Kendelse af 11-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 05-11-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

Lempelse for skat til Portugal

0 kr.

227.359 kr.

227.624 kr.

Fradrag for bidrag til udenlandsk social sikring

0 kr.

49.528 kr.

0 kr.

Fradrag for udgifter til fagligt kontingent

0 kr.

1.416 kr.

1.429 kr.

Indkomståret 2016

Lempelse for skat til Portugal

0 kr.

Berettiget

239.128 kr.

Fradrag for bidrag til udenlandsk social sikring

0 kr.

48.336 kr.

0 kr.

Fradrag for udgifter til fagligt kontingent

0 kr.

1.416 kr.

1.499 kr.

Faktiske oplysninger

I henhold til folkeregisteroplysninger har klageren siden 2009 været tilmeldt den samme adresse i Danmark.

Klageren var i de omhandlede indkomstår ansat som pilot i det engelske flyselskab [virksomhed1] Limited, der er et datterselskab af [virksomhed2] Inc., USA.

Der er for Skattestyrelsen fremlagt en ansættelseskontrakt fra [...] uden navn, datering og underskrift.

Det fremgår af erklæring fra [virksomhed1] Limited, at klageren har været ansat i selskabet siden den 1. januar 2007 som pilot. Det fremgår endvidere af erklæringen, at klageren i årene 2015 og 2016 havde base fra [virksomhed3].

Kontrakter med koncernens europæiske kunder indgås med [virksomhed4] Ltd., England, der er et datterselskab af [virksomhed1] Limited.

Den daglige operation af koncernens fly foretages af [virksomhed5]., Portugal, der er et delvist ejet datterselskab af [virksomhed2] Inc., USA. Det portugisiske selskab har tilladelsen til civil luftfart med de fly, hvorpå klageren arbejder som pilot.

Det portugisiske selskab varetager funktioner som catering, indkvartering af personel, schedulering af fly og personale, udsendelse af flyveplaner til traffic control og rosters til piloterne m.v. Det varetager endvidere udbetalinger af refusion og godtgørelse til piloterne.

Klageren har for indkomståret 2015 selvangivet ”anden udenlandsk personlig indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver” med 859.916 kr. og for indkomståret 2016 ”lønindtægt ved arbejde i udlandet § 33A” med 957.124 kr., ligesom klageren for indkomstårene 2015 og 2016 har selvangivet betalt skat af den udenlandske indkomst med henholdsvis 227.359 kr. og 239.287 kr. Efterfølgende er disse slettet fra indberetningen således, at der er beregnet exemptionlempelse af hele klagerens udenlandske indkomst. På den seneste årsopgørelse for indkomstårene 2015 og 2016 fremgår der ikke betalt skat i udlandet.

Klageren har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet ligningsmæssigt fradrag for fagligt kontingent med 1.416 kr.

Klageren har ikke for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag.

Der er i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt et certifikat underskrevet den 11. april 2016 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed5]” med hjemsted i Portugal i 2015 har betalt indkomstskat på 30.518 euro til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetalinger på 122.074 euro.

Der er endvidere fremlagt et certifikat underskrevet den 21. juni 2017 af de portugisiske skattemyndigheder, hvoraf fremgår, at ”[virksomhed5].” med hjemsted i Portugal i 2016 har betalt indkomstskat på 32.118 euro til de portugisiske myndigheder, som har været tilbageholdt i klagerens lønudbetalinger på 128.474 euro.

[virksomhed5]. varetager den daglige drift af de fly, som klageren arbejder ombord på.

I forbindelse med klagesagens behandling er der endvidere fremlagt ”Income Statement in Euros 2015 Tax Year” af 31. januar 2016 fra [virksomhed1] Limited i England, hvoraf fremgår, at klagerens bruttoindkomst udgjorde 122.074 euro, tilbageholdt skat i Portugal udgjorde 30.518 euro, og at ”United Kingdom National Insurance Deductions” udgjorde 6.898 euro

Der er ligeledes fremlagt ”Income Statement in Euros 2016 Tax Year” af 31. januar 2017 fra [virksomhed1] Limited i England, hvoraf fremgår, at klagerens bruttoindkomst udgjorde 128.474 euro, tilbageholdt skat i Portugal udgjorde 32.118 euro, og at ”United Kingdom National Insurance Deductions” udgjorde 6.488 euro.

