Kendelse af 27-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet er at drive revisions- og bogføringsvirksomhed. [person1] er direktør og ultimativ ejer af selskabet via sit 100 % ejerskab af [virksomhed1].

Selskabet har regnskabsår 1/1 – 31/12.

Selskabet indgår i sambeskatning med:

[virksomhed1], CVR-nr. [...1]

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]

[virksomhed1] er administrationsselskab for koncernen.

Udgifter til bøder og hensættelser

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2015 på konto 1293 Erstatninger bogført udgifter til bøder på i alt 62.206,96 kr. og skattemæssigt reguleret hensættelser med 45.600 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til bøder har virksomheden fremlagt udskrifter fra TastSelv Erhverv, udskrift fra Skattekonto og fakturaer samt breve fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Skattestyren.

Bilagene er udstedt til de pågældende selskaber, som er kunde hos selskabet. Bilagene vedrører bl.a. afgift pålagt for manglende indberetning af lønsum, afgift pålagt for overskridelse af indsendelsesfristen for årsrapport og renter for manglende betaling skat.

Selskabet har betalt bøderne for kunderne. Der er ingen bilag eller aftale i forbindelse selskabets betaling af bøderne.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 5.000 kr., som er bogført med teksten ”Hensat ultimo [virksomhed4] ApS”.

Tab på debitorer

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til Tab på debitorer med i alt 195.000 kr. Tabet er anført med teksten ”Tab maskinfabrik”.

Som dokumentation for tabet er der indsendt et print fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4] (tidligere [virksomhed6] ApS), som ifølge printet er opløst ved konkurs den 11. marts 2013.

Der er ligeledes fremlagt brev fra selskabet til SKAT om, at selskabet lukkes pr. 2. marts 2011, og at der snarest vil blive indledt en konkurs.

Der er ikke indsendt dokumentation for kravet i øvrigt.

[virksomhed5] ApS blev stiftet den 7. december 2009 af [virksomhed7] ApS, som var ejet af hovedanpartshaverens ægtefælle.

Hovedanpartshaveren har været direktionsmedlem i [virksomhed5] fra 7. december 2009 til 7. juni 2011, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling.

Udgifter til kautionspræmie

På konto 4485 er der fratrukket provisionsudgift med i alt 80.000 kr. Provisionen er beregnet med 5 % af 1.600.000 kr., og er beregnet kvartalsvis med 20.000 kr.

Som dokumentation er der fremlagt en aftale, hvoraf det fremgår, at selskabets hovedanpartshaver har kautioneret for selskabets kassekredit i [finans1] med et beløb på 1.600.000 kr., som er kassekredittens maksimale loft.

Det fremgår af aftalen, at den er indgået mellem selskabet og hovedanpartshaveren den 20. december 2012, og det er aftalt, at den årlige præmie ansættes til 5 % af hæftelsesbeløbet. I aftalen står der, at præmien er vurderet ud fra risiko og sikkerhed i øvrigt, og at præmiefastsættelsen kan genforhandles, såfremt debitors engagement med kreditor ændres.

Selskabets gæld i [finans1] vedrørende kassekreditten har ifølge bankens indberetninger været følgende beløb ultimo hvert år siden 2012:

31.12.2012:1.237.030 kr.

31.12.2013:862.878 kr.

31.12.2014:523.220 kr.

31.12.2015:921.219 kr.

31.12.2016:506.477 kr.

31.12.2017:688.898 kr.

Selskabets egenkapital og udbetaling af løn og udbetalt udbytte til hovedanpartshaveren har udgjort følgende beløb ifølge årsrapporter og indberetninger af løn og udbytte:

Vedrørende beregning af præmien er følgende udtalt i mail af den 9. juli 2018:

”Der foreligger ikke nogen dokumentation herpå, andet end det er hvad der er blevet indgået af aftale i sin tid i forhold til den risiko der er forbunden for mig hermed. Selskabet har ingen andre aktiver så forventning om den fulde indfrielse var på daværende tidspunkt større end andre firmaer derfor er der en højere procentsats herpå.”

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat kautionspræmien til 2,5 %.

Udgifter til telefoni

På konto 3620 Telefonudgifter er der bogført udgifter for i alt 15.860,71 kr. ekskl. moms, og der er bogført moms med i alt 3.965,18 kr.

Beløbene vedrører to kontonumre hos TDC.

