|
|
Kendelse af 04-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2022
Journalnr. 19-0024404
Indkomståret 2017
Personlig indkomst
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 2.800.000 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for køb af en IT-platform, idet driften af IT-platformen ikke er anset for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren drev lægepraksissen [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi fra den 1. oktober 1989 til den 28. august 2020.
Ifølge Skattestyrelsen har klageren for indkomståret 2017 selvangivet underskud af virksomhed med 1.225.064 kr. Det er af klagerens revisor oplyst, at underskuddet fremkommer på følgende måde:
Overskud lægepraksis ekskl. renter | 1.574.936 |
Køb software ifølge aftale | -2.800.000 |
Resultat | -1.225.064 |
Det fremgår af den forelagte virksomhedsoverdragelsesaftale, at klageren personligt har købt IT-platformen ”[x1]” af [virksomhed2] IVS med CVR-nr. [...2]. Overtagelsesdatoen er den 20. december 2017, hvor virksomhedsoverdragelsesaftalen også er underskrevet.
Ifølge overdragelsesaftalen er IT-platformen ”En digital full stack løsning til salg og kundesupport”. IT-platformen er udviklet og programmeret af [virksomhed2] IVS, der indirekte ejes og drives af [person1] og [person2], der er klagerens sønner.
[virksomhed2] IVS overdrager en del af deres virksomhed til klageren, og overdragelsen omfatter al kildekode/programdele, domæner, goodwill, koncept, flyer, kundekartotek mm. samt rettighederne til domænerne [virksomhed2] IVS.dk, [x1].dk og [x1].co, navnerettigheder til ”[x1]”, ”[virksomhed2] IVS” mm.
Ifølge klagerens repræsentant er IT-platformen således købt færdigudviklet, og da den løbende drift mere eller mindre alene foregår på en server, er driftsomkostningerne meget begrænsede.
Købesummen for ”[x1]” er i henhold til overdragelsesaftalen opgjort og fordelt som følger:
a) | Kildekode/programmel til ”[x1]” | kr. | 2.800.000 |
b) | Værdi af goodwill | kr. | 50.000 |
I alt | kr. | 2.850.000 |
I aftalen oplyser [virksomhed2] IVS, at der pt. er 1 kunde, der anvender ”[x1]”, og at denne kunde betaler 5.000 kr. inkl. moms pr. måned herfor, samt at der forhandles med yderligere 2 kunder.
Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke er lavet beregninger i forbindelse med værdiansættelsen af IT-platformen, men at parterne var enige om værdien skønnet ud fra de store forventninger til platformens udbredelse. I forbindelse med det afholdte syn og skøn, jf. nedenfor, er det oplyst, at salgsprisen var baseret på en samlet vurdering, hvor platformens potentiale og de estimerede omkostninger ved udviklingen af platformen vejede mest.
Formålet med købet af IT-platformen var ifølge klagerens repræsentant dels at skabe omsætning og indtjening mange år frem ved år for år at øge antallet af kunder og udvikle platformen i overensstemmelse med kundernes ønsker herfor, dels at støtte klagerens børn.
Ifølge klagerens repræsentant har klageren ingen forudgående forudsætninger for at forestå driften af IT-platformen. Klageren anvender service fra tredjepart ved behov for at servicere IT-platformens kunder, og der er ingen ansatte i forbindelse med driften. De nye kundeaftaler, der efterfølgende løbende er indgået, er forhandlet af [person3], der er klagerens eksmand.
Resultater og budgetter
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at der vedrørende IT-platformen ”[x1]” i 2018 har været en omsætning på 68.968 kr. Der er desuden indsendt en saldobalance for 2018, hvoraf følgende resultat fremgår:
2018 | |
Salg af ydelser med moms | 48.000 |
Salg af ydelser til udland | 20.968 |
Omsætning i alt | 68.968 |
Driftsomkostninger | 0 |
Salgs- og rejseomkostninger | 0 |
Administrationsomkostninger | 0 |
Kapacitetsomkostninger i alt | 0 |
Resultat før afskrivninger og renter | 68.968 |
Klagerens repræsentant har i forbindelse med det afholdte syn og skøn indsendt en saldobalance pr. 1. september 2019, hvoraf følgende resultat fremgår:
Pr. 1/9 2019 | |
Salg af ydelser med moms | 36.000 |
Salg af ydelser til udland | 270.400 |
Omsætning i alt | 306.400 |
Driftsomkostninger | 0 |
Salgs- og rejseomkostninger | 0 |
Administrationsomkostninger | 1.670 |
Kapacitetsomkostninger i alt | 1.670 |
Resultat før afskrivninger og renter | 304.730 |
Gevinst, valutadifferencer | 497 |
Resultat efter renter | 305.227 |
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen i starten af 2019 oplyst følgende om forventningerne til virksomhedens omsætning i 2019:
Kunde | Forventet omsætning | |
[virksomhed3] A/S | kr. 4.000 x 12 | kr. 48.000 |
[virksomhed4] | 3.200$ x 12 x 6,5 | kr. 249.600 |
[virksomhed5] | 1.600$ x 12 x 6,5 | kr. 124.800 |
kr. 422.400 |
Efterfølgende har klagerens repræsentant indsendt følgende budget for 2019 til Skatteankestyrelsen i juni 2019:
Budget 2019 | Antal kunder | Omsætning pr. kunde | Årlig omsætning |
Omsætning eksisterende danske kunder | 1 | 4.000 kr. | 48.000 kr. |
Omsætning udenlandske kunder | 6 | 5.285 kr. | 380.520 kr. |
Fremtidige kunder (fra 1.7.2019) | 4 | 5.285 kr. | 126.840 kr. |
Samlet omsætning | 11 | 14.570 kr. | 555.360 kr. |
Pr måned | Pr år | ||
Driftsomkostninger | 4.000 kr. | 48.000 kr. | |
Salgs- og rejseomkostninger | 8.000 kr. | 96.000 kr. | |
Samlet drift | 12.000 kr. | 144.000 kr. | |
Budgetteret driftsresultat 2019 | 411.360 kr. |
Klagerens repræsentant har derudover indsendt aftalekontrakter med selskaberne [virksomhed4] Co. Limited og [virksomhed5] Co. Ltd. Aftalerne er enslydende, og det fremgår, at selskaberne betaler en månedlig standard pris på 800 $ pr. licens, og at aftalen er indgået for en periode på 12 måneder. Abonnementet fornys automatisk efter 12 måneder.
Abonnementet med [virksomhed4] Co. Limited er indgået og startet pr. 1. december 2018. Abonnementet med [virksomhed5] Co. Ltd er indgået og startet pr. 19. januar 2019.
Begge aftaler er indgået af [x1] under CVR-nr. [...3]. CVR-nummeret tilhører kommanditselskabet K/S [virksomhed6], hvor den fuldt ansvarlige deltager/komplementar er [virksomhed7] ApS med CVR-nr. [...4], der ejes af klageren, og har [person3] som direktør.
Syn og skøn
Der er været afholdt syn og skøn ved Retten i [by1]. Af skønsmandens rapport af 27. august 2020 fremgår følgende:
”[...]
2. Besvarelse af spørgsmål fra rekvirenten
2.1 Spørgsmål 1
Skønsmanden bedes vurdere værdien af IT-platformen ”[x1]” pr. 20. december 2017.
Præmisser
Indledning
Skønsmandens opgave er at værdiansætte en aktivitet (IT-platformen og relateret aktivitet), som blev solgt for DKK 2,85 mio., hvilket svarer til næsten 50 gange den omsætning (DKK 60.000) som selskabet genererede på værdiansættelsestidspunktet.
Der er ingen regnskabsmæssig information tilgængelig pr. værdiansættelsestidspunktet, bortset fra, at det er oplyst, at der var en kunde under kontrakt, som genererede en omsætning i nærheden af DKK 60.000 om året. Derudover har rekvirenten oplyst, at på værdiansættelsestidspunktet var der dialog med to potentielle kunder.
På syns- og skønsmødet den 25. juni 2020 forklarede rekvirenten, at salgsprisen var baseret på en samlet vurdering, hvor faktorer som platformens potentiale og de estimerede omkostninger ved at udvikle (bygge) platformen vejede mest. Grundlaget for de to faktorer blev dog ikke nærmere uddybet.
