæg

Af kildeskattelovens § 61 fremgår, at såfremt et beløb, som man skal betale til SKAT, ikke betales rettidigt, da skal man betale renter af beløbet til statskassen.

Det følger af ordlyden af de dagældende bestemmelser i henholdsvis § 61, stk. 2, og § 62 A, stk. 1, i kildeskatteloven, at der tillægges denne restskat et procenttillæg og renter.

Endvidere fremgår, at renter af skat, der påhviler borgeren, opgøres én gang om året og opkræves sammen med restskatten for de pågældende år.

Skatteankestyrelsen har vedrørende renter af skat, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1, nr. 2, alene kompetence til at påkende, hvorvidt renten er korrekt beregnet – og vi har efterprøvet denne bereg- ning, og har intet at bemærke hertil.

Vi finder derfor, at skattemyndighederne med rette har opkrævet procenttillæg og renter hos dig.

Vi bemærker, at du skal henvende dig til SKAT hvis du ønsker at anmode om eftergivelse af renter og procenttillæg.

Vi stadfæster derfor SKATs afgørelse.”

Klageren er i indkomstårene 2011 og 2012 beskattet som begrænset skattepligtig til Danmark og i indkomståret 2013 er han beskattet som fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har for indkomstårene 2011 – 2017 inkl. fratrukket tab på finansielle kontrakter.

Skattestyrelsens afgørelse

Tab på finansielle kontrakter kan ikke fratrækkes i Danmark i den periode, hvor klageren har været begrænset skattepligtig, jf. afgørelse af 6. maj 2014 fra [Skatteankenævnet].

De fradrag, som klageren har fratrukket i 2011 med 75.345 kr. og i 2012 med 78.189 kr. kan heller ikke godkendes.

Fra indkomståret 2013 er klageren fuldt skattepligtig til Danmark, men tab på finansielle kontrakter kan kun fratrækkes i årets indkomst, såfremt der i tidligere år har været indtægtsført tilsvarende gevinster, jf. kursgevinstlovens § 32.

Klageren har ikke indtægtsført gevinster på finansielle kontrakter i Danmark.

De fratrukne tab i 2013 på 239.307 kr., i 2016 på 29.268 kr. og i 2017 på 58.005 kr. kan derfor alene fremføres til modregning i eventuelle senere år gevinster, jf. kursgevinstlovens § 32.

Ud fra den indsendte dokumentation, så har klageren handlet på [finans1] Ltd med valutaterminskontrakter, som er omfattet af kursgevinstlovens § 12, § 29 og § 32.

Tab til fremførsel kan opgøres til 497.983 kr.:

Som udgangspunkt er det ikke årets kurssats, som skal anvendes, men den kurs, der er på det tidspunkt, hvor klageren realiserer en gevinst eller et tab.

Altså hver gang klageren hæver dollar/euro for at investere igen, så har han realiseret en gevinst eller et tab på valutaen ved omregningtil danske kroner, hvilket så indgår som en del af købesummen/afståelsessummen ved opgørelse af resultatet af den enkelte transaktion.

Dette betyder, at valutakursændring indgår som en del af opgørelsen af gevinst eller tab på de enkelte handler. Har klageren i øvrigt valuta stående på kontoen, så fremkommer regulering til danske kroner, når klageren hæver på kontoen ved overførsel til f. eks, sine danske konti.

Det lægges til grund, at der er handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og

på den baggrund er der foretaget rettelse af de pågældende indkomstår.

Klageren har i forbindelse med behandling og afgørelse i sin klagesag fået besked om, at tab ikke er fradragsberettiget, og det anses derfor for at være groft uagtsomt (burde vide), at klageren ikke kan fratrække beløbene i sin skattepligtige indkomst. På det tidspunkt i 2014, hvor der træffes afgørelse for indkomståret 2010, ville klageren således have kunne rettet i sine selvangivelser for 2011 og 2012 med de fejlagtigt anførte fradrag. Dette har klageren imidlertid undladt.

Fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (kundskabstidspunktet), anses tidligst at løbe fra indsendelse af materiale den 31. oktober 2018.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har anført:

”Klage over skat fra årene 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017

Sags-id [...]

Udover en ren helvedes behandling fra Skattestyrelsen side, i stedet for at informere, om hvad skal man faktisk gøre. Og kastende af paragraffer i hovedet på en, om at det er ændret i 2012. Og sjovt nok INTET jeg har fået af vide, før denne heksejagt over 10 år senere, så jeg nu skal betale det hele tilbage på ÉN GANG!!!

Men jeg er slet ikke imod, at man flytter rubrikkerne og retter det til for 2013, 2014, 2015, 2016 OG 2017.

