Kendelse af 30-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 1. juni 2014 selskabet [virksomhed1], cvr-nr. [...1]. Ifølge oplysninger fra Erhvervsstyrelsen er selskabet [virksomhed2] ejer af selskabet. Selskabets regnskabsperiode går fra den 1. maj til 30. april, og den første regnskabsperiode gik til 30. april 2015. Selskabets branche er registreret som konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Klageren var registreret som direktør i selskabet fra 1. juni 2014 til 27. november 2018.

Ifølge årsrapporten for 2015/2016 er selskabets formål at udøve IT konsulentvirksomhed og udvikle software produkter.

Skattestyrelsen traf den 5. december 2018 afgørelse vedrørende selskabets skatte- og momsansættelser for perioden 1. maj 2015 til 30. april 2017. Skattestyrelsen ansatte selskabets indkomst skønsmæssigt på baggrund af bevægelser på selskabets bankkonto, idet selskabet ikke havde fremlagt det regnskabsmateriale, der lå til grund for selvangivelsen. Den skønsmæssige ansættelse i selskabet er opgjort således i Skattestyrelsens afgørelse:

Selskabet klagede den 10. marts 2019 til Landsskatteretten over Skattestyrelsens afgørelse, men klagen er senere henlagt i Skatteankestyrelsen. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 19. juli 2019, og kurator har ikke ønsket at indtræde i selskabets klagesag.

Selskabets regnskabs- og selvangivelsesoplysninger

Selskabet selvangav for indkomståret 2016 en skattepligtig indkomst på -9.472 kr. og for indkomståret 2017 en skattepligtig indkomst på 11.680 kr.

Resultatet i henhold til selskabets årsrapporter hos Erhvervsstyrelsen udgjorde:

Lønoplysninger

Klageren var i de påklagede indkomstår ansat i selskabet. Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at selskabet har indberettet følgende lønoplysninger vedrørende klageren:

Selskabet har ifølge Skattestyrelsens lønangivelsesoplysninger indberettet følgende afholdt A-indkomst:

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet, udover til klageren, har indberettet løn til en [person1] i perioden juni 2015 til december 2016.

Repræsentanten har fremlagt saldobalancer og kontokort for perioden 1. juni 2014 til 30. april 2017 for Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagebehandlingen. Selskabet har opgjort følgende lønudgifter og diæter ifølge saldobalancerne:

Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelser

Ved opgørelsen af de skønsmæssige ansættelser for selskabet har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i selskabets bankkonto i [finans1]. Skattestyrelsen har fordelt indsætninger og hævninger på bankkontoen i kategorierne:

Uplacerbare hævninger har Skattestyrelsen anset for at være yderligere løn til klageren.

Skattestyrelsen har opgjort yderligere løn for indkomståret 2016 til 501.000 kr. Det fremgår af bilag til afgørelsen, at beløbet er opgjort af en lang række hævninger på selskabets bankkonto i [finans1] i perioden 7. maj 2015 – 28. april 2016, der i alt udgør 501.097,03 kr.

For indkomståret 2017 har Skattestyrelsen opgjort yderligere løn til 587.000 kr. Det fremgår af bilag til afgørelsen, at beløbet er opgjort af en lang række hævninger på selskabets bankkonto i [finans1] i perioden 2. maj 2016 – 28. april 2017, der i alt udgør 586.556,75 kr.

Skatteankestyrelsen har sammentalt Skattestyrelsens opgørelser pr. kalenderår for de påklagede indkomstår 2016 og 2017.

Hævninger i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 udgør 536.894,94 kr.

Hævninger i perioden 1. januar 2017 til 30. april 2017 udgør 272.354,77 kr.

Eksempel på Skattestyrelsens opgørelse, september måned 2016:

”

(...)”

