Kendelse af 11-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens oplysninger, at selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 7. oktober 2007. Den 6. april 2018 skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS og senest den 15. august 2020 skiftede selskabet navn til det nuværende [virksomhed3] ApS. Selskabet vil i det følgende blive refereret til som [virksomhed3] ApS. Selskabet er registreret med branchen "Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi".

Det fremgår, at selskabet ejes 100 % af [virksomhed4] ApS, der ejes 100 % af [person1], der i det følgende refereres til som hovedanpartshaveren. I det påklagede indkomstår var den registrerede ansvarlige direktør i selskabet hovedanpartshaverens bror.

Endvidere fremgår det, at hovedanpartshaveren i 2016 har været tilknyttet en række selskaber, herunder som direktør og ejer af henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS.

Skattestyrelsen har den 17. august 2017 anmodet selskabet om fremsendelse af skatteregnskab, internt årsregnskab, køb og salgsbilag m.v. til brug for Skattestyrelsens opgørelse af selskabets skat, A—skat og moms for indkomståret 2016.

Selskabets revisor har i 2 e-mails, dateret den 9. oktober 2017 fremsendt salgsfakturaer og kontoudtog.

Den 20. oktober 2017 har Skattestyrelsen modtaget yderligere materiale fra selskabets revisor i form af 7 e-mails med i alt 400 sider blandet og uorganiseret bilagsmateriale.

Den 28. november 2017 har Skattestyrelsen modtaget bogføring og intern regnskab for 2016.

Af skattestyrelsens e-mail af 11. oktober 2018 til selskabet fremgår følgende:

”For at vi kan blive færdige med at gennemgå selskabets skat, A-skat og moms, beder vi jer om at redegøre for nedenstående samt indsende de oplysninger vi mangler. Det bilagsmateriale som I tidligere har indsendt er fremsendt usystematisk og fremstår mangelfuldt, hvilket er baggrunden for, at vi beder jer redegøre for punkt 1-17 nedenfor. I bedes samtidig indsende originale bilagsmapper for år 2016 og 2017 med samtlige bilag indsat i rækkefølge samt dokumentation for efterposteringerne pr. 31.12.2016, bilag 1-22 som også mangler.

...”

Selskabet har, efter den af Skattestyrelsen fastsatte frists udløb, fremsendt kopi af selskabets bilag for 2016 og 2017, fordelt i 10 kuverter.

Af selskabets saldobalance pr. 31. december 2016 fremgår, at selskabets omsætning udgjorde 747.067,42 kr. i 2016 og primært har hidrørt fra udleje af biler, maskiner, rullende materiel, container samt mandskabsleje.

Selskabets omsætning udgjorde ifølge de fremlagte fakturaer 565.268,06 kr. i 2016

Af konto 1790 fremgår, at der pr. 31. december 2016 er igangværende arbejder for 100.000 kr. Selskabet har oplyst, at dette er en fejl.

Det fremgår, at der er huller i bilagsrækken i de fremsendte bilag, idet der ikke foreligger grundbilag for alle bogførte posteringer, ligesom det fremgår, at faktura 1050 er udstedt den 30. juni 2016, hvorimod faktura 1047 og 1049 er udstedt den 18. juli 2016.

Af selskabets kontoudskrifter fremgår, at selskabet har modtaget betaling med angivelse af teksten ”køb af lastbil” på 188.000 kr. den 28. oktober 2016.

Lastbilen fremgår jf. faktura af 1. juli 2017, som solgt til [virksomhed7] ApS.

Jf. faktura dateret den 17. oktober 2016 fremgår, at [virksomhed7] ApS har videresolgt lastbilen til tredjemand.

Af saldoliste for debitorer fremgår, at beløbet på 188.000 kr. pr. 31. december 2016 ikke er betalt af [virksomhed7] ApS (nu [virksomhed8] ApS).

Af de fremlagte fakturaer (og delvist af fremlagte lejekontrakter) fremgår, at selskabet har haft udlejet henholdsvis stas-trailer, Mercedes Sprinter, teleskop-oplæsser, bobcat og Hydrema rendegraver i forskellige perioder af indkomståret 2016.

De udlejede driftsmidler fremgår ikke af selskabets skattemæssige anlægsaktiver pr. 31.12.2015.

Driftsomkostninger

Størstedelen af afholdte udgifter er bogført på konto 2030 (vareforbrug) og konto 5100 (småanskaffelser) med i alt henholdsvis 271.990,92 kr. og 118.736,40 kr.

Selskabet har fremlagt en række kvitteringer for afholdte udgifter. Det fremgår, at de fremlagte kvitteringer ikke fuldt ud kan afstemmes med de bogførte udgifter under henholdsvis vareforbrug og småanskaffelser.

Der fremgår blandt andet afholdt udgifter til byggematerialer, stillads, værktøj, vandvarmer, varmepumpe og vvs-artikler. Endvidere fremgår det, at der er købt vinduer til brug for udlejningsejendomme, ejet af [virksomhed6] ApS eller hovedanpartshaverens samlever.

Selskabets hovedanpartshaver har oplyst, at selskabet bor til leje på [adresse1] i [by1], men ikke har betalt for leje af [adresse1]. Det er oplyst, at en del af materialerne er indkøbt til vedligeholdelse af lagerrum, containere og kontor. Vandvarmer er oplyst indkøbt til opsætning i værkstedet og varmepumpe til opvarmning af kontorpavillon.

Ejendommen, beliggende [adresse1] i [by1], er ejet af hovedanpartshaverens selskab JyskUdlejning og er en beboelsesejendom med udbygninger. Det fremgår, at hovedanpartshaveren og dennes samlever er bosiddende på ejendommen. Endvidere er flere af hovedanpartshaverens øvrige selskaber registreret med adresse på ejendommen.

Af konto 6110 fremgår, at der er udbetalt lønninger i 2016 for i alt 52.000 kr.

Selskabet har fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår, at hovedanpartshaveren har været ansat i selskabet fra den. 1. december 2016 - 31. december 2016 og fået udbetalt 30.000 kr. i løn fra selskabet.

Det er endvidere oplyst, at hovedanpartshaverens samlevers søn har været ansat i selskabet fra den. 1. december 2016 - 31. december 2016 og fået udbetalt 22.000 kr. i løn.

Der er ikke indberettet oplysning om andre ansatte i 2016, herunder eventuelt indlejet arbejdskraft.

Indkøb af diesel

Af Skattestyrelsens opgørelse fremgår, at der er købt brændstof, herunder tanket benzin/diesel på almindelige tankstationer (inkl. en broafgift) for i alt 104.599,70 kr. Heraf udgør udgifter til farvet (landsbrugsdiesel) og ufarvet diesel (transportdiesel til vejkørsel), henholdsvis 30.795,45 kr. og 48.442,11 kr., der er bogført på konto 2015 ”Diesel til viderefakturering”.

Af saldobalancen fremgår, at selskabet i 2016 har købt diesel til viderefakturering for i alt 100.182,62 kr.