Konto [...66] er fakturaer, der er udstedt til hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle, og konto 228 177 637 er fakturaer udstedt til [virksomhed8].

Udgifterne vedrørende Konto [...66] udgør i alt 10.183,97 kr. ekskl. moms. Moms udgør i alt 2.518,50 kr.

Skattestyrelsen har på Konto [...66] opgjort telefonudgifter vedrørende hovedanpartshaverens børn til 3.223 kr. ekskl. moms. Børnene er ikke ansat i selskabet.

Hovedanpartshaveren er blevet beskattet af fri telefon hele året.

På konto 3617 (småanskaffelser) er der bogført køb af tre mobiltelefoner (2 IPhones og 1 Samsung) til en samlet pris på i 14.362,40 kr. ekskl. moms. Moms udgør 3.590,60 kr.

Det er oplyst, at hovedanpartshaveren er den eneste ansatte, der har mobiltelefon.

Det er oplyst, at hovedanpartshaveren først havde en IPhone, men da han ikke var komfortabel med at anvende den, blev der efterfølgende købt en Samsung.

Det er oplyst, at et af børnene muligvis har fået en IPhone. Værdi af denne er 4.628 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 1.157 kr.

Skattestyrelsen har samlet forhøjet selskabets indkomst med 7.283 kr. (3.223 kr. + 4.628 kr. – 568 kr.).

Øvrige udgifter

Selskabet har fratrukket udgifter til fysioterapi på i alt 3.490 kr., udgifter til tøj på i alt 2.320 kr. og udgifter til festivalbilletter på i alt 1.115 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til fysioterapi er der fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed9] på henholdsvis 1.960 kr., 350 kr. og 1.180 kr., som samlet udgør 3.490 kr. Fakturaerne er udstedt til selskabet med reference til selskabets hovedanpartshaver. Der er faktureret for almindelig fysioterapi til hovedanpartshaverens ægtefælle.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til tøj er der fremlagt 2 kvitteringer fra [virksomhed10] på henholdsvis 1.500 kr. inkl. moms og 1.400 kr. inkl. moms. Kvitteringerne vedrører køb af i alt 4 skjorter.

Udgifterne ekskl. moms udgør henholdsvis 1.200 kr. og 1.120 kr. Samlede udgifter ekskl. moms er 2.320 kr. Momsen udgør henholdsvis 300 kr. og 280 kr. Samlede momsudgifter udgør 580 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til festivalbilletter er der fremlagt informationsbrev om [festival1] 2015 samt notat med navne på deltagere. Det fremgår af notatet, at hovedanpartshaverens 2 børn deltager og billetprisen for dem er 1.115 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til bl.a. bøder og hensættelser, tab på debitorer, kautionspræmie, telefoni og øvrige udgifter med i alt 304.814 kr. i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Det er vores opfattelse, at jeres betaling af udgifterne til Erhvervsstyrelsen, og renter på kundernes skattekonto ikke kan fradrages. Bilagene er udstedt til kunderne, og er som udgangspunkt derfor kundernes udgift. Der er således ikke et aftaleretligt grundlag for at betragte udgifterne som værende jeres udgifter.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17 at der som udgangspunkt ikke er fradrag for udgifter til bod og bøder ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Der fremgår følgende af Den juridiske vejledning vedrørende baggrunden:

Udgifter til bod, bøder og konfiskation kan i deres rendyrkede form karakteriseres som fremmede for driften.

Dertil kommer, at disse udgifter alle er følger af forsætlig eller uagtsom adfærd og derfor skal virke som en pengestraf. Denne virkning ville afsvækkes, hvis man anerkendte fradrag for udgifterne.

Omfanget af bøder og renter gør ifølge vores opfattelse, at udgifterne ikke kan betragtes som sædvanlige og normale driftsudgifter, der indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Udgiften til bøderne m.v. anses derfor som ikke fradragsberettigede omkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis. Alle bogførte udgifter anses at være bøder m.v., som ikke er fradragsberettiget. Selskabets indkomst forhøjes med beløbene, 62.206 kr.

Vedrørende hensættelser fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.10, at driftsudgifter først kan fratrækkes, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag.

Da hensættelser ikke kan fratrækkes skattemæssigt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis, forhøjes selskabets indkomst forhøjes med den skattemæssige hensættelse ultimo på 5.000 kr.

