Kendelse af 19-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 19-0022850

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Virksomhedsordningen kan anvendes	Nej	Ja	Nej
Forhøjelse af virksomhedens indkomst vedrørende salg af gardiner	163.552 kr.	62.880 kr.	163.552 kr.
Forhøjelse af virksomhedens indkomst vedrørende manglende salgsfakturaer	165.000 kr.	0 kr.	0 kr.
Forhøjelse af virksomhedens indkomst ej godkendt fradrag for manglende udgiftsbilag	52.760 kr.	0 kr.	52.760 kr.
Forhøjelse af virksomhedens indkomst ej godkendt fradrag for småanskaffelser	16.000 kr.	0 kr.	0 kr.
Forhøjelse af virksomhedens indkomst vedrørende lejeindtægter	23.500 kr.	0 kr.	23.500 kr.
Forhøjelse af virksomhedens indkomst ej godkendt fradrag for ejendomsforsikring	8.600 kr.	0 kr.	5.357 kr.

Generelle oplysninger

Klageren driver i personligt regi virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden er registreret hos Erhvervsstyrelsen med opstart den 1. juni 2006.

Virksomheden består af forretningsområderne [virksomhed1], kurerkørsel til erhvervskunder, salg af gardiner til private og udlejningsejendomme til beboelse.

Forretningsområdet [virksomhed1] består af fest og teltudlejning. Klageren kører ud til kunderne for at se, hvor teltet skal placeres, og vurderer muligheden for mersalg af f.eks. borde, jukeboks, popcornmaskiner, mad, øl, vand, vin m.m. Klageren stiller teltet op med hjælp fra kunden og hjælpere, som kunden stiller til rådighed.

Af virksomhedens årsrapport fremgår en samlet omsætning i indkomståret 2016 på 2.452.653 kr., hvoraf festartikler udgør 977.712, kurerkørsel udgør 466.492 kr., huslejeindtægter udgør 991.526 kr., og erstatninger udgør 16.923 kr. Virksomhedens overskud før renter i indkomståret 2016 udgør 843.979 kr.

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af virksomhedens regnskabsgrundlag for indkomståret 2016, herunder de underliggende bilag til regnskabet.

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [...] behandlet Skattestyrelsens ændringer af virksomhedens moms for afgiftsperioden 1. april – 31. december 2016.

Regnskabsgrundlag og virksomhedsordningen

Faktiske oplysninger

Regnskabsgrundlag og virksomhedsordningen

Klageren har i indkomståret 2016 anvendt bogføringssystemet E-conomic, herunder systemets integrerede faktureringsmodul.

Ifølge Skattestyrelsen fremgår samme fejl af klagerens fremlagte regnskabsmateriale for indkomståret 2016 som ved gennemgangen af regnskabsmateriale for indkomståret 2012.

Skattestyrelsen har fremlagt en kopi af SKATs brev af 22. januar 2014, hvori følgende bemærkninger til regnskabet for indkomståret 2012 er anført:

”(...)

Du opfylder ikke de krav, som stilles til virksomhedens bogføring, registrering af ind- og udbetaling m.v. fordi:

•	Du bogfører som hovedregel først på betalingstidspunktet
•	Der er ikke ført kassekladde
•	Du bogfører ikke løbende – ofte bogføres efter bankkontoudtog
•	Der bogføres ikke ved kontant indbetaling
•	Du bogfører ikke løbende debitor – og kreditorkonti
•	Der er ikke på fakturaer den nødvendige specifikationsgrad. Det fremgår ikke altid af dine salgsfakturaer, hvilke varer der eventuelt er omfattet af aftalen
•	Du bogfører ikke varekøb på varelagerkonto, når du køber med henblik på videresalg

(...)

Konklusion

Ovenstående medfører ikke nogle skattemæssige eller momsmæssige ændringer. Vi har foretaget individuel vurdering og henser til den generelle usikkerhed der er, omkring regnskabets udformning.

Du skal fremover være meget opmærksom på ovenstående. Du skal følge de regler der er for bogføring og aflæggelse af regnskab. Såfremt virksomheden på et senere tidspunkt udtages til kontrol, vil det blive lagt til grund, at du er orienteret om, at din bogføring er mangelfuld.

Virksomhedsskatteordning

Du har valgt at lade dig beskatte efter reglerne i virksomhedsordningen. Dit regnskabsmateriale opfylder ikke betingelserne for at benytte regelsættet.

Du har ikke nogen klar adskillelse mellem virksomhedens og din private økonomi. Dette fremgår bl.a. af, at du ikke fører et kasseregnskab og at vi således ikke kan identificere virksomhedens kontante indbetalinger. Du har også oplyst, at nogle af de indsætninger der i banken benævnt ”kontant omsætning” indeholder penge både fra kontant salg og private midler.

SKAT har mulighed for at nægte dig beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven såfremt du ikke opfylder betingelserne om klar adskillelse mellem erhverv og privat, såfremt du ikke fører mellemregningskonto og ikke mindst jf. VSL § 2, stk. 1, fordi, at du ikke opfylder de almindelige bogføreringskrav. Dette vil medføre at opsparet overskud fra tidligere år vil komme til beskatning.

Du skal fremover – for at blive beskattet efter VSL regelsæt, opfylde de betingelser, der fremgår af VSL §2-11

(...)”

Klageren har oplyst, at han ikke har modtaget SKATs brev af 22. januar 2014.

Klageren har selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i en længere årrække, herunder i det påklagede indkomstår. Klageren har i indkomståret 2016 selvangivet kapitalafkastet til 22.991 kr. og opsparet overskud i virksomhedsordningen med 379.622 kr. Kontoen for opsparet overskud for tidligere år udgør følgende:

Opsparet overskud 25 %	1.161.136 kr.
Opsparet overskud 24,5 %	345.336 kr.
Opsparet overskud 23,5 %	306.013 kr.
	1.812.485 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 anset virksomhedens regnskabsgrundlag for mangelfuldt, hvorfor Skattestyrelsen har foretaget skønsmæssige ændringer af virksomhedens indkomst, herunder har Skattestyrelsen nægtet klageren anvendelse af virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse:

Som det fremgår af brevet af 22.01.2014 har du fået brev om anmeldelse den 10.06.2013, denne anmeldelse besvarer du den 03.07.2013 og indsender samtidig en efterangivelse på moms for 2012. Efterfølgende indkalder vi dit regnskabsmateriale for 2012, heraf fremgår at det er på grund af anmeldelsen. Som det fremgår at brevet af 22.01.2014, havde du et møde med SKAT den 18.12.2013 hvor dit regnskab og regnskabsgrundlag bliver drøftet.

På mødet den 15.05.2018 i din virksomhed, referere du og revisor til SKAT’s gennemgang og regnskabet for 2012 især med hensyn vareforbrug – eget vareforbrug.

Til bemærkning om der er anført ”kopi” på brevet af 22.01.2014, skyldes at brevet er udskrevet og sendt til dig den 22.01.2014. Vi kan ikke efterfølgende udskrive brevet uden at der er anført kopi på brevet.

Omkring bogføring af varelager konto – henvises til brevet af 22.04.2014, heraf fremgår bl.a. at det er vigtig for kontrollens skyld, at vi kan se, hvad vareforbruget på de enkelte arrangementer er. Det kan ikke udelukkes at nogle af indkøbene går til indehaver eget forbrug elle nogle af varerne videresælges uden at omsætningen medtages i regnskabet.

Du anfører at du i 2016 har dokumenteret det køb du har haft til en efterfølgende fakturering – dette er ikke korrekt der henvises her til nedenstående punkt 2.4.

Fakturakrav fremgår af momsbekendtgørelsen §58:

Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1. Udstedelsesdato (fakturadato).
2. Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8. Gældende afgiftssats.
9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Som det fremgår af ovenstående punkt 5, skal faktura specificeres på mængde og arten af de leverede varer m.v.

2016:

Vi har pr. mail modtaget dit regnskabsmateriale. De underliggende bilag til regnskabet måtte vi låne i perioden 18.06.2018-28.06.2018. Vi hentede og afleverede bilagene igen på virksomhedens adresse [adresse1], [by1].

Vi har gennemgået regnskabsmaterialet og regnskabsgrundlag for indkomståret 2016 og kan konstatere, at dit regnskabsgrundlag ikke er i orden. Der er konstateret samme fejl som ved gennemgang for 2012 jf. ovenstående.

Omsætning/varekøb:

Salg af gardiner:

Ved gennemgang af varekøb er konstateret køb af gardiner. Salget heraf er ikke bogført og ikke med i omsætningen 2016, se nedenstående punk 1. Du har sendt fakturaer på salg af gardiner, alle udskrevet den 11.10.2017. Der er ikke modtaget dokumentation på indbetalinger.

(...)

Salg af arrangementer:

Se nedenstående punkt 2. Det er ikke muligt at følge revisionssporet – købet til arrangementer kan ikke sammenholdelse med salgsfaktura. Der er ikke bogført på en lagerkonto som aftalt.

Manglende udgiftsbilag:

Se nedenstående punkt 3. Ved gennemgang af kontospecifikationer og stikprøver til underliggende bilag, er det konstateret, at der mangler bilag.

Kontante transaktioner:

Sædvanlig forretningsgang:

Det ses at være sædvanlig for din virksomhed, at have mange kontante transaktioner. Dette kan medføre, at det er svært at holde privatøkonomi og erhverv adskilt. Det kan også medføre, at der er indtægter som ikke bogføres, da indtægter betales kontant.

Manglende lejeindtægter udlejningsejendomme:

Ved gennemgang af lejeindtægter på udlejningsejendommene er det konstateret, at der mangler bogføring af lejeindtægter.

(...)

Regnskabsgrundlag 2016:

Det er konstateret, at du ikke opfylder de krav, som stilles til virksomheders bogføring, registrering af ind- og udbetalinger m.v. fordi:

•	Du bogfører som hovedregel først på betalingstidspunktet.
•	Der er ikke ført en kassekladde.
•	Du bogfører ikke løbende debitor- og kreditorkonti.
•	Der er ikke på fakturaer den nødvendige specifikationsgrad. Det fremgår ikke altid af dine salgsfakturaer, hvilke varer der eventuelt er omfattet af aftalen eller fordeling af pris på de forskellige varegrupper.
•	Du bogfører ikke varekøb på varelagerkonto, når du køber med henblik på videresalg, jf. punkt 2.
•	Der mangler bogføring af salg af arrangementer, jf. punkt 2.
•	Salg af gardiner er ikke bogført, jf. punkt 1.
•	Der mangler bogføring af salgsfakturaer – (manglende fakturanr.), jf. punkt 2.
•	Der mangler underliggende udgiftsbilag jf. punkt 3.
•	Kørselsregnskab opfylder ikke betingelser, jf. punkt 4.
•	Der mangler bogføring af lejeindtægter udlejningsejendomme, jf. punkt 9.
•	Afregning med lejere for el-, vand og varme er ikke bogført jf. punkt 10.
•	Bilag bogføres flere gange, jf. punkt 11.

Efter gennemgang af det modtagne materiale findes bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006 til skattekontrolloven ikke for opfyldt.

Bogføringsloven omhandler hvem, der er bogføringspligtig samt generelle krav til bogføringen. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang.

Momsbekendtgørelsen nr. 814 af 24.06.2013 kapitel 13 omhandler generelle krav til angivelse og regnskab. Virksomheden skal opfylde de krav, der er fastsat i bogføringsloven.

Skattestyrelsen har besluttet ikke at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Skattestyrelsen har i henhold til skattekontrolloven § 5 stk. 3 i medfør af samme lovs § 3 stk. 4 foretaget ovenstående skøn og ændringer.

(...)”

13.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har valgt at lade dig beskatte efter reglerne i virksomhedsskatteordningen.

Der henvises til SKATs brev af 22.01.2014, hvoraf fremgår at dit regnskabsmateriale ikke opfyldte betingelserne for at benytte regelsættet. Du blev oplyst om, at du fremover – for at blive beskattet efter virksomhedsskatteloven (VSL) skal opfylde de betingelser, der fremgår af VSL § 2-11.

Ved gennemgang dit regnskabsmateriale for 2016 fremgår følgende:

•	Regnskabsgrundlaget er ikke ændret i forhold til den vejledning du fik for regnskabet for 2012.
•	Salg af gardiner er ikke bogført.
•	Manglende salgsindtægter, da der mangler faktura-nr.
•	Revisionsspor på salgsarrangementer kan ikke følges – der er ikke bogført på en lagerkonto, der mangler salg.
•	Kontantbetalinger af købsfakturaer er bogført over ”hævet Privat”.
•	Kontante indbetalinger og udbetalinger er bogført ”Hævet Privat”.
•	Manglende bogføring af lejeindtægter.
•	Manglende bogføring af afregninger med el-, vand og varme med lejere.

Der henvises til ovenstående afsnit om ”Regnskabsgrundlag”.

SKAT har på baggrund af det modtagne materiale for 2016 ikke fundet reglerne i bogføringsloven for opfyldt. Anvendelse af virksomhedsskatteloven kan ikke godkendes.

Af virksomhedsskatteloven § 2 fremgår, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen at der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføring skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Du kan ikke acceptere, at du ikke kan anvende virksomhedsordningen. Du anfører, at du forsøger at opretholde en korrekt praksis og administrativ set-up. Din ægtefælle varetager det bogføringsmæssige. Du oplyser, at du siden 2007 har anvendt bogføringssystemet Economic og siden 2015 har anvendt systemets integrerede faktureringsmodul. Du har en separat virksomhedskonto og en privat nem konto. Herudover har din virksomhed haft flere kontante transaktioner, idet dette er kutyme i branchen.

Ved gennemgang af dit regnskabsmateriale for 2016 fremgår:

•	Jf. punkt 1 - der er salg af gardiner som ikke er bogført – betalingen er sket i kontanter løbende i året, men ikke medtaget i bogføringen – dermed ikke adskillelse virksomhed/privat trods separate konti og ”bunker” til bogholder, som bogføres særskilt.
•	Jf. punkt 2 – kontrolsporet på varekøb af madvarer m.v. kan ikke følges over til salgsfaktura. Ikke alle fakturaer specificeres, som ellers ville være nemt at gøre ud fra ordre over til et varenummer. Der foreligger ikke skriftelig ordre - ordrebog. Faktura nummer er ikke fortløbende.
•	Jf. punkt 3 og 4 - manglende dokumentation – manglende bilag – mangelfuld kørebog.
•	Jf. punkt 9 og 10 manglende bogføring af lejeindtægter. Manglende bogføring af afregning med lejere for forbrugsafgifter m.v.

