Kendelse af 18-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen pr. 1. august 2018, jf. kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren udrejste fra Danmark den 1. februar 2005 og bosatte sig i Storbritannien.

Klageren er i Skattestyrelsens systemer registreret med fuld skattepligt til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010.

Klageren fik den 26. marts 2010 udbetalt overskydende skat for indkomståret 2009 med 452 kr., og den 28. marts 2011 fik klageren udbetalt overskydende skat samt kompensation for forhøjede afgifter (1.300 kr.) for indkomståret 2010 med i alt 1.793 kr.

Klageren er registeret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.Klageren fik udbetalt løn fra [universitet2] i indkomstårene 2012 og 2013 og løn fra [universitet1] i indkomståret 2014.

Klageren blev den 1. august 2018 ansat som forsker ved [universitet1] og indrejste i den forbindelse til Danmark og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse.

[universitet1] anmodede den 21. august 2018 på klagerens vegne om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F pr. 1. august 2018.

Klageren har ikke anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ansøgning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F fra den 1. august 2018.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Kommentar til afsnit ”Gengivelse af væsentlige tilkendegivelser fra Skattestyrelsen meddelt telefonisk”.

For indkomstårene 2009 og 2010 er der registreret fuld skattepligt til Danmark. Der er i disse indkomstår udbetalt løn fra [universitet2] CVR-nr. [...1].

For indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 er der registreret begrænset skattepligt til Danmark. Der er udbetalt løn fra henholdsvis [universitet2] CVR-nr. [...1] og [universitet1] CVR-nr. [...2] i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Når man skal omfattes af reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, må der ikke have været skattepligt til Danmark af løn, eller noget der træder i stedet for en løn, inden for de sidste 10 år inden man påbegynder en ansættelse ved en dansk arbejdsgiver. I dette tilfælde er der fuld skattepligt til Danmark for indkomstår 2009 og 2010.

Undtagelsen er dog at der må have været begrænset skattepligt, hvis man har været ansat som gæsteprofessor eller lignende i en samlet periode på højst 12 måneder jf. kildeskattelovens § 48 E stk. 5. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at du har været ansat som gæsteunderviser eller lignende for de indkomstår hvor der er registreret begrænset skattepligt til Danmark.

Hvis der skal foretages en ændring af en registreret skattepligt i Skattestyrelsens systemer, skal dette ske ved en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Dette er [person1] blevet orienteret om. [person1] er ligeledes blevet orienteret om, at der skal anmodes om en ekstraordinær genoptagelse og at en sådan sag og denne sag skal behandles hver for sig. Denne sag, der vedrører registrering på bruttoskatteordningen, kan ikke dispensere fra den opståede skattepligt og behandler derfor sagen i forhold til om de objektive betingelser er opfyldt.

Kommentar til afsnit ”Begæring om ny agterskrivelse”.

I forhold til samtalen fremkom der ikke nye oplysninger, hverken fra Skattestyrelsens side eller fra [person1] side. [person1] blev orienteret om, at der skal anmodes om en ekstraordinær genoptagelse og at denne først skal behandles før at der eventuelt kan ske en registrering af bruttoskatteordningen.

[person1] skriver: ”i hele perioden fra februar 2005 og til august 2018 har min klient og hans familie haft fast bopæl i og arbejde i England, og de har dermed været fuldt skattepligtige til Storbritannien i hele perioden”.

Man kan sagtens være fuld skattepligtig til to lande. I dette tilfælde er du fuld skattepligtig i 2009 og 2010 både til Danmark og til Storbritannien. I de tilfælde hvor personer er fuld skattepligtig til to eller flere lande, anvendes dobbeltbeskatningsoverenskomsten landene i mellem, til at afgøre til hvilket land beskatningsretten tilfalder. Men det forhindrer ikke i, at man kan være fuldt skattepligtig til to lande.

I 2009 og 2010 modtager du overskydende skat. Overskydende skat for 2009 udbetales til din nemkonto den 26. marts 2010. Overskydende skat for 2010 udbetales til din nemkonto den 28. marts 2011. For 2010 modtager du tilmed grøn check, hvilket man kun modtager hvis man er fuld skattepligtig til Danmark.

I og med at der er udbetalt overskydende skatter for 2009 og 2010, har der været kendskab til, at der har været skattepligt til Danmark. En borger har altid pligt til at sætte sig ind i skattereglerne og dette ved eventuelt sagkyndig bistand. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2018 (LSR2018.15-1648535).

Kommentar til afsnit ”Bevisforhold i denne sag/officialprincippet”

I denne sag er [person1] blevet orienteret om grundlaget for, at der ikke kan ske registrering på bruttoskatteordnignen. Først ved at der er udsendt et forslag til afgørelse af den 30. august 2018, og senere pr. telefon. [person1] er blevet vejledt til, at anmode om ekstraordinær genoptagelse inden der skulle træffes afgørelse i denne sag. Dette har [person1] ikke ønsket og derfor har Skattestyrelsen truffet afgørelse i denne sag om bruttoskatteordningen. Der er heller ikke fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre begrundelsen i forslag til afgørelsen.

