Kendelse af 26-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 30-01-2021

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) den 10. december 2012.

Det er oplyst, at selskabets anparter efterfølgende blev overdraget til [person1]. Der er ikke fremlagt dokumentation for overdragelsen.

Klageren har været ansat som direktør i selskabet fra stiftelsen frem til den 1. august 2014.

Selskabets aktivitet har bestået i køb og salg af kosmetiske maskiner til brug i helse- og skønhedsindustrien samt andre efter direktionens opfattelse hermed beslægtede virksomheder. Den 16. januar 2013 har selskabet fået binavnet ”[virksomhed2] ApS”. Selskabet var registreret under branchekoden 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed.

Klagerens revisor har i et supplerende indlæg oplyst, at klageren forestod [virksomhed1]-aktiviteten i selskabet, samt at [person1] forestod byggeaktiviteten i selskabet.

Den 1. oktober 2014 ændrede selskabet navn til [virksomhed3] ApS. Den 30. august 2016 blev selskabet opløst efter konkurs.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets kontoudtog konstateret hævninger på i alt 566.047 kr. i indkomståret 2013 og 397.278 kr. i indkomståret 2014. Skattestyrelsen har anset hævningerne som lønindkomst for klageren.

Repræsentanten har anført, at en stor andel af beløbene vedrører betaling af udgifter til virksomhedens drift.

Der er fremlagt fuldmagt modtaget fra [finans1], hvorved selskabet som fuldmagtsgiver, har bemyndiget klageren til ved alene-fuldmagt at disponere over selskabets nuværende og fremtidige konti i [finans1]. Fuldmagten er dateret den 23. december 2012 og underskrevet af klageren på selskabets vegne.

Af klagerens R75-oplysninger fremgår, at klageren ikke har modtaget løn fra selskabet i indkomstårene 2013 og 2014.

Indkomståret 2013

I Indkomståret 2013 er hævninger af Skattestyrelsen opgjort til:

Skattestyrelsen har med forslag til afgørelse af 14. november 2018 vedlagt et regneark, hvoraf hævningerne fremgår. Der fremgår følgende heraf for indkomståret 2013:

”(..)

(..)”

Det fremgår af kontoudtogene, at posten til [person3] eksempelvis havde teksten ”[person3] privat”.

Klagerens revisor har i et supplerende indlæg anført, at der vedrørende udbetalinger til ”[person3]” har været tale om et tilgodehavende, samt at de overførte beløb svarende til i alt 205.899 kr. er blevet tilbagebetalt til selskabet.

Der er i den forbindelse fremlagt selskabets kontoudskrifter, hvorpå der er overstreget beløb, der vedrører indsætninger, som er en del af tilbagebetalingen. Eksempelvis er der markeret 1.000 kr. den 7. marts 2013 med teksten”indbetaling”.

Den 1. oktober 2013 er der overført 7.500 kr. fra selskabets konto til konto [...85]. På kontoudskriften fremgår teksten ”kresten fotograf”. I den forbindelse er der fremlagt faktura af 2. juni 2013 vedrørende betaling af fotografarbejde på i alt 7.500 kr. Af fakturaen fremgår, at den er udstedt af [virksomhed4] til ’[virksomhed1]’. På fakturaen fremgår teksten ”fotoarb efter aftale”.

Herudover er der fremlagt kopi af en mail af 26. april 2013 fra [person5] til [person3] (klagers mor), hvori der er rykket for en restbetaling på 4.343,65 kr. Det fremgår, at [person5] har modtaget 17.000 kr., hvoraf 15.000 kr. er afskrevet på tilgodehavendet, og 2.000 kr. er afsat til Facebook-reklamer under en igangværende kampagne. Repræsentanten har anført, at en hævning på 15.000 kr., foretaget på selskabets konto den 24. april 2013, er medgået til betaling af fakturaen fra [virksomhed5]. Repræsentanten har oplyst, at fakturaen ikke kan tilvejebringes.

Den 5. december 2013 er der overført 30.000 kr. fra selskabets konto til konto [...98] med teksten ”elvire nik”. Den 27. december 2013 er der overført 30.000 kr. fra selskabets konto til samme konto med teksten ”mesterværk”. I den forbindelse er der fremlagt faktura af 23. december 2013 med fakturanr. 120. Af fakturaen fremgår, at den er udstedt af [virksomhed6] I/S til [virksomhed2] ApS. Af fakturaen fremgår ligeledes, at der er købt en række byggematerialer for i alt 60.000 kr. På fakturaen er der med håndskrift påført teksten ’[person4]'. Det fremgår endvidere af fakturaen, at betaling skal ske til konto [...98].

Under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen er der herudover fremlagt en række kvitteringer for køb af benzin og køb af diverse byggematerialer.

Vedrørende kontanthævninger og udlæg har repræsentanten anført følgende:

”(..)

Selskabet kunne ikke opnå kreditfaciliteter og herunder heller ikke købe på kredit hos leverandører af værktøj og byggematerialer. Derfor skulle der betales kontant. Det kræver, at man hæver på en konto.

(..)”

Klagerens repræsentant har oplyst, at der vedrørende posterne ”Udlæg [person2]”, ”Hævet i automat”, ”Mastercard” samt ”Udbetaling” har været tale om udlæg.