Der kan være kontante transaktioner i en virksomhed, men det kræver, at det registreres, samt at der udstedes bilag umiddelbart efter. Gennemgangen af virksomhedens regnskabsgrundlag viser, at der ikke er adskillelse mellem privat og virksomhed. Der er mange kontante transaktioner, ikke alle registreres. F.eks. betaling fra kunderne på gardiner - de bogføres ikke og indgår ikke i regnskabet – betalingen har du modtaget privat, det samme gør sig gældende for afregning af forbrug med lejerne. Salg af madvarer – der er ikke udstedt salgsfakturaer på alt salg af madvarer jf. punkt 2, disse betalinger er ikke bogført og indgår ikke i regnskabet.

Der henvises til Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.3.2.3.2, heraf fremgår at bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for virksomhedens forretninger og formueforhold. Bogføringen skal omfatte alle transaktioner mellem virksomheden og ”omverdenen”, herunder med den selvstændiges privatøkonomi.

Anvendelse af virksomhedsordningen kan ikke godkendes, da gennemgangen af regnskab og regnskabsgrundlaget for 2016 giver et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder af afskillesen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi.

Der kan henvises til SKM2013.775ØLR som omhandler en restauratør, hvor man under en ransagning fandt kontanter, som retten lagde til grund stammede fra indtægter i restauranten, som ikke var opgivet til skattemyndighederne. Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordning.

Du har indtægter ved salg af gardiner og madvarer samt afregning fra lejere, som ikke er medtaget i regnskabet.

SKM2013.542ØLR som omhandler at regnskabsmaterialet var mangelfuldt i en sådan grad, at det måtte anses for, at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. Mangelfuldt bilagsmateriale – lejeindtægter indtægtsført efter kontantprincippet – konkrete betalinger var ikke dokumenteret ved et ført og afstemt kasseregnskab, og der var ikke udarbejdet særskilte regnskaber for den skattepligtiges forskellige virksomheder. Ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordning.

Du har mangelfuld bilagsmateriale – manglende bilag – manglende bogføring af indtægter, ikke afstemt kasseregnskab – kontanter bogføres ikke over kassen og afstemmes, ikke særskilt regnskab for diverse grene i din virksomhed – ingen lageroptælling – registrering.

Der fastholdes at virksomhedsordningen ikke kan anvendes.

Med henvisning til virksomhedsskatteloven § 2, kan der ikke godkendes anvendelse af virksomhedsordningen.

Kapitalafkast efter virksomhedsskatteloven § 7 på 22.991 kr. tilbageføres.

Opsparet overskud efter virksomhedsskatteloven § 10 stk. 2 med i alt 379.622 kr. tilbageføres

Opsparet overskud efter virksomhedsskatteloven § 10 stk. 3 med i alt 1.812.485 beskattes.

(...)”

I forbindelse med klagen har Skattestyrelsen den 3. april 2019 afgivet følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen fastholder at brev af 22.01.2014 er udsendt - har vedlagt brevet og sagsnotat fra denne sag.

Af sagsnotatet fremgår at, [person1] var til møde hos SKAT den 18.12.2013, bogføringen

/regnskabsgrundlag m.v. blev drøftet. Mødet blev sluttet med, at han blev oplyst om, at han ville få en rapport med pålæg om at rette op på bogføringen.

Brevet er sendt sammen med regnskabsmaterialet - [person1] har ikke nævnt, at han ikke har fået sit regnskabsmateriale. Der er formentlig ikke sendt kopi til revisor, da han ikke var med til mødet.

Den medarbejder som havde sagen er stadig ansat i Skattestyrelsen og har samme telefonnummer dog fået nyt efternavn.

Der skal endvidere oplyses, at der i december 2008 var en anonym anmeldelse, som blev afsluttet i januar 2009 med, at [person1] fik tilsendt regler om fakturering.

Regnskabsgrundlag og virksomhedsordning:

Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af 19.12.2018 - herudover er knyttet nedenstående bemærkninger:

(...)

Der anføres i klagen, at der er en generel sikkerhed for, at alle indtægter er medtaget og beskattet, og der er fakturaer på alle indtægter med undtagelse af lejeindtægter. Dette er Skattestyrelsen ikke enig i - det er kun de fakturaer, som fremgår af bogføringen der er med. De salg, hvor man ikke skriver fakturaer, er ikke med- f.eks. salg af gardiner, se punkt 1 og salg af f.eks. mad se punkt 2. Kan man glemme salg af gardiner i 22 måneder, er der risiko for, at der er andet salg, som er glemt.

Der er mange kontante transaktioner i virksomheden - indbetalinger fra kunder og betaling af køb. Herudover opgørelser af forbrugsafgifter med lejere, som ikke er bogført.

Omkring varelager - indkøb af varer til arrangementer - man skal jf. bogføringsloven kunne følge transaktionerne - jf. statsskatteloven§ 6 skal der kunne dokumenteres, at der er tale om en erhvervsmæssige udgift.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. januar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen har i en tidligere kontrol af klager i 2013, fastslået, at klager havde et mangelfuldt regnskabsgrundlag og bogføring. Klager blev i et brev oplyst om, at det ved en senere kontrol ville blive lagt til grund, at klager var blevet orienteret om at bogføringen var mangelfuld. Ligeledes blev klager oplyst om fremtidig bogføring, herunder at der skal føres en lagerkonto, således at vareforbrug til de enkelte arrangementer kan følges.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag at foretage ændringer af virksomhedens indkomst, og at klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for sin påstand anført følgende:

”(...)

Bortkommet brev – sagsfremstillingens bilag 1

Det fremgår af sagens bilag 1, at [virksomhed1] tidligere er blevet informeret om, at nogle forhold bør der rettes op på. Sagen var en udløber af en anonym anmeldelse af [virksomhed1], som dog ikke førte til noget. To personer fra Fødevarestyrelsen og SKAT var mødt op. Sagen blev afsluttet med, at [virksomhed1] fik oplyst, at der ikke ville ske yderligere i sagen.

Det daværende SKAT’s sag blev afsluttet med et brev, hvor man påpegede flere forskellige forhold. Mange af forholdene går igen i nærværende sag. Desværre har [virksomhed1] ikke modtaget omtalte brev.

Sagen fremstår derfor som om, at [virksomhed1] ikke ønsker at overholde gældende skatte- og regnskabslovgivning.

Da [virksomhed1] aldrig fik et afsluttende brev vedr. kontrolsagen, kontaktede man efterfølgende SKAT og fik oplyst, at medarbejderen, der havde forestået kontrolsagen, var stoppet og den anonyme henvendelse henlagt. [virksomhed1] fik udover ovennævnte, ikke som sådan en afslutning på kontrolsagen. Det er først i forbindelse med nærværende sag, at [virksomhed1] modtager kopi af det omtalte brev omkring afslutning af den daværende kontrolsag.

Ikke desto mindre bliver [virksomhed1] stillet i et dårligt lys i sagen, da det fremstår som om, at man ikke har ønsket at overholde de generelle krav til bogføring m.v.

Det kan tilføjes, at [virksomhed2] har modtaget de første breve i sagen. Det drejer sig om anonym anmeldelse af 10. juni 2013 og SKAT’s opfølgende brev af 12. juli 2013, hvor man anmoder [virksomhed1] om yderligere oplysninger. [virksomhed2] har ikke modtaget det afsluttende brev af 22. januar 2014, hvor SKAT kommenterer på bogføring, fakturering m.v.

De to breve fra 2013 som [virksomhed1] modtog, indeholder ikke nogen anvisninger om bogføring m.v.

I kontrolsagen for 2018 har [virksomhed2] ligeledes modtaget SKAT’s breve i sagen.

Regnskabsgrundlaget og virksomhedsordningen – Sagsfremstillingens afsnit 13

Skattestyrelsen anfører s. 8, at efter gennemgang af det modtagne materiale findes bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006 til skattekontrolloven ikke for opfyldt.

Man anfører videre, at man ikke tilsidesætter regnskabsgrundlaget, men foretager nogle skøn og ændringer. Skattestyrelsen anfører s. 38-39, at man ikke finder reglerne i bogføringsloven, er opfyldte.

Anvendelse af virksomhedsskatteordningen kan derfor ikke godkendes. Opsparede overskud skal derfor tages til beskatning.

[virksomhed1] har siden virksomhedens start haft en særskilt virksomhedskonto, ligesom [person1] har haft en privat bankkonto med tilhørende betalingskort. Der har derfor grundlæggende været en adskillelse mellem virksomhedens økonomi og [person1]s privatøkonomi, som virksomhedsskatteloven foreskriver.

Bogføring og fakturering

[virksomhed1] bogfører i regnskabssystemet Economic. Det kan generelt oplyses om dette system, at udskrevne salgsfakturaer bogføres i en løbende nummerrækkefølge, som bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen og momsbekendtgørelsen foreskriver. Samtidig med at posteringerne bogføres, sker der automatisk afstemning af bankkontoen. Man kan udarbejde fakturaer i systemet og udskriver man fakturaer, bliver de automatisk bogført og indtægtsført. Man kan derfor sige, at systemet letter nogle arbejdsgange.

Revisor har læseadgang til systemet og kan derfor følge kundens bogføring, hvis man ønsker det.

[virksomhed1] havde en omsætning i 2016 på ca. 2,4 mio. kr. Huslejeindtægterne er på 990.000 kr. og her er afstemninger af lejeindtægter pr. måned pr. lejemål. Alle andre indtægter er der fakturaer på. Der er således ikke nogle indtægter, som ikke kan afstemmes med en faktura eller en lejeopkrævning. Der er generel sikkerhed for, at alle indtægter er medtaget og beskattet.

Har man på et senere tidspunkt i et indkomstår behov for at bogføre en faktura, er dette muligt. Man kan bogføre med en dato tidligere i året, men den automatisk indgå i indtægtsgrundlaget og den får blot det fakturanummer, som man er kommet til i nummerrækkefølgen. Der kan derfor ikke forekomme flere nummerrækkefølger i de udskrevne fakturaer.

[virksomhed1] har ikke et lager af varer, men indkøber varer ad hoc til de solgte arrangementer. Efter vores opfattelse er [virksomhed1] derfor ikke forpligtet til at føre en lagerbeholdning, da man ikke som sådan er lagerførende, men indkøber varer – arrangement for arrangement.

Til nogle arrangementer vil det forekomme, at der bliver madvarer m.v. til overs. Man har derfor ladet sig beskatte af 5.000 kr./år i værdi af eget forbrug. Der er tale om et skønsmæssigt anslået beløb, men det er svært at prisfastsætte sådanne ting.

Virksomhedsskatteordningen

Skattestyrelsen anfører, at [virksomhed1] ikke har overholdt reglerne i bogføringsloven, hvorfor virksomhedsskatteordningen ikke kan finde anvendelse ved selvangivelse af virksomhedens skattemæssige resultat.

Man henviser til følgende punkter:

1. Regnskabsgrundlaget er ikke ændret i forhold til den vejledning [virksomhed1] fik vedr. regnskabet for 2014
2. Salg af gardiner er ikke bogført
3. Manglende salgsindtægter, da der mangler faktura nummer
4. Revisionsspor på salgsarrangementer kan ikke følges – der er ikke bogført på en lagerkonto, der mangler salg
5. Kontantbetalinger af købsfakturaer er bogført over ”hævet privat”
6. Kontante indbetalinger og udbetalinger er bogført ”hævet privat”
7. Manglende bogføring af lejeindtægter
8. Manglende bogføring af afregninger med el-, vand og varme med lejere

Vi bemærker følgende til Skattestyrelsens punkter:

Ad A

[virksomhed1] modtog ikke det afsluttende brev på kontrolsagen og ved kontakt til daværende SKAT, modtog man ikke som sådan nogen kritik af anvendt bogførings- og regnskabspraksis, eller fik eftersendt brevet.

Revisor modtog ikke det omtalte brev.

Ad B

Vi er enig i, at det var en fejl, at der ikke skete bogføring af gardinsalg i 2016, men man medtog salget i 2017. Der blev derfor vist vilje til at rette op på tingene og indtægterne er registreret, bogført og beskattet.

Ad C

Efter vores opfattelse har [virksomhed1] registreret alle salgsindtægter. Fakturaer er bogført og faktureret i Economic. Faktureringen sker via systemets integrerede faktureringsmodul. Transaktionssporet er derfor til at følge i virksomhedens bogholderi.

[virksomhed1] har en bankkonto til virksomheden og [person1] har en særskilt bankkonto til sin private økonomi. Der er derfor som sådan en adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi.

Revisor har ved gennemgang af regnskab foretaget efterposteringer, både skatte- og momsmæssigt.

Lejeindtægterne er også sandsynliggjort ved regnskabsudarbejdelse.

Skattestyrelsen har ikke påvist nogle konkrete ude holdte indtægter. Tværtimod fremgår det af de vedlagte fakturaer, at der er udskrevet fakturaer for alle salg. Det fremgår også af vedlagte købs- og salgsfakturaer, at det er muligt at sammenholde udgifter og indtægter.

Ad D

Efter vores opfattelse er [virksomhed1] ikke pligtig til at føre en lagerkonto, da man ikke som sådan har en lagerbeholdning. Man har ladet sig beskatte af et skønnet beløb på 5.000 kr. af restvarer. Man kan diskutere størrelsen af dette beløb, men at fastsætte værdien af de pågældende varer er ikke let.

Ad E - F

Købsfakturaer som ikke er betalt via bank, er betalt kontant, der er bogført som privat indskud under hævninger. På den måde sker der en registrering af udgifterne og betalingen af disse.

Nogle kunder og lejere betaler [virksomhed1] med kontante midler. De kan kun registreres under kontoen ”privat hævet”.

Ad G

Det er vores opfattelse, at alle lejeindtægter er bogført og indtægtsregistreret. Som det fremgår ovenfor er der uenighed om nogle få posteringer, men der er konkrete og rimelige forklaringer på, hvorfor der ikke er sket ikke indtægtsregistrering af beløbene. Efter vores opfattelse bør der ikke ske beskatning af de nævnte beløb.

Ad H

Vi er enige i, at der burde have foretaget en mere korrekt opgørelse af forbrugsregnskaberne. Der er dog efterfølgende sket det i virksomheden, at man indtægtsfører alle forbrugsbetalinger fra lejerne og fratrækker opkrævningerne fra forbrugsvirksomhederne. Dette for at undgå at lave forbrugsregnskaber med hver enkelt lejer.