Der er købt 3.500 liter farvet diesel og 6.100 liter ufarvet diesel. Selskabet har oplyst, at det indkøbte diesel enten er videresolgt eller brugt i forbindelse med kørsel med udlejningsmaskiner hos [virksomhed9] ApS.

Selskabet har oplyst, at der er stjålet 2.200 liter transportdiesel fra selskabets tank til en værdi af 16.100 kr. Hovedanpartshaveren har anmeldt tyveriet til politiet og har i anmeldelsen anført, at tyveriet er sket i perioden fra den 8. april 2016 kl. 00.00- 15. april, 2016, kl. 18.00

Det fremgår af kvittering fra [finans1], at selskabet den 19. april 2016 har overført 16.100 kr. til kontonr. [...73], og det fremgår af selskabets kvittering, at overførslen vedrører 2.200 l diesel.

Endvidere fremgår det af fremlagte fakturaer, at der er solgt 2.000 l diesel til hovedanpartshaverens far.

Af selskabets varelageropgørelse ”Varelager pr. 31/12-2018 163.321,24” fremgår en opgørelse over vareforbrug i selskabet. Der fremgår ikke oplysninger om forbrug af ufarvet diesel eller transportdiesel pr. 31. december 2016.

Selskabets repræsentant har oplyst, at tankning på almindelige tankstationer er foretaget af hovedanpartshaveren i selskabet i forbindelse med dennes kørsel i egne biler for selskabet. Selskabet var i 2016 ikke selv registreret som ejer af personbiler.

Det fremgår, at der ud for en række af betalingerne i perioden fra den 25. februar 2016 – 20. november 2016 er anført ”volvo 2015”.

Det fremgår af hovedanpartshaverens personlige skatteoplysninger, at han fra den 29. maj 2015 og frem til den 10. februar 2016 var registreret som bruger og ejer af en Volvo 850 med registreringsnr. [reg.nr.1]. Hovedanpartshaveren har i 2016 endvidere været registreret ejer og bruger af en Toyota Corolla med registreringsnr. [reg.nr.2], og en Mercedes Benz med registreringsnr. [reg.nr.3]

Udgifter til lønninger

Af konto 6110 fremgår, at der er udbetalt lønninger i 2016 for i alt 52.000 kr.

Selskabet har fremlagt lønsedler, hvoraf fremgår, at hovedanpartshaveren har været ansat i selskabet fra den. 1. december 2016 - 31. december 2016 og fået udbetalt 30.000 kr. i løn fra selskabet.

Det er endvidere oplyst, at hovedanpartshaverens samlevers søn har været ansat i selskabet fra den. 1. december 2016 - 31. december 2016 og fået udbetalt 22.000 kr. i løn.

Der er ikke indberettet oplysning om andre ansatte i 2016, herunder eventuelt indlejet arbejdskraft.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Hovedanpartshaveren har fremlagt et regneark, hvori er opgjort udbetalt kørselsgodtgørelse fra [virksomhed3] ApS for hovedanpartshaverens befordring i egne biler i perioden fra den 6. januar 2016 – 15. november 2016. Det fremgår, at det samlede antal kørsler er opgjort til 5.836 km med en km-sats på 3,63 kr.

Af regneark vedrørende [virksomhed5] ApS fremgår, at hovedanpartshaveren i perioden fra den 2. januar 2016 – 1. december 2016 har haft kørsler for selskabet i egne biler på i alt 19.779,8 km, ansat med en km-sats på 3,63 kr.

Af regneark vedrørende [virksomhed6] ApS fremgår, at hovedanpartshaveren i perioden fra den 2. januar 2016 – 15. december 2016 har haft kørsler i egen bil for selskabet på i alt 15.857 km, ansat med en km-sats på 3,63 kr.

Det fremgår af hovedanpartshaverens kørselsrapporter, at han i alt har kørt 22.560 km i sin Toyota Corolla for de tre selskaber i 2016, fordelt med 3.100 km. for [virksomhed1] ApS, 7.087 km. for [virksomhed6] og 12.373 km for [virksomhed5] ApS.

Af udskrift fra Færdselsstyrelsen fremgår, at hovedanpartshaverens Toyota Corolla med reg.nr. [reg.nr.2], har været til syn i 2015 og 2017. Bilens km-tal er blevet aflæst til 164.000 km den 26. oktober 2015 og 182.000 km den 20. oktober 2017. I perioden mellem de to syn, fremgår det således, at der er kørt 18.000 km.

Køb af armbånd

Selskabet har oplyst, at det har afholdt udgift til erstatning af et guldarmbånd ødelagt under arbejdet med en entreprenørmaskine.

Som dokumentation for udgiftens størrelse og afholdelse har selskabet fremlagt faktura nr. 1639997 fra [virksomhed10]. Kvittering er udstedt den 15. marts 2016 til [virksomhed1] ApS, Att: (Hovedanpartshaverens navn), hvoraf fremgår, at der er købt et armbånd, ”model 893 Bismark 8 karat armbånd, 7,10 mm – 18,5 cm” til værdi af 3.625 kr.

Der er ikke indberettet oplysninger om ansatte i selskabet på tidspunktet for køb af armbåndet.

Det er ikke oplyst, hvem armbåndet t er udleveret til, ligesom der ikke foreligger dokumentation for den anførte arbejdsulykke.

Skønsmæssig ansættelse af skattepligtig indkomst 2016

Af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. januar 2016 – 31. december 2016 fremgår, at selskabet har haft et overskud på 19.010 kr.

Selskabet har selvangivet et underskud på 70.367 kr. i 2016.

Skattestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger ændret selskabets indkomst med 239.290 kr.:

Selskabet har accepteret korrektionen vedrørende igangværende arbejde på 100.000 kr., og dette er således ikke en del af klagepunkterne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 239.290 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”...

1. Skønsmæssig ansættelse af den skattepligtig indkomst

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har eftersendt regnskabsmateriale og oplysninger til Skattestyrelsen. Selskabet har dog kun delvis svaret på Skattestyrelsen henvendelse af 11.10.2018 og ikke indsendt fuldstændige oplysninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringen sammenholdt med de faktiske forhold i selskabet viser, at en betydeligt del af de afholdte udgifter ikke er afholdt til brug for virksomhedens egne udlejningsaktiviteter, og at der heller ikke er sket viderefakturering af udgifterne til søsterselskaber

mv.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag:

Skattestyrelsen tager forbehold for virksomhedens egen opgørelse af indtægter og udgifter generelt, jf. nærmere herom nedenfor samt beskrivelsen af regnskabsgrundlaget under punkt 1.1.

Vedrørende indtægter:

Ifølge regnskabet og bogføringen har der været indtægter på 859.542 kr., hvoraf 100.000 kr. vedrører igangværende arbejde ultimo ifølge bogføringen. Selskabet har efterfølgende oplyst, at de 100.000 kr., der er anført som igangværende arbejde i bogføringen, er en fejl.

