Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2019

Faktiske oplysninger

Klageren og [person1] var i indkomståret 2016 gift og samlevende ifølge oplysninger i Det Centrale Personregister.

Klageren modtog den 18. januar 2019 en ny årsopgørelse fra Skattestyrelsen for indkomståret 2016. Den nye årsopgørelse skyldtes en ændring i klagerens ægtefælles indkomst, hvilket medførte, at et overført underskud fra ægtefællen til klageren faldt bort.

Klageren modtog ikke et forslag med den ændrede skatteberegning.

Skattestyrelsen har oplyst, at der den 21. januar 2019 blev sendt en mail til orientering til klageren om, at der forelå en ny årsopgørelse i TastSelv.

Skattestyrelsen har den 2. april 2019 slettet en ikke længere gyldig mailadresse fra klagerens kontaktoplysninger, hvorefter klageren den 17. april 2019 har indberettet en ny mailadresse.

Klageren har oplyst, at hun den 17. april modtog en SMS med henvisning til e-Boks. Der var tale om en rykker på indbetaling af restskat for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har på Skatteankestyrelsens forespørgsel oplyst, at mailen som er sendt til klageren den 21. januar 2019 ikke kan fremskaffes, da masseudsendelsesmail ikke gemmes.

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2016 er dannet på baggrund af ændret beregningsgrundlag, hvorved overført underskud fra klagerens ægtefælle på 231.186 kr. er bortfaldet.

Skattestyrelsen har den 8. maj 2019 indgivet høringssvar som følger:

”(...)

1) Høring

Det påklagede forhold skyldes, at [person2] har fået en ny årsopgørelse for 2016 den 18. januar 2019. Den nye årsopgørelse skyldes en ændring af hendes ægtefælles indkomst. Dette medfører, at et overført underskud fra hendes ægtefælle til hende er faldet væk. [person2] er ikke blevet hørt i forbindelse med ægtefællens ændrede indkomst, idet særskilt fremsendelse til en ægtefælle kan undlades, når ægtefællerne har samme folkeregisteradresse. Se bemærkningerne til§ 20 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005 og Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.7.2.

Den nye årsopgørelse af 18. januar 2019 er en konsekvensændring af ægtefællens ændrede årsopgørelse. [person2] har derfor ikke modtaget et forslag med den ændrede skatteberegning, hvilket er i overensstemmelse med de gældende regler. Der kan i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit A.A.7.4.5:

"Høringspligten omfatter til gengæld ikke en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af f.eks. overførsel af uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. Se bemærkningerne til § 1 nr. 2 og 3 i LFF nr. 192 af 4. marts 1999 og pkt. 4.9 i LFF nr. 110 af 24. februar 2005. Se også SKM2010.332.BR.

Eksempel

En kvinde fik reduceret underskudsoverførsel i indkomståret 2001 som følge af forhøjelse af sin daværende mands indkomst. Da der var tale om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter havde SKAT ikke haft pligt til at høre hustruen efter SFL § 20. Retten fandt heller ikke, at der var pligt til partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler i FVL § 19 og § 20. Se SKM2010.332.BR og stadfæstelsen i SKM201 l.675.ØLR."

2) Mail af 21. januar 2019 [person2] klager endvidere over, at hun ikke har modtaget vores mail af 21. januar 2019, hvor vi orienterer hende om den nye årsopgørelse.

Af skatteyders oversigt over hændelser på tastselv fremgår det, at vi har sendt mailen den 21. januar 2019 kl. 14.22. Imidlertid ser det ud til, at vi den 2. april 2019 har slettet en ikke længere gyldig mailadresse fra [person2]s kontaktoplysninger, og at [person2] den 17. april 2019 har indberettet en ny mailadresse.

Det er derfor muligt, at mailen er sendt til en gammel mailadresse. Imidlertid var mailen alene en orientering om, at en ny årsopgørelse lå i tastselv. Der var i mailen ikke noget forslag/nogen afgørelse, idet vi ikke har en sag på [person2]. Årsopgørelsen er som anført en konsekvens af en ændring af hendes ægtefælles årsopgørelse.

[person2] har den 3. maj 2019 fået fremsendt en mail af lignende indhold, som den hun fik den 21. januar 2019.

