Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2009

Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst

230.000 kr.

0 kr.

230.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2009 indkomståret/indkomstårene xxx arbejdssøgende. (Indsæt oplysninger om klagerens arbejde Klagerens indkomst udgjorde 0 kr., da han var uden job og ikke berettiget til dagpenge.

I indkomståret 2009 bestod klagerens husstand af klagerens ægtefælle samt tre børn under 14 år. Derudover boede klagerens forældre også på adressen.

SKAT traf den 26. maj 2014 afgørelse, hvor de forhøjede klagerens indkomst for indkomståret 2009 med 480.000 kr. Det skete efter en skønsmæssig ansættelse på baggrund af klagerens privatforbrug.

Retten i [by1] hjemviste den 12. januar 2018 opgørelsen af skatteansættelsen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Hjemvisningen skete med følgende begrundelse:

”Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentligt kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt).”

I afgørelsen dateret den 26. maj 2014 opgjorde SKAT klagerens husstands privatforbrug til -33.048 kr. ud fra klagerens selvangivelse og indberettede oplysninger til SKAT. SKAT erkendte under byrettens behandling af sagen, at klageren har haft yderligere 32.003 kr. til rådighed, og SKAT har derfor opgjort rådighedsbeløbet til 28.955 kr.

Til brug for behandlingen af sagen i 2014 indhentede Skattestyrelsen klagerens kontoudskrifter over bevægelserne på klagerens bankkonti. Ifølge Skattestyrelsen var det ikke muligt at opgøre et privatforbrug herudfra, idet der var store indsætninger og hævninger på kontiene. Det har heller ikke været muligt at tage udgangspunkt i tidligere års beregnet privatforbrug, idet klagerens husstands samlede indkomster i tidligere indkomstår har været negative eller ansat efter et skøn. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse, om der har været lavet en privatforbrugsopgørelse for et eller flere af de efterfølgende indkomstår.

Et gennemsnitligt privatforbrug er på 447.811 kr. for en husstand på to voksne med børn for indkomståret 2009 ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik. Forbruget er fordelt på følgende måde:

2 voksne med børn:

Fødevarer 50.658

Drikkevarer og tobak 14.204

Beklædning og fodtøj 27.356

Boligbenyttelse 87.565

Elektricitet, opvarmning 26.615

Boligudstyr, husholdningstjenester og lign. 26.218

Medicin og lægeudgifter 7.395

Køb af transportmidler 25.757

Anden transport og kommunikation 55.654

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 48.689

Andre varer og tjenester 77.700

447.811

Skattestyrelsen har opgjort privatforbruget således:

Tidligere opgjort privatforbrug: -33.048 kr.

Korrektion hertil jf. byretsdom 32.003 kr.

Privatforbrug ud fra selvangivne oplysninger -1.045 kr.

Bidrag forældre (skøn) 30.000 kr.

Til rådighed 28.955 kr.

Privatforbrug ifølge Danmarks statistik 447.813 kr. Heri indgår boligudgifter med -87.565 kr. Heri indgår udgifter til daginstitution med -14.641 kr. 345.607 kr.

Skønsmæssigt nedslag -86.400 kr.

Korrigeret skønsmæssig privatforbrug 259.207 kr.

Rådighedsbeløb 28.955 kr. Manglende indtægter 230.252 kr.

Skattestyrelsen har reguleret for boligudgifter med 87.565 kr. som er det beløb, udgiftsposten indgår med i tallene fra Danmarks Statistik. Det er gjort, fordi beløbet i et vist omfang er medtaget i det oprindeligt opgjorte privatforbrug på -33.048 kr.

Skattestyrelsen har reguleret for udgifter til børnepasning med 14.641 kr., som er det beløb udgiften indgår med i de oplyste tal fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har reduceret det fremkomne privatforbrug med yderligere 86.400 kr. efter et skøn. Der er herunder taget hensyn til de for retten fremkomne oplysninger om klagerens husstands afholdelse af ferie, forbrug af tøj m.v.

Skattestyrelsen har skønnet, at klagerens forældre har bidraget positivt til klagerens husstand med et beløb på 2.500 kr. pr. måned, svarende til 30.000 kr. om året.

Klageren har fremlagt kontoudskrifter for klagerens forældres bankkonti for indkomståret 2009. Heraf fremgår det, at klagerens forældre i indkomståret har foretaget kontant hævninger for i alt 54.500 kr. Disse hævninger er ifølge klageren brugt til husstandens forbrug. Derudover er der markeret indkøb for i alt 25.216 kr. Det er er ifølge klageren indkøb foretaget til husstanden. Samlet er der tale om hævninger og betalinger for i alt 79.716 kr. i 2009. Der er ikke fremlagt dokumentation for beløbenes anvendelse.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2009 har fået kontant udbetalt 35.000 kr. som er tilbagebetaling af et tidligere ydet lån. Lånet skulle være ydet til to af klagerens familiemedlemmer, som har bekræftet lånet under byrettens behandling af sagen. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånet.

