|
|
Kendelse af 26-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2022
Journalnr. 19-0030906
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Yderligere resultat af virksomhed for indkomståret 2017 | 627.208 kr. | Nedsættelse | 627.208 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed. For indkomståret 2017 har klageren fratrukket et underskud af virksomhed med 416.613 kr.
Klageren har indsendt et regnskab for indkomståret 2017, som udviste følgende:
Omsætning +3.073
Vareforbrug -18.342
Lønninger -345.832
Husleje -33.984
El, vand og varme -16.507
Telefoni -5.019
Underskud -416.613
Skattestyrelsen har beregnet klagerens privatforbrug, ud fra egne oplysninger, til følgende for indkomståret 2017:
Overskydende skat +7.163
Skattefri pensionsydelse +38.415
Skattepligtig indkomst -271.253
Indestående bank primo +19.933
Indestående bank ultimo -18.168
Gæld bank primo -280.101
Gæld bank ultimo 0
Privatforbrug -504.011
Skattestyrelsen har ud fra egne oplysninger beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2015 og 2016 til at udgøre følgende:
2015 167.986
2016 391.300
Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende kapitalkonto/privatforbrugsberegning samt oplysninger om, hvorledes klagerens privatforbrug har været finansieret i indkomståret 2017.
Klageren har ikke indsendt kapitalkonto/privatforbrugsberegning eller anden dokumentation vedrørende sit privatforbrug for indkomståret 2017.
Klageren kom i forbindelse med afholdelsen af kontormødet ikke med yderligere forklaringer eller anden dokumentation. Skatteankestyrelsen udsendte efter mødet en opfølgning med anmodning om de relevante oplysninger. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det anmodede materiale.
Klageren har efter afholdelsen af kontormødet indsendt nogle dokumenter vedrørende klagerens erstatningssummer modtaget i forbindelse med arbejdsskade i kalenderåret 2000, ligesom klageren i kalenderårene 2000 og 2007 modtog erstatning fra nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 627.208 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
Ud fra indsendte oplysninger om indtægter og formue, samt beregnet privatforbrug for indkomståret 2017, finder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af din indkomst for de omhandlende år.
Det er vores opfattelse, at der for året 2017 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven § 5, og Personskatteloven § 3, stk. 1.
Efter Skattekontrollovens § 3 skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.
Hvis der ikke er aflagt et regnskab eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af Skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Skattestyrelsen finder ikke, at dit regnskab kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse.
Der er afgørelsen lagt vægt på følgende:
| • | Det beregnede beløb til rådighed levner ikke plads til et passende privatforbrug. |
| • | Der er ikke indsendt kapitalkonto eller privatforbrugsopgørelse. |
| • | Det indsendte regnskab udviser kun en omsætning på kr. 3.073. |
| • | Det indsendte regnskab viser, at du skulle have en kontant kassebeholdning på kr. 2.447.433 ultimo 2017. |
Skattestyrelsen ændrer herefter din indkomst, så din privatforbrug bliver på niveau med det beregnede privatforbrug for 2015 og 2016.
Privatforbrug 2015 167.986
Privatforbrug 2016 391.300
I alt 559.286
En gennemsnitlig privatforbrug for de to årer skønsmæssigt ansat til kr. 280.000.
Beregnet privatforbrug jf. punkt 1.1 -504.011 kr.
Gennemsnitlig privatforbrug 2015-2016
280.000 kr.
Ændring 784.011 kr.
Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed efter fradrag af omkostninger, altså et yderligere resultat:
Yderligere nettoresultat ekskl. moms 627.208 kr.
Moms 25 % kr.
156.802 kr.
I alt 784.011 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af de tilgængelige oplysninger omkring formue og privatforbrug samt øvrige oplysninger i sagen, opgjort resultat af virksomhed for 2017 til:
Selvangivet underskud -416.613 kr.
Ændring 627.208 kr.
