Kendelse af 27-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og ultimativ ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] via sit 100 % ejerskab af [virksomhed2], cvr-nr. [...2].

Biludgifter

[virksomhed1] ApS er ikke registreret som ejer af nogle biler.

Klageren er registreret som primær ejer og bruger af [reg.nr.1] Toyota Picnic.

Klagerens ægtefælle er registreret som ejer af [reg.nr.2] Toyota Aygo og [reg.nr.3] Toyota Corolla Sportsvan.

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter vedrørende bil med i alt 63.189,90 kr. Beløbet dækker over udgifter til brændstof, grøn ejerafgift, vægtafgift, forsikring og vedligehold. Udgifterne vedrører klageren og klagerens ægtefælles private biler.

Skattestyrelsen har i telefonsamtale den 23. oktober 2019 præciseret formuleringen på afgørelsens side 4, hvoraf det fremgår, at ”Hver måned fra januar – november 2015 er du beskattet af 3.000 kr. pr. måned vedrørende bil.” Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har været beskattet af fri bil, men selskabet har udbetalt 3.000 kr. mindre i løn til klageren i løbet af året, hvilket svarer til en egenbetaling på 33.000 kr. Det er oplyst til Skattestyrelsen, at beløbet vedrører bil.

I december 2015 har klageren fået udbetalt 5.996,10 kr. vedrørende bil.

Klageren har oplyst, at reguleringen er foretaget således:

Klageren har ikke fået udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, som anført i klagerens ovenstående beregning.

Klageren er ikke blevet beskattet af fri bil, men har fra januar til november 2015 fået udbetalt 3.000 kr. mindre i løn fra [virksomhed1] ApS. Egenbetaling udgør 27.003 kr. efter december måneds regulering.

Sundhedsforsikring

[virksomhed1] ApS har tegnet en sundhedsforsikring i [virksomhed3], som dækker selskabets 3 medarbejdere, hvoraf klageren udgør den ene.

Ifølge indsendt bilag kan den årlige præmie opdeles således på den enkelte ansatte for indkomståret 2015:

Hverken klageren eller de øvrige ansatte er blevet beskattet af sundhedsforsikringen.

Medlemskab af motionsklub

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til [virksomhed4] og [virksomhed5].

Det er oplyst, at udgiften til [virksomhed5] (bilag 5153) vedrører klageren. Der er tale om et års abonnement. Udgiften udgør 3.300 kr.

Det er oplyst, at udgifter til [virksomhed4] vedrører klageren og en anden medarbejder.

Bilagene vedrørende [virksomhed4] består i betalingsoversigter uden angivelse af navn.

Det er oplyst, at klageren har haft medlemskab til [virksomhed4] fra oktober 2015, hvorfor medlemskab med aftalenummer [...35] på betalingsoversigterne må vedrøre klageren.

Udgiften vedrørende dette aftalenummer udgør 400 kr. i oktober (bilag 631), og 200 kr. pr. måned i november og december (bilag 676 og 823), eller i alt 800 kr. i 2015.

Billet til [festival]

[virksomhed1] ApS har betalt for festivalbilletter til de ansatte til [festival].

[festival] 2015 fandt sted fra 25. juni – 27. juni 2015. Der kunne købes forskellige billettyper, enten til alle tre dage, til to dage eller dagsbilletter til en af dagene.

[virksomhed1] ApS har købt 4 billetter til torsdag + fredag + lørdag, 2 billetter til fredag + lørdag og 1 dagsbillet til lørdag for i alt 5.410 kr.

Ifølge det oplyste er billetterne brugt således:

[...] har fået 2 tre-dagsbilletter til en købspris af 1.800 kr.

[...] har fået 1 tre-dagsbillet og 1 to-dagsbillet til en købspris af 1.595 kr.

Klageren har fået 1 tre-dagsbillet til en købspris af 900 kr.

Klagerens 2 børn har fået henholdsvis en to-dagsbillet og 1 dagsbillet til en købspris af 1.115 kr.