Det er ikke muligt, som følge af det foreliggende regnskabsgrundlag, at konstatere i hvilket omfang alle indtægter er blevet faktureret i selskabet. Der er konstateret manglende fakturering ved salg af en lastbil, og der er ingen viderefakturering af afholdte udgifter til søsterselskaber eller andre personer tilknyttet virksomheden.

Der er indtægter i selskabet fra udleje af varebil af mærket Mercedes-Benz, men selskabet står ikke registreret som ejer eller bruger af denne. Varebilen ejes reelt af et andet af hovedaktionærs selskaber. Der er heller ikke sammenhæng mellem de maskiner, der udlejes til [virksomhed9] ApS, og de maskiner og biler som selskabet råder over ifølge selskabets regnskaber.

En væsentlig del af de foretagne indkøb af brændstof og byggematerialer m.v. ses ikke anvendt til selskabets egne udlejningsaktiviteter eller viderefaktureret til 3. mand.

(Indehaveren) har oplyst, at indkøbt diesel er forbrugt ved kørsel med udlejningsmaskiner hos [virksomhed9] ApS. Selskabet har undladt at indsende lejekontrakter med denne, og der er ingen dokumentation for selskabets forbrug af diesel i øvrigt. De beløb der er faktureret for udleje af maskiner inkl. maskinfører er faste beløb pr. måned. Dette gælder for alle fakturaerne til [virksomhed9] ApS. Selskabet har ingen lønudgifter hertil.

I det omfang selskabet har udført arbejdet hos [virksomhed9] ApS, påhviler det selskabet at dokumenterer realiteterne nærmere ved fremlæggelse af den fornøden dokumentation for de arbejdsydelser, som er leveret. Det kunne f.eks. være mailkorrespondance og lignende omkring indgåede aftaler, lejekontrakter m.v. samt dokumentation for, hvem der i så fald har udført arbejdet, og i hvilke perioder. Hvis selskabet i 11 måneder har haft udlejet en maskinfører, må der således være korrespondance, der underbygger, hvilke arbejdsydelser det er aftalt, der skal udføres og de aftalte tidspunkter herfor. Selskabet har ikke fremlagt sådanne oplysninger.

De oplysninger som selskabet har indsendt viser heller ikke, hvorledes selskabet kan videreudleje maskiner og køretøjer, som selskabet ikke selv enten ejer eller har indlejet fra 3. mand.

Der er kun dokumentation for salg af en mindre del af det indkøbte brændstof (2.000 liter farvet diesel). Det er således udokumenteret, hvorledes selskabet har anvendt de mængder af brændstof som er indkøbt i selskabet.

Dette sammenholdt med, at der i selskabet ikke er afholdt udgifter til lønninger eller indleje af arbejdskraft selv om der faktureres for udført arbejde (maskinfører) indikere, at der i selskabet er uregelmæssigheder i forhold til selskabet indtægtsgrundlag, i form af en betydelig sammenblanding af indtægter og udgifter mellem selskabet og andre selskaber kontrolleret af selskabets hovedaktionær.

Opgørelsen af selskabets indtægter bygger således på et regnskabsgrundlag, hvor der er usikkerhed omkring opgørelsen af indtægter. Selskabet har f.eks. undladt at fakturerer for salg af en lastbil og kun foranlediget af Skattestyrelsens kontrol hos [virksomhed7] ApS bliver der til Skattestyrelsen fremsendt en faktura, hvor fakturaen er dateret d. 01.07.2017, hvilket er ca. 9 måneder efter at salget er foregået og pengene er tilgået selskabet. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at salgsfakturaen er konstrueret og fremsendt efterfølgende til Skattestyrelsen som følge af kontrollen, og dermed reelt er udeholdt af regnskabet. Dette begrundes med, at selskabet også har foretaget afskrivning på lastbilen i år 2016, selv om den er solgt i løbet af året.

Vedrørende udgifter:

Varelageropgørelsen er modtaget d. 24.11.2018 og anses for udarbejdet til brug for besvarelsen af Skattestyrelsen seneste henvendelse d. 11.10.2018. Det bemærkes, at der som dato for opgørelsen står anført "31/12-2018", hvilket indikere, at den indsendte opgørelse ikke er lavet ved årsskiftet omkring d. 31.12.2016. Der ses heller ikke at være nogen sammenhæng i varelageropgørelsen i forhold til varelager primo bogført med 117.440 kr. sammenholdt med selskabets omsætning og salgsfakturaer i øvrigt.

Skattestyrelsen konstatere, at selskabet heller ikke i 2. omgang i bilagsmaterialet havde indsendt bilag 1 til 22.

Det kan konstateres, at selskabet d. 06.12.2016 har købt 1.497 liter farvet diesel (landbrugs diesel), som hverken ses videresolgt i indkomståret eller medtaget på lagerlisten pr. 31.12.2016. Den indsendte lagerliste fremstår konstrueret og tilsidesættes derfor i sin helhed, jf. nærmere herom nedenfor.

Selskabets indkøb generelt ses ikke at være foretaget med henblik på videre salg, men med henblik på forbrug herunder også til private- eller til andre erhvervsmæssige aktiviteter, som udøves igennem selskabet [virksomhed6] ApS, der ejer ejendommen på [adresse1] og en række andre udlejningsejendomme til beboelse.

Selskaberne som kontrolleres af (indehaveren) har ikke adskilt virksomhedsadresse, og det er konstateret, at selskabet f.eks. har lejeindtægter ved udleje af Mercedes Benz varebil, selv om bilen formelt ejes af (indehaverens) revisionsselskab [virksomhed11] ApS. Der er ingen faktureringer mellem selskabet og [virksomhed11] ApS. Således sammenblandes udgifter og indtægter selskaberne imellem, og der sker ikke den fornøden indbyrdes fakturering mellem selskaberne med henblik på korrekt fordeling af udgifter og indtægter.

Selskabet betaler ikke husleje på [adresse1], men selskabet afholder til trods herfor en del udgifter på den ejendom, som ejes af [virksomhed6] ApS, og hvor (indehaveren) og (samlever) har deres private bopæl, og hvorfra de driver deres øvrige virksomheder.

Bogføringen af udgifter er ikke opdelt, så det er muligt at konstatere, hvilke udgifter der konkret er afholdt i forhold til selskabets egen aktivitet med udlejning af maskiner.

Der er i bogføringen på konto 2015 for indkøb af diesel til viderefakturering udgiftsført i alt 100.182 kr. mens der kun ses indtægtsført 17.123 kr. Det er også i dette tilfælde ikke muligt at se, hvem disse udgifter er afholdt til fordel for. Mange af de indkøbte varer og hjælpematerialer er enten værktøj, VVS- eller elartikler, vandvarmer eller køleskabe m.v. som også er egnet til privat brug eller til istandsættelse af privat bolig.

Ved tilsidesættelsen er der også henset til, at selskabets aktivitet omfatter udlejning af et begrænset antal entreprenørmaskiner og køretøjer, og at selskabet ikke i øvrigt sælger byggematerialer, VVSartikler eller lignende varer fra lager eller indkøber varer til lager med henblik på videresalg til tredjemand.

