Kendelse af 09-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 12. august 2010, og var registreret inden for brancherne 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber og 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Klageren har forklaret, at han blev kontaktet af en bekendt, der var ansat i [virksomhed1] ApS. Den ansatte spurgte ifølge klageren, om klageren kunne hjælpe selskabet, da selskabet ikke kunne hæve pengene fra selskabets bankkonto.

[virksomhed1] ApS foretog i perioden fra den 13. december 2016 til den 21. februar 2017 følgende overførsler til klagerens konto i [finans1] A/S (herefter banken):

Det er oplyst, at klageren var kunde i bankens [by1]-afdeling, men bestilte penge til afhentning i en anden filial.

Klageren henvendte sig i december 2016 til banken, idet han ville hæve 185.300 kr. kontant til køb af en bil. I januar 2017 henvendte klageren sig for at hæve 184.700 kr. kontant.

Banken sendte den 19. januar 2017 en hvidvaskindberetning til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Klageren henvendte sig igen i banken februar for at hæve beløbet på 215.100 kr., men klageren har forklaret til Skattestyrelsen, at banken ikke længere ville udbetale pengene kontant til klageren. Banken oplyste i stedet, at den kunne overfører midlerne til en anden konto. Efter det oplyste, fik klageren derfor hjælp af nogle kammerater til at foretage overførsler til andre konti den 22. februar 2017 på henholdsvis 65.000 kr., 30.000 kr., 30.000 kr. Den 23. februar 2017 overførte klageren 65.000 kr. til en fjerde konto.

Den 24. februar 2017 sendte banken endnu en hvidvaskindberetning til SØIK.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at han hævede pengene på bankkontoen ifølge aftale med den ansatte i selskabet, da selskabet skulle handle bil i Tyskland. Selskabet har ikke været registreret i Motorregisteret som ejer af en bil.

Selskabet har pr. 28. august 2018 været under opløsning. Selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver. [person1] var registreret som direktør i selskabet for perioden 1. juni 2015 til 28. august 2018.

Øvrige overførsler

Klageren havde i indkomståret 2016 lønindkomst på 161.249 kr. fra virksomheden [virksomhed2] ApS, hvor klageren var ansat som lønmodtager. For indkomståret 2017 selvangav klageren en personlig indkomst på i alt 69.035 kr., heraf udgjorde dagpenge 24.200 kr., lønindkomst fra [virksomhed2] ApS 16.043 kr. og SU på 30.075 kr.

Klageren stiftede selskabet [virksomhed3] den 16. august 2017. Klageren var registreret som ejer af selskabet fra den 16. august 2017 til 20. juli 2018, og var registeret i direktionen i perioden 16. august 2017 til 20. juli 2018. Selskabet var i 2017 registreret ved Erhvervsstyrelsen inden for branchekoden 439100 Tagdækningsvirksomhed.[virksomhed3] oprettede en bankkonto den 15. december 2017. [virksomhed3] indberettede ikke løn, A-skat eller AM-bidrag i 2017.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger på klagerens konto i perioden 16. august 2017 til 30. oktober 2017:

Klageren har forklaret, at indbetalingerne den 17. august og den 22. august 2017 fra [person3]., udgør lån fra klagerens kammerat.

Klageren har oplyst at have afholdt driftsomkostninger for 16.571 kr.forbundet med at erhverve indkomsten på 25.000 kr. den 15. september 2017.

Der er indberettet et håndværkerfradrag for 2017 fra en kunde i [virksomhed3] på 12.000 kr. Kunden har indsendt faktura med nr. 1002 af 25. september 2017 fra [virksomhed3] på 18.000 kr. inkl. moms, og har ifølge Skattestyrelsen oplyst, at han har betalt fakturaen kontant.

Skattestyrelsen har oplyst den 29. april 2019, at man frafalder beskatning af overførslen den 30. oktober 2017 på 66.502 kr., idet beløbet udgør en erstatning fra klagerens indboforsikring.

[virksomhed3] blev momsregistreret og registreret som arbejdsgiver den 28. august 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 185.300 kr. og for indkomståret 2017 med 516.851 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. anført:

”...

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at skattepligtig indkomst betragtes som dine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 har du pligt til at selvangive din samlede indkomst.