Vedrørende posten [person1] er følgende anført af klagerens revisor:

”(..)

Der er ifølge det oplyste tale om udlæg til [person6] i forbindelse med kontant køb af materialer. Dette fremgår direkte flere steder af de foreliggende bankkontoudtog, hvor der er anført ” materialer ” i forbindelse med transaktionerne. I relation til bogføringen henvises til omtalen ovenfor ad b, c og e).

Det vides ikke om [person6] har sørget for afregning af sin eventuelle gæld til selskabet efter overtagelsen af selskabet i 2014. (..)”

Herudover har klagerens revisor oplyst følgende vedrørende posten ”Husleje [by1] Privat”:

”(..)

Beløbet er ifølge det oplyste bogført som tilgodehavende hos

[person6] og indgår pr. 31. december 2013 i årsrapporten for året 2013 i regnskabsposten ”Debitorer” på 157.074 kr.(..)”

Indkomståret 2014

I indkomståret 2014 er hævninger af Skattestyrelsen opgjort til:

Skattestyrelsen har med forslag til afgørelse af 14. november 2018 vedlagt et regneark, hvoraf hævningerne fremgår. Der fremgår følgende heraf for indkomståret 2014:

”(..)

(..)”

For indkomståret 2014 er der desuden under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt en række kvitteringer vedrørende køb af benzin, byggematerialer samt diverse små-indkøb i perioden fra 1. september 2014 til 31. december 2014.

Herudover er der fremlagt to lønsedler, hvoraf fremgår, at der er udbetalt henholdsvis 7.278 kr. den 31. januar 2014 og 5.253 kr. den 28. februar 2014 i løn til [person7].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 566.047 kr. for indkomståret 2013 og 397.278 kr. for indkomståret 2014.

Følgende fremgår af begrundelsen:

”(...)

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du er skattepligtig af de hævede beløb, idet du ikke har dokumenteret, at udgifterne vedrørende selskabernes drift.

Beløbet betragtes som lønindtægt for dig. Lønindtægter er skattepligtige efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c sammenholdt med bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.

At beløbet på de 963.325 kr. beskattes som løn begrundes med følgende:

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. I kan Skattestyrelsen ikke varsle ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens§ 3B, og der er således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, en forlænget ligningsfrist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Fristen for varsling af ændringer for indkomståret 2013 udløber den 1. maj 2019.

Beløbene er at beskatte som personlig indkomst efter bestemmelserne i personskattelovens § 3 stk. 1.

(..)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst nedsættes med 566.047 kr. for indkomståret 2013 og 397.078 kr. for indkomståret 2014.

Til støtte herfor er det anført:

”(..)

Skattestyrelsen har lagt til grund, at min klient i årene 2013 og 2014 skulle have foretaget hævninger i selskabet [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...1] på henholdsvis kr. 566.047 og kr. 397.278.

En meget stor andel af de beløb, der er angivet på side 2 og 3 i afgørelsen vedrører imidlertid betaling af udgifter vedrørende virksomhedens drift og vedrører således ikke beløb til private hævninger og dermed privatforbrug.

Jeg har bedt min klient fremsende kopi af de fakturaer, som de omhandlede beløb vedrører, og som kan dokumentere at de anførte beløb i afgørelsen er medgået til på selskabets vegne at betale selskabets udgifter.

Da det imidlertid er en omfattende opgave, kan det tage 4-6 uger dels at fremskaffe de enkelte bogføringsbilag og dels gennemgå og vurdere dem fra min side.

Når materialet foreligger vil jeg bede om et møde, hvor min klient tillige deltager. Alt med henblik på en afklaring og ændring af afgørelsen fra Skattestyrelsen.

Det er naturligvis noget uheldigt, at min klient ikke har reageret på de fremsendte breve fra Skattestyrelsen, men det er der beklageligvis ikke noget at gøre ved.

(..)”

Repræsentanten har i forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt et supplerende indlæg.

Heraf fremgår:

(..)

Generelt:

[person8] har ikke overordnet haft noget med selskabet eller dets drift at gøre. Det har [person1]. [person8] har ganske rigtigt stiftet selskabet, men selskabet er ikke hans og han har ikke haft funktion som direktør, idet [person1] skulle have registreret sig som direktør i forbindelse med overdragelsen af anparterne til [person1] umiddelbart efter selskabets stiftelse.

De konkrete påståede hævninger i selskabet:

Det fremgår af skats afgørelse, at [person8] skulle have modtaget private beløb med tilknytning til en fotograf - kr. 7.500.

Jeg vedlægger den omhandlede regning på opgaven som bilag 1. Som det fremgår er det en udgift vedrørende selskabet. Det er blot [person8] der har sørget for betaling og fået godtgjort sit udlæg hertil ved betaling fra selskabet.

Det samme gælder beløbet kr. 60.000. Dette beløb vedrører betaling af en faktura nr. 120 fra [virksomhed6] I/S - vedlagt som bilag 2.

Skat angiver også i sine opgørelser, at [person8] skulle have fået udbetalt kr. 15.000 d. 24/4 2013. Det er for så vidt korrekt, men de er medgået til betaling af ligeledes vedlagte faktura fra [virksomhed5] udstedt til selskabet. Jeg vedlægger rykker som bilag 3. Den oprindelige faktura kan ikke tilvejebringes. Den ligger i selskabets materiale.