Skatteankestyrelsen har gennemgået de opgjorte hævninger i Skattestyrelsens opgørelser og sammenholdt disse med de kontospecifikationer, som repræsentanten har fremlagt under klagebehandlingen. Følgende poster i Skattestyrelsens opgørelser er identificeret til en bogføringskonto:

*Ifølge [virksomhed10].com er virksomheden [virksomhed10] en softwareudviklingsvirksomhed.

**Ifølge [virksomhed9].com udbyder virksomheden onlinekurser indenfor teknologi.

Regnskabsbilag fremlagt under klagebehandlingen

Under klagebehandlingen har repræsentanten fremlagt en række bilag for Skatteankestyrelsen. En del af bilagene vedrører perioden 1. januar 2016 til 30. april 2017, der indgår i Skattestyrelsens opgørelse over uplacerbare hævninger.

Der er fremlagt 47 bilag, der vedrører restaurant-, café- og hotelbesøg, samt færgeoverfart. Det fremgår ikke af bilagene, at de er udstedt til selskabet, ligesom bilagene heller ikke indeholder oplysninger om anledning eller deltagere.

Der er endvidere fremlagt et bilag 1 for selskabets regnskabsår 2016/2017, der ifølge bogføringskontoen 7040 Konsulentbistand vedrører en konsulentydelse. Ifølge bilaget er ydelsen på 40.000 kr. inkl. moms købt hos virksomheden [virksomhed11] i [by1] den 5. februar 2017. Betalingen er hævet på selskabets bankkonto den 6. februar 2017.

Endelig har repræsentanten for perioden 1. januar 2016 til 30. april 2017 fremlagt 5 bilag, som er bogført på kontoen 8040 Småanskaffelser (straksafskrivning). Bilagene vedrører computerudstyr:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens lønindkomst med yderligere løn fra selskabet [virksomhed1] på 501.000 kr. i indkomståret 2016 og 587.000 kr. indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen med følgende:

”Vi har i forbindelse med en kontrol af [virksomhed1] konstateret ikke placerbare omkostninger på hhv. 501.000 kr. i 2016 og 587.000 kr. i 2017. Se vedlagte oversigt.

Omkostningen er i selskabet anerkendt som en lønomkostning, og skal derfor hos dig beskattes som yderligere løn for indkomståret 2016 og 2017.”

Skattestyrelsen har endvidere henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og skattekontrollovens § 3, stk.1.

I en udtalelse til klagen har Skattestyrelsen tilføjet følgende:

”Skattestyrelsen har lavet ændringen på baggrund af kontoudtog, efter forgæves at have forsøgt at indhente regnskabsmateriale fra selskabet.

Selskabets nye oplysninger, bekræfter selskabets tidligere indberetninger, men da vi ikke har modtaget nogle bilag eller skattemæssige regnskaber. Kan vi ikke vurdere regnskabets rigtighed.”

Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at fysiske personers indkomstår følger kalenderåret, hvorfor klagers indkomst kun kan forhøjes med de beløb der erhvervet ret til i kalenderåret 2016 og 2017.
Klager var direktør og ultimativ ejer af Selskabet [virksomhed1] i indkomståret 2016 og 2017. Selskabet har forskudt regnskabsår, og har i påklaget periode ikke fremlagt regnskabsmateriale, og har således ikke dokumenteret en række hævninger på selskabets bankkonto. Som følge af manglende dokumentation for, at udgifterne vedrører selskabets indkomsterhvervelse, er klagers indkomst forhøjet med de uidentificerede hævninger, der anses for hævet i klagers private interesse.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettiget udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Vi kan her henvise til SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har i forbindelse med udtalelse i sagen modtaget en række bilag der ikke tidligere er indgået i sagen. Vi har vurderet hver faktura enkeltvist. Cirka halvdelen af de fremsendte kvitteringer ligger udenfor den påklagede periode og findes således ikke relevant for pågældende sag.

Yderligere er modtaget en række faktura for café, restaurantbesøg og madindkøb. Det fremgår ikke af indsendte bilag, i hvilken anledning eller til hvilke personer udgiften vedrører. Klager har herefter ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgiften kan henføres til selskabet indkomsterhvervelse og er afholdt i selskabets interesse.