Der er fremlagt kontoudskrift af 19. marts 2015, hvoraf det fremgår, at der den 13. marts 2015 er betalt 190 euro til kurs 752.140, eller 1.429 kr. til [fagforening1].

Der er ligeledes fremlagt kontoudskrift af 18. marts 2016, hvoraf det fremgår, at der den 14. marts 2016 er betalt 199 euro til kurs 753.346, eller 1.499 kr. til [fagforening1].

Det fremgår af [fagforening1]s hjemmeside https://[...org], at [fagforening1] er en fagforening for [virksomhed6] flyvebesætning og kabinepersonale.

Skattestyrelsen har i brev af 18. juli 2018 samt i rykker af 29. august 2018 under overskriften ”Vedrørende fradrag for Social sikring”, anmodet klageren om fremsendelse af A1-blanket fra det land, hvor klageren var sikret, opgørelse af betalt obligatorisk social sikring og dokumentation for betalt obligatorisk social sikring. Materialet blev ikke fremsendt.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens tidligere repræsentant oplyst, at han vil eftersende en A1-formular. Der er ikke fremsendt en A1-formular.

Landsskatteretten har i afgørelser af 24. november 2017 truffet afgørelse for henholdsvis indkomstårene 2011 og 2012 samt for indkomståret 2013 om, at Portugal havde beskatningsretten til klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] Limited, og at Danmark efter artikel 23, stk. 1, litra a, jf. artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal, skulle indrømme fradrag i den beregnede danske skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Portugal (creditmetoden).

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 29. april 2019, at der er selvangivet en indkomst for indkomståret 2015 på 859.916 kr., men at det fremgår af materialet fra Portugal, at indkomsten rettelig er 910.490 kr. (122.073 euro til gennemsnitskurs 745,8572), og at Skattestyrelsen den 29. april 2019 har udsendt supplerende agterskrivelse vedrørende dette forhold.

Det fremgår af efterfølgende afgørelse af 29. maj 2019 fra Skattestyrelsen for indkomståret 2015, at klagerens lønindkomst blev forhøjet med 50.574 kr. fra 859.916 kr. til 910.490 kr. Følgende fremgår blandt andet af begrundelsen for afgørelsen:

”(...)

Vi lagde - som nævnt ovenfor - det af dig selvangivne beløb til grund for din løn for 2015 i vores afgørelse af den 22. januar 2019. Den af dig selvangivne løn er således ikke korrigeret. Spørgsmålet om opgørelsen af din løn for 2015, er derfor ikke påklaget til Skatteankestyrelsen, og Skatteankestyrelsen behandler derfor ikke dette spørgsmål.

(...)”

Til sidst i afgørelsen af 29. maj 2019 fremgår følgende under ”Øvrige forhold”:

Med hensyn til lempelse og fradrag for sociale bidrag skal det bemærkes, at disse forhold er påklaget til Skatteankestyrelsen. Vi har derfor ikke mulighed for at behandle disse punkter i denne sag. Der henvises i denne forbindelse til skatteforvaltningslovens § 14. Du vil senere modtage afgørelse om lempelse og fradrag for sociale bidrag fra Skatteankestyrelsen.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke for indkomstårene 2015 og 2016 godkendt lempelse for skat til Portugal og har ikke godkendt fradrag for fagligt kontingent på 1.416 kr. for begge indkomstår. Skattestyrelsen har for de påklagede indkomstår ligeledes ikke godkendt fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende:

”Skattestyrelsens ændringer

2015

Lempelse for betalt SKAT til Portugal godkendes ikke

0 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent godkendes ikke

1.416 kr.

2016

Selvangivet indkomst med lempelse efter ligningslovens § 33 A godkendes ikke og flyttes til indkomst fra udlandet uden lempelse

-957.124 kr.

Indkomst fra udlandet uden lempelse

957.124 kr.

Lempelse for betalt skat til Portugal godkendes ikke

0 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent godkendes ikke

1.416 kr.”