Private udgifter

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til mobilabonnement, køb af IPhone, fysioterapibehandlinger, tøj og festivalbilletter for i alt 18.299 kr.

Mobilabonnement

[virksomhed1] ApS har betalt for udgifter til abonnement på i alt 5.009 kr. vedrørende telefonnumrene 29 41 69 68, 29 41 69 79, 40 21 95 46 og 40 21 95 57.

De ovennævnte telefonnumre vedrører ikke [virksomhed1] ApS, men klagerens familie, der ikke er ansat i selskabet.

På fakturadato 26/2 2015 (bilag 5049) kan udgifter til ovennævnte telefonnumre opgøres til i alt 1.209 kr. inkl. moms.

På fakturadato 15/5 2015 (bilag 5084) kan udgifter til ovennævnte telefonnumre opgøres til i alt 1.220 kr. inkl. moms.

På fakturadato 13/8 2015 (bilag 5132) kan udgifter til ovennævnte telefonnumre opgøres til i alt 1.377 kr. inkl. moms.

På fakturadato 16/11 2015 (bilag 5183) kan udgifter til ovennævnte telefonnumre opgøres til i alt 1.203 kr. inkl. moms.

Samlede udgifter til mobilabonnement udgør således 5.009 kr.

Køb af iPhone

[virksomhed1] ApS har på konto 3617 (småanskaffelser) bogført køb af tre mobiltelefoner (2 IPhones og 1 Samsung) til en samlet pris på i 17.953 kr. inkl. moms.

Det er oplyst, at hovedanpartshaveren er den eneste ansatte, der har mobiltelefon.

Det er oplyst, at hovedanpartshaveren først havde en IPhone, men da han ikke var komfortabel med at anvende den, blev der efterfølgende købt en Samsung.

Det er oplyst, at en af børnene muligvis har fået en IPhone købt den 12. maj 2015 for 5.785 kr. inkl. moms.

Udgifter til fysioterapi

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter til fysioterapi.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til fysioterapi er der fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed6] på henholdsvis 1.960 kr., 350 kr. og 1.180 kr., som samlet udgør 3.490 kr. Fakturaerne er udstedt til selskabet med reference til selskabets hovedanpartshaver. Der er faktureret for almindelig fysioterapi til hovedanpartshaverens ægtefælle.

Køb af tøj

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter til tøj købt til klageren.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til tøj er der fremlagt 2 kvitteringer fra [virksomhed7] på henholdsvis 1.500 kr. inkl. moms og 1.400 kr. inkl. moms. Kvitteringerne vedrører køb af i alt 4 skjorter.

Udgifterne ekskl. moms udgør henholdsvis 1.200 kr. og 1.120 kr. Samlede udgifter ekskl. moms er 2.320 kr. Momsen udgør henholdsvis 300 kr. og 280 kr. Samlede momsudgifter udgør 580 kr.

Festivalbilletter

[virksomhed1] ApS har betalt 1.115 kr. for 1 stk. to-dagsbillet og 1 stk. endagsbillet (lørdag) til [festival] for 2 af klagerens børn.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til festivalbilletter er der fremlagt informationsbrev om [festival] 2015 samt notat med navne på deltagere. Det fremgår af notatet, at hovedanpartshaverens 2 børn deltager og billetprisen for dem er 1.115 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for 2015 med henholdsvis 36.186 kr., 2.140 kr. og 4.100 kr., idet private biludgifter, sundhedsudgifter og udgifter til medlemskab i motionscenter betalt af [virksomhed1] ApS er anset som løn og med 900 kr., idet udgifter til [festival] er anset som B-indkomst.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for 2015 med 18.299 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2. Biludgifter

(...)

En arbejdsgiver kan ikke dække den ansattes private biludgifter skattefrit, selv om den ansatte har brugt bilen som følge af arbejdet. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser medregnes ved indkomstopgørelsen, med mindre befordringsudgifterne er omfattet af ligningslovens § 9 B.

Ifølge ligningslovens § 9 B må godtgørelsen ikke overstige satser, som fastsættes af Skatterådet.

