Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

Faktiske oplysninger

Klageren blev ansat i [Fagforening] den 1. maj 1980 som sagsbehandler i [afdeling].

I foråret 2014 blev det af [Fagforening]s ledelse meldt ud, at der ville blive tale om reduktion i medarbejderstaben som følge af omstruktureringer i forbindelse med et nyt IT-system.

[Fagforening] opsagde ved brev af 28. juni 2016 klageren til fratrædelse den 31. december 2016. Af brevet fremgik, at klageren, ved opsigelsesperiodens udløb, ville modtage en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens og overenskomstens bestemmelser.

I starten af 2017 anlagde klageren sammen med en kollega fælles sag mod [Fagforening]. Af klageskriftet fremgik, at der blev nedlagt påstand om betaling af godtgørelse til klageren på 527.348,70 kr., svarende til 15 måneders løn. Af sagens tema fremgik blandt andet:

”1.3 [Fagforening] bør derfor betale godtgørelse til [navn udeladt] og [person1], jf. forskelsbehandlingslovens § 7, subsidiært overenskomstens § 13.”

Til støtte for påstanden blev følgende gjort gældende:

”at [Fagforening] ikke har forsøgt at omplacere [navn udeladt] eller [person1] til andre stillinger,

atdette er i direkte uoverensstemmelse med overenskomsten, praksis og [Fagforening]s interne retningslinjer vedrørende stillingen som intern ansøger og den deraf følgende omplaceringspligt,

at [navn udeladt] og [person1]s alder efter alt foreliggende har været tillagt betydning ved beslutninger om ikke at tilbyde dem fortsat ansættelse i andre stillinger,

[...]

atder således er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at [Fagforening] har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens §§ 2 og 2a,

at[Fagforening] derfor må bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, og

at[Fagforening] ikke kan løfte denne bevisbyrde, hvorfor [Fagforening] skal betale godtgørelse til [navn udeladt] og [person1].”

I klageskriftet blev det subsidiært gjort gældende, at såfremt der ikke forelå forskelsbehandling i strid med reglerne i forskelsbehandlingsloven, savnede opsigelsen rimelig grund, eftersom [Fagforening] kunne og burde have omplaceret klageren til en anden stilling.

Ifølge klageren meddelte dommeren i voldgiftssagen den 26. oktober 2017, at han ville dømme [Fagforening] til at betale en erstatning til klageren på 200.000 kr. [Fagforening] valgte derfor at indgå et forlig for ikke at figurere på listen over tabte voldgiftssager.

Klageren har oplyst, at der ikke findes en skriftlig kendelse fra voldgiften.

[Fagforening] meddelte i brev af 30. januar 2018 til klageren, at den tilkendte godtgørelse på 200.000 kr. blev ændret fra at være en fratrædelsesgodtgørelse til at være en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 ikke kan ændres, idet den af arbejdsgiveren udbetalte godtgørelse på 200.000 kr., anses som værende skattepligtig.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”Du har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2017 med skattefrihed af godtgørelse/erstatning på 200.000 kr. fra [Fagforening] i en sag, der var anlagt ved faglig voldgift.

Du er ikke enig i skattestyrelsens forslag af 4. december 2018 og er fremkommet med følgende bemærkninger:

Du har sendt Skattestyrelsen dokumentation på, at [Fagforening] i brev af 30. januar 2018 meddeler ændring af den tilkendte godtgørelse fra at være en fratrædelsesgodtgørelse til at være en godtgørelse for en usaglig opsigelse.

[Fagforening] valgte at indgå forlig i sagen efter, at dommeren i voldgiftssagen meddelte parterne, at han ville dømme [Fagforening] til at betale en erstatning på 200.000 kr.

[Fagforening] vælger at indgå forlig, for derved at undgå at figurere på listen over tabte voldgiftssager, hvilket ville være en meget dårlig reklame for en fagforening.

Du anser ikke den ydede godtgørelse fra [Fagforening] som en godtgørelse i forbindelse med fratræden, men en erstatning/godtgørelse, der er ydet ti måneder efter fratræden, og kun fordi den faglige voldgift gav dig ret. Erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget og dermed skattefri efter statsskattelovens § 5b og erstatningsansvarslovens § 26 omhandlende tort-erstatning.