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

1. Skattepligt og ligningsfrist

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2015 og 2016 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da du har haft bopæl her i landet i begge indkomstår.

(...)

2. Indkomstopgørelse

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din udenlandske indkomst medregnes i indkomstopgørelsen. Du har ikke indsendt dokumentation for opgørelsen af din løn fra udlandet. Vi har lagt de af dig selvangivne beløb til grund for vores afgørelse. Vi skal dog bemærke, at du har pligt til at oplyse det korrekte beløb, som du har tjent i udlandet. Beløbene, som skal oplyses, er lønnen før eventuelle skatter, sociale bidrag og andre fradrag i din løn (bruttolønnen).

Vi lægger derfor med ovenstående forbehold til grund, at du i indkomstårene 2015 og 2016 har tjent henholdsvis 859.916 kr. og 957.124 kr. i udlandet.

(...)

3. Lempelse

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

3.4.2. Lempelse for betalt skat i Portugal

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Portugal artikel 15, stk. 3 kan Portugal beskatte lønindkomst for arbejde udført om bord på fly i international trafik, da flyvirksomheden er hjemmehørende i Portugal, se SKM2017.698.LSR

Danmark skal derfor efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a og b ind- rømme et fradrag i indkomstskatten svarende til den skat, der er betalt af indkomsten til Portugal (creditlempelse).

Du har ikke indsendt årsopgørelser fra Portugal, hvor det fremgår, at du har betalt skat til Portugal. Der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes lempelse for betalt skat til Portugal.

Vi sætter derfor lempelse for betalt skat til Portugal for indkomståret 2015 ned fra 227.359 kr. til 0 kr.

4. Fradrag for obligatorisk social sikring

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge Ligningsloven § 8 M stk. 2 kan du få fradrag for obligatorisk udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget er dog betinget af, at du er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.1.11 kræves det, at der som dokumentation fremlægges en A1-blanket, for at der kan gives fradrag for betalt obligatorisk udenlandsk social sikring.

Du har ikke indsendt en A1-blanket, og vi kan derfor ikke godkende fradrag for betalt social sikring for indkomstårene 2015 og 2016. Du kan henvende dig til Kontoret for international social sikring hos Udbetaling Danmark, hvor du kan få yderligere vejledning i, hvad du skal gøre for at få en A1- blanket eller tilsvarende.

5. Fagligt kontingent

(...)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 13 kan du få fradrag for fagligt kontingent. Fradraget er dog betinget af, at den faglige forening indberetter medlemmernes kontingentbetalinger. For udenlandske fagforeninger kræves det, at betalingerne kan dokumenteres.

Du har ikke indsendt dokumentation for betalingen af fagligt kontingent, og der kan derfor ikke på det foreliggende grundlag indrømmes fradrag for fagligt kontingent. Det selvangivne fradrag godkendes derfor ikke.

Vi sætter derfor fradrag for fagligt kontingent for indkomståret 2015 ned fra 1.416 kr. til 0 kr. For indkomståret 2016 sættes fradrag for fagligt kontingent ned fra 1.416 kr. til 0 kr.”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse den 29. april 2019:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Rådgiver oplyser i sin klage (side 3, afsnit 6) at klagen er vedlagt "kopi af samtlige lønsedler, og en opgørelse af disse lønsedler herunder sammentælling af bruttoløn og opgørelse af sociale bidrag betalt til udlandet". Vi har ikke modtaget kopi af dette materiale. Det er ikke vedhæftet Skatteankestyrelsens anmodning af 25. april 2019 om oversendelse af materiale.

Der er nu indsendt dokumentation for betalt skat i Portugal for 2015 og 2016. Det indstilles derfor, at der godkendes creditlempelse for 2015 med 227.624 DKK (30.518,40 EUR til gennemsnitskurs 745,8572) og for 2016 med 239.128 DKK (32.118,25 EUR til gennemsnitskurs 744,5238).

Det skal hertil bemærkes, at der på de oprindelige årsopgørelserne er godskrevet lempelse på henholdsvis 390.619 DKK (2015) og 442.521 DKK (2016).