I bekendtgørelse nr. 173 af 13/3 2000 er reglerne om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne beskrevet. Det fremgår i § 2, stk. 5, at hvis der er udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget.

Du har ikke fået skattefri kørselsgodtgørelse. Du har løbende gennem året fået dine private biludgifter betalt af selskabet, mod et beskatningsgrundlag på aconto 3.000 kr. pr. måned, hvilket reguleres i december måned på baggrund af opgørelse af antal kørte kilometer, opgjort efter statens fastsatte sats for kørsel.

De udgifter selskabet har betalt vedrørende dine private biludgifter er skattepligtige for dig med 63.189 kr. Det skattepligtige beløb nedsættes med din egenbetaling, 27.003 kr. Yderligere løn til beskatning udgør herefter 36.186 kr.

Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke en specifikation af din kørsel for selskabet. Du kan evt. være berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, såfremt du har dage hvor du har kørt mere end 24 km. for selskabet.

3. Skattepligtig andel af sundhedsforsikring

(...)

Efter statsskattelovens principper er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren.

Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Det er fordi, det kun er arbejdsrelaterede sundhedsudgifter, der er omfattet af undtagelsen.

Der fremgår følgende i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15.2 under afsnittet om sundhedsfor-sikringer:

I SKM2012.218.SKAT har Skatteministeriet præciseret en række forhold vedrørende beskatningen af sundhedsforsikringer. Af styresignalet fremgår det, at en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattefri for modtageren efter statsskattelovens principper, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren. Hvis en skattepligtig forsikring indeholder ydelser omfattet af LL § 30, er den del af præmien, der kan henføres til denne del, skattefri. Se C.A.5.15.3 om skattefrihed efter LL § 30.

Den sundhedsforsikring [virksomhed1] ApS har tegnet vedrørende de ansatte er ifølge det oplyste er en samlet forsikring, der vedrører både en arbejdsrelateret dækning og en privatrelateret dækning. Derfor vil hele præmien til disse dækninger være skattepligtig for de ansatte.

Dækningen vedrørende misbrugsbehandling vil være skattefri for de ansatte jf. ligningslovens § 30.

Du skal derfor beskattes med 2.140 kr. for 2015, som vedrører præmien vedrørende arbejdsrelateret dækning og privatrelateret dækning.

4. Skattepligtige personalegoder

(...)

Medlemskab af motionsklub

Det er vores opfattelse, at du er skattepligtig af værdien af medlemskaberne i motionscentrene jf. statsskattelovens § 4 c og ligningslovens § 16, stk. 1, idet der er tale om vederlag i form af formuegoder af pengeværdi.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.3, at det er hovedreglen, at en arbejdsgivers betaling af den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger m.v., betragtes som betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af.

Betaling af udgift til motionscenter for de ansatte, kan ikke anses at være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager.

Den skattepligtige værdi opgøres til den værdi det må antages at koste den skattepligtige at erhverve medlemskabet i almindelig fri handel.

Du skal derfor beskattes af 4.100 kr. som er selskabets udgift vedrørende medlemskaberne. Beløbet beskattes som A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43 og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Billet til [festival]

Det er vores opfattelse, at du er skattepligtig af værdien af den modtagne billet til [festival], jf. statsskattelovens § 4 c og ligningslovens § 16, stk. 1, idet der er tale om vederlag i form af formuegoder af pengeværdi.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.6.2, at personalegoder som udgangspunkt beskattes efter ligningslovens § 16.

Efter praksis beskattes deltagelse i en julefrokost, skovtur eller anden form for firmafest ikke. Et arrangement er ikke skattepligtigt, hvis det er af rimeligt omfang og varighed. Ved vurdering heraf kan man inddrage følgende momenter:

• Er arrangementet enkeltstående

• Hvor længe varer det

• Hvad er udgiftsniveauet

• Hvem deltager

• Hvor afholdes det

Der skal foretages en konkret vurdering af det enkelte arrangement.