Den eksakt fremsendte mail kan dog ikke fremskaffes igen, idet masseudsendelsesmails ikke gemmes. Vi vedlægger derfor en mails med tilsvarende indhold, dels af den der skulle være fremsendt den 21. januar 2019, og dels af den vi har genfremsendt den 3. maj 2019. Der er en lille forskel i ordlyden, men ikke i indhold.

3) øvrige forhold

De yderligere synspunkter og oplysninger i klagen har vi ikke nogen kommentarer til, da de ikke vedrører denne klage.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. juni fremsat supplerende bemærkninger som følger:

”(...)

Vi har følgende supplerende kommentarer, idet der i øvrigt henvises til vores udtalelse af 8. maj

2019.

Årsopgørelsen:

[person2]s nye årsopgørelse var tilgængelig på TastSelv den 18. januar 2019, som det også fremgår af den medsendte årsopgørelse. Derfor fik hun en mail fra Skattestyrelsen den 21. januar 2019 om, at der var en ændret årsopgørelse på TastSelv.

Vi har ikke yderligere kommentarer til det fremsendte.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens ændring af klagerens årsopgørelse er ugyldig, således at de overførte underskud på 231.186 kr. fra ægtefællen bibeholdes.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Der foreligger for nærværende ikke noget sagsnummer.

Den 17. april 20019 modtog jeg en SMS med henvisning til e-Boks. Det var en rykker på indbetaling af restskat. Jeg var forud for denne rykker ikke bekendt med, at der var ændringer i min årsopgørelse, der udløste restskat. Der var en betalingsfrist på 6 dage.

Henvendelse til Skattestyrelsen samme dag godtgjorde, at der var blevet foretaget ændringer i årsopgørelsen i januar 2019 og, at der var fremsendt en mail d. 29.01.2019 vedr. ændringerne til adressen [...@...dk]. Der var ikke fremsendt oplysninger via e-Boks, post eller SMS.

Selv om det fremgår af Skats hjemmeside, at der var fremsendt et ændringsforslag, var det ikke tilfældet, da disse oplysninger kun kan fremsendes via sikker mail. Jeg er således ikke blevet partshørt i denne sag.

En gennemgang af min personlige mailboks godtgjorde, at der ikke var en mail fra Skat den pågældende dag, hverken i indbakke, slettet eller uønsket post. Skat er blevet bedt om at fremsende den pågældende mail igen. Der tages forbehold for yderligere, når indholdet af Skats mail af 29. januar 2019 kendes.

Ændringen af årsopgørelsen fremgår ikke på årsopgørelsen på forståelig vis, men det blev af Skats medarbejder oplyst, at det var ændringer i min ægtefælles indkomst, der udløste ændringen. Min ægtefælles skatteforhold skal afgøres i Landsskatteretten. Skats sagsnummer er [...]

Det fremgår af den ændrede årsopgørelse, at den er lagt ind i tast selv d. 18. januar 2019.

Dokumentet er udskrevet d. 29. januar 2019. Dokumentet er således udskrevet, men ikke fremsendt. Klagevejledningen er påført den sidste del af årsopgørelsen, der således er en afgørelse, der ikke har været udsendt til partshøring.

Den ændring, der påvirker min selvangivelse er, at min ægtefælles har fået udbetalt en bod, der i sagens natur er skattefri. Boden dækker over et kriminelt forhold, der på mest ydmygende måde, er begået mod min ægtefælle. En sag, der efterfølgende er blevet løst i mindelighed mellem parterne.

Min ægtefælle forsøgte forud for indgåelse af aftalen om boden at få et bindende svar fra Skat om de principielle skatteforhold. Skat havde oprindeligt oplyst, at et bindende svar kunne baseres på anonyme oplysninger, men da spørgsmål kom frem blev det afvist, fordi det var parterne var anonymiserede. Skat ville vide eksakt, hvem det drejede sig om.

Efter at boden var udbetalt, forespurgte Skat hvor midlerne kom fra og min ægtefælle forklarede, hvad beløbet dækkede. Skat havde således nu den anonymiserede forklaring, der kunne bruges til at forstå sammenhængen og Skat tilkendegav, at man var af den opfattelse, at beløbet var skattefrit. Det gjorde Skat skriftligt i juni 2018. Familien har disponeret efter denne tilkendegivelse.