Du oplyser, at dommeren dømte til din fordel, idet [Fagforening] slet ikke havde gjort forsøg på at omplacere dig til en anden stilling, og at det er i strid med overenskomsten, praksis og [Fagforening]'s interne regler og dermed en retsstridig krænkelse. Så erstatningen har ikke noget at gøre med opsigelsen, men er begrundet i den efterfølgende behandling.

Der er korrekt, at du ikke har fremlagt en skriftlig kendelse fra voldgiften (da en sådan ikke findes), men du har via flere mails fremlagt udførlig beskrivelse af sagens forløb samt ekstrakt (klageskrift m/bilag samt svarskrift, replik, duplik). Du nævner også, at du har lydfiler, som kan dokumentere den måde du er blevet chikaneret på.

Du er af den opfattelse, at den manglende dokumentation lige så godt kan tolkes som godtgørelse for en retsstridig krænkelse, som du i øvrigt har ment hele tiden.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at du ikke er fremkommet med nye oplysninger, og afgørelse afsiges derfor således:

Du har været ansat i [Fagforening] siden 1. maj 1980 som sagsbehandler i [afdeling] i [Fagforening].

I foråret 2014 varslede [Fagforening]' s ledelse, at der ville blive tale om reduktion af medarbejderstaben som følge af omstruktureringer i forbindelse med nyt it-system.

Du bliver varslet afskedigelse den 14. december 2015 med fratrædelse den 31. december 2016.

Du har modtaget en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens og overenskomstens bestemmelser. Begge godtgørelser udbetales pr. 31. december 2016.

I 2015 var der seks medarbejdere ansat i [Fagforening] (i tre forskellige afdelinger), heraf fire over 60 år.

I de sidste måneder af 2015 og de første måneder af 2016 blev der oprettet en række nye stillinger i [Fagforening]. Du blev dog ikke tilbudt nogle af disse stillinger.

På grund af et hørehandicap varetager du tillige via fuldmagt tilsvarende sag hos Skattestyrelsen for [person2].

I 2017 anlægger du og [person2] fælles sag mod [Fagforening] og til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:

Sagen afgøres ved faglig voldgift den 26. oktober 2017, og efter forlig får I hver en godtgørelse-/erstatning på 200.000 kr.

[Fagforening] indberetter godtgørelsen/erstatningen til SKAT (nu Skattestyrelsen) som fratrædelsesgodtgørelse, og I har således betalt skat af beløbet på 200.000 kr.

Du har over for Skattestyrelsen udtalt, at I under jeres ansættelse og under afskedigelsessagens forløb har følt jer chikaneret, hvorfor I har anset godtgørelsen/erstatningen som værende en skattefri tortgodtgørelse.

Efter erstatningsansvarslovens § 26 skal den der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person betale den fornrettede godtgørelse for tort.

Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Efter forskelsbehandlingslovens § 7 kan personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4 tilkendes en godtgørelse.

Den skatteretlige behandling af godtgørelser/erstatninger efter statsskattelovens § 5a afhænger af hvilke tab eller skade godtgørelsen/erstatningen er kompensation for.

Statsskattelovens § 5a omfatter efter praksis også nogle skattefrie godtgørelser på det ansættelsesretlige område.

Statsskattelovens § 4 bestemmer, at løbende indtægter er skattepligtige.

Ligningslovens § 7U bestemmer, at godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling medregnes til den skattepligtige indkomst.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.5.2.2.

Godtgørelser for direkte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7 der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, skal skattemæssigt behandles som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes i medfør af ligningslovens § 7U. Se SKM2014.354.SR.

I henhold til Skatterådets afgørelse af 14. maj 2014, SKM 2014.354.SR er det Skatterådets opfattelse, at uanset om der er tale om godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingsloven § 16 eller forskelsbehandlingslovens § 7, bør den skattemæssige behandling være ens. Hvorvidt der er tale om godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven gør i sin form og virke ingen forskel i beskatningsgrundlaget.

