Kendelse af 01-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og er indrejst til Danmark den 5. november 2015.

Klageren har siden 15. oktober 2015 haft fast fuldtidsarbejde hos [virksomhed1] ApS, som har adresse på [adresse1], [by1]

Klageren boede i perioden den 5. november 2015 til 15. oktober 2016 på adressen [adresse2], [by1]. Klageren har siden den 16. oktober 2016 været registreret på adressen [adresse3], [by2].

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark, herunder fuld skattepligtig fra indrejsen.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren ikke har permanente arbejdspladser, men at han udføre arbejdet på forskellige ejendomme. Det fremgår endvidere, at de første 3 måneder af ansættelsen anses for prøvetid.

Klagerens arbejdsgiver har efterfølgende i erklæring af 28. februar 2019 anført følgende:

”For god ordens skyld skal det hermed præciseres og bekræftes, at vore ansatte [person1] ([...]), samt hans fader [person2], udfører deres arbejde, udelukkende bestående af diverse bygge-/renoveringsopgaver, på skiftende, ikke permanente arbejdssteder, på vore ejendomme.

Dette kan nemlig forekomme misvisende, som det fremstår i Ansættelseskontrakten.

[person1] og hans fader bor på et udlejet værelse, udelukkende beregnet til ophold under udførelse af arbejdet.

Det vil sige, at værelset overhovedet ikke er beregnet til fast bosættelse.

[person1], samt hans fader, befinder sig i ca. 6 uger i Danmark, hvorefter opholder de sig i ca. 2 uger, samt ferier og helligdage, hjemme i Polen. ”

Om [virksomhed1] fremgår følgende:

”[virksomhed1] er en familievirksomhed med lange traditioner indenfor ejendomsdrift og ejendomsudvikling. Den blev stiftet af [person3] i 1920, og den administrerende direktør er hans oldebarn [person3]. Det har altid været firmaets målsætning at have tilfredse lejere og have ejendomme, som lever op til standarden hos det moderne menneske og den moderne virksomhed.

[virksomhed1] ejer både erhvervsejendomme og ejendomme med kombineret erhverv og bolig. Formålet for virksomheden er at have en portefølje af investeringsejendomme og udviklingsejendomme. Således at virksomheden hele tiden både besidder investerings- og udviklingspotentiale.

[virksomhed1] er et ejendoms- og investeringsselskab, der har kompetence indenfor udvikling og drift af ejendomme både i Danmark og i Sverige.

[virksomhed1] sætter pris på sine lejere og gør meget for at ejendommene bliver vedligeholdt, så det er et godt sted at bo og arbejde. ”

Klageren har ved start på arbejde i Danmark oplyst, at han er ugift, at han har bolig i Danmark, som hans arbejdsgiver har stillet til rådighed, at han har fast arbejde med en prøvetid fra 15. oktober 2015 til 15. januar 2016 (3 måneder), samt at han ikke har en bolig til rådighed i Polen.

I forhold til bopæl har klageren oplyst, at han ikke kan anses for at have permanent ophold i Danmark. Klageren har anført, at hans ophold i Danmark kun er af midlertidig karakter og alene for at varetage hans midlertidige beskæftigelse. Klageren har endvidere oplyst, at han bor på et lejet værelse med fælleskøkken. Værelset benyttes, når klageren har fri. Klageren har i samme forbindelse oplyst, at han arbejde 6 uger og holder fri i 2 uger i Polen.

Klageren har herudover oplyst, at han har en forlovede/kæreste i Polen og har fremsendt en bopælsattest samt CFR-1 skatte- og bopælsattest fra Polen, hvoraf fremgår, at han har adresse samme sted som sine forældre.

I forhold til arbejdet i Danmark har klageren oplyst, at han har skiftende arbejdssteder. Klageren har i den forbindelse henvist til ansættelseskontrakten og Skattestyrelsens egen definition på ”bygge- og anlægsarbejder”.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A og befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomståret 2017.

