|
|
Kendelse af 21-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022
Journalnr. 19-0020953
Indkomstår 2014:
Skattestyrelsen har anset pensionsudbetaling fra ”[pensionsfond]”, England på henholdsvis £10.216,89 (92.860 kr.) og £501,66 (4.607 kr.) for skattepligtig, jævnfør pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse således, at udbetalingerne fra ”[pensionsfond]”, England er skattepligtig indkomst. Det skattepligtige beløb på 92.860 kr. er uændret, men Landsskatteretten ændrer beløbet vedrørende den anden udbetaling til en skattepligtig indkomst på 10.237 kr. og godkender credit-lempelse for engelsk skat på 5.630,78 kr.
Skattestyrelsen har genoptaget indkomståret 2014 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og anser sagen for at være omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om ekstraordinær genoptagelse.
Indkomstår 2016:
Skattestyrelsen har anset overført beløb fra [person1] på 67.307 kr. for at være skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse fra 67.307 kr. til 0 kr.
Faktiske oplysninger
Det fremgår af oplysninger fra Det Centrale Personregister, at klageren indrejste fra England til Danmark den 1. februar 2007.
Vedrørende sagsforløbet
Skattestyrelsen har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget oplysninger om indsætninger på klagerens bankkonto.
Det fremgår af materialet fra Datawarehouse, at data fra Money Transfer III er importeret i maj måned 2017 og dækker perioden 1. juli 2013 til 31. december 2016.
Skattestyrelsen har i brev af 24. maj 2018 anmodet klageren om at redegøre for overført pension fra England i 2014 på henholdsvis £10.216,89 (92.860 kr.) og £501,66 (4.607 kr.) samt en overførsel på 20.400 EUR (151.773,96 kr.) fra [person1], [by1], Tyskland. Det fremgår af Skattestyrelsens brev af 24. maj 2018, at styrelsen har fastsat en frist for indsendelse af materiale til den 18. juni 2018.
Klageren rettede telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen den 11. juni 2018, hvor klageren ønskede flere oplysninger omkring den fremsendte materialeindkaldelse af 24. maj 2018.
Skattestyrelsen fremsendte nyt brev den 2. juli 2018, hvor styrelsen rykkede for materiale jævnfør brev af 24. maj 2018. Styrelsen fastsatte i forbindelse hermed en ny frist for indsendelse af materiale til den 20. juli 2018.
Klageren oplyste følgende i mail af 9. juli 2018 til Skattestyrelsen:
”Jeg er på sagen, men det er ikke så nemt, når vi er ramt ind i ferien og ting, der ligger så langt tilbage i tiden og ydermere involverer udlandet.
1. Jeg er som sagt på sagen, men havde ikke længere mine papirer fra min tid i England liggende derhjemme. Må indrømme, at jeg ikke regnede med at skulle gemme lønsedler fra 2002 og 2006 i 15-16 år. Så forsøger at fremskaffe dem via mine tidligere kontakter i klubberne, hvor mange af dem dog ikke længere arbejder der.
2. Vedhæftet et screenshot fra den manglende skat, som jeg betalte for [person1]. Resten af beløbet er et udlæg for [person1]s 30 års fødselsdag, som jeg betalte for hans kone, da det var en overraskelses middag for ham i [by2].
(...).
Håber på din forståelse. Og vender som sagt tilbage, så snart jeg har nye oplysninger ift. 1.), men sommerferien besværliggør det ret meget.”
Skattestyrelsen fremsendte den 29. august 2018 et rykkerbrev til klageren. Klageren oplyste i mail af 11. september 2018, at der var behov for lidt flere dage. Klageren rettede igen den 19. september 2018 henvendelse til Skattestyrelsen med oplysninger om, at pensionsoplysningerne var på vej.
Klageren fremsendte mail af 24. september 2018 til Skattestyrelsen, hvoraf følgende fremgår:
”Fik fat i [...], [pensionsfond] og de sender mig alle informationer, de har på mail asap. Han konfirmerede over telefonen, at min udbetaling var blevet beskattet inden jeg fik dem udbetalt. (...).”
Klageren har den 18. oktober 2018 videresendt mail af 9. oktober 2018 fra ”[pensionsfond]”, hvoraf følgende fremgår:
”Further to your recent query, please, find attached the scheme booklet. Please refer to page 10 under “Cash Section – Accrual basis” which explains the calculation with was used to calculate your benefits at your retirement date in 2014. Legislation at the time allowed you to take out a tax free lump sum payment of £10,216.89, with a separate payment of £501.66 after tax.”
Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 14. november 2018 og efterfølgende en afgørelse af 15. januar 2019.
Yderligere oplysninger vedrørende [pensionsfond]
Klageren var i perioden 2002-2003 professionel fodboldspiller i [klub1] i England og oprettede i den forbindelse en privat pensionsordning i [pensionsfond].
Klageren har fremsendt mail af 18. oktober 2018 vedlagt [pensionsfond] – Members’ Booklet with effect from 5. April 2006”, som er en vejledning til ordningen og træder ikke i stedet for de juridiske dokumenter, der er gælder for ordningen. Det fremgår indledningsvis, at ordningen er sponsoreret af [...] og [...], som samarbejder med [...] Association.
Følgende fremgår af ovenståendes afsnit 1.4:
“The Scheme is governed by a formal trust deed and rules. This booklet provides only a guide to the Scheme. It does not act as a substitute for the legal documents governing the Scheme. Where there is inconsistency between the terms of this booklet and the governing documents, the provisions of the governing documents shall prevail. It is also subject to any statements or guidance issued by the Revenue form time to time in respect of its interpretation of tax legislation.”
Følgende fremgår af “cash section- Accrual basis”:
Accrual basis
“7.2 Prior to 6 April 2006, members accrued benefits through this section irrespective of whether they contributed to the Income Scheme. Since 6 April 2006, members only accrue benefits through this section, during periods in which they contribute at least 3.75 % of Basic Pay to the Income Section (determined on a monthly basis). Players accrue no further benefits through this section during periods when they contribute less than 3.75 % of Basic Pay to the Income Section.
7.3 As a result, you will accrue benefits through the Cash Section for any periods of Reckonable Service:
a) before 6 April 2006; and
b) or after 6 April 2006 during any month in which you contribute at least 3.75 % of your Basic Pay to the Income Section.”
Som bilag til den fremsendte klage har klagerens repræsentant fremlagt brev af 1. marts 2019 fra [virksomhed1], [pensionsfond], til klageren, hvoraf følgende fremgår:
“(...).
[pensionsfond] (“the Scheme”)
Why are you writing to me?
Thank you for your email regarding your benefits held in the scheme.
How can you help me?
The reason you were entitled to a Tax Free Lump Sum greater than 25 % was because it was based on pre A-day (06/04/2006) rules. This rule allows for you to have protected tax free cash which amounted to £10,216.89.
I can confirm the scheme did not provided any tax deductions. You were liable to pay 55 % tax on the unauthorised payment (£613.14) which left you with residual amount of £501.66.
(...).”
Klageren har ikke fremlagt ”erklæring om ingen fradragsret for indbetaling på forsikrings-/pensionsordning (pensionsbeskatningslovens § 53 A)”.
Vedr. overførsler fra [person1]
Det fremgår af oplysninger fra Money Transfer, at [person1] ([person1]) den 5. juli 2016 har overført 20.400 EURO (151.773,96 kr.) til klagerens bankkonto i [finans1]. Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen redegjort for 84.466 kr. Klageren har ikke redegjort for 67.307,96 kr.
Til brug for redegørelse af de 67.307,96 kr. har klagerens repræsentant, som bilag til klagen, fremlagt et kontoudtog som dækker perioden 1. januar 2015 - 15. marts 2016. Det fremgår af kontoudtoget, at klageren har hævet 42.233 kr. den 6. oktober 2015 med teksten ”[person1]”.
Det resterende beløb på 25.074,96 kr. (67.307,96 kr. – 42.233 kr.) dækker, jævnfør repræsentantens oplysninger, klagerens yderligere udlæg for [person1]. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.
I forbindelse med sagens høring har klagerens repræsentant fremlagt mailkorrespondance af 23. juni 2016 mellem klageren og SKAT. Endvidere er der fremlagt mailkorrespondance af 7. december 2018 mellem klageren og [finans1].
Skattestyrelsens afgørelse
Følgende fremgår af Skattestyrelsens afgørelse:
”Indkomståret 2014:
Personlig indkomst:
Modtaget pensionsudbetaling fra
[pensionsfond] i England
er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens
§4 litra c (£10.216,89) 92.860 kr.
Modtaget pensionsudbetaling fra
[pensionsfond] I England
er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens
§4 litra c (501,66 £) 4.607 kr.
Der henvises vedrørende ovenstående forslag til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og
Storbritannien, artikel 18 omkring beskatning af pensionsudbetalinger fra Storbritannien.
Ansættelsen for ovennævnte indkomstår er genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Indkomstår 2016
Personlig indkomst:
Overført beløb fra [person1] den 5. juli 2016 er
oplyst at vedrøre et Surprise Party for [person1],
Tyskland. Du har ikke fremsendt dokumentation herfor jf.
Beskrevet i nedenstående sagsfremstilling. Det er vores
Opfattelse i mangel heraf, at beløbet er skattepligtig for dig
i henhold til statsskattelovens § 4 67.307 kr.
Ansættelsen for ovennævnte indkomstår er genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Pengeoverførsler fra udlandet
Skattestyrelsen har efter tilladelse fra Skatterådet indhentet oplysninger fra en række pengeinstitutter om pengeoverførsler til/fra udlandet.
Det fremgår af disse oplysninger, at du har modtaget/sendt beløb fra/til udlandet.
I 2014 og 2015 er pengeoverførsler foretaget til [finans1] på konto [...86] og for 2016 i [finans2] på konto [...47].