I henhold til de nu indsendte oplysninger fra Portugal skal det endvidere bemærkes, at der er selvangivet en indkomst for 2015 på 859.916 DKK. Det fremgår af materialet fra Portugal, at indkomsten rettelig er 910.490 DKK. (122.073 EUR til gennemsnitskurs 745,8572). Vi har den 29. april 2019 udsendt supplerende agterskrivelse vedrørende dette forhold. Differencen (50.574 kr.) kan sandsynligvis henføres til kursdifferencer, samt at udgifter til social sikring er fratrukket direkte i bruttoindkomst.

Der er nu indsendt dokumentation for udgifter til faglige kontingenter for 2015 og 2016. Det indstilles derfor, at der godkendes fradrag med henholdsvis 1.429 DKK. (2015) og 1.499 DKK. (2016).

Rådgiver anfører i sin klage (side 4, afsnit 4) at SKAT har vurderet at [virksomhed1] Ltd. er et portugisisk selskab. Rådgiver udtaler sig her mod bedre vidende. Sagen drejer sig om, at skatteyders reelle arbejdsgiver har ledelsens sæde i Portugal. Hvilket både de britiske og portugisiske har erklæret sig enige i. Der henvises i denne forbindelse til side 2 i Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017 (15-2711185).

Der er - efter vores opfattelse - ikke fremsendt nye oplysninger vedrørende afgørelsens øvrige punkter, hvorfor disse indstilles fastholdt.”

Klagerens opfattelse

Der er med henvisning til fremlagte indkomstopgørelser fremsat påstand om, at der skal ske lempelse for skat betalt til Portugal i indkomståret 2015 med 227.359 kr., og at der ligeledes skal ske lempelse for skat betalt til Portugal i indkomståret 2016, at der skal godkendes fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag på henholdsvis 49.528 kr. og 48.336 kr. i indkomstårene 2015 og 2016, ligesom der er fremsat påstand om fradrag for fagligt kontingent med 1.416 kr. i begge de påklagede indkomstår.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Begrundelse

Til støtte for min klage gør jeg gældende:

- at klientens løn har været undergivet beskatning i udlandet,

- at den til udlandet betalte skat er dokumenteret,

- at den til udlandet betalte skat er pålignet ved indeholdelse i forbindelse med lønudbetalingen,

- at Danmark i medfør af LL § 33 er forpligtet til at indrømme lempelse for skat betalt til udlandet, såfremt der ikke i medfør af en DBO er tillagt Danmark en beskatningsret til samme løn,

- at Landsskatteretten den 24. november 2017 har afsagt kendelse om fordeling af beskatningsretten mellem Danmark og Portugal for klienten for tidligere indkomstår omfattende samme ansættelsesforhold,

- at den til Portugal betalte indkomstskat er dokumenteret på vedlagte bilag,

- samt

- at min klient ikke har fået refunderet nogen del af den til udlandet betalte skat.

Sagsfremstilling

Min klient [person1] har gennem indkomstårene 2015 og 2016 været ansat hos det britiske luftfartselskab [virksomhed1] Ltd. Løn fra dette selskab er udbetalt fra den Engelske arbejdsgiver, og der er i forbindelse med lønudbetaling tilbageholdt kildeskat til henholdsvis England og Portugal.

Landsskatteretten har den 24. november 2017 afsagt kendelse hidrørende min klients beskatningsforhold omfattet af samme ansættelse for tidligere indkomstår. Min klient har siden 2008 været ansat hos det engelske luftfartselskab [virksomhed1] Ltd.. Ansættelsesforholdet har været uændret gennem årene herunder indkomstårene 2011, 2012 og 2013 som omhandlet i Landsskatterettens kendelser af 24. november 2017. Den bedømmelse af ansættelsesforholdet, den som er foretaget af Landsskatteretten og den heraf følgende skattemæssige kvalifikation i henseende til lempelse for dobbeltbeskatning, er således tilsvarende for indkomstårene 2015 og 2016 som omfattet af nærværende klage. Således er der tale om arbejde udført i klientens egenskab af pilot ombord på fly i international trafik uden for Danmark for samme [virksomhed1] Ltd. og dermed samme arbejdsgiver som i den ovennævnte nævnte kendelse fra 24. November 2017.