At sætte pris på en software eller IT-platform er en kompleks opgave, specielt når der er usikkerhed om forventet fremtidig indtjening og begrænset historisk information. En IT-platform som har taget mange år at udvikle, kan være mindre værd end en IT-platform, som blev udviklet på kort tid. Det er den forventede fremtidige indtjening, som afgør værdien af en IT-platform, ikke tiden det tog at udvikle den. Forventninger til den fremtidige indtjening afhænger af forskellige faktorer lige som efterspørgslen efter produktet, konkurrencen på produktets marked (findes der sammenlignelige produkter?), tilgang til markeder og prisniveau blandt andet.
I nærværende sag findes der forskellige etablerede internationale konkurrenter på markedet, og den konkurrence vejer tungt ved prissætning af IT-platformen.
Derudover har sælger ikke investeret i markedsføring af produktet, hvilket indebærer, at køber skal stå for markedsføring af produktet.
En overordnet gennemgang af konkurrenternes prisniveau (baseret på 2020 prisniveau, jf. appendiks 3) indikerer, at prisen hos [virksomhed2] IVS er i den høje ende.
Det er skønsmandens umiddelbare vurdering, at IT-platformen ikke er et unikt produkt med egenskaber, som adskiller sig fra tilsvarende produkter på markedet, og adskiller sig endvidere ikkepris- eller markedsmæssigt fra konkurrenterne.
Budget
Den 24. juli 2020 modtog skønsmanden nedenstående mail fra rekvirenten med et budget (Excel dokument) vedhæftet.
”HEJ [person4]
PÅ VORES SIDSTE MØDE BLEV DER EFTERSPURGT BUDGETTER FOR [virksomhed2] IVS OG [...] JEG TROEDE AT DET VAR FUNKTIONEN AF PLATFORMEN DER SKULLE GENNEMGÅS HAVDE JEG IKKE MEDTAGET BUDGETTER.
JEG HAR VÆRET NEDE I SAGEN OG FUNDET DE TAL SOM VI ARBEJDEDE MED BUDGETMÆSSIGT DEN GANG [person5] KØBTE [virksomhed2] IVS.
VI LAVEDE EN DEL BUDGET MODELLER OG JEG SENDER DEN SIDSTE VI ARBEJDEDE MED.
BAGGRUNDEN FOR DISSE TAL VAR AT DET VAR ET MEGET SIMPELT PLATFORM SOM ER MEGET LET AT IMPLIMENTEWRE FOR SMÅ VIRKSOMHEDER OG VORES ERFARING VISTE AT DER KUNNE SPARES EN 1/2 MEDARBEJDER OM MÅNEDEN OG SÅ VAR DER EN GOD GEVINST VED ET IMPLIMENTERE PLATFORMEN TIL DEN PRIS VI HAVDE SAT PÅ DEN
LIGELEDES KAN PLATFORMEN ARBEJDE SAMMEN MED ØKONOMIKS SOM SÅ GIVER YDERLIGE FORDELE / BESPARELSER
HÅBER DETTE BUDGET GIVER ET INDBLIK I [person5]S ØKONOMISKE FORVENTNINGER TIL INVESTERINGEN I [virksomhed2] IVS
MH [person3]”
Ifølge mailen blev der udarbejdet et budget, som afspejler købers forventninger til den fremtidige indtjening på transaktionstidspunktet.
Derudover fremgår det, at målet var at sælge platformen til små virksomheder, hvilket, baseret på sælgers erfaring, kunne spare de små virksomheder et beløb, som svarer til løn til en halv medarbejder om måneden. Ovenikøbet kan platformen arbejde sammen med regnskabsprogrammet e-conomic.
Det er skønsmandens vurdering, at der er tale om et meget optimistisk budget, som en køber sandsynligvis ikke ville tage udgangspunkt i ved estimering af købspris.
Den solgte aktivitet havde kun én kunde på transaktionstidspunktet. Derudover var der alene to potentielle kunder, som sælger havde været i dialog med. Dette er, efter min vurdering en meget kort ”pipeline” og slet ikke i overensstemmelse med budgettets forventninger til den fremtidige omsætning/indtjening.
Det er derfor køber, som skal stå for at udvikle salgskanaler og markedsføre platformen. Køber skal ligeledes stå for at udvikle kundeservice, eftersom selskabet ikke har nogen medarbejdere.
Det er min vurdering, at det fremsendte budget ikke er et realistisk udgangspunkt for estimering af en pris mellem to uafhængige parter i en transaktion. Dette baseres primært på ovenstående og min vurdering om, at der ikke er tale om en unik IT-platform, men en platform som skal træde ind på et allerede eksisterende konkurrencepræget marked.
Jeg har derfor valgt at tilsidesætte det fremlagte budget ved vurdering af værdien af IT-platformen ”[x1]” pr. 20. december 2017, idet jeg dog i appendiks 7 har foretaget en beregning, som viser, hvordan en værdiansættelse med udgangspunkt i det fremsendte budget kunne se ud.
Skønnet værdi baseret på en EV/EBITDA-multipel
For at skønne markedsværdien af IT-platformen, pr. 20. december 2017 har jeg valgt at estimere værdien af virksomheden med en såkaldt EV/EBITDA-multipel (nærmere forklaret i appendiks 4).
Derudover har jeg valgt at vise, hvordan en simpel DCF-beregning, som understøtter multipelberegningen, kunne se ud.
Anvendelse af en EV/EBITDA-multipel omfatter estimering af normaliseret EBITDA, EV/EBITDA-multipel og nettorentebærende gæld.
Omsætning: Når estimering af normaliseret EBITDA undersøges, menes den EBITDA, som en (uafhængig) køber og sælger kan blive enige om som udgangspunkt for en estimering af købsprisen i en transaktion. Der tages udgangspunkt i indtjeningsniveauet på transaktionsdatoen og forventningerne til de kommende år, som de var på transaktionstidspunktet. I nærværende sag estimeres omsætning pr. kunde til DKK 60.000 om året (baseret på bilag 3, 4 og 6 - kundekontrakter) og på, at på værdiansættelsestidspunktet havde selskabet alene én kunde. Selskabet var derudover i dialog med to potentielle kunder, og det er min vurdering, at uafhængige parter kunne være blevet enige om at tage udgangspunkt i fem kunder ved estimering af selskabets værdi i en transaktion. Det vil sige den ene eksisterende kunde, de to som selskabet var i dialog med og to yderligere kunder, hvilket svarer til en omsætning på DKK 300.000 om året.
Normaliseret EBITDA: For at estimere EBITDA skal selskabets omkostninger fratrækkes omsætningen. Ifølge selskabets saldobalancer (bilag 2 og 5) har selskabet ikke omkostninger, undtaget administrationsomkostninger (e-conomic) på DKK 1.670 i 2019. Det er urealistisk at antage, at man kan drive en virksomhed (aktivitet) uden omkostninger. Der skal estimeres omkostninger relaterede til salg, kundeservice, vedligeholdelse og udvikling (af IT-platformen) m.m. Hjemmesiden www.damodaran.com1 viser, at EBITDA-margin for europæiske børsnoterede ”software virksomheder” (system & application) var 19,05 % i 2017. Baseret på hvor beskeden aktiviteten er i nærværende sag, og at der ikke forventes markedsføringsomkostninger af betydning, estimeres EBITDA-marginen til 30 %, hvilket svarer til en normaliseret EBITDA på DKK 90.000.
EBITDA-multipel: Estimering af en handelspris for en aktivitet/virksomhed inden for softwareindustrien med en multipelanalyse er en relativt svær opgave. Dette er fordi, at selvom selskaber opererer inden for software, er der stor forskel i indtjeningsmulighederne for de forskellige softwareselskaber. Som nævnt ovenfor afhænger forventninger til den fremtidige indtjening af forskellige faktorer, ligesom efterspørgslen efter produktet, konkurrencen på produktets marked (findes der sammenlignelige produkter), tilgang til markeder og prisniveau blandt andet som bestemmer indtjeningsmulighederne. Multipler inden for software er relativt høje, men IT-platformen i nærværende sag vurderes ikke at være unik funktionsmæssigt. Derudover opererer den på et konkurrencepræget marked og til højere priser end konkurrenternes. Ved skøn af et passende multipelniveau har jeg valgt at anvende EBITDA-multipel, som mindre virksomheder handles til. Der tages derfor udgangspunkt i data fra PitchBook.