Der er i skats afgørelse også angivet poster "udlæg [person8]". Jeg antager konklusionen fra skats side er, at de nævnte beløb - udbetalt til [person8] - knytter sig til udlæg han har afholdt. Af samme årsag skal de jo ikke medtages i opgørelsen af [person8]s skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er jo sket fordi han har afholdt en udgift for selskabet. Vi taler om beløb kr. 18.809 for 2013 og kr. 58.249 for 2014.

Der er fremskaffet dele af materialet knyttet til afholdte udlæg. Det vedlægger jeg som bilag 4.

Selskabet kunne ikke opnå kreditfaciliteter og herunder heller ikke købe på kredit hos leverandører af værktøj og byggematerialer. Derfor skulle der betales kontant. Det kræver, at man hæver på en konto. Det er der ikke noget underligt i. Det er der mange, der siden finanskrisen har måtte leve med. Når man køber kontant i et byggemarked eller andre steder får man heller ikke en faktura med adressat på køber, som man får, hvis man kan få en konto hos leverandøren.

Det fremgår af skats afgørelse, at der er blevet udbetalt kontante beløb til [person8] på kr. 70.000 for 2013. Det er sådan set korrekt, men det er sket til betaling af de som bilag 5 vedlagte udgifter for selskabet.

I opgørelsen af den skattepligtige indkomst er anført udbetalinger til [person1] og [person3] på i alt kr. 315.370. Det vil sige udbetalinger sket fra selskabets konti til de pågældende personer. Normalt er det modtageren af beløbene der er skattepligtige heraf og ikke den der har stået for udbetalingen rent teknisk eller selskabet, der har afholdt udgiften. Af samme årsag og da [person8] ikke har modtaget de anførte beløb skal de samme beløb ikke indgå i opgørelsen af hans skattepligtige indkomst. Revisor [person9] har derudover nogle generelle bemærkninger til netop disse udbetalinger og udligning heraf og delvis opførelse so tilgodehavende i selskabet.

Når der er hævet beløb på selskabets konti til betaling af diverse udlæg, herunder kontantkøb, og det fulde beløb ikke er brugt, så er det returneret til selskabet på dets konti. Det er ofte sket som et samlet beløb. Jeg vedlægger som bilag 6 en opgørelse og dokumentation for indbetalinger til selskabet på i alt kr. 207.900 som skal fragå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(..)

I forlængelse af repræsentantens supplerende indlæg er følgende indsendt af klagerens revisor:

”(..)

Sagsbeskrivelsen

Det er korrekt som anført af Skattestyrelsen, at selskabet blev stiftet af [person10] den 10. december 2012.

Selskabet blev stiftet med navnet [virksomhed1] ApS og optog umiddelbart efter stiftelsen binavnet ” [virksomhed2] ApS ”.

Selskabet udøvede under hovednavnet [virksomhed1] ApS aktivitet med køb og salg af kosmetiske maskiner til brug for helse- og skønhedsindustrien samt fra foråret 2013 drift af en skønhedsklinik i [virksomhed7], [virksomhed8]. Under binavnet ” [virksomhed2] ApS ” blev udøvet byggeaktivitet herunder ejendomsrenovering.

[person10] forestod [virksomhed1]-aktiviteten og [person1] ([person1]) forestod byggeaktiviteten. Den kan oplyses, at der ikke er nogen familiemæssige relationer mellem [person10] og [person1], ligesom disse aldrig har haft fælles adresse.

Som anført af Skattestyrelsen var selskabet registreret med branchekode 439.990 – branchekode for anden bygge- og anlægsvirksomhed som kræver specialisering. En specialisering som [person10] ikke havde, men som [person1] var i besiddelse af.

[person10] var registreret direktør i selskabet fra stiftelsen den 10. december 2012 indtil 1. august 2014, hvor [person1] blev registreret som direktør.

Den 1. oktober 2014 overdrog [person10] samtlige anparter i selskabet til [person1], og selskabet ændrede samtidig navn til [virksomhed3] ApS.

Ifølge det oplyste blev overdragelsessummen for anparterne i selskabet på 80.000 kr. aldrig betalt af [person1] til [person10].

Da [person1] efter overtagelse af anparterne i selskabet ikke sørgede for regnskabsudarbejdelse for året 2014, blev selskabet den 21. oktober 2015 sendt til tvangsopløsning og efterfølgende endelig opløst efter konkurs den 30. august 2016.

Skattestyrelsens skrivelse af 11. oktober 2018

I forbindelse med ovennævnte anpartsoverdragelse pr. 1. oktober 2014 blev al selskabets bogførings- og regnskabsmateriale overdraget til [person1], således at denne ville være i stand til at aflægge årsrapporten for 2014 (Årsrapporten for 2013 var blevet udarbejdet og aflagt af [person10] kort tid inden anpartsoverdragelsen, jf. nedenfor).