Klageren har fremlagt en opgørelse, hvor husstandens samlede indtægter er opgjort til 502.637 kr. Opgørelsen tager udgangspunkt i bruttoindtægter, og der er i opgørelsen ikke taget højde for indeholdte og betalte skatter samt formuebevægelser. Derudover er klagerens forældres indtægt medregnet fuldt ud. I forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring, har klageren fremlagt udskrifter m.v. fra klagerens bank hvor de konkrete indsætninger fremgår.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2009 med 230.000 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med:

”Du har for indkomståret 2009 ikke indgivet en selvangivelse. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.

Retten i [by1] har ved afgørelse truffet den 18. januar 2018 hjemvist sagen til fornyet behandling hos os.

Du har til Retten i [by1] udtalt, at du ikke har haft nogen indtægter i 2009. Retten udtaler, at du nødvendigvis må have haft noget at leve af, og at privatforbrugsberegningen ikke kan forklare, hvad du har levet af. Retten udtaler, at du nødvendigvis må have haft andre indtægter end de oplyste, og at Skattestyrelsen med rette har foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Retten i [by1] mener dog, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret og empirisk vurdering af, hvad du og din familie rent faktisk har haft til rådighed / i privatforbrug i det / de foregående år, såfremt dette er muligt.

Retten udtaler, at der i det konkrete privatforbrug bør indgå, at du på den ene side ikke har haft udgifter til daginstitution, men på den anden side har haft 3 børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende udtaler retten, at dine forældre formentlig har bidraget til husholdningen, men at der til gengæld har været 2 personer mere, der skal have kost og logi.

Vi har ved brev af 7. marts 2018 bedt dig om at indsende følgende oplysninger:

Oplysning om, hvilke udgifter til jeres husstands forbrug af dagligvarer m.v. der blev betalt af dine forældre i 2009, herunder opgørelse af størrelsen af disse udgifter
Oplysning om og dokumentation for eventuelle andre forhold, som du mener, der skal tages højde for i privatforbrugsberegningen, og som ikke fremgår af byretsdommen.

Med baggrund i oplysningerne i byretsdommen vil vi forsøge at lave et skøn over privatforbruget, hvor der bliver taget højde for de forhold i jeres husstand, der ikke gør, at privatforbruget kan sammenlignes med en gennemsnitlig husstand i Danmark

Din repræsentant fra advokatfirmaet [virksomhed1] har ved mail af 25. juni oplyst, at alle relevante oplysninger og materiale er fremlagt under byretssagen, og at hverken du eller repræsentanten er i besiddelse af yderligere oplysninger eller dokumentation.

Du har til retten forklaret, at hustanden består af dig selv, din ægtefælle, 3 børn samt dine forældre. Du har forklaret, at dine forældre hjælper til i husholdningen, handler ind og hjælper med børnepasningen, hvorfor dine børn aldrig har været i institution. Du har endvidere forklaret, at I holder ferie 1 gang om året i Serbien i en bolig, som dine forældre har lånt, og at udgifterne i den forbindelse er minimale. Du har oplyst, at dine børn overtager tøj fra dine søstres børn, og at I sjældent går på restaurant. Endeligt har du oplyst, at du tidligere har udlånt 35.000 kr. til [person1] og [person2], og at dette lån er tilbagebetalt kontant og derfor også har været til rådighed i 2009.

Det er til retten endvidere forklaret, at dine forældre i 2009 har brugt kontanter til at betale jeres regninger og at dine svigerforældre ligeledes har bidraget med ting til husholdningen som man ikke kan købe i Danmark.

Vi har med udgangspunkt i ovenstående foretaget en ny opgørelse af privatforbruget efter skøn.

Tidligere opgjort privatforbrug -33.048 kr.

Korrektion hertil jf. byretsdom32.003 kr.

Privatforbrug ud fra selvangivne oplysninger-1.045 kr.

Bidrag forældre (skøn)30.000 kr.

Til rådighed28.955 kr.

Privatforbrug ifølge Danmarks Statistik447.813 kr.

Heri indgår boligudgifter med -87.565 kr.

Heri indgår udgifter til daginstitution med -14.641 kr.

345.607 kr.

Skønsmæssig nedslag -86.400 kr.

Korrigeret skønsmæssigt privatforbrug259.207 kr.-259.207 kr.

Manglende indtægter230.252 kr.

Du har ikke indsendt yderligere forklaring eller dokumentation for dit faktiske privatforbrug, udover de oplysninger, der er afgivet overfor Retten i [by1]. Retten i [by1] udtaler, at du nødvendigvis må have haft andre indtægter end de oplyste, hvorfor Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. De udtaler endvidere, at du i et vist omfang selv har bevisbyrden for at godtgøre, at det foretagne skøn er forkert.

Til brug for behandlingen af den oprindelige sag indhentede Skattestyrelsen (daværende SKAT) kontoudskrifter over bevægelserne på dine bankkonti. Udskrifterne viser, at der indsættes og hæves store beløb på kontiene, der ikke umiddelbart kan placeres. Det er derfor ikke muligt ud fra disse udskrifter at opgøre et privatforbrug.