Der er til støtte herfor anført:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

Vi har tidligere år gennemgået din årsopgørelse og hvor gennemgangen resulterede i ændringer af din årsopgørelse. Skattestyrelsen er i gang med en opfølgende undersøgelse af, om der er sket ændringer eller nye forhold i dine indberetninger til årsopgørelsen.

1. Kørselsfradrag (befordring).

1.1. De faktiske forhold

Du har selvangivet kørselsfradrag (befordring) med 11.218 kr. – her ud over er der også beregnet (automatisk) ekstra kørselsfradrag med 5.834 kr.

1.2. Dine bemærkninger

Du har indsendt indsigelse vedrørende det udsendte forslag til ændring af skatten for 2017. Du anfører, at du ikke er enig, og fastholder fradrag som selvangivet.

Bopæl i Danmark:

Du mener ikke at have permanent ophold i Danmark. Du anfører, at dit ophold kun er midlertidigt og alene for at varetage din midlertidige beskæftigelse.

Bopælen i Danmark er alene et lejet værelse med fælleskøkken lejet af arbejdsgiver. Værelset benyttes når du har fri for arbejde (arbejder 6 og 2 uger fri hjemme i Polen).

Du mener, at din tilknytning til Polen forstærkes væsentligt af dit forhold til din forlovede [person4], [adresse4], [Polen].

Du medsender bopælsattest samt CFR-1 skatte- og bopælsattest fra Polen. Du oplyser, at du bor sammen med forældrene, hvor du har en del af huset.

Arbejde i Danmark:

Du anfører at du mener at have skiftende arbejdssteder, da der står i ansættelseskontrakt, ”ikke permanente arbejdspladser men på forskellige ejendomme. ” og henviser til SKAT´s egen definition på byggeopgaver som skal antages at være midlertidig beskæftigelse.

1.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 C – Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016.

Reglerne om kørselsfradrag mellem hjem og arbejdsplads står i ligningslovens § 9 C, stk. 1-4.

Se også den juridiske vejledning 2018, afsnit C.A.4.3.3.2. – Befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads (normalfradraget).

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen finder ikke, at den indsendte redegørelse og dokumentation har givet anledning til at ændre ansættelsen.

De oplysninger som blev afgivet ved indrejse på blanket 04.063 (se nedenfor), vurderes ikke at være ændret i forhold til de punkter som der anføres i indsigelsen.

Skattestyrelsen anser dig stadig for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark (fuld skattepligtig fra indrejse den 15. oktober 2015).

Den nu indsendte CFR-1 blanket (udstedt i januar 2019) angiver dine forældres adresse. Da forældre ikke anses for at være en del af din husstand og din adresse er hos forældre, samt at du har tilkendegivet ikke at have bopæl i Polen (ud over forældrenes adresse), er det alene kørsel mellem bopæl i Danmark og arbejdssted der skal med i betragtningen.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen. Tidligere fremsendte forslag angående kørselsfradrag (befordring) fastholdes.

Du har selvangivet kørselsfradrag oprindeligt med 32.000 kr. (indberettet den 11. marts 2018). Det- te kørselsfradrag retter du til 0 kr. (indberettet den 18. marts 2018).

Den 30. august 2018 indberetter du kørselsfradrag med 11.218 kr. og tilføjer følgende,

Begrundelse for ændring af årsopgørelse:

glemt befordring hjem til Polen, samt rejseudgifter.

Indberettet kommentar vedr. overskridelse af grænseværdier:

Jeg er fastboende i Polen, og arbejder midlertidigt på skiftende arbejdssteder i Danmark.

Du har også indberettet følgende oplysninger om kørsel,

Befordringsforhold 1, TastSelv

Bopælsadresse: (3) Ans.periode (3) 1/01-17 - 31/12-17

[adresse3] Antal arbejdsdage (3) 216

[by2] Antal kilometer pr. dag (3) 1

Arbejdsstedadresse: (3) Samlet beford.fradrag (5) 0

[adresse5] [by3]

Du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Fradrag for kørsel mellem Danmark og Polen kan alene godkendes, såfremt du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Polen. Det vil sige, at du har opretholdt din egen husstand i Polen. I den forbindelse anses forældre ikke for at være en del af din husstand.