Det er dig, der har bevisbyrden for, at en indsætning vedrører allerede beskattede midler, og dermed ikke er skattepligtige, og især når det drejer sig om så betydelige beløb som henholdsvis 185.300 kr., 184.700 kr. og 215.100 kr. Du skal dermed kunne dokumentere eller sandsynliggøre ved objektive kendsgerninger, at førnævnte indsætninger ikke er skattepligtige.

Du har ikke indsendt nogen form for dokumentation for, at indsætningerne på henholdsvis 185.300 kr., 184.700 kr. og 215.100 kr. på din bankkonto i [finans1] A/S ikke er skattepligtige. Du har i mail af 6. august 2018 og i telefonsamtale af 27. august 2018 redegjort for årsagen til indsætningerne. Skattestyrelsen har på det grundlag ikke anset dig for at have løftet bevisbyrden i fornødent omfang til, at indsætningerne på henholdsvis 185.300 kr., 184.700 kr. og 215.100 kr. skal anses for ikke at være skattepligtige. Der er her henset til følgende forhold:

Du har haft rådighed over indsætningerne på henholdsvis 185.300 kr., 184.700 kr. og 215.100 kr. på din bankkonto, og du ikke har løftet bevisbyrden i fornødent omfang til at kunne dokumentere, at indsætningerne ikke er skattepligtig, hvorfor du anses for skattepligtig af indsætningerne efter statsskattelovens § 4. Din skattepligtige indkomst forhøjes derfor med følgende:

Indkomståret 2016:

13/12 2016Finansiering185.300 kr.

-----------------

185.300 kr.

-----------------

Indkomståret 2017:

17/1 2017Overførsel184.700 kr.

21/2 2017Overførsel215.100 kr.

-----------------

I alt399.800 kr.

-----------------

Vederlaget beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 2.

Din personlige indkomst for indkomståret 2016 forhøjes med+185.300 kr.

Din personlige indkomst for indkomståret 2017 forhøjes med+399.800 kr.

(...)

”2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at skattepligtig indkomst betragtes som dine samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, og bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 har du pligt til at selvangive din samlede indkomst.

Det er dig, der har bevisbyrden for, at en indsætning vedrører allerede beskattede midler, og dermed ikke er skattepligtige. Du skal dermed kunne dokumentere eller sandsynliggøre ved objektive kendsgerninger, at indsætninger på din bankkonto på i alt 99.051 kr. specificeret i bilag 6 ikke er skattepligtige. Du har ikke redegjort for, hvad disse indsætninger vedrører herunder, at disse ikke er skattepligtige.

Det kan konstateres, at [virksomhed3] har udstedt faktura til [person5] (bilag 5) den 25. september 2017. Der har den 15. september 2017 været en indbetaling på din private bankkonto på 25.000 kr. med posteringsteksten ”[virksomhed3] fakt 1023”.

[virksomhed3] har ved angivelse af 0 kr. i salgsmoms for perioden 3. kvartal 2017 – 2. kvartal 2018 tilkendegivet, at der ikke har været aktivitet i selskabet i perioden.

En faktura med nr. 1002 (bilag 5) og nr. 1023 antyder også, at [virksomhed3] har udstedt flere fakturaer, og dermed har haft yderligere omsætning i 2017. Der anses på den baggrund at have været aktivitet i [virksomhed3] fra stiftelsestidspunktet den 16. august 2017 og frem.

[virksomhed3] har ikke på noget tidspunkt indberettet løn til ansatte til eIndkomst, hvorfor det udførte arbejde, der har været i forbindelse med [virksomhed3]’ omsætning, anses for udført af dig som ejer af selskabet. Den af [virksomhed3]’ omsætning, der er indsat på din private bankkonto, anses derfor som A-indkomst til dig for udført arbejde for [virksomhed3].

Der har været overførsler opgjort til i alt 99.051 kr. (bilag 6) til din bankkonto [...49], hvor du ikke har kunnet redegøre for disse, hvorfor disse overførsler anses for omsætning vedrørende [virksomhed3]. Der er her henset til følgende forhold:

Du har haft rådighed over overførslerne til din bankkonto på i alt 99.051 kr. (bilag 6), hvorfor disse anses for skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, som løn til dig for udført arbejde for [virksomhed3].

Der ud over har du som ejer af [virksomhed3] modtaget kontantbetaling fra [person5] på 18.000 kr., dækkende betaling af faktura 1002 (bilag 5) udstedt af [virksomhed3]. Du anses dermed for at have haft rådighed over disse midler, hvorfor de anses for skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, som løn til dig for udført arbejde for [virksomhed3].

