Kendelse af 24-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Faktiske oplysninger

I forbindelse med klagerens handler med futures i indkomståret 2013 akkumulerede han i alt 191,83 BTC. I løbet af indkomstårene 2016-2017 solgte han i alt 114,94 BTC. Endvidere erhvervede klageren bitcoin cash (BCH) til en anskaffelsessum på 0 kr. pr. 1. august 2017 i forbindelse med en fork af bitcoin. Klageren solgte 15,9 BCH i 2017 og erhvervede 315,87 ETH, hvorfor han opgjorde sin samlede beholdning af kryptovaluta således fordelt pr. ultimo indkomståret:

I indkomståret 2016 solgte klageren 45 bitcoins. Salgsprisen var 162.837 kr., og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 4.344 kr. Fortjenesten var således 158.493 kr. Klageren og hans ægtefælle har hver indberettet halvdelen, eller 79.246 kr. Salgene fremgår af fremsendte regneark og tradelogs fra [...com] vedrørende indkomståret 2016.

I indkomståret 2017 solgte klageren 54,04 bitcoins. Salgsprisen var 1.474.019 kr. og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 12.743 kr. Derudover vekslede klageren 15,9 BTC til 315,87 ETH. Klagerens advokat har informeret om, at det skattemæssigt skal betragtes som salg af bitcoins og efterfølgende køb af etherium. Disse transaktioner fremgår af fremlagte regneark. Den samlede værdi for disse transaktioner har været 677.336 kr.

I alt har den skattemæssige indtægt i 2017 således været 2.138.613 kr., hvor hver ægtefælle har indberettet halvdelen.

Klageren har fremlagt ”Redegørelse vedrørende bitcoin”:

”Redegørelse vedrørende bitcoin

Dette er svar på forespørgsel dateret 28. maj 2018, sagid. [...] vedrørende indtægt fra bitcoins for [person1], CPR [...] og min ægtefælle [person2], CPR [...].

Redegørelse for formål med handel med bitcoins.

Jeg er teoretisk fysiker og har derigennem fået en interesse for matematik og informationsteknologi inklusiv kryptografi. Jeg blev derigennem fascineret af teknologien bag bitcoins, og begyndte at eksperimentere med dem. Jeg forventede ikke at bitcoins ville vokse signifikant i værdi, men betragtede dem som en slags internet-matadorpenge, der hovedsageligt var teknologisk interessante. I den forbindelse bruge jeg også bitcoins til at lære om derivathandel via især den nu hedengangne hjemmeside [...se], som tilbød derivater baseret på prisen på bitcoins (terminskontrakter / futures).

Skatteåret 2013

I foråret 2013 steg bitcoins pludseligt temmeligt meget i værdi, for så at falde en del igen. I forbindelse med at prisen steg havde jeg en ”long” position hos [...], som gav en gevinst i bitcoins. Resultatet blev en indtægt af bitcoins, som jeg gradvist overførte til en personlig bitcoin wallet.

Jeg antog at da indtægten var i form af bitcoins, som ikke var et anderkendt betalingsmiddel, så var der tale om en urealiseret indtægt som først skulle beskattes når jeg solgte disse bitcoins. Men da jeg i starten af 2018 søgte rådgivning hos [virksomhed1] blev jeg oplyst om at det ikke var korrekt, jeg skulle have opgivet det som en indtægt fra finansielle kontrakter til den kursværdi de pågældende bitcoins havde da jeg modtog dem. Til gengæld skal jeg så kun beskattes af yderligere værditilvækst (efter FIFO princippet), når jeg senere sælger disse bitcoins. Derfor har jeg anmodet om at få genoptaget min selvangivelse fra 2013 så jeg kan blive beskattet korrekt deraf.

Resultatet er at jeg havde en indtægt på 204,72 bitcoins modsvarende en værdi på 48.740 DKK, som jeg formoder er skattepligtig i 2013 (beløbet jeg angav i brevet hvor jeg anmodede om genåbning afviger marginalt herfra, det skyldes en regnefejl).

