Kendelse af 15-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 19-0024638

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Personlig indkomst Yderligere løn	494.822 kr.	0 kr.	494.822 kr.
Rejseudgifter anset for yderligere løn	106.872 kr.	0 kr.	106.872 kr.
Indkomståret 2016 Personlig indkomst Yderligere løn	626.331 kr.	0 kr.	626.331 kr.

Generelle faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 7. oktober 2008. I perioden fra den 3. oktober 2011 til den 30. december 2016 var selskabet ejet af klagerens tidligere ægtefælle, [person1], og deres 4 fælles børn med 20 % hver. Fra den 30. december 2016 overtog [person1] 100 % af anparterne. Fra den 1. juli 2017 overtog klageren 100 % af anparterne i selskabet.

[virksomhed1] ApS ejede 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS (selskabet), der blev stiftet den 19. december 2007. Klageren var direktør i selskabet fra den 30. december 2011 til den 9. april 2018.

Klageren var gift med [person1] fra den 5. juni 1976 til den 27. august 2015.

Yderligere løn

Faktiske oplysninger

Der er fremlagt kontospecifikationer for ”Konto 5695: Mellemregning [person2]” for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

Der er den 31. december 2015 krediteret en postering på 494.821,89 kr. med posteringsteksten ”efterpost revisor”. Saldoen på mellemregningskontoen var herefter 0 kr. Samme dato er der debiteret en tilsvarende postering på ”Konto 2210: Lønninger”.

Der er den 31. december 2016 krediteret en postering på 626.331,24 kr. med posteringsteksten ”Kontant hævet flyttet til løn”. Saldoen på mellemregningskontoen var herefter 0 kr. Samme dato er der debiteret en tilsvarende postering på ”Konto 2210: Lønninger”.

Det fremgår af Detail-cor for selskabet vedrørende indkomståret 2015, at der er indberettet 1.752.425 kr. i bidragspligtig A-indkomst, herunder 181.785 kr. i A-skat og 65.912 kr. i AM-bidrag.

Derudover fremgår det af Detail-cor for selskabet vedrørende indkomståret 2016, at der er indberettet 717.721 kr. i bidragspligtig A-indkomst, herunder 0 kr. i A-skat og 1.878 kr. i AM-bidrag.

Yderligere fremgår det af selskabets årsrapporter for 2015 og 2016, at selskabets bogføring ikke giver et pålideligt grundlag for udarbejdelse af årsregnskabet, idet der i væsentligt omfang mangler dokumentation for afholdte omkostninger. Det fremgår endvidere, at bogføringsloven ikke er overholdt, og at selskabet ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag i overensstemmelse med lovgivningen.

Selskabet har for indkomståret 2016 indberettet 717.721 kr. som løn i eIndkomst. Herunder 626.316 kr. til klageren.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 og 2016 med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beløbene på 494.822 kr. i 2015 og 626.331 kr. i 2016, som er omkonteret fra konto Mellemregning [person2] til konto Lønninger, er løn til dig.

Selskabet har ved omkonteringen tilkendegivet, at der på udbetalingstidspunktet forelå en ansættelsesaftale og at du har præsteret en arbejdsindsats, som modydelse for lønnen. Beløbene er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Beløbene er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

I advokats bemærkninger gøres det gældende, at [person2]s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS ikke er en ”rigtig” mellemregningskonto, men en bogføringsmæssig ”skraldespands konto” og at [person2] har modtaget beløbene som løn.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil

Det påhviler som udgangspunkt den, som har haft rådighed over selskabets midler – her selskabets direktør [person2] - at godtgøre, at selskabets penge er brugt i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt ham en økonomisk fordel. Bevisbyrden er skærpet, hvis bilags- og bogføringsmaterialet er mangelfuldt.

Skattestyrelsen har ved flere skrivelser anmodet om møde med selskabet, idet Skattestyrelsen ønskede at foretage en kontrol af selskabets udgifter til blandt andet lønninger, personaleudgifter m.v., samt selskabets moms. Selskabet har aflyst hver gang og selskabet har ikke fremsendt nogen form for dokumentation for selskabets udgifter, herunder til lønninger, diæter m.v.

