Kendelse af 31-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2019

*Beløbene anført i tabellen udgør 100 %. Klagerens andel udgør 32 % af ovenstående beløb.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] sammen med sin ægtefælle. Ægtefællen er registreret som ejer af virksomheden. Virksomheden blev startet den 1. maj 1989 og beskæftiger sig med bogføring og udarbejdelse af årsregnskaber for erhvervsdrivende.

For indkomståret 2017 er virksomhedens skattepligtige resultat fordelt med en andel på 32 % til klageren og 68 % til ægtefællen.

Virksomheden drives fra ægtefællernes private bopæl.

Aviser

I virksomhedens regnskab for indkomståret 2017 er der fratrukket udgifter til aviser på i alt 9.807 kr.

Udgifterne er fordelt således, at der er fratrukket 5.201 kr. vedrørende [avis1]/[avis2] og 4.606 kr. vedrørende [avis3].

Telefon

I virksomhedens regnskab for indkomståret 2017 er der fratrukket udgifter til bredbånd, TV og telefoner med 15.373 kr. ekskl. moms. Der er ikke beregnet privat andel.

Udgifterne vedrører [virksomhed2] abonnement, fastnet og to mobiltelefoner. [virksomhed2] abonnementet dækker bredbånd, TV og mobiltelefon.

Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling forklaret, at de har to erhvervstelefoner – en på hvert kontor – med telefonnummer [...1] og [...2]. Der er tegnet abonnement på erhvervstelefonerne hos [virksomhed3].

Klageren har overfor Skattestyrelsen tilkendegivet, at han er enig i, at der skal reguleres med 30 % vedrørende TV, som af Skattestyrelsen er anset som en privat udgift. Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat udgiften til TV til 2.678 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke selvangivet værdi af fri telefon. Hertil har han forklaret, at han og ægtefællen ikke skal beskattes af værdi af fri telefon, da de har to private telefoner med telefonnummer [...3] og [...4].

Klageren har oplyst, at telefonabonnement på de private telefoner er tegnet hos [virksomhed4] og [virksomhed5].

I de fratrukne udgifter er der medtaget følgende, som af Skattestyrelsen er anset at vedrøre de private telefoner:

Skattestyrelsen har oplyst, at udgiften til fastnettelefon udgør 1.574 kr. ekskl. moms.

Arbejdsværelse

I virksomhedens regnskab er der fratrukket udgifter til el med 8.165 kr. ekskl. moms og udgifter til vand med 1.026 kr. ekskl. moms. Klageren har fratrukket moms af udgifterne.

I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling har klageren indsendt dokumentation for udgifter til el i form af elregninger fra [virksomhed7]. Udgiften kan ifølge regningerne opgøres til 23.922 kr. inkl. moms. De samlede udgifter til vand udgjorde 8.555 kr. inkl. moms.

Klageren har oplyst, at udgiften til el dækker el til belysning m.v. samt opvarmning, da dette sker via en elektrisk varmepumpe.

Klageren har den 6. november 2018 telefonisk oplyst til Skattestyrelsen, at han og ægtefællen hver anvender et kontor i huset på henholdsvis 10 m² og 15 m².

Klageren har fremlagt en plantegning, hvor det fremgår, at der fra opholdsstuen er adgang til en afdeling bestående af to kontorer, entré/gang, badeværelse samt et værelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til aviser på 9.807 kr., telefon på 3.435 kr., arbejdsværelse (el og vand) på 5.842 kr. i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har desuden forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 2.025 kr. vedrørende værdi at fri telefon.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2. Aviser

(...)

Udgifter, der afholdes til avis, anses som udgangspunkt for en ikke-fradragsberettiget privat udgift.