Jeg kan desværre ikke dokumentere transaktionerne med en udskrift fra [...se], da den pågældende hjemmeside for længst er forsvundet. Men jeg har i vedlagte Excel-ark fane ”A Indtægt fra derivater” opgjort hvornår jeg modtog hvilke beløb i bitcoins fra [...], og hvad den tilsvarende markedspris var. Enkelte linjer er negative, det skyldes at bitcoin prisen kortvarigt faldt og min position hos [...] blev likvideret. I de tilfælde overførte jeg lidt af de allerede tjente bitcoins tilbage til [...] for at genåbne positionen.

Skatteåret 2014

Jeg hjalp firmaet ”[virksomhed2] Inc” der laver bitcoin wallet software ([...] Wallet) med at få deres bitcoin wallet til at fungere på MacOS. De betalte mig et honorar på 4 bitcoins, som jeg straks solgte for 9765 DKK. Da der var tale for et honorar for et stykke udført arbejde forekom det mig åbenlyst at der var tale om lønindkomst uanset om jeg blev betalt i bitcoins eller dollars; og jeg opgav derfor indkomsten på 9765 DKK som personlig indkomst på min selvangivelse for 2014.

Jeg foretog ellers ingen køb eller salg af bitcoins i 2014, og der er derfor ikke behov for at ændre selvangivelsen.

Skatteåret 2015

I 2015 foretog jeg to forskellige typer transaktioner med bitcoins.

1. Jeg bemærkede nogle karakteristiske udsving i bitcoin prisen, og skrev et computerprogram som brugte ”machine learning” algoritmer til at genkende disse udsving. Programmet kunne med rimelig sikkerhed forudse pludselige fald i bitcoin prisen lige når de begyndte at ske, og nå at reagere derpå. Programmet tjente i perioden fra marts til juni 2015 25 bitcoins på disse automatiske handler, som jeg løbende solgte (i alt 39.578 DKK). I juli 2015 forsvandt de karakteristiske prisudsving, og programmet var ikke længere i stand til at tjene penge. Det ”runde” beløb skyldes at jeg altid hævede et helt antal bitcoins fra den exchange, programmet handlede på, og at restbeløbet gik tabt i juli/august da programmet ikke længere lavede fornuftige handler.

2. Jeg solgte i august og november i alt 20 af de bitcoins, som jeg havde tjent i 2013. Salgsprisen var 49.057 DKK og den skattemæssige købspris af de 20 bitcoins var 1622 DKK.

I alt tjente jeg således 87.014 DKK på bitcoins i 2015. Jeg spurgte SKAT hvorledes jeg skulle selvangive det, og fik at vide at det skulle være ”indkomst fra finansielle kontrakter”. Jeg forstår på min advokat at med de seneste afgørelser i skatterådet er det nok ikke korrekt, og at det i stedet skulle have været personlig indkomst. Derfor har jeg rettet min selvangivelse for 2015 (i den oprindelige selvangivelse havde jeg heller ikke fratrukket de 1622 DKK da jeg på det tidspunkt ikke var klar over at den del af beløbet skulle have været beskattet i 2013).

De individuelle salg fremgår af det vedlagte regneark i fanen ”B Salg af bitcoins”. Jeg kan desværre ikke dokumentere med en udskrift fra [...com], da jeg ikke kunne få den til at eksportere så gamle data. Alle beløb er overført til vores konto i [finans1].

Skatteåret 2016

I 2016 solgte vi 45 bitcoins. Salgsprisen var 162.837 DKK, og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 4344 DKK. Fortjenesten var således 158.493 DKK. Min kone og jeg har opgivet halvdelen hver, da vi har fælles økonomi.

Salgene fremgår af regnearket og filen [...].csv

Skatteåret 2017

I 2017 solgte vi 54.04 bitcoin til DKK. Salgsprisen var 1.474.019 DKK og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 12.743 DKK.

Derudover vekslede vi 15,9 bitcoin til 315,87 ETH (Ethereum, en alternativ kryptovaluta). Vores advokat informerer om at det skattemæssigt skal betragtes som salg af bitcoin og efterfølgende køb af ETH. Disse transaktioner fremgår af regnearket i fanen ”C Altcoins”. Den samlede værdi for disse transaktioner har været 677.336 DKK.