I det modtagne materiale findes også faktura for flybilletter, hotelophold og lejebiler, hvor det heller ikke findes dokumenteret, at udgiften kan anses som en erhvervsmæssig udgift. Der er her lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for rejsens erhvervsmæssige formål, og at den er afholdt i selskabets interesse.

For en enkelt faktura, udstedt fra [virksomhed11] til klagers selskab den 5. februar 2017, med pålydende beløb på 40.000 kr., finder Skattestyrelsen det for sandsynliggjort, at udgiften anses for at vedrører selskabets forhold med fradragsret efter statsskattelovens § 6. Herefter kan udgiften ikke anses som afholdt i klagers personlige interesse, hvorfor Skattestyrelsen nedsætter Skatteankestyrelsens forhøjelse med 40.000 kr. for indkomståret 2017.

For resterende forhøjelser er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsens i, at klager ikke har dokumenteret til hvilket formål udgifterne er afholdt. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagers personlige interesse, og da andet ikke er sandsynligt, er det med rette, at klager indkomst forhøjes. For indkomståret 2016 forhøjes klager med 399.125 kr. og for indkomståret med 231.742 kr. men henvisning til statsskattelovens § 4. Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har anført, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 skal nedsættes med 501.000 kr., og for indkomståret 2017 med 587.000 kr. Subsidiært ønsker repræsentanten, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Repræsentanten har begrundet dette med følgende:

”Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en række transaktioner foretaget i selskabet [virksomhed1], kan kvalificeres som personligt afholdte udgifter, med den konsekvens at selskabets direktør og hovedanpartshaver [person2] skal beskattes af beløbene som lønindtægt. Beløbenes opgørelse fremgår af (Bilag 2 og 3)

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 5. december 2018 for [person2] forhøjet hans skattepligtige indkomst, under henvisning til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabet [virksomhed1].

Forhøjelsen er en konsekvens af, at Skattestyrelsen har skønnet over selskabets indkomst og henført driftsomkostninger til løn. Dette er sket på baggrund af manglende materiale til selskabets skattemæssige ansættelse.

(...)

Til støtte for den ovenfor nedlagte påstand, skal jeg hermed gøre følgende gældende, at Skattestyrelsens skøn lider af mangler.

Det fremgår af afgørelsen for selskabet, at Skattestyrelsen har henført ellers fradragsberettigede udgifter for selskabet, efter Statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a til løn.

Det bestrides, at disse udgifter er løn.

Jf. selskabets kontoplan (Bilag 4), kan det udledes, at der er tale om driftsmæssige omkostninger.

Klager vil eftersende grundbilag, til alle posteringerne.

Til sidst til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning, gøres det gældende, at sagens forhold tilsiger, at Skattestyrelsen skal have mulighed for, at træffe en ny afgørelse med det mere retvisende materiale. Dette syntes i alles interesse.

(...)”

Med et supplerende indlæg den 8. juli 2019 sendte repræsentanten saldobalancer og kontospecifikationer for selskabet i et bilag 4 og anførte følgende:

”(...)

Indledningsvis fastholdes det, at der er tale om fradragsberettiget udgifter.

Som det fremgår af bilag 4 er de omhandlende udgifter i sagen, blevet bogført og posteret. Der syntes i forhold til selve afgørelsen og den beløbsmæssige forhøjelse – at være en ganske stor sammenhæng med driftsudgifterne og forhøjelsen.

Dette betyder, at der til trods for det åbenlyse forhold, at der er omkostninger ved selskabets drift og disse er fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.”

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten sendt en række af selskabets grundbilag til Skatteankestyrelsen.

I et skriftligt indlæg inden retsmødet har repræsentanten endvidere anført:

”Indledningsvis bemærkes det, at Skatteankestyrelsen har taget opfordringen fra Skattestyrelsen til sig vedrørende opfordring til ændring af klagerens hjemvisningspåstand.