Hvis der skal gives fradrag for avis, som en driftsudgift, skal der være en direkte og naturlig sammenhæng mellem udgiften og den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Abonnement på [avis1]/[avis2] og [avis3] anses ikke for nødvendige driftsudgifter i forhold til udøvelse af bogføring m.v. for et mindre antal kunder. Udgiften anses for værende afholdt af privat interesse, og dermed ikke at anse for en fradragsberettiget driftsomkostning i virksomheden.

Der godkendes ikke fradrag for avisabonnementer med 9.807 kr., heraf udgør din andel 32 %, eller

3.138kr.

(...)

Ud fra de anførte argumenter for fradrag for [avis3], er der en formodning for, at afholdelsen af aviser sker ud fra en generel samfundsinteresse, og ikke fordi det er en nødvendighed for udøvelsen af virksomhedens aktiviteter. Det fastholdes, at udgiften er afholdt af overvejende privat interesse, og dermed vedrører udgiften den private husholdning.

Skattestyrelsen fastholder, at udgift til de 2 avisabonnementer ikke anses for fradragsberettigede driftsomkostninger i virksomheden.

Indkomsten er forhøjet med din andel på 3.138 kr.

3. Telefon

(...)

[virksomhed2]:

Andel af abonnement der dækker TV anses ikke for en fradragsberettiget udgift i skatte- og momsmæssigt forstand, der kan derfor ikke godkendes fradrag for denne del. Udgiften hertil anses at vedrøre den private husholdning, jf. statsskattelovens § 6, sidste del og momslovens § 37.

Abonnementet er ikke specificeret, hvorfor den del der vedrører TV må bero på et skøn, hvilket ansættes til 1 /3 af abonnementsudgiften.

Fastnet telefon:

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1 kan udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet (i den private bolig) ikke fratrækkes.

Der godkendes ikke fradrag for abonnement på fastnet telefon med 1.574 kr. og købsmoms 394 kr.

(...)

Det er anført, at privattelefoner er hos [virksomhed4] og [virksomhed5]. Da der ved opgørelsen af udgiften til erhvervsmæssige anvendte telefoner, ikke kan indgå udgifter på udelukkende privat anvendte telefoner, anses udgiften hertil ikke for en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. la.

Henset til, at virksomheden drives fra bopælen, fastholdes det at fastnet telefon, bredbånd og mobiltelefon hos [virksomhed3] anses til rådighed for privat anvendelse, hvorfor der ikke kan foretages fuldt fradrag for momsen af udgiften hertil, jf. momslovens § 38, stk. 2.

(...)

Den private andel af moms, godkendes i stedet fratrukket skattemæssigt med 1.325 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Din del af ændringen udgør 32 % af 3.425 kr., eller 1.099 kr.

(...)

4. Fri telefon

(...)

Ifølge ligningslovens § 12 udgør værdien pr. person 2. 700 kr. Der gives et nedslag på 25 %, da I begge har telefoner til rådighed. Den skattepligtige værdi pr. person udgør derfor 2.025 kr.

Du anses for skattepligtig af fri telefon med 2.025 kr.

(...)

I [virksomhed3] abonnementet indgår bredbånd, fastnet telefon samt en mobiltelefon.

Hvis virksomheden drives fra den private bolig, skal den selvstændige beskattes af fri telefon, det fremgår af Juridisk vejledning C.C.2.1.4.4.2.2.

Dig og din ægtefælle driver virksomheden fra den private bolig, og anses derfor at have rådighed over fastnet telefon og en mobiltelefon samt bredbånd for privat anvendelse. Det er derfor uden betydning, at der i øvrigt i husstanden er et par øvrige mobiltelefoner.

Skattestyrelsen fastholder derfor beskatning af fri telefon med 2.025 kr.

(...)

6. Arbejdsværelse

(...)

Virksomheden drives af dig og din ægtefælle fra kontorer på bopælen. Henset til, at virksomheden drives fra bopælen og arbejdet (bogførings- og revisionsarbejde) udføres herfra, kan der godkendes fradrag for arbejdsværelse (de 2 kontorer) på 25 m2.