(Hovedanpartshaveren) har oplyst, at en del af varerne er indkøbt med henblik på anvendelse på [adresse1] eller med henblik på eventuel senere videresalg eller udlejning til søsterselskaber. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at en stor del af de pågældende indkøb reelt må anses for forbrugt på ejendommen [adresse1] eller andre ejendomme til fordel for [virksomhed6] ApS samt (samlever) og (hovedanpartshaver) herunder anvendt i andre udlejningsejendomme, som ejes af [virksomhed6] ApS. Da der ikke er lønudgifter eller udgifter til håndværkere m.v. må det formodes, at disse udgifter er afholdt af andre selskaber eller personer.

Skattestyrelsen er bekendt med, at (hovedanpartshaver) udøver kontrol over øvrige selskaber, f.eks. [virksomhed6] ApS, hvor aktiviteten er udleje af ejendomme til beboelse. En væsentlig del af udgifterne skønnes derfor ikke at vedrører selskabets egne aktiviteter, men indkøbt med henblik på opnåelse af et momsfradrag, som ellers ikke ville kunne opnås såfremt udgifterne var indkøbt gennem f.eks. [virksomhed6] ApS, og afholdt til brug for en momsfri aktivitet som udlejning til beboelse.

Skattestyrelsen kan blandt andet i bilagsmaterialet for 2017 (bilag 2875) se, at der f.eks. indkøbes vinduer for ca. 43.000 kr. hvor disse vinduer er indkøbt til brug for ejendomme beliggende [adresse2], [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7]. Dette er udlejningsejendomme, som ejes af henholdsvis [virksomhed6] ApS, eller af privat 3. mand heriblandt (samlever). De pågældende indkøb har intet med selskabets udlejningsaktivitet at gøre, men udgiftsføres alligevel i selskabet, hvor der også tages momsfradrag herfor.

Selskabet har ikke personbiler eller varebiler til egen rådighed. Til trods herfor har selskabet udover køb af landbrugsdiesel og transportdiesel også tanket brændstof på tankstationer, jf. opgørelsen heraf under punkt 1.1. Bogføringen heraf fremstår som tilfældig bogført mellem konto 2015 "Diesel til viderefakturering" og konto 3530 "Diesel", og der mangler konkret 2 bilag i bogføringen hertil.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de pågældende indkøb alene er sket til brug for virksomhedens aktivitet, ligesom der heller ikke er sket viderefakturering heraf. Forklaringen fra selskabets side om, at benzinen alene er til småmaskiner herunder arbejder med halvtag, og at diesel er brugt af læssemaskine fremstår ikke som en fuldstændig forklaring.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at kun en mindre del kan anses for at vedkomme selskabets egne aktiviteter f.eks. den del, der er tanket med brændstofkortet "selvkørende maskiner", mens det øvrige forbrug ikke skønnes at være indkøbt til brug for selskabets drift af egne maskiner. Der er ikke egne biler til rådighed i selskabet, hvorfor der er formodning for, at indkøb af brændstof fra tankstationer reelt er sket til andre formål end selskabets herunder til privat brug. Det bemærkes i den forbindelse, at (indehaveren) privat har ejet en Volvo anskaffet i 2015, hvilket kan forklare, hvorfor et afbrændstofkortene er benævnt med "Volvo 2015". Selskabet har ikke dokumenteret, hvilke småmaskiner som selskabet ejer, der løbende igennem året har forbrugt ca. 900 liter benzin.

Da indkøbene af virksomhedens øvrige bogførte udgifter for en stor dels vedkommende blot er bogført på konto for vareforbrug og småanskaffelser og ikke fordelt eller konteret ud, er det ikke muligt efterfølgende at kontrollere, hvorledes de enkelte varer er forbrugt og til hvilke formål. Det kan dog konstateres, at der er tale om indkøb af en betydelig mængde varer, som ikke efter deres art og omfang ses at have nogen naturlig eller sædvanlig relation til selskabets egne udlejningsaktiviteter.

De afholdte udgifter bliver ikke viderefaktureret i selskabet, og må derfor formodes at være indkøbt til brug for andre interesseforbundne personer eller selskaber. En del af udgifterne skønnes derfor ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Det vurderes som følge af ovenstående, at der i det indsendte regnskabsmateriale er mangler i et sådant omfang, at det indsendte regnskabet kan tilsidesættes. Det er også lagt til grund, at de oplysninger som selskabet afgiver overfor Skattestyrelsen eller som fremgår af bogføringen ikke anses for fuldstændige eller retvisende på væsentlige punkter.

Skattestyrelsen foretager derfor et skøn over de fradragsberettigede udgiftsposter, som er bogført som diesel, vareforbrug og småanskaffelser, da det ikke på baggrund af selskabets regnskabsgrundlag er muligt alene at henføre disse til selskabets egne aktiviteter.

Skønsudøvelsen:

Indtægter skønnes med udgangspunkt i de indtægter som fremgår af bogføringen. Dog ses der bort fra beløbet på 100.000 kr. vedrørende igangværende arbejder, idet det er oplyst at der er tale om en fejl i bogføringen.

Der er udgiftsført i alt 100.183 kr. på konto 2015 vedrørende diesel til videresalg og yderligere 5.106 kr. på konto 3530 for diesel eller i alt 105.289 kr. Heraf mangler der bilag 2493 og 2522 bogført konto 3530 Diesel, men som formodes, at vedrører tankning fra tankstation ud fra posteringsteksten [virksomhed12].

Ved bilag 2543 er der fratrukket 12.880 kr. vedrørende tyveri af diesel, som er bogført på konto 3530. Der er ikke tale om et udgiftsbilag eller et fradragsberettiget tab, j f. statsskattelovens § 6. Selskabet har tidligere opnået fradrag for købet og efterfølgende erstatning for tabet, hvorfor det tabte brændstof ikke kan fratrækkes endnu engang.

Det fremgår ikke af regnskabet, hvorledes selskabets køb af brændstof herunder landsbrugsdiesel og transportdiesel er anvendt i selskabet. Fradraget for indkøb godkendes derfor skønsmæssigt, idet der gives fradrag for indkøb af ufarvet diesel og indkøb af den farvet landsbrugsdiesel, som er viderefaktureret i selskabet. Der gives herudover et skønsmæssigt fradrag på 1.488 kr. for brændstof købt på tankstationer med brændstofkortet "Selvkørende maskiner". Herudover gives der fradrag for øvrige tankninger for i alt 1.475 kr., hvor der er tanket diesel for over 60 liter, idet dette skønnes, at den indkøbte større mængde kan være erhvervsmæssig begrundet.

Den øvrige andel, som er købt på tankstationer, anses for anvendt til selskabets uvedkommende formål med beløbet 12.503 kr. (ekskl. moms), idet selskabet ikke er ejer eller har rådighed over person- eller varebiler, som almindeligvis tanker fra tankstationer. Selskabets egne maskiner skønnes at tanke fra selskabets egne brændstofstanke, hvortil der er indkøbt større mængder ufarvet diesel.