Kommentar til afsnit ”kritik af agterskrivelsen i denne sag”.

Den agterskrivelse der omtales opfylder skatteforvaltningslovens § 20. Der er udsendt forslag til afgørelse den 30. august 2018 hvor det gøres klart, at der er skattepligt til Danmark og at det objektive kriterie der vedrører skattepligt indenfor de sidste 10 år ikke er opfyldt. Det gøres ydermere klart, at der ikke kan ske beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F. Der bliver bedt om, at der skal indsendes bemærkninger inden fristens udløb den 14. september 2018. Denne frist bliver forlænget flere gange. Det skal bemærkes igen, at denne indsigelse er modtaget for sent.

Efter udsendelsen af forslag til afgørelse bliver der anmodet om en aktindsigt, hvilket der er givet medhold i.

Yderligere er [person1] flere gange pr. telefon blevet rådet og vejledt.

Agterskrivelsen er bredspektret. Den indeholder præcis de problemstillinger der er. Nemlig at der er fuld og begrænset skattepligt, og at dette gør, at du ikke kan blive omfattet af bruttoskatteordningen.

Der vil ikke blive udsendt en ny agterskrivelse, da der ikke er fremkommet nye oplysninger der kan give anden afgørelse end den der fremsættes i forslag til afgørelse af den 30. august 2018 og nu i denne afgørelse.

Kommentar til afsnit ”Krav til Skattestyrelsens bevisfremskaffelse og vurdering”.

Den omtalte afgørelse SKM2014.190.BR har ikke relevans i forhold til denne sag, der vedrører om kriterierne i forhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F er opfyldt. Derfor kommenteres der ikke yderligere på denne afgørelse.

Der kommenteres heller ikke på det i indsigelsen der omhandler fejlregistreringer på sygehuset. Det er heller ikke relevant i forhold til denne sag.

Der henvises til det indsendte bilag A ”Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (modernisering af regler for indtræden af fuld skattepligt)”. Det synes heller ikke at være relevant at kommentere på et forslag til en lovændring, der ikke er vedtaget og tilmed stillet i bero.

Kommentar til afsnittene ”Denne sags to afgørende kriterier”, ”Ad kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1”, ”Kildeskattelovens § 1. stk. 1 nr. 2”, Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 3” og ”Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 4”.

Det skal igen pointeres, at spørgsmålet omkring skattepligten og hvorfor denne skattepligt er opstået, ikke vil blive behandlet i denne sag. Denne sag handler om hvor vidt de objektive kriterier er opfyldt for at kunne blive omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren opfylder betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

3. Diskrimination begået mod skatteyderen af Skattestyrelsen

Det blev under telefonsamtaler om denne sag med sagsbehandlerne hos Skattestyrelsen erkendt, at der har været systemfejl hos Skattestyrelsen, og at sagsbehandlerne ikke kunne forklare, hvorfor skatteyderen stod registreret som fuldt skattepligtig i indkomstårene 2009 og 2010. Skattestyrelsen har imidlertid ikke villet befatte sig med en berigtigelse af de fejlagtige registreringer. Uden nærmere begrundelse har Skattestyrelsen valgt en indskrænket sagsbehandling, jf. side 1 i afgørelsen:

"Der vil i denne afgørelse ikke blive taget stilling til ændring af din skattepligt, menudelukkende til, om du opfylder de objektive kriterier for at kunne blive omfattet afbruttoskatteordningen efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F."

I stedet har sagsbehandlerne pålagt skatteyderen selv at drage omsorg for, at fejlregistreringer angående skattepligt behandles på baggrund af en begæring om ekstraordinær genoptagelse af tidligere indkomstår:

"Dette er din repræsentant [person1] blevet informeret om. [person1] er ydermere blevetinformeret om, at der skal anmodes særskilt om en ekstraordinær genoptagelse aftidligere indkomstår, og at dette ikke kan gøres i samme sag som anmodningen om atblive omfattet af bruttoskatteordningen."

Det bemærkes, at jeg ([person1]) på intet tidspunkt under dialogen med medarbejderne hos Skattestyrelsen har anerkendt eller tiltrådt Skattestyrelsens påståede vejledning, som jeg tværtimod har protesteret over.