I alt har den skattemæssige indtægt således været 2.138.613 DKK, hvor vi opgiver halvdelen hver.

Ud over regnearket har jeg vedlagt filerne [...].csv og [...].csv som dokumentation for transaktionerne på de involverede børser.

Bitcoin Cash

Jeg bliver spurgt om ”oplysninger om tildeling af Bitcoin Cash den 1. august 2017”.

Jeg er uenig i at der var tale om en ”tildeling”. Bitcoin blokkæden splittede således at der opstod to nye kryptovalutaer, hvor den ene beholdt navnet Bitcoin (BTC) mens den anden fik navnet Bitcoin Cash (BCH). Det svarer til hvis en aktie eller et andet aktiv splittes i to, så vil man forvente at værdien deles mellem de to nye aktiver. I det øjeblik splittet skete faldt værdien af én BTC da også cirka svarende til værdien af én BCH. Men kurserne var ekstremt volatile den dag, og både BTC og BCH steg en del i løbet af dagen da folk tilsyneladende var lettede over at splittet gik godt.

Da der ikke er tale om en tildeling af BCH men et split af et eksisterende aktiv mener jeg ikke det er en selvstændig skattemæssig begivenhed. Det ville heller ikke være mulig at fastslå hvad prisen på BCH var da splittet skete (det varierede voldsomt mellem forskellige børser og svingede mere end en faktor to over få minutter). Den eneste praktiske løsning må være at mine BCH ikke har nogen anskaffelsesværdi, men skal beskattes af den fulde værdi når jeg sælger dem. Det forventer jeg at gøre i 2018 eller 2019.

Personlig indkomst eller kapitalindkomst?

Det fremgår af jeres brev at indtægterne skal betragtes som personlig indkomst. Jeg kunne forstå at det betragtes som spekulation hvis jeg havde købt bitcoins og solgt dem igen få måneder senere. Men er det korrekt at det er personlig indkomst og ikke kapitalindkomst når jeg har haft disse bitcoins siden 2013, dvs. i mange år?Ved ethvert andet aktiv ville en så langvarig beholdning blive betragtet som investering og ikke spekulation, og dermed kapitalindkomst.”

Skattestyrelsens afgørelse

Med henvisning til kildeskattelovens § 4, stk. 1, har Skattestyrelsen alene beskattet klageren af gevinst ved salg af kryptovaluta, da det er Skattestyrelsens vurdering, at klageren og hans ægtefælle skal beskattes af hver deres personlige indkomst.

Skattestyrelsen har gennemgået dokumentationen vedrørende handel med kryptovaluta i indkomstårene 2016-2017 og har endvidere efterregnet klagerens opgjorte fortjenester, herunder anskaffelses- og salgssummer vedrørende køb og salg af bitcoins samt bitcoin cash. Det ses, at der korrekt er taget hensyn til FIFO-metoden.

Dog er der fejlagtigt anvendt en fast dollarkurs ved omregning af anskaffelses- og salgssummer for alle transaktioner. Man bør anvende den gennemsnitlige dollarkurs på handelsdagen, som kan hentes på Nationalbankens hjemmeside. Skattestyrelsens efterregning af anskaffelses- og salgssummer på baggrund af den gennemsnitlige dollarkurs giver dog kun små afvigelser i forhold til klagerens samlede beregnede fortjenester for årene. Skattestyrelsen foretager derfor ikke ændringer af skatteansættelsen på denne baggrund.

Klageren og hans ægtefælle har, som anført ovenfor, foretaget følgende indberetninger i indkomstårene 2016 og 2017 vedrørende fortjenester ved handel med kryptovaluta (bitcoins og bitcoins cash):

Klageren har anført, at han og hans ægtefælle har fælles økonomi, hvorfor de hver har indberettet halvdelen af den samlede fortjeneste for de to indkomstår i rubrik 20 – Anden Indkomst.

Det følger dog af kildeskattelovens § 4, stk. 1, at ægtefæller skal beskattes af hver deres indkomst. Reglerne om fordeling af indkomster mellem ægtefæller fremgår af § 24 A. Ved fordelingen af indkomsten mellem ægtefæller tages udgangspunkt i ægteskabslovgivningens hovedregler om særråden og særhæften for egne indtægter og egen formue. Udgangspunktet for fordelingen af indtægter og udgifter mellem ægtefæller er således, hvem der har et retligt krav på at oppebære indkomsten henholdsvis har en retlig forpligtelse til at bære udgiften.

