Kendelse af 22-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er administrerende direktør i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), cvr. [...1], og han tegner selskabet, idet der ikke er en bestyrelse.

Selskabet blev stiftet den 4. april 2014 af [person1], og selskabets formål er at drive internet og media virksomhed samt dermed beslægtet aktivitet.

I perioden 15. oktober 2015 til 11. november 2015 blev der indgivet en begæring om tvangsopløsning af selskabet, men begæringen blev tilbagekaldt. I den pågældende periode fratrådte klageren som direktør, men blev genindsat efterfølgende.

Der er fremlagt en direktørkontrakt, hvor det bl.a. fremgår, at vederlaget er aftalt til 10.000 kr. pr. måned, og at klageren er forpligtet til at anvende hovedparten af sin arbejdskraft i selskabets tjeneste. Klageren er den eneste ansatte i selskabet, og han modtog 120.000 kr. i løn fra selskabet i 2016.

Klageren har oplyst, at klageren ikke har stemmer eller betydelig løn, men at han forestår ledelsen af selskabet, og har underskrevet ledelsesberetningen i flere år. Herudover står klageren for den daglige ledelse og han har dispositionsret over selskabets konto, herunder bl.a. lønudbetaling. Han har endvidere oplyst, at eneanpartshaveren har den fulde kontrol over selskabet, og at hun følger med fra sidelinjen. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren ikke har bestemmende indflydelse, idet han ikke har kompetence til at godkende selskabets regnskaber. Klageren indhentede fuldmagt hvert år fra eneanpartshaveren.

Klageren har været registreret med følgende folkeregisteradresser:

25. maj 2012 – 22. september 2014: [adresse1][by1]

22. september 2014 – 1. oktober 2015: [adresse2], [by1]

1. oktober 2015 -: [adresse3], [by2] (klagerens mors adresse)

Selskabet har været registreret på følgende adresser:

1. april 2014 – 1. september 2014: [adresse1], [by1]

2. september 2014 –: [adresse2], [by1]

Selskabet har lejet boligen på [adresse2], [by1] af [virksomhed2] A/S, med virkning fra den 1. maj 2014. Klageren har herefter lejet en del af boligen af selskabet, med virkning fra den 1. august 2014.

Det fremgår af lejekontrakten mellem [virksomhed2] A/S og selskabet, at boligen er på 145 m2 og består af 4 værelser. Den årlige leje udgør 222.000 kr. inklusive istandsættelse, møblering, modernisering m.v. I lejekontraktens § 11 oplyses en række særlige vilkår herunder den fremtidig huslejeforhøjelse hvorved den årlige husleje for perioderne 1.5.2015 til 30.4.2016 og 1.5.2016 til 30.4.2017 vil udgøre henholdsvis 228.660 kr. og 235.320 kr. Herudover fremgår det, at depositum er fastsat til 55.500 kr. svarende til, på tidspunktet, 3 måneders husleje.

Ifølge lejekontrakten mellem selskabet og klageren, udgør det udlejede areal 66 m2 og består af 2 værelser. Den årlige leje er fastsat til 80.400 kr., og 6.700 kr. pr. måned. Der er ikke fastsat depositum eller forudbetalt leje. I lejekontraktens § 3 har udlejer ikke taget stilling ved afkrydsning, om lejen forfalder til betaling i hver måned eller i hvert kvartal. Der er heller ikke anført et banknavn og kontonummer hvortil lejen skal indbetales.

Klageren har underskrevet lejekontrakten mellem klageren og selskabet på vegne af selskabet.

Det fremgår af beskrivelsen af lejemålet på [virksomhed3], at der udlejes to privat værelser med eget badeværelse i en stor taglejlighed på 5. sal. Det fremgår endvidere, at værelserne og badeværelse er adskilt fra resten af lejligheden med en dør, ligesom det fremgår af anmeldelserne på [virksomhed3], at man kun deler hoveddør med klageren. Klagerens repræsentant har oplyst, at lejemålet består af to separate enheder, hvilket har gjort det muligt for selskabet at udleje til henholdsvis klageren, og til lejere fra [virksomhed3] samtidig. Klagerens repræsentant har oplyst under mødet med Skattestyrelsen den 21. august 2018, at lejligheden er opdelt med en fælles entré, hvor der fra entréen er to separate døre til to afsnit.

Det er endvidere oplyst, at klageren fraflyttede adressen i 2015 grundet personlige årsager, og at selskabet efterfølgende har anvendt den del af lejemålet som klageren beboede i 2014 og 2015, til kontor for selskabet.

Der er fremlagt billeder af boligen, men der er ikke fremlagt dokumentation for en særlig opdelingen af lejemålet.

Vedrørende lejeindtægter

En del af boligen på [adresse2], [by1] har således været udlejet til forskellige lejere igennem [virksomhed3].

På [virksomhed3] er det klageren, der igennem sin personlige udlejningsprofil, har udlejet værelserne, og det er klageren der omtales som vært.

Det fremgår af [virksomhed3], at følgende udlejes:

”Udlejningsfacilliteterne består af et soveværelse med stor dobbeltseng, et mindre kontor som kan omdannes til soveplads for 1 person og badeværelse.”

Det fremgår endvidere af [virksomhed3], at gæster har anmeldt klageren som vært samt anmeldt overnatningsfaciliteterne, og den første anmeldelse er fra maj 2014. Der foreligger mellem 150 og 200 anmeldelser.

Klageren har oplyst, at det ikke har været muligt at oprette en [virksomhed3]-profil i selskabets navn, hvorfor klageren blev oprettet som vært, idet klageren er direktør i selskabet. Klageren har endvidere som selskabets direktør modtaget lejerne, og det er således på denne baggrund, at lejerne har haft kontakt til klageren.

Lejeindtægter fra [virksomhed3]-udlejning er indgået på klagerens private [finans1]-konto, og lejeindtægterne er efterfølgende blevet overført til selskabets konto. Der er fremlagt en delvis oversigt over reservationer og betalinger for leje via [virksomhed3] i 2016, hvor bl.a. startdato og antal overnatninger fremgår. Klagerens kontoudtog for 2016 er ikke fremlagt, men der er fremlagt kontoudtog for klagerens mellemregningskonto hos selskabet. Det fremgår af kontoudtoget, at der er indgået en række betalinger fra Aibnb i 2016. Der er endvidere fremlagt selskabets kontoudtog for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017, hvor det fremgår, at der fra den 4. juli 2016 er indgået betalinger fra [virksomhed3].

Selskabet har forskudt regnskabsår 1. april – 31. marts, og i årsrapporten 2016/2017 har selskabet indtægtsført lejeindtægter med 127.210 kr. På kontokort for udlejning har selskabet indtægtsført 128.031 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at Skattestyrelsen (daværende SKAT) tilbage i 2016 foretog en undersøgelse af selskabet, klageren og lejemålet vedrørende indkomståret 2014. Det er oplyst, at Skattestyrelsen dengang var bekendt med lejeforholdet mellem klageren og selskabet, samt fremleje-forholdet via [virksomhed3]. Repræsentanten har endvidere bemærket, at Skattestyrelsen anerkendte og fandt det dokumenteret, at klageren benyttede og betalte husleje for en del af selskabets lejemål. Herudover er repræsentanten af den opfattelse, at Skattestyrelsen anerkendte, at selskabet var rette indkomstmodtager af lejeindtægterne. Hertil har Skattestyrelsen bemærket, at Skattestyrelsen på daværende tidspunkt fik oplyst, at det var selskabets lejeindtægter, og ikke havde kendskab til klagerens personlige [virksomhed3] profil.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bolig og lejeindtægter i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har til støtte herfor bl.a. anført, at:

”(...)