I samme afgørelse fremgår det, at alle ydelser der udbetales i forbindelse med fratræden af stilling, anses som fratrædelsesgodtgørelse og vil blive beskattet som lønindkomst.

Højesteret har ved domme af 24. juni 2002 (ugeskrift for retsvæsen 2002.2026) og 6. december 2004 (ugeskrift for retsvæsen 2005.886/2) fastslået, at det er et almindelig ansættelsesretsligt princip, at rimeligheden af en afskedigelse skal vurderes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, hvorfor Højesteret finder, at dette også gælder ved bedømmelse af lovligheden af en afskedigelse efter reglerne i ligebehandlingsloven.

Det fremgår af højesteretsdom af 25.10.2016 (ugeskrift for retsvæsen 2017. 3 03) at en afskedigelse, der beviseligt var begrundet i besparelser ikke blev anset i strid med ligebehandlingslovens § 2.

I har ikke fremlagt en skriftlig kendelse med præcisering af præmisserne for udbetalingen af de 200.000 kr. Skattestyrelsen har således ikke et reelt grundlag at vurdere på, hvorvidt der foreligger en form for krænkelse i nærværende sag.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort på nogen måde, at der i forbindelse med din ansættelse eller ansættelsens forhold i øvrigt, der indicerer, at der er tale om, at der er foretaget en retsstridig krænkelse af dine rettigheder, og hvorfor godtgørelsen/erstatningen hermed skulle anses som en tortgodtgørelse.

Godtgørelsen/erstatningen kan derfor ikke anses at være skattefri efter statsskattelovens § 5a.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der ud fra en samlet vurdering heller ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for, at den forligsmæssige aftalte godtgørelse/erstatning kan anses som en skattefri godtgørelse om tort.

Så selvom du allerede har fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med din fratrædelse anses den tilkendte godtgørelse/erstatning på de 200.000 kr. som værende skattepligtig efter ligningslovens § 7U og statsskattelovens § 4.

Selvom afgørelsen først falder ca. ti måneder efter du er fratrådt og selvom [Fagforening] i brev meddeler, at afregningen ændres fra fratrædelsesgodtgørelse til afregning for en usaglig opsigelse, anses godtgørelsen/erstatningen at være i tilknytning til din ansættelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den af arbejdsgiveren udbetalte godtgørelse på 200.000 kr. skal anses som værende skattefri.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Vi klager over de punkter, vi har nævnt i vores indsigelsesbrev af 13.12.18. Vi vedhæfter indsigelsesbrevet, samt har yderligere bemærkninger til følgende som Skattestyrelsen skriver i afgørelsen:

I har ikke fremlagt en skriftlig kendelse med præcisering af præmisserne for udbetalingen af de 200.000 kr. Skattestyrelsen har således ikke et reelt grundlag at vurdere på, hvorvidt der foreligger en form for krænkelse i nærværende sag.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort på nogen måde, at der i forbindelse med din ansættelse eller ansættelsens forhold i øvrigt, der indicerer, at der er tale om, at der er foretaget en retsstridig krænkelse af dine rettigheder, og hvorfor godtgørelsen/erstatningen hermed skulle anses som en tortgodtgørelse.

Godtgørelsen/erstatningen kan derfor ikke anses at være skattefri efter statsskattelovens § 5a.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at der ud fra en samlet vurdering heller ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan danne grundlag for, at den forligsmæssige aftalte godtgørelse/erstatning kan anses som en skattefri godtgørelse om tort.

Så selvom du allerede har fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med din fratrædelse anses den tilkendte godtgørelse/erstatning på de 200.000 kr. som værende skattepligtig efter ligningslovens § 7U og statsskattelovens § 4.

Følgende skal sammenholdes med vores indsigelsesbrev 13.12.18:

Fra Skatteforvaltningslovens §26, stk. 2 - (citat) “fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”. Hvilket vi har gjort.