Som udgangspunkt skal en ægtefælle således opgøre sin egen skattepligtige personlige indkomst efter samme regler som enlige skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens § 4, medmindre andet følger af lovgivningen.

Det lægges yderligere til grund, at klageren selv har stået for handlen med futures, bitcoins og bitcoin cash, herunder selv har haft den personlige interesse i den tekniske del på grund af hans uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund, hvilket fremgår af klagerens ”Redegørelse vedrørende bitcoin”.

Skattestyrelsen vurderer på denne baggrund, at fortjenesterne på handel med kryptovaluta på i alt 1.148.552 kr. vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 skal klassificeres som klagerens personlige indkomst og derfor er klagerens ægtefælles personlige indkomst uvedkommende. Fordelingen af anden indkomst vedrørende handel med kryptovaluta vil herefter blive fordelt således mellem klageren og hans ægtefælle:

Klagerens ægtefælles indberettede indkomst i rubrik 20 Anden Indkomst vil således tilsvarende blive nedsat til 0 kr. for pågældende indkomstår.

Udover de fremførte argumenter, har Skattestyrelsen påpeget, at klageren for indkomståret 2013 anmoder om at få forhøjet sin personlige indkomst med 48.740 kr. Af anmodningen fremgår ikke et ønske om at dele indkomsten i to mellem klageren og hans ægtefælle.

I indkomståret 2015 har klageren opgjort en fortjeneste på 87.014 kr. vedrørende handel med Bitcoins, jf. modtagne ”Redegørelse vedrørende Bitcoin”, som er indberettet som personlig indkomst i klagerens årsopgørelse 2015. Denne personlige indkomst er dermed heller ikke delt i to mellem klageren og hans ægtefælle.

I indkomstårene 2016 og 2017, hvor klageren og hans ægtefælle vælger at foretage fælles indberetning af fortjenesterne ved handel med kryptovaluta, er der reelt ikke sket en skatteretlig ændring i forhold til tidligere indkomstår. Dog er fortjenesterne blevet væsentlig større.

Skattestyrelsen henviser endvidere til Skattedepartementets afgørelser SKDM1972.22, SKDM1972.23 og Landsskatterettens kendelse som TfS 1991, 60, hvor der i praksis er betydelige undtagelser til sambeskatningsprincippet mellem mand og hustru. I disse afgørelser kræver en sambeskatning en aktiv indsats/væsentlig medvirken fra begge parter.

Skattestyrelsen har vurderet, at klagerens indsats og medvirken til at generere disse fortjenester har været væsentlig i sammenligning med hans ægtefælles. Skattestyrelsen henser også til, at klageren i indkomstårene 2013 og 2015 har betragtet fortjenesterne som tilhørende ham. I 2013 anmoder klageren om, at hans personlige indkomst bliver forhøjet med 48.740 kr., og i 2015 indberettes fortjenesterne på 87.014 kr. kun på klagerens årsopgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 79.246 kr. og 1.069.306 kr. bortfalder.

I 2013 købte klageren 191,83 bitcoins sammen med sin ægtefælle. De 191,83 bitcoins blev købt gennem futurehandel og blev betalt med bitcoins, som blev købt i 2012, og betalt med midler fra en fælles konto, og de er dermed betalt med fællesejede midler.
I 2016 solgte klageren og hans ægtefælle 45 bitcoins med en samlet fortjeneste på 158.493 kr. Klageren og dennes ægtefælle indberettede således hver 79.246 kr.

I 2017 solgte klageren og hans ægtefælle 69,94 bitcoins med en samlet fortjeneste på 2.138.613 kr. Klageren og hans ægtefælle indberettede således hver 1.069.306 kr.

Ved afgørelse af 30. januar 2019 hævede Skattestyrelsen klagerens indkomst for 2016 med 79.246 kr. og for 2017 med 1.069.306 kr., da Skattestyrelsen mener, at fortjenesten på de erhvervede bitcoins i 2013 alene skal beskattes ved klageren.