Det er vores vurdering, at der er tale om et skattepligtigt gode for de ansatte. Der er lagt vægt på at der er tale om et arrangement over tre dage, at ægtefæller/samlevere deltager, og at arrangementet, der er uden fagligt indhold, adskiller sig fra et traditionelt personalearrangement.

Der vil derfor være tale om et skattepligtigt gode for de ansatte jf. ligningslovens § 16. Godet beskattes kun, såfremt udgiften overstiger bagatelgrænsen for mindre personalegoder jf. ligningslovens § 16, stk. 3. (1.100 kr. i 2015).

Da udgiften overstiger bagatelgrænsen for dig, når der tages hensyn til øvrige personalegoder, vil du være skattepligtig af beløbet, 900 kr.

Beløbet vil være skattepligtig som en B-indkomst, og der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

5. Private udgifter

(...)

Udgifter, som [virksomhed1] ApS har afholdt vedrørende din familie, der ikke er ansatte i selskabet, kan ikke betragtes som en driftsudgift for selskabet. Der er ingen erhvervsmæssig begrundelse for at selskabet afholder udgifter vedrørende din familie.

Udgifterne anses for afholdt på grund af din bestemmende indflydelse i selskabet, idet du som den ultimative ejer kan bestemme hvilke udgifter selskabet betaler.

Udgifter til køb af tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Undtagelsen hertil er egentligt arbejdstøj, og tøj der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. I TfS 1997,160 ØLD blev en hoteldirektør beskattet af det tøj han som led i sin ansættelse havde ret til at få betalt til brug for arbejdet. I afgørelsen fandt Østre Landsret, at det betalte tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse.

Ifølge bilagene er der tale om køb af fire skjorter. Skjorterne anses at have karakter af almindelig privat beklædning, som ikke kan modtages skattefrit af arbejdsgiveren.

Beløbene anses for maskeret udbytte til dig jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og værdien ansættes til det beløb selskabet har betalt på dine vegne.

Det skattepligtige beløb kan opgøres således:

Telefonudgifter og sms-varekøb vedrørende dine børn5.009 kr.

Køb af IPhone til et af dine børn5.785 kr.

Udgift til ægtefælles fysioterapibehandlinger3.490 kr.

Køb af tøj til dig2.900 kr.

[...] Festivalbilletter vedrørende dine børn 1.115 kr.

I alt18.299 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans personlige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med i alt 43.326 kr., og at hans aktieindkomst for indkomståret 2015 nedsættes med i alt 18.299 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg skal hermed på vegne af [person1]'I påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 3. januar 2019 vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2015, jf. Bilag 1.

Denne sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1]'I i henhold til statsskattelovens § 4 c - som personlig indkomst - er skattepligtig af yderligere løn med i alt kr. 43.326,00.

For det andet vedrører denne sag helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1]'I i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og 2 – som aktieindkomst - er skattepligtig af øvrige udgifter med i alt kr. 18.299,00 i indkomståret 2015.

PÅSTANDE

Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]'ls personlige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med i alt kr. 43.326,00.

Der nedlægges for det andet påstand om, at [person1]'ls aktieindkomst

for indkomståret 2015 nedsættes med i alt kr. 18.299,00.

Påstanden vedrørende personlig indkomst fremkommer på følgende vis:

Påstanden vedrørende aktieindkomst fremkommer på følgende vis:

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 3. januar 2019, jf. Bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at [person1]'I ikke i henhold til statsskattelovens§ 4 c er skattepligtig af yderligere løn med i alt kr. 43.326,00, idet udgifterne er fradragsberettigede for [virksomhed1] i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a.

For det andet gøres det helt overordnet gældende, at [person1]'I ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 er skattepligtig af øvrige udgifter med i alt kr. 18.299,00 i indkomståret 2015, idet udgifterne er fradragsberettigede for [virksomhed1] i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Biludgifter

Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har kørt erhvervsmæssigt for sin arbejdsgiver [virksomhed1] ApS. Arbejdsgiveren anses således for at have betalt klageren og klagerens ægtefælles private biludgifter til brændstof, grøn ejerafgift, vægtafgift, forsikring og vedligehold på i alt 63.189,90 kr.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at de af [virksomhed1] ApS afholdte biludgifter er skattepligtige. Det skattepligtige beløb nedsættes med klagerens egenbetaling på 27.003 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Sundhedsforsikring

Efter Statsskattelovens § 4 er indtægter skattepligtige, det være sig både kontanter og naturalier, og en lønmodtager vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår som led i et ansættelsesforhold.