Af mangel på konkrete oplysninger om jeres privatforbrug, har vi fortsat taget udgangspunkt i det privatforbrug, der er udmeldt fra Danmarks Statistik, idet er udtryk for en gennemsnitsbetragtning for en familie bestående af 2 voksne og 2 børn.

Vi har reguleret for boligudgifter (udgifter til bolig eksklusiv forbrug af varme, el m.v.) med 87.565 kr., som er det beløb, som udgiftsposten indgår med i tallene fra Danmarks Statstik. Det har vi gjort fordi disse allerede i et vist omfang er medtaget i det oprindeligt opgjorte privatforbrug på de minus 33.048 kr. Derudover er der reguleret for udgifter til børnepasning. Beløbet er reguleret med 14.641 kr., som er det tal, som udgiften indgår med i de oplyste tal fra Danmarks Statistik.

Det herefter fremkomne privatforbrug er endvidere reduceret yderligere efter et skøn. Der er herved taget hensyn til de under retten fremkomne oplysninger om ferie, tøj m.v., som skal reducere skønnet. Til gengæld indgår der 1 ekstra barn i husholdningen, uden at vi har forøget det samlede privatforbrug.

Du har ikke oplyst, hvor meget dine forældre bidrager med til husholdningen, men det er over for retten oplyst, at de bidrager til betaling af regninger samt indkøb af dagligvarer. Din repræsentant har dog efterfølgende oplyst, at hævninger/betalinger for i alt 79.716 kr. på dine forældres konti i al overvejende grad er kommet jer tilgode, uden at dette dog er dokumenteret. Vi har derfor foretaget et skøn over beløbet. Vi har skønnet, at de bidrager positivt med et beløb på 2.500 kr. pr. måned. Ved at de bidrager positivt til jeres husholdning menes, at det er det beløb, vi skønner de netto kan bidrage med.

Vi har på grundlag af det nye skøn over dit privatforbrug opgjort, at der mangler indtægter på 230.252 kr. Vi har derfor skønnet din indkomst (honorar) til 230.000 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

(...)

Det er ikke en betingelse for at foretage skønsmæssige ansættelser, at et givent privatforbrug er negativt eller urealistisk lavt. Argumentet er i øvrigt uden betydning, idet Retten i [by1] har stadfæstet, at du nødvendigvis må have haft indtægter, og at Skattestyrelsen derfor er berettiget til at foretage et skøn.

Det fremgår af dommen, at Skattestyrelsen ikke eller ikke alene kan foretage skønsudøvelsen på grundlag af et abstrakt gennemsnitsnitstal, men at Skattestyrelsen i stedet såfremt det er muligt skal udøve skønnet på grundlag af en konkret og empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed. Retten henviser til, at der ved vurderingen af privatforbruget skal tages hensyn til, at du ikke har haft udgifter til børnepasning, at du har 3 børn, hvor forbruget formentligt er lavere, og at dine forældre formentligt har bidraget til husholdningen, men at der til gengæld har været 2 personer mere, der skal have kost og logi.

Vi har efterfølgende indkaldt forskellige oplysninger hos dig til dokumentation for jeres samlede forbrug – herunder dokumentation for, hvor meget dine forældre har bidraget til den samlede husholdning. Din repræsentant har efterfølgende indsendt kopi af kontoudskrifter fra 2 af dine forældres bankkonti. Hun oplyser, at hævninger på i alt 54.500 kr. og ”handler”/betalte beløb på 25.216 kr. – i alt 79.716 kr. efter jeres opfattelse er kommet jer tilgode.

I mangel af oplysninger til belysning af jeres privatforbrug har vi fortsat taget udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug jf. oplysninger fra Danmarks Statistik. Det er vores opfattelse, at Retten ikke har afvist, at der slet ikke kan tages udgangspunkt i de tal, der er udmeldt fra Danmarks Statistik. Retten udtaler netop, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene kan foretages på grundlag af et gennemsnitstal, og at skønsudøvelsen såfremt det er muligt skal foretages på en konkret vurdering af det samlede privatforbrug. Retten henviser konkret til, at du ikke har haft udgifter til børneinstitution, at du har haft 3 børn, hvor gennemsnittet har formentligt er lavere samt at dine forældre formentligt har bidraget til husholdningen.

I har ikke fremlagt oplysninger udover de forhold, der efter jeres opfattelse taler for, at jeres privatforbrug skulle være lavere end gennemsnittet.

I vores efterfølgende bedømmelse af privatforbruget, har vi reduceret privatforbruget med udgifter til daginstitution med 14.641 kr. De 14.641 kr. er det tal, som er medtaget i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Vi mener derfor ikke, at beløbet skal reduceres yderligere.

Vi har endvidere reduceret det opgjorte beløb med 87.585 kr. til boligbenyttelse. Det har vi gjort fordi posten bl.a., indeholdt udgifter til beregnet husleje til bolig, herunder sommerbolig. Denne del er allerede indregnet i ejendomsværdiskatten og dels har I ikke nogen sommerbolig, hvorfor vi har reduceret det gennemsnitlige tal med beløbet. Posten indeholder også udgifter til vedligeholdelse af boligen, men ikke udgifter til vand, varme forsikringer og lign. Vi bemærker dog, at du i indkomståret har haft udgifter til 2 ejendomme, uden at du er blevet ”belastet” for disse udgifter. Du har tidligere oplyst, at du ikke har modtaget leje fra din niece, som har beboet den ene ejendom en del af året, hvorfor du nødvendigvis selv må have afholdt udgifterne til denne ejendom også.