Skattestyrelsen har derfor på grund af manglende dokumentation anses hævningerne for løn til direktøren. Der henvises til SKM2007.719 VL og SKM2002.487 H.

Indkomståret 2015

Ansat løn fra [virksomhed2] ApS = 494.822 kr.

Indkomståret 2016

Ansat løn fra [virksomhed2] ApS = = 626.331 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr.

Til støtte herfor er følgende anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person2] ikke har modtaget løn fra [virksomhed2] ApS i indkomstårene 2015 og 2016. De beløb, som Skattestyrelsen har forhøjet [person2]s skatteansættelse med som løn vedrører løn til udenlandske ansatte og ikke til [person2].

Det bestrides, at rejsen til Kina har været privat. Rejsen har således været en firmarejse, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at beskatte [person2] af rejseomkostninger.

Uden alle omstændigheder gøres det gældende, at der ikke er grundlag for, at beskatte [person2] af de fulde forhøjelser af hverken lønomkostningerne eller rejsen til Kina.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst hos [person2] for indkomstårene 2015 og -16 med henholdsvis 696.620 kr. og 626.331 kr.

[person2] var i de pågældende indkomstår ansat som direktør i selskabet [virksomhed2] ApS, der var ultimativt ejet af hans kone og børn i forening, og forhøjelserne vedrører beløb, der er anset for yderligere løn i denne ansættelse.

Der er dels tale om beløb, der er omkonteret fra selskabets mellemregningskonto med klager til konto for lønninger, sådan at klagers gæld til selskabet herved er tilbagebetalt, dels om kørselsgodtgørelse udbetalt til klager og dels om firmabetalte rejser til Kina, som vi anser for at være foretaget af klager, idet udgifterne hertil er benævnt ”[x1] DK udlæg rejser til Kina” i selskabets bogholderi.

Betalingerne er konstateret ved en arbejdsgiverkontrol i selskabet, og det har ikke overfor os kunnet dokumenteres eller sandsynliggøres, at lønudgifterne ikke vedrørte klager, eller at de øvrige udgifter var forretningsmæssigt begrundede, idet vi på vores forespørgsler alene har modtaget bemærkninger fra klagers repræsentant.

Repræsentanten har forklaret, at den omhandlede mellemregningskonto var en skraldespandskonto, hvor beløb, som ikke umiddelbart kunne placeres, blev modposteret, at kørselsgodtgørelsen er skattefri, og at rejseomkostningerne vedrører firmarelaterede rejser, men der er ikke er indsendt nogen form for dokumentation til understøttelse heraf.

Ved afgørelsen har vi henset til, at klager havde rådighed over selskabets midler, til hans nære relation til selskabets ejere og til, at selskabets bilags- og bogføringsmateriale var mangelfuldt. Der påhviler af disse grunde efter vores opfattelse klager en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede udgifter ikke er afholdt i hans interesse, som vi ikke finder løftet.

Vi har herved henvist til dommene gengivet i SKM 2007.719 VL og SKM 2002.487 HR.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne beskatninger og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten lagde særligt vægt på, at mellemregningskontoen ikke var en reel mellemregningskonto, men nærmere en ”skraldespandskonto”

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der skulle træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren har tilbagebetalt sin gæld til selskabet ved at kreditere løn på mellemregningskontoen.

Lønnen anses ikke at vedrøre udenlandske ansatte, fordi lønnen er bogført på klagerens mellemregningskonto med selskabet og anvendes til at tilbagebetale klagerens gæld til selskabet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at lønnen ikke vedrører klageren.

Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er betalt A-skat og AM-bidrag af den krediterede løn. Der er herved henset til selskabets lønindberetninger, og at det fremgår af selskabets årsrapporter, at selskabet ikke har indberettet A-skat og AM-bidrag i overensstemmelse med lovgivningen.

Klageren er skattepligtig af lønnen for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Rejseudgifter

Faktiske oplysninger

Der er på konto ”2770: Rejseudgifter ?” posteret en udgift på 106.872,18 kr. med teksten ”[x1] DK udlæg rejser til Kina ? ([...] har bet. 89 t.kr. > [virksomhed1] !)”.