Den fra [virksomhed3] modtagne skattepligtige løn for udført arbejde er jf. statsskattelovens §4 opgjort til følgende:

Overførsler anset for at vedrører [virksomhed3] opgjort i bilag 699.051 kr.

Modtaget kontant betaling fra [person5]18.000 kr.

----------------

I alt117.051 kr.

Vederlaget beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Da der er tale om personlig indkomst, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Din personlige indkomst for indkomståret 2017 forhøjes med+117.051 kr.

...”

Skattestyrelsen har den 29. april 2019 bl.a. udtalt:

”...

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation eller andre objektive kendsgerninger fra [person6], der kan belyse hvad overførslerne fra [virksomhed1] ApS vedrører. De oplysninger der er indsendt til Skattestyrelsen af [person6] er vedlagt denne skrivelse og indeholder ikke erklæringen af 14. september 2018.

Den af [person6] indsendte erklæring af 14. september 2018 er dateret over et år efter overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [person6]. Erklæringen kan derfor ikke tillægges nogen betydning. Der er her endvidere henset til, at der ikke er nogen objektive kendsgerninger, der kan under bygge indholdet i erklæringen.

Det fasholdes derfor, at [person6] skal beskattes af overførslerne fra [virksomhed1] ApS.

Løn fra [virksomhed3]

Skattestyrelsen har den 24. april 2019 kontaktet [person7] hos [virksomhed6], og han kan bekræfte, at der den 30. oktober 2017 er overført 66.502,00 kr. til [person6]. Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at [person6] ikke skal beskattes af denne overførsel.

Overførsler til [person6]'s bankkonti ved mobilpay anses at vedrører [virksomhed3], da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort ved objektive kendsgerninger, at overførslerne vedrører ikke skattepligtige overførsler herunder tilbagebetaling af lån. Det fastholdes derfor, at [person6] skal beskattes af disse overførsler.

[person6] har endvidere oplyst, at han skulle have afholdt udgifter vedrørende [virksomhed3] på i alt 16.571,10 kr. Der er i den forbindelse indsendt et kontoudtog fra [virksomhed7] A/S udstedt til [person6], der viser køb for i alt 12.196,10 kr.

Det er ikke oplyst, hvad der er købt hos [virksomhed7] A/S. Den indsendte dokumentation er et kontoudtog udstedt til [person6] og ikke [virksomhed3]. Der er ikke indsendt nogen bogføring af [virksomhed3] eller andet regnskabsmateriale, der kan underbygge dette udlæg.

Købet hos [virksomhed7] A/S på i alt 16.571, 10 kr. ses derfor ikke for at vedrører [virksomhed3] IvS, hvorfor disse køb ikke bør anses, at vedrører udlæg for [virksomhed3].

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den påklagede forhøjelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klageren bl.a. anført:

”...

Angånde de 117.051 k for for 2017 som [...] mener er løn fra [virksomhed3] der er.

de 66.502,00,- er penge jeg har fået ind af min forsikring, efter tyveri, så de skal der ikke betales skat af. Hertil bilag 3 – 6.

Mobilepay fra [person3] på 300 og 200 kroner er fra min kammerat som jeg havde lånt.

og af den faktura der hedder 1023 på 25000,- de penge har jeg købt i [virksomhed7] for 16.571,- som skal trækkes fra bilag 2.

angående de beløb fra [virksomhed1] ApS se billag 1.

som jeg snakkede med [...] om den gang. Så skulle jeg få noget på skrift fra ham der have [virksomhed1]

så jeg fik aftalt et møde. også tog jeg der over med min far. så han kunne få skrevet under da jeg er blevet snydt og ikke vil betale for det.

så det er ikke kommet ind som indkomst og jeg skal ikke betale skat af det.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Det kan udledes af Højesterets dom, offentliggjort som SKM2011.208.HR, at en skatteyders indkomst kan forhøjes, hvis det konstateres, at en skatteyderen har haft skattepligtige indtægter, som ikke er selvangivet.

Det kan herudover udledes af Højesterets dom, offentliggjort som SKM2008.905.HR, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at større beløb, som er indbetalt på skatteyderens konto, ikke er skattepligtig indkomst, og at det kræves, at skatteyderens forklaring kan understøttes af objektive kendsgerninger.