Ifølge information fra PitchBook (se appendiks 5) blev mindre virksomheder (Enterprise value under USD 25m) i perioden 2012-2017 handlet til en gennemsnitlig EV/EBITDA-multipel på 5,2x. Multipelintervallet i perioden 2012-2017 var 3,6x–6,3x. Dette er i overensstemmelse med min erfaring fra praksis. Idet selskaber inden for softwareindustrien handles til en relativ høj multipel, har jeg valgt, at tage udgangspunkt i den høje ende af intervallet (EV/EBITDA-multipel på 6,3x) ved estimering af IT-platformens værdi.
Nettorentebærende gæld: Det antages, at der er ingen rentebærende gæld tilknyttet til aktiviteten/virksomheden, hvilket betyder, at Enterprise value er lig med egenkapitalen i aktiviteten/virksomheden.
Skønnet værdi af IT-platformen/aktiviteten: Figur 1 viser en beregning, hvor værdien af IT-platformen opgøres baseret på de forudsætninger, som er beskrevet ovenfor. Jeg har skønnet værdien af IT-platformen til DKK 567.000.
Figur 1
Skønnet værdi af IT-platformen | |
Oms. Pr. kunde | 60.000 |
Antal kunder | 5 |
Estimeret omsætning | 300.000 |
EBITDA (30 % margin) | 90.000 |
EV/EBITDA-multipel | 6,3x |
Enterprise Value | 567.000 |
Nettorentebærende gæld | - |
Værdi af egenkapitalen | 567.000 |
DCF-beregning – et eksempel
Med henblik på at illustrere hvordan en DCF-beregning, som resulterer i samme resultat, ville se ud, er der ligeledes udarbejdet en DCF-beregning. Formålet er først og fremmest at illustrere hvordan de forventede fremtidige pengestrømme kunne se ud, og hvilke andre forudsætninger der kan anvendes for at beregne sig frem til den samme værdi som i skønnet.
Omsætning: I eksemplet anvendes en fem års budgetperiode, inden terminalværdi beregnes, dvs. det antages, at selskabet er ”going-concern”. Omsætning pr. kunde er DKK 60.000, og det antages, at antal kunder stiger med tre om året i budgetperioden (2017-2022). Dette svarer til en stigning i omsætning fra DKK 60.000 i 2017 til DKK 780.000 i 2022 jf. Figur 2.
EBITDA: Ligesom i skønnet, som baseres på EV/EBITDA-multipel, anvendes en EBITDA-margin på 30 %. Det forventes, at selskabet udgiftsfører vedligeholdelse og R & D omkostninger relaterede til IT-platformen og disse omkostninger er derfor inkluderet i EBITDA-marginen.
Skattesats: Der anvendes dansk selskabsskattesats på 22 %.
Investeringer/afskrivninger: Eftersom det antages, at vedligeholdelse og R & D omkostningsføres, antages det ligeledes, at selskabet ikke har investeringer eller afskrivninger.
Arbejdskapital: Det antages, at selskabet ikke har binding i arbejdskapital, og har derfor ikke ændringer i arbejdskapitalen som påvirker selskabets pengestrømme.
Pengestrømme: Figur 2 viser opgørelse af det frie cash flow (FCFF) til ejerne og gældshavere.
Figur 2
De frie pengestrømme
2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2022 | |
Antal kunder | 1 | 4 | 7 | 10 | 13 |
Omsætning | 60.000 | 240.000 | 420.000 | 600.000 | 780.000 |
EBITDA/EBIT | 18.000 | 72.000 | 126.000 | 180.000 | 234.000 |
Skat | (3.960) | (15.840) | (27.720) | (39.600) | (51.480) |
NOPAT | 14.040 | 56.160 | 98.280 | 140.400 | 182.520 |
Investeringer | - | - | - | - | - |
Ændring i arbejdskapitalen | - | - | - | - | - |
FCFF | 14.040 | 56.160 | 98.280 | 140.400 | 182.520 |
Kapitalstruktur: Der antages, at der ingen rentebærende gæld er i aktiviteten/virksomheden, hvilket betyder, at Enterprise value er lig med værdien af egenkapitalen (100 % egenkapitalfinansieret).
Afkastkrav: Idet selskabet ikke har nogen gæld, er egenkapitalomkostningerne (”cost of equity”) lig med WACC. Det er min vurdering, at et afkastkrav for en opstartsvirksomhed, som er tilfældet i nærværende sag, ville ligge mellem 20 % og 30 %. I beregningen anvendes WACC på 24,02 %.
Resultat: Figur 3 viser et eksempel på, hvordan en DCF-beregning, med det formål at opnå en værdi som svarer til den skønnede værdi ved brug af en EV/EBITDA-multipel, kunne se ud. De anvendte forudsætninger resulterer i en værdi af IT-platformen, som svarer til DKK 567.000, dvs. den skønnede værdi i ovenstående afsnit.
Figur 3
DCF-eksempel
DKK | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2022 |
Antal kunder | 1 | 4 | 7 | 10 | 13 |
Omsætning | 60.000 | 240.000 | 420.000 | 600.000 | 780.000 |
EBITDA/EBIT | 18.000 | 72.000 | 126.000 | 180.000 | 234.000 |
Skat | (3.960) | (15.840) | (27.720) | (39.600) | (51.480) |
NOPAT | 14.040 | 56.160 | 98.280 | 140.400 | 182.520 |
Investeringer | - | - | - | - | - |
Ændring i arbejdskapitalen | - | - | - | - | - |
FCFF | 14.040 | 56.160 | 98.280 | 140.400 | 182.520 |
Diskonteringsfaktor | 0,90 | 0,72 | 0,58 | 0,47 | 0,38 |
Nutidsværdi af FCFF i budgetperioden | 12.607 | 40.663 | 57.379 | 66.096 | 69.284 |
Terminalværdi | 320.970 | ||||
EV | 567.000 |
Konklusion
Baseret på forudsætningerne præsenteret i afsnittet, hvor værdien af IT-platformen er skønnet ved anvendelse af en EV/EBITDA-multipel, har jeg skønnet værdien af IT-platformen til DKK 567.000.
Derudover illustreres, hvordan en DCF-beregning kunne se ud, hvis værdien var den samme.
Det noteres, at af natur er værdiansættelse ikke en eksakt videnskab, og de fremkomne konklusioner er afhængige af individuelle skøn. Andre kan således komme frem til et andet værdiestimat end, hvad der fremgår af nærværende rapport.
Derudover kan en række forskellige metoder anvendes til at vurdere værdien af et aktiv eller selskab. Valget af en eller flere værdiansættelsesmetoder afhænger af det tilgængelige materiale, den information der udarbejdes og leveres samt muligheden for at indsamle markedsdata.
Skønsmanden har ikke verificeret oplysningerne fra parterne eller andre kilder i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.
[...]
4. BESVARELSE AF SUPPLERENDE SPØRGSMÅL FRA MODPARTEN
4.1 Spørgsmål IA
Der er nu fremlagt et budget for 2017–2020, der efter det oplyste var det seneste budget forud for rekvirentens køb af [virksomhed2] IVS pr. 20. december 2017. Budgettet er ikke dateret.
Skønsmanden bedes oplyse, om det fremlagte budget, efter skønsmandens vurdering, ved købet pr. 20. december 2017 var realistisk.
Skønsmanden bedes oplyse om og begrunde, i hvilket omfang det fremlagte budget indgår i besvarelsen af spørgsmål 1.
Præmisser
Ved besvarelse af spørgsmål 1, har skønsmanden kommenteret på, hvorvidt det fremlagte budget, efter skønsmandens vurdering, ved købet pr. 20. december 2017 var realistisk. Der henvises derfor til afsnittet budget i besvarelsen til spørgsmål 1, hvor der fremkommer:
[Gentagelse af afsnittet Budget er udeladt]
Budgettet anvendes ikke ved besvarelse af spørgsmål 1.
[...]
6.7 Appendiks 7
En værdiberegning baseret på rekvirentens budget
En DCF-værdiansættelse baseret på det fremsendte budget vil resultere i en meget højere værdi end skønsmandens værdiansættelse, eftersom der forventes meget højere omsætning og indtjening i det fremsendte budget.