2. [pensionsfond] -2014:
2.1 De faktiske forhold
Vi har konstateret, at der den 1. maj 2014 er overført 10.216,89 GBP = 92.860,29 DKK med kunde oplysning "FOR AND ON BEHALF OF THE [...] LTD" og betalingsoplysning "[pensionsfond]". Den 28. maj 2014 er overført 501.66 GBP = 4.607,95 DKK med kundeoplysning [...] C/O [person2] [...] I [...] til din konto i [finans1].
Du har ikke selvangivet eller oplyst om nævnte overførsel i forbindelse med indgivelse af selvangive for indkomståret 2014. Vi har ikke nogen oplysning om du har haft udenlandsk pension i forbindelse med din indrejse i Danmark den 1. februar 2007 (der henvises til blanket 07.062 Erklæring om ingen fradragsret for indbetaling på forsikrings-/pensionsordning (Pensionsbeskatningslovens §53A)).
Du har været professionel fodboldspiller i ind- og udland. I England blev der i den forbindelse oprettet en pensionsordning til fordel for dig i [pensionsfond], som har til formål at skabe omsættelig værdi og goder for registrerede kontrakt fodboldspillere og deres husstand medens de spiller og efterfølgende. Du vil kunne få beløbet udbetalt, når du opnåede en vis alder (35 år for spillere som indtrådte i ordningen før 6. april 2006 og 55 år efter nævnte dato) eller andre omstændigheder ville indtræffe. Det har været muligt selv at indbetale på ordningen. Vi har ingen oplysninger herom.
Du spillede ifølge Wikipedia 2002-2003 for [klub1] og 2005-2007 [klub2]. I perioden 2003-2005 for [klub3].
Ifølge det centrale personregister udrejste du til Storbritannien 16. januar 2002 og indrejste til Danmark 1. februar 2007.
Pensionen blev administreret af [...] Devision (e-mail: [pensionsfond]@[...] [...com]).
Du har fremsendt “Members Booklet with effect from 5. April 2006" for ordningen.
Formålet med pension var jf. ovenstående at skabe værdier for registrerede spillere i the [...] and [...] og deres pårørende igennem deres aktive karriere og efterfølgende ved fratrædelse.
Ordningen er sponsoreret af the [...] og [...].
Ordningen har været opdelt i en skattefri del (Cash Section) og en skattepligtig del (Income Section), dvs. ved udbetaling har administrator af ordningen tilbageholdt skat.
[...] har den 9. oktober 2018 oplyst dig, at du kan udtage en del skattefri under de nugældende regler på £10.289,16 og en separat del på £501,66 efter skat.
Vi har ikke oplysning om betalt skat vedrørende del af den pension, som er tidbetalt den 28. maj 2014.
2.2 Dine bemærkninger
Du anfører i mail af 30. november 2018: Ifølge [...]s oplysninger så er det udbetalt skattefrit. Hvis der er andre regler, dobbeltbeskatningsoverenskomst for eksempel, så er den ikke forstået.
2.3 Retsregler og praksis
Pensionsordningen anses at falde under artikel 18 stk. 1 i dobbeltbeskatningsaftalen med Storbritannien og er dermed skattepligtig i bopælslandet (Danmark).
Pensionsordningen anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A stk. 5.
Der er mulighed for lempelse for betalt skat - creditregel - dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22.
Skattepligtig indkomst:
Statsskattelovens § 4
Som skattepligtigindkomst betragtes de samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Juridisk Vejledning - C.F.9.2.18.16.2 Dobbeltbeskatningsaftale med Storbritannien.
Der ses ikke af dobbeltbeskatningsaftalen med Storbritannien vedrørende pensioner hjemmel til at fravige beskatning i bopælsland, artikel 18.
Pensionsbeskatningsloven §53A:
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 5, at ejeren af en forsikrings- eller pensionsord ning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i visse situationer skal beskattes af udbetalinger af ordningen. Det sker i det omfang udbetalingerne modsvares af indbetalinger til ordningen:
| • | Som ejeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradraget her i landet eller i udlandet |
eller
| • | Indbetalingerne er foretaget af en arbejdsgiver og ikke medregnet ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor ejeren var skattepligtig til, respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet. |
Det er op til ejeren af forsikrings/pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens §53A at dokumentere, at der ikke har været bortseelses-/fradragsret for indbetalinger i de lande, hvor ejeren var skattepligtig, da indbetalingerne fandt sted.
Forelægges der ikke en sådan dokumentation vil der ske beskatning af samtlige udbetalinger.
2.4 Skattestyrelsens afgørelse, bemærkninger og begrundelse
Vi har på baggrund af din indsigelse mod det udsendte forslag rettet telefonisk henvendelse til dig den 30. november 2018.
Det er vores opfattelse, at du er skattepligtig af den modtagne udbetaling fra the [pensionsfond] jf. statsskattelovens § 4 og pensionsbeskatningslovens § 53A stk. 5.
Det forhold, at man fra [...] skriver, at der en del af pensionen, som er skattefri efter nugældende regler samt en anden del efter skat, er ud fra de engelske pensionsregler. Da du er bosiddende og skattepligtig i Danmark følges de regler, som er beskrev et vi dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Der er ikke oplyst betalt skat.
3. [person1] – 2015 og 2016
3.1 De faktiske forhold
Vi har konstateret, at der i 2015 og 2016 er pengeoverførsler fra [person1], [by1], Tyskland. Vi har ønsket en nærmere redegørelse for pengeoverførsel den 5. juli 2016 på i alt 20.400 EUR = DKK 151.773,96 fra Tyskland.
Du har oplyst, at der har været tale om en god ven, som du har hjulpet med en skattesag i Danmark og som havde en restskat, som du har indløst med nævnte overførsel.
Du har fremsendt et screenshoot, hvoraf fremgår en hævning på kr. 84.466 til betaling af restskat for ovennævnte. Vi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende denne hævning.
Det resterende beløb har du oplyst at være et udlæg for overnævntes 30 års fødselsdag, som du betalte for hans kone, da det skulle være en overraskelsesmiddag for ham i [by2], i alt kr. 67.307,96 (151.773,96 - 84.466,00). Ovennævnte fyldte ikke 30 år i 2016.
Vi kan konstatere, at der den 8. juni 2015 er overført kr. 37.000 med teksten "[...] SURPRISE PARTY" og den 18. juni 2015 kr. 14.505 uden indbetalingstekst fra [person1].
[person3] overfører kr. 2.200 den 22. april 2015 med teksten "BRILLE MIU MIU". Det er ud fra disse overførsler vores opfattelse, at nævnte udgift som henvises til af dig må være afholdt i 2015 og ikke 2016, hvorfor den overførte difference for 2016 må vedrøre en anden ydelse.
3.1 Dine bemærkninger
Du har anført i mail af 30. november 2018 følgende: Ud over skattesagen og fødselsdagsfesten er der forskellige ting, som er købt for [person1] og [person3] i [by2]. Da vi i forslag har anført "briller MIU MIU" har du nu anført, at du også har købt en Rolex ur for [person1], da du kender en ure handler ret godt i [by2]. Det forklarer differencen i beløbene.
Det kan ikke accepteres, at blive beskattet af at have hjulpet gode venner.
3.3 Retsregler og praksis
Statsskattelovens § 4.
Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi
3.4 Skattestyrelsens afgørelse, bemærkninger og begrundelse
På baggrund af din mail havde vi efterfølgende en telefonisk drøftelse, hvor vi anmodede dig om at fremlægge en kontoudskrift eller andet som kunne vise differencen mellem indbetaling og betalt til SKAT. Du oplyste, du ikke havde nævnte pengeinstitut mere og derfor ikke kunne fremlægge noget materiale. Vi anmodede dig om at rette henvendelse til pengeinstitut og rekvirere kontoudskrift, som kunne dokumentere, at nævnte overførsel var medgået til det oplyste formål.
Vi har ikke modtaget respons herpå.
Du anses derfor skattepligtig af kr. 67.307 som difference mellem betalt restskat for din ven [person1] og det beløb, som er overført pr. 5. juli 2018 i henhold til statsskattelovens§ 4.
(...).
Ekstraordinær genoptagelse
Skatteforvaltningens § 27
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.
Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2014 jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.
Dette begrundes med:
at du har modtaget pensionsudbetaling fra udlandet, som du ikke har selvangivet. Det må anses som almindelig kendt, at en pensionsudbetaling i lighed med arbejdsindkomst og renteindtægter er skattepligtig indkomst.
Efter forarbejderne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at dei foreligger et strafbart forhold. Uagtet dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, al frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke i skatteansættelsessagen.
Afgørende for spørgsmålet, om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført.
6 måneders reaktionsfrist:
Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2014 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået viden, om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.
Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har det nødvendige grundlag for at foretage en korrekt ansættelse.
Den 18. oktober 2018 har Skattestyrelsen modtaget de sidste oplysninger fra dig.
Skattestyrelsen har derfor tidligst den 18. oktober 2018 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstår 2014 nedsættes med kr. 97.467 og for indkomstår 2016 nedsættes med kr. 67.307.
Følgende fremgår af klagen:
”Nærværende sag vedrører overordnet i første række spørgsmålet om, hvorvidt [person4] er skattepligtig af en modtaget pensionsudbetaling fra [pensionsfond] i indkomståret 2014. Såfremt Skatteankestyrelsen når frem til, at betingelserne for skattepligt er opfyldt, vedrører sagen i anden række spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 sammenholdt med stk. 2 er opfyldt. I tredje række vedrører sagen overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person4] som hævdet af Skattestyrelsen er skattepligtig af et beløb på kr. 67.307 i indkomståret 2016.
Påstand
Der nedlægges påstand om, at [person4]s skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsæt- tes med kr. 97.467 og indkomståret 2016 nedsættes med kr. 67.307.
Sagsfremstilling
For en nærmere uddybning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse dateret den 15. januar 2019, jf. bilag 1.
