Kendelse af 31-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Skattestyrelsen har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

På følgende måde:

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens bindende svar.

Faktiske oplysninger

Af fakta oplysninger fra Skattestyrelsens bindende svar fremgår:

”[person1] er din svigersøn, og han har været gift med din datter [person2], der desværre er gået bort 13. august 2017.

[person1] er stadig bosat i Danmark, og han er enlig (har ikke giftet sig igen).

[person1] påtænker at give dig og din ægtefælle hver en pengegave. ”

Klageren og dennes ægtefælle, samt deres svigersøn, har hver især anmodet Skattestyrelsen om bindende svar vedrørende gave på 64.300 kr. til klageren og dennes ægtefælle fra deres svigersøn.

Klageren og dennes ægtefælle har anmodet Skattestyrelsen om bindende svar den 13. januar 2019. Skattestyrelsen har i den forbindelse anmodet om yderligere oplysninger, herunder anmodet om, at gavegiveren, deres svigersøn, tilsvarende skulle indgive ansøgning om bindende svar.

Klagerens ægtefælle har den 29. januar 2019 rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen. Af Skattestyrelsens telefonnotat fremgik følgende:

”Oplyst, at gaver til svigerforældre (og tidligere svigerforældre) er skattepligtige og ikke gaveafgiftspligtige.

Hvis de ønsker et bindende svar, skal gavegiver dog også spørge, idet der henses til spørgsmålenes formulering samt deres begrundelse.

Han vil gerne at jeg skriver dette til dem – de ønsker et BS. De er ikke tilmeldt digitalpost oplyser han, så de vil gerne have et brev herom.

[...] ”

Klagerens ægtefælle har videre ved repræsentant rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen henholdsvis den 11. og 20. februar 2019, samt 7. marts 2019.

Af Skattestyrelsens notat vedrørende samtale med klagerens repræsentant den 11. februar 2019 fremgik:

”[...]

Tlf. repræsentant for [person3] den 11. februar 2019

Han henviste til at jeg tlf. havde talt med [person3] samt mit indkaldelsesbrev.

Talt omkring boafgiftslovens § 22 – oplyst, at gaver til svigerforældre er skattepligtige.

Han var umiddelbart ikke enig i, at der ikke kunne gives gaver omfattet af boafgiftsloven til svigerforældre, han henviste til, at svigerbørn er omfattet af gavekredsen som omtalt i JV afsnit C.A.6.2, hvorfor også gaver den anden vej efter en fortolkning må kunne omfattes. Henviste til, at efter BAL § 22 er svigerforældre eller tidligere svigerforældre ikke omfattet heraf. De har selvfølgelig mulighed for at få en afgørelse herpå, som kan påklages. Gavegiver skal så også spørge”.

Af Skattestyrelsens notat vedrørende samtale med klagerens repræsentant den 20. februar 2019 fremgik:

”[...]

Tlf. [person4] – repræsentant for [person3] den 20. februar 2019

Han oplyser, at [person3] og [...] har en økonomisk fuldmagt fra [person1] (gavegiver)

– og ønskede oplyst, om det var nok, eller om vi skulle have et brev, hvor [person1] skriver under på, at han også ønsker at søge det BS. Oplyst de skulle indsende det sidste.

[...]

Skattestyrelsen har rykket for oplysninger den 1. marts 2019.

Klagerens svigersøn har herefter anmodet Skattestyrelsen om bindende svar den 5. marts 2019.

Af skattestyrelsens notat vedrørende samtale med klagerens repræsentant den 7. marts 2019 fremgik:

”[...]

Tlf. [person3] den 7. marts 2019

Han oplyser, at de sender ansøgningen fra gavegiver i dag med posten (quickbrev.) ”

Skattestyrelsen har afgivet bindende svar til klageren, dennes ægtefælle og deres svigersøn den 28. marts 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

”Må jeg modtage en gave på 64.300 kr. (2018 niveau) fra min svigersøn [person1] uden, at der skal betales gaveafgift heraf?”

På følgende måde

”Ja. Der skal ikke betales gaveafgift, men du er skattepligtig af gaver fra [person1], der ikke kan anses for lejlighedsgaver.”

Skattestyrelsen har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

” Er det korrekt, at der skal betales 15 % i gaveafgift af en gave modtaget fra min svigersøn [person1], hvis gaven er større end bundbeløbet på de 64.300 kr. (2018 niveau)?

På følgende måde:

”Nej. Der skal ikke betales gaveafgift, men du er skattepligtig af gaver fra [person1]

der ikke kan anses for lejlighedsgaver.”