Vedrørende hensættelsen primo på 11.600 kr., som indtægtsføres i 2015, er der ifølge det indsendte tale om en fejl. Hensættelsen blev ikke fratrukket skattemæssigt i 2014, og skal derfor ikke indtægtsføres i 2015. Selskabets indkomst nedsættes med beløbet.

Vedrørende hensættelsen på 29.000 kr., som er fratrukket skattemæssigt i tidligere år, er det korrekt at indtægtsføre beløbet i 2015. Da Skattestyrelsen ikke kan ændre skatteansættelsen for 2014 og tidligere år længere jf. reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages der intet vedrørende denne hensættelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 at en balancepost primo indkomståret kun kan ændres, såfremt ansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Den samlede ændring kan specificeres således:

Udgift til bøder m.v.+ 62.206 kr.

Hensættelse til tab ultimo+ 5.000 kr.

Hensættelse primo fejlagtigt indtægtsført- 11.600 kr.

Samlet forhøjelse 55.606 kr.

2. Tab på debitorer

(...)

Fradrag for tab på debitorer kan fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateres og kan gøres endeligt op.

Et print fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår at selskabet er opløst ved konkurs, kan ikke betragtes som dokumentation for at I har haft et tab. Der er ikke sendt dokumentation for at I har haft en fordring mod selskabet, herunder hvornår fordringen er opstået, om den har været forsøgt inddrevet, og om den er anmeldt som krav i forbindelse med konkursen.

Skattestyrelsen har fravalgt at bede jer om at indsende dokumentation for kravet, idet tabet jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1 ville skulle fradrages, når tabet kan endeligt opgøres, hvilket må antages at være senest i 2013, hvor [virksomhed5] ApS blev opløst ved konkurs.

På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for genoptagelse af jeres indkomstansættelse for 2013.

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013, skulle derfor være sket senest den 1. maj 2017.

Jeres skatteansættelse for 2015 forhøjes med det fratrukne tab, 195.000 kr.

3. Kautionsforpligtelse

(...)

Det er vores opfattelse, at en kautionspræmie på 5 % ikke svarer til det uafhængige parter ville have aftalt i en tilsvarende situation.

Vi mener, at risikoen ved påtagelse af kautionsforpligtelsen ikke kan bære en højere kautionspræmie end skønsmæssigt 2,5 %. Ved skønnet er der henset til at egenkapitalen har været stigende i efterfølgende år, og at der i selskabet har været en god indtjeningsevne med plads til aflønning og store udbytter til hovedaktionæren.

Risikoen synes aldrig at have været på 1.600.000 kr., da gælden til [finans1] har været jævnt faldende gennem årene. Der har derfor været grundlag for genforhandling med banken om kreditrammen, og genforhandling af kautionspræmien.

Forskellen mellem den beregnede kautionspræmie og den skønsmæssigt ansatte kautionspræmie, 40.000 kr. betragtes som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Der er ikke fradragsret for udbytter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Jeres indkomst forhøjes med beløbet, 40.000 kr.

(...)

9. Telefonudgifter

(...)

Da I ikke har redegjort for hvorfor kreditnotaen (bilag 5038) er større end den udgift der fremgår af bilag 5031, som burde vedrøre samme periode, har Skattestyrelsen skønsmæssigt valgt at se bort fra disse to fakturaer, idet kreditnotaen ud over udgift i henhold til fakturaen ifølge bilag 5031, må formodes at vedrøre nogle udgifter vedrørende tidligere fakturaer, som må henføres til 2014 eller tidligere.

Konto [...66]

Vedrørende konto [...66], som er fakturaer udstedt til [person2] og [person1] er der bogført og fratrukket moms med 2.199,43 kr. (ekskl. bilag 5031).

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at virksomheder som dokumentation for momsfradrag skal fremlægge forskriftsmæssig faktura, hvoraf købers navn skal fremgå. Det følger ligeledes af momslovens § 37, at der kan gives fradrag for moms af indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens leverancer.

Da fakturaerne ikke er udstedt til selskabet, men til [person2] og [person1], kan de ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag.

Vi ændrer ikke selskabets afgiftstilsvar for perioden før 1.07.2015, da Skattestyrelsens frist for ændring er udløbet. Angivelsesfristen for 1. halvår 2015 udløb den 1. september 2018. Se skatteforvaltningslovens § 31.