Det er sammenfattende vores overordnede opfattelse, at bogføringen og faktura udarbejdelsen i virksomheden har en sådan kvalitet, at der ikke er grundlag for at sige, at [virksomhed1] ikke er berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at godkende, at:

Der ikke sker tilbageførsel af kapitalafkast på kr. 22.991

Der ikke sker tilbageførsel af opsparet overskud kr. 379.622 kr.

Der ikke sker beskatning af de opsparede overskud på kr. 1.812.485 kr.

(...)”

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Ad Virksomhedsskatteordningen

Skatteankestyrelsen henviser til SKM2013.542.ØLR, som begrundelse for, at [person1] ikke kan forblive i virksomhedsskatteordningen.

Følgende fremgår af afgørelsen:

Skatteyder i den pågældende sag fik lejeindtægterne skønsmæssigt ansat i begge år Skatteyder havde negativt privatforbrug i et af indkomstårene

Skatteyder havde ikke en klar adskillelse mellem sin virksomhedsøkonomi og sin privat økonomi

Vi bemærker hertil:

[person1] har ikke fået skønsmæssigt ansat sine lejeindtægter, selvom han har en del udlejningsejendomme og dermed en del lejeindtægter. Alle udlejningsejendomme har deres eget kontokort, hvor alle lejeindtægterne bliver registreret. På kontokortene kan man derfor se samtlige indtægter relateret til den enkelte ejendom.

[person1] havde ikke negativt privatforbrug i indkomståret 2016 – eller andre indkomstår.

[person1] havde en erhvervskonto til sin virksomheds indtægter og udgifter samt en privat konto til private indsætninger og hævninger.

Vi finder derfor ikke, at den nævnte afgørelse kan bruges som argument for at tilsidesætte bogføringen og regnskabsgrundlaget i indkomståret.

(...)”

Repræsentanten har anført følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Hvis man gennemgår virksomhedens Balance for 2016, er det vores opfattelse, at den fremstår struktureret og opdelt, og derfor danner en fornuftig

baggrund for opdelingen mellem virksomhedens økonomi og klagers private økonomi.

•	Således er der et afsnit i resultatopgørelsen som dækker aktiviteten med udlejning af telte, festartikler, andet salg m.v. samt aktiviteten med kurerkørsel.
•	De enkelte ejendomme fremgår særskilt i resultatopgørelsen med lejeindtægt, ejendomsskat, forsikring, vedligeholdelse, el vand og varme m.v.
•	Desuden er der et afsnit i resultatopgørelsen med løn, fælles administrationsomkostninger og renter.
•	Balancen (aktiver, passiver og egenkapital) er ligeledes yderst struktureret og opdelt.

Omsætning / indtægter

Af Skatteankestyrelsens fremstilling af sagen fremstår det ligeledes som om, at der ikke er styr på registreringen af virksomhedens omsætning / indtægter.

Vi er uenige i denne fremstilling.

Vedhæftet fremsendes fakturajournal fra faktura nr. 57 til faktura nr. 313, i alt 257 stk. fakturaer.

Heraf er 19 stk. fakturaer vedrørende 2015 / 2017, så i alt er der udstedt 238 stk. fakturaer for 2016.

Altså udstedes der et betragteligt antal fakturaer pr. årsbasis, som danner baggrund for virksomhedens registrering af omsætning / indtægter.

Dertil skal tillægges det betydelige antal huslejeindtægter.

Huslejeindtægterne faktureres ikke, da lejerne, som det er kutyme, indbetaler den månedlige husleje direkte til virksomhedens konto i [finans1] i henhold til aftale i lejekontrakterne.

Alt i alt et betydeligt antal transaktioner der danner baggrund for virksomhedens omsætning / indtægter.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt den tidligere fremsatte påstand og de fremførte anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at der ikke er grundlag for at foretage ændringer af virksomhedens indkomst, og at kravene i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, anses for at være opfyldt, idet regnskabet er opdelt mellem klagerens virksomhedsøkonomi og privatøkonomi.

Klageren forklarede, at klageren havde mest fokus på driften af virksomheden, og at det var klagerens ægtefælle, der havde stået for virksomhedens kontorarbejde.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Punktet angår, om klagerens regnskabsgrundlag for indkomståret 2016 er mangelfuldt, herunder om klageren kan anvende virksomhedsordningen.

Regnskabsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelsen nr. 1264 af den 31. oktober 2013) § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (lovbekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1, og af § 6, stk. 6, fremgår, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke kan efterkommes, finder skattekontrollovens § 5, stk. 3, anvendelse med mulighed for at foretage skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Skattekontrollovens bestemmelser suppleres med bogføringslovens (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) § 6, hvoraf fremgår, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterielt ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Alle transaktioner skal registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i, herunder henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 1-2.

Alle registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og kunne henføres til regnskab, opgørelse eller opstilling. Desuden skal bilaget oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens §§ 8-9.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunkt, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har udarbejdet et behørigt regnskab i overensstemmelse med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er foretaget effektive, løbende kasseafstemninger, og at alle transaktioner er bogført. Efter periodiseringsreglerne skal en indtægt henføres til det indkomstår, hvor et retligt krav herpå erhverves, medens en udgift skal henføres til det indkomstår, hvor retlig forpligtelse hertil pådrages. Der kan derfor foretages en skønsmæssig ansættelse, idet klagerens selvangivelse for indkomståret 2016 ikke er fyldestgørende, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Det forhold, at klageren ikke måtte have modtaget SKATs brev af 22. januar 2014, ændrer ikke herved, idet det påhviler den selvstændige erhvervsdrivende at holde sig ajour med reglerne om bogføringskravet og mindstekravsbekendtgørelsen.

Virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Østre Landsret fandt i en dom af 24. juni 2013, offentliggjort som SKM2013.542.ØLR, at regnskabsmaterialet var misvisende for virksomhedens økonomiske forhold, herunder at der ikke var en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi. Den erhvervsdrivende blev derfor nægtet anvendelse af virksomhedsordningen.

Da klageren ikke opfylder betingelserne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelse, finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2016. Retten har lagt vægt på, at ikke alle indtægter er medtaget i virksomhedens indkomst, ligesom der mangler bilag i virksomhedens bogholderi, og at der ikke er foretaget løbende kassebogføring henset til virksomhedens art og omfang. Klagerens fremlagte regnskab for indkomståret 2016 er således tilrettelagt uden en opdeling af virksomhedens økonomi og klagerens privat økonomi, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Forhøjelse af omsætningen og ikke godkendte udgifter

Faktiske forhold

Salg af gardiner

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af virksomhedens varekøbskonto-1110 og småanskaffelseskonto-1111 konstateret, at klageren har fratrukket køb af gardiner på 11 fakturaer af i alt 57.471 kr. ekskl. moms. Af de fremlagte købsfakturaer fremgår, at købene er foretaget løbende i indkomståret 2016, der beløbsmæssigt udgør før rabat i alt 163.552 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke medtaget salg af gardiner i indkomståret 2016.

Klageren har fremlagt 11 fakturaer alle med faktureringsdato den 11. oktober 2017 på salg af gardiner af i alt 62.880 kr. ekskl. moms, hvor den udgående moms udgør 15.720 kr. De enkelte salgsfakturaer er tekstet med henvisning til den tilhørende købsfaktura.

Ifølge klageren er salgsprisen på gardiner ikke den købspris, som fremgår af købsbilag før rabat fra leverandøren, hvorfor avancen på salget ikke er af sædvanlig karakter.

Klagerens repræsentant har til et telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at klageren i indkomståret 2016 har modtaget kontantbetaling ved varelevering. Først i 2017 opdagede klageren, at indtægterne ikke var medtaget i indkomståret 2016.

Manglende salgsfakturaer

Skattestyrelsen har sammenholdt fakturaer på køb og salg af madvarer.

Skattestyrelsen har på den baggrund godkendt, at der er sammenhæng mellem nedenstående salgsfaktura 155 og købsfaktura 509, og at der er sammenhæng mellem salgsfaktura 256 og købsfakturaer 887 og 956.

Bilagsnr.	Leveringsdato	Leverandør	Tekst på købsfaktura	Køb ekskl. moms
509	24.06.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke	3.182
887	18.10.2016	[virksomhed4]	Vin, øl og vand	14.129
956	28.10.2016	[virksomhed5]	[finans2] (480) sukkerfri is (4)	46.800

Fakturanr.	Faktureringsdato	Tekst på salgsfaktura	Salg ekskl. moms
155	01.07.2016	Helstegt gris	5.600
256	06.11.2016	Stegebuffet + is + vin antal 500 m.v.	126.030

Skatteankestyrelsen har beregnet bruttofortjeneste på de sammenhængende fakturaer til henholdsvis 2.418 kr. ekskl. moms og 65.101 kr. ekskl. moms, svarende til en bruttoavanceprocent på henholdsvis 43 % og 52 %. Den gennemsnitlige bruttoavanceprocent udgør således 47 %.

Skattestyrelsen har derimod ikke godkendt, at der er sammenhæng mellem følgende køb og salg af madvarer:

Købsbilag	Leveringsdato	Leverandør	Tekst på købsfaktura	Beløb ekskl. moms
988	18.05.2016	[virksomhed4]	Øl og pølser	5.863
991	19.05.2016	[virksomhed4]	Fersk kød	3.640
989	08.06.2016	[virksomhed4]	Fersk Kød	11.475
509	10.06.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke	2.088
671	02.08.2016	[virksomhed6]	Pølser m.v.	3.948
600	16.08.2016	[virksomhed6]	Pølser m.v.	2.500
701	17.08.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke, kylling og pølser	2.513
701	19.08.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke	4.022
783	02.09.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke og kylling	6.552
778	02.09.2016	[virksomhed5]	Tilbehør (antal 100)	2.400
778	03.09.2016	[virksomhed5]	Tilbehør (antal 150)	3.600
889	21.10.2016	[virksomhed3]	Gris – og skinke	2.252
956	22.10.2016	[virksomhed5]	Salat mm. (antal 60)	1.680
778		[virksomhed5]	Faktura 899	23.644
778		[virksomhed5]	Winerschnitzel	1.896
912	01.11.2016	[virksomhed4]	Fersk kød og 55 gaveæsker	2.778
I alt				80.851

Salgsfaktura	Faktureringsdato	Tekst på salgsfaktura	Beløb ekskl. moms	Heraf moms
181			10.640	2.660
201	24.08.2016	Forplejning ved [motionsløb2]	12.000	3.000
202	24.08.2016	Forplejning ved [motionsløb2]	8.400	2.100
217	20.09.2016	Helstegt gris (antal 85)	6.800	1.700
219	20.09.2016	Forplejning sommerarrangement (inkl. leje telte og borde-stole)	36.000	9.000
230	20.09.2016	Helstegt gris inkl. leje telt, gulv, borde og stole, jukebox, varmeovn	12.000	3.000
284	15.12.2016	Helstegt gris	6.000	1.500
290	15.12.2016	Julefest (stegebuffet, drikkevarer, leje af borde og stole, service inkl. opvask, fadølanlæg inkl. forbrug og slush ice maskine inkl. forbrug)	73.160	18.290
I alt			165.000	41.250

Skatteankestyrelsen har beregnet bruttofortjenesten på klagerens samlede bruttoavance på de 8 salgsfakturaer og de 16 købsfakturaer til 51 %.

Bilag 181 er ikke indsendt, men ifølge kontospecifikation er bilaget bogført den 7. juli 2016.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse forhøjet virksomhedens omsætning med 165.000 kr. og udgående moms med 41.250 kr., da det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren således mangler at bogføre yderligere 8 salgsfakturaer vedrørende de i alt 16 købsfakturaer på madvarer.

Klageren har fremlagt en mail fra en medarbejder i [virksomhed4], som bekræfter, at teksten ”fersk kød” vedrører diverse malervarer, haveartikler, øl og vand.

Klageren har endvidere fremlagt en mail fra [forening1], som er en forening på klagerens private adresse, hvor det bekræftes, at klageren har leveret pølser og øl til foreningen.

Manglende udgiftsbilag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag på 40.500 kr. ekskl. moms, som klageren har bogført på varekøbskonto-1110 med posteringstekst ”Hensat [virksomhed5]”.

Klageren har fremlagt bilag 7034 med fakturadatoen den 1. marts 2017. Fakturaens samlede beløb udgør 64.275 kr. inkl. moms, heraf vedrører 33.000 kr. inkl. moms posten ”Hallen Julefrokost”. Klageren har på fakturaen skrevet, at maden vedrørende ”Hallen Julefrokost” er solgt videre til kunden for 40.500 kr., svarende til 300 kuverter a 135 kr.

Repræsentanten har henvist til salgsfaktura 290 af 15. december 2016 på 73.160 kr. ekskl. moms som dokumentation på videresalg af varekøb.

Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for udgifter til brændstof på i alt 12.260 kr. ekskl. moms., hvor den indgående moms udgør 3.065 kr. Der er ikke fremlagt grundbilag på afholdelse af udgifterne, der er bogført på konto 3010-Brændstof.

Småanskaffelser

Skattestyrelsen har ikke godkendt straksafskrivning vedrørende bilag 504 på 16.000 kr. ekskl. moms, som klageren har bogført den 4. juli 2016 på konto 1111-Småanskaffelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at fakturaen indeholder køb af 5 stk. tagduge til 13.000 kr. ekskl. moms og 2 stk. sideduge med dør til 3.000 kr. ekskl. moms.

Manglende husleje

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indkomst med 23.500 kr. angående lejeindtægter fra udlejningsejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4].

Klageren har udlejet [adresse2], [by2], til en lejer, som fraflyttede lejemålet i december 2015 uden at betale husleje for januar og februar 2016, hvilket klageren undlod at indtægtsføre. Ifølge lejekontrakten udgjorde den månedlige leje 6.000 kr. Ejendommen blev udlejet til en ny lejer med påbegyndelse af lejemålet den 1. marts 2016.

Ifølge lejekontrakten for [adresse3], [by2], udgør den årlige lejeindtægt 60.000 kr. Klageren har på konto 1351-Husleje indtægtsført 55.000 kr. Af kontoen fremgår, at klageren ikke har bogført lejeindtægter for januar 2016.

Ifølge lejekontrakten for [adresse4], [by2], er lejemålet påbegyndt den 1. juni 2016, og lejeren skal hver måned forudbetale 6.500 kr. i husleje. Klageren har på konto 1501-Husleje indtægtsført i alt 39.000 kr. Af kontoen fremgår, at klageren ikke har bogført lejeindtægter for juli 2016 på 6.500 kr. Ifølge repræsentanten blev der ikke opkrævet leje på grund af totalrenoveringen af huset, idet klageren og lejeren havde indgået en kompromisaftale om lejefrihed i startmåneden. Repræsentanten har ikke indsendt dokumentation på denne aftale.