4. Korrekt sagsbehandling hos samme enhed hos Skattestyrelsen i "Forsker 2016"-sagen

Jeg har for få dage siden fået kendskab til en tilsvarende sag, som jeg her refererer til som "Forsker 2016"-sagen. I 2016 vendte en dansk forsker hjem til en stilling ved et dansk universitet efter 14 års sammenhængende ophold i forskellige EU-medlemsstater. Universitet søgte rutinemæssigt om beskatning efter forskerordningen. Dette blev afslået af Skattestyrelsen, da forskeren var registreret som fuldt skattepligtig i perioden 2009-2016. Forskeren beskriver selv, at han kontaktede SKAT, og at han efter to måneders mailkorrespondance og telefonsamtaler med forskellige sagsbehandlere endelig kom til at tale med en "kompetent medarbejder", der forstod problemet og erkendte SKATs "åbenlyse maskinelle fejl". Forskeren anmodede derfor om, at han blev korrekt registreret som "ej skattepligtig" i den pågældende periode, da han "gennem hele perioden havde haft arbejde og bopæl uden for Danmark og hverken havde haft arbejde, bestyrelsesposter eller lignende i Danmark". Hans eneste tilknytning havde været en dansk bankkonto med en pensionsopsparing og enkelte aktier. Han anmodede samtidig om, at hans ansøgning om beskatning efter bruttoskatteordningen blev genoptaget, når hans skatteforhold var korrekt registreret. På denne baggrund var den kompetente sagsbehandler hos SKAT i stand til selv at ændre de fejlagtige registreringer om fuld skattepligt uden at kræve, at forskeren fremsendte anden dokumentation om sine arbejds- og bopælsforhold end det, han selv beskrev i mails, og uden at pålægge forskeren at skulle indgive en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Sagsforløbet var som nævnt to måneder – oven i købet hen over jul og nytår.

Denne forskers sag er fuldkommen parallel med den aktuelle skatteyders. Jeg henviser her til mit indlæg til Skattestyrelsen dateret 28. november 2018, som vedlægges denne klageskrivelse. Ved at sammenligne forløbet i denne sag med "Forsker 2016"-sagen kan det konkluderes, at skatteyderen i denne sag diskrimineres. I "Forsker 2016"-sagen var Skattestyrelsen selv i stand til at ændre fejlregistreringerne om fuld skattepligt uden fremlæggelse af dokumentation. Det bemærkes, at Skattestyrelsens fejlregistreringer i begge sager vedrørte indkomstårene 2009 og fremefter.

5. Sagens omdrejningspunkt

Sagens substans er en åbenbar fejl i Skattestyrelsens IT-system, som medfører, at skatteyderen af Skattestyrelsen begrænses i sin ret til at anvende kildeskattelovens bestemmelser om forskerordningen, dvs. kildeskattelovens § 48 E-F. Årsagen til fejlen er, at skatteyderen ufrivilligt – og uden at der i øvrigt er dækning for dette i nogen form for dokumentation – af Skattestyrelsen påstås at være fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2009 og 2010. Dette er i direkte modstrid med skatteyderens omfattende fremlagte dokumentation. Skattestyrelsen undlader bevidst at forholde sig til sagens faktum og lægger udelukkende til grund, at de fejlregistrerede oplysninger om skatteyderens skattepligtsstatus skal danne grundlag for afgørelsen om muligheden for at anvende forskerordningen. Skattestyrelsen har ikke egenhændigt søgt at oplyse forholdene vedrørende skatteyderens skattepligtsforhold i hverken Danmark eller Storbritannien. Det eneste bevisfaktum, Skattestyrelsen lægger til grund ved behandling af sagen, er, hvad der fremgår af Skattestyrelsens egne fejlagtige registreringer uagtet, at Skattestyrelsen er blevet præsenteret for mere end 40 dokumenter, der entydigt beviser, at skatteyderen og hans familie har haft fast bopæl, fast arbejde og været under uddannelse i England i perioden fra januar 2005 til august 2018 uden afbrydelser.

6. De nærmere faktiske omstændigheder

Efter at have haft fast bopæl og arbejde i Storbritannien og efter at have været fuldt skattepligtig til Storbritannien i perioden februar 2005 til august 2018 og efter at have opgivet den fulde skattepligt til Danmark i samme periode blev skatteyderen pr. 1. august 2018 ansat som forsker ved [universitet1]. Han flyttede derfor til Danmark med sin familie i august 2018. I forbindelse med ansættelsen anmodede [universitet1] den 21. august 2018 Skattestyrelsen om, at skatteyderen blev registreret efter forskerordningen.

I agterskrivelse af 30. august 2018, vedlagt denne klageskrivelse, tilkendegav Skattestyrelsen, at skatteyderen ikke ville kunne beskattes efter forskerordningen med følgende begrundelse:

"Du kan ikke få din løn beskattet efter reglerne Kildeskattelovens §§ 48 E-F, da du ikkeopfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E stk. 3 nr. 1 om, at man ikke må have været skattepligtig til Danmark 10 år forud for påbegyndelsen af en ny ansættelse i Danmark, for hvilken der anmodes ombeskatning efter bruttoskatteordningen."

Den 20. november 2018 fremsendte jeg for skatteyderen mit svar på Skattestyrelsens agterskrivelse. I den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at såvel fremstillingen af faktum som de præsenterede retskilder i agterskrivelsen ikke kunne danne det fornødne grundlag for en afgørelse. Mit indlæg af 20. november 2018 fremsendes ligeledes sammen med denne klageskrivelse.