Vi har endvidere indregnet et beløb fra dine forældre efter et skøn. Din repræsentant har oplyst, at hun mener at dine forældre har bidraget med et væsentligt højere beløb end det beløb, som vi har skønnet. Hun oplyser, at der er hævet i alt 54.500 kr. og handlet for i alt 25.216,74 kr. på dine forældres konti, der efter jeres opfattelse er kommet jer tilgode. Der er ikke indsendt dokumentation for dette. Vi forudsætter dog, at når der handles ind, handles der ind til hele familien. Vi benægter ikke, at det beløb, som dine forældre har handlet ind for godt kan være højere end det beløb, som vi har vurderet, at de bedrager positivt med. Når vi skriver, at vi vurderer, at de bidrager positivt til jeres husholdning med 30.000 kr., menes der, at det er det nettobeløb de bidrager med, når der er taget højde for, at en del af udgifterne (hævninger/betalinger) vedrører deres andel af udgifter til mad, tøj, medicin m.v.

Vi ikke enig med din repræsentant i, at det samlede privatforbrug, når man tager højde for dine forældres privatforbrug ikke er urealistisk lavt. Din revisor har beregnet jeres privatforbrug til 58.081 kr. Heri indgår reguleringer for SP-opsparing og børnetilskud, tilbagebetaling af lån samt reguleringer for betalte skatter. Regulering af SP-opsparing og børnetilskud er en del af den regulering, som Skattestyrelsen har anerkendt (en del af de 32.003 kr.). Det er uvist, hvorfor revisor har reguleret for betalte skatter. Tilbagebetaling af lånet er ikke dokumenteret, hvorfor vi ikke har medregnet dette til det beløb, du har haft til rådighed

Det er ikke muligt at tage udgangspunkt i tidligere års beregnet privatforbrug, idet jeres samlede indkomster i tidligere indkomstår har været negative eller ansat efter et skøn.

Tages der udgangspunkt i de selvangivne beløb samt det af din revisor opgjorte privatforbrug for dine forældre, ville det samlede privatforbrug for 7 personer alene udgøre (-1.045 + 102.466) 101.421 kr. Det mener vi er urealistisk lavt.

Din repræsentant henviser til, at din ægtefælle har opgjort det samlede rådighedsbeløb til ca. 502.000 kr. Hertil skal vi bemærke, at hun alene har medtaget brutto indtægterne, og ikke taget højde for indeholdte og betalte skatter samt formuebevægelser. Konkret har hun medtaget dagpenge samt pensioner før indeholdelse af A-skatter – dvs. med bruttobeløbet. Vi har i det opgjorte negative privatforbrug på 1.045 kr. taget højde for børneydelser samt udbetalinger fra SP-opsparing, ligesom evt. overførsler fra børnenes gevinstkonti er medtaget, idet banken har indberettet disse konti hos dig. Disse konti indgår som indestående på bankkonti i privatforbrugsberegningen. Vi mener derfor ikke, at din ægtefælles opgørelse kan tages som udtryk for privatforbruget.

Vi har dog vurderet sagen på ny, og har nedsat det samlede privatforbrug yderligere i forhold til det første forslag.

Det er gjort ud fra en samlet vurdering af og hensyntagen til, at I ikke har udgifter til børneinstitutioner, at dine forældre i et vist omfang bidrager til husholdningen, samt at I har oplyst, at jeres forbrug ligger under, hvad en gennemsnitsfamilie har i forbrug. Modsat har I haft udgifter til yderligere 1 barn samt 2 boliger.

Vi har endvidere ved vurderingen henset til, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) oprindeligt behandlede din skatteansættelse i forbindelse med, at vi kunne se, at der blev indsat større beløb på din bankkonto. Beløb der efter vores opfattelse stadigt ikke er redegjort fuldt ud for.

De oplysninger som din repræsentant er fremkommet med i sin mail af 14. december kan ikke føre til andet resultat. Det tidligere fremsendte forslag fastholdes derfor.”

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til sagen:

”(...)

Skattestyrelsen enig i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Retten i [by1] har ved afgørelse truffet den 18. januar 2018 hjemvist sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Retten udtaler, at klager nødvendigvis må have haft noget at leve af, og at privatforbrugsberegningen ikke kan forklare, hvad klager har levet af. Retten udtaler, at klager nødvendigvis må have haft andre indtægter end de oplyste, og at Skattestyrelsen med rette har foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Retten i [by1] mener dog, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret og empirisk vurdering af, hvad klager og hans familie rent faktisk har haft til rådighed / i privatforbrug i det / de foregående år, såfremt dette er muligt.