Ansat overskudskud ekskl. moms 210.595 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2017 på 627.208 kr. skal nedsættes.
Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(...)
Undertegnede ønsker hermed, at klage over ovennævnte afgørelse idet jeg finder denne fejlbehæftede og udokumenteret og ganske enkelt ulovligt. Jeg kunne ikke blive enige med kontrollanten om behandling af min moms og skat i det her tilfælde for 2017, og så blev der sat gang i bevægelsen.
Skat
Jeg erkender det, at der har været fejle i den regnskab for 2017 der blev sendt til sagsbehandleren, men jeg gjort ham bekendt med den uoverensstemmelse med de Skatte kontrollanter jeg mødet siden starten i 2014 og indtil nu ikke blev sat stop for.
Jeg vedhæfter et revideret regnskab der viser decideret intet omsætning i 2017 af betydning, der tillader et yderligere resultat på 627.208 kr. som kontrollanten fandt på.
(...)”
”(...)
De beregninger af privatforbrug der fremgår på side 2 øverste i afgørelsen og side 5, er udokumenterede og ikke kan anerkendes og derfor blank afvises med den begrundelse af, nemlig jeg er hverken ryger eller dranker og har flere sygdom: blodsygdom, hjerte og diabetes.
Jeg bo til leje i et værelse for 2000 kr. så et privatforbrug af den kalibre sagsbehandleren har skudt af må stå for hans egen regning.
Til orientering skal jeg oplyse det, at jeg anmodet om et møde med Skattestyrelsen til fremlæggelse af den revideret regnskab og dokumentation for de punkter der ønskes uddybet men ikke med den ene sagsbehandler. Jeg mener man har krav på i et retssamfund.
Mødet blev afholdt den 2. februar 2019, som et spil for galleriet, fordi de to herrer der mødte ville stort set ingenting og har ikke andet i hoved end dokumentation for udbetalt lønninger i udland og hvor sorte penge blev gemt.
Som dokumentation for den udbetalt løn fremlægges den sidst lønseddel for 2017 samt et afsnit fra udsættelse kendelsen, hvor lønmodtageren har signeret og bekræftet for Retten modtagelse af hendes løn.
Anmodning om mødet blev manipuleret til anmodning om genoptagelse, som jeg fik afslag på kort efter og som var bekræftede for mig, at de sagsbehandler ansat i skat er mere eller mindre ondskabsfuld og kan let gøre ravage i folkets live uden der nogen kan stoppe dem.
Skatteyderne i det her land opgiver på forhånd at klage deres sager på grund af langsommelig og besværlig proces.
Endelige fænomenet om privatforbrug ved jeg ikke hvad der skal gøre godt her. Dette er finansieret af egen førtidspension og kan umuligt blive højere.
Endelige mener jeg sagen skal behandles for periode 2014 - 2018, fordi en del om inventaret var først afsluttet i 2018.
Der tages forbehold for yderligere fremlæggelse af dokumenter og forklaringer.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsdommen refereret i SKM2011.208.H.
Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til -504.011 kr. for indkomståret 2017 med udgangspunkt i den selvangivne indkomst sammenholdt med indberettede kontroloplysninger i henhold til reglerne i skattekontrolloven.
Retten finder, at det af klageren indsendte materiale ikke dokumenterer, hvorledes hans negative privatforbrug for indkomståret 2017 er blevet finansieret. Retten bemærker, at erstatningssummerne er udbetalt i henholdsvis år 2000 og 2001, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har finansieret sit negative privatforbrug gennem allerede beskattede midler fra opsparing på bankkonti i Tunesien.
Retten finder således, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte det selvangivne resultat af virksomhed og foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2017.
Retten finder, at det af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte privatforbrug ikke kan anses for urimeligt. Herved er lagt vægt på, at skønnet er foretaget med udgangspunkt i klagerens beregnede gennemsnitlige privatforbrug for indkomstårene 2015 og 2016.
Retten finder således, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.
Retten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 627.208 kr. for indkomståret 2017.