Skattestyrelsen har som begrundelse for det bindende svar anført:

”Gaver skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen. Se Statsskattelovens

§ 4, litra c.

Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven skal dog ikke medregnes med ved indkomstopgørelsen. Se statsskattelovens § 5, litra b og afsnit C.A.6.2 i Den juridiske vejledning 2019-1 om gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven.

Når følgende personer (gavekredsen) modtager en gave, skal der betales afgift af den del af gavens værdi, der overstiger et grundbeløb:

Se boafgiftslovens § 22.

Gaveafgiften af den del af gavens værdi, der overstiger et grundbeløb er 15 %, bortset fra gaver til stedforældre og bedsteforældre, som skal betale 36,25 % i afgift. Se boafgiftslovens § 23.

Gaver til personer, der ikke er nævnt i boafgiftslovens § 22, er ikke gaveafgiftspligtige, men modtageren er i stedet skattepligtig af værdien af den modtagne gaver, medmindre gaven er omfattet af andre regler om anden skattemæssig behandling.

Dette gælder f.eks. lejlighedsgaver m.v.

Gaver til svigerforældre eller tidligere svigerforældre er ikke omfattet af boafgiftslovens afsnit II, se boafgiftslovens § 22.

Gaver fra [person1], der var gift med din afdøde datter, er derfor skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra c, og ikke gaveafgiftspligtig.

Vi må derfor svare følgende til spørgsmål 1:

Ja. Der skal ikke betales gaveafgift, men du er skattepligtig af gaver fra [person1], der ikke kan anses for lejlighedsgaver.

Vi må derfor svare følgende til spørgsmål 2:

Nej. Der skal ikke betales gaveafgift, men du er skattepligtig af gaver fra [person1], der ikke kan anses for lejlighedsgaver. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal svares ”ja” til spørgsmålene:

Til støtte herfor, har klageren anført:

”Vi har modtaget bindende svar om ovenstående sagsnummer. Vi ønsker at klage over denneafgørelse.

I det bindende svar argumenteres for, at gaver til personer der ikke er nævnt i boafgiftslovens

paragraf 22 ikke er gaveafgiftspligtige men modtageren er i stedet skattepligtig af værdien af den

modtagne gave. Vi mener at denne fortolkning er for stringent. Argumentet fra vores side er, at

gaver må gives begge veje, dvs. både fra svigerbørn til svigerforældre og fra svigerforældre til

svigerbørn, da de begge er en del af gavekredsen. Det afgørende er, at personerne er en del af

gavekredsen, og ikke hvilken vej pengene går; altså om pengene går fra svigerforældre til

svigerbørn eller fra svigerbørn til svigerforældre.

Ovenstående giver en ensrettet fortolkning af loven forstået på den måde, at et stedbarn kan give stedforældre afgiftsfri gaver og modtage afgiftsfri gaver fra stedforældre. Således bør svigerbørn kunne give svigerforældre afgiftsfri gaver, da svigerbørn kan modtage afgiftsfri gaver. Vores situation hvor vores svigersøn ønsker at give os en afgiftsfri gave er formentlig usædvanlig, hvorfor svigerforældre ikke eksplicit er nævnt på listen med gavekredsen i SKATS juridiske vejledning afsnit C.A.6.2. Svigerforældre er dog nævnt implicit på denne liste som en del af ”gavekredsen”.

Således tolker vi, at vores stillede spørgsmål nedenfor begge kan besvares med et ja. Det ønsker vi at skal Skatteankestyrelsen/Landsretten tager stilling til.

[...] ”

Klagerens repræsentant har den 26. maj 2019 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf fremgår:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at Skattestyrelsens bindende svar stadfæstes i ovennævnte sag.

Vi fastholder, at Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen tolker reglerne for stringent og ikke selv lægger vægt på ordvalgene, som også Skatteankestyrelsen selv bruger:

På side 3 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 10. maj bruges ordet ”nære familie” i sætningen: ”Gaver, der ydes inden for den nære familie er omfattet af boafgiftslovens § 22”.

På side 4 beskrives ”Det foreslås efter § 22, at nærtbeslægtede personer årligt kan give hinanden

afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænse.” På side 4 bruges også ordet ”gavekredsen”

Når svigerbarnet i nærværende tilfælde ikke kan give gaver uden svigerforældrene bliver

skattepligtige, svarer det til at sige: Svigerforældrene er nær familie, når de giver pengegaver, men de meldes ud af den nære familie, det øjeblik de modtager pengegaver.