Der kan derimod ikke godkendes fradrag for øvrige rum, (gang og toilet) uanset i låser når i går ind i privaten, idet disse ikke kan anses for uanvendelig for øvrig privat benyttelse, hvorfor fradrag herfor er udelukket.

Fradrag for forbrugsudgifter gives når der har været et øget merforbrug, som følge af brugen af arbejdsværelset til virksomhedens aktiviteter. Skattestyrelsen finder på det foreliggende henset til virksomhedens aktiviteter ikke, at der er et væsentligt øget forbrug af vand, alene af den grund, at vand kun forbruges ved toiletbesøg, samt at der tilbydes en kop kaffe når kunder kommer for at aflevere materiale m.v.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for en andel af udgift til vand, skattemæssigt fratrukket med

1.026 kr.

(...)

Ifølge den modtagne tegning fremgår det, at der fra opholdsstuen er adgang til en separat afdeling, bestående af kontor 1, kontor 2, entre, gæstetoilet m/brusebad samt et værelse i modsat ende af de 2 kontorer.

Skattestyrelsen fastholder, at det kun er de 2 kontorer på ca. 25 m2 der kan indgå ved beregning af fradrag for arbejdsværelse, idet areal for gang/entre samt gæstetoilet m/brusebad ikke anses for uanvendelig for øvrige privat benyttelse.

Udgift til el (lys, varme m.v.) udgør ifølge den nu indsendte dokumentation 23.922 kr., (tidligere oplyst til 34.022 kr.)

Fradrag for arbejdsværelse gives i udgangspunktet forholdsmæssigt ud fra det anvendte areal af boligen, der ikke er anvendelig for privat benyttelse.

Såfremt der er et øget merforbrug som følge af brugen af maskiner m.v., kan der gives fradrag for det dokumenterede merforbrug.

Der er indsendt dokumentation for betaling af el (ej specifikation af forbruget) samt oplyst udgiften til vand.

Det er anført, at den erhvervsmæssige brug af el er beregnet til 37 % af totalforbruget. Da der ikke foreligger beregning og dokumentation for det antagelige forbrug af el i virksomheden, fastholdes det, at fradrag for udgiften til el, gives som en forholdsmæssig del, svarende til arbejdsværelsernes andel af ejendommens samlede areal.

Vi kan ikke imødekomme fradrag for andel af udgift til vand ved brug af gæstetoilettet, idet dette ikke anses for uanvendelig for privat benyttelse, og indgår derfor ikke i arealet for arbejdsværelser.

Kunders eventuelle brug af toilettet formodes ikke, at medføre et øget forbrug af vand på 10 %.

Din andel af ændringen udgør 32 % af 5.842 kr., eller 1.869 kr.

Den personlige indkomst er ændret med 1.869 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til aviser på 9.264 kr., telefon på 13.095 kr., og arbejdsværelse (el og vand) på 13.876 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri telefon.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”Det der ankes over er fradrag for el, telefon, vand & vandafledning og aviser. Øvrige ændringer kan godkendes.

El fra energi Fyn.

Det drejer sig om el til varme og belysning m.m. opvarmning sker via en varmepumpe på elbasis.

Bilagene er mærket med D 1 til D 6.

Skattestyrelsen har næsten halveret fradraget i forhold til årsregnskabet. Det er helt hen i skoven.

Det anførte beløb i årsregnskaber er forsigtigt anslået. Jeg har nu ladet en bekendt, der arbejder med edb-prosesstyring udregne de faktiske forhold, som er kommet til et beløb på kr. 12.850 inkl. moms. Jeg foreslået nu, at fradraget for el skal være kr. 12.850. Det årlige elforbrug ifgl. Fotokopier af regninger fra [virksomhed7] er på total kr. 30.683,08 vedlægges Bilag D-2 til D-6.