For så vidt angår den del af sagen, der vedrører indkomståret 2014, fremlægges som bilag 2 en erklæring fra [virksomhed1] Limited dateret den 1. marts 2019.
Erklæringen relaterer sig til den pensionsudbetaling fra [pensionsfond], som [person4] i 2014 modtog på kr. 92.860 svarende til 10.216,89 engelske pund. I erklæringen fremgår følgende:
”I can confirm the scheme did not provided any tax deductions.”
[person4] har således ikke fået skattemæssigt fradrag i England for indbetalingerne på den omhandlede pensionsordning.
For så vidt angår den del af sagen, der vedrører indkomståret 2016, fremlægges som bilag 3et kontoudskrift fra [person4]s bankkonto 7670 4833732, som vedrører perioden fra 5. februar 2015 til 26. februar 2016. Af dette kontoudskrift fremgår, at [person4] den 6. oktober 2015 har foretaget en betaling på kr. 42.233 med referencen ”[person1]”.
Det kan oplyses, at denne transaktion dækker over [person4]s betaling på vegne af [person1] for 3. rate af en restskat, som [person1] havde til de danske skattemyndigheder. Der er således tale om et udlæg afholdt på vegne af [person1] – og ikke en skattepligtig indtægt for [person4]. Der henvises i den forbindelse til, at Skattestyrelsen allerede har accepteret, at en tilsvarende hævning på kr. 84.466 relaterer sig til [person4]s udlæg for betaling af [person1]s restskat til Danmark, jf. Skattestyrelsens afgørelse side 4. Det bemærkes, at det anførte beløb på kr. 42.233 udgør nøjagtig halvdelen af det beløb på kr. 84.466, som Skattestyrelsen allerede har accepteret. Og dermed er der dokumentation for, at overførslen den 6. oktober 2015 på kr. 42.233 dækker over 3. rate af den anførte restskat betalt af [person4] på vegne af [person1].
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,
at [person4] ikke er skattepligtig til Danmark af den modtagne pensionsudbetaling fra [pensionsfond] i indkomståret 2014 på i alt kr. 97.467, idet det fremgår af erklæringen fra [virksomhed1] dateret den 1. marts 2019, jf. bilag 2, at [person4] ikke fik skattemæssigt fradrag i England for indbetalingerne til den omhandlede pensionsordning,
at Skattestyrelsen under alle omstændigheder ikke har løftet bevisbyrden for, at [person4] har handlet groft uagtsomt i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i forhold til den manglende selvangivelse af den modtagne pensionsudbetaling i indkomståret 2014,
at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
at [person4] dokumenterbart ved bilag 2 har foretaget en overførsel på kr. 42.233 den 6. oktober 2015 på vegne af [person1], som dækker over betaling af 3. rate af sidstnævntes restskat til de danske skattemyndigheder, hvorfor den af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse for indkomståret 2016 på kr. 67.307 som minimum skal reduceres med beløbet på kr. 42.233, og
at det resterende beløb på (kr. 67.307 – kr. 42.233) = kr. 25.074 dækker over øvrige udlæg, som [person4] havde foretaget på vegne af [person1], hvorfor beløbet på kr. 25.074 ikke er skattepligtig for [person4].”
Klagerens repræsentant har fremsendt yderligere bemærkninger vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse i brev af 23. august 2021:
”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5
Såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at [person4] er skattepligtig af det i indkomståret 2014 omhandlede beløb, fastholdes det, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder ikke har løftet bevisbyrden for, at [person4] har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i forhold til den manglende selvangivelse af den modtagne pensionsudbetaling i indkomståret 2014.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT – uanset fristen i skatteforvalt- ningslovens § 26 – kan foretage ekstraordinær ansættelse og udsende et varsel om ændring af en skatteansættelse, hvis ”den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagt- somt har bevirket, at skattemyndighederne har foretager en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”.
Der er tale om en vag, elastisk lovbestemmelse – der skal foretages en samlet konkret vurdering. Det følger af praksis, at der påhviler skattemyndighederne en streng bevisbyrde for, at skatteyder har handlet groft uagtsomt i sager om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Fra retspraksis henvises for det første til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1992.19.ØL . Videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2010.383.ØLR . Denne sag vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder – der selv var medlem af et skatteankenævn – havde udvist grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af fri helårsbolig for indkomstårene 1998-2000 samt manglende selvangivelse af kørselsgodtgørelse for indkomstårene 1995-2000. Østre Landsret fandt i modsætning til SKAT, at den pågældende skatteyder ikke havde udvist grov uagtsomhed, hvorfor der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de omhandlede indkomstår.
Landsretten bemærkede i den forbindelse bl.a. følgende:
”Landsretten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om S' kørselsordning, herunder at ordningen var godkendt af kommunens forvaltningsdirektør, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at S har udvist grov uagtsomhed ved ikke at oplyse skattemyndighederne om, at kørselsgodtgørelsen var baseret på et fast kilometerantal, og at der ikke blev ført kontrol eller regnskab med antallet af kørte 15/29 kilometer. Det forhold, at S var medlem af skatteankenævnet, kan ikke føre til et andet resultat.
Som følge af det anførte kan skattemyndighederne ikke genoptage S' skatteansættelse vedrørende boligudgifter i indkomstårene 1998-2000 og kørselsgodtgørelse i indkomstårene 1995-2000. Landsretten tager derfor S' principale påstand til følge i dette omfang.”
Fra retspraksis henvises videre til SKM2011.143.BR , hvor byretten udtalte følgende:
”Efter en samlet bedømmelse anses det for godtgjort, at kontoen -- - i [finans3] i indkomståret 2004 ikke blev benyttet privat af S men reelt var driftskredit for M. Det kan herefter ikke anses som værende forsætligt eller groft uagtsomt, at S ikke medtog beløb indsat på konto ---[finans3] i sin indkomstopgørelse for 2004. SKAT fremsendte meddelelse om genoptagelse til S den 16. juni 2008. Da der ikke er grundlag for i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at tilsidesætte fristen i for genoptagelse, som udløb den 1. maj 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er meddelelse om genoptages givet for sent. S gives derfor medhold i påstanden om, at hendes personlige indkomst skal nedsættes med forhøjelsen på 1.569,787 kr. som følge af, at hun er anset for skattepligtig af indsættelser på konto --- i [finans3].” (min fremhævning)
Fra administrativ praksis henvises for det første til Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2008 (j.nr. 08-01604). Sagen omhandlede en skatteyder, der i perioden 18. november 1992 til 31. oktober 1998 var ansat som direktør i et dansk selskab. I perioden 1. februar til 31. oktober 1998 var han udstationeret i Singapore.
Han fratrådte sin stilling i selskabet den 31. oktober 1998 og modtog i den forbindelse en fratræ- delsesgodtgørelse på ca. 8 mio. kr. Skatteyderen havde alene selvangivet skattepligtig fratrædel- sesgodtgørelse med kr. 800.000. SKAT forhøjede ved afgørelse dateret den 7. maj 2008 skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 1998, idet SKAT ansatte den skattepligtige fratrædelsesgodtgørelse til kr. 8.018.750.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at for- højelsen var ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet han ikke havde handlet groft uagtsomt. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold med følgende begrundelse:
”Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ekstraordinær ansættelse foretages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at genoptagelsen er sket på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 16/29 nr. 5, uagtet at der i afgørelsen m.v. er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.
Skatteforvaltningen har genoptaget skatteansættelsen af den modtagne fratrædelsesgodtgørelse direkte på baggrund af oplysninger om, at der ikke er sket beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen i Singapore. Med henvisning hertil har skatteforvaltningen anset hele den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse for at hidrøre fra ansættelsen i Danmark.
Klageren har ikke oplyst, at han fik skatten angående fratrædelsesgodtgørelsen refunderet fra Singapore, ligesom klageren ikke har givet skatteforvaltningen indseende i kontoen i Schweiz. Dette bevirker dog ikke, at ansættelsen i Danmark er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Den skattemæssige behandling i Singapore er uden betydning for den retlige vurdering af, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen vedrører ansættelsen i Danmark eller i Singapore. Det, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke er beskattet i Singapore, medfører ikke i sig selv, at hele fratrædelsesgodtgørelsen skal anses for at vedrøre ansættelsen i Danmark.
Dette bestyrkes yderligere af, at skattemyndigheden i Singapore har oplyst, at beløbet ikke blev beskattet, idet der ikke var intern hjemmel til beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for indgåelse af konkurrenceklausuler.
Den ligningsmæssige behandling i Danmark beror i stedet på en retlig vurdering af fra- trædelsesgodtgørelsen og ansættelsesforholdet. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, indeholder herefter ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen af fratrædelsesgodtgørelsen. Allerede af denne grund giver Landsskatteretten klageren medhold i, at skatteforvaltningens ansættelse af 7. maj 2008 for så vidt angår fratrædelsesgodtgørelsen i indkomståret 1998 er ugyldig.”
Der henvises videre til Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2012 (j.nr. 11-01114). Sagen ved- rørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder var skattepligtig af maskeret udbytte i forbindelse med et selskabs salg af 4 lejligheder under markedsprisen. Det var i den forbindelse skattemyndighedernes opfattelse, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Landsskatteretten fandt, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt i henhold til skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:
”Retten finder ud fra sagens forhold og oplysninger endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at klageren eller nogen på hans vegne ved forsætlig eller grov uagtsom handling efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har bevirket, at skattemyndig- hederne først har kunnet fremsende varsel om ændring af 17/29 skatteansættelsen efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Der er herved særligt henset til, at oplysningerne om overdragelse af lejlighederne, herunder det tinglyste skøde af 17. august 2004 ikke kan anses for søgt direkte skjult for myndighederne, at der ud fra sagens dokumenter har været berettiget tvivl om, hvem der var sælger af lejlighederne, at den ordinære ansættelsesfrist for indkomståret 2004 allerede var udløbet på tidspunktet for SKAT's første henvendelse til selskabet den 3. september 2008, og at aftalerne af 17. august 2004 er fremlagt af klageren/dennes repræsentant i forbindelse med SKAT's afklaring af forholdene omkring priserne på ejendommene.