Ved den refererede kendelse af 24. November 2017 har Landsskatteretten kvalificeret klientens lønindkomst som omfattet af den dansk-portugisiske beskatningsaftale, uanset ansættelsesforholdet er indgået mellem [person1] og et engelsk selskab. Det følger af en betragtning om, at virksomheden anses drevet fra Portugal og at arbejdsgiveren har afregnet kildeskat, ikke blot til Storbritannien, men tillige til Portugal.

Min klient har ikke selvangivet til Portugal, idet dette lands myndigheder ikke stiller krav om indlevering af selvangivelse i tilfælde som det foreliggende, hvor den til Portugal afregnede kildeskat tilbageholdes i forbindelse med lønudbetaling. Der har med andre ord ikke været nogen skattebetaling direkte fra klienten til de portugisiske myndigheder.

Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i ligningslovens § 33, at skat som afregnet i form af kildeskat berettiger til lempelse efter den nævnte bestemmelser. Bestemmelsen omtaler således skatter betalt “... ved direkte påligning eller ved indeholdelse...”.

De beløbsmæssige forhold

Jeg vedlægger en specifikation af indkomstopgørelsen for begge de omhandlede indkomstår, og jeg vedlægger dokumentation for lønnens størrelse i form af lønningsoplysning fra den britiske arbejdsgiver herunder en kopi af den fra den britiske arbejdsgiver angivne lønningsoplysning på hhv. engelsk og portugisisk.

Jeg vedlægger desuden kopi af samtlige lønsedler, og en opgørelse af disse lønsedler herunder sammentælling af bruttoløn og opgørelse af sociale bidrag betalt til udlandet.

For så vidt angår kontingent til fagforening vedlægger jeg dokumentation for betalte kontingenter.

For så vidt angår fradrag i medfør af LL § 8 M vedlægger jeg dokumentation for betalte bidrag til det engelske sociale sikringssystem. Dette sociale bidrag benævnes NIC (National Insurance Contributions). Jeg bemærker, at [person1] som ansat hos [virksomhed1] Ltd. er omfattet af hovedreglen i EU-forordningerne 883 jf. 987. Der er i tilfælde som det foreliggende ikke mellem landendes sikringsmyndigheder uenighed om lovvalg for så vidt angår social sikring, og der stilles ikke krav om en blanket A1. Det er således anerkendt af de britiske myndigheder, at min klients socialsikring er omfattet af National Insurance, og der er for alle årene herunder de ved nærværende sag omhandlede indkomstår afregnet bidrag af den engelske arbejdsgiver direkte til de engelske myndigheder.

De til England afregnede bidrag fremgår både af lønsedler og af de årlige lønningsoplysninger. Lønningsoplysningerne er udarbejdet af arbejdsgiveren efter afslutning af kalenderårene 2015 og 2016. Efter afslutning af de engelske indkomstår 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 er klientens britiske selvangivelser indleveret til de britiske myndigheder i overensstemmelse med de krav, som følger af dette lands lovgivning.

For så vidt angår engelsk beskatning gør jeg gældende, at det er engelske regler, der afgør omfanget af den, og at der alene tale om én lønudbetaling. Selvom der er afrapporteret lønningsoplysninger til både Portugal og England, er det den samme løn der er tale om, og de vedlagte lønsedler for 2015 og 2016 dækker hele den løn, som min klient har fået udbetalt. Der er således ikke tale om to lønudbetalinger, men om to forskellige indberetninger baseret på de to landes krav og under hensyn til de to landes respektive indkomstår.

Der er mellem England og Danmark indgået en DBO, og det fremgår af denne, at løn for arbejde udført ombord på fly i international trafik tilhørende engelske luftfartselskaber kan beskattes i England i medfør af artikel 15 stk. 4. Det forhold, at SKAT i Danmark har taget det synspunkt, at [virksomhed1] Ltd. er et portugisisk selskab, binder naturligvis ikke de engelske skattemyndigheder. Når der således er afregnet kildeskat til de engelske skattemyndigheder HMRC, og når der fra disse myndigheders side stilles krav om indlevering af årlige selvangivelser fra min klient, er dette udtryk for de engelske skattemyndigheders skattepåligning i henhold til egne interne regler. Disse regler administreres ikke af SKAT i Danmark, og som det fremgår af de engelske skatteopgørelser, ses HMRC ikke at være enig med SKAT i, at [virksomhed1] Ltd. er et i Portugal hjemmehørende selskab.”