Telefon:

De faktiske forhold er, at der i hvert kontor er installeret et telefon apparet. Telefonnummer [...1] er anført på firmaets brevpapir og fakturaer. Til telefonen [...2] er der tilknyttet fastnet telefon, internet og tv service. Alle fakturaer og de fleste breve sendes ud via internet. Tv service er privat. En mobil telefon [...5] i firmaets navn.

Der er 2 private mobil telefoner, nemlig [...3] og [...4]

Jeg mener, at vi ikke skal beskattes af fri telefon.

Fastnettelefonerne anvendes kun firmamæssigt. Tv service skal ikke med i firmaregnskabet.Kopi af telefonregninge vedlægge.Telefonregninger minus tv = kr. 15.773,58 som ønskes fratrukket i regnskabet Bilag E 1 – til E-19.

Vand & Vandafledning.

Til kontorafdelingen er der et tilhørende toilet, som kunderne kan benytte. Dette toilet rengøres løbende. Jeg fastholder at vi skal have et fradrag på kr.1.026,60. Vi bruger selv et andet toilet i ejendommen.

Abonnement på [avis3]/[avis1].

Skattestyrelsen har i en samtale givet udtryk for, at der ikke er behov for at firmaet har brug for dette abonnement. Begge aviser har en erhvervssektion der følger med den almindelige avis. Det er vigtigt, at jeg kan læse bl.an. om ændringer i lovgivningen om ændringer fornyligt af pensionsforhold.Flere kunder har kontaktet os med forespørgsler herom. Hvis den samme kundskab skulle erhverves, skulle vi gå på kursus, hvilket ville koste betydeligt mere en hvad et abonnement koster.

Indvidere for en del år siden, har jeg forespurgt SKAT i [by1] om jeg ved at holde 2 abonnementer, nemlig [avis1] og [avis3] kunne trække det ene abonnement fra i firma regnskabet, hvilket man gav mig tilladelse til. Jeg vedlægger fotokopi af de udvalgte abonementer. De udvalgte abonementer er udvalgt efter indformationsstof, som kan være af interesse for vores fag. Vedlagt kopi af fakturaer G1-til G 7. Jeg ønsker at fratrække avisregninger med kr.9.264,57”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter.

Aviser

Udgifter til avishold kan fratrækkes som driftsudgifter, hvis der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der ikke kan fratrækkes.

Retten finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at udgiften til avishold overstiger, hvad der må anses som sædvanligt i en privat husstand, og at udgiften er anvendt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed. De pågældende aviser er almindelige bredt orienterende aviser, som har almen interesse, og udgiften må derfor anses for en privatudgift, uanset at klageren også bruger aviserne til at holde sig opdateret om bl.a. ændringer i lovgivningen.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes således på dette punkt.

Telefon

I virksomhedens regnskab for indkomståret 2017 er der fratrukket udgifter til bredbånd, TV, fastnettelefon og mobiltelefoner med 15.373 kr. ekskl. moms.

I det fratrukne beløb er der medtaget 508 kr. ekskl. moms, som er udgifter, der kan henføres til de private telefoner samt 1.574 kr. ekskl. moms vedrørende abonnement til fastnettelefon, som klageren ikke har godtgjort er afholdt som led i virksomhedens drift. Der er henset til, at klageren har oplyst, at der blev anvendt to mobiltelefoner i virksomheden. Der kan således ikke godkendes fradrag for disse udgifter på i alt 2.082 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 2, da udgifter er private udgifter.

Reguleringen vedrørende nægtelse af fradrag for udgifter til TV med 2.678 kr. ekskl. moms er accepteret af klageren som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse godkendt skattemæssigt fradrag for en andel af købsmomsen på erhvervstelefonerne med 1.325 kr. Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i j.nr. [...], hvor virksomheden har fået godkendt fuldt fradrag for købsmoms vedrørende erhvervstelefonerne. Der skal således i nærværende sag ske en forhøjelse med 1.325 kr., som der i stedet gives momsfradrag for.