Sagen drejer sig således om, hvorvidt klageren skal beskattes af 100 % eller af 50 % af fortjenesten på de i 2013 erhvervede bitcoins.

I forbindelse med handler med futures i indkomståret 2013 akkumulerede klageren og hans ægtefælle i alt 191,83 bitcoins. Alle futurehandler, hvor der blev erhvervet bitcoins i 2013, blev finansieret med bitcoins købt i 2012 fra klageren og hans ægtefælles fælles konto.

Klageren har været gift med [person2] siden den 3. juli 1993, og de har haft fælles bankkonto siden den 8. august 1996.

Som dokumentation for anskaffelsen af de oprindelige bitcoins i 2012 er fremlagt kontoudskrifter, der viser to overførsler til bitcoin-børsen ”[...]”.

Som dokumentation for, at den anvendte konto med reg.nr. [...] og kontonr. [...86] er en fælleskonto, er fremlagt kontostamoplysningerne fra [finans1]. Dette dokument viser, at kontoen har reg.nr. [...] og kontonr. [...86], at oprettelsesdato for kontoen var den 1. september 1989 og at ”[person1]” (klageren) blev tilføjet kontoen den 8. august 1996.

På dokumentet fremgår det også, at ”[person2]” (klagerens ægtefælle) og ”[person1]” (klageren) er kontoindehavere. Dokumentet er oprettet den 5. marts 2019. Af kontoudskrifterne fremgår det ud for Forevist legitimation og klagerens ægtefælles CPR-nr., at hun er gammel kunde i banken.

Yderligere har klageren og hans ægtefælle fremlagt de ældste årsoversigter fra [finans1], som de er i besiddelse af. Årsoversigterne vedrører 2007 for klageren og for hans ægtefælle. Af årsoversigterne fremgår ovennævnte fælleskonto som den første på listen.

I 2016 solgte klageren og hans ægtefælle 45 af deres bitcoins. Salgsprisen var 162.837 kr., og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 4.344 kr. Fortjenesten var således 158.493 kr.
Klageren og hans ægtefælle indberettede således halvdelen af den samlede fortjeneste hver, 79.246 kr.

I 2017 solgte klageren og hans ægtefælle 54,04 af deres bitcoins. Salgsprisen var 1.474.019 kr., og den tilsvarende anskaffelsespris i 2013 var 12.743 kr. Fortjenesten var således 1.461.276 kr. Derudover vekslede klageren og hans ægtefælle 15,9 bitcoins til 315,87 ethereum.

Dette skal skattemæssigt betragtes som salg af bitcoins og efterfølgende køb af ethereum. Den samlede skattemæssige fortjeneste for disse transaktioner var 677.336 kr.

Den totale fortjeneste på bitcoins i 2017 udgjorde dermed 2.138.613 kr.

Klageren og hans ægtefælle indberettede således halvdelen af den samlede fortjeneste hver, 1.069.306 kr.

Klageren og hans ægtefælle har begge lige lange naturvidenskabelige uddannelser (ph.d. i henholdsvis teoretisk fysik og teoretisk kemi) og arbejder begge med informationsteknologi og computerberegninger.

Den oprindelige interesse for bitcointeknologien opstod hos klageren, men beslutningen om at købe bitcoins i 2012 og at købe og sælge bitcoins via derivater i 2013 var fælles og skete også for fælles midler.

Alle efterfølgende beslutninger om salg af bitcoins – såvel som de mellemliggende beslutninger om at vente med at sælge – har været truffet i fællesskab.

Det følger af kildeskattelovens § 4, stk. 1, at ægtefæller skal beskattes af hver deres indkomst. Reglerne om fordeling af indkomster mellem ægtefæller fremgår af kildeskattelovens § 24 A. Ved fordelingen af indkomsten mellem ægtefæller tages udgangspunkt i ægteskabslovgivningens hovedregler om særråden og særhæften for egne indtægter og egen formue. Udgangspunktet for fordelingen af indtægter og udgifter mellem ægtefæller er således, hvem der har et retligt krav på at oppebære indkomsten, henholdsvis har en retlig forpligtelse til at bære udgiften.