Der godkendes derfor ikke fradrag for den fratrukne moms ved opgørelse af momstilsvaret for perioden 1/7 – 31/12 2015. Jeres købsmoms ændres med beløbet, 1.083,73 kr., som kan specificeres således:

1/7 – 31/12 2015:

13.08.2015: (bilag 5132)599,12

16.11.2015: (bilag 5183)484,61

I alt1.083.73 (afrundet til 1.084 kr.)

Heraf udgør moms af hovedanpartshavers fastnettelefon ([...]) om mobiltelefon ([...]) 567,72 kr.

Udgifterne vedrørende konto [...66] indeholder udgifter til telefoni og sms-varekøb vedrørende mobiltelefoner til hovedanpartshavers børn. Disse udgifter er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis, idet udgifterne ikke er afholdt af erhvervsmæssige grunde for selskabet, men må være afholdt på grund af [person1] bestemmende indflydelse i selskabet. Det bogførte og fratrukne beløb ekskl. moms udgør 3.223,36 kr. Selskabet forhøjes med beløbet, som anses for maskeret udbytte for [person1].

Det ikke godkendte fradrag for moms af [person1] fastnettelefon og mobiltelefon ved momsangivelsen, 568 kr., kan som konsekvens heraf godkendes fratrukket som en driftsudgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(...)

Småanskaffelser

Der er købt tre mobiltelefoner til [person1] i 2015. De to første telefoner der købes er IPhones, og den sidste en Samsung. Det er oplyst, at den ene blev glemt på et tag på bilen, Ifølge det oplyste er den ene telefon måske blevet givet til et af børnene, fordi [person1] ikke kunne finde ud af at bruge en IPhone.

Den første IPhone blev købt den 3. februar 2015 og den anden den 12. maj 2015. Det er vores opfattelse at en af de to IPhone er blevet købt til et af [person1] børn. På tidspunktet hvor nr. to telefon købes, må det formodes, at han havde fundet ud af, at han havde svært ved at bruge en IPhone og hellere ville have en anden type telefon.

Skattestyrelsen anerkender at en af telefonerne kan være blevet glemt, og forsvundet, men anser skønsmæssigt IPhone telefon nr. to for at være købt til et af [person1] børn. Telefonen til [person1] barn anses ikke at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men derimod en privat udgift vedrørende ham, som er afholdt af selskabet på grund af hans bestemmende indflydelse i selskabet.

Moms af den private telefon kan ikke fratrækkes ved momsangivelsen jf. momslovens § 37 modsætningsvis, og udgiften til køb af telefonen kan skattemæssigt ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Vi ændrer ikke selskabets afgiftstilsvar for perioden før 1.07.2015, da Skattestyrelsens frist for ændring er udløbet. Angivelsesfristen for 1. halvår 2015 udløb den 1. september 2018. Se skatteforvaltningslovens § 31.

Da alle tre mobiltelefoner er købt før 1/7 2015, foretages der ingen ændring af momstilsvaret vedrørende de købte mobiltelefoner.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med det fratrukne beløb vedrørende købet af privat telefon til hovedanpartshavers barn, 4.628 kr.

Samlet ændring moms:

1/7 – 31/12 2015:

Samlet ændring skat:

(...)

10. Hovedanpartshavers private udgifter

(...)

Udgift til [person1] ægtefælles fysioterapeutudgifter, og [festival1] billet til hans børn, kan ikke anses for fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet de ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der er ingen erhvervsmæssig begrundelse for at betale udgifter vedrørende [person1] ægtefælle og børn, som ikke er ansat i selskabet. Udgifterne anses at være afholdt på grund af [person1] bestemmende indflydelse i selskabet, og anses at være betaling af hans private udgifter. Selskabets indkomst forhøjes med de fratrukne beløb, i alt 4.605 kr.

Selskabets afholdelse af udgifter til køb af fire skjorter til [person1] anses ikke som fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og der kan ikke tages fradrag for købsmomsen jf. momslovens § 37 modsætningsvis, idet udgiften ikke anses at være erhvervsmæssig.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.7, at udgifter til tøj er normalt en privat udgift.

Undtagelse til skattepligt vedrører egentligt arbejdstøj, og tøj der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. I TfS 1997, 160 ØLD blev en hoteldirektør beskattet af det tøj han som led i sin ansættelse havde ret til at få betalt til brug for arbejdet. I afgørelsen fandt Østre Landsret, at det betalte tøj måtte anses som almindelige beklædningsgenstande, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse.