Senere blev min ægtefælle overraskende nok bedt om at forklare sig igen, hvilket han gjorde på samme måde.

Skat undlod helt bevidst i den efterfølgende sagsfremstilling, at man i første omgang havde tilkendegivet, at beløbet var skattefrit. Skat blev afkrævet en korrekt sagsfremstilling, hvor denne opfattelse måtte erkendes.

Skat påstod herefter, at min ægtefælle havde givet urigtige oplysninger i forbindelse med sin forklaring, hvorefter Skat ændrede opfattelse og gjorde boden skattepligtig.

Min ægtefælle har på ingen måde afgivet urigtige oplysninger, hvilket helt klart fremgår af sagsforløbet og den aftale, der blev indgået i forbindelse med forliget

Skat har desuden uden hold i virkeligheden påstået, at beløbet var udbetalt som et honorar for at fortie et kriminelt forhold uden at være skadelidt, hvilket giver boden karakter af bestikkelse.

Begge disse påstande kan placere min ægtefælle inden for straffeloven og er fuldstændigt ubegrundede.

Min ægtefælle har måtte tåle en ekstrem ydmygelse, som jeg har været vidne til. Han har brugt ufattelige ressourcer på at få oprejsning for den behandling, han har været udsat for.

Skat negligerer fuldstændigt den omstændighed, at han har været igennem en yderst vanskelig situation, der har slidt hårdt på ham og forsætter med at miskreditere hans udsagn.

Havde han været en kvinde, ville ingen have udsat hende for den påstand, at en bod for ydmygende og krænkende overgreb skulle betragtes som et honorar for tavshed i stedet for en bod for den ydmygende behandling. Skat ville næppe kalde dette en personlig indkomst, der skulle beskattes som en sådan.

De kvindelige sagsbehandlere, går langt over grænsen og udviser en uacceptabel respektløshed for, at ydmygende og krænkende behandling også kan overgå mænd. Attituden virker kønsdiskriminerendende og udsagnene har karakter af injurier.

Skats sagsbehandling er under al kritik idet, der manipuleres med fremstilling af sagens fakta.

Sagsbehandlerne kan ikke bukke og bøje sagens forløb uden hensyn til realiteterne.

Jeg kan ikke acceptere ændringen af årsopgørelse på baggrund af den beviselige manipulation med sagsfremstillingen, manglende partshøring og den diskriminerende adfærd, sagsbehandlerne udviser. Det må afklares om sagsbehandlerne reelt kan tillade sig at bringe min ægtefælle ind under straffeloven på denne fuldstændigt utilladelige facon.

(...)”

Klageren indsendte den 27. maj 2019 supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Af bemærkningerne fremgår følgende:

”(...)

Svar på skrivelse af 14. maj 2019 og 9. maj 2019.

Telefonisk kontakt til Skatteankenævnet forklarer, at skrivelse af 9. maj 2019 er fremsendt uden vedlagt svar fra Skattestyrelsens af 8. maj 2019.

I svar af 14. maj 2019 er svaret vedlagt, til gengæld er svarfristen ændret fra 8 uger til 14 dage. Sagsbehandler oplyser, at det er ny praksis i Skatteankestyrelsen at reducere svarfristen til 14 dage.

Ved telefonisk kontakt til skat d. 17. april 2019 blev det oplyst, at skat havde fremsendt en mail til adressen [...@...dk] d. 29. januar 2019. MaiI boksen indeholdt ikke denne mail.

Skattestyrelsens nye forklaring er, at mailen blev fremsendt d. 21. januar 2019 til en gammel mailadresse. Denne mailadresse er blevet ændret for 2 år siden og postmaster returnerer mail sendt til denne gamle adresse. Skat har ikke en kopi af skrivelsen. Det fremgår af skattemappen, at det omtalte forslag til ændring af årsopgørelsen, der er en egentlig afgørelse, først er udskrevet d. 29. januar 2019, og kan således ikke være sendt allerede d. 21. januar 2019. Det må konstateres at Skattestyrelsen afgiver urigtig forklaring.

Skattestyrelsen påberåber sig, at der ikke er høringspligt i dette tilfælde.