Nedenfor vises, hvordan en værdiansættelse baseret på det fremsendte budget kan se ud.
Omsætning: Det fremsendte budget er i USD. Omsætningen forventes at stige fra USD 10.000 i 2017 til USD 720.000 i 2020, hvilket er baseret på en forventning om, at antal solgte licenser stiger fra 1 i 2017 til 75 i 2020. Skønsmanden har ikke modtaget information om, på hvilket grundlag budgettet er baseret.
EBITDA: Forventet EBITDA i 2017 er USD 10.000 ifølge budgettet og forventes at stige til USD 370.000 i 2020. Dette svarer til en EBITDA-margin i intervallet 34,0 % til 100,0 % i budgetperioden.
Skattesats: Der anvendes dansk selskabsskattesats på 22 %.
Investeringer/afskrivninger: Det forudsættes, at den erhvervede IT-platform nedskrives over fem år (20 % pr. år), hvilket svarer til USD 86.000 årligt.
Arbejdskapital: Det antages, at selskabet ikke har binding i arbejdskapital og har derfor ikke ændringer i arbejdskapitalen, som påvirker selskabets pengestrømme.
Pengestrømme: Figur 4 viser opgørelse af det frie cash flow (FCFF) til ejerne og gældshavere.
Figur 4
DCF-eksempel
USD | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Antal kunder | 1 | 22 | 48 | 75 |
Omsætning | 10.000 | 212.000 | 460.000 | 720.000 |
Personaleomkostninger | - | (50.000) | (100.000) | (150.000) |
Andre eksterne omkostninger | - | (90.000) | (155.000) | (200.000) |
EBITDA | 10.000 | 72.000 | 205.000 | 370.000 |
Afskrivninger | (86.000) | (86.000) | (86.000) | (86.000) |
EBIT | (76.000) | (14.000) | 119.000 | 284.000 |
Skat | 16.720 | 3.080 | (26.180) | (62.480) |
NOPAT | (59.280) | 75.080 | 178.820 | 307.520 |
Investeringer | - | - | - | - |
Ændring i arbejdskapitalen | - | - | - | - |
FCFF | (59.280) | 75.080 | 178.820 | 307.520 |
Kapitalstruktur: Der antages, at der ingen rentebærende gæld er i aktiviteten/virksomheden, hvilket betyder, at Enterprise value er lig med værdien af egenkapitalen (100 % egenkapitalfinansieret).
Afkastkrav: Idet selskabet ikke har nogen gæld, er egenkapitalomkostningerne (”cost of equity”) lig med WACC. I beregningen, som er baseret på det fremsendte budget, anvendes samme afkastkrav som i mit skøn af værdien af aktiviteten, WACC på 24,02 %.
Resultat: Figur 5 viser resultatet af en DCF-beregning, hvor der tages udgangspunkt i det fremsendte budget. De anvendte forudsætninger resulterer i en værdi af IT-platformen, som svarer til
USD 990.976 eller DKK 5.802.5362 (baseret på Nationalbankens valutakurs pr. 20. december 2017, DKK/USD 6,2848). Resultatet er mere end dobbelt så højt som den faktiske transaktionspris, hvilket kan betragtes som en indikation om, hvor optimistisk budgettet er.
Figur 5
DCF-eksempel
USD | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 |
Antal kunder | 1 | 22 | 48 | 75 |
Omsætning | 10.000 | 212.000 | 460.000 | 720.000 |
Personaleomkostninger | - | (50.000) | (100.000) | (150.000) |
Andre eksterne omkostninger | - | (90.000) | (155.000) | (200.000) |
EBITDA | 10.000 | 72.000 | 205.000 | 370.000 |
Afskrivninger | (86.000) | (86.000) | (86.000) | (86.000) |
EBIT | (76.000) | (14.000) | 119.000 | 284.000 |
Skat | 16.720 | 3.080 | (26.180) | (62.480) |
NOPAT | (59.280) | 75.080 | 178.820 | 307.520 |
Investeringer | - | - | - | - |
Ændring i arbejdskapitalen | - | - | - | - |
FCFF | (59.280) | 75.080 | 178.820 | 307.520 |
Diskonteringsfaktor | 0,90 | 0,72 | 0,58 | 0,47 |
Nutidsværdi af FCFF i budgetperioden | (53.231) | 54.362 | 104.402 | 144.771 |
Terminalværdi | 670.672 | |||
EV | 920.976 | |||
EV i DKK (USD/DKK 6,2848) | 5.788.150 |
[...]”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for køb af IT-platformen ”[x1]” på 2.800.000 kr. for indkomståret 2017, idet driften af IT-platformen er anset for en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
” [...]
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Din advokat har på vegne af dig anført, at I ikke er enige i, at driftsgrenen med ”[x1]” ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. I er af den opfattelse, at det ikke er muligt at bedømme dette ud fra et enkelt år (købsåret), fordi der er tale om et opstartsår, og at det efter jeres opfattelse først vil give mening at vurdere spørgsmålet, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i 2020. I har efterfølgende oplyst omsætningens størrelse i driftsgrenen ”[x1]” for 2018 og den forventede omsætning for 2019.
Hertil skal vi bemærke følgende:
• 2017 er købsåret for driftsgrenen med ”[x1]”. I et købsår eller et opstartsår vil der normalt kunne påregnes f.eks. store udgifter eller en stor investering.
• Ud fra de foreliggende oplysninger har du købt en ”færdig platform” for 2.800.000 kr. + goodwill 50.000 kr. Der er ikke oplysninger om, at der i de efterfølgende år skal investeres yderligere eller udvikles på IT-platformen.
• Af overdragelsesaftalen fremgår det, at du ved købet havde et årligt indtægtsgrundlag på 60.000 kr. vedrørende 1 kunde, og at der på daværende tidspunkt var forhandlinger i gang med yderligere 2 kunder.
• I forbindelse med jeres bemærkninger fra den 23. januar 2019 har I oplyst, at omsætningen i 2018 var på 68.968 kr., og at I forventer en omsætning på 422.400 kr. for 2019. I er af den opfattelse, at I herved klart har dokumenteret, at der er indtægtsmuligheder.
Ifølge bemærkningen fra den 21. december 2018 er det jeres opfattelse, at det først vil give mening at vurdere spørgsmålet, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i 2020. I har indsendt oplysning om den faktiske omsætning for 2018 og en forventet omsætning for 2019 som fordeler sig på 3 kunder. Det fremgår dog ikke, hvilke fremtidige salgsbestræbelser, der er for driftsgrenen (intensitet), og det fremgår heller ikke ud fra det oplyste, at I har udarbejdet f.eks. langtidsbudgetter eller rentabilitetsanalyser, der viser, at driftsgrenen på sigt vil kunne opnå overskud.
• Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der fortsat ikke foreligger et sikkert grundlag for at antage, at [virksomhed2] IVS vil udvikle sig sådan, at den på sigt vil kunne give overskud.
• Den omstændighed at der er tale om en opstartsfase udelukker ikke, at der kan nægtes fradrag for underskud, hvis der ikke fra starten er udsigt til at ”[x1]” vil komme til at give overskud.
Der henvises blandt andet til følgende 2 domme SKM 2013.524.VLR og TfS 1995, 828. I disse domme er der dog tale om andre virksomhedsbrancher end i [virksomhed2] IVS, men de momenter der er lagt til grund i dommene, er de samme forhold der, efter Skattestyrelsens opfattelse, gør sig gældende i nærværende sag. Det ses ikke, at du forud for anskaffelsen af [virksomhed2] IVS har udarbejdet f.eks. langtidsbudgetter eller rentabilitetsanalyser, der viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift.
Det skal bemærkes, at den ene dom omhandler et stutteri, hvor man på trods af opstartsfasen kommer frem til, at det ikke er erhvervsmæssigt drevet, selvom der netop i stutterier har været praksis for en længere ”opstartsfase” end i andre virksomhedsbrancher.
• Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret, at ”[x1]” er tilrettelagt på en sådan måde, at det er sandsynligt, at du vil kunne opnå overskud på sigt, heller ikke inden for en 3-årig periode indtil 2020.