En sådan overdragelse af al bogførings- og regnskabsmateriale fra sælger til køber af et selskab er hel sædvanlig i forbindelse med overdragelse af hele kapitalen i et aktie-/anpartsselskab, idet den til en hver tid ejer af et selskab er ansvarlig for aflæggelse af årsrapporten for det forløbne regnskabsår (i det aktuelle tilfælde årsrapporten for 2014) samt overholdelse af bogføringslovens opbevaringskrav på 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Da skattestyrelsen i oktober 2018 rettede henvendelse til [person10] bilagt et regneark udarbejdet af skattestyrelsen på grundlag af selskabets konto i [finans1], og meddelte at:

”Du bedes gennemgå regnearket og fremkomme med dine bemærkninger til opgørelsen, samt dokumentere/redegøre for udgifternes afholdelse.”

var [person10] således ikke i besiddelse af det nødvendige bogførings- eller bilagsmateriale hertil.

De eneste regnskabsoplysninger og regnskabsmateriale [person10] på dette tidspunkt havde adgang til var selskabets årsrapport foråret 2013, som var blevet indsendt til Erhvervsstyrelsen i juni 2014.

Til trods herfor kan det kun beklages, at [person10] ikke besvarede Skattestyrelsens skrivelse af 11. oktober 2018.

Årsrapporten for året 2013.

Selskabets første årsrapport, der omfatter perioden 10. december 2012 til 31. december 2013, udviser et overskud på 54.507 kr. og en egenkapital pr. 31. december 2013 på 134.507 kr. jf. vedlagte bilag A.

Det fremgår af balancen pr. 31. december 2013, at selskabet blandt andet har ” likvide midler ” på 10.559 kr., ”debitorer” på 157.074 kr. samt en ” mellemregning med kapitalejere ” (gæld til [person10]) på 1.600 kr.

Årsrapporten, der er forsynet med revisor erklæring afgivet af registreret revisor [virksomhed9], er underskrevet den 16. juni 2014 af [person10] som direktør og dirigent på generalforsamlingen.

På grundlag af årsrapporten er der ifølge det oplyste selvangivet en skattepligtig indkomst på 137.000 kr. for 2013.

Årsrapporten er udarbejdet på grundlag af det foreliggende bilags- og regnskabsmateriale for perioden 10. december 2012 til 31. december 2013.

Forsøg på fremskaffelse af selskabets bogførings- og bilagsmateriale vedr. 2013 og 2014

I lighed med Skattestyrelsen er det forgæves forsøgt via [person6], som i forbindelse med ejerskiftet fik overdraget selskabets bogførings- og bilagsmateriale m.v. vedr. 2013 og den forløbne del af 2014, at få fremskaffet dette.

Henvendelse til registreret revisor [virksomhed9], Rådgivningsgruppen Registreret Revisionspartnerselskab, som har udarbejdet årsrapporten for året 2013 og afgiver erklæring herpå, har ligeledes været negativ.

Der er derfor blevet rettet henvendelse til [finans1] for at rekvirere de kontoudskrifter for 2013 og 2014, som Skatteankestyrelsen havde haft til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af regnearket, som er grundlaget for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for [person10] med 566.047 kr. for 2013 og 397.278 kr. for 2014.

[finans1]s kontoudskrifter for 2013 og 2014

Indledningsvis skal det bemærkes, at bogføringen for et selskab er det nødvendige udgangspunkt for at dokumentere og forklare de transaktioner der er foretaget i selskabet, herunder eventuelle transaktioner med ledelsen, idet det af bogføringen fremgår hvilke indtægter og omkostninger samt aktiver og gæld, som aktiviteten har genereret. Bogføringstransaktioner er dokumenteret via leverandørfaktura og lign. bogføringsbilag og betalingen af de pågældende leverandørfaktura kan følges via hævning/overførsel fra selskabets bankkonto.

Det er ikke muligt alene på grundlag af selskabets bankkontoudtog, at dokumentere eller forklare de transaktioner der er foretaget, idet det af bankkontoudtoget alene fremgår hvilke ind- og udbetalinger der er foretaget via den pågældende bankkonto. Det fremgår således ikke direkte hvorfra indbetalinger hidrører eller hvilken omkostning der betales.

De hævninger/betalinger som fremgår af Skatteankestyrelsens regneark med forhøjelserne for 2013 og 2014, er afmærket med ” gult ” på vedlagte kontoudtog (i alt 30 sider vedr. 2013 og 25 sider vedr. 2014), jf. bilag B.

Det kan konstateres, at de pågældende kontoudtog har indgået som en del af bogføringsmaterialet og regnskabsudarbejdelse for året 2013. Ifølge den foreliggende årsrapport for året 2013, har selskabet pr. 31. december 2013 ” likvide midler ” på 10.559 kr. jf. side 8 i bilag A. Dette svarer til saldoen ifølge kontoudtoget pr. 31. december 2013 fra [finans1] på 10.859 kr. jf. afmærkningen side 30 med ” grønt ” i bilag B.

Bemærkninger til Skattestyrelsens forhøjelser

Indledningsvis skal det bemærkes, at der i forhøjelsen på 397.278 kr. for 2014 indgår en række transaktioner foretaget efter 1. august 2014, hvor [person10] fratrådte som selskabets direktør, samt indgår transaktioner foretaget efter 1. oktober 2014, hvor [person6] overtog anparterne i selskabet. Beløbene for disse perioder andrager i alt 139.949 kr. henholdsvis 109.200 kr.