Den andel af indkøbt farvet diesel (landsbrugsdiesel) som ikke ses videresolgt pr. 31.12.2016 anses ikke for fradragsberettiget, da det ikke anses for indkøbt til brug for selskabets egne aktiviteter. Det bemærkes, at selskabet heller ikke har maskiner, som må anvende det pågældende brændstof, da det udelukkende må bruges til landsbrugsformål. Der er ikke dokumentation for, hvad den resterende mængde, som ikke er videresolgt er anvendt til, da den heller ikke indgår i det bogførte varelager, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, efter statsskattelovens § 6.

Dette medfører en forhøjelse af selskabets indkomst med 35.929 kr. i form af udgifter til brændstof, som ikke anses for fradragsberettiget, eller som ikke anses for indkøbt til brug for selskabet. Beløbet er opgjort således:

På konto for vareforbrug og småanskaffelser er der bogført udgifter for i alt 398.190 kr., hvoraf 78.400 kr. udgør køb af en trailer, som er solgt og indtægtsført som omsætning i samme år og køb af et stillads til 28.399 kr. Det er ikke umiddelbart muligt ud fra bogføringen, at relaterer de mange forskelligartede øvrige indkøb til virksomhedens egen drift, da udgifterne i et væsentligt omfang anses for afholdt på ejendommen [adresse1] og andre ejendomme ejet af søsterselskabet [virksomhed6] ApS og derfor ikke anses for fradragsberettigede i selskabet efter statsskattelovens § 6.

Selskabet har ikke dokumenteret, at udgifterne er anvendt til fradragsberettigede formål i selskabet endsige viderefaktureret til 3. mand. Skattestyrelsen har ved gennemsyn af udgifterne derfor ansat de fradragsberettigede udgifter skønsmæssigt, som er bogført på konto 2015 vareforbrug og konto 5100 småanskaffelser til 200.000 kr. Heri indgår også køb af ovennævnte trailer (der også er solgt og indtægtsført i samme år), men ikke køb af stillads, der dog i stedet kan fradrages som et afskrivningsberettiget driftsmiddel. Der er ved skønnet heraf også henset til, at selskabet har andre fradragskonti, hvor udgifter til vedligeholdelse af de driftsmidler som udlejes i selskabet i forvejen er fratrukket f.eks. konto 2070 reparation og vedligeholdelse maskiner.

Virksomhedens aktivitet understøtter ikke, at de foretagne indkøb alene er sket til brug for selskabets egne aktiviteter. Den opgørelse som selskabet har indsendt som svar på spørgsmål 7 i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse af 11.10.2016 giver indtryk af, at udgifterne er anvendt i forhold til ejendommen [adresse1].

Da den fremsendte lageropgørelse er tilsidesat tilbageføres lagerreguleringen, og indkomsten reduceres som følge heraf med 45.881 kr.

Ovenstående medfører, at den skattepligtige indkomst forhøjes med netto 188.238 kr. for nedenstående regnskabsposter, jf. bogføringen heraf:

På konto for vareforbrug og småanskaffelser er der bogført udgifter for i alt 398.190 kr., hvoraf 78.400 kr. udgør køb af en trailer, som er solgt og indtægtsført som omsætning i samme år og køb af et stillads til 28.399 kr. Det er ikke umiddelbart muligt ud fra bogføringen, at relaterer de mange forskelligartede øvrige indkøb til virksomhedens egen drift, da udgifterne i et væsentligt omfang anses for afholdt på ejendommen [adresse1] og andre ejendomme ejet af søsterselskabet [virksomhed6] ApS og derfor ikke anses for fradragsberettigede i selskabet efter statsskattelovens § 6.

Selskabet har ikke dokumenteret, at udgifterne er anvendt til fradragsberettigede formål i selskabet endsige viderefaktureret til 3. mand. Skattestyrelsen har ved gennemsyn af udgifterne derfor ansat de fradragsberettigede udgifter skønsmæssigt, som er bogført på konto 2015 vareforbrug og konto 5100 småanskaffelser til 200.000 kr. Heri indgår også køb af ovennævnte trailer (der også er solgt og indtægtsført i samme år), men ikke køb af stillads, der dog i stedet kan fradrages som et afskrivningsberettiget driftsmiddel. Der er ved skønnet heraf også henset til, at selskabet har andre fradragskonti, hvor udgifter til vedligeholdelse af de driftsmidler som udlejes i selskabet i forvejen er fratrukket f.eks. konto 2070 reparation og vedligeholdelse maskiner.

Virksomhedens aktivitet understøtter ikke, at de foretagne indkøb alene er sket til brug for selskabets egne aktiviteter. Den opgørelse som selskabet har indsendt som svar på spørgsmål 7 i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse af 11.10.2016 giver indtryk af, at udgifterne er anvendt i forhold til ejendommen [adresse1].

Da den fremsendte lageropgørelse er tilsidesat tilbageføres lagerreguleringen, og indkomsten reduceres som følge heraf med 45.881 kr.

Ovenstående medfører, at den skattepligtige indkomst forhøjes med netto 188.238 kr. for nedenstående regnskabsposter, jf. bogføringen heraf:

Udover at der ikke sker viderefakturering i selskabet af dieselolie, VVS-artikler og indkøb af andre varer inden for byggeri m.v., har Skattestyrelsen konkret konstateret, at der i indkomståret ikke er faktureret for salg af en lastbil til [virksomhed7] ApS. Der mangler således at blive indtægtsført/ fraskrevet 150.400 kr. i kredit som afgang på konto for driftsmidler. Den manglende fakturering i indkomståret har medført, at selskabet uretmæssigt har foretaget afskrivninger på lastbilen i salgsåret.

Herudover er der købt et stillads for 23.753 kr. (jf. bilag 2645), som ikke kan straksafskrives, men skal afskrives som et driftsmiddel, jf. afskrivningslovens § 5 stk. 3. Der er tillige købt en varebil af mærket Peugeot Boxer (bilag 2728), hvor der fejlagtigt er fratrukket moms med 9.800 kr. i bogføringen, selv om der ikke er moms på fakturaen. Momsbeløbet skal i stedet tillægges anskaffelsessummen for bilen.

De skattemæssige afskrivninger reduceres således med netto i alt 29.212 kr., i forhold til den opgørelse af afskrivninger og skattemæssig saldo, som selskabet har opgjort. Selskabets egen opgørelse ser således ud:

Til selskabets opgørelse ovenfor har Skattestyrelsen følgende korrektioner:

De af selskabet afgivne oplysninger vedrørende opgørelse af anlægsaktiver, varelager, brug af materialer og brændstof anses generelt ikke for at være retvisende eller korrekte. Der er også fra selskabets side afgivet urigtige oplysninger omkring kørselsgodtgørelse udbetalt til (indehaveren), jf. punkt

4 i denne sagsfremstilling.