Retten udtaler, at der i det konkrete privatforbrug bør indgå, at klager på den ene side ikke har haft udgifter til daginstitution, men på den anden side har haft 3 børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende udtaler retten, at klagers forældre formentlig har bidraget til husholdningen, men at der til gengæld har været 2 personer mere, der skal have kost og logi.

På baggrund af dette har Skattestyrelsen foretaget en ny opgørelse af privatforbruget efter skøn.

Tidligere opgjort privatforbrug -33.048 kr.

Korrektion hertil jf. byretsdom 32.003 kr.

Privatforbrug ud fra selvangivne oplysninger -1.045 kr.

Bidrag forældre (skøn) 30.000 kr.

Til rådighed 28.955 kr.

Privatforbrug ifølge Danmarks Statistik 447.813 kr.

Heri indgår boligudgifter med -87.565 kr.

Heri indgår udgifter til daginstitution med -14.641 kr.

345.607 kr.

Skønsmæssig nedslag -86.400 kr.

Korrigeret skønsmæssigt privatforbrug259.207 kr.-259.207 kr.

Manglende indtægter 230.252 kr.

Klager har ikke indsendt yderligere forklaring eller dokumentation for klagers faktiske privatforbrug, udover de oplysninger, der er afgivet overfor Retten i [by1]. De udtaler endvidere, at klager i et vist omfang selv har bevisbyrden for at godtgøre, at det foretagne skøn er forkert.

Af mangel på konkrete oplysninger om klagers privatforbrug, har vi fortsat taget udgangspunkt i det privatforbrug, der er udmeldt fra Danmarks Statistik, idet er udtryk for en gennemsnitsbetragtning for en familie bestående af 2 voksne og 2 børn.

Vi har reguleret for boligudgifter (udgifter til bolig eksklusiv forbrug af varme, el m.v.) med 87.565 kr., som er det beløb, som udgiftsposten indgår med i tallene fra Danmarks Statstik. Det har vi gjort fordi disse allerede i et vist omfang er medtaget i det oprindeligt opgjorte privatforbrug på de minus 33.048 kr. Derudover er der reguleret for udgifter til børnepasning. Beløbet er reguleret med 14.641 kr., som er det tal, som udgiften indgår med i de oplyste tal fra Danmarks Statistik.

Det herefter fremkomne privatforbrug er endvidere reduceret yderligere efter et skøn. Der er herved taget hensyn til de under retten fremkomne oplysninger om ferie, tøj m.v., som skal reducere skønnet. Til gengæld indgår der 1 ekstra barn i husholdningen, uden at vi har forøget det samlede privatforbrug.

Klagers repræsentant har dog efterfølgende oplyst, at hævninger/betalinger for i alt 79.716 kr. på klagers forældres konti i al overvejende grad er kommet klager tilgode, uden at dette dog er dokumenteret. Skattestyrelsen har derfor foretaget et skøn over beløbet. Vi har skønnet, at de bidrager positivt med et beløb på 2.500 kr. pr. måned. Ved at de bidrager positivt til jeres husholdning menes, at det er det beløb, vi skønner de netto kan bidrage med, da der tages højde for, at der er øgede udgifter til mad medicin mm., når der indgår 2 yderligere i husstanden.

Skattestyrelsen fastholder på det grundlag det nye skøn over klagers privatforbrug, og har derfor skønnet klagers personlig indkomst til 230.000 kr. Beløbet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes med 230.000 kr.

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person3] har dokumenteret, at familiens privatforbrug har været væsentligt lavere end skønnet af Skattestyrelsen, og at hans forældre har bidraget til husholdningen i større omfang end anerkendt af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse.”

Klageren er efterfølgende kommet med følgende bemærkninger:

”...

Jeg har ikke tjent noget det år, og derfor vil jeg ikke gå med på Skats skøn.

Da jeg ikke var dagpenge berettiget valgte jeg ikke at ansøge om bistand da det ikke var muligt på grund af hus, bil, og en masse andre faktorer.

Vi bor 4 voksne og 3 børn, og vi har en domsafgørelse fra d. 18.1.2018 som siger at Skat SKAL kigge på sagens faktiske forhold.

Skat må derfor ikke bruge statistikken som de igen har gjort.

Hvis skat kigger på de faktiske forhold, som også teknisk er mine eneste muligheder uden at sælge hus, så har husstanden haft et positivt økonomisk forhold og derfor har jeg logisk ikke tjent noget det år.

Dommeren har ikke blandet sig i gælden, blot oplyst at jeg logisk nok må have levet af noget, men at skat skal kigge på faktiske forhold for at finde svaret og må ikke bruge statistikkerne i min sag.

Skat bruger igen Danmarks statistik i deres udkast og beregning, og det må de ikke siger dommeren, de skal kigge på de faktiske økonomiske forhold for hele husstanden som er 4 voksne og 3 børn.

Statistikkerne må ikke bruges i min sag.

Dommeren kunne lige så godt have sagt at han afviser hele sagen, men klogt nok har han overladt udregningerne til skat, da dommeren lige har fortalt skat hvilken lovmæssig vej skat skal tage.

Jeg tror desværre at både [virksomhed1] og Skat har misforstået dommerens budskab.

Mit helvede startede i 2006.