Landsskatteretten annullerer herved SKAT's afgørelse af 11. november 2009 som ugyldig foretaget.”
Der henvises videre til Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 (j.nr. 13-0193905).
Sagen vedrørte en skatteyder, der i perioden fra 1994 til 2007 arbejdede for en virksomhed i Irland, hvorefter han gik på pension og flyttede til Spanien. De danske skattemyndigheder konstaterede, at han i årene 2004-2007 havde fået overført i alt kr. 2.329.700 fra udlandet til sin danske bank- konto.
SKAT gennemførte en forhøjelse for indkomstårene 2005-2007, idet skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af de omhandlede indsætninger som yderligere lønindtægter fra den irske virksomhed. Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at han i de omhandlede år skulle have fradrag for en række omkostninger afholdt på vegne af den irske virksomhed, ligesom skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt.
Landsskatteretten gav skatteyderen medhold med følgende begrundelse:
”Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge- værdi, jf. statsskattelovens § 4. Det lægges til grund, at der på din konto er blevet indsat 779.850 kr. i 2005, 829.950 kr. i 2006 og 450.000 kr. i 2007. Beløbene er modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland, hvor du har været ansat i perioden 1994 — 2007. Du har i de pågældende indkomstår selvangivet 208.896 kr., 223.740 kr. og 163.900 kr. som lønindkomst. Efter en konkret vurdering af det foreliggende grundlag, herunder din forklaring for rettens medlemmer, anses du at have sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter og udlæg på selskabets vegne. Det skal hertil bemærkes, at SKAT under sagens behandling har anerkendt, at du har afholdt udgifter for selskabet i et vist omfang. Under disse for- hold er der således ikke hjemmel til at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2005 — 2007 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet du ikke anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.
Der gives herefter medhold i din påstand.”
Endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015 (j.nr. 13-0115046). Sagen vedrørte en skatteyder, som i en årrække havde arbejdet som Sales-Engineer for en virksomhed i Østrig. SKAT konstaterede i forbindelse med Projekt Money Transfer, at skatteyderen i indkomstårene 2005-2010 havde fået overført ca. 1 mio. kr. hvert år fra udlandet, hvor han imidlertid kun havde selvangivet lidt under halvdelen hvert år til Danmark. Han havde således undladt at selvangive et beløb på mellem 5- 600.000 kr. årligt i indkomstårene 2005-2010. Forhøjelsen for indkomstårene 2005-2007 skete med henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold heri med følgende begrundelse:
”SKAT kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har udsendt 1. varsel for 2005 — 2010 den 18. juli 2011, og varsel er herefter udsendt indenfor den ordinære frist for 2008 — 2010.
Klageren er ikke omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold, idet det forhold, som begrunder genoptagelse af skatte- ansættelsen for 2010, og som er varslet inden den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., er helt tilsvarende det forhold, som begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 og 2009.
Dette følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4. For 2005 — 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 — 2007.”
Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2017 (j.nr. 14-1547937). Sagen om- handlede en skatteyder, som for indkomståret 2008 havde undladt at selvangive en fortjeneste ved salg af fiskekvoter på i alt kr. 9.319.018. SKAT gennemførte en forhøjelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2008 med det omtvistede beløb. Der var tale om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive det omhandlede beløb.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten, hvor han gjorde gældende, at det beroede på en fejl, at beløbet ikke var blevet selvangivet. Skatteyderen opnåede medhold ved Landsskatteretten, idet Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt. Som begrundelse herfor anførte Lands- skatteretten følgende:
”På baggrund af klagerens forklaring om, at indtægterne fra salg af fiskekvoter var med- regnet ved selvangivelsen for indkomståret 2008, er det efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 uanset om det selvangivne resultat måtte være behæftet med fejl. Der er lagt vægt på, at klageren havde selvangivet indtægterne i henhold til klagerens revisors opgørelse og der konkret ikke er grundlag for at antage, at klageren eller nogen på klagerens vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at der blev foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
SKATs afgørelse anses således ikke for gyldigt foretaget, hvorfor ansættelsen som følge heraf nedsættes til 0 kr.”
Det følger således klart af praksis, at manglende selvangivelse af et givent beløb ikke automatisk medfører, at forholdet kan kvalificeres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der skal således være tale om et kvalificeret forhold, hvor Skattestyrelsen skal løfte bevisbyrden for, at skatteyderen har været i ond tro i forhold til den manglende selvangivelse.
I nærværende sag har [person4] – som forklaret på kontormødet ved Skatteankestyrelsen – altid haft stor fokus på, at han har betalt sin skat i overensstemmelse med gældende regler herfor. I det omfang at han har været i tvivl om gældende skatteregler i forhold til de lande, hvor han har spillet fodbold, har han været i kontakt med relevante rådgivere herom.
Der er absolut ingen indikationer i nærværende sag på, at [person4] på nogen måde har forsøgt at skjule pensionsudbetalingen i indkomståret 2014 for de danske skattemyndigheder, idet beløbet blev indsat på en dansk bankkonto. [person4] var således i berettiget god tro om, at der var betalt behørig skat af det omtvistede beløb, og han havde absolut ingen anledning til at tro, at beløbet var skattepligtigt til Danmark.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Såfremt Skatteankestyrelsen på trods af de anførte finder, at [person4] har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i forhold til hans skatteansættelse for indkomståret 2014, gøres det gældende, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det fremgår meget klart af praksis, at 6-månedersfristen skal tages meget bogstaveligt – og at det ikke udgør en frist, som skattemyndighederne kan skubbe foran sig efter forgodtbefindende.
Fra retspraksis henvises bl.a. til SKM2012.390.BR og SKM2020.561.VLR . Fra nyere administrativ praksis henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af den 25. marts 2021 (J. nr. 20-0036893), Landsskatterettens afgørelse af den 25. marts 2021 (J. nr. 20-0036895), Landsskatterettens afgø- relse af den 22. april 2021 (J. nr. 17-0991773) og Landsskatterettens afgørelse af den 29. april 2021 (J. nr. 20- 0093003).
Det fremgår meget klart af sagens Money Transfer oplysninger, at skattemyndighederne den 6. april 2017 modtog oplysninger om, at [person4] i 2014 fik indsat det omtvistede beløb på sin danske bankkonto.
På trods af, at der er tale om en meget enkel og overskuelig faktuel sag, gik der mere end et år, før end SKAT ved skrivelse dateret den 24. maj 2018 anmodede [person4] om at indsende oplysninger vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2014.
Den ordinære frist for at varsle en ændring af [person4]s skatteansættelse for indkomståret 2014 udløb i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 den 1. maj 2018. Da SKAT som anført var i besiddelse af Money Transfer oplysningerne den 6. april 2017, havde SKAT således mere end et år til at overholde denne ordinære frist.
Det skyldes således udelukkende SKATs egne interne forhold, at SKAT ikke overholdte den ordi- nære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der udløb den 1. maj 2018. Det skyldes således alene SKATs egne interne forhold, at der for så vidt angår indkomståret 2014 er tale om en sag omkring ekstraordinær genoptagelse.
Henset til at SKAT ventede mere end 1 år med at fremsende skrivelsen til [person4] den 24. maj 2018, overskred SKAT utvivlsomt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og det udsendte forslag til afgørelse dateret den 14. november 2018 er derfor ugyldig i forhold til indkomståret 2014.
(..)”
Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen
Følgende fremgår af Skatteankestyrelsens udtalelse:
”Pensionsudbetaling fra Professional Footballer´s Pension Scheme med kr. 92.860 = 10.216,89 en- gelske pund (GBP) den 1. maj 2016 og kr. 4.607 den 28. maj 2016.
Brev vedlagt klage fra pensionsadministrator [virksomhed1], UK. [virksomhed1] har i 2018 overtaget pen- sionsadministration fra [...].
[virksomhed1] anfører i brev ” I can confirm the scheme did not provided any tax deductions” oversat ”Jeg kan bekræfte, at the Scheme ikke har medført skattemæssige fradrag.
Som det nu er anført i [virksomhed1]´s brev, er der betalt en skat på 613,14 GBP vedrørende en præmieindbetaling, som betød, at der blev udbetalt £501,66. Vi har tidligere spurgt ind til betalt skat uden reaktion.
Det betyder efter de nu foreliggende oplysninger, at ansættelsen bør ændres:
Udbetalt beløb £ 501,66 svarende til 45 % - omregnet til 100 % 1.114,80 GBP 10.237,78 kr.
Betalt skat 613,14 svarende til 55 % 613,14 GBP 5.630,78 kr.
Overført den 28. maj 2016 501,66 GBP 4.607,00 kr.
Der skulle have været foretaget en beskatning som udenlandsk pension vedrørende nævnte overfør- sel af 1.114,80£ på kr. 10.237,78 og indrømmet credit-lempelse med kr. 5.630,78. Dette medfører en forhøjelse af skattepligtig indkomst med kr. 5.630 og credit-lempelse med kr. 5.631.
Vedrørende fradragsret har vi henvist til, at blanket 07.062 Erklæring om ingen fradragsret for ind- betaling på forsikring/pensionsordning (Pensionsbeskatningslovens § 53A) ikke har været fremsendt til Skattemyndighederne.
Det er vores opfattelse, at ordningen er sponseret af klubberne i The [...] og [...].
Der er således en formodningsregel for, at der har været bortseelsesret for indbetalingen og dermed bliver udbetaling skattepligtig i Danmark jf. globalindkomstprincippet samt artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien med mulighed for credit-lempelse for betalt skat.
Det fremgår af Lovbekendtgørelse (LBKG 2015-09-03 nr. 1088) jf. pensionsbeskatningslovens § 53A, afsnit 312, at det er op til indehaveren af pensionsordning at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller borseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe dokumentation, som for eksempel en erklæring herom fra udenlandske skattemyndigheder.