Skatteankestyrelsen har grupperet forhøjelserne således:

I relation til de enkelte grupper kan oplyses følgende:

Ad a) Udlæg [person2] er ifølge det oplyste beløb betalt til [person10] til refusion af omkostninger, som [person10] har udlagt på vegne af selskabet og efterfølgende fået afregnet af selskabet. Ifølge bankens kontooversigt er anført at udlæggene blandt andet vedrører varekøb, telefon, kostplan, diet kost og face book annoncering.

Den i årsrapporten for året 2013 anførte ” mellemregning med kapitalejer ” (gæld) på 1.600 kr. er således udtryk for, at [person10] har afleveret omkostningsbilag på i alt 1.600 kr., som han først har fået afregnet af selskabet primo 2014.

Ad b, c og e) De store kontante hævninger og udbetalinger skyldes ifølge det oplyste, at en række omkostninger blev betalt kontant jf. eksempelvis vedlagte rykkerskrivelse af 26. april 2013 på 15.000 kr. fra [person5] i relation til Face Book reklamer, jf. bilag C samt kontant aconto løn til ansat i klinikken jf. eksempelvis vedlagte lønafregningerne for perioden 10/12 2013-31/1 2014 samt 1/2-28/2 2014 til [person7], jf. bilag D.

Årsagen skyldes endvidere, at selskabet ikke kunne opnå kredit hos leverandørerne i relation til byggeaktiviteten.

De kontante hævninger og udbetalinger er således ifølge det oplyste blevet foretaget for at [person6] kunne betale byggematerialerne kontant hos leverandørerne. De pågældende leverandørfaktura er herefter blevet bogført som vareforbrug i forbindelse med byggeaktiviteten.

I det omfang der blev hævet/udbetalt større beløb end betalingen til byggeleverandøren er ” forskellen” bogført som tilgodehavende hos [person6] og indgår i årsrapporten for året 2013 i regnskabsposten ”Debitorer” på 157.074 kr. jf. side 8 i vedlagte bilag A.

Ad d) Udbetaling [person3] blev ifølge det oplyste bogført som tilgodehavende hos hende. Der blev holdt løbende regnskab med mellemværende størrelse og der blev jævnligt foretaget afregning heraf til selskabet. Der er tilbagebetalt følgende beløb, som i bankkontoudtogene i bilag B er afmærket med ” orange ”

Af det ifølge Skattestyrelsens regneark samlede overførte beløb til [person3] på 205.899 kr. er således blevet tilbagebetalt fuldt ud til selskabet.

Saldoen på mellemværendet pr. 31. december 2013 (overført ifølge Skattestyrelsen i 2013 minus tilbagebetalt pr. 31.december 2013 ifølge ovenstående oversigt – 132.871 kr.- 76.000 kr.) på 56.871 kr. indgår i årsrapporten for året 2013 i regnskabsposten ” Debitorer” på 157.074 kr., jf. side 8 i bilag A.

Ad f) Faktura af 2. juni 2013 fra [person11] til beatylease på 7.500 kr. er vedlagt som bilag E.

Ad g) Der henvise til ad b, c og e) ovenfor. Beløbet er ifølge det oplyste bogført som tilgodehavende hos [person6] og indgår pr. 31. december 2013 i årsrapporten for året 2013 i regnskabsposten ”Debitorer” på 157.074 kr.

Ad h) Der er ifølge det oplyste tale om udlæg til [person6] i forbindelse med kontant køb af materialer. Dette fremgår direkte flere steder af de foreliggende bankkontoudtog, hvor der er anført ” materialer ” i forbindelse med transaktionerne. I relation til bogføringen henvises til omtalen ovenfor ad b, c og e).

Det vides ikke om [person6] har sørget for afregning af sin eventuelle gæld til selskabet efter overtagelsen af selskabet i 2014.

Ad i) Faktura nr. 120 af 23/12 2013 fra [virksomhed6] I/S til [virksomhed2] ApS på 60.000 kr. er vedlagt som bilag F.

Opsummering vedrørende 2013

Ovenstående redegørelse for de regnskabsmæssige forhold dokumenterer, at der er sammenhæng mellem den beskrevne administrative og bogføringspraksis, de foreliggende bankkontoudtog ifølge bilag B samt den aflagte årsrapport for året 2013 ifølge bilag A.

Det er endvidere dokumenteret via eksempelvis de fremlagte bilag C, D og E, at de pågældende beløb ikke er private hævninger foretaget af [person10], men omkostninger vedrørende selskabets drift.

Det er endvidere dokumenteret at de beløb som [person3] ifølge Skattestyrelsens opfattelse har hævet i 2013 og 2014 fuldt ud er tilbagebetalt til selskabet. Det sidste beløb på 12.000 kr. er tilbagebetalt umiddelbart efter at [person1] overtog anparterne i selskabet den 1. oktober 2014.