Ejendomsforsikringer

Klageren har fratrukket følgende bilag i virksomheden:

Bilag	Faktureringsdato	Forsikringssted	Policenummer	Periode/bemærkning	Pris
88	17.11.2015	[adresse2]	[...]77.490	01.12.2015-01.12.2016	2.880
173	12.02.2016	[adresse2]	[...]77.490	01.12.2015-01.12.2016 Rykker	2.377
545	24.06.2016	[adresse2]	605-5.002.706.627	04.03.2016-01.03.2017 Rykker	5.720
945	01.12.2016	[adresse2]	[...]77.490	01.12.2016-01.12.2017	4.214
					15.191

Det fremgår af bilag 173, at opkrævningen er en rykker på en faktura udstedt den 29. december 2015.

Det fremgår af bilag 545, at rykkergebyr udgør 100 kr. af den samlede pris på 5.720 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2016 forhøjet virksomhedens indkomst med 429.412 kr., hvoraf 163.552 kr. udgør salg af gardiner, 165.000 kr. udgør manglende salgsfakturaer, 52.760 kr. udgør manglende udgiftsbilag, 16.000 kr. udgør småanskaffelser, 23.500 kr. udgør manglende lejeindtægter, og 8.600 kr. udgør ejendomsforsikringer.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”(...)

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På mødet hos dig den 15.06.2018 oplyste du, at købet af gardiner var til udlejningsejendommene. Du ændrede senere forklaring og oplyste, at de var solgt fra din private adresse. Vi anmodede om salgsfakturaerne. Vi fik efterfølgende oplyst, at de er udskrevet i 2017 på grund af travlhed m.v.

Vi har anmodet om dokumentation på indbetaling af fakturaerne, men ikke modtaget dokumentation herfor.

Vi finder det ikke dokumenteret, at der er foretaget en faktisk fakturering af salget af gardinerne i oktober måned 2017. Køb af gardiner er foretaget løbende i 2016. Det første køb er den 22.01.2016 og fakturaer er den 11.10.2017. Ingen af købene er faktureret i 2016, men først det efterfølgende år den 11.10.2017.

Køb af gardiner er fratrukket som varekøb i 2016 og af købsfaktura ses, at det ikke er standardmål, men forskellige mål, som må formodes at være opmålt og bestilt af kunden. Af købsfaktura ses, at der er givet en rabat på 50 – 70 %.

Salg af gardiner anses ikke som en beslægtet forretning til [virksomhed1] – teltudlejning m.v. eller til fragtkørsel og udlejningsejendomme. [virksomhed1] drives fra en lagerbygning, hvor du har alle dine telte. Du har ikke en butik.

Gardinerne anses ikke for lagervarer, idet de er tilpasset kundens mål. Gardinerne er bestilt og leveret til kunderne i 2016. Den fortjeneste du har haft på salget, har vi skønnet, at være den rabat du har kunnet opnå hos forhandler.

På baggrund af ovenstående er skønnet, at salgsprisen er købspris før rabat, som udgør 163.552 kr. + moms.

Salg af gardiner i 2016 skønnes til at udgøre 163.552 kr. Salgsmoms heraf udgør 40.888 kr.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Punktet er drøftet på mødet den 07.11.2018. Du oplyste, at alle betaliner af gardiner var modtaget kontanter - ikke én af kunderne, som er privatpersoner, betalte via bank eller mobilpay, herudover er de betalt løbende.

Til dokumentation på avancen blev aftalt, at der indsendes købs- og salgsfakturaer på gardiner for indkomståret 2017 og hertil dokumentation på betalingerne.

Der er modtaget 3 fakturaer fra 2017:

Dato – varkøb	Rabat	Købspris før rabat og moms	Købspris efter rabat og før moms	Faktura.dato	Faktura-nr.	Salgspris
				11.10.17	10710	5.040,00
17.03.17	62,5 %	15.207,80	5.702,55	31.12.17	10618	6.120,00
24.03.17	55 %	5.893,36	2.652,00	31.12.17	10619	3.080,00

Der er modtaget kontospecifikation på salgskonto 1101 for 2017, hvoraf salg gardiner for 2016 ses bogført sammen med ovenstående 3 fakturaer. Der er ikke modtaget kontospecifikation på varekøb i 2017, hvad er bogført som køb?

Af salgskonto ses:

•	fakturanr. 314-438 (fra 05.02.17-22.08.17)
•	fakturanr. 10439 – 10577 (fra 29.08.17-31.12.17)
•	fakturanr. 10699-10710 faktura på gardiner af 11.10.17, bliver skrevet imellem faktura nr. 10508 og 10509 – hvorfor særskilt nr.???
•	fakturanr. 10614-10624 – alle udskrevet 31.12.17

Der er oplyst, at du har modtaget betaling for gardinerne løbende, samt at álle har betalt med kontanter. Det må formodes, at kunden ikke har fået ovenstående fakturaer. Vedrørende avancen oplyses, at du har opnået nogle særlige rabatter ved indkøb, som er kommet kunderne til gode. Salgspris er ikke den købspris om fremgår af købsbilag før rabat fra leverandør. Din avance på salget er derfor ikke af sædvanlig karakter, men væsentligt lavere.

Der er ikke modtaget dokumentation for ovenstående. Salget og betalingen (kontant) er sket løbende, men fakturaer er først udskrevet i det efterfølgende år. Der er ikke modtaget redegørelse for, hvordan salgsprisen er fremkommet, samt hvorfor fakturaer har særskilte fakturanr. - fakturanr. 10699-10710 er udskrevet imellem fakturanr. fakturanr. 10508 og 10509.

Den skønnede salgspris fastholdes.

Med henvisning til statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 163.552 kr. og med henvisning til momsloven § 4 forhøjes salgsmoms med 40.888 kr.

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi har ikke modtaget den anmodede redegørelse for sammenholdelse af fakturaer på salg og køb af madvarer.

Vi gør opmærksom på SKAT’s brev af 22.01.2014, vedlagt bilag 1:

Vedrørende arrangementer er anført (uddrag):

” Vi har talt om specifikation på fakturaer, når du sælger arrangementer. Nogle arrangementer giver sig selv. F.eks. udlejning af jukeboks, telte m.v. Men i tilfælde af, at der sælges ”pakker”, hvor der indgår varer såsom øl, vin, spiritus og mad m.v. er det vigtigt for kontrollens skyld, at vi kan se hvad vareforbruget på de enkelte arrangementer er.”

”Når der købes drikkevarer m.v., fratrækkes disse køb i regnskabet. Men vi kan ikke udelukke at nogle af indkøbene går til indehavers eget forbrug, eller at nogle af varerne videresælges uden at omsætningen medtages i regnskabet. Det skyldes, at der ikke føres kontrol med, hvad der er anvendt på de forskellige arrangementer.”

” Der skal føres en lagerkonto således, at der på denne føres køb af ”tilbehør” til arrangementer. Private udtag skal fremgå af varelagerkonto samt tilhørende momskonto”.

Nedenstående salgsfakturaer og varekøb kan ikke sammenholdes:

Nr.	Salgsfaktura:	Dato		Beløb
				ex moms
181	Buffet inkl. leje borde, stole, fadølsanlæg og is fryser	07.07.16		10.640 kr.
201	Forplejning ved [motionsløb2]	24.08.16		12.000 kr.
202	Forplejning ved [motionsløb2]	24.08.16		8.400 kr.
217	Helstegt gris (antal 85)	20.09.16		6.800 kr.
219	Forplejning sommerarrangement
	inkl. leje telte og borde-stole	20.09.16		36.000 kr.
230	Helstegt gris inkl. leje telt, gulv,
	borde og stole, jukebox, varmeovn	20.09.16		12.000 kr.
284	Helstegt gris	15.12.16		6.000 kr.
290	Julefest - mad??? (inkl. drikkevarer køb bilag 960)	15.12.16		73.160 kr.
	I alt 8 salgsfakturaer			165.000 kr.

Bemærkninger til ovenstående salgsfakturaer nr.

•	201 - 202 - 284 her er kun salg af madvarer
•	217 kun medtaget madvarer i ovenstående, da faktura er specificeret.
•	181 – 219 – 230 - 290 her er madvarer ikke særskilt specificeret på fakturaerne

Bilag	Købsfaktura:	Lev. dato
	[virksomhed3]:
509	Gris - og skinke	10.06.16	2.088 kr.
701	Gris - og skinke	19.08.16	4.022 kr.
701	Gris - og skinke, kylling og pølser	17.08.16	2.513 kr.
783	Gris - skinke og kylling	02.09.16	6.552 kr.
889	Gris og skinke	21.10.16	2.252 kr.
	[virksomhed5]:
956	salat m.m. (antal 60)	22.10.16	1.680 kr.
778	faktura 899?		23.644 kr.
778	Tilbehør - antal 100	02.09.16	2.400 kr.
778	Tilbehør - antal 150	03.09.16	3.600 kr.
778	Wienerschnitzel - antal 30		1.896 kr.
	[virksomhed4]:
988	øl og pølser	18.05.16	5.863 kr.
991	Fersk kød	19.05.16	3.640 kr.
989	Fersk kød + briketter	08.06.16	11.475 kr.
912	fersk kød og 55 gaveæsker	01.11.16	2.778 kr.
	[virksomhed6]:
600	Pølser m.v.	16.08.16	2.500 kr.
671	Pølser m.v.	02.08.16	3.948 kr.
	I alt 16 varekøb		80.851 kr.

Det er ikke muligt at følge dit varekøb til arrangementer over til salgsfaktura. Vi har valgt kun at se på madvarer – har ikke sammenholdt med drikkevarer.

Ved sammenholdelse af datoer på varekøb af madvarer, især fersk kød, må formodes, at der er et salg umiddelbart efter.

Der er flere køb af madvarer, end der er salg af arrangementer inkl. madvarer.

Dette kan skyldes, at nogle af varerne videresælges uden at omsætningen medtages i regnskabet.

Vi har ud fra ovenstående skønnet således:

Der er 8 salgsfakturaer på i alt 165.000 kr. og 16 købsfakturaer på 80.851 kr.

De 4 af ovenstående salgsfakturaer indeholder, ud over salg af madvarer, også leje af telte, borde, stole, fadølsanlæg, jukebokse, varmeovn og fryser m.v.

Vi skønner, at der mangler 8 salgsfakturaer, da der er bogført 8 salgsfakturaer og 16 købsfakturaer. Vi skønner, i lighed med ovenstående salgsfakturaer, at der for nogle af fakturaerne kun er salg af madvarer og andre med både madvarer og udlejning m.v.

På baggrund heraf skønnes, at der mangler en omsætning på samme størrelse som ovenstående opgørelse med 165.000 kr. og salgsmoms heraf med 41.250 kr.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Sammenholdelse af salgsfakturaer med salg af mad og køb er mad er drøftet på mødet den 07.11.2018, herudover er modtaget omhandlende fakturaer jf. bilag 2 samt diverse mails.

Der er taget udgangspunkt i det udsendt bilag 2, hvoraf de 10 fakturaer med salg af mad fremgår og de fakturaer med køb af mad fra de 3 leverandører [virksomhed3], [virksomhed5] og [virksomhed4] i alt 16 fakturaer.

Salgsfakturaer

Faktura nr.	Dato	Beløb ekskl. moms	Varekøb	Sammenholdelse
155	01.07	5.600	2.088	bilag 509, 10.06
			2.400	bilag 778 (Andel fakt 899), 10.06
			4.488
181	07.07	10.640		Ingen sammenholdelse
201/	24.08	12.000	2.513	bilag 701,17.08
202	24.08	8.400	2.400	bilag 778 (Andel af fakt 899), 16.08
			2.400	bilag 778 (Andel af fakt 899), 17.08
			2499	bilag 600 - 16.08
			3.948	bilag 671, 02.09
			13.760
217	20.09	6.800	6.552	bilag 783, 02.09
			2.400	bilag 778, 02.09
			8.952
219	20.09	36.000	3.600	bilag 778, 03.09
230	20.09	12.000	4.022	bilag 701, 19.08
			2.800	bilag 778 (andel af fakt. 899), 20.08)
			6.822
256	06.11	126.030	14.129	bilag 887
			46.800	bilag 956
284	15.12	6.000	2.252	bilag 889, 21.10
			1.680	bilag 956, 22.10
290	15.12	73.160	14.142	bilag 960 drikkevarer

Købsfakturaer:

[by3] kød – (køb af grise til grill og skinke)

Lev. dato	Bilag	Købspris	Salgsfak.	Sammenholdelse
10.06.16	509	2.088	155
24.06.16	509	3.182	171	ingen mad på salgsfaktura - evt. Særskilt betaling for mad – mail med mad 100 personer yderligere køb - [virksomhed5] tilbehør 3.200 kr.
19.08.16	701	4.022	230
17.08.16	701	2.513	201/202
02.09.16	783	6.552	217
21.10.16	889	2.252	284

[virksomhed5] (køb af retter og tilbehør)

Dato	Bilag	Købspris	Fordeling	Salgsfak.	Sammenholdelse
22.10.16	956	1.680		284
28.10.16	956	46.800		256
02.09.16	778	23.644	2.400	155
			2.400	154	kartoffelsalat stadion - ingen mad på fakturaen.
			3.200	171	ingen mad på faktura - køb gris + tilbehør
			2.400	201
			2.400	202
			2.800	230
			3.000	196	[motionsløb] den 19.08 løbet er den 27.08
			2.840		oplyst - smørbrød ombygning ejedom
			2.204		bortkomne termokasser skåle og fade
			23.644
02.09.16	778	2.400		217
03.09.16	778	3.600		219
	778	1.896			oplyst- sponsorrat til [...] vennerne

[virksomhed4] – øl og vand, fersk kød m.v.