Det gøres gældende, dette anses for uacceptabelt for klageren.

Sagen handler grundlæggende om fradragsret til udgifter, jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Klageren er enig i, at såfremt de omhandlede udgifter ikke måtte anses for at vedrøre selskabet, må konsekvensen være, at der – som udgangspunkt – bør ske beskatning som maskeret udlodning.

I nærværende sag er problemet imidlertid, at hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen på noget tidspunkt har gjort nærmere rede for, hvorfor man måtte mene, at de forskellige posteringer ikke skulle kunne anses som relevante for selskabet.

Derimod er det ganske klart, at den påklagede afgørelse fra Skattestyrelsen er forkert. Det næste er så, at Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen tillige konstaterer dette, hvilket ses i justeringen af ansættelsen. Dette punkt er klageren naturligvis isoleret set enig i.

Problemet er dog, at hverken klageren eller undertegnede repræsentant modtager yderligere kommentarer til, hvilke posteringer man ønsker redegørelse for.

Man udtager sådan set bare nogle posteringer – som det ser ud fra klagerens synspunkt – som Skatteankestyrelsen selv har vurderet er i orden. Uden yderligere forklaring omkring, hvad der gør disse posteringer fradragsberettiget. Så vender man sig om og siger, det herfra er klagerens bevisbyrde.

Klageren er sådan set ikke uenig heri, dog mener klager, at det må følger helt grundlæggende af god forvaltningsskik, at en ankeinstans nærmere præciserer, hvad det er, man ikke mener er dokumenteret tilstrækkeligt. Således at klageren herefter vil kunne foretage en nærmere undersøgelse af forholdende og eftersende fornøden dokumentation.

Det forstås selvsagt, at her en afvejning af hensynet til en hurtig sagsbehandling over for hensynet til en materiel korrekt afgørelse.

Helt objektivt er sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på det nuværende grundlag.

Det er selvfølgelig beklageligt, at klageren har haft problemer med at fremskaffe al sin dokumentation betids nok.

Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen nu vil give klageren medhold i relation til en revisorregning på 40.000kr. - i modsætning til, hvad Skatteankestyrelsen mener. Dette illustrerer vel egentlig meget godt problemet i nærværende sag. Det er ikke betryggende for retssikkerheden, at den skatteansættende myndighed nu anerkender forhold, som rekursmyndigheden ikke gør.

(...)

Som minimum bør sagen efter undertegnedes opfattelse hjemvises til Skattestyrelsen.

2. Manglende tilknytning

Det fremgår af selskabets formåls bestemmelse at;

” Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi

Selskabets formål er at udeøve IT konsulent virksomhed og udvikle software produkter.”

Det kan næppe anses som unormalt, at der i forbindelse med driften af et selskab, jf. ovenstående, afholdes udgifter til deltagelse i kundemøder, konferencer m.v.

Det er dog en smule uklart på baggrund af den manglende beskrivelse af, hvorfor visse omkostninger af ankeinstansen anses som berettigede og andre ikke – hvad det præcist er, som klageren skal fremlægge af bevis.

Officialprincippet må tilsige, at forvaltningsmyndigheder bør være nøjagtige og præcisere i tilfælde af mangler i forbindelse med bevismæssige spørgsmål. Således at klageren kan varetage sine interesser bedst muligt.

3. Manglende regnskabsmateriale

Grundet Covid-19 og den efterfølgende utilgængelighed af nøglepersoner, samt klagerens personlige forhold har dette materiale ikke været muligt at fremskaffe før nu.

Se Bilag 5: samlet kontoposteringer for resten af 2017.