Som opfølgning på min telefonsamtale den 23. november 2018 med Skattestyrelsens sagsbehandlere fremsendte jeg mit indlæg til Skattestyrelsen den 28. november 2018. Heri er gengivet et referat af Skattestyrelsens tilkendegivelser meddelt telefonisk. Det fremgår således, at det hidtidige omdrejningspunkt - om min klient var begrænset i at anvende forskerordningen som følge af, at han i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 ikke udelukkende havde været gæsteforelæser i Danmark, men "bedømmer" - under telefonsamtalen med sagsbehandleren blev tilsidesat, da hendes overordnede trådte til og begrundede afgørelsen med, at der var indtrådt fuld skattepligt i indkomstårene 2009 og 2010, og at skatteyderen og hans hustru som følge heraf havde fået udbetalt en "grøn check". Den påståede fulde skattepligt i indkomstårene 2009 og 2010 har intet hold i virkeligheden og kan udelukkende skyldes en systemfejl hos Skattestyrelsen.

Som nævnt fulgte jeg yderligere op på telefonsamtalen i min skrivelse af 28. november 2018. Min klient havde på daværende tidspunkt fremskaffet vidtrækkende og fyldestgørende dokumentation for sin egen og hans hustrus fulde skattepligt til Storbritannien i perioden februar 2005 til august 2018 samt dokumentation for hele familiens tilknytning til Storbritannien i denne periode. Derfor fulgte 44 bilag med mit indlæg af 28. november 2018. Der er tale om fyldestgørende dokumentation for skatteyderen og hans families bopæls-, arbejds- og uddannelsesmæssige forhold i Storbritannien i perioden fra februar 2005 til august 2018, herunder hans og hustruens lønsedler fra engelske arbejdsgivere i perioden, dokumentation for huskøb i England i perioden samt karakterudskrifter fra børnenes skole i England for hele perioden. Der har ikke på noget tidspunkt været nogle afbræk i familiens ophold, tilhørsforhold eller fulde skattepligt i England, og skatteyderen og hans familie har udelukkende besøgt Danmark på ferieophold eller i forbindelse med hans særdeles begrænsede optræden som gæsteforelæser eller "bedømmer" ved danske læreanstalter. Al dokumentation fremsendt til Skattestyrelsen sammen med min skrivelse af 28. november 2017 fremsendes til Skatteankestyrelsen sammen med denne klageskrivelse.

Derimod har Skattestyrelsen ikke fremført noget bevis til støtte for, at skatteyderen i denne sag skulle have været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra februar 2005 til august 2018.

Skattestyrelsen har således modtaget al den relevante dokumentation, som skatteyderen og hans familie med rimelighed kan forventes at fremlægge for deres bopælsstatus, arbejds- og uddannelsesmæssige tilknytning til England og fulde skattepligt til Storbritannien i perioden fra januar 2005 til august 2018. Skattestyrelsen har ikke fremlagt yderligere dokumentation, der underbygger påstanden og afgørelsen om fuld skattepligt i årene 2009 og 2010. Jeg konkluderede derfor som følger vedrørende familiens skattepligt i min skrivelse af 28. november 2018:

"Fuld skattepligt for min klient og hans hustru for indkomstårene 2009 og 2010 ifølgeårsopgørelserne

Eftersom min klient og hans hustru, som nærmere beskrevet nedenfor, har haft fast bopæl og fast arbejde i England fra februar 2005 frem til august 2018, har de på intettidspunkt over for de danske skattemyndigheder tilkendegivet, at de skulle være fuldtskattepligtige til Danmark på noget tidspunkt inden for denne periode. Den fulde skattepligt indtræder først igen ved min klient og hans families tilbageflytning til Danmark i august måned 2018. Når skatteyderne ikke selv har anmodet om at blive fuldt skattepligtige for indkomstårene 2009 og 2010, kan fuld skattepligt kun indtræde, såfremt de danske skattemyndigheder behørigt har varslet en ændring af skatteydernes skattepligtsstatus. Da der ikke foreligger nogen form for dokumentation for en sådan beslutning, f.eks. i form af en agterskrivelse og efterfølgende afgørelse, kan den ændrede status for indkomstårene 2009 og 2010 kun forklares ved en fejl i skattemyndighedernes systemer eller registreringer."

På denne baggrund er der intet grundlag for at statuere fuld skattepligt til Danmark for skatteyderen eller nogen af hans familiemedlemmer i perioden fra februar 2005 til august 2018, og han er dermed berettiget til at benytte forskerordningen i henhold til kildeskattelovens § 48 E-F.

(...) ”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse fastholdes.

Klagerens bemærkninger til møde i Skatteankestyrelsen

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det bl.a. gjort gældende, at Skattestyrelsen i deres udtalelse af 3. juni 2019 ikke har foretaget en behørig oplysning af sagen. Udtalelsen er mangelfuld, idet den ikke forholder sig til, at en anden skatteyder har fået en sammenlignelig sag afgjort på en meget anden måde end klageren. Der er således ingen forklaring på, hvorfor denne anden persons sag blev behandlet anderledes.

Det blev oplyst, at det vedlagte bilagsmateriale dokumenterer, at skatteyderen ikke har været skattepligtig til Danmark, og at der derfor alene er tale om en registreringsfejl. Skattestyrelsen har over for repræsentanten erkendt, at der kan være registreringsfejl i systemet, men styrelsen har ikke foretaget sig noget, herunder iværksat undersøgelser om skattepligten i den konkrete sag.