Det er på baggrund af ovenstående fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at driftsgrenen med IT-platformen ”[x1]” ([virksomhed2] IVS) ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
Ifølge den indsendte virksomhedsoverdragelsesaftale køber du IT-platformen ”[x1]” af [virksomhed2] IVS for i alt 2.850.000 kr. Ud fra beskrivelsen i virksomhedsoverdragelsesaftalen har købet af IT-platformen ingen umiddelbar sammenhæng med din lægepraksis.
Du har selvangivet et underskud af virksomhed for 2017 på 1.225.064 kr. Underskuddet omfatter resultatet for din lægevirksomhed med fradrag for købet af IT-platformen med 2.800.000 kr.
Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt. Som eksempel herpå kan nævnes LSR af 18. maj 2018 og SKM 2002.9.VLR.
På baggrund af de forelagte oplysninger i henhold til den indsendte virksomhedsoverdragelsesaftale er det Skattestyrelsens opfattelse, at købet af IT-platformen skal betragtes som en særskilt virksomhed, således at din virksomhed herefter består af to driftsgrene:
• Lægepraksis
• Drift af IT-platformen ”[x1]” ([virksomhed2] IVS)
Der er ved denne vurdering specielt lagt vægt på, at der ikke er en naturlig sammenhæng mellem driften af IT-platformen og din øvrige indtægtsgivende virksomhed.
Det betyder, at de to driftsgrene skal vurderes og bedømmes hver for sig med hensyn til, om de kan anses for erhvervsmæssigt drevet, idet aktiviteterne i de to virksomheder er vidt forskellige.
Bedømmelsen af om en virksomhed er erhvervsmæssig drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold inddrages.
Erhvervsmæssig virksomhed vil, i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed, være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.
Din lægepraksis anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed, da der foreligger faglige forudsætninger, rentabilitet, intensitet og seriøsitet.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens vurdering, at driftsgrenen med IT-platformen ”[x1]” ([virksomhed2] IVS) ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er blandt andet lagt vægt på følgende:
• at indtægtsgrundlaget, jf. virksomhedsoverdragelsesaftalen, udgør 60.000 kr. årligt vedrørende 1 kunde. Det fremgår, at der ved aftalens indgåelse forhandles med yderligere 2 kunder. Det skal bemærkes, at indtægtsgrundlaget skal dække udvikling, almindelige driftsomkostninger, afskrivning og forrentning. Der foreligger ikke oplysninger, om hvorvidt der er udarbejdet budget eller plan i øvrigt for driften af IT-platformen med henblik på systematisk indtægtserhvervelse. Der foreligger heller ikke oplysninger, om hvorvidt du har faglige forudsætninger for at drive denne type virksomhed.
• at købsprisen på 2.850.000 kr. må anses for at være en relativ stor investering, som umiddelbart ikke synes at stå mål med den forrentning og indtjening, der er udsigt til at opnå. Der foreligger ikke dokumentation for, at der foreligger en ekstern vurdering bag denne værdiansættelse, og der foreligger heller ikke dokumentation for, at en 3. mand vil betale samme pris. Der er også henset til, at den handel der er indgået, er foregået mellem interesseforbundne parter.
Ved både erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed skal overskud beskattes,
jf. statsskattelovens § 4, mens der kun er fradrag for underskud, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er ud fra ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke kan fratrække købet af IT-platformen ”[x1]” i din egen skattepligtige indkomst for 2017 i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og afskrivningslovens regler kan ikke anvendes, når der er tale om ikke erhvervsmæssig virksomhed, jf. afskrivningslovens § 1.
Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en ligningsmæssig gennemgang af selve overdragelsesaftalen. Der er således ikke taget nærmere stilling til værdiansættelsen af IT-platformen ”[x1]” eller andet vedrørende handlen.
Når Skattestyrelsen har anset driften af IT-platformen ”[x1]” for at være ikke erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, betyder det ikke, at du skal ophøre med driften af IT-platformen ”[x1]”. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for eventuelle underskud.
[...]”
Skattestyrelsen er i forbindelse med yderligere fremkomne oplysninger, ved kontormødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen, kommet med følgende yderligere bemærkninger den 8. juli 2019:
”[...]
Ud fra de nye oplysninger, der nu er fremsendt i sagen indstiller vi, at driftsgrenen med ITplatformen "[x1]" kan anses for at være erhvervsmæssig virksomhed.
I overdragelsesaftalen var indtægtsgrundlaget angivet til 60.000 kr. årligt vedrørende 1 kunde, som betalte 5.000 kr. inkl. moms pr. måned.
Det kan konstateres, at der i 2018 opnået et overskud på 68.968 kr.
Der er fremsendt et budget for 2019, der viser et budgetteret driftsresultat på 411.360 kr.
Skattestyrelsen indstiller, at der foretages syn og skøn vedrørende værdiansættelsen af ITplatformen for at få klarlagt om købssummen på 2.800.000 kr. var svarende til markedsværdien for, hvad sådan en IT-platform er værd. Det skal bemærkes, at det er oplyst, at der ikke er blevet lavet beregninger på selve værdiansættelsen i forbindelse med overdragelsen af IT-platformen fra [virksomhed2] IVS, der er ejet af klagerens 2 sønner, til [person5].
Der bør endvidere lægges op til, at der tages stilling til en skattemæssig kvalifikation af aktivet i relation til afskrivningsloven, herunder at få fastlagt afskrivningens metode, så den årlige afskrivning bliver fastlagt.
[...]”
I forbindelse med det afholdte syn og skøn i sagen er Skattestyrelsen den 12. maj 2021 kommet med følgende bemærkninger:
”[...]
Vi har ikke bemærkninger til den skønnede værdiansættelse af den omhandlende IT-platform, som Skønsmanden kommer frem til. Det er dog vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at fastsætte en værdi, der er højere end 567.000 kr.
Det bemærkes, at der i Skønsrapporten ikke er taget stilling til den skattemæssige kvalifikation vedrørende IT-platformen "[x1]".
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med Skatteankestyrelsens afgørelse, skal tages stilling til efter hvilken hjemmel, der eventuelt skal afskrives efter eller gives fradrag for vedrørende anskaffelsessummen for IT-platformen.
Det er også vores opfattelse, at der mangler oplysninger om platformen, herunder en afklaring af om de øvrige grundlæggende betingelser for afskrivning/fradrag er opfyldt samt en klarhed over, hvad det faktisk er, der er overdraget, ejer [person5] hele IT-platformen "[x1], hvem servicerer og vedligeholder platformen. Det skal endvidere afklares, om der tale om erhvervelse af "andre immaterielle aktiver", således at forholdet er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Det fremstår som uafklaret, om [person5] erhverver hele IT-platformen, idet der henvises til teksten i overdragelsesaftalens punkt 1.2, hvoraf det fremgår: "SÆLGER overdrager ved nærværendeaftale en del af sin virksomhed, således at nærværende virksomhedsoverdragelse omfatter al kildekode/programdele, domæner, goodwill, koncept, flyer, kundekartotek, mm., vedrørende [x1] ("[virksomhed2] IVS")."
[...]”
I brev af 16. november 2021 har Skattestyrelsen udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”Skatteankestyrelsen indstiller at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes således, at klagerens drift af virksomhed med IT-platformen ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og har følgende bemærkninger til sagen:
Klageren har fra 1989 og frem til 2020 drevet lægepraksis i personligt regi. Af forelagte virksomhedsoverdragelsesaftale vedrørende købet af IT-platformen fremgår, at klageren personligt har købt kildekoden samt goodwill med overtagelsesdato den 20. december 2017.
Købesummen består kildekoden der er opgjort til 2,8 mio. kr., samt værdi af goodwill opgjort til 50.000 kr.
Klagerens repræsentant har oplyst, at IT-platformen er købt færdig, og da den løbende drift mere eller mindre alene foregår på en server, er driftsomkostningerne meget begrænsede.
Det er yderligere oplyst, at klageren ingen forudgående forudsætninger har for at forestå driften af IT-platformen, og at klageren anvender service fra tredjepart ved behov for at servicere platformens kunder. Der er ingen ansatte i forbindelse med driften.
Overdragelsesaftalen er indgået mellem klageren og [virksomhed2] IVS der indirekte ejes af klagerens to sønner. Af aftalen fremgår, at [virksomhed2] IVS på handelstidspunktet har 1 kunder der betaler 5.000 kr. inkl. moms pr. måned.