Skattestyrelse har på intet tidspunkt anfægtet bogføringen, der ligger til grund for udarbejdelse af den foreliggende årsrapport for året 2013 for [virksomhed1] ApS eller gjort gældende, at årsrapporten er udarbejdet på et utilstrækkeligt og/eller mangelfuldt grundlag. Årsrapporten er udarbejdet og indsendt til Erhvervsstyrelsen næste 41/2 år førend Skattestyrelsen anmoder [person10] om at dokumentation i relation til 2013 og 2014.

Den foreliggende årsrapport for året 2013 for [virksomhed1] ApS bør derfor lægges til grund i forbindelse med skatteansættelsen for 2013 for [person10] i stedet for de af Skattestyrelsen udarbejdede regneark efter at ” have gennemset kontoudtogene” og med efterfølgende udokumenteret påstand om ” Hævninger foretaget af dig i selskabet, [virksomhed3] ApS med cvr.nr. [...1]. Hævningerne er betragtet som løn til dig.”

Det af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af [person10]`s skattepligtige indkomst for 2013 med 566.047 kr. bør derfor annulleres fuldt ud.

Opsummering vedrørende 2014

Som det fremgår ovenfor indgår der i Skatteankestyrelsens forhøjelse for 2014 en række transaktioner foretaget efter 1. august 2014, hvor [person10] fratrådte som direktør, og transaktioner foretaget efter 1. oktober 2014, hvor [person6] overtog anparterne i selskabet. Beløbene for disse perioder andrager 139.949 kr. henholdsvis 109.200 kr.

Allerede fordi disse beløb ikke er hævet i overensstemmelse med Skattestyrelsens begrundelse for beskatning af beløbene som løn for [person10] (ejer af selskabet og direktør heri) bør de pågældende beløb derfor annulleres.

I relation til udlæg [person2] og [person3] henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende 2013. Det fremgår heraf, at de beløb på i alt 73.029 kr. som [person3] har hævet i 2014 fuldt ud er tilbagebetalt til selskabet. Det sidste beløb på 12.000 kr. er tilbagebetalt umiddelbart efter at [person1] overtog selskabet den 1. oktober 2014.

I relation til Hævet automat, Masterkort og [person1] henvises ligeledes til bemærkningerne ovenfor vedrørende 2013. Som følge af, at der ikke forligger nogen årsrapport for året 2014, er ovennævnte redegørelse for den administrative og bogføringsmæssige praksis en sandsynliggørelse for, at de anførte beløb ikke er private hævninger foretaget af [person10], men omkostninger vedrørende selskabets drift.

Den resterende del af Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende 2014 bør derfor ligeledes annulleres.

Bemærkninger til retsregler og praksis

Det fremgår blandt andet af Skattestyrelsens skrivelse af 11. oktober 2018, at:

”Vi behandler din opgørelse, fordi [virksomhed3] ApS er opløst efter konkurs.”

Som det fremgår ovenfor fratrådte [person10] som selskabets direktør den 1. august 2014 og overdrog anparterne i selskabet den 1. oktober 2014, og havde herefter ikke noget med selskabet eller dettes aktiviteter. Selskabets efterfølgende konkurs blev udløst som følge af, at [person1] ikke sørgede for aflæggelse af selskabets årsrapport for året 2014.

[person10] kan derfor ikke gøres ansvarlig for, at [virksomhed3] ApS blev opløst efter konkurs i 2016. Det fremgår endvidere blandt andet af Skattestyrelsens skrivelse af 11. december 2018, at:

” Den 11. april 2018 er selskabets sidste direktør tilskrevet med anmodning om, at indsende kopi af selskabets bankkonti dette fra oprettelsen og indtil de lukkede.

Da selskabets sidste direktør ikke har indsendt kontoudtogene, er disse efterfølgende rekvireret hos [finans1] A/S den 20. juli 2018. herudover er banken blevet bedt om at oplyse, hvem der har hæveret til selskabets bankkonti.”

Som anført ovenfor er det ikke muligt alene på grundlag af et selskabs bankkontoudtog, at dokumentere eller forklare de transaktioner der er foretaget, idet det af bankkontoudtogene alene fremgår hvilke ind- og udbetalinger der er foretaget via den pågældende bankkonto. Det fremgår således ikke hvorfra indbetalinger hidrører eller hvilke omkostninger der betales.

Skattestyrelsens forhøjelser for 2013 og 2014 er derfor foretaget på et udokumenteret og utilstrækkeligt grundlag.

(..)”

Repræsentanten har fremsendt en mail sammen med revisors redegørelse.

Heraf fremgår:

(..)

Jeg fremsender i fortsættelse af min mail for lidt siden tillige redegørelse fra revisor [person9], [virksomhed10].

I forlængelse af mit eget supplerende indlæg skal jeg tillige gøre opmærksom på, at det synes som om der i forbindelse med sagens behandling Skattestyrelsen er sket forkert regelanvendelse.

Det er i afgørelsen anført, at de beløb man mener er udbetalt til [person8] er lønindtægt. Mig bekendt er praksis, at man anser evt. udbetalinger som maskeret udlodning, hvor beskatningen ikke er helt identisk med beskatningen som lønindtægt. Maskeret udlodning er kapitalindkomst, hvor lønindtægt er personlig indkomst. Det bedes Skatteankestyrelsen også behandle som en del af klagen.

(..)

Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 8. januar 2020

Skattestyrelsen har udtalt følgende til repræsentantens supplerende indlæg:

”(..)