Varetægtsfængslet i 3,5 mdr, anklaget på livstid.

12.12.2006 løsladt, og jeg kom ud til kaos.

Mit navn var ødelagt og min fremtid som forretningsmand smidt i kloakken for evigt.

Bombemanden fra [adresse1] og afstand til mig var min fremtid.

En ny skrækkelig sygdom ved navn prostraumatisk stress syndrom, som jeg kronisk har haft på grund af og siden 2006.

Jeg prøver at overleve så godt som jeg kan sammen med min familie men skat er nogle tunge drenge, og min lange kamp har fået dem til at gå fra ca. 1,9 mil i 2012 til ca. 240.000 i 2019, men jeg skylder dem 0 kr.

Jeg har dokumenteret tab som staten skylder mig helt tilbage fra 2006 som jeg endnu ikke har fået.

Jeg er anklaget for svig og har bevist min uskyld men alligevel har jeg fåen en gæld som jeg ikke kan fjerne før skattesagen er færdig da skat ikke vil tale om den før jeg tager dem og min tidligere fagforening i retten.

Jeg har på grund af min prostraumatiske stress syndrom ikke kunne møde i retten og selvom en læge erklæring blev sendt så blev jeg dømt til at betale for nogle kopivarer som jeg havde bestilt i østen.

Jeg havde alt dokumentation for at jeg havde købt varen i god tro om at det er en original vare jeg køber og sælger videre.

Men da jeg var for syg til at møde op i retten og sagsøger ikke ville tro på min dokumentation, så valgte retten at give dem medhold.

Dette betød at jeg skulle betale en bøde for import af disse varer.

Der var hele tiden tale om 1 ordre som var blevet deleveret. (leveret af 2 omgange).

Salget var også 1 ordre og hele korespondansen mellem mig og sælger har jeg givet til alle parter.

Jeg fik dog en dobbelt så stræng dom da det blev dømt som 2 ordre og ikke 1.

Det har jeg betalt af på lige siden, og jeg kan ikke tage sagen for retten før jeg har fået fjernet min skatte sag for 2009.

Derefter få fjernet uberetiget pant i min lejlighed som jeg også blev uberettiget anklaget for svig for, jeg var ikke skyldig og sigtelsen droppet på grund af dokumentation fra min side af.

Men jeg har fået en gæld og dette er ikke lovligt.

...

Jeg er 43 år gammel [...] Dansker født og opvokset i Danmark, jeg er gift og er far til 3 børn, bor sammen med mine forældre og jeg har sammen med min hustand fundet en måde hvorpå vores hverdag fungerer nogen lunde normalt, trods vores handicap og skravankler.

[...]

Jeg vil have hvad der er mit, og jeg skal ikke chikaneres mere, nok er nok.”

Klageren er efter kontormødet kommet med yderligere bemærkninger:

”Som lovet fremsender jeg kopi af skrivelsen som jeg også udleverede til dig til mødet, se næste side, og vil samtidigt benytte lejligheden til lige henvise til dommen da jeg til mødet ikke lige kunne finde udskriften af dombogen.

I udskriften af dombogen står der på side 6 af 7 følgende:

Af Skats juridiske vejledening, der findes på Skat.dk, fremgår under pkt.

A.B.5.3.3, at "Skat skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de forregående indkomstår. Dog forudsat at Skat kan fremskaffe de fornødne oplysninger..."

Ovenstående har skat ikke gjort

Endvidere skriver dommeren følgende:

Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer. Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/ i privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt).

Jeg gjorde dig opmærksom på at der i udskriften fra dombogen, sidst på side 6 af 7 også står at skatteministeriet inden 14 dage skal betale 42.525 kr. til mig, hvilket heller ikke er set endnu.

Det er nu 3 måneder siden skatteministeriet skulle tilbagebetale beløbet, men jeg har intet modtaget endnu og har via den tidligere advokat rykket for dette.

Efter min mening skal skat overholde det i dommen skrevet og hvad gør jeg i modsat fald?

Er det endnu en sag jeg skal forberede mig på?

Da der er renter hvis jeg skylder penge til skat, så må der også være renter den anden vej, så betyder det ikke at ovenstående beløb er plus renter indtil den dag de betaler eller hvad?

Skat har trods dommen, igen valgt at basere skatteudøvelsen alene på grundlag af abstrakt gennemsnitstal fra Danmarksstatistik. Det er mig som sagsøgeren der har bevisbyrden og jeg har i retten bevist at husstanden har haft en positiv privatforbrug. Da Skat ikke kan bevise det modsatte, i form af højere samt urealistisk privatforbrug og dommeren ikke har afvist revisor udregningen som var positiv så kan vores udregninger som det eneste bruges i denne sag. Da Skats udregninger alene er baserede på statistisk data, bedes Skatteankestyrelsen se bort fra Skats skøn og nedsætte det skønnede honorar til 0.”

Til Skattestyrelsens erklæring har klageren udtalt følgende:

”Jeg har nu været i retten og vidnerne og jeg har forklaret hvordan vi lever som familie, vi har igennem advokatkontoret [virksomhed1] hyret en revisor som har udregnet vores rådighedsbeløb som er realistisk og positivt ud fra bankoplysninger m.m.