Der har i sagen været afholdt syn og skøn vedrørende værdiansættelsen at den pågældende handelsplatform på handelstidspunktet den 20. december 2017. I skønserklæringen har skønsmanden skønnet værdien af IT-platformen til 567.000 kr.
Der er enighed om, at IT-platformen er en selvstændig driftsgren der skal vurderes uafhængigt af klagerens virksomhed vedrørende lægepraksis.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig drevet i skatteretlig henseende, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.
Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Der henvises her til Højesterets dom af 4. november 1999, offentliggjort i TfS 1999,863, og Højesterets dom af 2. februar 2007, offentliggjort i SKM2007.107HR.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at uanset om købesummen opgøres efter den faktiske overdragelsespris eller af den af skønsmandens skønnet værdi, så var der på købstidspunktet ikke udsigt til, at IT-platformen inden fore en kortere årrække kunne generere en rentabel drift med plads til driftsmæssige afskrivninger og en rimelig driftsherreløn samt forrentning af den investerede kapital.
Yderligere finder Skattestyrelsen ikke, at klageren har foretaget investeringen i IT-platformen med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Der er her lagt vægt på, at klageren ikke forud for købet har foretaget realistiske undersøgelser af platformens lønsomhed, herunder foretaget beregninger af udgifter til vedligeholdelse, kundesupport samt markedsføring. Der skal hertil særligt bemærkes, at det af sagen fremgår, at købet af IT-platformen delvis er foretaget for at støtte klagerens sønner.
Repræsentantens bemærkninger om, at der er tale om et opstartsår, kan ikke føre til andet resultat af sagen. Der er her lagt vægt på, at virksomheden på sigt skal kunne generere overskud, selvom der i pågældende år måtte være tale om en opstartsfase. Der henvises her til SKM2013.524.V. Yderligere bemærkes det, at købet efter det oplyste, vedrører en færdigudviklet IT-platform.
Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen, at klagerens drift af virksomhed med IT-platform ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende. Virksomhedens aktiver i form at IT-platformen, kan således ikke anses for benyttet erhvervsmæssigt i påklagede indkomstår, hvorfor der ikke anerkendes skattemæssige afskrivninger på IT-platformen, eller anerkendes fradrag jf. statsskattelovens § 6.
På baggrund af ovenstående forhøjes klagerens indkomst med anskaffelsessummen af IT-platformen på 2,8 mio. kr. i indkomståret 2017.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Der er derudover nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med et af Landsskatteretten fastsat beløb, da driften af IT-platformen ”[x1]” er erhvervsmæssig og derfor berettiget til fradrag for købesummen.
Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende i klageskrivelsen:
” [...]
ANBRINGENDER
Det gøres gældende, at den af [person5] drevne virksomhed – IT-Platformen "[x1]" i skattemæssig henseende må anses for at være erhvervsmæssig, hvilket har den konsekvens, at [person5] i indkomståret 2017 kan fratrække købesummen på kr. 2.800.000.
Det gøres i denne forbindelse gældende, at det forventes, at virksomheden fremover vil generere ganske fornuftige indtægter i forhold til købesummen på de kr. 2.800.000. Som det fremgår af min skrivelse af 23. januar 2019, forventer min klient for 2019 en omsætning på mindst kr. 422.400 vedrørende 3 nærmere angivne kunder.
[...]”
Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen den 21. december 2018 fremført følgende bemærkninger:
”[...]
Jeg er enig i din vurdering af, at [person5]s virksomhed består af 2 driftsgrene – dels hendes lægepraksis og dels IT-platformen ”[x1]”. Jeg er tillige enig med dig i, at der ved bedømmelsen af, om der i skattemæssig henseende foreligger erhvervsmæssige virksomheder, skal ske en isoleret bedømmelse af hver af driftsgrenene.
Jeg er derimod ikke enig med dig i, at [person5]s driftsgren med ”[x1]” ikke kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Det er ikke muligt at bedømme dette ud fra et enkelt år (købsåret). Der er tale om et opstartsår for [person5], og efter min opfattelse vil det først give mening at vurdere spørgsmålet, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i 2020. Hvis driftsgrenen ikke i 2020 giver et fornuftigt resultat i forhold til den investerede kapital m.v., så kan man begynde at stille spørgsmålstegn ved, om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej i skattemæssig henseende.
På baggrund af ovennævnte gør jeg gældende, at der ikke er grundlag for den påtænkte forhøjelse, og at denne derfor skal frafaldes.
Jeg vil foreslå, at Skattestyrelsen ser på sagen igen for indkomståret 2020. Hvis driften ikke på dette tidspunkt giver et fornuftigt resultat i forhold til den investerede kapital m.v., så må Skattestyrelsen på dette tidspunkt vurdere, om der er grundlag for at anses virksomheden for 2020 og frem for ikke erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
[...]”
Klagerens repræsentant har desuden anført følgende til Skattestyrelsen den 23. januar 2019:
”[...]
Jeg kan oplyse, at der i 2018 har været en omsætning på kr. 68.968. På baggrund af indgåede aftaler forventer min klient for 2019 en omsætning på mindst kr. 422.400. Omsætningen vedrører 3 kunder:
[virksomhed3] A/S kr. 4.000 x 12 kr. 48.000
[virksomhed4] 3.200$ x 12 x 6.50 kr. 249.600
[virksomhed5] 1.600$ x 12 x 6.50 kr. 124.800
Ovennævnte medfører efter min opfattelse, at virksomheden herefter klart har dokumenteret, at der er indtægtsmuligheder, og at der dermed ikke på indeværende tidspunkt er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens erhvervsmæssige status i skattemæssig henseende.
Jeg skal derfor på ny tillade mig at foreslå, at Skattestyrelsen afventer med at foretage vurderingen af virksomhedens status, indtil der er gået et par år. Under alle omstændigheder bør Skatteankestyrelsen afvente til slutningen af indeværende år, førend der træffes afgørelse vedrørende 2017. Så har Skattestyrelsen mulighed for at se, om tingene går som forventet.
[...]”
På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, den 22. maj 2019, blev følgende drøftet med klagerens repræsentant:
Repræsentanten var ærgerlig over, at sagen skulle behandles så hurtigt, da tiden ville læge alle sår i denne sag. Når der kunne fremlægges dokumentation for indtægter i virksomheden, så ville det enkelt kunne afklares, at udgifterne til købet af IT-platformen ikke var urimelige. Jo mere tid der er til at vise virksomhedens indtjeningspotentiale, jo mere ville tale for, at virksomheden er erhvervsmæssig.
Repræsentanten redegjorde for, at virksomheden havde tre angivne kunder i 2019, der resulterede i en omsætning på minimum 422.400 kr. Derudover blev der arbejdet på at få flere kunder til virksomheden. Med en sådan omsætning mente repræsentanten, at et køb af IT-platformen kunne begrundes, dog muligvis til en lavere værdiansættelse. Med en løbende omsætning på mindst 400.000 kr. mente repræsentanten, at købet af IT-platformen var erhvervsmæssigt begrundet.
Set fra deres synspunkt var virksomheden klart erhvervsmæssig, fordi der var udsigt til overskud i fremtiden, særligt med de fremlagte aftaler med kunder. Der var for klageren ingen tvivl om, at virksomheden kom til at give overskud. Som det så ud lige nu, mente repræsentanten, at IT-platformen ville generere et overskud efter afskrivninger på 300.000 – 400.000 kr. om året, pga. de begrænsede omkostninger til driften.
Repræsentanten mente ikke, at virksomheden udarbejdede budgetter, da det var en relativt overskuelig virksomhed med få kunder, hvor det ikke virkede nødvendigt.
Repræsentanten oplyste, at han ikke vidste mere om virksomhedens drift, end der allerede fremgik af sagen. IT-platformen var købt færdig, så der var umiddelbart meget begrænsede omkostninger ved driften, der mere eller mindre alene foregik på en server. Der ville nærmest kun være udgifter, hvis serveren eller platformen gik ned.
Det var klagerens børn, der havde udviklet IT-platformen, og det var derfor dem, der havde viden om driften. Repræsentanten mente ikke, at klageren havde forstand på driften eller IT-platformen, så han var ret sikker på, at klageren ikke gjorde noget i forhold til virksomheden. Klageren måtte således få hjælp, sandsynligvis af hendes børn, til den løbende drift, hvis der i det hele taget var noget, der skulle gøres.