Vi mener, Skattestyrelsen vurderer forkert, og at de undlader at bruge Statsskattelovens §5. Vi har fremlagt den dokumentation vi har, for rigtigheden af det, vi skriver. Derfor mener vi stadig det, vi har skrevet i vores indsigelsesbrev af 13.12.18. Vi går ud fra at, I automatisk får alle de bilag, vi har indsendt til Skattestyrelsen, bl.a. Ekstrakten fra den faglige voldgift?

Ekstrakten var det eneste, vi fik omkring voldgiftsagen. Vi har bedt om at få noget på skrift omkring forløbet og afslutningen på voldgiften, men forgæves. Vi har forsøgt ved hjælp fra [Fagforening]´s forbundsformand at få en skrivelse, hvoraf fremgår at vi har fået erstatningen i henhold til den faglige voldgift.(mail vedlagt). Men vi har blot fået brevet fra [Fagforening]s kontorchef af den 30.01.18(mail vedlagt) Her kan det spille ind, at vores fagforening [Fagforening] jo samtidig var vores arbejdsgiver [Fagforening], som vi var er oppe imod. Det har bestemt ikke gjort hele sagen lettere.”

Klageren har ved skrivelse af 13. december 2018 til Skattestyrelsen anført følgende:

”Vi er SLET ikke enige i Skattestyrelsens fremsendte forslag den 4. december 2018. Til din konklusion har vi følgende indsigelser:

Du skriver [Fagforening] indberetter erstatningen/godtgørelsen som fratrædelsesgodtgørelse. Selv om vi har sendt dig dokumentation på, at [Fagforening] har erkendt at det er godtgørelse/erstatning i henhold til den faglige voldgift.

Du skriver ligningslovens §7 bestemmer, at godtgørelser der ydes i forbindelse med fratræden er skattepligtig. I vores tilfælde er det ikke i forbindelse med fratræden(fratrædelsesgodtgørelsen har vi fået i 2016). Vores erstatning/godtgørelse er 10 måneder efter fratræden og kun fordi den faglige voldgift gav os ret og 200.000kr. hver.

Så refererer du på side 3 til alle ydelser der udbetales i forbindelse med fratræden, anses som fratrædelsesgodtgørelse og vil blive beskattet som lønindkomst. Det mener vi er forkert fordi; er erstatningen en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri, jf. statsskattelovens §5. Begrundelsen er at der ikke er specifikke skatteregler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger beskattes følger derfor de grundlæggende principper i statsskattelovens §4-6. afgørende hvad erstatningen træder i stedet for. Er erstatningen en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri jf. statsskattelovens § 5, litra b. og erstatningsansvarslovens §26 omhandlende tort erstatning.

Du skriver om en del paragraffer, som vi ikke er enig i du skal bruge i vores sag.

Dommeren i voldgiftssagen meddelte parterne, at han ville dømme [Fagforening] til at betale en erstatning til os hver på 200.000 kr. Dernæst vælger [Fagforening] så at indgå forlig, da de derved undgår at figurere på listen over tabte voldgiftssager, hvilket ville være meget dårlig reklame for en fagforening.

Den primære begrundelse for, at dommeren ville dømme til vores fordel var IKKE, at vi blev uretmæssigt opsagt, men at [Fagforening] SLET ikke gjorde forsøg på at omplacere os til andre stillinger, og at dette er i strid med overenskomsten, praksis og [Fagforening]'s interne regler. (og dermed en retsstridig krænkelse af os)

Så erstatningen har IKKE noget at gøre med opsigelsen, men er begrundet i den efterfølgende behandling af os.

Det er korrekt vi ikke har fremlagt en skriftlig kendelse med præcisering, af præmisserne for udbetalingen af de 200.000kr(da en sådan ikke findes). Det er jo netop derfor vi har fremsendt Ekstrakten fra voldgiften, hvoraf fremgår sagens forløb. Det er også derfor vi har beskrevet forløbet så grundigt. Henvisning til mails og bilag 27.08.18 kl. 14.43 og 28.08.18 kl. 16.05. (og alle vores tidligere mails) Vi har selvfølgelig kun fået erstatningen da der forligger retsmæssig krænkelse. Vi har tillige nævnt at vi har lydfiler, som kan dokumentere den måde vi er blevet chikaneret på. På grund af den manglende dokumentation og præmis for afgørelsen, vælger du at der er tale om fratrædelsesgodtgørelse. Og ikke grundlag for en retsstridig krænkelse. Vi mener den manglende dokumentation lige så godt kan tolkes som tort godtgørelse for en retsstridig krænkelse. Hvilket vi har ment i hele forløbet.