Det fremgår at du er indrejst permanent til Danmark den 15. oktober 2015, hvor du får fast arbejde i Danmark hos firmaet [virksomhed1], [adresse1], [by1]

Du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark. Fradrag for kørsel kan derfor alene god- kendes i forhold til din bopæl og arbejdsplads i Danmark.

Der er efter de oplysninger som Skattestyrelsen har modtaget kun 20 km (tur/retur) fra adressen

[adresse3], [by2] til arbejdsgivers adresse [adresse1], hvorfor kørselsfradrag (befordring) ikke kan godkendes, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Det ekstra befordringsfradrag på 5.834 kr., jf. ligningslovens § 9 C stk. 4 (ekstra befordringsfradrag ved lav indkomst) bortfalder ligeledes.

2. Rejseudgifter – kost og logi.

2.1. De faktiske forhold

Du har selvangivet fradrag for rejseudgifter med 26.800 kr. Du har til Tast-Selv foretaget 3 indberetninger af fradraget,

11. marts 2018 26.800 kr.

18. marts 2018 0 kr.

30. august 2018 26.800 kr.

2.2. Dine bemærkninger

Du har indsendt indsigelse vedrørende det udsendte forslag til ændring af skatten for 2017. Du an- fører, at du ikke er enig, og fastholder fradrag som selvangivet.

Bopæl i Danmark:

Du mener ikke at have permanent ophold i Danmark. Du anfører, at dit ophold kun er midlertidigt og alene for at varetage din midlertidige beskæftigelse.

Bopælen i Danmark er alene et lejet værelse med fælleskøkken lejet af arbejdsgiver. Værelset benyttes når du har fri for arbejde (arbejder 6 og 2 uger fri hjemme i Polen).

Du mener, at din tilknytning til Polen forstærkes væsentligt af dit forhold til din forlovede [person4], [adresse4], [Polen].

Du medsender bopælsattest samt CFR-1 skatte- og bopælsattest fra Polen. Du oplyser, at du bor sammen med forældrene, hvor du har en del af huset.

Arbejde i Danmark:

Du anfører at du mener at have skiftende arbejdssteder, da der står i ansættelseskontrakt, ”ikke permanente arbejdspladser men på forskellige ejendomme. ” og henviser til SKAT´s egen definition på byggeopgaver som skal antages at være midlertidig beskæftigelse.

2.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 9 A – Lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016.

Reglerne om fradrag for rejseudgifter fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7, hvor det blandt andet fremgår, at

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder løn- modtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.

Den juridiske Vejledning afsnit C.A.7 – Rejseudgifter.

Skattemeddelelse SKM2016.619.SKAT – Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter m.v. gældende for 2017.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen finder ikke, at din ansættelse som vicevært betyder, at du har midlertidige arbejdssteder.

Din arbejdsgiver [virksomhed1] ApS er et ejendomsselskab, som udlejer ejendomme. Dine arbejdssteder er faste, selv om du arbejder flere forskellige steder, men det er faste arbejdssteder som ikke er midlertidige.

Følgende oplysninger om din arbejdsgiver – [virksomhed1] ApS, fremgår af deres hjemmeside:

[virksomhed1] er en familievirksomhed med lange traditioner indenfor ejendomsdrift og ejendomsudvikling. Den blev stiftet af [person3] i 1920, og den administrerende direktør er hans oldebarn [person3]. Det har altid været firmaets målsætning at have tilfredse lejere og have ejendomme, som lever op til standarden hos det moderne menneske og den moderne virksomhed.

[virksomhed1] ejer både erhvervsejendomme og ejendomme med kombineret erhverv og bolig. Formålet for virksomheden er at have en portefølje af investeringsejendomme og udviklingsejendomme. Således at virksomheden hele tiden både besidder investerings- og udviklingspotentiale.