De købte skjorter anses at have karakter af almindelig privat beklædning, som ikke kan modtages skattefrit af arbejdsgiveren.

Det er vores opfattelse at udgiften er [person1] private udgift, som han på grund af sin bestemmende indflydelse i selskabet har ladet selskabet betale. Han vil derfor være skattepligtig af beløbet efter ligningslovens § 16 A.

Jeres skattepligtige indkomst forhøjes med 2.320 kr. og købsmomsen for perioden 1/7 -31-12 2015 forhøjes med 580 kr.

Samlet ændring moms:

1/7 – 31/12 2015:

Moms vedrørende køb af tøj til hovedanpartshaver580 kr.

Samlet ændring skat:

Fysioterapibehandlinger til [person1] ægtefælle3.490 kr.

Tøj til [person1] 2.320 kr.

Kløften billetter til [person1] børn1.115 kr.

I alt6.925 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til bøder og hensættelser, tab på debitorer, kautionspræmie, telefoni og øvrige udgifter med i alt 304.814 kr. i indkomståret 2015.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg skal hermed på vegne af [virksomhed1] påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 3. januar 2019 vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2015 samt momstilsvar for perioden den 1. juli 2015 - 31. december 2015, jf. Bilag 1.

Denne sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt selskabet i henhold statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har fradrag for 1) udgifter til bøder og hensættelser, 2) tab på debitorer, 3) kautionspræmie, 4) udgifter til telefoni og 5) øvrige udgifter med i alt kr. 304.814 i indkomståret 2015.

For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt selskabet i henhold til momslovens§ 37, stk. 1 er berettiget til at fradrage købsmoms ved udgifter til 1) TV/internet, 2) telefoni og 3) tøj med i alt kr. 2.013 i perioden den 1. juli 2015 - 31. december 2015.

PÅSTANDE

Der nedlægges for det første påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med i alt kr. 304.814.

Der nedlægges for det andet påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden den 1. juli 2015 - den 31. december 2015 nedsættes med i alt kr. 2.013.

Den første påstand fremkommer på følgende vis:

(...)

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 3. januar 2019, jf. Bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den første nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har fradrag for 1) udgifter til bøder og hensættelser, 2) tab på debitorer, 3) kautionspræmie, 4) udgifter til telefoni og 5) øvrige udgifter med i alt kr. 304.814 i indkomståret 2015, idet udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Bøder og hensættelser

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2015 på konto 1293 Erstatninger fratrukket udgifter til bøder på i alt 62.206,96 kr. og skattemæssigt reguleret hensættelser på 45.600 kr.

Landsskatteretten finder, at virksomhedens betaling af udgifterne til Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen på kundernes vegne ikke er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet Landsskatteretten finder, at udgifterne ikke er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bilagene er udstedt til kunderne, der må anses for rette omkostningsbærere.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at udgifter til bod og bøder ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og derfor indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift.

Heller ikke udgifter til bøder i form af de såkaldte strafafgifter, som offentlige myndigheder pålægger for overtrædelse af love eller lignende, anses for fradragsberettigede driftsudgifter. Dette skyldes strafafgifternes pønale karakter. Det forhold, at de fleste af strafafgifterne er direkte relateret til indkomsterhvervelsen, og at virksomhedernes forseelse er relativt lille, når de pålægges, er uden betydning.

Skattestyrelsen har ikke godkendt hensættelse til tab på 5.000 kr., der i bogføringen er anført med teksten ”Hensat ultimo [virksomhed4] ApS”.

Driftsudgifter kan først trækkes fra, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op. Tilsvarende skal et eventuelt tab være realiseret, før der kan blive tale om fradrag. Der kan derfor normalt ikke godkendes fradrag for udgifter til hensættelse til fremtidige udgifter og tab. For så vidt angår tab på debitorer kan nedskrivning eller hensættelse vedrørende tab på debitormassen kun godkendes i det omfang, den enkelte virksomhed kan påvise sandsynligheden af en vis tabsprocent på debitormassen.