Men, da man allerede HAR været igennem mine indberettelser HVERT ENESTE ÅR, for at se at jeg åbenbart ikke fusker med talene.

Klage 1:)

Så vil jeg mene, at man IKKE kan ændre 2011, da jeres egen lov siger:

Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Derimod er en forkert skatteansættelse ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og heller ikke manglende indsigt hos skatteyderen i den til enhver til gældende skattelovgivning er i sig selv en særlig grund til genoptagelse i medfør af bestemmelsen.

Og derfor uanset fejl eller ikke fejl, kan de ikke tage det fradrag på 75189 kr. væk fra år 2011.

Klage 2:)

Og i 2012, der var min adresse igen i Danmark, som han heller ikke mener er fradragsberettiget, er jo dissideret urigtigt!

Det må da være mere vigtigt, at oplysningerne ALLE bliver rettet til de sande forhold, kan jo ikke KUN være SKAT, som kan rette hvad de har lyst til og ikke rette til hvad der er sandheden!!

Begrænset skattepligt er ALDRIG blevet rettet af mig, eller har sendt anmodning om at det skulle være begrænset skattepligt, da AL indkomst hele tiden, har været fra Danmark.

Det er derimod, blevet ændret OG ikke informeret mig, om det. Derfor burde det vel også være muligt, at få år 2012 til at blive ændret til de faktiske omstændigheder, hvor jeg allerede i slutningen af 2011, ændre den tilbage til Danmark og opgiver mine visioner om at hjælpe de fattige i Letland.

Så, 2012, skal ændres til fuld skattepligtig i Danmark, andet vil jo være en løgn og så bliver skatteansættelse lavet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, ved IKKE at tilrette det. Og her kan I jo få data fra CPR, som kan bekræfte at jeg VAR i Danmark i 2012.

For begge klager gælder det derfor, at der IKKE være tale om at der er handlet groft uagtsomt, da det hele HAR været under behandling af utallige andre medarbejder i SKAT, da der som sagt hvert år har været torskegilde på mine indberetninger!!

Jeg mener, jeg kan jo ikke gør andet end, at opfylde min pligt til at indberette det jeg er blevet fortalt og hvis selv ikke medarbejderne kender reglerne, så kan jeg uanset IKKE gøre det som det åbentbart burde være gjort!

Og jeg kan faktisk heller ikke forstå, at hvis man laver noget mere advanceret indberetning fra tidligere rubrikker, hvor man ved, at folk har indtastet noget, at man så IKKE sender informationsbrev til borgerne, så de ved, at reglerne er ændret og skal være opmærksom på de ændringer. Det er først efter 5. forsøg, at jeg siger til ham, forklar mig lige hvordan jeg faktisk skal indberette det i fremtiden, så jeg ved det!

Alligevel er det mig, som ender med at få lagt ALLE årene til betaling lige oven i hinanden OG med høje renter, for noget der burde være opdaget MEGET tidligere og havde jeg vist hvad det betyd tidligere, er jeg slet ikke sikker på, at jeg havde handlet med min økonomi, på den usikker måde!

Klage 3:)

Jeg har ikke noget imod, at betale det tilbage, men at straffe mig med renter og opkrævningsgebyr, når man slet ikke samler det under et, da jeg ser det som en og så vil det være en myndighedsfejl, hvor SKAT kunne have hjulpet og rettet det allerede i 2014!

Det må da være muligt i min sag, at få rente hensættelse på det, så det kun trækkes 1:1 på afdrag!

Uanset hvad I afgøre på en fair forståelse, for en som ikke andet end har prøvede, at gøre det rigtige, og det var først efter flere mudderkast med [person1], at han faktisk ville skrive, hvad jeg havde gjort forkert og hvordan jeg i møde går SKAT i fremtiden!

Og som det fremgår af klagen, er jeg helt fint med de rettelser, som er rettet til i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017.

Men altså vil have en andens vurdering på sagen på år 2011, og 2012.”