Det fremføres at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at klager har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Vi har anført under ansættelsesfrister omkring skatteforvaltningslovens § 27, at det er vores opfattelse, at klager har handlet som minimum groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.
Vi har begrundet med, at det må anses som almindelig kendt, at en pensionsudbetaling i lighed med arbejdsindkomst og renteindtægter er skattepligtig indkomst
Det fremføres i skrivelse fra rådgiver, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder som anført i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Vi har anført, at vi den 18. oktober 2018 har modtaget de sidste oplysninger fra klager og udsender forslag den 14. november 2018.
Skattestyrelsen skal anføre, at Højesteret i dom afsagt den 30. august 2018 som sag 163/2017 har anført: ” Det følger af § 27, stk. 2, 1 pkt. jf. pkt. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.”
Varslingsfristen er derfor overholdt.
Indkomståret 2016
Bilag vedrørende indbetaling af skat for [person1] den 6. oktober 2015 kr. 42.233 har ikke tidligere været fremsendt eller fremført over Skattestyrelsen.
Vi kan konstatere, at et beløb af samme størrelse på nævnte dato indgår til Skattestyrelsen vedrøreende nævnte person.
Der henvises til af rådgiver, at Skattestyrelsen tidligere har godkendt en indbetaling på kr. 84.466 på restskat for nævnte person. Skattestyrelsen skal bemærke, at klager i den anledning fremsendte et Screenshot, som viste en hævning på nævnte beløb den 5. juli 2016 med teksten ”Indb. kort Skat [person1]”. Beløb af samme størrelse set indgået på nævnte person den 5. juli 2016.
Samme dag er overført til klager 20.400 Euro fra [person1]. Der er således sammenfald mellem overførsel og videreformidling af indbetaling.
At ovennævnte indbetaling i 2015 relaterer til overførsel den 5. juli 2016 kan vi ikke på det foreliggende grundlag godkende. Det virker overfor Skattestyrelsen underligt, at klager ikke fremfører nævnte betragtning i samtale med Skattestyrelsen tidligere i relation til Skattestyrelsen godkendelse af indbetaling af restskat for [person1] i 2016, men anfører andre grunde som anledning til nævnte overførsel, som Skattestyrelsen har ønsket grundlag for.
Skattestyrelsen finder ikke efter de foreliggende oplysninger, at nævnte indbetaling af restskat for [person1] i 2015 relaterer til overførsel fra samme i 2016.
Resterende beløb kr. 25.074 er anført at være udlæg i lighed med tidligere fremført af klager. Vi har anmodet om dokumentation og ikke modtaget denne.
At der skulle være tale om et udlæg kan således ikke bestyrkes.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
Skattestyrelsen har fremsat yderligere bemærkninger i brev af 24. november 2021:
”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Klagers advokat har over for Skatteankestyrelsen fastholdt, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at klager har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. i henhold til modtagen pensionsudbetaling i indkomståret 2014 fra Storbritannien.
Det anføres af klagers advokat, at det følger klart af praksis, at manglende selvangivelse af et givent beløb ikke automatisk medfører, at forholdet kan kvalificeres som groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5. Der skal således være tale om et kvalificeret forhold, hvor Skattestyrelsen skal løfte bevisbyrden for, at skatteyderen har været i ond tro i forhold til den manglende selvangivelse.
Det anføres, at klager i det omfang, han har været i tvivl om gældende skatteregler i forhold til de lande, hvor han har spillet fodbold har været i kontakt med relevante rådgivere herom.
Beløbet har ikke været forsøgt skjult, da det har været indsat på en dansk bankkonto. Klager var således i berettiget tro om, at der var betalt skat af det omtvistede beløb og han havde absolut ingen anledning til at tro, at beløbet var skattepligtigt til Danmark.
Det gøres samtidigt gældende, at Skattestyrelsen ikke har overhold reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens §27, stk. 2.
Advokat fremfører, at det fremgår klart af sagens Money Transfer oplysninger, at skattemyndighederne den 6. april 2017 modtog oplysninger om, at klager i 2014 fik det omtvistede beløb på sin bankkonto.
På trods heraf gik der mere end et år, før SKAT ved skrivelse af 24. maj 2018 anmodede klager om at fremsende oplysninger vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2014.
Udover ovenstående har advokat henvist til en række afgørelser.
Udtalelse:
Indsætning på bankkonto.
Skattestyrelsen får ikke løbende indberetning af bevægelser på bankkonti, men alene en indberetning fra pengeinstitutter ultimo året.
Indsætninger på bankkonti medfører ikke i sig selv, at der er betalt skat af beløbet. Det forhold, at et beløb overføres fra Storbritannien fra en pensionsordning, burde efter Skattestyrelsen opfattelse have medført en begrundet tvivl om eventuel skattepligt af beløbet, som burde have været afklaret.
Kontakt til rådgivere:
Det anføres, at klager har taget kontakt til rådgivere ved tvivl om skatteregler.
Skattestyrelsen har ikke bemærkninger hertil.
Henvisning til forskellige domme:
Advokats henvisning til forskellige afsagte domme, hvor skattemyndighederne er blevet underkendt i relation til ekstraordinær genoptagelse, findes ikke at kunne relateres til herværende sag. Dommene er i overvejende grad ud fra en konkret vurdering. I flere af de afsagte kendelser har der været henset til delvis selvangivelse af beløb fra udlandet.
Dette er ikke tilfældet i herværende sag. Vi har ikke på det foreliggende grundlag været vidende om nævnte pensionsordning i Storbritannien og først bekendt med denne i forbindelse med igangsætning af sag, hvor grundlaget for pengeoverførsel undersøges nærmere.
Overskridelse af 6. måneders frist – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Vi har i vores afgørelse henvist til afsagt dom i Højesteret (SKM 2018.481.HR). Klagers repræsentant ses ikke at have forholdt sig hertil.
Det fremgår heraf, at det forhold SKAT har fået kendskab om, at en skatteyder (A) har fået indsat beløb på sin konto ikke i sig selv giver SKAT kundskab om, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter §27, stk. 1, nr. 5. Kundskab får SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet oplysninger fra A. Højesteret finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var overskredet i det pågældende tilfælde.
Skattestyrelsen finder, at have overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i herværende sag til Skatteankestyrelsen.”
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse
Klagerens repræsentant har den 21. januar 2022 fremført følgende bemærkninger:
”Pensionsudbetaling fra [pensionsfond]
Skatteankestyrelsen anfører i forslag til afgørelse side 19, at pensionsudbetalingen er skattefri ef- ter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, såfremt der ikke har været helt eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne på pensionsordningen.
Det er dokumenteret ved den fremlagte erklæring fra [virksomhed1] dateret den 1. marts 2019, jf. bilag 2, at der ikke har været skattemæssigt fradrag for indbetalingerne til den omhandlede pensionsordning.
Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse side 20 følgende:
”Det fremgår af brev af 1. marts 2019 fra [virksomhed1] til klageren, at der ikke har været ”tax deductions”. Det fremgår ikke af brevet om denne ”tax deductions” relaterer sig til hele eller dele af pensionsordningen, og om den relaterer sig til indbetalingerne eller udbetalingen i 2014. Endvidere har klageren har ikke fremlagt en kontrakt vedrørende den indgåede pensionsaftale, lønsedler eller lign. Ligeledes anser Landsskatteretten den fremlagte vejledning, som omhandler den indgåede pensionsaftale alene som en vejledning, og at denne ikke træder i stedet for juridiske dokumenter.”
Skatteankestyrelsens bemærkninger giver umiddelbart ikke mening, idet [virksomhed1]s erklæring om, at der ikke har været skattemæssigt fradrag naturligvis må relatere sig til indbetalingerne til pensionsordningen – og ikke udbetalingen i indkomståret 2014.
I forhold til Skatteankestyrelsens bemærkning om, at [person4] ikke har fremlagt en kontrakt vedrørende den indgåede pensionsaftale, lønsedler eller lignende, bemærkes på ny, at den omhandlede pensionsordning relaterer sig til perioden 2002 - 2003 ([klub1]) og 2005 – 2007 ([klub2]), hvor [person4]s spillede professionel fodbold i England. Han har ikke gemt pensionsaftalen og lønsedlerne fra det tidspunkt, idet han ikke havde nogen nærmere anledning hertil.
Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 20 fremgår videre følgende:
”Herudover lægger Landsskatteretten særligt vægt på, at klageren ikke har fremlagt ”erklæring om ingen fradragsret for indbetaling på forsikrings-/pensionsordning (pensionsbeskatningslovens § 53 A).
Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger omkring den indgåede pensionsordning, der dokumenterer, at der ikke har være fradrags- eller bortseelsesret for hele eller dele af indbetalingerne til pensionsordningen.”
[person4] er ikke i besiddelse af en sådan erklæring, idet erklæringen ikke fandtes, da han fo- retog indbetalingerne på pensionsordningen i England.
Det gøres gældende, at det med erklæringen indeholdt i bilag 2 er tilstrækkeligt dokumenteret, at [person4] ikke har haft skattemæssigt fradragsret i England for indbetalingerne på pensionsordningen, hvorfor udbetalingen herfra i indkomståret 2014 er skattefri.
Ekstraordinær genoptagelse – indkomståret 2014
[person4] har ikke handlet groft uagtsomt
Det fastholdes, at [person4] på ingen måde har handlet groft uagtsomt i henhold til skattefor- valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ved manglende selvangivelse af den omhandlede pensionsudbe- taling i indkomståret 2014. Da [person4] ikke har haft skattemæssig fradragsret for indbeta-lingerne på pensionsordningen, da han spillede professionel fodbold i England, har han naturligvis med føje gået ud fra, at han heller ikke skulle beskattes ved udbetaling af pensionsordningen i indkomståret 2014.
