Kendelse af 11-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 19-0024029

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel

8.712 kr.

72.596 kr.

8.712 kr.

Faktiske oplysninger

Aktiviteter m.v.

Klageren drev i 2016 virksomhed med udlejning af ejendomme. Klageren udlejede et erhvervslejemål og to beboelsesejendomme, alle beliggende [adresse1], [by1]. Klageren udlejede også sit sommerhus beliggende [adresse2], [by1], i 5 uger i 2016. Til udlejning af [adresse2], [by1], har klageren valgt beskatning efter ligningslovens § 15 O, stk.1.

Sagsbehandling i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen anmodede klageren om at dokumentere kørselsudgifterne ved at fremlægge kørebog eller på anden måde dokumentere udgifterne til erhvervsmæssig kørsel som driftsudgift.

Klager oplyste, at han opgjorde det kørte antal kilometer efter aflæsning i bilen og førte kørebog, men at kørebogen er bortkommet. Skattestyrelsen godkendte herefter alene kørselsfradraget med et skønsmæssigt beløb.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har godkendt skønsmæssigt fradrag for udgifter relateret til lejemålene beliggende [adresse1], [by1], med 8.712 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter relateret til udlejning af klagerens sommerhus beliggende [adresse2], [by1].

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den selvstændige kan ved opgørelsen af virksomhedens resultat fratrække udgifter i forbindelse med sin erhvervsmæssige kørsel som en driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.6. Det vil sige, at der kan tages fradrag for de kørselsudgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet for at tage fradrag for de faktiske udgifter vælge at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jævnfør Ligningslovens § 9 B. Satserne dækker samtlige driftsmæssige udgifter, og der kan ikke fratrækkes yderligere driftsudgifter.

Til belysning af antal kørte kilometer i forbindelse med tilsyn og andet vedrørende indtægt ved udlejning af erhvervslokaler til grill bar og kiosk samt to beboelseslejligheder på adressen [adresse1], [by1], har vi bedt om at måtte se dit kørselsregnskab. Vi bad om kørselsregnskab ved brev af 1. oktober 2018.

Vi modtog brev fra dig den 22. november 2018, men der var ikke medsendt et kørselsregnskab. Da vi ikke har modtaget noget regnskab eller andet, der kan belyse, at du har kørt 20.000 km i forbindelse med udlejningsvirksomhed, har Skattestyrelsen skønsmæssigt godkendt én tur til opsyn af udlejningsejendommen pr. måned.

Fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter reglerne om Skatterådets satser i Bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015 godkendes skønsmæssigt med 12 ture mellem hjemmet på [adresse3][by2] og [adresse1], [by1], opgjort til: 12 x (2 x 100 km) x 3,63 kr. pr. km. = 8.712 kr. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel med 72.596 kr. i indkomståret 2016

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Kære skat.

Jeg har modtaget en ændring af min skat for 2016.

Jeg har følgende bemærkning til jeres resultat vedr. 2016.

Jeg har i alle de år jeg har været selvstændig, haft tilknyttet en revisor, således at min selvangivelse var korrekt.

Mit kørselsfradrag for 2016 er i overensstemmelse med de km jeg har kørt fra min adresse i [by3] og til [by4], jeg har oplyst til min revisor det km antal som fremgår af bilen. Jeg har også ført kørselsregnskab efter henvisning fra min revisor, men har ikke det mere desværre.

Jeg kan oplyse at jeg altid har haft et godt forhold til diverse myndigheder, herunder til jer, og har aldrig haft problemer desangående med angivelsen af min servangivelse.

Skat har bemærket at jeg har haft et lavt privatforbrug, dette er nu ikke rigtigt.

Jeg har førhen boede i [by5] på [adresse4], herefter købte jeg et større villa på [adresse5] i [by6]. Da jeg flyttet til [by7] på [adresse3] (kun 60 m2) solgte jeg diverse indbo løbende. Jeg kan oplyse at en møbelopkøber købte min spisestue og der blev overført kr. 43.000 til min konto (telefon på på opkøber [person1], [...])