Som udgangspunkt skal en ægtefælle således opgøre sin egen skattepligtige personlige indkomst efter samme regler som enlige skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens § 4, medmindre andet følger af lovgivningen.

Klageren og hans ægtefælle har erhvervet de 191,83 bitcoins for fælles midler og ejer dermed 50 % af de 191,83 bitcoins hver, præcis som hvis de havde erhvervet et maleri eller aktier i et selskab for fælles midler. Det er uden betydning for samejet, om det oprindeligt var den ene person, der var interesseret i kunst, eller i det konkrete selskab. Ligeledes spiller det heller ikke nogen rolle, hvem der mødte op på auktionen og købte det pågældende billede, som ægteparret sammen ønskede. Klageren og hans ægtefælle havde aftalt at købe og erhverve de erhvervede bitcoins for fælles midler. Klagerens ægtefælle ejer således 50 % af de erhvervede bitcoins, og disse kan alene overdrages til klageren, såfremt hans ægtefælle gyldigt sælger eller giver disse til klageren. Dette er ikke sket.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning ”C.A.8.3.1 Ægtefællers fordeling af aktiver og passiver” under afsnittet ”Ægteskabslovgivningens regler” fremgår følgende:

Det er den ægtefælle, der har forpligtet sig over for kreditor ved aftale eller har gjort sig skyldig i et erstatningspådragende forhold, som hæfter for en given fordring.

”Ifølge ægteskabslovgivningen råder en ægtefælle over sin bodel og eventuelle særeje, som er det, den pågældende

samt det, der træder i stedet herfor.”

Idet alene 50 % af de erhvervede bitcoins er anskaffet for klagerens indtjening, ejer klageren også kun 50 % af de erhvervede bitcoins. Klageren løber således alene en risiko for et værditab af 50 % af de erhvervede bitcoins, ligesom klageren også kun vil have krav på 50 % af den samlede fortjeneste på de erhvervede bitcoins.

I Familieøkonomien 1. udgave fra 2011 skrevet af Ingrid Lund-Andersen fremgår følgende af side 264 under afsnit ”4.2 Ejerforhold i samlivsforhold i dansk ret – sammenfatning”:

”Når ejerforhold skal fastlægges, søges parternes subjektive opfattelse klarlagt. Denne opfattelse kan fremgå af en aftale om ejerforhold mellem parterne, eller det kan på anden måde dokumenteres, hvad parterne har forudsat. I bevisvurderingen indgår to forhold: dels det formelle ejerforhold, som objektivt kan dokumenteres, dels hvem af parterne der har betalt for aktivets erhvervelse.”

Det fremgår af ovenstående, at et af to elementer, der skal tages i betragtning, er (i) ”det formelle ejerforhold, som objektivt kan dokumenteres” og (ii) ”hvem af parterne der har betalt for aktivets erhvervelse”.
Ejerskabet af bitcoins bliver ikke formelt registreret, og klageren og hans ægtefælle har (naturligvis) ikke indgået nogen kontrakt om ejerskabet.

Klageren har med sin ægtefælles samtykke investeret/handlet med futures/bitcoins finansieret med deres fælles midler. Udover, at der foreligger en mundtlig aftale om, at de ejer de erhvervede bitcoins sammen, er de erhvervede bitcoins anskaffet for fælles midler.
Såfremt det var klagerens hensigt at erhverve bitcoins, uden at disse skulle ejes i sameje med hans ægtefælle, ville det være naturligt, at klageren havde finansieret dette med sine egne midler. Det må således have formodningen imod sig, at klageren ejer de erhvervede bitcoins alene, når disse er finansieret med fælles midler, uden at der foreligger en aftale om, at han ejer de erhvervede bitcoins alene.

At ejerskabet af aktiverne særligt afhænger af, hvem der har betalt de aktuelle aktiver, fremgår også af retspraksis. Der er henvist til U.1984.323 og TfS 1997, 415.