Det er derfor særdeles anstrengende at kvalificere hans manglende selvangivelse af pensionsbeløbet i indkomståret 2014 som en grov uagtsom handling omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Fra nyeste praksis på området henvises til Vestre Landsret dom afsagt den 13. januar 2022 (BS- 47809/2019-VLR), hvor landsretten fastslog, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt i forhold til hendes skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, hvorfor forhøjelserne på henholdsvis kr. 512.697 og kr. 503.900 bortfaldt. Som begrundelse herfor anførte landsretten følgende:
”Landsretten finder det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at de unddragelser, som SKAT har opgjort for 2007 og 2008, kan tilregnes NN som groft uagtsomme eller forsætlige. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger må lægges til grund, at AA ApS i de omhandlede indkomstår havde en reel drift, at NNs mangeårige samlever, ..., var den reelle leder af selskabet og således i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der i januar 2009 underskrev selskabets årsrapport for 2007/2008.
Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens
§ 27, stk. 1, nr. 5, i indkomstårene 2007 og 2008 er herefter ikke opfyldt.”
Selvom landsretten lagde til grund, at der var sket unddragelser af skat for mere end 1 mio. kr. i indkomstårene 2007 og 2008, så fandt landsretten – efter en samlet vurdering – at unddragelserne ikke kunne tilregnes skatteyderen som groft uagtsomme eller forsætlige, hvorfor betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i indkomstårene 2007 og 2008 herefter ikke var opfyldt.
Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ikke overholdt
Det fastholdes, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder ikke har dokumenteret, at Skatte- styrelsen har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i nærværende sag.
Skatteankestyrelsen henviser i forslaget til afgørelse side 23 til Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.481.HR. Det er tilsyneladende Skatteankestyrelsens opfattelse, at skattemyndighederne med henvisning til omtalte Højesteretsdom i realiteten selv bestemmer kundskabstidspunktet, dvs. tidspunktet fra, hvornår reaktionsfristen på 6 måneder begynder at løbe. Højesteret har med dommen fastslået, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har ”tilstrækkelige oplysninger” til at kunne påbegynde sagsbehandlingen.
Efter Højesterets dom fra 2018 – som vedrørte en skatteyder der havde gemt penge i skattelyet på Cayman Island – har der hersket tvivl om, hvorvidt dommen skulle fortolkes således, at skatte- myndighederne selv herefter kan bestemme, hvornår de har tilstrækkelige oplysninger til at opstarte en skattesag – eller om der i den enkelte sag skal foretages en konkret vurdering af, hvornår skattemyndighederne objektivt set har de fornødne faktuelle oplysninger om skatteyderen til at kunne påbegynde sagsbehandlingen.
Højesteret har med dommen afsagt den 13. december 2021, jf. SKM2021.707.HR, fjernet denne usikkerhed. Højesteret har således med dommen meget tydeligt markeret, at Højesteretsdommen fra 2018, som Skatteministeriet har henvist til i nærværende sag, vedrører den særlige situation, hvor skatteyder bevidst har gemt penge i et udenlandsk skattely. I den situation har Højesteret med dommen fra 2018 fastslået, at skattemyndighederne skal indrømmes en længere frist for at varsle forhøjelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Er situationen imidlertid den, at skattemyndighederne har alle relevante faktuelle oplysninger til- gængelige i deres egne systemer til, at de kan påbegynde den manuelle sagsbehandling, så løber 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har disse oplysninger tilgængelige. Fristen kan dermed ikke suspenderes grundet manglende ressourcer, ferieafholdelse, manglende kompetencer ved sagsbehandlerne eller lignende.
Højesterets dom offentliggjort i SKM2021.707.HR vedrørte en person B, der på vegne af sin mor A i 2012 havde indtastet anskaffelsessummer på en række værdipapirer i SKATs værdipapirsystem. Anskaffelsessummerne blev indtastet med beløb, der var 10 gange højere end de reelle anskaffelsessummer, hvilket efter det oplyste skyldtes, at et fortrykt ”0” i rubrikkerne i systemet ikke blev slettet ved indtastningen. De for høje anskaffelsessummer medførte, at der for indkomstårene 2011-2016 automatisk af SKAT blev beregnet store tab på værdipapirerne. A fik som følge af de beregnede tab udbetalt overskydende skat med ca. 17.000 kr. i 2011 og mellem ca. 44.000-49.000 kr. i indkomstårene 2012-2016, hvorved hun fik hele sin forskudsskat for disse år udbetalt i overskydende skat.
A afgik ved døden i 2017. SKAT konstaterede ved modtagelsen af boets åbningsstatus, at A’s skat- teansættelser siden 2011 var foretaget på et urigtigt grundlag. SKAT varslede den 7. november 2017 forhøjelse af skatteansættelsen for 2016 og ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for 2011-2015. Boet efter A påklagede SKATs forhøjelse til Landsskatteretten, der gav boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor sagen blev be-handlet i landsretten som 1. instans. Vestre Landsret gav ligeledes boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skatteministeriet indbragte sagen for Højesteret og anførte for Højesteret, at en stadfæstelse af dommen vil få store konsekvenser for skattemyndighederne. Skatteministeriet anførte således følgende for Højesteret:
”Det vil have stor betydning, hvis skattemyndighedernes blotte besiddelse af oplysninger skulle medføre, at forhold, som kan udledes af oplysningerne, er kommet til skattemyndighedernes kundskab. Det er en politisk beslutning, hvilke områder af skattekontrollen der skal prioriteres. Skattemyndighederne kan ikke kontrollere alt, hvilket har betydning i et tilfælde som det foreliggende.”
Boets repræsentant anførte heroverfor bl.a. følgende for Højesteret:
”Hvis det afgørende tidspunkt for fristberegningen i § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor en medarbejder hos SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder ekstraordinær ansættelse, bliver det vilkårligt og helt overladt til SKAT at afgøre, hvornår fristen begynder at løbe. Begyndelsestidspunktet i en sag som den foreliggende vil i så fald afhænge af, hvornår en medarbejder hos SKAT begynder at beskæftige sig med oplysningerne.
Fristreglen i § 27, stk. 2, kan ikke sættes ud af kraft, blot fordi skatteforvaltningen er blevet digitaliseret. Hvis der er behov for nye fristregler som følge af digitaliseringen, kræver det en lovændring.” (mine fremhævninger)
Højesteret tiltrådte, at A havde udvist grov uagtsomhed ved at undlade at reagere på de urigtige skatteansættelser, og at dette havde medført, at hendes skatteansættelser blev urigtige. Der var derfor grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Derimod fulgte Højesteret ikke Skatteministeriet synspunkter i relation til reaktionsfristen, idet Højesteret ligesom Landsskatteretten og Vestre Landsret gav boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslo- vens § 27, stk. 2. Højesteret anførte følgende udførlige begrundelse herfor:
”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Det følger af denne bestemmelse, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Det er for Højesteret ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.
Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra [finans4] kunne konstatere, at As skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt og prioritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt.” (mine fremhævninger)
Det fremgår meget klart af Money Transfer oplysningerne i nærværende sag, at skattemyndighederne den 6. april 2017 modtog oplysninger om, at [person4] i 2014 fik indsat det omtvistede beløb på sin danske bankkonto.
På trods af, at der er tale om en meget enkel og overskuelig faktuel sag, gik der mere end et år, før end Skattestyrelsen ved skrivelse dateret den 24. maj 2018 anmodede [person4] om at indsende oplysninger vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2014.
Den ordinære frist for at varsle en ændring af [person4]s skatteansættelse for indkomståret 2014 udløb i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 den 1. maj 2018. Da Skattestyrelsen som anført var i besiddelse af Money Transfer oplysningerne den 6. april 2017, havde Skattestyrelsen således mere end et år til at overholde denne ordinære frist.
Det skyldes således udelukkende Skattestyrelsens egne interne forhold, at Skattestyrelsen ikke overholdte den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der udløb den 1. maj 2018. Det skyldes således alene Skattestyrelsens egne interne forhold, at der for så vidt angår indkomståret 2014 er tale om en sag omkring ekstraordinær genoptagelse.
Fristreglerne i skatteforvaltningsloven er netop indført for, at både skattemyndighederne og bor- geren har sikkerhed for, at når fristen for ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26 er udløbet, så kan man som udgangspunkt ikke blive mødt af krav fra myndighederne, ligesom en borger heller ikke herefter som udgangspunkt kan anmode om genoptagelse af en given skatte-ansættelse.
Reglerne om ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er møntet på den situation, hvor en borger har handlet groft uagtsomt eller forsætligt i forhold til unddragelse af skat eller afgift. Der skal således være tale om en latent strafferetlig situation.
Såfremt Skattestyrelsen mener, at en borger har handlet strafbart, og at der dermed er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, så har borgeren krav på, at Skattestyrelsen snarest muligt sags- behandler i forhold hertil, hvilket er baggrunden for 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Indsætning på [person4]s konto fra [person1] (indkomståret 2016)
Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 24, at der i 2016 blev indsat 20.400 EUR (151.773,96 kr.) på [person4]s konto i [finans1], hvoraf Skattestyrelsen har anset 67.307 kr. for at være skattepligtig indkomst.
Det fremgår videre, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [person4] dermed har redegjort behørigt for et beløb på 84.466 kr. Dette beløb relaterer sig dokumenterbart til [person4]s betalinger af to rater restskat på hver 42.233 kr. på vegne af [person1]. Skattestyrelsen har således grundlæggende accepteret, at [person4] har foretaget betalinger til Skattestyrelsen på vegne af [person1].
Det er helt sædvanligt, at Skattestyrelsens opkrævning af restskat sker i tre rater. Det forekommer derfor ganske bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen ikke vil acceptere, at [person4] også har betalt den tredje rate på 42.233 på vegne af [person1]. [person4] har med kontoudskriftet fremlagt som bilag 3 udførligt dokumenteret, at han den 6. oktober 2015 foretog en indbetaling på netop 42.233 med overførselsteksten ”[person1]”.