[virksomhed1] er et ejendoms- og investeringsselskab, der har kompetence indenfor udvikling og drift af ejendomme både i Danmark og i Sverige.

[virksomhed1] sætter pris på sine lejere og gør meget for at ejendommene bliver vedligeholdt, så det er et godt sted at bo og arbejde.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger og fastholder den tidligere ansættelse vedrørende rejseudgifter, jf. de nedenfor anførte begrundelser.

Det fremgår af foreliggende oplysninger, at du ikke har en bolig til rådighed i Polen, men allerede ved indrejsen 15/10 2015 bliver fuldt skattepligtig til Danmark. Du har tidligere indsendt blanketten 04.063. Du har her afgivet følgende oplysninger på blanketten:

• Du er ugift

• Du har bolig i Danmark som din arbejdsgiver stiller til rådighed

• Du har fast arbejde med en prøvetid fra 15. oktober 2015 til 15. januar 2016 (3 måneder)

• Du har ikke bolig til rådighed i Polen

Forudsætningerne for at være berettiget til fradrag for rejseudgifter kost og logi er endvidere at:

1. Man er ansat i en tidsbegrænset ansættelse. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, hvis ansættelsen fra starten er begrænset til en given periode – dvs. at der på ansættelseskontrakten fremgår oplysning om start- og slutdato på ansættelsen.

2. Der er ligeledes tale om en tidsbegrænset ansættelse i en eventuel aftalt prøvetid.

3. Man er ansat på en arbejdsplads, hvor arbejdet efter sin karakter er midlertidigt eller hele tiden flytter sig. Det vil sige at man f.eks. ikke møder på samme faste arbejdsadresse dagligt, men arbejder på forskellige arbejdspladser i kortere perioder, som eksempelvis inden for håndværkerbranchen.

Skattestyrelsen vurderer, at du ud fra oplysningerne i din ansættelseskontrakt, at du har fast arbejdssted og er bosiddende i Danmark.

Skattestyrelsen finder derfor, at du ikke er omfattet af rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, hvorfor det selvangivne ikke godkendes.

(...)”

Skattestyrelsen har yderligere udtalt:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Dog skal det bemærkes at,

- skatteyder ikke bor sammen med kæreste, anses ikke for husstand,

- endvidere er der ikke oplysninger, hvornår de er blevet kærester,

- firma arbejder ikke med bygge & anlæg – men ejendomsadministration (lejeboliger)

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til rejsefradrag (kost og logi) med 26.800 kr. for indkomståret 2017.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag med 11.218 kr. for indkomståret 2017.

Der er til støtte herfor anført:

”(...)

Jeg anser sagsbehandlerens afgørelse for ensidig og ukritisk, samt fyldt med usande påstande.

Sagsbehandleren henviser alene til de love og regler, som jeg mener, han har 'håndplukket' til understøttelse af hans fordrejede påstande, og dermed den fejlbehæftede afgørelse.

Han ser bort fra den gængse praksis på området (praksis vedhæftet).

Jeg skal herefter kommentere sagsbehandlerens udsagn, i den rækkefølge, som de fremstilles i afgørelsen.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

'De oplysninger som blev afgivet ved indrejse på blanket 04.063 (se nedenfor), vurderes ikke at være ændret i forhold til de punkter som der anføres i indsigelsen'

Blanket 04.063 kan ikke alene danne grundlag for bestemmelse af Skattepligttilhørsforhold.

'Den nu indsendte CFR-1 blanket (udstedt i januar 2019) angiver dine forældres adresse. Da forældre ikke anses for at være en del af din husstand og din adresse er hos forældre, samt at du har tilkendegivet ikke at have bopæl i Polen (ud over forældrenes adresse), '

CFR-1 blanketten (vedhæftet) er en skatte-/bopælsattest, som især bekræfter den aktuelle bopælsadresse.

Jeg bor i vor familie-hus, sammen med mine forældre, og er en fast del af min families husstand, dermed har jeg ikke nogen husstand selv.