Der er ikke fremlagt dokumentation for hensættelsen på 5.000 kr., herunder om der er tale om en hensættelse til tab på en konkret debitor, en forventet bøde eller lignende, og det er derfor ikke dokumenteret, at betingelserne for undtagelsesvist at godkende fradrag for en hensættelse er opfyldt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Tab på debitorer

Virksomheden har i regnskabet for indkomståret 2015 fratrukket udgifter til Tab på debitorer med i alt 195.000 kr. Tabet er anført med teksten ”Tab maskinfabrik”.

Som dokumentation for tabet er der fremlagt et print fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4] (tidligere [virksomhed6] ApS), som ifølge printet er opløst ved konkurs den 11. marts 2013. Der er ikke indsendt dokumentation for kravet i øvrigt.

Tab på debitorer skal trækkes fra i det indkomstår, hvor tabet er realiseret, dvs. at det er konstateret og kan gøres endeligt op. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

[virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...4], blev opløst ved konkurs den 11. marts 2013. Landsskatteretten finder, at tabet endeligt kunne opgøres senest ved konkursen den 11. marts 2013.

Derfor henfører Landsskatteretten fordringens uerholdelighed til indkomståret 2013.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Kautionspræmie

Det følger af ligningslovens § 8, stk. 3, litra b, at præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

For kontrollerede transaktioner gælder, at der ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

En aftale om kautionspræmie mellem hovedanpartshaveren og selskabet skal overholde reglerne i ligningslovens § 2, idet der er tale om en økonomisk transaktion, der skal være i overensstemmelse med markedsprisen.

I SKM2005.253LSR havde et selskab vederlagsfrit stillet kaution for datterselskabets forpligtelse overfor banken i forbindelse med bankens garantistillelse overfor datterselskabets leverandør. Landsskatteretten fandt, at datterselskabet ikke ville kunne opnå vederlagsfrihed ved kaution fra tredjemand, hvorfor der kunne fikseres en rente på 1,5 %.

Hovedanpartshaveren har ved aftale af den 20. december 2012 kautioneret for selskabets gæld på 1.600.000 kr. i [finans1]. Det fremgår af aftalen mellem selskabet og hovedanpartshaveren, at den årlige præmie udgør 5 % af hæftelsesbeløbet, og at præmien er vurderet ud fra risiko og sikkerhed i øvrigt. Det fremgår ligeledes af aftalen, at præmiefastsættelsen genforhandles såfremt debitors engagement med kreditor ændres.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har sandsynliggjort, at den årlige præmie ikke svarer til det, uafhængige parter ville have aftalt i en tilsvarende situation. Der foreligger ikke nogen nærmere dokumentation for den oprindelige beregning af kautionspræmien, og der er ikke fremlagt nogen oplysninger, der kan begrunde, at præmien fastsættes højere end 2,5 % som skønnet af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Udgifter til telefoni

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for telefonudgifter og køb af IPhone til hovedanpartshaverens børn med henholdsvis 3.223 kr. og 4.628 kr.

Udgifter til telefon er fuldt fradragsberettigede, hvis det kan dokumenteres, at de er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter afholdt til hovedanpartshavrens børn, der ikke er ansat i selskabet, er uvedkommende for selskabet. Udgifterne anses for afholdt alene på grund af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Øvrige udgifter

Selskabet har fratrukket udgifter til fysioterapi på i alt 3.490 kr., udgifter til tøj på i alt 2.320 kr. og udgifter til festivalbilletter vedrørende hovedanpartshaverens børn på i alt 1.115 kr.

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

Som driftsudgift kan dog fratrækkes udgifter til arbejdstøj, hvis der ikke er tale om almindelig beklædning, men tøjet derimod kan karakteriseres som et arbejdsredskab. Det gælder f.eks. uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Selskabet har afholdt udgifter til 4 skjorter. Skjorter må anses som almindelig dagligdagstøj. Der er således ikke tale om specielt arbejdstøj. Selskabets udgifter til 4 skjorter må anses for en privat udgift afholdt for hovedanpartshaveren, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet.

Udgifter til fysioterapi er afholdt for hovedanpartshaverens ægtefælle, og udgifter til festivalbilletter er afholdt til hovedanpartshaverens børn. Hverken ægtefællen eller børnene er ansat i selskabet.

Der er ingen erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet har afholdt udgifter til hovedanpartshaverens ægtefælle og børn. Udgifterne anses for at være afholdt på grund af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet, og anses derfor for at være betaling for hans private udgifter. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.