Vi har ændret din skat selvom fristen er udløbet

Den almindelige frist for at gennemføre en varslet ændring af din skatteopgørelse var den 1. oktober 2018. Når vi ændrer skatteopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi din rådgiver [person2], [virksomhed4] den 19. juli 2018 har anmodet om fristforlængelse for bemærkninger til den 1. september 2018, samt anmodet om aktindsigt og personligt møde. Hun har i denne forbindelse henvist til § 1, stk. 2, sidste punktum i bekendtgørelse 534 af 22.5.2013.

Efter denne bestemmelse skal Skattestyrelsen imødekomme en anmodning om rimelig fristforlængelse såfremt det har betydning for at den skattepligtige kan varetage sine interesser. Efterfølgende har [person2] anmodet om yderligere forlængelse samt møde med Styrelsen. Mødet med Styrelsen kunne ikke komme i stand umiddelbart efter 1. oktober pga. diverse aftaler hos alle parter. Mødet har først kunne komme i stand i november 2018 på grund af rådgivers længerevarende sygdomsforløb samt planlagt ferie hos [person3]. Der henvises til vedlagte tidslinje (bilag A) relevant for fristforlængelsen og fristoverskridelsen.

Den almindelige frist for at gennemføre en varslet ændring af din skatteopgørelse står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, sidste punktum.

Beskrivelse af selskabet og din tilknytning:

Det fremgår hos Erhvervsstyrelsen, at [person1] (tidligere [person1]) har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (fremover benævnt ”selskabet”) den 4. april 2014 med branchekode 774000 ’Leasing af intellektuelle ejendomsrettigheder og lignende, dog ikke ophavsretsbeskyttede værker’.

Det fremgår af selskabets vedtægter, at selskabet har til formål at drive internet og media virksomhed samt dermed beslægtet aktivitet.

På stiftelsesdatoen er du indtrådt som administrerende direktør. Den 15. oktober 2015 indsender Erhvervsstyrelsen en begæring om tvangsopløsning af selskabet efter selskabslovens § 225, og det registreres, at du er fratrådt som direktør. Begæring om tvangsopløsning tilbagekaldes, og du genindtræder som direktør den 11. november 2015.

Selskabet har forskudt regnskabsår 1. april – 31. marts.

I årsrapporten 2015/2016 er i ledelsesberetningen anført: ”Selskabets væsentligste aktiviteter er køb og salg af domænenavne, samt udlejning af fast ejendom.” I årsrapporten 2016/2017 er oplyst: ”Selskabets formål er at drive internet og media virksomhed samt dermed beslægtet aktivitet.”

I telefonsamtale med revisor af den 7. juni 2018 har Skattestyrelsen ved [person3] spurgt til [person1]s rolle i selskabet ud over sit ejerskab. Revisor har hertil besvaret, at man jo sagtens kan eje et selskab og så have en direktør til at drive selskabet. Han kunne ikke besvare om [person1] har en rolle i selskabet ud over sit ejerskab.

I specifikationshæfte til selskabets årsrapport 2016-2017, ses lejeindtægter indtægtsført med 127.210 kr. og på kontokort for udlejning er indtægter bogført med 128.031 kr.

Selskabet blev momsregistreret den 1.7.2016.

Selskabet har ikke betalt moms af lejeindtægterne.

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

2. Fri bolig til rådighed: [adresse2], [by1]

(...)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Med henvisning til nedenstående begrundelse fastholder vi, at du skal beskattes med værdi af fri bolig, og at det er dig, og ikke [person1], som har bestemmende indflydelse i selskabet.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen af sag [...] (2014) ikke haft kendskab til din [virksomhed3] profil, og således har sagsbehandler ikke anfægtet om selskabet var rette indkomstmodtager.

Den tidligere sagsbehandler havde ikke kendskab til profilen, for det første fordi profilen ikke er oprettet i selskabets navn – hvorfor en søgning herefter er resultatløs - for det andet fordi profilen er i [person4]s navn, og for det tredje fordi profilen på [person4] i sig selv ikke er nem at finde.

Din [virksomhed3] profil er ikke oprettet i selskabets navn, hvorfor den tidligere sagsbehandler i Skattestyrelsen først har fået kendskab til profilen i forbindelse med nærværende sag.

Lejeindtægter er indsat på din private [finans1] konto, og har således passeret din private økonomi. Du har hverken under daværende sag [...], eller nuværende sag oplyst Skattestyrelsen herom.

Skattestyrelsen har ikke adgang til oplysninger om ejerskab og transaktioner via [finans1] konti hvorfor vi ikke havde mulighed for at undersøge forholdet nærmere dengang. Transaktioner via [finans1] foregår uden om indberetningspligten.

I oplyser, at indtægterne har passeret din private økonomi for at lette administrationen.

Du og selskabet udgør to forskellige juridiske enheder hvorfor der ikke er hjemmel i loven til at selskabets indtægter passerer din private økonomi. Det er desuden ikke dokumenteret, at indtægterne efterfølgende er overført til selskabets konto. Din revisor, [person5], statsautoriseret revisor, [virksomhed4] har ikke oplyst om forholdet i årsregnskabet.

Der er ikke tale om sædvanlig forretningsmæssig disposition at en direktør opretter en profil i eget personlig navn og modtager indtægter på egen personlig udenlandsk konto uden om Skattestyrelsens indberetningspligt ([finans1]). Selskabets indtægter passerer netop din private økonomi til trods for at selskabets danske bankkonto kan anvendes til indsætningerne fra [virksomhed3].

Din rådgiver oplyser, at indtægterne er overført til selskabets konto. Dette er ikke dokumenteret under sagens forløb.

Du har udlejet boligen i egen private profil med eget profilbillede, dit fornavn og indtægter fra udlejningen er indsat på din egen private udenlandske konto. Du har endvidere gjort brug af råderetten idet vi henviser til anmeldelser på din profil. Se tidligere fremsendte bilag 2. Dette indikerer, at du har haft bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, at du har haft boligen stillet privat til rådighed og at du er rette indkomstmodtager af lejeindtægterne.

At du er flyttet hjem til din mor i 2015 jf. ændret folkeregistertilmelding ændrer ikke på, at du har haft boligen til rådighed i medfør af ovenstående forhold.

Din rådgiver henviser til landsskatteretsdommen SKM2018.286LSR og oplyser, at retten lagde mere vægt på, at direktøren ikke havde modtaget løn.