Indledningsvis kan oplyses, at Skattestyrelsen har medtaget beløb fra den 9. januar 2013 til den 12. november 2014. Dette er sket, fordi skatteyder alene har haft fuldmagt til selskabets konto.

Udlæg [person2] på henholdsvis 18.809 kr. og 58.149 kr. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at skatteyder ikke har dokumenteret, at han har haft disse udlæg for virksomheden.

Kontant hævninger i pengeautomat på henholdsvis 182.900 kr. og 163.100 kr., kontant udbetaling på 70.000 kr. samt Mastercard på henholdsvis 59.000 kr. og 18.000 kr. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke foreligger dokumenteret, at pengene er brugt til at betale for erhvervsmæssige udgifter, der er ikke vedlagt kvitteringer, hvor modtagerne af beløbet, har kvitteret for kontant modtagelse.

Beløb udbetalt til [person3] på henholdsvis 132.870 kr. og 73.029 kr. Her oplyses det, at der er tilbagebetalt beløb på i alt 205.700 kr. Der er henvist til selskabets kontoudtog, hvor beløbet på i alt 205.700 kr. er markeret. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at beløbene er indbetalt fra [person3].

Beløb hævet til fotograf 7.500 kr. Der er vedlagt faktura på 7.500 kr. med fakturadato 2. juni 2013 med forfaldsdato 16. juni 2013. Teksten er fotoarbejde efter aftale. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det ikke foreligger dokumenteret, at fotoarbejdet er erhvervsmæssigt.

Husleje [by1] privat. Det foreligger ikke dokumenteret, at selskabet ikke har betalt den private udgift.

Hævede beløb med teksten [person1] på henholdsvis 24.474 kr. og 85.000 kr. Det foreligger ikke dokumenteret, at [person6] har haft kontante udlæg for selskabet.

[person4] 60.000 kr. Her er vedlagt faktura fra [virksomhed11] IVS til [virksomhed2] ApS. Fakturaen er dateret den 23. december 2013. Beløbet på 60.000 kr. er hævet i to omgange på 30.000 kr. pr. gang. Hævningerne er foretaget den 5. december 2013 og den 27. december 2013. Af fakturaen fremgår det ikke, at der er modtaget acontobetaling den 5. december 2013. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at forholdet er dokumenteret tilstrækkelig, hvorfor det indstilles, at skatteyder nedsættes med beløbet.

(..)”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har anført følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

”(..)

Generelt:

Skattestyrelsen kan med den korte tid man har brugt på besvarelsen af mit klageindlæg af 6/1 2020 ikke have gennemgået sagen, og herunder de fremsendte bilag, særlig grundigt.

[person8] har fremlagt en række kvittering og fakturamateriale og som han med sin i øvrigt ringe indkomst i øvrigt ikke ville have været i stand til at betale, hvis ikke det netop var, fordi han har stået for betalingerne med selskabets midler og til formål med tilknytning til selskabet. [person8] har ingen og har ikke haft nogen anden aktivitet, herunder i privat regi, der kan henføres til det omhandlede fakturamateriale. Skattestyrelsen efterlyser kvitteringer for kontant modtagelse af betalinger. Det vidner om uvidenhed. Køber man kontant i f.eks. [virksomhed12] eller [virksomhed13] modtager man de kvitteringstyper, der er fremlagt. Sådan er det også i [virksomhed14]. Hvis man derimod betaler med kreditkort modtager man yderligere et bilag – en dankortkvittering f.eks. [person8] har betalt kontant og fremlæggelse af en kvittering for sælgers modtagelse af kontantbeløb er på grundlag af det anførte ikke muligt.

Skattestyrelsen kan kontakte f.eks. [virksomhed13] og få faktum verificeret – generelt.

Udbetalinger til [person3], [person1] og husleje vedr. disses lejlighed i [by1]:

Skattestyrelsen lægger i sin afgørelse til grund, at der fra selskabets konto er udbetalt beløb til disse personer. Det faktum er ikke genstand for en diskussion i Skattestyrelsens afgørelse. Og hvis det havde været kunne skattestyrelsen have anmodet de pågældende om oplysning om, hvorvidt det måtte være ukorrekt.

Det samme gælder i forhold til tilbagebetaling.

Selskabet er afhændet og med det fulgte selskabets bilagsmateriale i alt overvejende grad om end [person8] har været i besiddelse af dele af det – det fremsendte. Skattestyrelsen kunne derfor have rettet henvendelse til selskabet og anmodet om adgang til selskabets bogholderi. Det kan man ikke have gjort og konsekvensen heraf og risikoen for det ikke måtte være sket kan alene tillægges skattestyrelsen.

De tilbagebetalinger revisor [person9] referer til og som i bilag B er markeret med orange er sket til selskabets bankkonto. Den har [person8] af gode grunde ikke adgang til i kraft af overdragelsen af selskabet. Til gengæld har Skattestyrelsen adgang og hjemmel til at bede om yderligere oplysninger fra selskabet eller danske bank til afklaring af, hvem der måtte have indbetalt beløbene. Det vil man så ikke og derfor må det også lægges til ubestridt til grund, at de nævnte tilbagebetalinger er gennemført.