Behandlingen af denne sag i Skattestyrelsen omhandlede til at begynde med undtagelsen til at foretage gæsteforelæsninger. Herefter omhandlede sagsbehandlingen modtagelse af grøn check, som fremgår af årsopgørelsen. Klageren skulle på denne baggrund være blevet bekendt med skattepligten til Danmark.

Klageren har ikke haft bolig i Danmark siden 2005, og han har afholdt ferie i Danmark af ca. 1 måneds varighed i sin fars sommerhus.

Det blev påpeget, at der aldrig er kommet en agterskrivelse vedrørende ændringen af klagerens skattepligtsforhold til Danmark. Skattestyrelsen har således ikke foretaget en ligning af klagerens skatteforhold. Alene på årsopgørelsen er det anført, at klageren er registreret som skattepligtig til Danmark, hvilket er det væsentligste ankepunkt i sagen.

Det blev endvidere anført, at Skattestyrelsen bedes redegøre for den forskellige sagsbehandling, der er blevet praktiseret i afdelingen i [by1], samt henvist til, at vejledningen i Skattestyrelsens forslag til afgørelse er vildledende for så vidt angår muligheden for at anmode om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Det blev således stillet klageren i udsigt, at genoptagelse kunne ske, men der blev ikke givet oplysninger om, på hvilket grundlag sagen i så fald ville kunne genoptages ekstraordinært.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant er fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Repræsentanten har bl.a. anført følgende:

”Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse opfylder ikke betingelserne for sagsbehandling efter officialprincippet. Skatteankestyrelsens indstilling er en 100 % kopi af Skattestyrelsens afgørelse, der ikke efterlader spor af selvstændig sagsbehandling. De enkelte kritikpunkter vil blive kommenteret ved en gennemgang af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse (tekst fra Skatteankestyrelsens forslag af 21. november 2019 er grå markeret nedenfor).

Skattestyrelsens bemærkning om, at der ikke foreligger nye oplysninger i sagen, er ukorrekt. Der henvises til "F16-sagen". Dette er en sag, der er behandlet på netop det kontor i Skattestyrelsen, som også har behandlet min klients sag. I F16-sagen, der er beskrevet i min klients klage af 14. marts 2019, havde Skattestyrelsen kompetence til at ændre en anden skatteyders skattepligtsstatus i forbindelse med en sag om anvendelse af forskerskatteordningen og dermed ændre fejlregistreringer i Skattestyrelsens it-systemer.

Alle grå markerede citater nedenfor findes på side 9-10 i Skatteankestyrelsens forslag:

"Klageren udrejste fra Danmark den 1. februar 2005 og indrejste efterfølgende til Danmark den 1. august 2018 og tilmeldte sig Folkeregistret med dansk adresse i forbindelse med ansættelse ved [universitet1] den 1. august 2018. "

En mere korrekt juridisk beskrivelse er følgende:

Klageren udrejste fra Danmark den 1. februar 2005, hvorved han opgav sin fulde danske skattepligt jf. kildeskatteloven § 1. Han bosatte sig i Danmark den 1. august 2018, tilmeldte sig Det Centrale Personregister, tog ansættelse på [universitet1] og blev dermed fuldt skattepligtig til Danmark.

"Retten lægger til grund, at klageren i Skattestyrelsens systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, og at han i 2009 og 2010 fik udbetalt overskydende skat samt udbetalt kompensation for forhøjede afgifter.

Klageren har herved været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. august 2018, og klageren opfylder derfor ikke betingelserne i kildeskattelovens § 48 E."

I sager af denne type kan man som udgangspunkt ikke lægge til grund, at registreringer i Skattestyrelsens systemer gengiver de faktiske omstændigheder på en sådan måde, at det kan danne et sikkert grundlag for at fastslå en skatteyders skattepligtsstatus. Der er også i denne sag tale om en eller flere fejlregistreringer, hvilket burde være undersøgt af både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, idet der foreligger afgørelser om denne og andre sagers problemer foranlediget af fejlregistreringer hos Skattestyrelsen.

"Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet "Gældende ret":

"Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivtfastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav omstatsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intetskønsselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke."

Dette er Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens påberåbte hjemmel for, i strid med officialprincippet, at undlade at foretage en realitetsprøvelse af sagen.

"Retten har herefter i denne sag vedrørende beskatningen af indkomsten fra [universitet1] fra 1. august 2018 ikke kompetence til at tage materielt stilling til spørgsmålet om klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2009 og 2010."

Det beskrevne ovenfor kan ikke udledes af de påberåbte forarbejder til lovforslag nr. 162 2007/2.

Dette standpunkt er åbenbart forkert og i strid med den foreliggende praksis ved forvaltning af kildeskattelovens § 48 E.

Forskerskatteordningen er blevet fortolket udvidende ved afgørelsen SKM2011.617.SR

Det kontor i Skattestyrelsen, der har behandlet min klients sag, har anvendt en fortolkning, der er særdeles indskrænkende og i strid med den fortolkning, som tilkendegives i SKM2011.617.SR, som fremgår af følgende uddrag af Skatterådets afgørelse:

"Ud fra en formålsfortolkning finder Skatteministeriet, at begrebet "gæsteundervisere og

lignende" skal forstås bredt, da der i praksis er tale om, at det er de samme personer, der

både udfører undervisning og forskning ved universiteterne. En gæsteunderviser er

derfor som regel også forsker, og det kan være tilfældigt, hvilken betegnelse, der bruges.