Det er i denne sag spørgsmålet, hvorledes klageren skal beskattes af de ydelser, han har modtaget i form af en sundhedsforsikring.

Forsikringspræmien bliver betalt af arbejdsgiveren og vil derfor som udgangspunkt være skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16. En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring er ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt.

En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er dog skattefri for modtageren efter statsskattelovens principper, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren. Det fremgår af SKM2012.218.SKAT.

Hvis en skattepligtig forsikring indeholder ydelser omfattet af ligningslovens § 30, er den del af præmien, der kan henføres til denne del, skattefri.

Klageren har fremlagt uddrag af forsikringspolicen, hvoraf det fremgår, at sundhedsforsikringen vedrører arbejdsrelateret dækning, privatrelateret dækning og misbrugsbehandling.

Sundhedsforsikringen vedrører ikke udelukkende arbejdsrelateret dækning, hvilket er en betingelse for skattefrihed. Landsskatteretten finder på den baggrund, at hele forsikringspræmien til arbejdsrelateret dækning og privatrelateret dækning er skattepligtig.

Dækningen vedrørende misbrugsbehandling er skattefri efter ligningslovens § 30.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Medlemskab af motionsklub

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis goderne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1.

Hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger m.v., er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af.

Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3.

[virksomhed1] ApS har for klageren afholdt udgifter til motionsklubber for i alt 4.100 kr.

Klageren skal derfor beskattes af markedsprisen, som udgør 4.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Billet til [festival]

Personalegoder er som udgangspunkt skattepligtige efter ligningslovens § 16.

Deltagelse i en julefrokost, skovtur og en anden form for firmafest, hvor arbejdsgiveren helt eller delvist afholder udgifterne, beskattes efter praksis ikke, når arrangementet er af et rimeligt omfang og varighed.

[virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til festivalbilletter til [festival] på i alt 5.410 kr., hvoraf klagerens andel udgør 900 kr. Udgifterne dækker over festivalbilletter til de ansatte og de ansattes ægtefæller og børn.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af den andel på 900 kr., han har modtaget. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at arrangementet er med deltagelse af de ansattes ægtefæller og børn, samt at arrangementets varighed for de fleste deltagere er over flere dage. Det er ligeledes indgået i vurderingen, at arrangementet bærer præg af, at hver familie selv bestemmer, hvor lang tid de vil afsted. Arrangementet vurderes derfor ikke til at være et egentligt firmaarrangement.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Private udgifter-maskeret udbytte

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Udgifter til mobilabonnement, IPhone, fysioterapibehandlinger, tøj og festivalbilletter er som udgangspunkt private udgifter. Landsskatteretten finder ikke, at der er påvist en sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgifterne og selskabets indkomsterhvervelse. Det er oplyst, at udgifter til fysioterapi er afholdt for klagerens ægtefælle, og udgifter til festivalbilletter og mobilabonnement er afholdt for klagerens børn. Udgifter til IPhone er afholdt for klagerens ene barn. Hverken ægtefællen eller børnene er ansat i selskabet [virksomhed1] ApS.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de af selskabet afholdte udgifter til mobilabonnement, IPhone, fysioterapibehandlinger, tøj og festivalbilletter er afholdt som følge af klagerens interessesammenfald med ægtefællen og børnene og klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som følge af klagerens status som hovedanpartshaver. Landsskatteretten finder derfor, at udlodningerne må anses at have passeret klagerens økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Klageren skal dermed beskattes af de af selskabet afholdte udgifter til mobilabonnement, IPhone, fysioterapibehandlinger, tøj og festivalbilletter, som maskeret udbytte i alt på 18.299 kr. i indkomståret 2015, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.