Herudover anses virksomhedens oplysning om, at materialer er indkøbt eller forbrugt til istandsættelse af bygninger m.v. på [adresse1] ikke for at udgøre et fradragsberettiget formål for selskabet efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Der er tale om et lejemål som alene er udlejet til (samlever), der er samlevende med (indehaveren), og hvorfra flere af deres øvrige selskaber også har adresse. Betalingen af udgifter til istandsættelse m.v. på ejendommen anses reelt for sket til fordel for udlejer og ejer af ejendommen - [virksomhed6] ApS og ikke selskabet. Herudover er der ingen dokumentation for at udgifterne reelt er afholdt netop på denne ejendom og ikke øvrige ejendomme tilhørende [virksomhed6] ApS eller andre privat personer, ligesom der heller ikke er udgifter til håndværker eller løn i øvrigt i selskabet.

Der er tale om interesseforbundne selskaber, hvor udgifterne, i det omfang de i stedet var indkøbt gennem [virksomhed6] ApS eller andre søsterselskaber, alt andet lige ikke på det foreliggende grundlag, ville give ret til momsfradrag. Det vurderes tilsvarende, at udgifterne også skattemæssigt ikke nødvendigvis ville kunne fradrages fuldt ud i indkomståret. I det bilagsmateriale der er indsendt for år 2017 fremgår, at der i selskabet indkøbes vinduer til brug for andre personer og selskaber, hvilket viser, at de udgifter selskabet afholder ikke kan afgrænses til selskabets egne aktiviteter.

Bogføring af udgift til løn er sket med de acontobeløb, som er udbetalt aconto og ikke med de bruttobeløb som fremgår af de indsendte lønsedler for december 2016. Således mangler der at blive bogført 6.500 kr. i yderligere løn vedrørende (samlevers søn) og 15.185 kr. vedrørende (indehaveren), i alt 21.685 kr. Der er ikke bogført skyldige A-skat og AM-bidrag i selskabet, ligesom skattefri godtgørelser heller ikke er bogført.

Der er fratrukket 39.900 kr. i forsikringer for ansatte, men der er ingen bilagsdokumentation på den afholdte udgift, ligesom der ikke har været ansatte i løbet af årets første 11 måneder. Udgiften kan derfor ikke godkendes, da den ikke er dokumenteret, jf. statsskattelovens § 6.

Der er på konto 1440 erstatninger bogført fradrag for køb af et 8 karats armbånd til 3.625 kr. Beløbet anses ikke for fradragsberettiget i selskabet, da købet må anses for en privat- og ikke fradragsberettiget udgift, jf. statsskatteloven § 6.

Skattestyrelsen har opgjort ansættelsen af den skattepligtige indkomst skønsmæssigt således med udgangspunkt i selskabets bogføring:

Skattestyrelsen ansætter herefter selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt til 168.923 kr.

...

4. Udbetalte skattefrie godtgørelser anses for skattepligtige

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af bekendtgørelse 2015-11-24 nr. 1320, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der føres kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Der skal herudover foreligge bogføringsbilag i selskabet vedrørende den erhvervsmæssige kørsel.

Skattestyrelsen anser de indsendte kørselsopgørelser for uden bagved liggende realitet og for konstrueret af (indehaveren) på vegne af de selskaber som der er indsendt opgørelser for.

Det kan dokumenteres, at de kørselsopgørelser som er indsendt til Skattestyrelsen ikke kan afstemmes i forhold til de faktiske forhold. Der er særlig henset til, at den kørsel som er opgjort for bilen [reg.nr.2] alene i indkomståret 2016 ligger ud over hvad bilen de facto har kørt set over en 2 årig periode fra oktober 2015 - oktober 2017. Varebilen [reg.nr.2] har i gennemsnit kørt 9.000 km. pr. år inden for synsperioden på de 2 år. Det er således dokumenteret, at de af (indehaveren) udarbejdede kørselsopgørelser ikke er korrekte.

Herudover har (indehaveren) ikke fået udbetalt løn i selskabet fra januar - november 2016, hvorfor han ikke i denne periode anses for lønmodtager i selskabet og dermed berettiget til modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. Ligningslovens § 9 stk.4.

Der kan supplerende henvises til SKM2001.141 ØLD og Tfs 2000,58 HRD, hvor udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse blev anset for skattepligtig, da hovedanpartshaver ikke blev anset som lønmodtager, da der ikke var modtaget løn.

Den af selskabet udbetalte skattefrie godtgørelse kan derfor ikke godkendes, da selskabet ikke har ført en tilstrækkelig kontrol, og da (indehaveren) som hovedanpartshaver heller ikke i den pågældende periode, som godtgørelserne vedrører, har modtaget løn fra selskabet. Det fremgår af retspraksis, at der i øvrigt er skærpet krav til dokumentationen, når udbetalingen sker mellem interesseforbundne parter, jf. SKM 2015.73.ØLD. Beløbet der er udbetalt skattefrit er derfor skattepligtig hos (indehaveren) som yderligere løn, jf. kildeskattelovens § 43, hvorfor beløbet på 21.185 kr. beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.

...”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 20. november 2019 fremgår følgende:

”...

Skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst

Skattestyrelsen fastholder afgørelsen af 5. februar 2019 og at selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt ansættes til 168.923 kr.

Skattestyrelsen finder, at selskabets fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuld i sådant et omfang, at det fremlagte regnskab tilsidesættes. Afgivne oplysninger til Skattestyrelsen eller oplysninger, der fremgår af bogføringen, anses ikke for at være fuldstændige eller retvisende.

Der er henset til, at fremlagt bilagsmateriale er mangelfuld med huller i bilagsrækken og manglende grundbilag for bogføringsposteringer. Selskabets anlægskartotek omfatter ikke driftsmidler, der er udlejet fra selskabet. Herunder er det konstateret, at driftsmidlet Mercedes Sprinter, der udlejes af selskabet, reelt ejes af hovedanpartshavers, [person1], revisionsselskab [virksomhed11] ApS. Der ses ingen afregning mellem disse to selskaber.

Vedrørende indtægter finder Skattestyrelsen ikke, at det er muligt på det foreliggende regnskabsgrundlag at konstatere, i hvilket omfang alle indtægter er blevet faktureret. Selskabet har i flere tilfælde udlejet maskiner til andre selskaber, som der ikke er sket viderefakturering for. Yderligere er der konstateret manglende fakturering ved salg af en lastbil.

I forhold til selskabets afholdte driftsomkostninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets indkøb generelt ikke ses at være foretaget med henblik på videresalg, men til private eller til andre erhvervsmæssige aktiviteter, som udøves igennem andre selskaber, som hovedanpartshaver udøver kontrol over.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at selskabet har indkøbt samlet ca. 9.600 liter farvet og ufarvet diesel, hvor der ikke ses sammenhæng mellem videresolgt/stjålet liter og lagerbeholdning. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at al indkøbt diesel er viderefaktureret eller anvendt til selskabets aktiviteter.

Skattestyrelsen har yderligere lagt vægt på, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at udgifter anført under konto 2030 og 5100 omfattende vareforbrug og småanskaffelser er anvendt til fradragsberettigede formål i selskabet endsige viderefaktureret til tredje mand.

Udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser

Selskabet har udbetalt skattefrie kørselsgodtgørelse til hovedanpartshaver. Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte kørselsopgørelser kan lægges til grund for opgørelsen af kørselsgodtgørelse, hvorfor det udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse ikke udgør en fradragsberettiget lønudgift i selskabet.

Det fremgår af fremlagte kørselsopgørelser, at hovedanpartshaver har benyttet en varebil med registreringsnummer [reg.nr.2]. Varebilen har ifølge opgørelserne for de tre selskaber, hovedanpartshaver er tilknyttet, kørt sammenlagt 22.560 km for 2016, mens synsrapporter fra 26. oktober 2015 til 20. oktober 2017 udviser, at bilen har kørt ca. 18.000 km for denne 2-årig periode. Skattestyrelsen finder ikke, at fremlagte kørselsopgørelser kan afstemmes til de faktisk kørte km og finder ikke selskabet har ført en tilstrækkelig kontrol jf. bekendtgørelse 2015-11-24 nr. 1320.

Hovedanpartshaver har i indkomståret været ansat i selskabet fra 1. december 2016 til 31. december 2016. Ifølge fremlagt kørselsopgørelse for selskabet ses, at kørsel i varebilen [reg.nr.2] er sket fra 2. marts 2016 til 15. november 2016, hvor hovedanpartshaver ikke var lønmodtager og derfor ikke berettiget til skattefrie kørselsgodtgørelse.

Maskeret udbytte

Brændstof fra tankstationer:

Skattestyrelsen fastholder, at selskabets afholdt udgifter på 12.503 kr. til brændstof tanket fra tankstation ikke anses for erhvervsmæssig begrundet og dokumenteret, hvorfor beløbet ikke er fradragsberettiget som driftsomkostning.

Der er henset til, at selskabets eneste aktivitet for 2016 var langtidsudlejede enkeltstående maskiner og selskabet havde egne dieseltanke, hvortil der indkøbes transportdiesel til selskabets maskiner. Selskabet har i øvrigt ingen egne indregistrerede køretøjer til rådighed. Det er Skattestyrelsens vurdering, at køb af brændstof i de større mængder er påført person- eller varebiler og ikke småmaskiner, som klager har fremført, hvorfor det er Skattestyrelsen opfattelse, at tankning fra tankstationer anses for at være tilgået klager privat eller til tredje mand.

Armbåndsur:

Skattestyrelsen fastholder, at selskabets afholdte udgift på 3.625 kr. af indkøbt armbåndsur ikke er fradragsberettiget, idet armbåndet anses for at være afholdt i hovedanpartshaverens interesse og ikke i selskabets.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der ikke ses at have været nogen betalingsforpligtelse fra selskabets side, og at betalingen heraf må anses for at være sket på foranledning af selskabets hovedanpartshaver. Der er henset til, at eneste ansat i selskabet var hovedanpartshaver i december 2016 og ingen ansatte i de første 11 måneder af året.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse til det af selskabet selvangivne resultat.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”...

Vi skal hermed på vegne af [virksomhed2] ApS påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 5. februar 2019 vedrørende [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2016 samt selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at tilsidesætte [virksomhed2] ApS' selvangivelse og regnskab og fastsætte skatteansættelsen skønsmæssigt.

I det omfang Skattestyrelsen findes at være berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets skatteansættelse, vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt de ændringer og skøn, som den samlede skønsmæssige forhøjelse er baseret på, er korrekte og giver et mere rigtigt resultat end selskabets selvangivne skatteansættelse.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at fastsætte [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2016 skønsmæssigt, samt at selskabets regnskab og selvangivelse er korrekt.

Momsmæssigt vedrører regulering af selskabets købs- og salgsmoms som følge af den skønsmæssige ændring af skatteansættelsen, samt hvorvidt der grundet en regnskabsmæssig primopostering er baggrund for at ændre selskabets momstilsvar for 2015.

I Skattestyrelsens afgørelse behandles endvidere spørgsmålet om, hvorvidt skattefri godtgørelse udbetalt af [virksomhed2] ApS med rette er skattefri, samt hvorvidt udgifter afholdt i selskabet skal beskattes som maskeret udlodning hos hovedanpartshaver [person1].

Problemstillingerne har ikke selvstændig skattemæssig betydning for opgørelsen af [virksomhed2] ApS' skatteansættelse. Det er vores opfattelse, at den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse er skattefri, samt at der ikke er baggrund for at beskatte hovedanpartshaver [person1] af maskeret udbytte.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 239.290 kr.

...

SAGSFREMSTILLING

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 5. februar 2019, jf. bilag 1.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed2] ApS' regnskab ikke har en sådan karakter, at Skattestyrelsen er berettiget til at tilsidesætte regnskabet i sin helhed og foretage en skønsmæssig fastsættelse af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Det gøres videre helt overordnet gældende, at de afholdte omkostninger vedrører erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til [virksomhed2] ApS' drift og dermed er fradragsberettigede ud fra såvel en skattemæssig som en momsmæssig vurdering.

Nærmere om skønsmæssig ansættelse

Det bestrides, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte [virksomhed2] ApS' regnskab for indkomståret 2016.

Det gøres gældende, at de fejl, der måtte foreligge i bogføringen og selskabets regnskab er af mindre karakter og kan rettes, uden at der dermed er baggrund for at tilsidesætte regnskabet.

Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsens konklusioner og vurderinger i væsentlig grad er baseret på fejlagtige forudsætninger.

På denne baggrund gøres det gældende, at [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2016 skal fastsættes i overensstemmelse med selskabets selvangivelse.

• • • • ••

I det omfang der mod forventning findes at være baggrund for at gennemføre en skønsmæssig opgørelse af [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for indkomståret 2016, gøres det gældende, at der skal ydes væsentligt større fradrag, idet de afholdte udgifter har været af erhvervsmæssig og fradragsberettiget karakter.

Den indkøbte diesel er indkøbt til og forbrugt i selskabets drift og kan henføres til indtægterne for udlejning, der løbende er medregnet til selskabets omsætning.

Videre er udgifterne til vareforbrug og småanskaffelser afholdt i relation til selskabets egen drift og kan henføres hertil. Den foreliggende varelageropgørelse samt afskrivningerne foretaget i indkomståret 2016 skal derfor godkendes i deres helhed.

Det gøres videre gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til forsikring og til erstatning af et guldarmbånd afholdt i indkomståret 2016.

...

Nærmere om skattefri godtgørelser og maskeret udbytte

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse af den 5. februar 2019 (bilag 1), at kørselsgodtgørelse udbetalt af [virksomhed2] ApS til hovedanpartshaver (indehaveren) i indkomståret 2016 ikke er skattefri. Skattestyrelsen betragter kørselsregnskabet som konstrueret og tilsidesætter dette med henvisning til den samlede kørselsmængde foretaget for en angivet bil.

Det gøres gældende, at den udbetalte kørselsgodtgørelse i det hele vedrører gennemført erhvervsmæssig kørsel foretaget i selskabets interesse og dermed kan udbetales skattefrit.