4. Periodisering

Klageren er enig i betragtningen omkring periodisering. Materialet er dog medtaget for helhedens skyld i regnskabet. Det er selvsagt kun posteringer foretaget i indkomstårene 2016 henholdsvis 2017, der kan anses som relevante for indkomstansættelsen for disse indkomstår.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, og det er de samlede årsindtægter, der er skattepligtige. Beskatning sker som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor den skattepligtige erhverver ret til et formuegode – retserhvervelsesprincippet. Det følger af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne skal være direkte knyttet til indkomsten, og de skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Se Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren var direktør og ultimativ ejer af selskabet [virksomhed1] i indkomstårene 2016 og 2017 og dermed havde bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner herunder også regnskabsføringen.

Selskabet har ikke dokumenteret ved fremlæggelse af regnskabsmateriale, at en række hævninger på selskabets bankkonto vedrørte selskabets indkomsterhvervelse eller i øvrigt var begrundet i selskabets forhold. Skattestyrelsen har som følge heraf anset en række hævninger i perioden 1. maj 2015 til 30. april 2017 for at være yderligere løn til klageren, der var ansat i selskabet.

For Landsskatteretten har klageren fremlagt saldobalancer, kontospecifikationer og bilag for selskabet.

Fysiske personers indkomstår er kalenderåret, jf. kildeskattelovens § 22, stk. 1. Klageren er derfor skattepligtig i 2016 og 2017 af de beløb, som han i kalenderårene 2016 og 2017 har erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4. Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2016 og 2017 er skattepligtig af hævninger på selskabets bankkonto, som er sket i perioderne 1. januar 2016 til 31. december 2016 og 1. januar 2017 til 30. april 2017. Landsskatteretten ændrer derfor den periode opgørelserne skal foretages for fra selskabets regnskabsår til kalenderåret. Det har ikke betydning for klagerens indkomstår, at selskabet har forskudt regnskabsår.

Med udgangspunkt i Skattestyrelsens opgørelser finder Landsskatteretten, at det skattepligtige beløb for indkomståret 2016 kan opgøres til 536.894 kr. reduceret med hævninger på 137.769 kr., i alt 399.125 kr. For indkomståret 2017 kan det skattepligtige beløb opgøres til 272.354 kr. reduceret med hævninger på 613 kr., samt udgifter i henhold til bilag på 40.000 kr. og 24.092 kr., i alt 207.649 kr.

De opgjorte beløb på henholdsvis 137.769 kr. og 613 kr. er hævninger, hvor Landsskatteretten finder, at sammenhængen mellem kontospecifikationerne og posteringsteksterne på bankkontoudtogene samt selskabets lønindberetninger sandsynliggør, at beløbene vedrører selskabets forhold. Klageren er derfor ikke skattepligtig af disse hævninger. Landsskatteretten finder endvidere, at klageren ved fremlæggelse af bilag 1 på 40.000 kr. og bilagene vedrørende computerudstyr, 24, 29, 30, 326 og 334, på i alt 24.092 kr. har dokumenteret eller overvejende sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabet, hvorfor klageren heller ikke er skattepligtig af disse hævninger. Landsskatteretten har lagt vægt på, at selskabet er registreret indenfor branchen ”konsulentbistand vedrørende informationsteknologi”.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at der herudover kan ske nedsættelse af de hævninger, som er opgjort af Skattestyrelsen. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret til hvilke formål, de øvrige hævninger er foretaget af selskabet, jf. statsskattelovens § 6. Der er her henset til, at en betydelig del af hævningerne ifølge posteringsteksterne på kontoudtogene fra banken blot er anført som en dankort-transaktion, og at øvrige hævninger for en væsentlig del ifølge posteringsteksten vedrører udgifter til hotel, restaurant og lignende. De fremlagte bilag vedrørende hotel-, restaurant- og cafébesøg, samt rejser, dokumenterer ikke relevansen for selskabets aktiviteter, idet bilagene ikke er udstedt til selskabet og i øvrigt ikke indeholder oplysninger om anledning og deltagere. Det er således med rette, at øvrige beløb anses for hævet i klagerens private interesse.

Klageren er herefter skattepligtig af yderligere løn på 399.125 kr. i indkomståret 2016 og af yderligere løn på 207.649 kr. i 2017.

Der er herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.