Eller: Svigerforældre er i gavekredsen, når de giver pengegaver, men de er ikke i gavekredsen,

når de modtager pengegaver.

Denne fortolkning kan ikke være korrekt og er illustreret i vedhæftede tegning med tilhørende tekst. Enten er man i nær familie, eller også er man ikke (f.eks. ved skilsmisse som er beskrevet i

Skatteankestyrelsen brev af 10. maj – og [person1] var gift med [person3] og [person5]s datter [person2], da hun gik bort). Enten er man med i gavekredsen, eller også er man ikke.

Således fastholder vi, at svaret på vores spørgsmål:

1. ”Må jeg modtage en gave på 64.300 kr. (2018 niveau) fra min svigersøn [person1] uden, at der skal betales gaveafgift heraf”?

2. ”Er det korrekt, at der skal betales 15 % i gaveafgift af en gave modtaget fra min svigersøn

[person1], hvis gaven er større end bundbeløbet på de 64.300 kr. (2018 niveau) ”?

Bør besvares på følgende måde:

1. ” Ja. Der skal ikke betales gaveafgift, og du er ikke skattepligtig af gaver fra [person1]”

2. ”Ja. Der skal betales gaveafgift, og du er ikke skattepligtig af gaver fra [person1]”. ”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med bemærkningerne den 26. maj 2019 fremsendt følgende tegning:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst, når der ikke er tale om gaver, der henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Gaver, der ydes inden for den nære familie er omfattet af boafgiftslovens § 22. Af boafgiftslovens § 22 fremgår:

”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3. Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

Gaver, der ydes uden for gavekredsen nævnt i § 22 er således skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

En gave fra svigersøn til svigerforældre er således ikke omfattet af gavekredsen i boafgiftslovens § 22.

Det er i klagen anført, at fortolkningen er stringent, og at gaver må gives begge veje dvs. både fra svigerbørn til svigerforældre og fra svigerforældre til svigerbørn.

Af bemærkninger til forslag til lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) nr. 254 af 4. maj 1995 fremgår:

”Til §§ 22 og 23

Gaver er efter statsskattelovens § 4, litra c, indkomstskattepligtige. Gaver mellem visse nærtstående personer er dog lempeligere beskattede som gaveafgiftspligtige, jf. arve- og gaveafgiftslovens § 44, stk. 1, og statsskattelovens § 5, litra b.

[...]
Det foreslås efter §22, at nærtbeslægtede personer årligt kan give hinanden afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænser. Gaver mellem ægtefæller foreslås på tilsvarende måde som arv mellem ægtefæller helt fritaget for afgift.

Kredsen af gaveafgiftspligtige personer er ligesom i arve- og gaveafgiftsloven afkom, dvs. børn, børnebørn etc., stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, forældre, stedforældre og bedsteforældre. Det årlige afgiftsfri gavebeløb mellem disse personer foreslås fastsat til 40.000 kr. Når givers barn er i live, kan giver endvidere give sit svigerbarn 14.000 kr. afgiftsfrit om året. Vedrørende adoptionsforhold henvises til bemærkningerne til § 1.

Det er en forudsætning for, at der kan gives afgiftsfri gaver til svigerbarnet, at barnet eller stedbarnet og svigerbarnet ikke er separeret eller skilt. For afgiftsfri gaver til afdødt barns eller stedbarns ægtefæller er det en betingelse, at det afdøde barn eller stedbarn ikke var separeret eller skilt fra svigerbarnet på det tidspunkt, da barnet døde.

[...]

Af gaver udover de afgiftsfri beløb skal der efter § 23 betales gaveafgift med 15 pct. svarende til boafgiftssatsen for den nærmeste arvingskreds. Af gaver til svigerbørn, bedsteforældre og stedforældre skal der tillige betales en afgift svarende til tillægsboafgiften. Afgiften af afgiftspligtige gaver til sidstnævnte personer udgør således i alt 36,25 pct.

En person, der sidder i uskiftet bo, kan afgiftsmæssigt alene give gaver af sin egen del af fællesboet. Af den afdøde ægtefælles midler kan ikke længere gives gaver.

[...]”

Det kan ikke udledes af forarbejderne eller lovteksten, at boafgiftslovens § 22 kan finde anvendelse på gaver fra svigerbørn til svigerforældre.

En gave på 64.300 kr. til hver af svigerforældrene fra svigersøn er således skattepligtig for klageren og dennes ægtefælle efter statsskattelovens § 4, litra c.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens bindende svar.