Det blev drøftet, hvem der havde handlet de to nye kunder i 2019 på plads. Repræsentanten vidste det ikke, men eftersom klageren ikke har forstand på IT-platformen og driften heraf, kunne han bedst forestille sig, at det var klagerens børn, der havde fortsat forhandlingerne og fået dem gennemført, uden klagerens indblanding.
Målsætningen for virksomheden havde nok været, at der var endnu flere kunder på nuværende tidspunkt. Den oprindelige årsag til klagerens køb af IT-platformen var at støtte børnene, hvilket repræsentanten ikke mente, der er noget forkert i, så længe købssummen svarede til markedsværdien for, hvad en sådan IT-platform var værd.
Da repræsentanten ikke var i tvivl om, at virksomheden er erhvervsmæssig, mente han, at det, der så var at diskutere, alene var fradragets størrelse, altså hvor stort et beløb, der kunne fradrages ved etablering af virksomheden som virksomhedens værdi.
Det blev drøftet, hvordan IT-platformen var blevet værdiansat i forbindelse med overdragelsen, og repræsentanten forklarede, at der ikke var lavet beregninger herpå, men at der nok nærmere var tale om et hofteskud. Værdien var ansat ud fra forventningerne til den fremtidige indtjening.
Repræsentanten anførte, at virksomheden var værdiansat til 2,8 mio. kr., og hvis den vurdering ellers var rigtig - bedømt af en sagkyndig – ville det sige sig selv, at virksomheden havde fremtidigt indtjeningspotentiale og dermed udsigt til overskud. Der var ingen, der ville købe noget til 2,8 mio. kr. eller 1,4 mio. kr. for den sags skyld, hvis der ikke var udsigt til overskud efter de almindelige erhvervsmæssige principper. Ifølge repræsentanten svarede Skattestyrelsens afgørelse til, at Skattestyrelsen havde værdiansat virksomheden til 0 kr., når den ikke blev anset for erhvervsmæssig.
I forbindelse med afklaring af påstandene har klagerens repræsentant oplyst følgende den 2. juni 2019:
” [...]
Baggrunden for hjemvisningspåstanden er, at sagen efter min opfattelse ikke bør dreje sig om, hvorvidt der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Det er efter min opfattelse ganske klart, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, da virksomheden kommer til at generere et pænt overskud, hvorfor [person5] derfor har krav på fradrag for hendes købesum, medmindre denne er for høj. Hvis den er for høj, da kan der naturligvis ske en nedsættelse af hendes fradragsret, således at hendes fradragsret begrænses til den faktiske værdi af det overdragne.
Jeg nedlægger en subsidiær påstand om, at [person5]s skatteansættelse nedsættes med kr. 2.800.000.
Hvis der bliver afholdt syn og skøn i sagen over værdien af det overdragne, vil der ikke være grundlag for en hjemvisning, da Skatteankenævnet eller Landsskatteretten jo så kan træffe afgørelse om fradragets størrelse på denne baggrund. Dette var baggrunden for, at jeg på vores telefonmøde anmodede om fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn over det overdragnes værdi.
[...] ”
Den 12. juni 2019 har klagerens repræsentant desuden indsendt følgende svar på opsummerende spørgsmål fra kontormødet:
”[...]
1. Virksomheden regnskab for 2018
Under udarbejdelse af [virksomhed8]. Balancen for 2018 vedlægges.
2. Fakturaer fra 2019 og salgsaftaler som dokumentation for omsætning i 2019
Balance pr. 11. juni 2019 er vedlagt.
3. Beskrivelse af formål med køb af IT-platformen, samt fremtidsplaner for IT-platformens drift
Køb af platform er en erhvervsmæssig investering med henblik på at skabe omsætning og indtjening mange år frem. Fremtidsplanen er at øge antallet af kunder for hvert år. Derudover er planen at udvikle produktet/platformen i overensstemmelse med de ønsker kunderne måtte have.
4. Beskrivelse af virksomhedens drift, herunder bl.a. tidsforbrug der anvendes, størrelsen på driftsomkostninger og salgsbestræbelser
Der henvises til vedhæftede budget.
5. Bekræftelse på om den kunde, der omtales i overdragelsesaftalen til at betale 5.000 kr. om måneden, er den samme kunde, som i 2019 betaler 4.000 kr. om måneden
Kunden er den samme, og betaler 4.000 kr. eks. moms (5.000 kr. inkl. moms) pr. måned.
6. Bekræftelse på om det er klageren, eller klagerens børn, der har forhandlet de nye salgsaftaler/kunder på plads
Klagerens børn er ikke involveret i selskabet eller selskabets drift, så min formodning herom var ikke rigtig. Salgsaftaler er forhandlet af [person3].
[...] ”
Klagerens repræsentant har efterfølgende oplyst, at [person3] er klagerens eksmand, og at han nok er den aktive part i driften af IT-platformen.
I forbindelse med det afholdte syn og skøn har klagerens repræsentant indsendt følgende bemærkninger den 26. april 2021:
”[...]
På trods af, at skønsmanden kun har fastsat IT-platformens værdi til i alt kr. 567.000 på overdragelsestidspunktet, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den aftalte værdi på kr. 2.800.000. Det gøres således gældende, at det fortsat er de indgåede parters opfattelse, at værdien var de kr. 2.800.000, da forventningerne til platformens udbredelse var store. Skønsmandens opgørelse beror efter min klients opfattelse på, at det på tidspunktet for skønsrapportens udarbejdelse kunne ses, hvordan tingene havde udviklet sig.
Det gøres under alle omstændigheder gældende, at værdien må fastsættes til et højere beløb end kr. 567.000. Størrelsen heraf bør fastlægges i forbindelse med en hjemvisning af sagen.
[...]”
Klagerens repræsentant har den 29. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen med forslag til afgørelse:
”På vegne af [person5] fastholdes det, at den købte virksomhed i skattemæssig henseende må anses for erhvervsmæssig.
Skattestyrelsen er også enig heri, jf. Skattestyrelsens udtalelse med indstilling af 8. juli 2019. Det fastholdes tillige, at virksomheden havde en værdi svarende kr. 2.800.000.
Faktum er, at virksomheden omsatte for mere end kr. 400.000 i 2019, og at der på daværende
tidspunkt var en forventning om, at omsætningen vil stige.”
Repræsentanten har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 16. november 2021 vedrørende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Retsmøde
På retsmødet nedlagde repræsentanten principal påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Subsidiært blev der nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med et af Landsskatteretten fastsat beløb.
Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.Det blev yderligere anført, at det måtte komme Skattestyrelsen til skade, at styrelsen efter at have anset driften af IT-platformen for erhvervsmæssig havde ændret opfattelse.
Skattestyrelsen indstillede, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen præciserede, at der ved vurderingen af IT-platformens rentabilitet skal tages udgangspunkt i den faktiske overdragelsespris på 2,85 mio. kr. For så vidt angår repræsentantens anbringende om skademæssig virkning, anførtes det, at Skattestyrelsens ændrede opfattelse beroede på en fornyet vurdering af sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed med lægepraksis og drift af IT-platform ikke kan anses for at være én virksomhed, da der er tale om to forskellige aktiviteter, og da der ikke er nogen driftsmæssig sammenhæng. Da der derfor i skattemæssig henseende er tale om to virksomheder, skal virksomhederne bedømmes uafhængigt af hinanden. Landsskatteretten tager i denne afgørelse alene stilling til virksomheden med drift af IT-platform.
Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives skattemæssigt som et driftsmiddel efter reglerne i afskrivningsloven. Det fremgår af afskrivningslovens § 2, stk. 2. Alternativt kan den skattepligtige vælge at fradrage hele anskaffelsessummen for edb-software i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor anskaffelsen finder sted (straksafskrivning). Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.
Det er en betingelse for skattemæssig afskrivning på en virksomheds aktiver, herunder edb-software, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt. Det fremgår af afskrivningslovens § 1.