I relation til [person6] bestrider Skattestyrelsen ikke, at [person6] har fået udbetalt de omtalte beløb.

Det fremgår af såvel statsskatteloven og personskatteloven, at en skatteyder skal betale skat af vedkommendes indkomst. Ikke andres indkomst. Så uanset hvordan man i øvrigt betragter udbetalinger til [person3] og [person6] – herunder deres husleje i [by1] – og tilbagebetalinger, så udgør de nævnte beløb ikke indkomst for [person8].

Maskeret udlodning ctr. personlig indkomst/løn:

Det fremgår af adskillige afgørelser – se på Skat´s hjemmeside - og som jeg derfor ikke finder det fornødent at fremlægge, at udbetalinger til en aktionær og som ikke figurerer som udlodning i selskabets regnskaber, betragtes som maskeret udlodning. Dette stemmer også med Skat´s egen udbredte praksis.

Det gælder såvel kontantbeløb som naturalier.

Så uanset den generelle diskussion og uenighed om de omstridte beløb, udlæg, tilbagebetalinger m.m., er det forkert, når Skattestyrelsen i sin afgørelse angiver, at de omstridt beløb betragtes som løn.

Havde det være løn ville selskabets have lønindeholdelsespligtig heraf og der er ikke fremlagt dokumenter fra selskabet, herunder selskabets bogholder i, og som indikerer en lønudbetaling.

Skattestyrelsens angivelse og dermed regelanvendelsen er derfor forkert. Skatteankestyrelsen kan derfor lægge til grund, at der ikke som angivet i afgørelsen har været nogen personlig indkomst af den påståede type. Samtidig gør jeg opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har anmodet om genoptagelse af [person8]s skatteansættelse med tilknytning til kapitalindkomst – som udbytte rettelig henhører under – inden for de i Skatteforvaltningsloven angivne tidsfrister.

(..)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen efter stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse for skattepligtige, som har bestemmende indflydelse over et selskab, jf. skattekontrollovens § 3B.

Det lægges til grund, at klageren var ejer af selskabet i indkomstårene 2013 samt 2014, hvorfor transaktioner med selskabet i denne periode er omfattet af skattekontrollovens § 3B. Der er henset til, at klageren stiftede selskabet den 10. december 2012, at der ikke er fremlagt dokumentation for overdragelse af selskabet til [person1], samt at klageren som den eneste i perioden har haft fuldmagt til selskabets konto i [finans1].

Som følge heraf finder den udvidede frist for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse.

Skattestyrelsens afgørelse er dermed truffet rettidigt.

Realitet

Den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger. Den skattepligtiges samlede årsindtægt kan optræde i form af penge eller formuegoder af pengeværdi og kan både stamme her fra landet og fra udlandet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Da klageren som den eneste har haft fuldmagt til selskabets konto i perioden fra den 8. maj 2013 til den 14. oktober 2014, lægges det til grund, at hævningerne og overførslerne på kontoen er foretaget af klageren. Det påhviler klageren som daværende direktør og ejer af selskabet at godtgøre, at hævningerne og overførslerne er medgået til selskabets drift.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne og overførslerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Der er henset til, at det ikke anses for dokumenteret, at en del af kvitteringerne har erhvervsmæssig relevans, og til at en del af kvitteringerne ikke er udstedt til selskabet. Herudover er der henset til, at der ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort tids- og beløbsmæssig sammenhæng imellem hævninger og indsætninger på selskabets konto.

For så vidt angår udbetalinger til [person1] og [person3] anses beløbene for at have passeret klagerens økonomi i kraft af hans status som hovedanpartshaver, hvorfor klageren som følge heraf skal beskattes af beløbene. Det anses ikke for dokumenteret, at der har været tale om et tilgodehavende hos [person3], som er blevet tilbagebetalt til selskabet.

Vedrørende de to hævninger på 30.000 kr. på selskabets konto den 5. december 2013 og 27. december 2013 anses det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om betaling af en erhvervsmæssig udgift. Der er henset til, at den fremlagte faktura af 23. december 2013 er udstedt til selskabet, at betaling er sket til det kontonummer, der fremgår af fakturaen, samt til, at der anses at være tale om en erhvervsrelevant udgift.

Aktieindkomst ctr. personlig indkomst

Alt, hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet, er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, og ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Ydelser til den ansatte selskabsdeltager kan afhængig af de konkrete omstændigheder blive anset som yderligere løn og dermed personlig indkomst i stedet for aktieindkomst, jf. f.eks. den praksis, der er omtalt i Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.3.6.

Klageren var ansat som direktør i selskabet frem til den 1. august 2014, og det er oplyst, at klageren har forestået [virksomhed1]-aktiviteten i selskabet. Det anses efter en konkret vurdering ikke for godtgjort, at beløbet skal beskattes som aktieindkomst. Der er henset til, at beløbene ikke findes at overstige en sædvanlig løn for klagerens arbejde for selskabet, og at klageren ikke har modtaget løn fra selskabet.

På baggrund af ovenstående anses beløbene at være tilgået klageren som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Herefter nedsættes forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med i alt 60.000 kr. i indkomståret 2013. For så vidt angår indkomståret 2014 stadfæstes SKATs afgørelse.