Skat har igen alene taget udgangspunkt i Danmarks statestik, og samtidigt vurderet at mine forældre har haft yderligere personlige udgifter uden at dokumentere disse ”

Udgifter” med henblik på at minske vores rådighedsbeløb.

Skat bruger Danamrks statestik som er en gennemsnitlig udregning og dermed kan det faktiske forhold være meget mindre eller meget højere end det statestikken viser.

Skat tilsidesætter beviserne fremlagt samt godkendt i retten, og skønner i stedet for et mindre beløb end det allerede dokumenterede beløb, forklaring samt udregning ses længere nede i teksten.

Det er mig der har bevisbyrden og jeg har bevist samt forklaret hvorfor jeg ikke har haft nogen indtægt i 2009 både da skat havde forhøjet min personlige indkomst med næsten 2 milioner, men også nu hvor de vil forhøje den med 230.000 kr.

Som tidligere forklaret samt dokumenteret så var jeg registreret som direktør / indehaver for en virksomhed som blev tvangsopløst af [virksomhed2] advokater i skifteretten d. 23.08.2010.

Jeg har siden 2006 været medlem af a-kassen [a-kasse] men på grund af bekendtgørelsen

nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af sælvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse §3 samt af vejledning nr. 100 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af sælvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse §3 stk. 1 har jeg ikke været berættiget til Dagpenge før tvangsopløsningen var gennemført.

Bekændgørelser gør at jeg ikke kan få dagpenge før virksomheden er opløst men Skat vil have mig til at betale skat for penge jeg ikke har tjent.

Kopi af min korrespondansce med fagforeningen [a-kasse] samt [virksomhed2] advokater er tidligere sendt til skat og er del af sagens agter og jeg har kopier liggende.

I udskriften af dombogen ses det at dommeret har skrevet at jeg må have haft noget at leve af, og ja udregningerne viser at vi har haft nok penge til vores forbrug også selvom det samenlignes med Danmarks statestik.

Udregninger fremlagt i retten vedhæftet som bilag ved navn (31.01.2017 Brev til adv.firmaet tvc).

Bemærkninger til brev fra skat af 28. november 2018 sendt til advokatformaet [virksomhed1] d. 11.12.2018.

Skat skønner at mine forældre har bidraget med 2.500,00 kr. om måneden. Det er detbeløb de skønner at de kan bidrage med når deres udgifter er betalt.

Hvilke udgifter har de regnet med, at mine forældrer har haft i 2009? (udokumenteret påstand fra skat)

De skriver at vi ikke har oplyst, hvor meget mine forældre bidrager med til husholdningen.

Dette er oplyst tidligere i form af kontoudskrifter fra 2009 med udregninger. (Bilag 2 1 samt bilag 3 i denne skrivelse).

De bidrager ikke med et fast beløb så derfor har vi brugt kontoudskrifterne til at regne ud, hvor meget de bidrog med i 2009.

Nedenstående tekst og de vedhæftede bilag er fra mail sendt til [virksomhed1] d. 14. februar 2017.

”Kontoudskrifter fra deres grundkonto hvor man kan se at Ilija M. har hævet i alt, i

2009, 34.000,00 samt handlet for 18.687,53 (der er ikke indregnet deres private udgifter som lægemiddel, mobiler og forsikring på bil samt brændstof).

[person4] har i 2009 hævet 20.500,00 samt handlet for 6529,21.”

Ovenstående svarer til 79.716,74 kr., hvilket svarer til ca. 6.643,00 kr. om måneden.

Det er 2,66 ganger højere end det skat har skønnet. De få udgifter de selv havde som lægemiddel, mobiler, forsikring på bil samt brændstof er allerede fratrukket, som der også står i teksten foroven.

Kun dette svarer til en yderligere reduktion på i alt 49.716,00 kr.

På side 1 af 6 skriver Skat følgende:

”Retten i [by1] mener dog ikke, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene ...

Men fra hvad vi kan læse i Udskrift af dombogen står der følgende:

Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene...

Det ser vi som om at Skat skriver det modsatte af hvad der faktisk står.

Og hvis vi skal holde os til hvad retten skriver i nedanstående tekst, så må det være at mine beregninger sendt til [virksomhed1] d. 1. februar 2017 per mail, er den konkrete vurdering af hvad vores hushold faktisk har haft til rådighed.

Tekst fra Udskrift af dombogen:

”Skønnet bør i stedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteydere og dennes familie faktisk har haft til rådighed ...

I Udskriften af dombogen står der også at de skal betale sagsomkostningerne inden 14 dag, hvilket ikke er overholdt.

Vi har mange gange bedt skat om udskrifter på hvad jeg stadigvæk reelt skylder, da

SKAT har gang på gang modregnet og tilbageholdt både min og min kones overskydende skat. Vi har selv på et tidspunkt indbetalt 15.000 kr. Vi har intet overblik overhoved over, hvor meget der er modregnet og tilbageholdt og hvad de er gået til.