Ved SKM2018.310.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen havde bevisbyrden for, at en pengeoverførsel, der var tilgået skatteyderens personlige bankkonto, var skattefri indkomst for skatteyderen. Skatteyderens forklaring om, at indsætningen var et lån til skatteyderens firma, samt at skatteyderen blot havde stillet sin konto til rådighed, kunne ikke føre til, at beløbet ikke var skattepligtig indkomst for klageren.

Ved SKM2019.250.ØLR fandt landsretten, at skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, der gennem en årrække var blevet indbetalt på skatteyderens private konto. Landsretten fandt – blandt andet henset til, at der ikke sås at kunne være en lovlig forretningsmæssig begrundelse for indbetalingerne – at der måtte stilles strenge krav til beviset for, at pengene ikke var skatteyderens, eller at der var tale om et lån eller en gave.

Overførsler fra [virksomhed1] ApS

Selskabet [virksomhed1] APS indbetalte i indkomstårene 2016 og 2017 henholdsvis 185.300 kr. og 399.800 kr. på klagerens konto.

Klageren har forklaret, at beløbene blev indbetalt efter aftale med en ansat i [virksomhed1] ApS, idet selskabet ikke kunne hæve penge fra selskabets egen konto. Klageren har efterfølgende hævet pengene kontant, eller har foranstaltet videre overførsel af beløbene til andre konti.

Klagerens forklaring er ikke underbygget af objektive kendsgerninger der godtgør, at beløbene, der blev indsat på klagerens konto, og som ikke blev holdt adskilt fra klagerens øvrige økonomi, ikke var tiltænkt ham, og at han alene disponerede over disse beløb på vegne af [virksomhed1] ApS med henblik på selskabets køb af bil. [virksomhed1] ApS har ikke været registreret som arbejdsgiver eller været registreret i Motorregistret som ejer af et motorkøretøj.

Klageren har herefter ikke ved hans forklaring godtgjort, at de foretagne overførsler til klagerens konto i indkomstårene 2016 og 2017 er skattefri indkomst for klageren.

Øvrige overførsler

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige lønindkomst med 117.051 kr. på baggrund af øvrige overførsler til klageren i perioden 16. august 2017 til 30. oktober 2017.

Skattestyrelsen har anset betalingerne for omsætning i virksomheden [virksomhed3], som er stiftet af klageren den 16. august 2017. Selskabet [virksomhed3] har ikke indberettet løn til ansatte, og der er ikke fremlagt bogføringsmateriale eller lignende, der dokumenterer [virksomhed3]’s indtægter og udgifter i indkomståret 2017.

Klageren har forklaret, at MobilePay-indbetalinger den 17. august 2017 og den 22. august 2017 på henholdsvis 300 kr. og 200 kr. er lån fra en kammerat.

Vedrørende indbetaling på 25.000 kr. den 25. september 2017, angivet ved fakturanr. 1023, har klageren anført, at han i forbindelse med at erhverve denne indkomst, har afholdt driftsomkostninger for 16.571 kr.

Herudover har klageren har forklaret, at indbetalingen på 66.502 kr. den 30. oktober 2017 udgør erstatning fra klagerens indboforsikring. Klagerens forsikringsselskab har bekræftet, at klageren har modtaget en erstatning svarende til det indbetalte beløb.

Øvrige indbetalinger i indkomståret 2017 har klageren ikke redegjort for.

For så vidt angår MobilePay-indbetalinger på henholdsvis 300 kr. og 200 kr., er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved sin forklaring, samt henset til beløbenes størrelse og at der er tale om enkeltstående overførsler, i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at indbetalingerne vedrører tilbagebetaling af lån eller evt. udlæg. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

For så vidt angår indbetalingen på 66.052 kr., anser Landsskatteretten det for godtgjort, at beløbet udgør en erstatning, der er fritaget for beskatning. Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten finder, at klagerens forklaring vedrørende de resterende betalinger i indkomståret 2017 ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, der godtgør, at der er tale om skattefri indkomst for klageren.

Landsskatteretten bemærker, at retten kun kan påkende spørgsmål vedrørende den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser. Idet Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om klagerens ret til fradrag for driftsomkostninger for indkomståret 2016, ligger det således uden for Landsskatterettens kompetence at træffe afgørelse herom.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2016.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 67.002 kr.