Landsskatterettens afgørelse

Lempelse af betalt SKAT til Portugal

Klageren var i indkomstårene 2015 og 2016 fuldt skattepligtig til Danmark som følge af bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren arbejdede i 2015 og 2016 i lighed med tidligere år for [virksomhed1] Limited. Ifølge oplysningerne fra de kompetente myndigheder i Spanien har [virksomhed5]. indeholdt skat af klagerens lønindkomst, hvorfor retten lægger til grund, at det foretagende, som varetager driften af de fly, som klageren arbejder ombord på, fortsat er [virksomhed5].

Det følger af Landsskatterettens afgørelser af 24. november 2017 for henholdsvis indkomstårene 2011 og 2012 samt for indkomståret 2013, at Danmark under disse omstændigheder i medfør af artikel 23, stk. 1, litra a, jf. artikel 15, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 14. december 2000 mellem Danmark og Portugal skal indrømme fradrag i den beregnede danske skat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Portugal (creditmetoden).

Der er efter rettens opfattelse fremlagt dokumentation for betalt skat til Portugal med henholdsvis 30.518 euro i indkomståret 2015 og med 32.118 euro i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 29. april 2019 i overensstemmelse hermed indstillet, at klageren bør indrømmes creditlempelse for skat betalt til Portugal for indkomståret 2015 med 227.624 kr. og for indkomståret 2016 med 239.128 kr.

For så vidt angår klagerens påstand om, at der skal indrømmes lempelse for skat betalt til Portugal i henhold til ligningslovens § 33, bemærkes det, at klageren ikke vil kunne opnå samme lempelse efter ligningslovens § 33 som efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 29. april 2019 således, at der godkendes lempelse for skat betalt til Portugal med henholdsvis 227.624 kr. i indkomståret 2015 og med 239.128 kr. i indkomståret 2016.

Social sikring i Storbritannien

I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 2, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Fradraget forudsætter, at den pågældende efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og er omfattet af social sikringslovgivning i den fremmede stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. I henhold til ligningslovens § 8 M, stk. 3, finder bestemmelsen i stk. 2 tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.

Fradraget er betinget af, at klageren kan dokumentere at være omfattet af en udenlandsk social sikringslovgivning, og at der er fremlagt dokumentation for størrelsen af de faktisk betalte lovpligtige udenlandske sociale bidrag.

Der er nedlagt påstand om, at klageren bør indrømmes fradrag for bidrag til social sikring med henholdsvis 49.528 kr. i indkomståret 2015 og 48.336 kr. i indkomståret 2016.

I henhold til de fremlagte indkomsterklæringer fra [virksomhed1] Limited udgjorde” National Insurance” henholdsvis 6.898 euro i 2015 og 6.488 euro i 2016.

Der er imidlertid ikke fremlagt en A-1 blanket som dokumentation for, at klageren i de påklagede indkomstår var omfattet af den sociale sikringslovgivning i Storbritannien.

Landsskatteretten godkender herefter ikke fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 og stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fagligt kontingent

I henhold til ligningslovens § 13 kan udgifter til kontingenter til fagforeninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr.

Klageren har for begge indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet ligningsmæssigt fradrag for fagligt kontingent med 1.416 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt de selvangivne fradrag, men har i udtalelse af 29. april 2019 indstillet, at der godkendes fradrag med henholdsvis 1.429 kr. for indkomståret 2015 og 1.499 kr. for indkomståret 2016.

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at klageren i 2015 betalte 190 euro til kurs 752,140, svarende til 1.429 kr. til [fagforening1], og at klageren i 2016 betalte 199 euro til kurs 753,346, svarende til 1.499 kr. til [fagforening1].

Retten finder, at klageren har dokumenteret at have afholdt henholdsvis 1.429 kr. i indkomståret 2015 og 1.499 kr. i indkomståret 2016 i kontingent til fagforening, og at han således er berettiget til fradrag herfor i henhold til ligningslovens § 13.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse.