Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022

Journalnr. 19-0020919

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014 Aktieindkomst
Beskatning af maskeret udbytte	697.000 kr.	0 kr.	697.000 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysningerne fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren ejer 100 % af selskabet [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 1. august 2009 og er stadig aktivt.

I Skattestyrelsens afgørelse af 5. december 2018 blev der foretaget en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst samt en ændring af momstilsvaret for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2014. Dette resulterede i en ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014. Disse ændringer fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af samme dato.

Skattestyrelsen har ansat udlodninger fra selskabet til klageren på i alt på 697.000 kr.

Af et bilag til Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at der i perioden 13. oktober til 18. december 2014 fra selskabets bankkonto er hævet i alt 367.000 kr. Beløbene er krediteret bogføringskonto 58000 Bank og debiteret bogføringskonto 62000 mellemregning med klageren. Af kontospecifikationerne fremgår det, at hævningerne på mellemregningskontoen med klageren stemmer med bankoverførslerne ift. dato og beløb. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for posteringerne på mellemregningskontoen.

Det fremgår tillige af Skattestyrelsens afgørelse, at der i perioden 9. september til 3. december 2014 fra selskabets bankkonto er foretaget automathævninger for 330.000 kr., som er krediteret bogføringskonto 58000 Bank og debiteret bogføringskonto 58200 kasse.

Den 5. september 2018 har selskabets revisor fremsendt to gældsbreve, som dokumentation for, at hævningerne på i alt 697.000 kr. ikke er tilgået klageren, men har været anvendt til afdrag på selskabets gæld. Af gældsbrevene fremgår det, at selskabet den 1. september 2013 har lånt 250.000 kr. og den 14. februar 2014 har lånt 200.000 kr. Gældsbrevene er begge daterede den 27. august 2018 og indeholder ikke nærmere aftaler om tilbagebetaling.

Af tre håndskrevne lånedokumenter, alle dateret 14. februar 2014, fremgår det, at der er ydet et lån på 200.000 kr. til klageren, og at klageren er forpligtet til at betale lånene tilbage, når der er mulighed herfor. Der er ikke fremsendt dokumentation for selskabets mellemregningskonto for 2013, og beløbet på de 200.000 kr. figurerer ikke på selskabets bankkonto for 2014.

Skattestyrelsen har den 13. september 2018 fremsendt forslag til afgørelse, og den 5. december 2018 fremsendt afgørelse, hvor Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med i alt 182.240 kr., samt ansat udlodninger til klageren på i alt på 697.000 kr.

Klagerens repræsentant har den 9. november 2021 fremsendt nyt materiale i form af et kontoudtog fra den iranske bank [finans1], samt en erklæring fra långiver [person1] og långivers bank, [finans1]. Erklæringerne er begge dateret den 10. oktober 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have modtaget maskeret udlodning og har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 697.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

1. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af selskabets bankkonto er det konstateret, at der på selskabets bankkonto i perioden 9. september 2014 til 18. december 2014 er blevet hævet beløb på i alt 697.000 kr. - se vedlagte

bilag A.

Hovedparten er hævninger sket via automathævninger medens 2 beløb på henholdsvis 1.000 kr. og

99.000 kr. er sket via bankoverførsel til bankkonto.

Det fastholdes, at der ikke har været fremlagt den fornødne dokumentation vedrørende din mellemregningskonto mellem dig og selskabet for år 2013 og 2014, hvorfor du anses at være rette indkomstmodtager af hævningerne ifølge statsskattelovens § 4.

Det fastholdes, at du skal beskattes af omhandlede hævede beløb i dit selskab, hvorfor din aktieindkomst for år 2014 forhøjes med 697.000 kr. i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Der kan også henvises til vedlagte kopi af vores afgørelse sendt til dit selskab [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1].

Lignings- og varslingsfrister - skat og moms:

De skattemæssige ændringer

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at et varsel om ændring af en indkomstansættelse skal afsendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I henhold til skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 gælder denne frist dog ikke såfremt "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal en ændring efter § 27, stk. 1 varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om de fejlagtige forhold.

Ændringen af indkomstansættelsen for 2014 gennemføres efter den ordinære ændringsfrist, der er anført i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da det vurderes, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har bevirket at Skattestyrelsen har foretaget indkomstansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi modtog regnskabsmaterialerne fra din revisor den 18. april 20 18, men vi har også senest i brev af 13. august 2018 anmodet om yderligere materialer der har haft betydning for vores gennemgang og overholdelse af Officialprincippet. Vi mener derfor 6 måneders fristen er overholdt.

[...]”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 26. november 2021 fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Ved en gennemgang af regnskabsmaterialet hos selskabet [virksomhed1] ApS for 2014 har vi konstateret, at der på selskabets konto i perioden 9. september 2014 – 18. december 2014 er foretaget bankoverførsler til [person2], der var direktør og eneanpartshaver i selskabet, og automathævninger med i alt 697.000 kr.

Det er hertil forklaret, at der er tale om tilbagebetaling for den mellemregning, klager har haft med selskabet, og der er blandt andet indsendt 3 håndskrevne sedler, dateret 14. februar 2014, hvoraf det fremgår, at der er ydet et lån på 200.000 kr. til mrs. [person2] fra [person1], 2 gældsbreve, dateret 27. august 2018, hvoraf det fremgår, at der er ydet lån på henholdsvis 250.000 kr. den 1. september 2013 og på 200.000 kr. den 14. februar 2014 til selskabet fra [person1], og i mail af 5. september 2018 en kort redegørelse for, hvorledes selskabets gæld pr. 1. januar 2014 til kreditorer og selskabsdeltager er opgjort, foruden kontospecifikationer og årsrapport for 2014.

Uanset det modtagne har vi ikke kunnet afstemme selskabets passivposter i balancen ultimo 2014 eller se, hvordan selskabets gæld til kreditorer og selskabsdeltager er opgjort primo og ultimo 2014, hvorfor vi i breve af 20. juli 2018 og 13. august 2018 har bedt om dokumentation og specifikation af mellemregningskontoen for indkomstårene 2013 og 2014, uden at vi dog har modtaget dette.

Vi har henvist til de domme og afgørelser, der er gengivet i SKM 2008.858.HR, SKM 2017.570.LSR, SKM 2012.568.BR og SKM 2018.359.BR, og som omhandler kravene til dokumentation i sager om transaktioner mellem hovedanpartshavere og selskaber. Det er her fastslået, at bevisbyrden for, at der ikke er foretaget udlodninger i sådanne sager, påhviler skatteyder.

Da vi ikke finder, at klager eller selskabet med det fremlagte materiale har dokumenteret, at klager reelt havde et tilgodehavende i selskabet ved indgangen til 2014, har vi anset de opgjorte hævninger i selskabet for at være tilgået hende som maskeret udlodning og anset hende for at være skattepligtig heraf i medfør af ligningslovens § 16A.

Klagers repræsentant har også gjort gældende, at hævningerne i selskabet er benyttet til tilbagebetaling af de to optagne lån på i alt 450.000 kr. og til nedbringelse af leverandørgæld, og der er herved henvist til kontoudtog samt erklæringer fra långiver og långivers iranske bank og til erklæring fra [virksomhed2].

Vi skal hertil bemærke, at heller ikke denne sammenhæng kan udledes af det modtagne regnskabsmateriale. Hverken selskabets bogføring eller konkrete pengestrømme understøtter således forklaringen om, at de optagne lån er tilgået selskabets konto via kontantindbetalinger i mindre portioner, og at afdragene er foretaget på samme måde. Det bemærkes videre, at erklæringerne herom er udarbejdet i forbindelse med skattesagen, og vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at disse ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation i denne situation.

Hjemvisning

I klagen er der fremsat den subsidiære påstand, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos os.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at der ikke ses at være forhold, der begrunder dette.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at udbytte og den skattepligtige indkomst skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn eller at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten har anført følgende i klagen:

”[...]

ad mellemregning med selskabets direktør

Det gøres gældende, at de hævede midler fra selskabets konto, er tilbagebetaling for den mellemregning, som selskabets direktør har haft med selskabet. Derfor er der på denne baggrund ikke baggrund for beskatning. Det bemærkes, at selskabet som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at der ikke er foretaget udlodninger.

[...]”

Repræsentanten har i forbindelse med høringen fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...]

Det gøres overordnet gældende, at hævningerne i Selskabet er benyttet til tilbagebetaling af det optagne lån og nedbringelse af leverandørgæld.

Ad Lånet

Som det fremgår af kontospecifikationerne for konto 5800Bank er der indsat, jf. ovenfor, er der løbende indsat et kontant beløb svarende provenuet ved Lånet.

I forbindelse med, at Selskabet modtager erstatning fra [virksomhed3] A/S, bliver der likviditet til stede til at afdrage på Lånet, hvilket sker løbende i takt med de foretagne kontante hævninger.

Det gøres gældende, at det med fremlæggelsen af udskrift at långivers kontoudtog samt erklæringer fra långiver og dennes bank er dokumenteret, at lånet er tilbagebetalt, ligesom det med gældsbrevene er dokumenteret, at det er Selskabet, der er låntager.

Skattestyrelsens påstand om, at provenuet fra Lånet ikke skulle være tilgået Selskabet er således uden realitet.

En sammenholdelse mellem de foretagne hævninger mod provenuet fra Lånet og kontant nedbringelse af leverandørgæld, jf. nedenfor, støtter også, at der er realitet i låneforholdet.

Ad nedbringelse af leverandørgæld

Klageren er i færd med at indhente yderligere regnskabsmateriale fra [virksomhed2] til dokumentation af transaktionssporet i forbindelse med nedbringelse af leverandørgælden til [virksomhed2].

Klageren vil således fremlægge dokumentation for, at hævningerne har vedrørt Selskabets drift, og at transaktionssporet er opretholdt

[...]”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet anførte repræsentanten, at en skønsmæssig forhøjelse af selskabets omsætning burde understøttes på nogle holdepunkter. Alene fordi der var fejl, betød det ikke, at Skattestyrelsen kunne foretage et skøn. Repræsentanten anførte videre, at selskabets kassebeholdning var negativ som følge af at kontantomsætningen alene blev bogført hver 3. måned frem for dag til dag. I den anledning oplyste repræsentanten, at selskabet fremover bogførte dagligt. Endvidere anførte repræsentanten, at en godkendt revisor havde bogført alle indsætninger på selskabets bankkonto og kassebeholdningen, hvorfor der var intet at tilsidesætte.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres tidligere udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i afgørelser af samme dato som nærværende fundet, at Skattestyrelsen var berettiget til at forhøje den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS med 182.240 kr. og momstilsvaret med 45.560 kr. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr. [sag1] og [sag2].

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Alt, hvad der af selskaber udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.

Udlodning af 697.000 kr.

Skattestyrelsen har anset 697.000 kr. for at være udloddet fra selskabet [virksomhed1] ApS til klageren, der er selskabets ejer.

Klagerens repræsentant har forklaret, at de hævede midler fra selskabets konto vedrører tilbagebetaling af den mellemregning, som klageren har haft med selskabet. Der er fremlagt gældsbreve vedrørende klagerens lån af 200.000 kr. optaget i 2014 samt lånedokumenter vedrørende selskabets lån på hhv. 250.000 kr. optaget i 2013 og 200.000 kr. optaget i 2014. Lånedokumenterne vedrørende selskabet er først udarbejdet i forbindelse med skattesagen.

Klagerens repræsentant har tillige forklaret, at lånene er udstedt af [person1] fra dennes iranske bankkonto, og herefter udbetalt kontant til selskabet. Der er fremlagt kontoudtog fra den iranske bank, samt erklæring fra [person1] og dennes bank, [finans1]. Erklæringerne er først udarbejdet i forbindelse med skattesagen.

Landsskatteretten bemærker, at det ikke af det fremlagte materiale fremgår, at lånebeløbene er tilgået selskabets bankkonto, og at der ikke er godtgjort en sammenhæng mellem de fremlagte låneaftaler og selskabets bogføring, herunder mellemregningskontoen med klageren. Der findes således ikke nogen objektive omstændigheder, herunder konkrete pengestrømme, der understøtter påstanden vedrørende etablering af udlån til selskabet, og herunder også selskabets tilbagebetaling af gælden til [person1] Erklæringer herom er ikke tilstrækkelig dokumentation for at kunne spore transaktionerne mellem selskabet og långiveren [person1]

Af det fremlagte regnskabsmateriale fremgår, at der i perioden 13. oktober til 18. december 2014 fra selskabets bankkonto er blevet hævet i alt 367.000 kr. Beløbene er krediteret bogføringskonto 58000 Bank og debiteret bogføringskonto 62000 mellemregning med anpartshaveren.

Det fremgår endvidere, at der fra selskabets bankkonto i perioden 9. september til 3. december 2014 er foretaget automathævninger for 330.000 kr. Beløbene er krediteret bogføringskonto 58000 Bank og debiteret bogføringskonto 58200 kassekontoen.

Når der henses til, at selskabets kassebeholdning i perioden 26. februar – 3. december 2014 har været negativ med op til 297.300 kr., og at bogføringen på kassekontoen derfor ikke kan anses for et udtryk for registreringen af de faktiske kontante pengebevægelser i virksomheden, lægger Landsskatteretten til grund for afgørelsen, at de omtvistede debiteringer på kassekontoen reelt dækker over, at pengebeløbene er tilgået klageren. Det samme gælder de omtvistede hævninger på bankkontoen, der er debiteret på mellemregningskontoen med klageren.

Retten finder på denne baggrund, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansatte maskeret udlodninger på i alt 697.000 kr. Retten har lagt vægt på, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at bankhævningerne på selskabets bankkonto vedrører udgifter afholdt af selskabet eller at hævningerne er tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende i selskabet. De foretagne hævninger må derfor anses for udloddet til anpartshaveren.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014.

Hjemvisning

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at den trufne afgørelse lider af formelle fejl eller mangler, hvorfor der ikke er grundlag for hjemvisning.

Formalitet

Fristen for at afsende varsel om ordinær genoptagelse for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2018. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 13. september 2018, og ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.

Genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2014 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at der er handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive korrekt. Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede.

Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt.

Retten finder, at det først er ved modtagelsen af det fremsendte materiale den 5. september 2018, at Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overskredet. Fristen på tre måneder i § 27, stk. 2, 2. pkt. er også overholdt, da afgørelsen er sendt den 5. december 2018.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014.