Hvis bestemmelsen således skal have et praktisk indhold, er det Skatteministeriets

opfattelse, at egentlig forskning også skal anses for omfattet af bestemmelsen i

kildeskattelovens§ 48 E, stk. 6, 2. pkt.”

Der er således ikke dækning for Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens indskrænkende fortolkning om anvendelsen af reglerne om forskerskatteordningen i kildeskatteloven.

Den seneste afgørelse af relevans for denne sags problemstilling, SKM2019.246.SR

I denne sag tog Skatterådet – Danmarks øverste ligningsmyndighed – den 26. marts 2019 stilling til fortolkningen af både retlige og faktiske forhold angående forskerskatteordningen. Skattestyrelsen har i SKM2019.246.SR erkendt, at der forekommer fejlregistreringer, således at den blotte konstatering af, hvorledes man som skatteyder står registreret i Skattestyrelsens it-systemer, ikke nødvendigvis gengiver de korrekte, faktiske omstændigheder. Derfor er der ikke grund til, at Skatteankestyrelsen og/eller Landsskatteretten skal tage stilling til, om man kan have tillid til, at registreringer, der fremgår af Skattestyrelsens it-systemer, er korrekte. Uden, som i min klients sag, at finde det nødvendigt at "vejlede" spørgeren om at igangsætte en procedure efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 har Skattestyrelsen med Skatterådets billigelse således kunnet foretage en ændring af spørgerens skattepligtsstatus efter en realitetsbehandling.

Skattestyrelsen og Skatterådet har ikke anset sig for inkompetente, men har kunnet lægge til grund, at spørgeren i SKM2019.246.SR, i modsætning til det der stod registreret i it-systemerne, de facto havde opfyldt betingelserne i forskerskatteordningen, herunder at han i de seneste 10 år forud for en ny universitetsansættelse i Danmark ikke havde været fuldt skattepligtig til Danmark. Derfor er Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens bemærkning i min klients sag i direkte modstrid med tidligere anvendt praksis:

"En ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 skal ske eftergenoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27."

Side 3 af 4 i afgørelsen SKM2019.246.SR:

"Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørgeren

ikke har været skattepligtig til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr.

1, siden han fraflyttede Danmark. Den fulde skattepligt ophørte den 1. oktober 2005, og

det kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke lægges til grund, at skattepligten er

genindtrådt som følge af bopæl og ophold efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7,

stk. 1, eller ophold efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2."

Den omstændighed, at spørgeren ved en fejl er blevet registreret som fuldt skattepligtig i

perioden 2007-2010, ses ikke at kunne begrunde, at spørgeren ikke opfylder betingelsen i

kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om at have været ude af dansk skattepligt inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. I denne vurdering er der lagt afgørende vægt på, at spørger har dokumenteret, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden den 1.

oktober 2005. (Min fremhævelse)

Der er endvidere lagt vægt på, at skatteforvaltningen foretog en ligningsmæssig

behandling af spørgerens ophør af fuld skattepligt pr. 1. oktober 2005, og der er ikke

registreret ændringer i spørgerens forhold, som kan statuere genindtræden af den fulde

skattepligt, ligesom spørgeren efter det oplyste ikke inden for de seneste 10 år har haft

begrænset skattepligtig indkomst af diskvalificerende betydning for anvendelse af

forskerskatteordningen."

I min klients sag er de faktiske omstændigheder præsenteret med adskillige bilag, der entydigt giver belæg for, at det på intet tidspunkt i perioden fra 2005 til 2018 kan konstitueres, at min klient har været fuldt skattepligtig til Danmark. Ud over de allerede adskillige fremlagte bilag fremlægges endvidere med disse indsigelser en erklæring fra [universitet2], afgivet 29. oktober 2018. Af denne erklæring fremgår det blandt andet:

Hermed erklæres, at der ikke foreligger et tidligere ansættelsesforhold på [universitet2] af nyansat seniorforsker [person2] ([person2]) ved [universitet1]

...

De udbetalte honorarer i 2006-2013 afspejler ikke regulær aflønning for ansættelse, men

et honorar for en ekspertydelse. Der er ingen sammenhæng mellem deltagelse i kurser

og senere ansættelser på danske institutioner og virksomheder.

Af dette dokument følger derfor, at betingelserne for at være berettiget til beskatning efter forskerskatteordningen er opfyldt, også i henhold til kildeskattelovens § 48 E, jf. stk. 4 og 5, idet min klient ikke inden for de seneste 10 år har haft begrænset skattepligtig indkomst af diskvalificerende betydning for hans anvendelse af forskerskatteordningen.