Fradrag for udgifter til telefon kan herefter godkendes med 10.613 kr. (15.373 kr. – 508 kr. – 1.574 – 2.678 kr.)

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 14, fremgår det, at stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 tilsvarende finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Da virksomheden drives fra klagerens private bopæl anses mobiltelefonerne samt internetforbindelsen for at være til rådighed for privat benyttelse for klageren. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri telefon, som i indkomståret udgjorde 2.700 kr. Da både klageren og ægtefællen skal beskattes af værdi af fri telefon, skal den skattepligtige værdi nedsættes med 25 % jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Den skattepligtige værdi udgør herefter 2.025 kr.

Skattestyrelsens afgørelse ændres således på dette punkt, idet fradrag for udgifter til telefon nedsættes med 1.325 kr. til 10.613 kr. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri telefon stadfæstes.

Virksomhedens resultat er fordelt med en andel på 32 % til klageren. Vedrørende dette punkt skal klagerens skattepligtige indkomst således forhøjes med 32 % af 1.325 kr. svarende til 424 kr.

Arbejdsværelse (el og vand)

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Det lægges til grund, at de to kontorer i væsentligt omfang blev anvendt som klagerens og ægtefællens hovedarbejdssted inden for normal åbningstid i de påklagede indkomst, da virksomheden blev drevet derfra.

Fradrag for arbejdsværelse beregnes som de erhvervsmæssige andele af udgifterne. Størrelsen af de erhvervsmæssige andele beror på et konkret skøn i den enkelte sag.

Klageren har fratrukket udgifter til el med 8.165 kr. Ifølge de fremlagte regninger fra [virksomhed7] er der dokumenterede eludgifter med i alt 23.922 kr. inkl. moms. Den fratrukne andel svarer således til 34 % af husstandens dokumenterede samlede elforbrug. Klageren har oplyst, at han i forbindelse med klagesagen har fået foretaget en ny beregning af elforbruget som viser, at den erhvervsmæssige eludgift retteligt udgør 12.850 kr.

Klageren har ikke redegjort eller fremlagt dokumentation for, hvordan han er kommet frem til, hvor stor en andel af udgifterne, der er erhvervsmæssige. Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at det forhold, at der drives virksomhed fra den private bopæl, har medført en merudgift til el svarende til 34 % af husstandens samlede forbrug. Landsskatteretten kan således tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af fradraget på 3.349 kr., idet der er henset til hvor stor en andel af den samlede ejendom, der anvendes i virksomheden.

Der er desuden fratrukket udgifter til vand med 1.026 kr. Klageren har oplyst, at der har været forbundet merudgifter med, at de har haft kunder på besøg i virksomheden, som har anvendt toilettet samt at der er serveret kaffe. Landsskatteretten finder på baggrund af klagerens forklaring, at det er sandsynliggjort, at driften af virksomheden har medført et mindre merforbrug af vand. Klageren har ikke redegjort eller fremlagt dokumentation for, hvordan han er kommet frem til det fratrukne beløb. Retten finder derfor, at der i stedet skal foretages et skøn over merudgiften. Henset til klagerens forklaring om, hvad udgifterne er afholdt til samt virksomhedens omfang, finder retten, at der skønsmæssigt kan godkendes fradrag for udgifter til vand med 500 kr. inkl. moms.

Klageren har fratrukket moms af udgifterne til el og vand. Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse i j.nr. [...], hvor virksomheden er blevet nægtet fradrag for købsmoms af udgifterne. Som gjort af Skattestyrelsen skal der således i stedet godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften inkl. moms.

Skattestyrelsens afgørelse ændres på dette punkt, idet der godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse med yderligere 500 kr. svarende til i alt 3.849 kr.

Virksomhedens resultat er fordelt med en andel på 32 % til klageren. Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende dette punkt skal således nedsættes med 32 % af 500 kr. svarende til 160 kr.