Klageren har efterfølgende bl.a. anført:

”Jeg vil have ændret år 2012 til at være skattepligtigt i Danmark, da dette er faktisk korrekt i sagen. I kan få data’erne fra CPR.
Ændringerne fra begrænset skattepligtigt, er udelukkende lavet af SKAT, udenforanledning fra min side, da jeg hele tiden, har fået, at vide, når HOVEDINDKOMSTEN har været i Danmark, så har der ikke været grund til at ændre skattereglerne, og bruge dem fra Danmark. Da man så ville være 100 % skattepligtig til Danmark. Igen det er det jeg fik af vide tilbage i 2009/10, da jeg var oppe i [skatteregion1] på det tidspunkt og ville have af vide, hvad jeg skulle gøre!
Alt det her er problemer, som Skattestyrelsen, selv har bedt mig om at gøre. OG ja heller ikke har vejledt mig om, når der har været ændringer, som de siger startede i 2012.
Hvilket også er ligemeget, JEG har IKKE prøvede at gøre det på groft uagtsom vis, især fordi, at medarbejder jo hele tiden har været på nakken af mig og selv godkendt disse ændringer hvert år!!!
Derfor vil jeg heller ikke straffes med renter af det her, da de selv kunne have stoppet det i tide. De skal have pengene tilbage, men hvorfor er det lige, at det er mig, som skal straffes med renterne, dem må man da kunne afstå fra at indkræve. Når man BÅDE vejleder forkert hos SKAT, men også godkender alle årene manuelt og IKKE retter til det nye rubrik felt!!!”.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i anledning af klagen anført:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsnotatet men dog følgende kommentarer til den indsendte klage.

Klage 1. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 hvor fristerne udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Dette har ikke relevans i nærværende sag, idet dette stk. i skatteforvaltningsloven omhandler en længere ordinær frist for genoptagelse af forhold omkring kontrollerede transaktioner.

Behandling og afgørelse vedr. indkomståret 2011 er sket med baggrund i skatteforvaltningslovens

§ 27 stk. 1 nr. 5, da klager tidligere har fået meddelelse fra [Skattecentret] den 12. juni 2012 og senere fra [Skatteankenævnet] den 6. maj 2014, hvor skattepligtsforhold er behandlet og reglerne for finansielle kontrakter er beskrevet.

Ved at undlade at få rettet de fejlagtige fradrag for finansielle kontrakter i 2011 og 2012, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er handlet groft uagtsomt og genoptagelse er foretaget med hjemmet i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Klage 2. Årsopgørelserne for indkomstårene 2011 og 2012 er dannet på baggrund af begrænset skattepligt til Danmark, hvilket bevirker, at der ikke er fradrag for tab på finansielle kontrakter.

Det er korrekt at rubrikker omkring finansielle kontrakter er blevet ændret, men det er forsat klagers ansvar at selvangive korrekt.

Klage 3. Beregning og opkrævning af renter i forbindelse med restskatter sker jf. reglerne i i kildeskattelovens § 61 stk. 5 efter samme lovs § 62 A stk. 1 pkt. 3. hvilket således er lovbestemt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 12, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, fremgår bl.a., at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5, og af stk. 2 fremgår, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens §, 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævn-te tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Af kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, 3. pkt., fremgår, at restskat eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

Klageren har i indkomstårene 2011 og 2012 været beskattet som begrænset skattepligtig til Danmark, hvorfor klageren ikke var berettiget til fradrag for tab på finansielle kontrakter i disse indkomstår. Klageren kan endvidere ikke i de indkomstår, hvor klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark, dvs. fra indkomståret 2013, fratrække tab på finansielle kontrakter, idet sådanne tab alene kan fremføres til modregning i gevinster, jf. kursgevinstlovens § 32.

Da klageren ikke har været berettiget til at fratrække for tab på finansielle kontrakter, har skattemyndighederne været berettiget til at ændre hans skattepligtige indkomst, såfremt klageren har handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at selvangive fradrag for tab på finansielle kontrakter, som han ikke var berettiget til. Skatteankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren er ansvarlig for, at hans indkomstforhold m.v. er korrekte, herunder at de fradrag, han foretager i sin indkomstopgørelse, er fradragsberettigede ifølge lovgivningen.

Da Skattestyrelsen har anmodet klageren om oplysninger om indkomstårene 2016 og 2017 den 8. oktober 2018, og da Skattestyrelsen har modtaget materiale fra klageren i november 2018, har Skattestyrelsen overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet fristen først regnes fra Skattestyrelsens modtagelse af materialet.

Ifølge kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, pkt. 3, skal yderligere restskat forrentes, hvorfor klageren er pligtig at betale renter af den restskat, der er opstået ved forhøjelsen af klagerens indkomst de pågældende indkomstår.

Landsskatteretten bemærker vedrørende det af klageren anførte om, at han for indkomståret 2012 ønsker skattepligten til Danmark ændret fra begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig, at der er tale om en anmodning, der ligger uden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Da klagerens anmodning ikke opfylder 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet klageren anses for at have haft kundskab om beskatningen som begrænset skattepligtig i indkomståret 2012 lang tid forud denne frist, kan anmodning ikke imødekommes.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.