Skattestyrelsen har anført følgende i sin afgørelse af 30. januar 2017:

”Det lægges yderligere til grund, at du selv har stået for handlen med futures, bitcoins og bitcoin cash, herunder selv har haft den personlige interesse i den tekniske del på grund af din uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund, hvilket fremgår af din ”Redegørelse vedrørende bitcoin”.”

Skattestyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående citat, at klagerens og hans ægtefælles fortjenester på handel med bitcoins vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 skal klassificeres som klagerens personlige indkomst.

Indledningsvist skal det pointeres, at klageren ikke er enig i, at han har stået for futurehandlen alene og henviser her til sagsfremstillingen. Det ses dog ikke at være relevant, hvem der har stået for handlen af de omhandlende bitcoins. Det afgørende er, hvem der ejer de 191,83 bitcoins, da det er ejeren af de 191,83 bitcoins, der har et retskrav på fortjenesten.

Yderligere har Skattestyrelsen i sin afgørelse af 30. januar 2017 anført:

”Udover de i punkt 2.4 fremførte argumenter, skal vi også påpege, at du for indkomståret 2013 anmoder om at få forhøjet din personlige indkomst med 48.740 kr. Af anmodningen fremgår ikke et ønske om at dele indkomsten i to mellem dig og din ægtefælle.

I indkomståret 2015 har du opgjort en fortjeneste på 87.014 kr. vedrørende handel med Bitcoins, jf. modtagne ’Redegørelse vedrørende Bitcoin’, som er indberettet som din personlige indkomst i din årsopgørelse 2015. Denne personlige indkomst er dermed heller ikke delt i to mellem dig og din ægtefælle.”

Det er korrekt, at klageren indberettede hele gevinsten for egen og ægtefællens gevinst på bitcoins i 2013 og 2015. Dette skyldtes, at klageren ikke var bevidst om, at skattepligtig indkomst fra samejede aktiver ikke kunne selvangives for den ene ægtefælle, men skulle deles ud på begge ægtefællers årsopgørelse.

Klageren rådførte sig ved SKAT den 25. april 2016 for at høre, hvordan han skulle selvangive gevinst fra bitcoins. Den 27. juni 2016, lidt mere end to måneder efter, svarede SKAT, at gevinster på salg af bitcoins er skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og at gevinsten skal opgives på selvangivelsen i rubrik 346. Denne fejloplysning medvirkede til, at klageren ikke fik selvangivet korrekt, da skatten for kapitalindkomst er ens for et ægtepar, uanset hvordan denne bliver fordelt imellem ægtefællerne (modsat personlig indkomst).

Beløbene i 2013 og 2015 var relativt små (sammenlignet med beløbene i 2016 og 2017), og klageren modtog derfor ikke bistand ved en advokat i forhold til, hvordan gevinsten skulle selvangives imellem ham og hans ægtefælle. Da klageren søgte bistand vedrørende dette forhold, blev han gjort opmærksom på, at skattepligtige gevinster på bitcoins, der er ejet i sameje, skal beskattes i forhold til ejerandel. I denne sag alene med 50 % for klageren.
Det er således en fejl fra klagerens side, at han bærer hele skatten for gevinsten af bitcoins for 2013 og 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 4, stk. 1, at ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.

Klageren anses for at være rette indkomstmodtager af hele fortjenesten ved salg af bitcoins m.v. i indkomstårene 2016 og 2017.

Der er herved lagt vægt på, at klageren ifølge sin redegørelse har haft personlig interesse i at erhverve bitcoins, ligesom han i indkomstårene 2013 og 2015 dels har anmodet om forhøjelse af egen indkomst med 48.780 kr. for så vidt angår handel med futures, hvor det underliggende aktiv var bitcoins, dels har indberettet en fortjeneste på 87.014 kr. som personlig indkomst vedrørende handel med bitcoins. I ingen af disse tilfælde var fortjenesten delt med klagerens ægtefælle. Klageren må således ud fra interesse og indberetninger til SKAT for så vidt angår indkomstårene 2013 og 2015 anses for at have erhvervet og solgt bitcoins m.v., hvorfor fortjenesten skal beskattes hos ham. Det kan ikke føre til et andet resultat, at der er fremlagt kontoudskrift, hvoraf bl.a. fremgår, at der i 2012 er afholdt udgifter til [...].

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.