Dato	Bilag	Købspris	Salgsfak.	Sammenholdelse
18.05.16	988	5.863	301	oplyst - er til faktura 301 "[forening1]" - en forening du står for - faktura f 31.12.
19.05.16	991	3.640	301	Se ovenstående -det er ikke fersk kød, men øl og vand
08.06.16	989	11.475		oplyst - det er ikke fersk kød, men diverse malervarer og haveartikler
18.10.16	887	14.129	256
01.11.16	912	2.778		Oplyst - det er ikke fersk kød, men julegaver
06.12.16	960	14.142	290

[virksomhed6] – køb pølser m.v. – spiritus

16.08.16	600	2.499	201/202
02.09.16	671	3.948	201/202	se dato købt 02.09 men solgt 24.08 – Varerne er hentet samtidig med betalingen

Ovenstående er gennemgået og der fremgår følgende:

Faktura Nr.
155	Der er på faktura skrevet helstegt gris - salgspris er 5.600 kr. købspris er i alt 4.488 kr. (2.088 kr. + tilbehør til 2.400 kr.) Kan det passe at tilbehør og gris koster det samme - ingen fortjeneste.
181	Ingen køb - sammenholdelse
201/202	Der er meget køb i forhold til salgspris - herudover faktura 671 som er købt den 02.09, men er solgt den 24.08
217	Salgspris 6.800 kr., købspris på 8.952 kr.
219	Kun køb af tilbehør 2.400 kr. - hvad med øvrigt mad ?
230	På faktura er skrevet helstegt gris - herudover er leje af telt, gulv, borde, og stole, jukeboks og varmeovn i alt til 12.000 kr. – Købet udgør køb af gris 4.022 kr. og tilbehør 2.800 kr. Prisen hænger ikke sammen med alt købet/lejen
	Nye sammenholdelser - da der ikke er anført mad på fakturaer:
171	Faktura af 01.07 på leje telt inkl. gulv, leje borde og stole, leje jukeboks, slusice og fadølsanlæg inkl. forbrug i alt 22.720 kr. Til dokumentation er modtaget mail, hvoraf fremgår at der er tale om 100 kuverter – der er oplyst at køb af mad er faktura 509 gris 3.182 kr. + tilbehør fra [virksomhed5] 3.200 kr.
	Pris og mad til 100 personer hænger ikke sammen - evt. særskilt af regning mad.
154	Faktura af 01.07 på leje telt, rengøring grill, rulledug, 82 fustager thor, 4 kulsyre, 5 fl. Morgan, engangsemballage, forbrug
	slusice, popcorn og baconsnaks alle foranstående ydelser er prisfastsat på faktura som udgør i alt 91.570 kr.
	Der oplyses, at der til denne fakturaer er køb af mad - kartoffelsalat til 2.400 kr. hvad med øvrig mad og hvorfor fremgår det ikke af faktura som er specificeret ud.
196	Faktura af 19.08 på leje telt, borde og stole, hoppeborg, popcornmaskine -fadølsanlæg - slusice alle inkl. forbrug til i alt 33.600 kr.
	Der oplyses at - "Timer [motionsløb]” på 3.000 kr. fra [virksomhed5] –fakturadato 22.08.2016 for personalehjælp til denne faktura – [motionsløb] - dette løb var den 27.08.16.
301	Der oplyses, køb til denne faktura er faktura 988 på øl og pølser købt i [virksomhed4] 18.05 til 5.863 kr. samt bilag 991 af 19.05 på køb af "fersk kød” = øl og vand” på 3.640 kr. er med i denne faktura - dato og pris hænger ikke sammen.
	Øvrige:
	bilag 778 på 1.896 kr. er sponsorat til [...]
	bilag 778 på 2.840 er til ombygning ejendomme
	bilag 778 2.204 kr. er bortkomne termokasser skåle og fade
	Bilag 989 på 11.475 kr. er ikke køb af briketter og fersk køb - men køb af briketter og div. malervarer og haveartikler
	Bilag 912 på 2.778 kr. er ikke køb af fersk kød men julegaver

På baggrund af ovenstående gennemgang anses sammenholdelsen af salg og køb ikke for sandsynliggjort,

•	Der er ikke sammenhæng mellem salgspris og købspris:

-I nogle tilfælde er købet større end salget.

-Den samlede pris i forhold til det der sælges f.eks. udlejning af både telt og borde m.v. og ingen angivelse af mad, men fakturaen indeholder også mad.

-Der er kun salg af tilbehør

•	Der er salg før køb (dato)
•	Om faktureringerne

Der fastholdes skøn af manglende omsætning med 165.000 kr. og salgsmoms heraf med 41.250 kr.

Med henvisning til statsskatteloven § 4 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 165.000 kr. Med henvisning til momsloven § 4 forhøjes salgsmoms med 41.250 kr.

(...)

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af regnskabsmaterialet er det konstateret ved stikprøver til bilagene, at ovenstående bilag mangler.

Der kan ikke godkendes fradrag, når der ikke foreligger et bilag jf. bogføringsloven § 9 og momsbekendtgørelsens § 82.

Bilag 7034 Hensat [virksomhed5] med 40.500 kr., bilag mangler, blev drøftet på mødet den 15.05.2018. Her blev oplyst, at der er tale om hensættelse af varekøb fra [virksomhed5] fra en faktura den 01.03.2017.

Det er ikke efterfølgende modtaget bilag eller redegørelse for købet i form af sammenholdelse med salgsfaktura.

(...)

Bilag 1035, bilaget er modtaget og der godkendes fradrag både skat og momsmæssigt, da udgiften anses for en driftsudgift. Der blev på mødet oplyst, at det er til natmad vedrørende julefest faktura nr. 290.

(...)

Bilag 7034, modtaget bilag 899 af 01.03.2017 hvoraf fremgår et køb på 300 stk. julefrokost a’ 110 kr. inkl. moms = 33.000 kr. Du har på fakturaen påskrevet, at de er videresolgt til kunde for 135 kr. x 300 = 40.500 kr.

Købet er på en faktura af 01.03.2017, der er ikke redegjort eller dokumenteret, at købet er videresolgt i 2016 heller ikke jævnfør ovenstående punkt 2.4. Hensat til [virksomhed5] med 40.500 kr. godkendes ikke.

Havde du haft et salg i 2016 skulle det beløb, som skulle hensættes være 26.400 kr., købspris uden moms og ikke salgspris.

Konto for brændstof, der er modtaget bilag med nogle af bilagene på brændstof i alt 7.097 kr. ekskl. moms. Der godkendes fradrag for dokumenterede udgifter både skat og momsmæssigt, da udgiften anses for en driftsudgift.

På baggrund af ovenstående ændres punktet således, at der ikke godkendes følgende:

•	Bilag 7034 Hensat til [virksomhed5] med 40.500 kr.
•	Brændstof ikke dokumenterede udgifter med 19.357 kr. – 7.097 kr. = 12.260 kr.
•	Moms af ikke dokumenterede udgifter udgør 12.260 x 25 % = 3.065 kr.

Med henvisning til statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 52.760 kr. og købsmoms nedsættes med 3.065 kr.

(...)

5.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Bilag 504 fra [virksomhed7] er køb af nye sider til telte.

Du har afskrevet beløbet som småanskaffelser, da anskaffelsessummen er under 12.900 kr. for tag dug og teltside jf. afskrivningsloven § 6 stk. 1 nr. 2.

Dog fremgår det endvidere af afskrivningsloven § 6 stk. 1 nr. 2, at aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straks afskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

Det afgørende er ikke, hvordan aktiverne faktisk bliver benyttet, men om aktiverne efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet og funktionsmæssigt udgør et hele. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om et aktiv, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan fungere sammen med flere, ensartede, allerede anskaffede aktiver. (Juridisk vejledning afsnit C.C.2.4.2.4.2.5)

Køb af telteduge og teltsider kan ikke godkendes som straks afskrivning, da de er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Af den modtage opgørelse af anlægskartotek fremgår, at køb af telte er aktiveret, da anskaffelsessummen for et telt er større end grænsen for småanskaffelser.

Af afskrivningsloven § 6 stk. 2 fremgår, at forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelsen af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

Det er efter bestemmelsen uden betydning, om et aktiv, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan fungere sammen med flere, ensartede, allerede anskaffede aktiver.

Med henvisning til afskrivningsloven § 6 stk. 1 nr. 2 forhøjes virksomhedens resultat med 16.000 kr.

(...)

9.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af lejeindtægter på udlejningsejendommene er det konstateret, at der mangler lejeindtægt med følgende:

[adresse2]:

Lejer har boet i lejemålet siden 01.08.2015 og frem til 01.03.2016. Der er ikke indtægtsført leje for januar og februar måned i alt 12.000 kr.

[adresse3]:

Lejer har boet i lejemålet siden 2013. Der er ikke indtægtsført leje for januar måned i alt 5.000 kr.

[adresse4]:

Lejemålet er påbegyndt 01.06.2016, husleje for juni måned er indbetalt sammen med forudbetaling og depositum, men ikke medtaget i lejeindtægt med i alt 6.500 kr.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Bilagene fra mappen er modtaget pr. mail:

•	kontokort konto 8502 Forudbetalt husleje med 23.500 kr.
•	Lejekontrakt på lejemålet [adresse2], [person2]
•	Regneark med angivelse af lejeindtægter i 2014 (4 ejendomme)
•	Udskrift fra bank 31.12.2015 – indbetaling 5.000 kr. fra [person3]
•	Posteringsudskrift for 03.05.16-03.05.16 vedr. [adresse4] konto 7251, 1501, 8550, 8550
•	Posteringsudskrift for 01.01.14-31.12.14 vedr. konto 1151, 1351 og 8502
•	Posteringsudskrift for 01.01.15-31.12.15 vedr. konto 1151, 1351 og 8502
•	Kontokort for konto 1351 – 01.01.13 – 31.12.17
•	Kontokort for konto 1501 – 01.01.16 - 31.12.16
•	Kontokort for konto 8502 – 01.01.14 - 31.12.15

Herudover en redegørelse til de 3 lejemål.

Ved gennemgang af regnskabet havde Skattestyrelsen fra revisor modtaget en opgørelse – et regneark, med angivelse af hvert enkelte lejemål og indbetalinger af husleje pr. md. Herudover fremgår forudbetalt husleje og depositum på 540.200 kr. Opgørelserne stemmer med bogføringen.

Forudbetalt husleje er opgjort til 16.000 kr. [adresse2]/[...] med 11.000 kr. og [adresse3] med 5.000 kr.

[adresse2]:

Ingen lejeindtægt i månederne januar og februar - ny lejer fra 01.03.

Af den modtagne lejekontrakt på lejemålet med [person2] fremgår, at der opkræves forudbetalt leje med 3 måneder på 18.000 kr. og depositum med 6.000 kr.

[person2] har boet i din ejendommen [adresse5] før [adresse2]. Det depositum som han skulle have retur fra lejemål [adresse5] med 11.100 kr. er modregnet i opgørelsen af depositum og forudbetaling af det nye lejemål [adresse2].

Du oplyser i din redegørelse at lejer er fraflyttet i mattens mulm og mørke, og der ikke er modtaget husleje for januar og februar måned. Er skilt og alkoholiseret. Ikke opkrævet depositum, da han tidligere har været ejer af ejendommen.

Ny lejer indflytter pr. 01.03.2016.

At der ikke er bogført lejeindtægt i januar og februar stemmer overens med bogføring – Af lejekontrakt fremgår at der pr. 01.08.2015 er modtaget forudbetalt husleje og depositum.

På baggrund heraf fastholdes manglende husleje med 12.000 kr.

[adresse3]:

Du oplyser i din redegørelse, at lejeindtægt januar 2016 er med i regnskabet for 2015 på en anden konto (1301).

Der fremgår:

Af regnskab for 2015 - der er husleje med 60.000 kr. = 12 måneder

af regnskabet for 2016 - er der bogført 11måneders huslejer med 55.000 kr. i alt.

Du oplyser, at der er bogført en husleje på konto 1301 - dog fremgår der ikke en difference på 5.000 på denne konto.

Husleje for januar md på 5.000 kr. fastholdes.

[adresse4]:

Af lejekontrakt fremgår at der skal indbetales 45.500 kr. som depositum, forudbetaling og husleje for juni. På regneark fra revisor er for juni måned påskrevet gratis.

Indbetalingen fremgår af bankkonto med den 03.05.2016.

Du oplyser i din redegørelse, at det er korrekt at lejer officielt er indflyttet 01.06.2016, men der er ikke indbetalt husleje for juni måned idet totalrenoveringen af huset ikke har været afsluttet ved indflytning. For at undgå dårlig omtale etc. Blev aftalt lejefrihed i startmåned. NB: lejer bor der endnu.

Til ovenstående skal bemærkes, at renoveringen af lejemålet ifølge de omkostninger der er bogført på konto 7192 er fra ultimo maj til november måned. En stor del af omkostningerne er ultimo juli måned.

Husleje for juni måned på 6.500 kr. fastholdes.

Med henvisning til statsskatteloven § 4 stk. 1 b forhøjes virksomhedens resultat med 23.500 kr.

(...)

11.4	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er udgifter til forsikring på den samme ejendom – [adresse2].

Bilag 88 er for perioden 01.12.2015-01.12.2016 – bilag 173 er en rykker for samme periode og på baggrund heraf godkendes ikke fradrag for bilag 88 på 2.880 kr.

Bilag 545 af 04.06.2016 anses for en ny police som ikke betales og formodes bortfaldet, da der er en opkrævning igen den 01.12.2016 for perioden 01.12.2016-01.12.2017. Bilag 545 godkendes ikke med 5.720 kr.

Indsigelser i brev af 26.11.2018:

Du har vedlagt følgende:

Ovenstående 4 bilag nr. 88, 173, 545 og 945

Betaling af bilag 88,176 og 545

Kontokort for konto 1411 for perioden 01.01.-31.12.2016 bilag 173,545 og 945

3 bilag på indbetaling bankkonto [...71]:

•	26.07.2016 separat advis [virksomhed8] police-nr. [...]627 på 548,97 kr.
•	24.07.2017 separat advis [virksomhed8] police-nr. [...]627 på 61,67 kr.
•	22.09.2017 separat advis [virksomhed8] police-nr. [...]627 på 225,45 kr.

Mail af 01.09.2017 fra dig til [person4] vedrørende forsikring [adresse2]:

•	Du er af kundeservice [virksomhed8] blevet oplyst om, at du er registreret med police-nr. [...]490 på 4.100 kr. og police-nr. [...]627 på 4.700 kr. Du blev oplyst, at prisen 01.09.2017 er 5.489 kr. Du skriver at du gerne vil have et pristjek.

Ovenstående dokumentation, viser ikke om du har dobbeltforsikring eller – om du har fået penge retur igen for indbetalte beløb i 2016. Beløbet kan af [virksomhed8] være anvendt til dækning af en anden forsikring i selskabet.

Du har sendt refusion på en police –nr. [...]627 udbetalt 3 gange - 1. gang i 2016 og 2 gange i 2017 – for hvad og hvor anfører du ikke. Refusionen i 2016 ses ikke bogført.