Dommen omhandler en mors lejeforhold som starter 4 år før hendes søn indtræder som direktør og senere hovedanpartshaver. Sagen vedrører spørgsmålet om hvorvidt hendes søn skal beskattes af værdi af fri bolig idet moderen ikke har betalt husleje til selskabet pga. boligens forhold.

Det er vores opfattelse, at når retten ikke statuerer fri bolig til rådighed er det fordi retten lagde vægt på, at moderens udlejningsforhold startede 4 år før sønnens indtræden som direktør, at direktøren aldrig havde taget bolig i ejendommen, at der var begrænsninger i hans kontrakt og at lønnen var betinget af at forsikringssagen blev afsluttet. Modsætningsvis statuerer retten fri bolig til rådighed såfremt der ikke er givet positivt afkald på rådighed.

I øvrigt er dommen ikke sammenlignelig med denne sag.

Under møde af den 14. november 2018 (bilag B) er følgende oplysninger fremkommet om indbyrdes rollefordeling mellem selskabets direktør og hovedanpartshaver:

”[person3] stiller en række spørgsmål for belysning af rollefordeling i selskabet. Nedenstående er gengivelse af [person3]s spørgsmål og [person5]s svar:

Oplysninger fremkommet under møde af den 14. november 2018 understøtter at [person4] har den fulde kontrol over selskabet, at han har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det vurderes ikke, at [person1] har en rolle i virksomheden udover at være anført som den officielle reelle ejer i selskabsregistreret.

Der henvises endvidere til vores bemærkninger om forholdet ’rette indkomstmodtager’ i afsnit 3.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du får boligen, beliggende [adresse2], [by1], frit stillet til rådighed af din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS. Dette skal begrundes med følgende:

Det fremgår af Erhvervsstyrelsen, at du er administrerende direktør i selskabet, og eneste ansatte i hele perioden fra selskabet bliver stiftet og frem til nu. Dog afbrudt af en kort periode pga. begæring om tvangsopløsning. Selskabet har ingen bestyrelse, og selskabet tegnes af dig. Selskabet har ikke udloddet udbytte eller udbetalt løn til ejeren eller øvrige, i hele perioden fra selskabet er stiftet.

Du har på selskabets vegne, og i din egenskab af øverste direktør underskrevet ledelsesberetning/årsregnskaber for 2014-2015, 2015-2016 og 2016-2017. Det fremgår af Erhvervsstyrelsen, at du tegner selskabet.

Det er SKM2018.286.LSR omhandler en direktør hvis mor mere end 4 år forinden sønnens tiltræden som direktør har indgået lejekontrakt med selskabet. Landsskatteretten udtaler, at ”Det forhold at klagerens navn står på ledelsespåtegningen i årsregnskaberne for 2008/09, 2009/10 og 2010/11, samt at det er oplyst til Erhvervsstyrelsen under tegningsregler, at [virksomhed5] ApS tegnes af en direktør, vurderes ikke at være tilstrækkeligt tungtvejende til, at klageren kan siges at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.”

Øvrige forhold i afgørelsen er ikke sammenlignelige med nærværende sag da klageren ved ansættelseskontrakt udtrykkeligt får begrænset sin beslutningsret i den periode han er direktør, at det er hovedaktionæren som er den egentlige beslutningstager i selskabet, at klageren aldrig har taget bolig i ejendommen og at moderen indgår lejekontrakt med selskabet 4 år forinden klager ansættes som direktør i selskabet. For efterfølgende år 2012 hvor klager og dennes bror hver køber 50 procent af anparterne i selskabet beskattes de af rådighed over fri bolig, idet retten samtidig udtaler, at selskabet ikke har udnyttet ejendommen på anden vis og at klager ikke har givet afkald på benyttelse af ejendommen.

Det kan udledes af ovenstående landsskatteretsafgørelse, at det ikke er tilstrækkeligt i sig selv, at en ansat har stilling som direktør, og som underskriver ledelsesberetninger i årsrapporter og som er anført som tegningsberettiget i selskabsregistreret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der skal ske en konkret og individuel vurdering.

Forhold, der indikerer væsentlig indflydelse, kan f.eks. være:

Selskabet stiftes den 1.4.2014 og får adresse på din daværende bopæl [adresse1], [by1]. Efterfølgende skifter selskabet adresse den 2.9.2014 til [adresse2], [by1] med overtagelse af lejemålet pr. 1.5.2014. I henhold til lejekontrakt indgået med selskabet kan du disponere over en del af boligen pr. 1.8.2014. Den 1.10.2015 ændrer du adresse til din mors bolig jf. folkeregisteroplysninger.

Du har på selskabets vegne underskrevet lejekontrakt i mellem dig og selskabet for perioden 1.4.2014 og frem. På følgende punkter afviger kontraktens vilkår fra de vilkår som selskabet selv lejer boligen under hos tredjemand.

Af lejekontrakten fremgår det, at du hverken skal betale forudbetalt leje eller depositum. Det er ikke anført i lejekontrakten hvordan du skal betale lejen, herunder med angivelse af bank og bankkontonummer og om lejen forfalder månedsvis eller kvartalsvis. Du har fri vand til rådighed og du skal ikke betale et bidrag til antennesignal. Der er heller ikke aftalt, at der skal afholdes fælles besigtigelse ved fraflytning. Det er selskabet som står for al indvendig vedligeholdelse og der er givet tilladelse til at holde kæledyr i boligen. Der er ikke aftalt særlige vilkår, herunder varsling af huslejeforhøjelse og særlige forpligtelser i kontraktens § 11.

Lejekontrakten indgået med dig afviger på væsentlige punkter fra lejekontrakten der skønnes indgået på markedsmæssige vilkår mellem selskabet og som uafhængig tredjemand. Selskabet begunstiger dig på egen bekostning. Dette indikerer, at lejekontrakten ikke er indgået i mellem uafhængige parter og på markedsmæssige vilkår.

Ovenstående forhold viser, at du har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Vi vurderer, at du har fået boligen stillet frit til rådighed af selskabet idet du udlejer den i et ikke uvæsentligt omfang, og at du ifølge anmeldelser på [virksomhed3] faktisk anvender boligen.

Din revisor oplyste, at, du ikke kunne oprette [virksomhed3] profilen i selskabets navn hvorfor du satte dig selv ind i egenskab af direktør.

Det fremgår af flere artikler på Internettet og [virksomhed3] profiler, at store hotelkæder som [virksomhed6] har gjort brug af [virksomhed3] i 2016.

Det fremgår af [virksomhed3]s hjemmeside, at det er muligt, at tilknytte et CVR-nr. til profilen for håndtering af moms: ”Hvis du har et momsnummer, der er registreret i EU, kan du knytte det nummer til din [virksomhed3]-konto. Du kan gøre det, uanset om du driver en virksomhed som vært, eller om du er en gæst, der betaler med en arbejdsgivers betalingsmetode. Denne mulighed tilbydes ikke i Irland.” (https://[...dk]help/article/437/how-do-i-provide-my-vat-id-number)

Selskabet blev momsregistreret 1.7.2016 men har ikke gjort brug af ovenstående mulighed for tilknytning af momsnummer til værtprofilen. Selskabet ses desuden ikke at have angivet og betalt moms af lejeindtægter fra værelsesudlejning.