Skattestyrelsen henviser til Juridisk vejledning 2019-1, afsnit A.A7.4.5, og fremhæver et eksempel, hvor det drejer sig om en konsekvensændring af ren beregningsmæssig karakter, hvilket slet ikke er tilfældet i denne sag. Skattestyrelse burde have læst videre i samme paragraf:

Hvis en ægtefælles indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres som en direkte følge af en ansættelse for den skattepligtiges ægtefælle, skal der ske høring af ægtefællen på sædvanlig vis, når der ikke alene er tale om en ændret skatteberegning. Hvis f.eks. ægtefællerne har fordelt renteudgifter mellem sig, og det ved ligning af den skattepligtiges ægtefælle konstateres, at de samlede renteudgifter er mindre end selvangivet, så skal ægtefællen varsles og høres om den afledte ændring.

Der er således ikke beskrevet et fortilfælde med relevans til denne sag i Skattestyrelsens svar af 8. maj 2019, der friholder Skattestyrelsen for partshøring. Endnu en gang er vi vidne til forsøg på manipulation fra Skattestyrelsens side. Jeg finder det meget bedrøveligt.

Da Skattestyrelsen således har ændret skatteansættelsen i årsopgørelse hos min ægtefælle med konsekvenser for mig, har Skattestyrelsen pligt til at dokumentere, at der er afgivet urigtige oplysninger, der udløser denne ændring i min indkomstskat, inden der foretages yderligere. Denne påstand har vidtrækkende konsekvenser, idet der jf. lovgivningen tillige kan være grundlag for en straffesag. Der foreligger i skrivende stund ingen kendt politianmeldelse fra Skattestyrelsens side mod min ægtefælles påståede afgivelse af urigtige oplysninger.

Denne sag skal medvirke til at afgøre, om Skattestyrelsen kan fremkomme med udokumenterede anklager, ændre afgørelser og skatteansættelser på denne baggrund uden partshøring af nogen af ægtefællerne og endeligt i direkte forlængelse forsøge at inddrive den påståede restskat med trussel om inkasso og udlæg.

Skatteankestyrelsen bedes derfor tage stilling til om Skattestyrelsen har tilsidesat reglerne om partshøring.

Skatteankestyrelsen bedes tage stilling til, hvorvidt det er inden for Skattestyrelsens beføjelser at vurdere om en lovovertrædelse, der ikke har udspring i skattemæssige forhold og ikke er underlagt skattelovgivningen, er strafbart eller ikke, herunder, hvem det strafbare forhold retter sig mod, når der ikke foreligger en dom. Skatteankestyrelsen anmodes om klar stillingtagen, idet både anklagerne om urigtige oplysninger og sidstnævnte forhold påtænkes at blive prøvet ved domstolene.

Skatteankestyrelsen bedes også tage stilling til om private mailadresse af Skattestyrelsen må bruges til fremsendelse af forslag til ændring af årsopgørelser. Skatteankestyrelsen bedes tage stilling til om Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at opbevare korrespondance med borgerne, herunder mails fremsendt til private mailadresser og i det tilfælde, at Skattestyrelsen benytter en forkert mailadresse, der returnerer den fremsendte mail, ikke er forpligtet til at bruge en sikker mail som e-Boks eller i det mindste sikre sig, at borgeren får besked.

Skatteankestyrelsen bedes tillige tage stilling til, hvilken konsekvens det skal have, at Skattestyrelsen afgiver urigtig forklaring om fremsendelsen af brev til mailboks, da fremsendelsen ikke kunne være sket d. 21. januar 2019, idet skrivelsen, der henvises til, først er genereret d. 29. januar 2019. som det fremgår af vedlagte bilag- ændring i årsopgørelsen for 2016.

(...)”

Klageren indsendte den 3. oktober 2019 supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen som følger:

”(...)

Denne sag 19-0036071 handler i bund og grund og helt enkelt om, at beregningsgrundlaget på min ægtefælles årsopgørelse er aldeles ukorrekt. Skat har åbenbart stadig ikke forstået, at min ægtefælle har modtaget en skattefri bod og ikke et skattepligtigt honorar. Sagen kan derfor naturligvis ikke afgøres forud for, at min ægtefælles skatteforhold er afgjort. Min oprindelige årsopgørelse af 2016 fastholdes derfor.

Supplerende bilag fremsendes i næste uge.

(...)”