Efter afgørelsen fra Retten kontaktede jeg, Skat om at de skal reducere udlæg i vores ejendom til det nu skønnede beløb, som næsten er halvdelen af det udlæg de har taget i sin tid, hvilket de stadig ikke har gjort.

Dette er en skrue uden ende, og vi får aldrig en afslutning på dette med mindre skat og alle jer andre som jeg kan klage til snart begynder at kigge på de faktiske forhold og tage alle beviser fremlagt i retten i betragtning.

Vi har nu også været i retten og alligevel så sker der ikke andet end at skat hver gang jeg klager eller skriver til dem laver et nedslag i beløbet som de vil have at jeg skal betale skat fra.

Det er skrækkeligt at tænke på at selvom jeg klager til de forskellige klageinstanser så giver klageinstanserne gang på gang skat medhold i skønnet uden selv at regne efter om det er korrekt det skat skriver, og selvom allerrede fremlagte beviser i form af bandkudskrifter m.m viser at skats udregning samt skøn er helt forkert og urealistiske i forhold til de aktuelle forhold.

Jeg kan gang på gang finde fejl i det skat skriver, men klageinstanserne giver skat medhold hver gang.

Jeg forventer i det minste at klageinstanserne som vi har her hjemme kigger på de argumenter samt beviser der bliver fremsendt.

Jeg kan selvfølgelig ikke gøre andet end at holde mig til aktuelle tal og aktuelle forhold og klage videre i systemet.

Det er et krav at jeg skal forsøge alle klagemuligheder inden denne sag kan komme videre til ombudsmanden og derefter videre til EU domstolene, så derfor denne skrivelse til jer.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208HR.

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Det kan udledes af SKM2018.59BR og SKM.2019.225.ØLR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån.

Retten i [by1] hjemviste den 12. januar 2018 opgørelsen af skatteansættelsen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Hjemvisningen skete med den begrundelse, at SKAT ikke eller ikke alene må foretage skønsudøvelsen på grundlag af et gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Skønnet bør ifølge retten udøves på grundlag af en konkret og empirisk vurdering af hvad klagerens familie har haft til rådighed, såfremt dette er muligt.

Det fremgår af Skattestyrelsens nye privatforbrugsopgørelse, at klagerens husstands rådighedsbeløb i indkomståret 2009 udgjorde 28.955 kr. Tidligere havde SKAT opgjort klagerens husstands privatforbrug til -33.048 kr. Klagerens husstands samlede indkomster i tidligere indkomstår var negativ eller ansat efter skøn og det beregnede privatforbrug for disse år, kan derfor ikke anvendes til sammenligning. Det fremgår ikke af Skattestyrelsens afgørelse om der er foretaget en beregning af privatforbruget for de efterfølgende indkomstår.

Skattestyrelsen har ved deres afgørelse taget udgangspunkt i en husstand med to voksne og børn. De har således ikke medregnet klagerens forældre til husstanden, ligesom de heller ikke har indregnet, at klageren i indkomståret havde tre hjemmeboende børn under 14 år, hvilket må antages at være mere end gennemsnittet efter de statistiske oplysninger.

Skattestyrelsen har reduceret det opgjorte beløb med boligudgifter, udgifter til daginstitutioner og et konkret skøn ud fra klagerens oplysninger om husstandens forhold. Derudover har Skattestyrelsen skønnet, at klagerens forældre bidrager positivt til husstanden med et årligt beløb på 30.000 kr.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2009 har fået tilbagebetalt et tidligere ydet lån på 35.000 kr. Lånet blev ydet til en af klagerens familiemedlemmer og skulle være tilbagebetalt kontant til klageren. Klageren har hverken fremlagt dokumentation for, at der er ydet et lån eller at der er sket en betaling af beløbet til klageren.

Klagerens privatforbrug ligger, efter den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst, under det forbrug klagerens husstand ville have haft i det pågældende indkomstår ifølge Danmarks Statistik.

Henset til det opgjorte privatforbrug på 28.955 kr. finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Byrettens afgørelse af 12. januar 2018 forhindrer således ikke Skattestyrelsen i at inddrage eller tage udgangspunkt i statistiske oplysninger, så længe de konkrete omstændigheder vedrørende klagerens husstand inddrages i vurderingen.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at selvom Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik, har de inddraget klagerens konkrete forhold i deres skønsmæssige vurdering. Her henses til, at Skattestyrelsen har medtaget klagerens forældres positive økonomiske bidrag til privatforbruget, ligesom det er medtaget, at klagerens børn aldrig har været vuggestue- eller børnehavesøgende. Der er ligeledes lagt vægt på, at det beskattede beløb er nedsat med et konkret skønnet beløb vurderet ud fra husstandens forhold, herunder klagerens egne oplysninger om udgifter til tøj og ferie.

Klagerens oplysninger om tilbagebetaling af et tidligere ydet lån, kan ikke ændre afgørelsen, idet klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om et lån. Der er således ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation udstedt i tilknytning til lånets ydelse, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for at der rent faktisk er sket en udbetaling af beløbet til klageren.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at nedsætte det skønsmæssigt fastsatte privatforbrug yderligere.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.