Fuld skattepligt og den deraf følgende "grønne check"

Side 2 af 4 i afgørelsen SKM2019.246.SR:

"For indkomståret 2010 har spørgeren modtaget "grøn check" i henhold til Lov om

skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Udbetalingen, der skete til

hans NemKonto den 24. marts 2011, forudsatte, at spørgeren var fuldt skattepligtig til

Danmark. Den grønne check, der blev indført i 2010, er et indkomstafhængigt beløb, der

automatisk bliver regnet med på forskudsopgørelsen som forskudsskat."

Som bekendt indgår samme problemstilling med forudsætningen om fuld skattepligt og den deraf følgende "grønne check" også i min klients sag. I den citerede afgørelse er det ikke til hinder for, at spørgeren kan benytte forskerskatteordningen, at han fejlagtigt har modtaget en "grøn check". I min klients sag tillægger Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen det betydning, "at han i 2009 og 2010 fik udbetalt overskydende skat samt udbetalt kompensation for forhøjede afgifter". Kompensation for forhøjede afgifter er en "grøn check". Der er ikke fra Skatteankestyrelsens side argumenteret for, hvorfor eller af hvilken grund denne omstændighed kommer min klient til skade, mens skatteyderen i SKM2019.246.SR kan anvende forskerskatteordningen.

Ifølge Skatteministeriet blev der i 2010 indført en skattefri og indkomstafhængig "grøn check", der gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat. For personer, der er fyldt 18 år, var der tale om et beløb på 1300 kr. Der er ikke tale om en "check" i ordets egentlige forstand, men om et årligt beløb, der automatisk regnes med på forskudsopgørelsen, uden at man som skatteyder selv skal foretage sig noget. Ud over at man skal være fyldt 18 år, skal man være fuldt skattepligtig den første dag i indkomståret for at få den grønne check.

Min klient blev fejlagtigt registreret som fuldt skattepligtig for indkomståret 2009. Af hans årsopgørelse fra 2009 fremgår en uhyre beskeden "lønindkomst". Dette beløb var ikke en løn indkomst, men derimod "et honorar for en ekspertydelse", som det tydeligt fremgår af det medsendte bilag, erklæringen fra [universitet2] af 29. oktober 2018. Det fremgår ligeledes, at min klient ikke var i et ansættelsesforhold til [universitet2], men "blev inviteret somforelæser på kurset som ekspert...".

Der er også en fejl – sandsynligvis en it-systemfejl – at min klients fejlagtige registrering som fuldt skattepligtig i 2009 automatisk trækkes med over i indkomståret 2010. Når han således fejlagtigt registreres som fuldt skattepligt pr. 1. januar 2010, tildeles han ligeledes fejlagtigt en "grøn check". En "grøn check" optræder i den for min klient relevante periode fra 2005 til 2018 udelukkende på hans årsopgørelse for 2010. Denne årsopgørelse er bilag 18, fremsendt med min klients klage til Skatteankestyrelsen af 14. marts 2019. Beløbet er 1300 kr.

Som det fremgår af såvel min klients registrering i CPR-registeret (bilag 31), og som dokumenteret ved de øvrige fremsendte bilag, havde min klient sammen med sin hustru og to børn i hele perioden fra 1. februar 2005 til 1. august 2018 fast bopæl i England. Han og hans hustru havde fast arbejde og betalte skat som fuldt skattepligtige til England, hvor deres børn også gik i skole.

I SKM2019.246.SR blev de faktiske omstændigheder undersøgt, og der blev "lagt afgørende vægt på, at spørger har dokumenteret, at spørger ikke har haft bopæl i Danmark siden den 1. oktober 2005." De faktiske omstændigheder burde også have været undersøgt i min klients sag, da han har fremlagtuhyre udførlig og detaljeret underliggende dokumentation, der godtgør, at hans danskeskattepligtsstatus er forkert registreret for 2009 og 2010, jf. de mange bilag der blev fremsendt medmin klients klage af 14. marts 2019.

Min klient var ikke fuldt skattepligtig til Danmark i 2009. Han var heller ikke fuldt skattepligtig til Danmark hverken den første dag i indkomståret 2010 eller i resten af 2010. Han var ikke fuldt skattepligtig til Danmark på noget tidspunkt i perioden fra 1. februar 2005 til 1. august 2018. Han opfyldte ikke kravet om fuld skattepligt den første dag i indkomståret 2010 og burde derfor aldrig have modtaget den grønne check. Registreringen af ham som fuldt skattepligtig i 2009 og 2010 og den efterfølgende tildeling af en grøn check i 2010 kan udelukkende skyldes maskinelle eller administrative fejl i Skattestyrelsens it-systemer eller hos Skattestyrelsen.

Ligesom F16-sagen dokumenterer også afgørelsen i SKM2019.246.SR, at Skattestyrelsen før har anset sig selv for at have den fornødne kompetence til at træffe afgørelse om skattepligtsforhold efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved behandling af ansøgninger om beskatning efter forskerskatteordningen uden at forlange, at skatteyderen skal anmode om ekstraordinær genoptagelse eller klage til Skatteankestyrelsen.

Afgørelsen i min klients sag vidner om, at Skattestyrelsens sagsbehandlere har undladt at følge den praksis, de selv har skabt. Dette forhold fremgår ikke af Skattestyrelsens høringssvar.