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det er en forudsætning for omkostningsfradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at dispositionen falder inden for virksomhedens hidtidige naturlige rammer. Udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag i form af start af en helt ny virksomhed, har karakter af etableringsudgifter, som ikke kan trækkes fra efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår endvidere af statsskattelovens § 6, stk. 2, at der ikke er fradrag for udgifter til ”udvidelse af næring eller drift”.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste, skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.
Køb af IT-platform
Retten finder, at udgiften til købet af IT-platformen ikke vedrører en allerede eksisterende virksomhedsudøvelse og derfor ikke har direkte forbindelse med klagerens indkomsterhvervelse. Der er lagt vægt på, at der med investeringen tilvejebringes et nyt indkomstgrundlag, og at der dermed er tale om etableringsudgifter i forbindelse med opstart af en ny virksomhedsdrift. Udgiften er dermed ikke fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren i forbindelse med købet af IT-platformen har valgt at straksafskrive anskaffelsessummen som edb-software i henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. Henset til de fremlagte oplysninger, overdragelsesaftalen og skønserklæringens beskrivelser finder retten, at den købte IT-platform kan omfattes af begrebet edb-software i afskrivningsloven.
Det afgørende er herefter, om aktivet - IT-platformen - benyttes erhvervsmæssigt, hvilket kræver, at virksomheden med drift af IT-platformen er en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.
Erhvervsmæssig virksomhed
Klageren købte IT-platformen sidst i december i det påklagede indkomstår, og der var således ikke en reel drift af virksomheden før i de efterfølgende indkomstår. Da der alene er fremlagt saldobalancer pr. 31. december 2018 og 1. september 2019, hvori der ikke er medtaget realistiske og nødvendige driftsomkostninger, kan der ikke lægges vægt på disse. Der tages i stedet udgangspunkt i de forudsætninger og forventninger, der var til driften ved købet af IT-platformen.
Ved købet af IT-platformen fulgte én kunde, der genererede en årlig omsætning på 48.000 kr., og der var forhandlinger med yderligere to kunder, der hver kunne generere omkring 60.000 kr. i årlig omsætning. Samlet set udgjorde den omsætning, der var udsigt til ved købet af IT-platformen, dermed omkring 168.000 kr.
Henset til skønserklæringens beskrivelse var det klageren, der som køber skulle stå for at udvikle IT-platformens salgskanaler og kundeservice samt stå for markedsføring, udvikling og vedligeholdelse. Retten lægger til grund, at klageren ikke selv havde de faglige nødvendige kvalifikationer og forudsætninger for at forestå denne drift og derfor var afhængig af tilkøb af ekstern assistance. Med udgangspunkt i skønserklæringen lægges det til grund, at EBITDA-margin ved drift af IT-platformen kan estimeres til 30 %, hvormed omkostninger ved driften estimeres at udgøre 70 % af omsætningen. Resultatet af driften før afskrivninger og renter vil herefter udgøre 50.400 kr. ud fra en omsætning på 168.000 kr.
Som udgangspunkt vil et resultat på 50.400 kr. ikke kunne rumme driftsmæssige afskrivninger samt en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Selvom driftsherrelønnen ansættes til et beskedent beløb, henset til klagerens arbejdsindsats, udgør både de driftsmæssige afskrivninger og forrentningen af den investerede kapital betydelige beløb henset til, at driften baseres på en investering på 2,85 mio. kr.
De driftsmæssige afskrivninger skal udtrykke den løbende forringelse af et aktivs værdi, når aktivet er i brug. Ved købet af IT-platformen er der investeret i edb-software for 2,8 mio. kr., der driftsmæssigt bør afskrives lineært over aktivets levetid. IT-udstyr og software anses generelt for ikke at have en særlig lang levetid, da produkter og teknologi hurtigt forældes og udvikles. Når det samtidig tages i betragtning, at IT-platformen er købt færdigudviklet, og at klageren ikke har intentioner om at udvikle platformen, finder retten, at levetiden kan skønnes til 5 år. Med et afskrivningsgrundlag på 2,8 mio. kr. svarer det til årlige driftsmæssige afskrivninger på 560.000 kr.
Derudover skal der være plads til driftsmæssige afskrivninger på den goodwill, der er overtaget til 50.000 kr. i forbindelse med overdragelse af IT-platformen. Også her findes en afskrivning over 5 år at være passende, henset til den begrænsede kundekreds og kendskab til IT-platformens brand. Afskrivningen på goodwill udgør således 10.000 kr. årligt.
Der kræves en væsentlig omsætningsstigning for, at de årlige driftsmæssige afskrivninger på samlet set 570.000 kr. kan rummes i driftens resultat. For at resultatet kan rumme alene de driftsmæssige afskrivninger ud fra en EBITDA-margin på 30 %, kræves en årlig omsætning på over 1,9 mio. kr., svarende til 32 kunder af 60.000 kr. Retten finder, at det ikke er realistisk at forvente en sådan stigning i omsætningen inden for en kortere årrække ud fra de foreliggende oplysninger om driften, skønsmandens udtalelser og de efterfølgende realiserede resultater.
Med udgangspunkt i den i skønserklæringen skønnede værdi af IT-platformen til 567.000 kr. på købstidspunktet ville de driftsmæssige afskrivninger blive væsentlig lavere. Med en skønnet levetid på 5 år og et afskrivningsgrundlag på 567.000 kr. ville de driftsmæssige afskrivninger udgøre 113.400 kr. årligt. Det ville kræve en omsætning på omkring 400.000 kr., svarende til 7 kunder af 60.000 kr., for at kunne rumme driftsmæssige afskrivninger af denne størrelse. Retten finder, at dette er mere realistisk at opnå inden for en kortere årrække. Der skal dog fortsat herudover være plads til både en rimelig forrentning af den investerede kapital og driftsherreløn i resultatet.
Baseret på en investering i en færdig IT-platform til 567.000 kr. må en rimelig forrentning heraf tage hensyn til investeringens risiko, IT-platformens levetid og klagerens tilbagebetalingshorisont. Med IT-softwarens begrænsede levetid uden yderligere investeringer og drift på et relativt konkurrencefyldt marked, finder retten, at en rimelig forrentning herefter må være 10-20 %, svarende til mellem 56.700 kr. og 113.400 kr. årligt. Retten finder det ikke realistisk, at der på købstidspunktet var udsigt til så stor en stigning i antal kunder inden for en kortere årrække. Der er ved vurderingen lagt særlig vægt på skønserklæringens udtalelser om forventninger til omsætning, omkostninger og pengestrømme ud fra den konkrete IT-platform samt IT-platformens levetid.
Uanset om klageren havde købt IT-platformen til 2,85 mio. kr. eller 567.000 kr., finder retten således, at der på købstidspunktet ikke var udsigt til, at IT-platformen inden for en kortere årrække kunne generere en rentabel drift med plads til driftsmæssige afskrivninger og en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Retten finder desuden, at klageren ikke har foretaget investeringen i IT-platformen med henblik på systematisk indkomsterhvervelse eller på baggrund af undersøgelser af IT-platformens lønsomhed. Retten har herved lagt vægt på, at investeringen til dels er foretaget for at støtte klagerens børn, at der ikke forud for købet er udarbejdet beregninger eller opstillet saglige forudsætninger for værdiansættelsen, at der ikke forud for købet er udarbejdet realistiske budgetter, at de efterfølgende udarbejdede budgetter ikke medtager realistiske omkostninger forbundet med driften, og at klageren selv efter en sagkyndig værdiansættelse af IT-platformen til en femtedel af overdragelsessummen fortsat mener, at den aftalte overdragelsessum var korrekt.
Samlet set finder retten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har investeret i IT-platformen med systematisk indtægtserhvervelse for øje, og at IT-platformen i det påklagede indkomstår havde udsigt til rentabel drift inden for en kortere årrække. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om en større investering på 2,85 mio. kr. baseret på en aftalt skønnet værdiansættelse mellem interesseforbundne parter. Klagerens drift af virksomhed med IT-platform kan derfor ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.
Virksomhedens aktiver i form af selve IT-platformen kan således ikke anses for at være benyttet erhvervsmæssigt i det påklagede indkomstår. Derfor kan der ikke afskrives skattemæssigt på IT-platformen efter afskrivningsloven. Anskaffelsessummen af IT-platformen på 2,8 mio. kr. er derfor ikke fradragsberettiget i indkomståret 2017.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.