I mail af 01.09.2017 fremgår ikke noget om dobbeltbetaling – der anføres, at du vil have et pristjek.

På baggrund af ovenstående fastholdes, at der ikke godkendes fradrag for bilag 88 og 545 på 8.600 kr.

Med henvisning til statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a forhøjes virksomhedens resultat med 8.600 kr.

(...)”

I forbindelse med klagen har Skattestyrelsen den 3. april 2019 afgivet følgende udtalelse:

”(...)

Ad Punkt 1 Salg af gardiner

(...)

Salg af gardiner er ikke beslægtet til [virksomhed1]s øvrige forretning.

Der er ikke modtaget dokumentation på indbetaling fra kunderne. Der er oplyst at alle kunderne har betalt med kontanter - ikke mobilpay - ikke overførsel bank. Der er tale om væsentlige beløb pr. faktura.

Der er ikke oplysninger om, hvordan salg af gardiner er kommet i stand eller hvornår det er påbegyndt.

Salg af gardiner er ikke medtaget i omsætningen 2016 og salget er sket løbende fra januar 2016 og fortsat i 2017. Varekøbet er bogført løbende og medtaget i varekøbet.

Skattestyrelsen var til møde hos [person1] den 15.05.2018, her oplyses først, at det er køb af gardiner til udlejningsejendommene, under drøftelsen heraf ændres forklaring og der oplyses, at det er salg fra den private adresse. Vi anmodede på mødet om, at salgsfakturaerne blev indsendt. Den 15.05.2018 er der ikke selvangivet for indkomståret 2017. Den 29.06.2018 er der selvangivet for 2017 og indsendt en efterangivelse på salgsmoms på 69.450 kr.

Fakturaerne er ikke sendt til kunderne, da der er sket kontant betaling ved levering.

Af kontospecifikation forsalgskontoen i 2017 fremgår, at fakturaer på salg gardiner har særskilte faktura-nr. - 10699-10710 skrevet imellem faktura nr. 10508 og 10509. Dette antyder, at fakturaer på salg gardiner er udarbejdet efter mødet den 15.05.2018.

(...)

Ad punkt 2 Manglende fakturaer

(...)

Sammenholdelsen vedrørende salgsfakturaer og købsbilag.

Salgsfaktura nr. 181,201,202,217,219,230,284 og 290- ikke nr. 155 og 256 da disse salg kan sammenholdes med køb.

Køb fra de 3 leverandører, bilag nr. 509, 701 x 2, 783, 889, 956, 778 x 4, 988, 991, 989, 912, 600 og 671.

Af klagen fremgår en opgørelse over sammenholdelse af salg og køb, hvor der er taget udgangs punkt i salget. Bemærkninger hertil er vedlagt i et bilag.

Sammenholdelse afkøb, der henvises til Skattestyrelsens afgørelse side 15 og 16. Bemærkninger til køb fra [virksomhed4] (den lokale [dagligvarebutik]):

Bilag 988 og 991, er til "[forening1]" en forening på [person1]s privat adresse.

Bilag 989 og 912, er ikke fersk kød, som det fremgår af bilaget, men diverse malervarer og haveartikler til 11. 475 kr. ex. moms og 2.778 kr. ex moms til julegaver.

Ovenstående samt sagsfremstillingens punkt 2 viser, at salgsfakturaer og købsbilag ikke kan sammenholdes.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. januar 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, vedrørende punktet om manglende salgsfakturaer for salg af madvarer.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at den yderligere skønnede omsætning i den påklagede afgørelse skal nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2016. Skatteankestyrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at klager på de udvalgte 16 købsfakturaer og 8 salgsfakturaer har en avance på 51 %. En avance på 51 % understøtter efter Skatteankestyrelsens opfattelse, at udgifterne på de 16 købsfakturaer kan anses for at være sket til brug for leveringerne omfattet af de 8 salgsfakturaer.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at de fremlagte salgsfakturaer udover madvarer m.v. også omfatter omsætning fra klagers primære aktivitet med udlejning af telte og udstyr. Købsfakturaerne vedrører derimod blot indkøb til madvarer. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i, at den opgjorte avance understøtter den af Skatteankestyrelsen foretagne vurdering. Den samlede omsætning af salgsfakturaerne på 165.000 kr., inkluderer således også udleje af telt, udstyr mm. Da købsfakturaerne kun vedrører køb af madvarer og ikke udgifter i forbindelse med udlejning af telte m.v., og det kun er købet af madvarer, der har indgået i kontrollen, kan den beregnede avance ikke lægges til grund.

Skattestyrelsen fastholder derfor forhøjelsen af virksomhedens indkomst på baggrund af yderligere skønnet omsætning fra salg af madvarer til arrangementer.

Ved kontrollen har Skattestyrelsen alene udtaget de fakturaer, der vedrører salg af madvarer, og sammenholdt dem med fakturaer for køb af madvarer. Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at det er muligt at følge varekøb af mad til arrangementer direkte til salgsfakturaerne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der blandt andet er uoverensstemmelse mellem fakturaerne der vedrører køb og salg af madvarer af følgende grunde:

•	Der er ikke sammenhæng mellem købs- og salgspris på flere af fakturaerne.

-Der henvises til, at der i flere tilfælde sælges mad videre til en lavere pris end det er indkøbt til. Dette ses eksempelvis på faktura 217, hvor salgsprisen udgør 6.800 kr. og købsprisen på faktura 377779 og faktura 900 udgør 8.952 kr. Der er således ingen avance.

-Ligeledes ses det på faktura 230, at den angivne pris på 12.000 kr. indeholder leje af telt, gulv, borde og stole, jukeboks og varmeovn, og helstegt gris. Det fremgår af den tilhørende købsfaktura, at der er købt en gris til 4.022 kr. og tilbehør på 2.800 kr. Prisen på salgsfakturaen hænger således ikke sammen med indholdet af den solgte ydelse.

•	Der er flere fakturaer, hvor den indkøbte mad ikke er faktureret på salgsfakturaen. Der henvises blandt andet til faktura 154. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der må mangle yderligere salgsfakturaer for salg af mad.

•	For flere af fakturaerne er der endvidere foretaget salg af madvarer før købet iht. fremlagte købsfakturaer, er fundet sted.

På baggrund af ovenstående, er det derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der mangler en omsætning hos klager, der stammer fra salg af madvarer til arrangementer. Skattestyrelsen fastholder herefter skønnet af den yderligere omsætning, som vurderes at være på samme beløb som de 8 indsendte salgsfakturaer, hvorefter virksomhedens indkomst forhøjes med 165.000 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse på 429.412 kr. skal nedsættes til 62.880 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for sin påstand anført følgende:

”(...)

Salg af gardiner - sagsfremstillingens afsnit 1

En del af [virksomhed1]s aktiviteter består i at indkøbe og videresælge gardiner, da man har en god rabataftale med en leverandør - [virksomhed9]. Denne rabat er kommet køberne til gode. Samtidig har [virksomhed1] relativt let kunnet opnå en omsætning uden nogen væsentlig arbejdsindsats. [virksomhed1] har derfor haft en begrænset avance ved salgene. Begge parter har dog stadig haft noget ud af handlen.

De faktiske udgifter til køb af gardiner fremgår af virksomhedens bogholderi og vedlægges som bilag til denne klage. Det fremgår af fakturaerne, hvilke rabatter [virksomhed1] fik. Salgsfakturaerne er ligeledes parret med købsfakturaerne i Skattestyrelsens sagsfremstilling s. 8.

Skattestyrelsen har skønnet en avance svarende til de rabatter, som [virksomhed1] har opnået fra leverandøren. Efter vores opfattelse er dette skøn ikke begrundet. [virksomhed1]s arbejde med gardinerne bestod i at modtage bestilling på gardinerne og foretage indkøb af disse. [virksomhed1] fik nogle særlige rabatter ved leverandøren, som er en samarbejdspartner man har haft i nogle år, hvor man har lavet nogle arrangementer for og haft kørsel for. Rabatterne er kommet [virksomhed1]s kunder til gode.

Ifølge forvaltningslovens § 24 skal et skøn være begrundet og henvise til de hovedhensyn, man har lagt til grund for skønnet. Vi mener ikke, at disse hensyn er iagttaget.

Det er korrekt, at de pågældende gardinsalg er sket i 2016, men først faktureret i 2017. Der er altså udskrevet fakturaer på salgene og indtægterne er medtaget i 2017.

Det er korrekt, at man har modtaget kontant betaling af kunderne for salget af gardinerne, men det var ud fra den betragtning, at mange af køberne var personer, der havde købt hus for nylig. [virksomhed1] skønnede derfor, at det sikreste var at modtage betalingen samtidig med man leverede dem.

Gardinerne er købt og betalt elektronisk hos [virksomhed9]. Det er derfor muligt at ”parre” køb og salg, sådan at man kan se, at der ikke er ude holdte nogle indtægter, men at man faktisk kan se alle salg er medtaget i indkomstopgørelsen og at man har opnået de nævnte rabatter samt videresolgt gardinerne med en mindre fortjeneste, men dog en fortjeneste.

Vi er indforstået med, at man kan forhøje indkomsten i 2016 med salget af gardinerne på 62.880 kr. (67.920 – 5.040), men man bør som konsekvens heraf nedsætte indkomsten for 2017. Indtægten skal kun beskattes en gang. Momsen af beløbet kan tilsvarende reguleres for 2016, henholdsvis 2017, jf. momslovens § 37.

Manglende salgsfakturaer m.v. – sagsfremstillingens afsnit 2

Generelt er alle virksomhedens indtægter og udgifter bogført i Economic. Når man indtaster en faktura, bogføres og indtægtsføres den automatisk.

Når man bogfører i Economic, er det sjældent nødvendigt at føre en kassekladde, men man kan som hovedregel bogføre efter bankkontoudtog.

Manglende fakturaer

Det vil forekomme op til årsafslutningen i mange virksomheder, at man opdager, at der har været salg vedr. en tidligere eller efterfølgende periode, når det er omkring en årsafslutningsdato. Det er årsagen til, at der forekommer ”hul” i nummerrækkefølgen i fakturaerne omkring årsskiftet. Det er ikke udtryk for manglende fakturaer i nummerrækkefølge og ikke udtryk for manglende fakturering og indtægtsførelse.

(...)

Parring af indtægtsbilag og udgiftsbilag

Skattestyrelsen anfører, at der er en række bilag, hvor man ikke kan ”parre” indtægtsbilag med udgiftsbilag. Vi bemærker hertil, at der er et par fakturaer fra [virksomhed4], hvor brugsuddeleren har slået forskellige varer ind under ”fersk kød”. Det er en konto, de bruger som diverse konto. Fakturaer er vedlagt sammen med en mail fra brugs uddeleren, hvor han bekræfter dette.

Nedenfor har vi sammenholdt de manglende udgiftsbilag og indtægtsbilag:

Faktura 899 vedrører nogle forskellige arrangementer, hvorfor der er henvist til den flere gange.

Faktura 899 indeholder to posteringer, som [virksomhed5] ikke kan gøres ansvarlig for vedr. en af [virksomhed1]s salgsfakturaer. Der er nedenfor anført en forklaring herpå for at forstå sammenhængen.

Bilag 991 er en udgift på øl/vand til [...] dag. Se nedenfor vedr. faktura 301.

Bilag 989 – diverse maler og haveartikler fra teltet samt briketter til grillene (anvendes til grill arrangementer)

Bilag 912 – to øl julekalendere (anvendt til julegaver)

Morlandpark Købsbilag	Beløb - køb	Morlandpark Salgsbilag	Beløb - salg	Bemærkninger
509 899	2087,68 3000	155	5600
171 899	3181,6 4000	171	22720	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, fadølsanlæg m.m.
899	3750	196	33.600	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, fadølsanlæg m.m.
701 600 671 899	2512,9 2499,5 3947,53 3000	201	12000
701 600 899	2512,9 2499,5 3500	202	8400	Salget på faktura 202 og 201
217 783 778	6551,76 -500 3000	217	27280	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, fadølsanlæg m.m.
778	4500	219	36000	Dertil kommer leje af telt, stole og borde
701 899	4022,25 3000	230	12000	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, fadølsanlæg m.m.
887 956	14129,21+ 5801,55 + 3106,5 58500	256	126029,5	Dertil kommer leje af service, køleskab, borde, stole m.v.
889 956	2251,73 2100	284	6000
899 952 960	40500 15710,07 17677,95	290	73160	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, fadølsanlæg m.m.
988	7328,75	301	16000	Dertil kommer stoleleje, slush icemaskine, popcorn maskine m.m.

Ovennævnte tabel illustrerer, at virksomheden kan redegøre for sammenhængen mellem købs – og salgsfakturaer. Den illustrerer også, at der ikke er grundlag for at skønne yderligere 8 salgsfakturaer, da der til flere af salgsfakturaerne hører flere købsfakturaer, som ovenstående tabel illustrerer.

Øvrige bemærkninger – manglende salgsfakturaer

Det kan tilføjes, at man havde tekniske problemer med Economic på et tidspunkt, hvorfor der blev et spring i nummerrækkefølgen fra 438 til 10439. Herefter ubrudt nummerrækkefølge.

Vedr. salget af gardinerne i 2016. Man opdager først i 2017, at de ikke er faktureret i 2016. Man fakturerer og indtægtsfører dem i 2017, så snart man bliver opmærksom på fejlen.

Skattestyrelsens forhøjelse på 165.000 kr. bør som følge af ovennævnte derfor bortfalde. Momsen af nævnte beløb tilsvarende korrigeres, jf. momslovens § 37 m.v.

Manglende udgiftsbilag – sagsfremstillingens afsnit 3

Skattestyrelsen anfører s. 18, at man mangler følgende udgiftsbilag:

7034 [virksomhed5] – bilaget vedlægges denne klage. Bilaget er på 40.500 kr. [virksomhed1] leverede mad til et arrangement i slutningen af 2016, hvor maden var indkøbt hos [virksomhed5]. Man modtog først udgiftsbilaget fra leverandøren – [virksomhed5] den 1. marts 2017. [virksomhed1] har selvsagt ikke indflydelse på, hvornår en leverandør vælger at fakturere sine leverancer, herunder at det først bliver i et nyt indkomstår.

Af denne grund hensatte man 40.500 kr. i regnskabet og som der bør godkendes fradrag for.

Vedr. brændstof udgifter bemærkes det, at de fleste brændstof bilag er fremsendt til Skattestyrelsen. Der er tale om brændstof tankninger på ubemandede tankstationer. Der er ikke mulighed for at købe andre varer disse steder.