Som bilag 4 en e-mail dateret den 7. december 2018 fra [person5] fra [finans1] til [person4]. Det fremgår af denne mail, at hun bekræfter den omhandlede overførsel og udtaler, at beløbet er overført til registreringsnummer 1199 og kontonummer 07540531. [person4] har fået oplyst, at registreringsnummer 1199 tilhører [finans4], og at der er tale om en konto tilhørende Skattestyrelsen i [finans4]. På den baggrund må det anses for dokumenteret, at beløbet på 42.233 kr. overført den 6. oktober 2015 med overførselsteksten ”[person1]” relaterer sig til, at [person4] på vegne af [person1] foretog indbetaling af den tredje rate restskat til Skattestyrelsen.
Som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse nederst side 24 resterer der herefter et beløb på 25.074,96. Det kan oplyses, at dette beløb relaterer sig til at [person4] i 2016 foretog en indbetaling på vegne af [person1] til Skattestyrelsen for en skattebøde på kr. 25.000, som [person1] var blevet tildelt i forbindelse med dennes egen skattesag. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 5 en e-mail fra [person4] til skattemedarbejderen [person6] dateret den 23. juni 2016.
Samlet set har [person4] således udførligt redegjort for, at [person1]s overførsel den 4. juli 2016 på 20.500 EUR – svarende til 151.773,96 kr. – relaterer sig til følgende betalinger, som [person4] foretog til Skattestyrelsen på vegne af [person1]:
Betaling af 3 x restskat på kr. 42.233 | kr. | 126.699 |
Betaling af skattebøde i juli 2016 | kr. | 25.000 |
I alt | kr. | 151.699 |
Det fastholdes på den baggrund, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af [person4] i indkomståret 2016.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen
Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse:
”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 15. januar 2019 anset pensionsudbetaling for skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 og anset et overført beløb til klagers konto for skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, litra c.
Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes, men at den talmæssige opgøres af pensionsudbetalingen ændres. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.
Klager er ifølge oplysninger fra Det Centrale Personregister indrejst fra England til Danmark den 1. februar 2007.
Skattestyrelsen har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget oplysninger om indsætninger på klagerens bankkonto.
Indkomståret 2014
Pensionsudbetaling fra [pensionsfond]”
Klager har den 1. maj 2014 modtaget 92.860,29 kr. (10.216,89 GBP) og den 28. maj 2018 modtaget 4.607,95 kr. (501,66 GBP) på sin bankkonto i [finans1]. Beløbene vedrører pensionsudbetaling fra [pensionsfond]. Pensionsordningen er oprettet i forbindelse med, at klager har været professionel fodboldspiller i England.
Klager er skattepligtig til Danmark af pensionen, idet han i indkomståret 2014 har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Pensionsudbetalingerne kan efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A være skattefrie.
Såfremt at der har været helt eller delvist har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne på pensionsordningen, er udbetalingen skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i LFF-2007-11-28 nr. 9, at der er en formodning for, at der har været fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordningen, og at det er op til indehaveren at dokumentere, at dette ikke har været tilfældet, selv i tilfældet, hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid.
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har dokumenteret, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret ved indbetalingerne, hvorved pensionsudbetalingerne er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Klager har fortsat ikke fremlagt dokumentation i form af en kontrakt om indgåelse af pensionsaftalen, lønsedler eller lignende. Desuden fremgår det af den fremlagte vejledning ”Members’ Booklet with effect from 5 April 2006”, at der alene er tale om en vejledning, der ikke kan træde i stedet for juridiske dokumenter, der gælder for ordningen.
Skattestyrelsen bemærker dog i overensstemmelse med de tidligere fremsendte kommentarer, at indsætningen den 28. maj 2018 i forbindelse med klagesagen er oplyst at være en nettoudbetaling, idet der er betalt 613,14 GBP (5.630,78 kr.) i skat i England, og at det samlede bruttobeløb, som klager er skattepligtig af, udgør 10.237 kr. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2 vil klager dog være berettiget til creditlempelse med den betalte skat i England på 5.630.78 kr.
Med disse bemærkninger kan vi tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende pensionsudbetalingen.
Ekstraordinær genoptagelse
Klagers repræsentant har gjort gældende, at klager ikke kan anses at have handlet mindst groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ved undladelsen af at selvangive den modtagne pensionsudbetaling i indkomståret 2014, og at Skattestyrelsen ikke har overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Skattestyrelsen kan uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 foretage eller ændre en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et ukorrekt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen fastholder, at klager ved at undlade at oplyse Skattestyrelsen om modtaget pension fra England, uanset pligt hertil efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, har handlet mindst groft uagtsomt, hvilket har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af klagers indkomst på et ufuldstændigt grundlag.
Højesteret har i SKM2018.481.HR taget stilling til, hvornår reaktionsfristen løber fra i relation til sager baseret på Money-Transfer-oplysninger. Money-Transfer-oplysningerne gav ikke i sig selv skattemyndighederne kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Derimod løb fristen tidligst fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne modtog yderligere oplysninger fra skatteyderen.
Skattestyrelsen fastholder, at det først var i forbindelse med modtagelsen af materialet fra klager den 18. oktober 2018, at Skattestyrelsen havde tilstrækkeligt grundlag til at foretage en korrekt skatteansættelse, hvorved fristen først løb fra denne dato.
Fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var derfor overholdt, da Skattestyrelsen udsendte agterskrivelse den 14. november 2018 og afgørelse den 15. januar 2019.
Skattestyrelsen fastholder på baggrund heraf, at der har været grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.
Indkomståret 2016
Skattepligtig indsætning på konto
Klager har den 5. juli 2016 fået indsat 151.773,96 kr. (20.400 EUR) på sin konto i [finans1] fra [person1]. Skattestyrelsen har anset 67.307 kr. heraf for at være skattepligtig indkomst.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten efter praksis i bl.a. SKM2011.208.HR forhøjes. Det er efter praksis i bl.a. SKM2008.905.HR skatteyder, der skal godtgøre, at indsætningerne hidrører fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket følger af praksis i SKM2017.233.HR.
Klagers repræsentant har gjort gældende, at hævningen på 42.233 kr. på klagers konto den 6. oktober 2015 med teksten ”[person1]” udgør en betaling af restskat for [person1], og at det som følge heraf er dokumenteret, at forhøjelsen på 67.307 kr. som minimum skal nedsættes med 42.233 kr. Skattestyrelsen bemærker dog, at der ikke er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem hævningen og indsætningen.
Skattestyrelsen fastholder på baggrund heraf, at klager er skattepligtig af 67.307 efter statsskattelovens § 4. litra a, da klager ikke har godtgjort, at der er tale om midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning.”
Klagerens repræsentants bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger:
”Jeg skal herved bekræfte modtagelsen af Skatteankestyrelsens skrivelse dateret den 18. februar 2022, hvortil bl.a. var vedlagt kopi af Skattestyrelsens udtalelse dateret den 17. februar 2022. Jeg kan oplyse, at min klient og jeg er uenige i Skattestyrelsens udtalelse, og at begæringen om retsmøde ved Landsskatteretten opretholdes. Jeg ser frem til at modtage indkaldelse hertil.”
Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten fastholdt, at den fremlagte erklæring fra [virksomhed1] dateret den 1. marts 2019 udgør tilstrækkelig dokumentation for, at klageren ikke har haft skattemæssigt fradragsret i England for indbetalingerne på pensionsordningen. Endvidere anførte klagerens repræsentant, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, og at fristenreglen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke er overholdt. For så vidt angår udlæg for [person1] redegjorde repræsentanten nærmere for dette.
Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Pensionsudbetaling fra ”[pensionsfond]” i England – indkomståret 2014
Klageren var i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er efterfølgende ændret ved bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997.
Det følger af den fulde skattepligt, at klageren er skattepligtig her til landet af al skattepligtig indkomst, herunder pensioner, uanset om indkomsten stammer her fra landet eller fra udlandet. Det fremgår af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, litra c.
Klageren er derfor skattepligtig til Danmark af den private pension fra England.
Hele eller dele af pensionsudbetalingerne kan være skattefrie i Danmark, hvis pensionsordningen opfylder de særlige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 53 A.
For at hele eller dele af udbetalingen af pension fra ”[pensionsfond]” kan anses for skattefrie efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 modsætningsvis, er det en betingelse, at der ikke har været helt eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne på pensionsordningen.
Af bemærkningerne til lovforslag 2007-11-28 nr. 9 (forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love) fremgår det, at der foreligger en formodning for, at der har være fradrags- eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordninger under pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er derfor op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, selv om indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, og det derfor kan være vanskeligt at fremskaffe dokumentationen.
Det fremgår af brev af 1. marts 2019 fra [virksomhed1] til klageren, at der ikke har været ”tax deductions”. Det fremgår ikke af brevet om ”tax deductions” relaterer sig til hele eller dele af pensionsordningen, og om de relaterer sig til indbetalingerne eller udbetalingen i 2014. Endvidere har klageren ikke fremlagt en kontrakt vedrørende den indgåede pensionsaftale, lønsedler eller lign. Ligeledes anser Landsskatteretten den fremlagte vejledning, som omhandler den indgåede pensionsaftale alene som en vejledning, og at denne ikke træder i stedet for juridiske dokumenter.
Herudover lægger Landsskatteretten særligt vægt på, at klageren ikke har fremlagt ”erklæring om ingen fradragsret for indbetaling på forsikrings-/pensionsordning (pensionsbeskatningslovens § 53 A).”
Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger omkring den indgåede pensionsordning, der dokumenterer, at der ikke har være fradrags- eller bortseelsesret for hele eller dele af indbetalingerne til pensionsordningen.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klagerens pensionsudbetalinger fra England ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Klageren er herefter skattepligtig til Danmark af pensionsudbetalingerne efter statsskattelovens § 4.
Klageren har modtaget to udbetalinger.
Landsskatteretten er enig i, at klageren er skattepligtig af udbetalingen på £10.216,89 (92.860 kr.), der efter sagens oplysninger er et bruttobeløb. Der er ikke betalt skat i England vedrørende dette beløb.
Landsskatteretten finder, at klageren skal beskattes af bruttoudbetalingen på £10.216,89 (92.860 kr.).
Vedrørende det overførte beløb på £501,66 (4.607 kr.), fremgår det af oplysninger i brev af 1. marts 2019 fra [virksomhed1], [pensionsfond], at klageren har fået nettoudbetalt £501,66 svarende til 4.607 kr., og at der er betalt £613,14 svarende til 5.630,78 kr. i skat i England. Det samlede bruttobeløb er beregnet til £1.114,80 (10.237 kr.).
For at undgå dobbeltbeskatning, har Danmark indgået en række dobbeltbeskatningsaftaler, hvoraf fremgår, hvordan beskatningsretten fordeles mellem landene, og hvordan det land, hvori klageren var hjemmehørende, skal ophæve dobbeltbeskatning.
Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien er følgende bestemt i artikel 18 og artikel 22:
”Art. 18
Pensioner og livrenter
1. Medmindre bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel og stykke 2 i artikel 19 medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, som betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og skattepligtig deraf i denne stat, kun beskattes i denne stat.
2. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal intet i stykke 1 i denne artikel berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der hidrører fra denne stat og betales til denne fysiske person.
(...).”
Art. 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning
(...).
Stk. 2
A) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Det forenede Kongerige, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra c) ikke medfører andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Det forenede Kongerige.
b) Et sådant nedslag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før sådant nedslag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Det forenede Kongerige.
c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Det forenede Kongerige, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Det forenede Kongerige.
(...).”
Det fremgår af artikel 18, stk. 2, at når en fysisk person har været hjemmehørende i en kontraherende stat, i dette tilfælde England, og efterfølgende er blev hjemmehørende i en anden kontraherende stat, i dette tilfælde Danmark, skal intet i stykke 1 i denne artikel berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte blandt andet pensioner, der hidrører fra denne stat.
Ifølge artikel 22, stk. 2 skal Danmark som bopælsland give credit-lempelse for pensioner som Storbritannien kan beskatte efter artikel 18, stk. 2, dvs. for den engelske skat vedrørende pensionen, som udgør £613,14 (5.630,78 kr.).
Landsskatteretten forhøjer således klagerens skattepligtige indkomst til £1.114,80 (10.237 kr.) og godkender credit-lempelse for betalt skat i England med £613,14 (5.630,78 kr.).
Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om, at udbetalingerne fra ”[pensionsfond]”, England er skattepligtig indkomst. Det skattepligtige beløb på 92.860 kr. er uændret, men Landsskatteretten ændrer beløbet vedrørende den anden udbetaling til en skattepligtig indkomst på 10.237 kr. og godkender credit-lempelse for engelsk skat på 5.630,78 kr.
Ekstraordinær genoptagelse - indkomståret 2014
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Skattestyrelsen fremsendte den 14. november 2018 et forslag til afgørelse og den 15. januar 2019 en afgørelse.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at told- og skatteforvaltningen, uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Efter forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Det vil sige, at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Det begrundes med, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, for eksempel at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive forhold.
Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1, at klageren har pligt til at oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst. Klageren har undladt at oplyse Skattestyrelsen om modtaget pension fra England i det omhandlende år, hvilket bevirker, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse af klagerens indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Endvidere lægger Landsskatteretten vægt på, at oplysningen fra [...], hvoraf fremgår at pensionsordningen er fritaget for skat, ikke fritager klageren for at selvangive pensionen.
Herudover lægger Landsskatteretten vægt på, at klagerens manglende kendskab til de relevante skatteregler ikke i sig selv medfører, at der alene er handlet simpelt uagtsomt, jævnfør SKM2019.172.ØLR.
Klagerens repræsentant har henvist til en række afgørelser, som i overvejende grad tager udgangspunkt i individuelle forhold, som ikke er sammenlignelige med nærværende sag, idet der i nogle af sagerne er tale om allerede delvist selvangivne beløb herunder, journal nr. 08-01604, 13-0115046 og 14-1547937.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens høring henvist til Vestre Landsrets dom af 13. januar 2022. Det fremgår af Landsrettens resultat og begrundelse, at sagsøgeren trods sit ejerskab af selskabet ikke har handlet groft uagtsomt for indkomstårene 2007 og 2008, idet sagsøgerens ægtefælle blev anset for at have varetaget selskabets drift og ledelse samt underskrevet selskabets årsrapport.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at Vestre Landsret dom ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet klageren har handlet på egne vegne og selv, jf. statsskattelovens § 2, stk. 1, har haft pligt til at oplyse Told- og skatteforvaltningen om sin indkomst.
Herudover har klagerens repræsentant henvist til, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har handlet groft uagtsomt. Det er Landsskatteretten opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse ikke beror på et administrativt skøn og derfor ikke er omfattet af forvaltningslovens § 24, stk. 1. 2. pkt., krav om en nærmere begrundelse. Der er intet krav i forvaltningsloven om, at ordlyden af bestemmelsen skal gengives i varslingsskrivelsen, og det kan heller ikke anses som en fejl eller mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for de subjektive forhold, der begrunder anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, jævnfør SKM2015.689.VLD.
Ansættelse uden for den ordinære ligningsfrist kan alene foretages, hvis ansættelsesændringen tillige er varslet over for den skattepligtige senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
I Højesterets dom var spørgsmålet blandt andet, hvilket tidspunkt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe fra, hvor klageren gjorde gældende, at fristen begyndte at løbe allerede fra det tidspunkt, hvor Money-Transfer-oplysningerne blev lagt ind i SKATs system og dermed lå klar til sagsbehandleren, hvorimod skattemyndighederne gjorde gældende, at fristen tidligst begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor myndighederne modtog yderligere oplysninger fra klageren.
Højesteret udtalte følgende om skattemyndighedernes kundskabstidspunkt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:
"Højesteret lægger efter bevisførelsen til grund, at SKAT den 7. december 2010, hvor de modtagne oplysninger fra F1-bank forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at A havde fået indsat de omhandlede to beløb på sin konto, og at beløbene var betalt af selskabet X. Disse oplysninger gav efter Højesterets opfattelse ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra A og hans ægtefælle i perioden fra marts til maj 2011."
Det bemærkes, at de afgørelser som klagerens repræsentant henviser til, ikke behandler problemstillingen omkring oplysninger indhentet via Money Transfer, men at SKM2018.481.HR behandler problemstillingen.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens høring henvist til Højesterets dom, SKM2021.707.HR. Det er Landsskatterettens opfattelse, at Højesterets dom ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet de indhentede oplysninger fra banken og værdipapirsystemet kan anvendes direkte, hvorimod de modtagne oplysninger fra Money Transfer ikke umiddelbart kan danne grundlag for en skatteansættelse, hvorfor der er behov for, at Skattestyrelsen indhentede yderligere oplysninger herom hos de personer, som fremgår af udsøgningen.
Skattestyrelsen fremsendte den 24. maj 2018 en materialeindkaldelse til klageren på baggrund af oplysninger fra Money Transfer. Skattestyrelsen modtog den 18. oktober 2018, efter adskillige anmodninger om udsættelser fra klageren, materiale omfattende en guide fra [pensionsfond], Members Booklet with effect from 5. April 2006” samt en videresendt mail af 9. oktober 2018 fra ”[pensionsfond]”.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at Skattestyrelsen på baggrund af det fremsendte materiale, jævnfør mail af 18. oktober 2018 med bilag, havde tilstrækkeligt materiale til, at Skattestyrelsen kunne foretage en skatteansættelse. Skattestyrelsen fremsendte den 14. november 2018 et forslag til afgørelse.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at 6 mdr. fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 dermed også er overholdt.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014 vedrørende klagerens pensionsudbetaling fra England.
Indsætninger på klagerens konto fra [person1] ([person1]) – indkomståret 2016
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra c.
Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og det kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.
Det er ubestridt, at der i 2016 er indsat 20.400 EUR (151.773,96 kr.) på klagerens konto i [finans1], hvoraf Skattestyrelsen har anset 67.307 kr. for at være skattepligtig indkomst.
Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, jf. SKM2010.131.ØLR.
I nærværende sag har klageren oplyst, at indsætningen på hans konto blandt andet stammer fra tilbagebetaling af udlæg i forbindelse med betaling af restskatter for [person1].
Klageren har oplyst på kontormøde afholdt den 11. august 2021, at [person1] var bosiddende i Sverige, og i forbindelse med betaling af restskatter ved tidligere ophold i Danmark var det nemmere for [person1] at betale disse til klageren, hvorefter klageren betalte [person1]s restskatter.
Landsskatteretten lægger vægt på, at [person1] den 5. juli 2016 har indsat 20.400 EURO (151.773,96 kr.) på klagerens bankkonto, hvoraf klageren til Skattestyrelsen har redegjort for 84.466 kr.
Klageren mangler herefter at redegøre for et beløb på 67.307,96 kr. Klageren har efterfølgende forklaret, at der er hævet 42.233 kr. på klagerens konto den 6. oktober 2015. Det resterende beløb på 25.074,96 kr. anses for yderligere udlæg for [person1], som klageren ikke har redegjort for.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagen oplyst, at det resterende beløb på 25.074,96 kr. vedrører betalt skattebøde for [person1]. Klagerens repræsentant har som dokumentation herfor fremlagt mail af 23. juni 2016 fra SKAT til klageren.
Det er rettens opfattelse, at indbetalingen på klagerens konto på 20.400 EURO (151.773,96 kr.), er tilstrækkeligt sandsynliggjort bl.a. ved det fremlagte materiale af 6. oktober 2015 og den 23. juni 2016 og den afgivne forklaring på retsmødet.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse fra 67.307 kr. til 0 kr. for indkomståret 2016.