Spørgsmål om godtgørelsens karakter af skattefri eller skattepligtig for modtageren, hovedanpartshaver (indehaveren), har ingen afgørende betydning for [virksomhed2] ApS' skatteansættelse.

Skattestyrelsen anfører videre, at en række udgifter skal kvalificeres som maskeret udlodning til hovedanpartshaver (indehaveren). Det bestrides, at denne kvalifikation er korrekt. De omhandlede udgifter er erhvervsmæssige og afholdt i [virksomhed2] ApS' interesse og ikke i hovedanpartshaver [person1]s personlige interesse.

Kvalifikationen af de enkelte udgifter har ingen konkret betydning for [virksomhed2] ApS' skatteansættelse.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte, at selskabets regnskab ikke har en sådan karakter, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet i sin helhed og foretage en skønsmæssig ansættelse. Han anførte bl.a. videre, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til selskabets drift og dermed er fradragsberettigede ud fra såvel en skattemæssig som en momsmæssig vurdering.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1.

Ifølge statsskattelovens § 6, litra a, er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ifølge afskrivningslovens § 2 afskrives maskiner, inventar og andre driftsmidler efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten ansættes efter et skøn. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1. og heraf fremgår videre af § 6, stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1, ikke efterkommes, finder skattekontrollovens §, 5 stk. 3, tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres af bogføringslovens § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-3, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne.

Bogføringslovens § 9 fastslår, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger behørig dokumentation for selskabets indkomst- og udgiftsforhold, der kan danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Kravene til regnskabsgrundlaget er derfor ikke opfyldt.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at selskabets regnskabsmateriale i sin helhed fremstår mangelfuldt og ikke anses retvisende for selskabets aktiviteter. Regnskabet bærer præg af, at der ikke har været foretaget løbende bogføring, idet der er huller i bilagsrækken og ikke foreligger grundbilag for alle posteringerne. Faktura vedrørende salg af lastbil er eksempelvis dateret 9 måneder efter, at betaling for lastbil er indgået på selskabets konto og fremstår således udarbejdet til brug for skattesagen. Af flere af de fremlagte fakturaer fremgår, at der udlejes materiel, som ikke tilsvarende fremgår af selskabets anlægskartotek pr. 31. december 2016. Endvidere har selskabet oplyst, at den i regnskabet bogførte indtægt vedrørende igangværende arbejder på 100.000 kr. er en fejl. Ydermere forekommer der mangelfuld eller ingen dokumentation for de flere af de i regnskabet anførte driftsudgifter.

Sammenfattende finder Landsskatteretten derfor, at regnskabet generelt fremstår mangelfuldt, og Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og skønsmæssigt ansætte selskabets indkomst, herunder ændre fradrag for driftsomkostninger.

Skattestyrelsen har opgjort selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt og ændret selskabets indkomst med 239.290 kr., jf. herved Skattestyrelsens opgørelse.

For så vidt angår selskabets omsætning har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i selskabets bogføring og alene foretaget enkelte korrektioner på baggrund af de i sagen fremkomne oplysninger.

Skattestyrelsens ændring i selskabets indkomst beror således primært på nægtelse af fradrag for de af selskabet selvangivne driftsomkostninger.

Sammenfattende kan retten tiltræde Skattestyrelsens opgørelse og skønsmæssigt godkendte fradrag for driftsomkostninger.

Retten har lagt vægt på, at selskabet ikke har dokumenteret endsige sandsynliggjort, at al indkøbt diesel er viderefaktureret eller anvendt til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter. Retten bemærker, at der er uoverensstemmelser mellem, hvor meget diesel, der ifølge regnskabet er udgiftsført, og hvor meget, der ifølge fremlagte fakturaer er solgt (og stjålet) sammenholdt med, at der ikke fremgår at være lagerført restlager af diesel pr. 31. december 2016.

Landsskatteretten er desuden enig med Skattestyrelsen i, at udgifterne på 12.503 kr. ekskl. moms til mindre tankninger af benzin og diesel på almindelige tankstationer må anses for anvendt til formål, der har været selskabet uvedkommende og derfor ikke udgør en fradragsberettiget driftsomkostning. Landsskatteretten har lagt vægt på, at selskabet ikke har haft rådighed over person- eller varebiler, som almindeligvis tanker fra tankstationer. Selskabets maskinel anses at tanke fra selskabets egne brændstofstanke, hvortil fremgår, at der indkøbt større mængder ufarvet diesel.

Retten finder desuden, at selskabets repræsentant ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at udgifterne, som anført under konto 2030 og 5100 vedrørende vareforbrug og småanskaffelser, herunder til indkøb af stillads, varmepumpe m.fl. alene er sket til brug for selskabets egne erhvervsmæssige aktiviteter, ligesom der ikke ses at være sket viderefakturering heraf. Retten bemærker, at mange af de indkøbte varer, herunder værktøj, vandvarmer, vvs-artikler og køleskab er anvendt på ejendomme, der er ejet af et af indehaverens andre selskaber. Endvidere fremgår det af bilag 2875, at der er indkøbt vinduer til brug for en række udlejningsejendomme, der er ejet af [virksomhed6] ApS eller hovedanpartshaverens samlever.

Selv om der har været erhvervsmæssig kørsel i selskabet, ikke kan det omhandlede fradrag ikke godkendes. Retten har lagt vægt på, at de fremlagte kørselsopgørelser ikke kan lægges til grund for opgørelsen af kørselsgodtgørelse, fordi de anførte kørte km i hovedanpartshaverens Toyota Corolla i 2016, overstiger det totale antal km, som bilen har kørt i perioden fra den 26. oktober 2015 – 20. oktober 2017. Endvidere bemærker retten, at hovedanpartshaveren ifølge de foreliggende oplysninger ikke har været ansat i selskabet på tidspunktet, hvor det er angivet, at han har kørt for selskabet, hvilket er en forudsætning for at kunne opnå skattefri kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten finder derfor, at den til hovedanpartshaveren udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse, ikke udgør en fradragsberettiget lønudgift i selskabet.

For så vidt angår selskabets køb af armbånd til 3.625 kr. den 15. marts 2016, finder retten, at selskabet ikke har godtgjort, at der har været en erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det ikke er oplyst, hvad der er sket eller hvem, der skulle modtage armbåndet som erstatning. I den forbindelse bemærkes det endvidere, at der ikke har været registreret ansatte i selskabet i 2016 førend fra 1. december 2016, hvor hovedanpartshaveren og hans samlevers søn på 16 år blev ansat.

Det fremgår, at det er hovedanpartshaveren, der har initieret købet på vegne af selskabet, og Landsskatteretten ligger derfor til grund, at købet er sket i hovedanpartshaverens interesse. Retten bemærker, at hovedanpartshaveren på tidspunktet for købet af armbåndet ikke var ansat i selskabet. Købet af armbåndet anses derfor selskabet uvedkommende, og Landsskatteretten finder derfor, at udgiften ikke udgør en fradragsberettiget driftsomkostning.

På baggrund af ovenstående stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.