Skattestyrelsens praksis blev tiltrådt af Skatterådet i afgørelsen af Skatterådet, og der ses ikke at være fremkommet indsigelser fra Skatteministeriet.

Fejlregistreringer er ikke funderet på forvaltningsretlige afgørelser/retsakter

De fejlregistreringer, der foreligger i min klients sag, er ikke fremkommet som følge af afgørelser eller retsakter, som beskrevet i kapitel 7 i skatteforvaltningsloven. Efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 er der en retsgaranti, der skal tilsikre, at en skatteyder har mulighed for partshøring, før der træffes en afgørelse. Disse procedurereglers eksistens er begrundet i, at en skatteyder skal have mulighed for kontradiktion, således at afgørelser ikke kan sniges ind, uden at skatteyderen er opmærksom på, at skattemyndighederne vil foretage en ændring af skatteyderens forhold. Der foreligger ikke i min klients sag nogen form for dokumentation for, at §§ 19 og 20 i skatteforvaltningsloven har været anvendt til at ændre hans skattepligtsstatus. Det opfylder ikke betingelserne i skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, når Skattestyrelsens fejlagtigt ændrede registrering af min klient som fuldt skattepligtig og den efterfølgende tildeling af en grøn check udelukkende fremgår af årsopgørelserne for 2009 og 2010.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes.

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen har fortsat undladt at undersøge egne interne procedurer for, hvordan man administrerer sager om beskatning efter kildeskattelovens§§ 48 E-F. Jeg har tidligere pointeret, at Skatteservice Udland i [by1] har anvendt forskellig praksis i to identiske sager; min klients sag og den sag, som jeg tidligere har henvist til som "F16-sagen". Dette er omtalt i forbindelse med klageskriveisen til Skatteankestyrelsen af 14. marts 2019 samt i forbindelse med klagerens indsigelser og begæringer af 9. december 2019.

Jeg har nu modtaget oplysninger om, at Skatteservice Udland i [by1] i F16-sagen ikke krævede, at skatteyderen skulle søge om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§§ 26 og 27 som følge af fejlregistrering i SKATs IT-systemer. Der henvises til følgende journalnumre: 16-1733202 og 17-0451812, som begge vedrører skatteyderen i F16-sagen.

Som i min klients sag var denne skatteyders skattepligtsforhold fejlregistreret under den 10-årige periode, hvor han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Efter telefoniske henvendelser og to møder med SKAT fik skatteyderen ændret sine fejl registrerede skattepligtsforhold, uden at det krævede anvendelse af reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningsloven.

Skattestyrelsen, EP3 - Klageproces, opfordres til på ny at undersøge sagen hos myndighederne i [by1] og opfordres tilligemed til at fremkomme med kommentarer i forbindelse med det fremlagte dokument udstedt af [universitet2], dateret 29. oktober 2018.

Det fremlagte bilag fra [universitet2] dokumenterer, at klageren ikke har haft diskvalificerende indkomst. Dermed opfylder han samtlige betingelser, som Skatterådet opstillede i SKM2019.246.SR. Der er således intet grundlag for den konklusion, som udtales i høringssvaret fra Skattestyrelsen, EP3 - Klageproces.

Med hensyn til vurderingen af, om klageren i denne sag opfylder de materielle betingelser efter kildeskattelovens §§ 48 E-F, bemærkes det, at myndigheden i [by1] under telefonsamtalerne og den såkaldte vejledning over for mig, tilkendegav, at klageren skulle søge om genoptagelse for at komme ind under forskerordningen. Det ville savne mening at opfordre til at søge om genoptagelse, hvis Skatteservice Udland i [by1] var af den opfattelse, at betingelserne for anvendelse af kildeskattelovens §§ 48 E-F ikke var opfyldt for min klients vedkommende.”

Landsskatterettens afgørelse

Forskere og højtlønnede personer, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, kan vælge at blive beskattet efter reglerne i kildeskattelovens § 48 F.

For at blive omfattet af denne beskatning er det en betingelse, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det lægges til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, og at han modtog grøn check på 1.300 kr. i 2010.

Klageren har således været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 1. august 2018, ligesom der er udsendt årsopgørelser i overensstemmelse hermed.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den 28. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret”:

”Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke.”

Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 er klageren således fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2009 og 2010. I henhold til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. Landsskatterettens afgørelser offentliggjort som SKM2020.87.LSR og SKM2020.407.LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættelser er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1. Under henvisning hertil kan klageren i denne sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at denne sag er fuldt ud sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, offentliggjort som SKM2019.246.SR, idet der i sagen for Skatterådet på intet tidspunkt efter fraflytningen og i omhandlede år blev opgjort indtægter eller fradrag. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet.

Ved klagerens ansættelse hos [universitet1] den 1. august 2018 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens § 1.

Retten finder endvidere, at der kun kan foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2009 og 2010 i tilfælde, hvor klagerens anmodning om genoptagelse imødekommes. Retten bemærker i den forbindelse, at klagerens repræsentant ikke har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2010 med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig til Danmark.

Der henvises herved til SKM2020.407.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.