Der er ikke fremlagt bilag vedrørende udgiften.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 106.872 kr. for indkomståret 2015.

Som begrundelse er følgende anført:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [x1] står for [person2] og at det er dig som har været på rejser til Kina. Det er derfor vores opfattelse, at på grund af den manglende dokumentation for rejserne og dermed også for rejsernes erhvervsmæssige indhold, samt rejsernes manglende erhvervsmæssige tilknytning til selskabets aktiviteter, må rejserne anses for at være private.

Skattestyrelsen anser, at det udelukkende er i kraft af din stilling som direktør og der igennem indflydelse på selskabets drift og økonomiske aktiviteter, at det har været muligt at få betalt rejseudgifterne til Kina. Rejsen anses for at være afholdt i din personlige interesse.

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man har modtaget sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen), jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Rejsernes værdi på 106.872 kr. anses for at være et personalegode, der beskattes hos dig, jf. Ligningslovens § 16, stk. 1 og statsskatteloven § 4, stk. 1, c.

Beløbene er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, og er arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Advokatens bemærkninger har ikke ændret skattestyrelsens opfattelse, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger eller dokumentation for rejseomkostningerne.

Værdien af firmabetalt rejser til Kina anses for et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. = 106.872 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 106.872 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”Det bestrides, at rejsen til Kina har været privat. Rejsen har således været en firmarejse, hvorfor der allerede af denne grund ikke er grundlag for at beskatte [person2] af rejseomkostninger.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har forhøjet den skattepligtige indkomst hos [person2] for indkomstårene 2015 og -16 med henholdsvis 696.620 kr. og 626.331 kr.

[person2] var i de pågældende indkomstår ansat som direktør i selskabet [virksomhed2] ApS, der var ultimativt ejet af hans kone og børn i forening, og forhøjelserne vedrører beløb, der er anset for yderligere løn i denne ansættelse.

Der er dels tale om beløb, der er omkonteret fra selskabets mellemregningskonto med klager til konto for lønninger, sådan at klagers gæld til selskabet herved er tilbagebetalt, dels om kørselsgodtgørelse udbetalt til klager og dels om firmabetalte rejser til Kina, som vi anser for at være foretaget af klager, idet udgifterne hertil er benævnt ”[x1] DK udlæg rejser til Kina” i selskabets bogholderi.

Betalingerne er konstateret ved en arbejdsgiverkontrol i selskabet, og det har ikke overfor os kunnet dokumenteres eller sandsynliggøres, at lønudgifterne ikke vedrørte klager, eller at de øvrige udgifter var forretningsmæssigt begrundede, idet vi på vores forespørgsler alene har modtaget bemærkninger fra klagers repræsentant.

Repræsentanten har forklaret, at den omhandlede mellemregningskonto var en skraldespandskonto, hvor beløb, som ikke umiddelbart kunne placeres, blev modposteret, at kørselsgodtgørelsen er skattefri, og at rejseomkostningerne vedrører firmarelaterede rejser, men der er ikke er indsendt nogen form for dokumentation til understøttelse heraf.

Ved afgørelsen har vi henset til, at klager havde rådighed over selskabets midler, til hans nære relation til selskabets ejere og til, at selskabets bilags- og bogføringsmateriale var mangelfuldt. Der påhviler af disse grunde efter vores opfattelse klager en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlede udgifter ikke er afholdt i hans interesse, som vi ikke finder løftet.

Vi har herved henvist til dommene gengivet i SKM 2007.719 VL og SKM 2002.487 HR.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne beskatninger og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der skulle træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Der er ikke fremlagt grundbilag eller anden form for dokumentation vedrørende rejseudgifterne. På det foreliggende grundlag er det således hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at rejseudgifter med henholdsvis 106.872 kr. har en konkret og direkte sammenhæng med selskabets aktivitet.

De afholdte udgifter er som udgangspunkt af privat karakter. Selskabet anses derfor at have afholdt klagerens private udgifter. Klageren er således skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.