Jeg kan også oplyse at da jeg var gift med [person2] [...] og fik skilsmisse opdaget jeg, at min x hustru havde fået kørselsfrsdrag, idet hun var registeret på min bopæl [adresse3] i [by7].

Min hustru boede på [adresse1] i min lejlighed, idet hun arbejder på [virksomhed1] i [by4], og skulle (møde tideligt kl 5 om morgen.

Jeg meddelte skat at der var sket en fejltagelse, da jeg ikke ønskede at være medvirkende til ulovligt oplysninger til skat. Jeg ved der kom en efterregulering og min x hustru var orienteret om dette og var indforstået. Dette for at klaregøre for jer, at jeg altid har forsøgt at overholde gældende regler.

Jeg kan samtidig oplyse at jeg havde en lejer der var metal syg, og ustandselig gjorde hærværk på min ejendom. Politiet rejste en sigtelse, men kunne ikke løfte sagen i retten. Jeg selv med min advokat [person3] førte en sag i byretten, og herefter i landsretten, desværre med samme resultat. (det er nærmest umuligt at vinde en boligsag har jeg lært). Dette har også medført megen kørsel.

Da jeg nu er blevet snart 81 år, og kun har min pension, er det med stor beklagelse at se i nu tilsidesætter min seiangivelse fra min revisor for 2016. (jeg har ellers læst i aviserne om det modsatte, at mindre evt. gæld for ældre pensionister vil man slette.

Jeg kan oplyse at min revisor ikke har benyttet at afskrive på bygningen da hun ikke mente det var nødendigt.

Jeg kan se af den skrivelse jeg har modtaget fra jer ved [person4], åbner der sig mulighed for at jeg kan søge om betalt rådgivning, dette må jeg jo så gøre hvis i fastholder jeres afgørelse.

håber dog ikke det bliver nødvendig.(...)”

Klageren har følgende bemærkning til den fremsendte sagsfremstilling:

”Jeg har i dag haft en samtale med dig, angående det brev jeg har modtaget.

Jeg kan oplyse at jeg ønsker at sagen bliver behandlet i Landsskatteretten.

Jeg vil dog her gøre opmærksom på, at [person4] som har behandlet min selvangivelse, har meddelt mig, at der er begået fejl vedr. behandlingen af min sag.

Jeg kan oplyse at der ikke er benytte afskrivninger på hovedbygningen 5 % i flere år, da det ikke var nødvendigt.Jeg har altid haft revisor på mine regnskaber til jer.

Min redegørelse angående min kørsel fra min bopæl, er korrekt som beskrevet.

Jeg kan også oplyse at jeg søger gældssanering, grundet det psykisk efterhånden er en stor belastning, jeg er nu 84 år pensionist, og har kun denne indkomst, derfor forkammer jeres behandling af denne sag helt urimelig.

Uanset udfaldet, vil jeg jo aldrig kunne betale, ikke mindst når man tager min alder i betragtning.

Jeg forstår jer simpelhen ikke.

mvh [person5]”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet for fradrag for de faktiske udgifter vælge at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, hvis bilen anvendes til både erhvervsmæssig og privat kørsel. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, pkt. C.C.2.2.2.6.

Det fremgår af ligningslovens § 15 O, stk. 1, at ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen kan foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bundfradraget udgør dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for faktiske udgifter.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten finder, at klageren alene kan opnå fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter for 8.712 kr. i 2016. Der er lagt vægt på at klageren ikke har fremlagt kørebog eller på anden vis har dokumenteret kørselsudgifter, der er forbundet med at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre det skønsmæssigt fastsatte fradrag på 8.712 kr. for erhvervsmæssige kørselsudgifter relateret til udlejningerne af [adresse1], [by1].

Der er også lagt vægt på, at klageren har anvendt beskatning efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, hvad angår udlejningen af sommerhuset beliggende [adresse2], [by1], hvorfor der ikke kan fradrages faktisk afholdte udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.