Den samlede forhøjelse på 52.760 kr. anmoder vi om bortfalder. Det tilsvarende momsbeløb bør ligeledes korrigeres.

Småanskaffelser – sagsfremstillingens afsnit 5

[virksomhed1] anskaffede 5 tagduge og 2 sideduge, da de oprindeligt indkøbte er gået til som følge af slitage. Efter vores opfattelse er der tale om en almindelig vedligeholdelsesudgift, jf. statsskattelovens § 6 litra a. Der er ikke tale om hverken en ombygnings- eller forbedringsudgift. De omtalte duge var nedslidte og derfor tjenlige til udskiftning.

Fradrag på kr. 16.000 fastholdes derfor. Der henvises til SR.2008.0189 p. 2, der henviser til bl.a. SKM2006.154V.

Manglende lejeindtægter – sagsfremstillingens afsnit 9

Ad [adresse2]

Det fastholdes, at lejeren [person2] fraflyttede uden at betale husleje for januar og februar måneder 2016. Det fastholdes, at han tidligere lejede [virksomhed1]s hus på [adresse5] og at depositummet blot blev flyttet over fra den ene ejendom til den anden ejendom.

Alternativt kunne man have optaget det som tilgodehavende og fratrukket det som tab når året var forløbet.

Ad [adresse3]

Det fastholdes, at der kun er modtaget 55.000 kr. i husleje. Lejeren betaler sin husleje forud i slutningen af december 2015 (lejen for januar 2016) og ved en fejl blev huslejen tilbageført på en anden ejendom. Men under alle omstændigheder er den manglende husleje indtægtsført og skal kun indtægtsføres en gang.

Ad [adresse4]

Ejendommen var under ombygning i juni måned 2016, hvorfor [virksomhed1] ikke opkrævede husleje, da man ikke mente det var rimeligt, at lejer betalte husleje mens ombygningen stod på. Lejer kunne med rimelighed sige, at det lejede ikke svarede til huslejens værdi. Lejer var indforstået med, at ombygningen fortsatte efter den omtalte måned, men som kompromis blev den omtalte måneds husleje ikke opkrævet.

Skulle man opkræve huslejen, få en sag i Boligretten, bruge tid og ressourcer på en sådan og hensætte et beløb til tab af husleje?

Det fastholdes, at Skattestyrelsens forhøjelse på 23.500 kr. bør nedsættes til 0 kr.

Udlejningsejendomme, dobbeltforsikring – sagsfremstillingens afsnit 11

Skattestyrelsen efterspørger i sagsfremstillingen s. 34 nogle bilag vedr. [virksomhed1]s udlejningsejendomme.

Vi vedlægger følgende bilag:

88 – terminsopkrævning 2.880,36 kr. fra [virksomhed8]

173 - terminsopkrævning 2.377,36 kr. fra [virksomhed8]

545 – terminsopkrævning / rykker 5.720,12 kr. fra [virksomhed8]

945 - terminsopkrævning 4.213,85 kr. fra [virksomhed8]

Det fastholdes, at ovennævnte udgifter er betalt. Ejendommen [adresse2] var dobbeltforsikret ved en fejl, men policerne blev betalt. Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at godkende fradrag for disse udgifter. Skattestyrelsens forhøjelse på 8.600 kr. bør derfor bortfalde.

Der vedlægges kontokort for ejendommen [adresse2] og de nævnte terminsopkrævninger.

(...)”

Repræsentanten har i brev af 29. maj 2019 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Ad punkt 1 salg af gardiner

[virksomhed1] har et stort netværk af kontakter og aftalerne om salg af gardiner er kommet i stand på denne måde.

Det er korrekt, at gardinerne er solgt kontant i 2016 og ved en fejl først blev faktureret i 2017. Kunderne har dog modtaget en faktura på deres køb og indtægterne er registreret i virksomhedens regnskab. Vi anerkender, at køb og salg reelt er sket i 2016, hvorfor beskatningen også bør ske i dette indkomstår. Vi er derfor indforstået med, at man forhøjer indkomsten i 2016 med salget af gardinerne på 62.880 kr. (67.920 – 5.040), men man bør som konsekvens heraf nedsætte indkomsten for 2017. Indtægten skal kun beskattes en gang. Momsen af beløbet kan tilsvarende reguleres for 2016, henholdsvis 2017.

Det er vores opfattelse, at der er ekstern dokumentation fra leverandøren af gardinerne på gardinernes faktiske købspris. Salgsfakturaerne viser salgsprisen og indtægten er som nævnt medtaget i regnskabet. Indtægter og udgifter kan parres med hinanden. Der er derfor ikke grundlag for at foretage et skøn. Vi bemærker også, at Ifølge forvaltningslovens § 24 skal et skøn være begrundet og henvise til de hovedhensyn, man har lagt til grund for skønnet. Vi mener ikke, at disse hensyn er iagttaget.

Ad punkt 2 sammenholdelse af salgs- og købsfakturaer

Vi har i klagen af 14. marts 2019 redegjort detaljeret for sammenhængen mellem salgs- og købsfakturaer.

Supplerende bemærkes det, at Skattestyrelsen finder, at salgsprisen på gardinerne har været købs- prisen før rabat og moms. Så mange penge tjener man ikke på gardiner. Hvis man kigger på gardinpriser på markedet, vil man se, at den pris Skattestyrelsen vurderer, at [virksomhed1] har solgt dem videre til, er langt over, hvad man ellers køber gardiner til. Hvis [virksomhed1] ville snyde med gardinsalget, havde man ikke valgt at bogføre og indtægtsføre det i virksomhedens regnskab i oktober 2017.

Vi anerkender, at gardinsalget burde være bogført og indtægtsført i 2016. Man bliver først opmærk- som på fejlen i 2017 og får derfor først rettet fejlen i dette år.

Skattestyrelsen anfører, at salg af gardiner ikke er beslægtet med [virksomhed1]s øvrige forretning. [virksomhed1] er mange forskellige arbejdsopgaver. Det er korrekt at ”hoved-forretningen” er festudlejning, fragt og udlejningsejendomme. Men derudover kommer småopgaver som græsklipning, små- flytninger, salg af gardiner, oprydning og bortskaffelse af affald fra forskellige firmaer mm.

[virksomhed1] havde ikke på dette tidspunkt MobilePay og kunderne har ønsket at betale kontant.

På mødet med daværende SKAT, bliver der spurgt, hvad gardinerne bliver brugt til. [virksomhed1] svarer til lejligheder og huse. Derefter spørger man om alle gardiner er til egne lejemål. Hertil svarer [virksomhed1]; nej, der er også nogle solgt videre. [virksomhed1] ændrer ikke forklaring, men uddyber blot det første svar.

(...)

Ad punkt 3 Manglende udgiftsbilag

(...)

Af denne grund hensatte man 40.500 kr. i regnskabet og som der bør godkendes fradrag for. De indkøbte varer blev solgt videre til [virksomhed10]. Salgsfakturaen på 91.450 kr. inkl. moms vedhæftes. Salgsfakturaen er udstedt i 2016 og indgår i dette års skatteopgørelse.

(...)

Ad Punkt 9 Manglende lejeindtægter

Ad [adresse2]

Lejeren fraflyttede lejemålet i december 2015 uden at betale husleje for januar og februar måneder 2016. Han lejede tidligere [virksomhed1]s hus på [adresse5]. Depositummet blev blot flyttet over fra den ene ejendom til den anden ejendom. Den manglende husleje for januar og februar burde være flyttet fra konto 8556 til huslejekontoen (1401) på [adresse2]. [virksomhed1] accepterer derfor ændringen i huslejeindtægten.

Ad [adresse3]

Det fastholdes, at der kun er modtaget 55.000 kr. i husleje. Lejeren betaler sin husleje forud i slutningen af december 2015 (lejen for januar 2016) og ved en fejl blev huslejen tilbageført på en anden ejendom. Men under alle omstændigheder er den manglende husleje indtægtsført og skal kun indtægtsføres en gang.

Det bemærkes, at alle [virksomhed1]s huslejer indbetales via bankkonto på alle virksomhedens ejendomme. Alle lejeindtægter registreres derfor og beskattes.

Det kan nærmere oplyses, at lejeren i [adresse3] indbetaler typisk husleje for næste måned, den sidste dag i indeværende måned. Dvs. husleje for eksempelvis juni måned, indbetaler vedkommende typisk 31/5.

Der vedhæftes en fil trukket fra E-conomic med alle lejerens indbetalinger, fra vedkommende flyttede ind 15/4-13 til januar 17. Som det fremgår, er alle huslejeindtægter betalt, registreret og der- med beskattet. Revisor har lavet nogle rettelser i forbindelse med årsafslutning af hensyn til korrekt periodisering af indtægterne i forhold til [virksomhed1]s regnskab og selvangivelse.

Ad [adresse4]

[virksomhed1] overtog ejendommen den 1. maj 2016. Man indgik en lejeaftale med lejer pr. 1. juni 2016. Lejer betalte depositum den 3. maj 2016, forudbetalte husleje samt betalte første måned (juni 2016) husleje.

Ejendommen var under ombygning i juni måned 2016, hvorfor [virksomhed1] ikke opkrævede husleje, da man ikke mente det var rimeligt, at lejer betalte husleje mens ombygningen stod på. Lejer kunne med rimelighed sige, at det lejede ikke svarede til huslejens værdi. Lejer var indforstået med, at om- bygningen fortsatte efter den omtalte måned, men som kompromis blev den omtalte måneds hus- leje ikke opkrævet.

Man vurderede, at det var lettere at undlade at opkræve en måneds husleje ved at lejer tillod, at om- bygningen stod på efter vedkommende var flyttet ind. Den nøgterne vurdering var, at det bedre for begge parter, at udlejer mistede en måneds husleje, mod til gengæld ikke at få en sag i Boligretten.

Det ville blot medføre et større forbrug af tid og ressourcer og alligevel ende med, at man måtte hen- sætte et beløb til tab af husleje.

Den første huslejebetaling pr. 3. maj 2016 dækkede derfor juli måned 2016, da lejer ikke skulle betale husleje for juni måned 2016. Efterfølgende indbetales huslejen løbende, som det ses af vedhæftede fil, der er trukket fra E-conomic.

(...)

Repræsentanten har indsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat:

(...)

Vi bemærker til lejekontrakterne på [adresse3] og [adresse4], at der desværre ikke er nogen mailkorrespondance vedr. [person5]s senere indflytning (lejer i [adresse4]). Indflytningen var midt i virksomhedens travle tid med festudlejning og derfor kunne man ikke nå at klargøre lejemålet til den aftalte tid. [person1] aftalte med [person5], at hun skulle udskyde indflytningen og derfor naturligvis heller ikke betale (når hun ikke kunne flytte ind til tiden). Denne korrespondance er foretaget over telefon.

(...)

Repræsentanten har endvidere efter kontormødet den 12. oktober 2021 indsendt følgende oplysninger til Skatteankestyrelsen:

”Min oplevelse af denne skattesag.

Under mødet spørges der ind til, hvad virksomheden laver. Jeg fortæller at jeg har festudlejning, boligudlejning, fragtkørsel og andre småopgaver for andre virksomheder.

Medarbejderen fra Skat har nogle forskellige bilag, hun ønsker at se. Blandt andet spørges der ind til fakturaer på gardiner. Jeg forklarer at det er gardiner, jeg har købt og solgt videre til lejere i mine ejendomme, venner og bekendte. Jeg har haft en fortjeneste på ca. kr. 500,- pr. ordre. Hun mener at der skal være en fortjeneste på min. 80 % på disse ordrer. Jeg mener ikke, hun er i sin ret til at ”pålægge” mig, hvad jeg skal tjene på mine varer og det siger jeg til hende.

Hun trækker et bilag mere frem, hvor hun mener at der er faktureret for lidt for et telt mm. Jeg forklarer hende at jeg ingen faste priser har, men prissætter efter, hvor stor ordren er. Dvs. lejer man et stort telt, med alt tilbehør (gulv, borde, stole, porcelæn, varmeovne osv.) gives der en større rabat, end hvis man kun skal bruge borde og stole til 20 personer. Vi er meget uenige i den måde at prissætte og jeg gør igen opmærksom på at det er måden, jeg ønsker at drive min forretning på.

Det næste, der trækkes frem, er et bilag på sodavand og øl. Hun ønsker at vide, hvad de er brugt til og jeg forklarer at det er drikkevarer, der er brugt i forbindelse med [motionsløb2], hvor jeg havde et stort arrangement for [virksomhed8] (ca. 200 personer). Jeg laver et grillarrangement, hvor jeg leverer mad og drikkevarer ad libitum til en fast pris pr. person. Vi står ligeledes med oprydningen efter arrangementet. Hun mener, at vi efter sådan et arrangement (20 timers arbejdsdag) skal tælle alt overskydende drikkevarer og mad op og fakturere ud fra, hvad der er brugt til arrangementet. Hertil svarer jeg, om en tømmer også skal tælle alle sine søm og skruer op efter endt arbejdsdag, hvilket hun svarer ja til. Jeg fortæller at der i mit regnskab hvert år fratrækkes kr.

5.000, - til blandt andet dækning af de sodavand jeg drikker i virksomheden.

Hun vender tilbage til salget af gardiner. Gardinerne er købt i 2016 og er først faktureret i 2017. Jeg forklarer, at det er en fejl. Det er min kone, der ved siden af hendes fuldtidsjob i en anden virksomhed har hjulpet mig med fakturering og andet og faktureringen af gardinerne er desværre ikke blevet lavet. Med to børn, fuldtidsjob og en mand med egen virksomhed, hvor hun også skal hjælpe, slår timerne i døgnet efterhånden ikke til og det tager vi konsekvensen af og hun opsiger sit job og bliver en del at firmaet i 2017. Hun får nu mere tid på kontoret og opdager i denne forbindelse den manglende fakturering og får rettet op på det. I samme periode er vores søn under udredning for ADHD og har en meget svær periode i skolen. Denne udredning og hans udfordringer i skolen fylder rigtig meget i vores familie og kræver en hel del tid.

Jeg føler at kommunikationen mellem mig/revisoren og medarbejderen fra Skat blev lidt ”skæv”/personlig, da hun bl.a. hængte sig meget i vores uenighed i måden, jeg driver virksomheden og prissætter mine produkter på. De efterfølgende tilbagemeldinger vi får fra hende, modtager vi den uge børnene går på sommerferie og har derefter ca. 2 uger til at svare i (midt i sommerferien). Hendes endelige afgørelse får vi, den dag vi går på juleferie.”