Vi mener helt du ignorerer Statsskattelovens §5 som omhandler vores erstatning efter faglig voldgift. Og præmisserne for, at erstatningen er skattefri.

Vi forventer en revurdering således at vores skat for 2017 ændres og vi dermed fritages for betaling af skat af den modtagne tort godtgørelse. Fordi vi mener den faglige voldgifts præmis er, at den tilkendte erstatning er en tort godtgørelse. En opfattelse som er hele grundlaget for at starte sagen, som jo endte med den faglige voldgift.”

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Ved mødet i Skatteankestyrelsen talte vi om, at årsagen til at vi fik erstatningen/godtgørelsen på de 200.000kr. er, at [Fagforening] ikke omplacerede os/tilbød os en af de mange stillinger, vi kunne bestride.

Når [Fagforening] i brev af 30.01.18 oplyser, at vi fik erstatningen pga. Usaglig opsigelse, er det direkte usandt.

Der har ikke på noget tidpunkt under den faglige voldgift været tale om usaglig opsigelse. Ekstrakten indeholder heller ikke et ord om usaglig opsigelse.

Vi henviser til Ekstrakten, under sagens tema fra side 2 punkt 1.1 er sidste linje om retsstridig forskelsbehandling og igen under sammenfatning side 7 punkt 6.3 hvor der nævnes grov krænkelse af vore rettigheder.

Noget som også er ukorrekt er, at [Fagforening] indberetter til skat, at vi var ansat i en periode i 2017. Vi var kun på lønningslisten til den 31.12.16.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis en erstatning dækker et ikke-fradragsberettiget formuetab eller et tab af indkomstgrundlaget som efter princippet i statsskattelovens § 5, litra a, er indkomstopgørelsen uvedkommende, er erstatningsbeløbet tilsvarende skattefrit.

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre der findes anden særlig lovhjemmel.

Godtgørelse, der udbetales til dækning af et konkret løntab er skattepligtig som almindelig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Godtgørelse for krænkelse af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varig men, tort og erstatning af indkomstkilde er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Erstatninger, der udbetales som engangsbeløb skal beskattes på samme måde, som det erstatningen træder i stedet for.

Godtgørelse, der betales ud over lønnen/lønkravet med relation til fratræden, er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U. Heraf fremgår det, at gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr.

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 7 U, L88 fremsat den 4. november 1999 vedrørende skattefrihed for uddannelsesydelser betalt af arbejdsgivere m.v., under bemærkninger til de enkelte bestemmelser, nr. 11, at ”alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden anses for at være fratrædelsesgodtgørelser”.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Det er klageren, der skal godtgøre, at den modtagne godtgørelse er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5 og princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Dette kan udledes af SKM2018.479BR.

Klageren har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse godtgørelsen som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse af klagerens ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger en egentlig begrundelse for udbetalingen af godtgørelsen på 200.000 kr.

Ifølge klageskriftet til voldgiftssagen blev der nedlagt påstand om overtrædelse af forskelsbehandlingslovens § 2 jf. § 7. Såfremt der måtte være tale om en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, vil beløbet være skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 7 U, når der er tale om udbetaling i forbindelse med fratrædelse af stilling.

Det faktum, at godtgørelsen først blev udbetalt 10 måneder efter fratrædelsen kan ikke ændre herved. Hvis en medarbejder efter ansættelsens ophør får udbetalt et godtgørelsesbeløb som følge af en retssag eller et forlig, anses beløbet ifølge praksis for at være udbetalt i tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen. Dette kan bl.a. udledes af SKM2018.479.BR.

Landsskatteretten anser beløbet på 200.000 kr. som skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort at den modtagne godtgørelse er skattefri, jf. statsskattelovens § 5.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.