Det er mildest talt en usandhed, at jeg har tilkendegivet ikke at have bopæl i Polen.

Jeg forstår ikke, at sagsbehandleren overhovedet ikke nævner bopælsattesten (vedhæftet) fra min kommune i Polen.

Bopælsattesten havde han dog fået tilsendt vedhæftet. Er det mon en ubevidst forglemmelse?

'Du anses for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark. '

Jeg ankommer til mit arbejde i Danmark, altid sammen med min fader, og vi tager også hjem til vores hus i Polen sammen.

Jeg har dermed ikke selv nogen husstand i Danmark.

I praksissen for 'Midtpunkt for livsinteresser' (vedhæftet) står der i punkt 3.2.2.2. afsnit 3:

'at de to tilknytnings-kategorier – personlige og økonomiske interesser – skal tillægges differentieret vægt, hvorved de personlige interesser får dominans.'

Og det er gældende i mit tilfælde, hvor jeg har de stærkeste personlige interesser i Polen, og økonomiske interesser, mit midlertidige arbejde, har jeg i Danmark.

Min tilknytning til hjemmet i Polen forstærkes væsentligt af mit forhold til min forlovede:

[person4], [adresse4], [Polen], mob. +48 [...], E-mail: [...@...pl]

Bemærk venligst også Erklæring fra min arbejdsgiver [virksomhed1] (vedhæftet). Dér står, at mit værelse i Danmark, ikke er beregnet til fast bosættelse.

'Det fremgår at du er indrejst permanent til Danmark den 15. oktober 2015, hvor du får fast arbejde i Danmark hos firmaet [virksomhed1], [adresse1], [by1] '

Igen usandhed – se forklaring tidligere.

'2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen finder ikke, at din ansættelse som vicevært betyder, at du har midlertidige arbejdssteder. '

Se venligst (i de vedhæftede dokumenter):

• min ansættelsesaftale – der står 'ikke permanente arbejdssteder'

• Erklæring fra [virksomhed1] – min arbejdsgiver

• definition på Byggeopgaver – som midlertidig beskæftigelse

'Du har tidligere indsendt blanketten 04.063. Du har her afgivet følgende oplysninger på blanketten:

• Du er ugift

• Du har bolig i Danmark som din arbejdsgiver stiller til rådighed

• Du har fast arbejde med en prøvetid fra 15. oktober 2015 til 15. januar 2016

• Du har ikke bolig til rådighed i Polen ' - dire usandt

Jeg har udeladt at opgive min bolig i Polen, mente ikke det var væsentligt. Som sagt tidligere, blanket 04.063 kan ikke alene danne grundlag for bestemmelse af skattepligt-forholdet.

'Skattestyrelsen vurderer, at du ud fra oplysningerne i din ansættelseskontrakt, at du har fast arbejdssted og er bosiddende i Danmark. '

Igen usandhed.

Se venligst (i de vedhæftede dokumenter):

• min ansættelsesaftale – der står 'ikke permanente arbejdssteder'

• Erklæring fra [virksomhed1] – min arbejdsgiver

• definition på Byggeopgaver – som midlertidig beskæftigelse

Bemærk venligst også Erklæring fra min arbejdsgiver [virksomhed1] (vedhæftet).

Dér står, at mit værelse i Danmark, ikke er beregnet til fast bosættelse. ”

Klageren har yderligere i e-mail af 20. marts 2019 til Skatteankestyrelsen udtalt:

”(...)

I juni 2019 bliver det i 3 år, at vi har været kærester, og vi har lagt planer for

fremtiden.

Vi har forskellige adresser, men vi bor hos hinanden over det halve af tiden.

Jeg har andel i familiehuset, og er en fast del af min families husstand.

Det arbejde, vi får anvist af [virksomhed1], er udelukkende bygge- og

renoveringsopgaver - se venligst den vedhæftede udtalelse fra [virksomhed1].

Jeg skal endnu en gang påpege SkatteStyrelsens sagsbehandlers kritisabel

behandling af sagen.

Hvordan kan sagsbehandleren hårdnakket påstå, at jeg ikke har bolig i Polen?

Har han noget belæg for påstanden ? Næppe !

Hvordan kan man ustraffet komme af sted med mildest talt urigtige, fuldstændigt

opdigtede påstande, og få løn for det ?

For mig at se, forventer han ikke at få svar igen..?

Det er jo udlændinge – nemme ofre, for de kan jo ikke sproget.

Hvor mange andre udlændinge er der blevet forulempet, bare fordi de ikke kendte

nogen, der kunne hjælpe dem..?

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved ligningslovens § 9 A, stk. 7. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 26.800 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens ansættelse som vicevært hos [virksomhed1] ApS i det pågældende indkomstår må anses som et midlertidigt arbejdssted.

Der er lagt vægt på, at ansættelseskontrakten ikke er begrænset til en given periode. Der er således tale om en tidsubegrænset ansættelse med en standard 3 måneders prøveperiode. Der lægges i samme forbindelse vægt på, at klageren siden indrejsen til Danmark i november 2015 har arbejdet for samme arbejdsgiver.

Der er endvidere lagt vægt på, at arbejdsgiver [virksomhed1] ApS er et ejendomsselskab, som udlejer ejendomme. Det er korrekt, at klagerens arbejde udføres på forskellige ejendomme flere forskellige steder, men der er tale om faste arbejdssteder, som ikke er midlertidige. Det forhold, at arbejdsgiveren efterfølgende i erklæring fra den 28. februar 2019 oplyser, at der udelukkende er tale om bygge-/renoveringsopgaver kan ikke føre til et andet resultat. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren er ansat som vicevært. Der er således tale om almindelige vedligeholdelse af lejeboliger og ikke arbejde med bygge og anlæg.

Landsskatteretten finder endvidere efter en konkret vurdering, at klageren i det pågældende indkomstår må anses for at have sin sædvanlige bopæl på adressen [adresse3], [by2].

Der er lagt vægt på, at klageren har haft folkeregistre adresse i Danmark siden indrejsen i november 2015. Det forhold, at klageren alene har haft rådighed over et lejet værelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er endvidere vægt på, at den indsendte CFR 1 blanket, som er udstedt i januar 2019 angiver forældrenes adresse. Da forældre ikke anses for at være en del af klagerens husstand i lovens forstand, og da klageren har tilkendegivet, at han ikke har rådighed over eller ejer egen bolig i Polen, er det alene kørsel mellem bopæl og arbejdssted i Danmark, som indgår i vurderingen.

Det forhold, at klageren har oplyst, at han nu har en kæreste i Polen, kan ikke føre til et andet resultat.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påstående omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.

Af bemærkningerne til ligningsloven fremgår det af Folketingstidende 1992/93, tillæg A, spalte 9450, at begrebet ”sædvanlig bopæl” skal afgøres ud fra hvor personens centrum for livsinteresser findes, samt at dette ikke kan afgøres ud fra et enkelt kriterium, men i vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Af betænkning nr. 1224 (om befordringsfradragsreglerne) side 14 fremgår ligeledes, at fastsættelsen ikke kan ske ud fra et enkelt kriterium, heller ikke tilmelding til folkeregisteret.

Landsskatteretten finder, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C, jf. ovenstående. Klageren var i det pågældende indkomstår registreret med adressen [adresse3], [by2]. Han har endvidere haft adresse i Danmark siden indrejse i 2015.

Klageren arbejdede i den pågældende indkomstår for [virksomhed1] ApS, som har adresse på [adresse1], [by1]

Ifølge Krak.dk er afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdssted 9,2 km pr. vej.

Da den daglige transport mellem klagerens sædvanlige bopæl og arbejdssted ikke overstiger 24 km er der ikke grundlag for fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Kørsler mellem Danmark og Polen i det pågældende indkomstår er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet kørslen anses for at være en privat udgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.