Klageren indsendte den 11. oktober 2019 supplerende bemærkninger til sagsfremstillingen som følger:

”(...)

Sagen bør stilles i bero indtil afklaring om min ægtefælles skatteforhold for 2016 er afklaret.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indsigelse vedrørende Skattestyrelsens sagsoplysning

Klageren har anført, at der bedes tages stilling til, hvorvidt det er inden for Skattestyrelsens beføjelser at vurdere om en lovovertrædelse, der ikke har udspring i skattemæssige forhold og ikke er underlagt skattelovgivningen, er strafbart eller ikke, herunder, hvem det strafbare forhold retter sig mod, når der ikke foreligger en dom.

Det følger af bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 1, at Landsskatteretten behandler klager over administrative afgørelser, der efter lovgivningen afgøres af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, og som visiteres til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 4, eller som vælges behandlet ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 5.

Klagerens forespørgsel ses ikke, at vedrøre forhold som Skattestyrelsen har truffet administrativ afgørelse om ved udsendelse af den påklagede årsopgørelse til klageren.

Det ligger således uden for Landsskatterettens kompetence, at behandle ovennævnte forespørgsel.

Indsigelse vedrørende Skattestyrelsens sagsbehandling

Klageren bemærker, at Skattestyrelsen må have afgivet urigtige forklaringer i høringssvar til klagen, vedrørende udsendelse af mailen dateret 21. januar 2019, idet at det fremgår af årsopgørelsen, at denne er udskrevet den 29. januar 2019.

Klageren har anført, at der bedes tages stilling til, om Skattestyrelsen er forpligtet til at opbevare korrespondance med borgerne, herunder mails fremsendt til private mailadresser og i det tilfælde, at Skattestyrelsen benytter en forkert mailadresse, ikke er forpligtet til at bruge en sikker mail som e-Boks eller i det mindste sikre sig, at borgeren får besked.

Landsskatteretten forstår det som en kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af Skattestyrelsens sagsbehandling, med mindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at Skattestyrelsen har begået en sådan fejl.

Indsigelser over Skattestyrelsens sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Indsigelsen skal være skriftlig og kan sendes på mail til [...@...dk] eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse1], [...], [by1].

Partshøring

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20.

Det følger imidlertid af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 20 (LFF nr. 192 af 4. marts 1999), at høringspligten ikke omfatter en ændret skatteberegning, der er en konsekvens af f.eks. overførsel af uudnyttet underskud mellem ægtefæller, fremførsel af fradragsberettiget underskud eller beregning af skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat.

Klageren gør gældende, at Skattestyrelsen ikke har gennemført partshøring i forbindelse med, at Skattestyrelsen den 18. januar 2019 ændrede klagerens årsopgørelse samt, at hun ikke havde modtaget adviseringsbeskeden dateret 21. januar 2019.

Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2016, blev dannet som en konsekvensændring af ægtefællens ændrede årsopgørelse for indkomståret 2016. Skattestyrelsen har herved ikke været forpligtede til at partshøre klageren, forud for ændring af klagerens årsopgørelse.

Materielt

Som udgangspunkt beskattes ægtefæller af hver deres indkomst. Det fremgår af kildeskattelovens § 4, stk. 1. For samlevende ægtefæller, der begge er fuldt skattepligtige til Danmark, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i kildeskattelovens afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. stk. 2.

Det fremgår af personskattelovens § 13, stk. 2, at hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i personens egne skatter, i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Der er ikke lovhjemmel til fravigelse af reglen, når parret opfylder betingelserne, uanset hvilke dispositioner, der måtte være årsagen til, at den ene ægtefælles indkomst udviser underskud.

Klageren var gift og samlevende med sin ægtefælle i indkomståret 2016. Klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2016 er dannet på baggrund af en ændring i beregningsgrundlaget for klagerens ægtefælles årsopgørelse. Det ændrede beregningsgrundlag på ægtefællens årsopgørelse medførte, at et overført underskud fra ægtefællen til klageren faldt bort.

Det var derfor med rette, at klagerens årsopgørelse for indkomståret 2016 blev ændret.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Retten bemærker, at i det omfang afgørelsen af ægtefællens klage måtte give grundlag for det, vil det automatisk aflede en ændret årsopgørelse for klageren. Der ses således ingen grund til at berostille klagen.