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Det fastholdes vedr. gardinsalget, at [person1] selv fastlægger sin avance. Virksomhedens overskud viser, at der er tale om en levedygtig virksomhed. På daværende tidspunkt var Mobilepay ikke så udbredt, hvorfor salget skete på kontantbasis.

Der vedhæftes kopi af udskrevne fakturaer vedr. gardinsalget. Alle fakturaerne har et fakturanummer, der kan sammenholdes direkte med indsætningerne på virksomhedens konto. Der er ikke bankindsætninger, som direkte kan henføres til salget af gardinerne, hvorfor alle indbetalingerne er bog- ført som private hævninger. Salgsindtægterne kan altså følges krone for krone. De er altså indtægtsført og beskattet.

For fuldstændighedens skyld vedhæftes en balance og årsrapporten for 2017. Det fremgår af disse, at overskuddet ifølge balancen for 2017 er 731.356 kr. hvilket også er overskuddet ifølge årsrapporten for 2017.

Sammenfattende kan vi altså bekræfte, at indtægterne ved salget af gardinerne er registreret i virksomhedens bogholderi og indtægtsført, sådan at de beskattes.

Indtægterne ved gardinsalgene skulle være indtægtsført i 2016, men ovennævnte bekræfter, at virksomhedens bogføring og indtægtsregistrering udføres på et tilfredsstillende niveau.

(...)

Omkring huslejebetalinger har vi følgende bemærkninger:

Alle virksomhedens indtægter og udgifter bogføres i Economic. Vi har derfor en ekstra gang gennem- set virksomhedens registreringer for at fremfinde yderligere dokumentation til belysning af sagens punkter.

[adresse3] (5.000 kr.)

Vedhæftet er udtræk fra Economic som viser indbetalt husleje fra [person3] fra indflytningen 15/4 2013 til 31/12 2020.

Som det fremgår er der indbetalt og bogført lejeindtægt for alle måneder.

Årsagen til at der kun er indtægtsført 55.000 kr. i husleje for 2016, er at konto for forudbetalt husleje er bogført/afstemt forkert pr. 31/12 2016. Dette korrigeres i senere år.

Alle indbetalinger er sket til konto i [finans1].

[adresse2] (12.000 kr.)

Det er korrekt, at der mangler husleje for januar og februar, hvilket er naturligt, da der rent faktisk

ikke er indbetalt husleje for disse 2 måneder.

Tidligere lejer [person2] fraflytter lejligheden i efteråret 2015 uden at overholde opsigelsesvarsel m.v.

Af indbetalt depositum på 11.100 kr. anvendes 6.400 kr. til dækning af manglende husleje og 4.400 kr. overføres til dækning af vedligeholdelse på [adresse5], hvor [person2] har boet tidligere i 2015.

Fordeling af depositum fremgår af vedhæftede.

Ny lejer [person6] flytter først ind 1/3 2016.

Pr. 29/2 2016 indbetaler [person6] 24.000 kr. til konto i [finans1] hvoraf 18.000 kr. er 3 mdr. depositum og 6.000 kr. er husleje for marts.

Fordeling af indbetalingen fremgår af vedhæftede.

[adresse4] (6.500 kr.)

Som det tidligere er oplyst, mangler der ikke en måneds husleje i 2016.

Ejendommen er nyerhvervet og første lejer [person6] skulle ifølge planen flytte ind i juni, hvorfor hun 3/5 2016 indbetaler til konto i [finans1].

45.500 kr. som dækker forudbetaling af husleje for juni samt depositum 19.500 kr. og forudbetalt husleje 19.500 kr. (i begge tilfælde 3 mdr. leje).

(Fordelingen af indbetalingen 3/5 på 45.000 kr. er vedhæftet)

Da renoveringen af huset desværre ikke var færdig til juni, indvilligede lejer velvilligt i, at skyde ind- flytningen til juli måned.

Den indbetalte husleje 3/5 2016, blev derfor efter aftale anset som betaling af leje for juli måned 2016.

Som det fremgår af vedhæftede oversigt over indbetalt husleje for 2016 betaler lejer 3/5, 1/8, 1/9, 3/10, 3/11 og 5/12 hvilket er i overensstemmelse med ovenstående. Alle indbetalinger sker til konto i [finans1].

Aftale om rykning af indflytningen er aftalt mundtligt og er altså ikke nedskrevet eller aftalt pr. mail. Efter vores opfattelse er det ikke krav, som man kan stille.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt den tidligere fremsatte påstand og de fremførte anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at de fremlagte fakturaer vedrørende salg af gardiner skal medtages i indkomståret 2016. Repræsentanten gennemgik endvidere anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes med undtagelse af punktet vedrørende ejendomsforsikring, hvor Skattestyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Ved beregning af den skattepligtiges indkomst kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er således en betingelse for fradrag efter bestemmelsen, at udgiften har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Bevisbyrden for afholdelsen af og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, skt. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Salg af gardiner

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens indkomst med ikke medregnet salg af gardiner til 163.552 kr. ekskl. moms.

Klageren har fremsendt købsfakturaer, der dokumenterer et løbende køb af gardiner i indkomståret 2016. Klageren har hertil fremsendt salgsfakturaer alle med faktureringsdato den 11. oktober 2017.

Klagerens repræsentant har anført, at forhøjelsen af gardinsalg i indkomståret 2016 skal ske med udgangspunkt i de 11 fremlagte salgsfakturaer af 11. oktober 2017 på i alt 62.880 kr. ekskl. moms. Der er ikke fremlagt dokumentation på indbetaling af fakturaerne.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der ikke skal medregnes salg af gardiner med 163.552 kr. Der er herved lagt vægt på, at Skattestyrelsens ansættelse er underbygget af en konkret beregning med udgangspunkt i virksomhedens købspris af gardiner før rabat og momsafregning. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at den opgørelse, som forhøjelsen beror på, er sket med en mindre fortjeneste.

Landsskatteretten har ovenfor fundet, at regnskabskravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje virksomhedens indkomst skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen ikke har henvist til de hovedhensyn, der er lagt til grund for skønnet.

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til statsskattelovens § 4, herunder redegjort for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund i afgørelsen. Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at anse Skattestyrelsens begrundelse for mangelfuld, herunder størrelsen af den skønsmæssige forhøjelse af salg af gardiner i indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Manglende salgsfaktura

Skattestyrelsen har skønnet yderligere salg af madvarer for 165.000 kr. ekskl. moms.

Klageren har bogført 8 salgsfakturaer af madvarer på i alt 165.000 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har således skønnet, at klageren mangler at bogføre yderligere 8 salgsfakturaer ud af de 16 købsbilag på madvarer, da salgsfakturaer og varekøbsbilag ikke kan sammenholdes. Repræsentanten har anført, at flere varekøb hører ind under allerede bogførte salgsfakturaer.

Ved en skønsmæssig forhøjelse skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.473.LSR.

En forklaring skal kunne underbygges i form af objektive konstaterbare forhold. Det følger af Venstre Landsrets dom af 21. oktober 2013, offentliggjort som SKM2013.748.VRL.

Landsskatteretten finder efter en konkret og samlet vurdering, at Skattestyrelsens skøn på 165.000 kr. ikke er underbygget af en konkret opgørelse eller tilstrækkelige objektive kendsgerninger om udeholdte indtægter.

Landsskatteretten lægger vægt på, at fratrukket købsbilag 989 og 912 på henholdsvis 11.475 kr. ekskl. moms og 2.778 ekskl. moms ikke indeholder køb af madvarer. 4 ud af 8 salgsfakturaer indeholder endvidere, ud over salg af madvarer, også leje af telte, borde, stole, fadølsanlæg, jukebokse, varmeovn m.v. Flere salgsfakturaer indeholder ikke specifikationer om pris pr. enhed. Det er således ikke muligt direkte at følge virksomhedens køb af madvarer over salg af madvarer.

Retten finder det imidlertid ikke på denne baggrund godtgjort, at der er grundlag for at forhøje klagerens salg af madvarer med 165.000 kr. Retten har lagt vægt på, at klageren har faktureret 165.000 kr. ekskl. moms. Henset til, at den beregnede gennemsnitlige bruttoavanceprocent udgør 47 % på fakturaer, som Skattestyrelsen har sammenholdt, og 51 % på det samlede køb og salg, kan det antages, at hver enkelt varekøbsbilag ikke giver sig udslag i en salgsfaktura. Det anses for sandsynligt, at 2 eller flere varekøbsfakturaer kan sammenholdes med en salgsfaktura af madvarer inkl. festartikler.

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt til 0 kr.

Manglende udgiftsbilag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag på 40.500 kr. ekskl. moms for bilag 7034 hensat køb vedrørende julefrokost.

Der er fremlagt et bilag med faktureringsdato den 1. marts 2017, hvoraf det fremgår, at køb til julefrokost udgør 33.000 kr. inkl. moms, svarende til 26.400 kr. ekskl. moms. Klageren har med håndskrift påført, at maden er videresolgt til 40.500 kr.

Periodiseringen af indtægten i en erhvervsvirksomhed følger som udgangspunkt retserhvervelsesprincippet. Det betyder, at indtægter skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor der er erhvervet ret hertil, jf. statsskattelovens § 4.

Det er et krav, at fradragsberettigede udgifter skal være understøttet af bilag/faktura med tilhørende betalingsstrøm, der kan dokumentere en direkte og umiddelbar sammenhæng til virksomhedens drift i løbet af det pågældende indkomstår, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder, at dette ikke er sket, hvorfor der ikke godkendes fradrag for 40.500 kr. ekskl. moms.

Skattestyrelsen har endvidere nægtet fradrag for brændstofudgifter på 12.260 kr. ekskl. moms, hvor den indgående moms udgør 3.065 kr.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til brændstof er ikke anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at udgifterne på 12.260 kr. vedrører virksomhedens indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Småanskaffelser

Virksomheden har fratrukket udgifter til småanskaffelser med 16.000 kr. ekskl. moms. Fakturaen udgør køb af 5 stk. tagduge til 13.000 kr. ekskl. moms og 2 stk. sideduge med dør til 3.000 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder straksafskrives i den skattepligtiges indkomst. For indkomståret 2016 udgør grundbeløbet 12.900 kr.

Videre fremgår af § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-3. pkt., at aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Anskaffelsessummen for sådanne aktiver kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.

Afgørende for, om aktivet er omfattet af denne bestemmelse, er alene, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet, og funktionsmæssigt udgør et hele. Det er efter bestemmelsen uden betydning, om et aktiv, der er bestemt til at fungere sammen med et allerede anskaffet aktiv, kan fungere sammen med flere, ensartede, allerede anskaffede aktiver. Dette fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.4.2.4.5.

Venstre Landsret fandt i en dom af 8. marts 2006, offentliggjort som SKM2006.154.VLR, at en minkburblok måtte anses for at være bestemt til at blive anvendt sammen med flere, andre tilsvarende blokke, fordi flere blokke hørte naturligt sammen funktionsmæssigt. Udgifterne kunne derfor ikke straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Udskiftning af enkeltdele til minkbure var dog at anse som vedligeholdelse, der var fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatteretten finder, at udskiftning af nedslidte tagduge og sideduge til udlejningstelte må anses som vedligeholdelse.

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt til 0 kr.

Manglende husleje

Det fremgår af virksomhedens kontokort, at klageren ikke har bogført lejeindtægter på i alt 23.500 kr. vedrørende udlejningsejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4].

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren udlejede ejendommen [adresse2] til en lejer for en månedlig husleje på 6.000 kr., at lejeren fraflyttede ejendommen i december 2015 uden at betale husleje for januar og februar 2016, og at klageren ikke har indtægtsført den manglende husleje for januar og februar 2016.

Klageren har i henhold til lejekontrakten med denne lejer erhvervet ret til en månedlig lejeindtægt på 6.000 kr. for januar og februar 2016, svarende til i alt 12.000 kr., som klageren skal beskattes af. Dette ændres ikke af, at lejeren fraflyttede ejendommen uden at betale den aftalte leje for januar og februar 2016. Dette har klagerens repræsentant i indlægget af 29. maj 2019 erklæret sig enig i.

Såfremt klageren er af den opfattelse, at lejeren er ude af stand til at betale den aftalte leje for januar og februar 2016 på i alt 12.000 kr., og at indtægten dermed er tabt, henvises klageren til at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 herom, hvorefter Skattestyrelsen kan tage stilling til, om betingelserne for fradrag for tab er opfyldt, og om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Landsskatteretten tiltræder herefter, at virksomhedens indkomst skal forhøjes med 12.000 kr., 5.000 kr. og 6.500 kr. for henholdsvis ejendommene [adresse2], [adresse3] og [adresse4]. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at lejeindtægterne fra udlejningsejendomme er medtaget i indkomståret 2016, herunder andre forhold der kunne indikere, at lejeindtægterne fra lejerne ikke skulle betales og medtages i virksomhedens indkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ejendomsforsikring

Klageren har i alt fratrukket 15.191 kr. for ejendomsforsikring vedrørende [adresse2], heraf har Skattestyrelsen nægtet fradrag for bilag 88 og 545 på i alt 8.600 kr.

Af klagerens fremlagte bilagsmateriale fremgår, at bilag 88 og 173 på henholdsvis 2.880 kr. og 2.377 kr. udgør forsikringsperioden 1. december 2015-1. december 2016. Bilag 88 er udstedt i indkomståret 2015. Bilag 173 er en rykker på faktura udstedt i indkomståret 2015.

Bilag 545 på 5.720 kr., inkl. rykkergebyr 100 kr., udgør forsikringsperioden 4. marts 2016-1. marts 2017, mens bilag 945 på 4.214 kr. udgør forsikringsperioden 1. december 2016-1. december 2017.

Bilag 173 og 545 er rykker, der ikke er specificeret. Bilag 88, 173 og 945 udgør samme policenummer.

Det følger af pligtpådragelsesprincippet, at fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op.

Landsskatteretten godkender ud fra det fremlagte dokumentationsmateriale og pligtpådragelsesprincippet fradrag for udgifter til forsikring for bilag 545 og 945, der begge er udstedt i indkomståret 2016. Det fradragsberettigede beløb udgør 9.834 kr. (5.620 kr. + 4.214 kr.)

Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 19. september 2002, offentliggjort som SKM2002.493.LSR, at rykkergebyrer ikke kunne karakteriseres som en følge af normal driftsrisiko, og der blev ikke godkendt fradrag herfor.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke kan godkendes fradrag for rykkergebyr.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at forhøjelsen af virksomhedens indkomst bliver 5.357 kr. (15.191 kr. – 9.834 kr.).