Af værtprofilen på [virksomhed3] fremgår det, at det er privatpersonen ”[person4]” som udlejer værelser. Du bruger din egen personlige profil med brug af dit eget profilbillede ved udlejning igennem [virksomhed3]. Dine 2 hunde fremgår med beskrivelsen ”[x1] and [x2]” i billedserien som beskriver boligen. Endvidere har flere lejere omtalt hundenes tilstedeværelse under udlejningen. Særligt bemærkes, at det fremgår som vilkår under ”faciliteter”, at lejere skal acceptere kæledyr i boligen.

Selskabet har i henhold til seneste vedtægter, til formål at ”drive internet og media virksomhed samt dermed beslægtet aktivitet”. Af årsrapport for perioden 1.4.2015 – 31.3.2016 er i ledelsesberetningen anført: ” Selskabets væsentligste aktiviteter er køb og salg af domænenavne, samt udlejning af fast ejendom.”. Af årsrapport for perioden 1.4.2016 – 31.3.2017 er oplyst ”Selskabets formål er at drive internet og media virksomhed samt dermed beslægtet aktivitet.”

Aktiviteten bestående af udlejning af fast ejendom er således udgået til trods for at årsrapporten vedrører 9/12 dele af 2016.

Din revisor har under sagsforløbet oplyst, at indtægter er modtaget på din private udenlandsk [finans1] konto.

Vi har bedt dig sende bankkontoudskrifter og bruttoindkomstopgørelse fra [virksomhed3] henholdsvis den 2.1.2018, 22.1.2018 og ved rykkerbrev den 19.2.2018. Vi har under sagens forløb ikke modtaget materialet.

Din revisor har under telefonsamtale den 7.6.2018 med Skattestyrelsen ved [person3] oplyst, at du ikke kan fremskaffe indtægtsoplysninger fra [virksomhed3]s hjemmeside når det er bagudrettede perioder.

Skattestyrelsen er bekendt med, at det systemmæssigt er muligt med kun få klik, at trække en bruttoindkomstopgørelse fra [virksomhed3] for en bagudrettet periode. Der henvises i øvrigt til [virksomhed3]s hjemmeside hvoraf fremgår: ”Du kan filtrere transaktioner efter udbetalingsmetode, opslag og dato fra din Transaktionshistorie. Din transaktionshistorie omfatter gennemførte og fremtidige transaktioner samt en mulighed for at se bruttoindtjening.”(https://[...dk]help/article/416/where-do-i-find-my-[virksomhed3]-earnings-for-tax-purposes)

Det fremgår af anmeldelserne på [virksomhed3], at lejerne indgår aftale om udlejning med dig som vært, og er af den opfattelse, at lejligheden er din privatbolig. Det fremgår på intet tidspunkt af hverken din [virksomhed3] profil eller anmeldelser, at lejerne handler med selskabet eller en virksomhed generelt, og ikke med dig som privatperson.

Ud fra samtlige anmeldelser kan det udledes, at du har boligen til din disposition, og at lejere handler med dig som privatperson, og ikke med dig som repræsentant for selskabet. Dette begrundes med anmeldelser i bilag 2. Nedenstående er uddrag fra bilag 2:

Ale anmeldte i august 2016, at ”[person4] var venlig at stille hele huset til vores rådighed, fordi han selv var uden for byen.”

[person6] anmeldte i juni 2016, at ”[person4]s indkvartering var et godt valg (...) Vi havde et soveværelse, badeværelse og kontor til os med maksimal privatliv ... vi så kun [person4], da vi ankom.”

[person7] anmeldte i juni 2016, at ”min kone og jeg opholdte os hos [person4] i fire nætter. Han var punktlig og imødekommende men gav os også privatlivets fred.”

[person8] anmeldte i oktober 2016, at ”han også har to søde hunde, men du ville aldrig vide det, medmindre du mødte dem, fordi de er meget stille!”

[person9] anmeldte i maj 2017, at ”man føler sig grundlæggende som om man havde sin egen lejlighed, da man kun deler hoveddøren med [person4]. Apropos [person4], er han en fantastisk vært, virkelig lydhør og omsorgsfuld, selvom vi ankom meget sent, gav han os en varm velkomst og al den information, vi havde brug for.”

[person10] anmeldte i marts 2017, at ”[person4] er en behagelig, pålidelig og velorganiseret vært. Hvis du har brug for hjælp, er han der. Ellers får du i høj grad privatliv, vi så ham ikke efter den første aften. Det var som om vi havde vores egen lejlighed.”

[person11] anmeldte i juni 2017, at ”i lejligheden bor 2 små søde hunde, som man knap lægger mærke til; hvis du ikke kan lide kæledyr, gør det ingenting, for de generer ikke.”

[person12] anmeldte i juli 2017, at ”[person4] var en fantastisk vært og stedet er vidunderligt! Han var yderst lydhør og nem at koordinere med og hilste os velkommen (...) [person4] har også to ekstraordinært velopdragne og søde små hunde, som han (skjult af [virksomhed3]) på – hundene opholdte sig hele tiden i den del af huset som var væk fra rummet, så vær rolig hvis du ikke ønsker hundenes tilstedeværelse omkring dig.”

[person13] anmeldte i december 2016, at ”mine søstre og jeg nød virkelig vores ophold I [person4]s hjem.”

[person14] anmeldte i juni 2016, at “[person4] var en fantastisk vært (...) Jeg anbefaler meget [person4]s hjem.”

[person15] anmeldte i maj 2016, at ”vores ophold i [person4]s lejlighed var fantastisk! (...) Han gjorde sig selv meget tilgængelig, men vi fik også privatliv (...) Tak [person4]:)”

[person16] anmeldte i maj 2016, at ”jeg opholdte mig I [person4]s hus i 4 nætter da jeg rejste alene (...) Jeg anbefaler [person4] til enhver! Endnu engang TAK [person4] (...)”

[person17] anmeldte i marts 2016, at ”[person4]s hjem var præcis som forventet og meget pænt, ryddeligt og rent (...) [person4] er den vært du drømmer om! TAK [person4]!”

[person18] anmeldte i februar 2016, at ”min ven og jeg opholdte os i [person4]s lejlighed i 4 nætter og havde en god oplevelse. [person4] er en yderst indbydende og venlig vært (...) Vi ville elske at bo I hans lejlighed igen engang I fremtiden.”

Skattestyrelsens afgørelse:

Du anses for at være rette indkomstmodtager af lejeindtægterne.

Summen af lejeindtægter er ikke dokumenteret ved bruttoindkomstopgørelse fra [virksomhed3].

Ud fra antal anmeldelser og revisors forklaring om opstilling af indtægter til brug for udarbejdelse af årsregnskab 2016-2017 skønner Skattestyrelsen, at den oplyste lejeindtægt svarende til det i selskabet bogførte beløb 128.031 kr. er sandsynlig og korrekt.

Ifølge retspraksis er det rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, som medfører beskatning af værdi af fri bolig. I SKM2016.590.BR og SKM2009.558.HR, UfR 2005.2427 H (vedrørende beskatning af fri lystbåd) statuerer retten, at værdi af fri bolig skal medregnes til den skattepligtige indkomst når rådighedskriteriet er opfyldt. Den faktiske anvendelse er uden betydning.

Selskabet har bogført løn til dig med 120.000 kr. Du har ikke andre indtægtskilder. Løn 120.000 kr. med tillæg af værdi af fri bolig, anses ikke for et åbenbart urimeligt vederlag.

I medfør af nævnte forhold er det Skattestyrelsens vurdering, at du får boligen, beliggende [adresse2], [by1], frit stillet til rådighed af din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS.

Du skal derfor beskattes af værdi af fri bolig til rådighed. Det vurderes, at du har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og dermed omfattet af bestemmelserne ligningslovens § 16, stk. 9.

Rådighed over fri bolig skal medregnes i den skattepligtige indkomst jf. ligningslovens § 16, stk. 1 sammenholdt med statsskattelovens § 4, litra b.

Den skattepligtige værdi fastsættes til markedslejen jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. Det skal bemærkes, at ligningslovens § 16, stk. 7 og 8 ikke finder anvendelse for boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 9, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi er opgjort til 233.100 kr. i medfør af nedenstående beregning, og fastsat i henhold til gældende lejekontrakt indgået imellem [virksomhed1] ApS som lejer, og [virksomhed2] ApS som udlejer. Det er Skattestyrelsens vurdering, at lejen fastsat i lejekontrakten svarer til markedslejen idet aftalen om udlejning er indgået med en uafhængig tredjemand.

Beløbet skal indgå i din personlige indkomst efter personskattelovens § 3, og er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Værdi af fri bolig til rådighed reduceres ikke med egenbetaling, eftersom du ikke har betalt selskabet for rådigheden i 2016.

Forbrugsudgifter betalt af selskabet skal medregnes til den skattepligtige indkomst, herunder udgifter til Internet, El, vand, varme ol. Vi har ikke kunne opgøre disse udgifter på det foreliggende grundlag men gør dig opmærksom på, at du fremadrettet i din personlige indkomst skal medregne værdien af fri bolig med tillæg af sparet privatforbrug i relation til godet. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 1.

3. Udlejning af værelser

(...)

3.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen fastholder, at du skal beskattes af værelsesudlejning med henvisning til nedenstående begrundelse.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen af sag [...] (2014) ikke haft kendskab til din [virksomhed3] profil, og således har sagsbehandler ikke anfægtet om selskabet var rette indkomstmodtager. Skattestyrelsen har først fået kendskab til profilen i forbindelse med nærværende sag.

Det skal bemærkes, at sagsbehandler ikke har givet positiv tilkendegivelse af udlejningsforholdet og rette indkomstmodtagerforholdet. At det efterfølgende viser sig at forholdet skulle være behandlet anderledes på grund af nye oplysninger, kan netop føre til ændret stillingtagen. Der er således ikke tale om ny og ændret praksis på området, men blot behandling i medfør af nye oplysninger i sagen som fører til andet resultat end for 2014 sagen.

Lejeindtægter er indsat på din private [finans1] konto, og har således passeret din private økonomi. Du har under daværende sag ikke oplyst Skattestyrelsen herom.

Skattestyrelsen har ikke adgang til oplysninger om ejerskab og transaktioner via [finans1] konti hvorfor vi ikke havde mulighed for at undersøge forholdet nærmere dengang. Transaktioner via [finans1] foregår uden om indberetningspligten.

I oplyser, at indtægterne har passeret din private økonomi for at lette administrationen. Du og selskabet udgør to forskellige juridiske enheder hvorfor der ikke er hjemmel i loven til at selskabets indtægter passerer din private økonomi. Det er desuden ikke dokumenteret, at indtægterne efterfølgende er overført til selskabets konto. Din revisor, [person5], statsautoriseret revisor, [virksomhed4] har ikke oplyst om forholdet i årsregnskabet.

Der er ikke tale om sædvanlig forretningsmæssig disposition at en direktør opretter en profil i eget personlig navn og modtager indtægter på egen personlig udenlandsk konto uden om Skattestyrelsens indberetningspligt ([finans1]). Selskabets indtægter passerer netop din private økonomi til trods for at selskabets danske bankkonto kunne have været anvendt til indsætningerne fra [virksomhed3].

Ovenstående indikerer, at du har haft bestemmende indflydelse på egen aflønningsform og at du er rette indkomstmodtager.

Din rådgiver anmoder subsidiært, at du sidestilles med lejere og derved beskattes efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 P.

Selskabet lejer boligen fra 3. mand og du får boligen frit stillet til rådighed. Du anses som rette indkomstmodtager af lejeindtægter i lejeboligen.

Lejligheden er selskabets lejemål, og lejekontrakten er indgået i selskabets navn. Du kan derfor ikke gøre brug af bestemmelsen om lempeligere beskatning i ligningslovens § 15 P da du ikke er lejer, men rådighedsbeskattes. Du kan endvidere ikke opnå fradrag for eventuelle udgifter da du ikke selv har afholdt udgifterne. Indtægter fra udlejning via [virksomhed3] skal beskattes efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

I medfør af nævnte forhold og begrundelse under afsnit 2.1 og 3.1 anses du for rette indkomstmodtager af lejeindtægter fra udlejning af værelser i boligen beliggende [adresse2], [by1]. Udlejningen er foregået gennem [virksomhed3].

Indtægter fra udlejning af en privat helårsbolig til beboelse en del af indkomståret, skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter hovedreglen i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Eftersom du hverken lejer eller ejer boligen kan du ikke benytte dig af de lempelige regler efter ligningslovens § 15 P. Lejeindtægterne beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3. For yderligere information henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.4.1.1.

Eftersom det er selskabet som afholder alle udgifter til boligen, kan du ikke fradrage udgifter i lejeindtægter fra [virksomhed3].

Skattestyrelsens afgørelse:

Resultat ved udlejningen er opgjort således:

Din indtægt fra [virksomhed3]-udlejning128.031 kr.

Heraf udgør moms af værelsesudlejning 20 %, se punkt 3.4- 25.605 kr.

Din skattepligtige indtægt ved værelsesudlejning 102.426 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 12. marts 2019 fremsendt sin udtalelse til klagen. Heraf fremgår det bl.a., at:

”I forbindelse med vores udarbejdelse af denne udtalelse til Skatteankestyrelsen er der enkelte formuleringer i klagen dateret 27. februar 2019 som vi gerne vil knytte et par kommentarer til. Der er desuden fremlagt bilag som bibringer nye oplysninger til sagen i form af Direktørkontrakt (bilag 7) og fuldmagt til repræsentation ved selskabets generalforsamlinger (bilag 10) som vi mener netop understøtter vores argumentation.

Vores kommentarer og uddybning er knyttet til bestemte afsnit i klagen hvorfor jeg henviser til sidetal og afsnit i klagen.

Side 2, 3. afsnit:

Selskabet har udlejet en andel af selskabets lejlighed til klager jf. lejekontrakt gældende fra 1. maj 2014 frem til klagers adresseafmelding i folkeregistret pr. 1.10.2015. Repræsentanten oplyser, at "klagers betalingfor benyttelse af den anden del af lejemålet fremgår af kontoudtog”

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at klagers huslejeindbetalinger til selskabet ikke fremgår af selskabets bankkontoudskrifter (akt 37) for perioden 1. august 2014 til 31.3.2015 hvor lejen inklusive bidrag udgør 7.000 kr. pr. måned.

[virksomhed3] lejeindtægter overført fra klagers private udenlandske konto ses heller ikke indsat på selskabets konto.

Af selskabets bankkontoudskrifter for regnskabsår 2014/2015 hvortil klager er enefuldsmagtshaver, fremgår et betydeligt antal kontante hævninger på i alt 245.000 kr. (akt 34).

[person5] gør i sit brev af den 4. maj 2016 Skattestyrelsen opmærksom på at der er hævninger på mellemregningen som der ikke kan redegøres for (akt 37). Mellemregningskontoen indikerer efter sin art og størrelse, at den er til en person af bestemmende indflydelse. At disse handlinger accepteres af selskabet, og at direktøren kan fortsætte i sin stilling uagtet det store beløb taler for at klager har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

For god ordens skyld skal vi bemærke, at vi for 2016 ikke er i besiddelse af selskabets regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter for 2016, eller klagers bankkontoudskrifter for 2016. Skattestyrelsen har gentagne gange bedt klager fremsende bankkontoudskrifter, men ikke modtaget dem.

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen modtaget kopi af direktørkontrakt. Det skal bemærkes, at det fremgår af kontraktens § 5, at direktøren "er forpligtet til at anvende hovedparten af sin arbejdskraft i Selskabets tjeneste". Af§ 7 er vederlaget anført til 10.000 kr. pr. måned. Dette bekræfter netop, at der ikke er overensstemmelse mellem løn og krav om arbejdskraft anvendt i selskabet. Direktøren modtaget ikke indtægter fra andre kilder. I 2014 ses lønnen bogført i selskabets regnskab, men det ses ikke at der er udbetalt løn til klager udover bankoverførsel til klagers konto 6.000 kr. den 10.10.2014. Der er dog en række kontante hævninger som vi kommer ind på i senere afsnit. Manglende sammenhæng mellem løn og arbejdsindsats viser, at klager er en person med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Side 3, afsnit 1:

Klagers repræsentant anfører: 'Udskrift fra [virksomhed3] vedrorende lejeindtægt, bilag 9, har været fremlagt i sagen, men Skattestyrelsen ses ikke at anerkende, at dette er den rette opgorelse. Skattestyrelsen har til trods for anmodning herom, ikke kunne præcisere nærmere, hvorfor opgørelsen ikke anses for den rette. "

Skattestyrelsen har netop taget udgangspunkt i oplysninger som fremgår af bilag 9 med henblik på at opgøre den skattepligtige lejeindtægt og moms. Skattestyrelsen har til trods for anmodning om bankkontoudskrifter for alle klagers konti i breve af den 2. januar 2018, 22. januar 2018 og 19. februar 2018 (og kopi af brevene sendt til [person5] den 12. marts 2018) ikke modtaget bankkontoudskrifter under hele sagsforløbet. Vi har heller ikke modtaget oplysninger om at beløbet er indgået på en udenlandsk Pay pal konto, men selv blev opmærksom på det da klagers repræsentant henviste til 2014 sagen i forbindelse med lejekontrakt. Derfor har vi været nødsaget til at anvende oplysninger i bilag 9 for at opgøre lejeindtægt og moms på udlejning via [virksomhed3].

I forhold til repræsentantens opfattelse af hvad [person5] oplyste sagsbehandler [person3] beskrevet side 3, afsnit 2, under telefonsamtale af den 7. juni 2018 henvises til sagsnotat med tidslinje hvor [person3] har gengivet samtalen. Samtalen blev gengivet umiddelbart efter den blev afsluttet.

Side 3, afsnit 7:

Klagers repræsentant oplyser, at ”Selskabet (og klager) har indrettet sig efter SKAT's anvisning i 2016 vedr. indkomståret 2014 ". Som det fremgår af afgørelsen for 2014 (akt 35) adresseret til selskabet reguleres der for enkelte poster herunder nægtes fradrag for stiftelsesgebyr samt der nægtes fradrag for udgift til iPad og husleje grundet forkert periodisering. I afgørelsen skriver vi, at selskabet skal registreres for moms og være særlig opmærksom på de nye regler for moms på elektroniske ydelser til privatpersoner i EU lande (One Stop Moms). Herudover oplyser vi selskabet, at selskabet skal lade sig registrere som arbejdsgiver, og løbende indeholde A-skat og AM bidrag.

Det fremgår af vores systemer, at selskabet har ladet sig registrere sig for moms og som arbejdsgiver, men selskabet har hverken for 2016, 2017 eller 2018 løbende indeholdt A-skat og AM bidrag til trods for at klager jf. direktørkontrakten skal aflønnes hver måned. For 2016 har selskabet ikke indberettet løn, for 2017 og 2018 har selskabet kun foretaget henholdsvis en og to lønindberetninger.

Det fremgår ikke tydeligt i hvilken henseende selskabet har fulgt Skattestyrelsens anvisninger fra 2014 i relation til nærværende sag for 2016.

Det blev dengang under 2014 kontrollen oplyst at det var selskabets lejeindtægter. På daværende tidspunkt havde den daværende sagsbehandler ikke kendskab til klagers personlige [virksomhed3] profil, for det første fordi profilen ikke er oprettet i selskabets navn - hvorfor en søgning herefter ville være resultatløs, for det andet fordi profilen er i [person4]s navn, og for det tredje fordi profilen på [person4] i sig selv ikke er nem at finde. Der blev heller ikke under sagens forløb oplyst af klagers repræsentant, at klager havde modtaget indtægter fra udlejningen på egen udenlandske [finans1] konto.

Side 4, afsnit 2:

Vi har ikke kendskab til det nøjagtige tidspunkt hvornår fra en vært kunne knytte sit momsnummer til sin [virksomhed3] profil. Vi har blot konstateret, at dette var en mulighed i 2016. Om det også var en mulighed i årene før 2016 er ikke undersøgt nærmere. Vi har ikke undersøgt hvornår fra det blev muligt for selskaber at tilmelde sig som vært. Dog er en tilknytning af momsnummer til sin værtsprofil ikke afgørende for vores vurdering af hvorvidt det er selskabet som reelt udlejer eller om det er klager som reelt udlejer.

Ud fra foreliggende oplysninger er det klager som udadtil overfor gæster driver udlejningsvirksomhed. Det fremgår af samtlige anmeldelser, at gæsterne ikke har den opfattelse at de handler med selskabet.

Indtægter fra udlejningsvirksomheden overføres til klagers udenlandske [finans1] konto.

I vores vurdering indgår de samlede forhold som en helhed herunder at pengeoverførslen af indtægter er sket til klagers personlige konto, at de efterfølgende ikke er dokumenteret overført til selskabets konto.

Eftersom vi ikke er i besiddelse af hverken selskabets bankkontoudskrifter eller klagers bankkontoudskrifter har vi ikke haft mulighed for at efterprøve den tidsmæssige sammenhæng mellem modtagne indbetalinger og videreafregning til selskabet - hvis videreafregning har fundet sted.

Øvrige hensyn er anført i afgørelsens afsnit 2.4. Side 5, afsnit 1:

I forbindelse med klagesagen har klagers repræsentant fremlagt nye oplysninger i form af fuldmagter til brug for at klager kunne repræsentere hovedanpartshaver [person1] under selskabets generalforsamlinger.

Dette bekræfter, at der ikke er tilbageværende roller som [person1] har kunne bestride og dermed udøve kontrol over selskabet. Der henvises i øvrigt til vores afgørelse, afsnit 2.4.

Vi har i vores forslag nævnt følgende med henvisning til SKM2018.286LSR:

"Det kan udledes af ovenstående landsskatteretsafgørelse, at det ikke er tilstrækkeligt i sig selv, at en ansat har stilling som direktør, og som underskriver ledelsesberetninger i årsrapporter og som er anført som tegningsberettiget i selskabsregistreret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der skal ske en konkret og individuel vurdering. "

Med henvisning til denne afgørelse præciseres netop, at der inden statuering af bestemmende indflydelse på egen aflønningsform og dermed dennes rådighed over fri bolig, skal ske en konkret og individuel vurdering hvor flere elementer indgår end de anførte.

I vores afgørelse er det tydeliggjort hvorfor afgørelsen ikke finder anvendelse i øvrigt i 2016 sagen. Der henvises til afsnit 2.4.

Side 7, afsnit 3:

Det blev dengang under 2014 kontrollen oplyst at det var selskabets indtægter. På daværende tidspunkt havde den daværende sagsbehandler ikke kendskab til klagers personlige [virksomhed3] profil, for det første fordi profilen ikke er oprettet i selskabets navn - hvorfor en søgning herefter ville være resultatløs, for det andet fordi profilen er i [person4]s navn, og for det tredje fordi profilen på [person4] i sig selv ikke er nem at finde. Der blev heller ikke under sagens forløb oplyst af klagers repræsentant, at klager havde modtaget indtægter fra udlejningen på egen udenlandske [finans1] konto.

Repræsentanten oplyser i klagen, at der er fremlagt dokumentation for at klager ikke har beholdt lejeindtægten idet der henvises til at selskabet har indtægtsført lejeindtægten fra [virksomhed3]. Skattestyrelsen skal hertil henlede opmærksomheden på, at der under sagsbehandlingen ikke er fremlagt dokumentation for at klager har overført lejeindtægterne fra sin bankkonto til selskabets bankkonto, hverken i form af bankkontoudskrifter fra sin [finans1] konto eller selskabets bankkontoudskrifter eller på anden vis. Dette til trods for vores anmodning om bankkontoudskrifter for klagers [finans1] konto. Der er således ikke fremlagt transaktionsspor. Hvordan der bogføres i selskabet kan ikke føre til anden konklusion.

Klagers repræsentant anfører i øvrigt i sin klage: "Hertil gøres det gældende, at det er usandsynligt, at SKAT i deres afgorelse omkring et kontrolbesogpositivt vil beskrive alle de forhold, som de har kontrolleret, og som de har fundet er håndteret korrekt og i overensstemmelse med skattelovgivningen."

Det er vores opfattelse, at dette er faktuelt forkert og uden evidens.

(...)

Side 9, afsnit 2:

Der findes ikke hjemmel til beskatning efter ligningslovens § 15 P når der er tale om rådighed over fri bolig hvorfor begrundelse i afgørelse, afsnit 3.4 fastholdes.

Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A.14.1.4, at

"I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, skal Skatteforvaltningen vejlede om muligheden for omgorelse, hvis omgorelse efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige.

Vejledningspligten gælder navnlig, hvor den privatretlige disposition er indgået mellem interesseforbundne parter, og dette er Skatteforvaltningen bekendt.

Bemærk

Der skal ikke vejledes i de tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for at tillade omgorelse ikke er opfyldt. "

Skattestyrelsen har ikke vejledt om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 da vi ikke har fundet det åbenbart at betingelserne for omgørelse var opfyldt, herunder at der har foreligget en privatretlig disposition i form af f.eks. lejekontrakt mellem selskabet og klager for omhandlende periode.

Såfremt klager ønsker at ansøge om omgørelse er han velkommen til at søge herom hos Skattestyrelsen.

Endeligt henledes opmærksomheden i relation til forventningsprincippet på, at det er en grundlæggende forudsætning for, at et skattesubjekt kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse, at myndigheden har givet et klart, positivt og entydig tilkendegivelse og at skattesubjektet har disponeret i overensstemmelse dermed. En uformel forhåndstilkendegivelse er dog ikke bindende for myndighederne, selvom disse betingelser er opfyldte, hvis tilkendegivelsen er åbenbar eller direkte i strid med gældende regler.

Vi fastholder dog, at vi i 2014 ikke har givet en sådan forhåndstilkendegivelse som klager nu påberåber at han kan støtte ret på. Tværtimod har selskabet og dermed klager i sin egenskab af direktør, ikke fulgt vores anvisning om korrekt og rettidig angivelse og indbetaling afløn, herunder A-skat og AM bidrag.”

Skattestyrelsen har den 4. juni 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

”Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at klager ikke ifølge det foreliggende anses for at have opnået en berettiget forventning vedrørende den skattemæssige behandling af sagens dispositioner. Det bemærkes endvidere, at betingelserne for omgørelse, som anført af klagers repræsentant ej ses opfyldt.

Fri bolig

Af Skattestyrelsens afgørelse og efterfølgende udtalelser fremgår, at Skattestyrelsen efter en konkret vurdering af sagens faktiske oplysninger, lægger til grund, at klager har haft væsentlig indflydelse på egen aflønning, jf. SKM2018.524.BR.

Forhold der taler for denne betragtning er, at klager tegner selskabet, i sit virke som direktør træffer beslutninger på selskabets vegne, har dispositionsret til selskabets konto og uden betaling af husleje har boet i selskabets lejemål på [adresse2].

Øvrige forhold er endvidere, at klager har underskrevet fremlagte lejekontrakt mellem klager og selskabet for begge parter, samt at kontrakten væsentlig afviger fra fremlagte kontrakt mellem og selskabet, til klagers gunst.

Det forhold at klagers løn som direktør, jf. fremlagte kontrakt alene er 10.000 månedligt, er efter Skattestyrelsen også et forhold der bør indgå i en konkret helhedsvurdering.

I henhold til ovenstående og med henvisning til det af Skattestyrelsen tidligere anførte, er det fortsat vores opfattelse, at det påhviler klager at godtgøre, at han ikke har haft råderet over selskabets ejendom, jf. SKM2018.524. Dette ses endnu ikke godtgjort, hvorfor klager er skattepligtig af værdien af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 3 og SKM2018.524.BR.

Det bemærkes i øvrigt også, at Skattestyrelsen har refereret til et ikke ubetydeligt antal anmeldelser fra [virksomhed3] i perioden, der alle understøtter Skattestyrelsens opfattelse omkring klagers private rådighed af ejendommen.

Af én anmeldelse fremgår: ”[person4] var venlig at stille hele huset til vores rådighed, fordi han selv var uden for byen.”. Denne anmeldelse er fra august 2016, hvor ejendommen ifølge klager dels var anvendt som kontor for selskabets aktiviteter og dels udlejning via [virksomhed3].

Lejeindtægt

Skattestyrelsen kan, med henvisning til både afgørelsen samt tidligere udtalelser, ikke tage klagers påstand til følge. Det fremgår af sagens oplysninger, at betaling for udlejning af selskabets ejendom er sket til klagers private [finans1]-konto. Skattestyrelsen fastholder endvidere også, at klager ved fremførte bilag endnu ikke har dokumenteret de af klager påståede overførsler fra klagers konto til selskabets konto i indkomståret 2016.

I henhold til sagens oplysninger er det således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for rette indkomstmodtager af lejeindtægten fra [virksomhed3].”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser nedsættes til 0 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der anerkendes fradrag efter ligningslovens § 15P, eller omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, hvorved klageren kan betale markedslejen for råden over boligen, og modregne den forholdsmæssige del af huslejen i lejeindtægter fra [virksomhed3].

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at:

”(...)

Sagsfremstilling:

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt en ansat direktør har fået stillet fri bolig til rådighed og skal beskattes heraf i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 9, samt hvem der er rette indkomstmodtager af indtægter fra udlejning af arbejdsgiverselskabets lejemål.

Selskabet [virksomhed1] ApS har siden stiftelsen drevet virksomhed med såvel salg af domæner som udlejning af selskabets lejemål [adresse2],[by1].

Udlejningen har bestået af udlejning af en del af lejemålet via [virksomhed3], medens den anden del i perioden fra 22. september 2014 til 1. oktober 2015 har været udlejet til selskabets direktør, klager. Lejemålet består af to separate enheder. Udlejning til henholdsvis [virksomhed3] lejere og til klager har dermed kunnet foregå ugeneret af hinanden.

[virksomhed1] ApS blev i 2016 udtaget til kontrol af SKAT vedrørende skat og moms for selskabets 2014 indkomstår. SKAT’s underretning og anmodning om materiale vedlægges som bilag 2.

Det fremgår af anmodningen, at SKAT ønskede at undersøge, om skat og moms var opgjort korrekt. Som bilag 3 vedlægges SKAT’s Revisionsplan compliance revision – virksomhed. Det følger heraf, at SKAT gennemgik selskabets indkomstforhold, kontospecifikationer m.v., og at SKAT havde gennemført kontrol, og at SKAT ingen bemærkninger havde hertil.

Det følger videre af korrespondancen mellem SKAT og [person5], [virksomhed4], at SKAT modtog råbalancer, kontospecifikationer, [virksomhed3]-bilag og bankkontoudskrifter, jf. brev af 4. maj 2016 fra [person5] til SKAT, vedlægges som bilag 4. Af de fremsendte kontoudtog fremgik såvel selskabets lejeindtægt fra [virksomhed3] udlejningen som klagers betaling for benyttelse af den anden del af lejemålet. Som bilag 5 fremlægges lejekontrakt mellem [virksomhed1] ApS og klager, hvoraf fremgår, at klager lejede 66 m2 af selskabet. Som bilag 6 fremlægges mailkorrespondance, mellem [person19] SKAT og [person5] den 18. mail 2016. Det følger af korrespondancen, at SKAT i 2016 var fuldt ud bekendt med og oplyst om selskabets udlejning via [virksomhed3].

Med henvisning til bilag 4, skal det fremhæves, at det af selskabets bankkonto fremgår, at der er tale om betaling fra [virksomhed3], at der er fremlagt kontoudtog fra [virksomhed3], hvoraf fremgår, at betaling fra [virksomhed3] blev overført til [Finansiel Virksomhed] [...]@[...].

Endelig kan det oplyses, at [person4]s rolle i selskabet i 2016 er den samme som i 2014, ansat direktør, jf. direktørkontrakt, Bilag 7.

Ved SKAT’s kontrol i 2016 vedrørende indkomståret 2014 blev der foretaget en gennemgang og vurdering af såvel selskabets indtægter som udgifter. Således blev resultatet af kontrollen, at der skulle ske en ændret periodisering af lejeudgifterne, foretages mindre ændringer som foreslået af revisor og endelig anmodede SKAT om, at selskabet lod sig moms registrere for køb og salg af elektroniske ydelser. Til trods for fremlagte oplysninger herom, blev der ved SKAT’s kontrol af 2014 ikke stillet spørgsmål:

Den eneste forskel på faktum for indkomst året 2014 og indkomståret 2016 er, at klager af personlige årsager pr. 1. oktober 2015 var nødsaget til opsige fremlejemålet og flytte tilbage til hans mor, hvor han har boet siden. Derudover er indtægterne fra [virksomhed3] indgået påklagers private bankkonto. Dette skete ud fra et administrativt synspunkt om, at det ville gøre bogføringen lettere. Alle lejeindtægter er krediteret selskabet i takt med, at de blev betalt, jf. selskabets kontoudtog for perioden 2016/17, der fremlægges som bilag 8.

Udskrift fra [virksomhed3] vedrørende lejeindtægt, bilag 9, har været fremlagt i sagen, men Skattestyrelsen ses ikke at anerkende, at dette er den rette opgørelse. Skattestyrelsen har til trods for anmodning herom, ikke kunne præcisere nærmere, hvorfor opgørelsen ikke anses for den rette.

Derudover skal det bestrides som ukorrekt, når Skattestyrelsen citerer [person5] for, at der ikke kunne indhentes oplysninger fra [virksomhed3], jf. fremlagte bilag 9, og ukorrekt, når [person5] citeres for at være ubekendt med, hvorledes og hvor til de løbende lejeindtægter er blevet indbetalt. [person5] oplyste på Skattestyrelsens telefonisk henvendelse, at han ikke var bekendt med, hvorledes der kunne indhentes oplysninger fra [virksomhed3], samt at han som selskabets rådgiver ikke på stående fod kunne svare på, hvor til lejeindtægterne var blevet indbetalt. [person5] har imidlertid gentagende gange efterfølgende redegjort herfor. Som eksempel er det i [virksomhed4]s kommentarer til Skattestyrelsen forslag til afgørelse blevet anført, at indtægter blev modtaget af klager privat og efterfølgende krediteret selskabet.

[virksomhed1] ApS har efter klagers fraflytning den 1. oktober 2015 selv anvendt det tidligere fremlejemål som kontor for selskabet. Klager har ikke anvendt lokalerne privat siden fraflytningen i 2015. I forbindelse med varetagelsen af udlejningen af restlejemålet til [virksomhed3] lejere, har klager, som direktør for selskabet været tilstede personligt ved ankomst og har budt lejerne velkomne.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at referat fra mødet med Skattestyrelsen den 14. november 2018 ikke har været godkendt af klager eller dennes rådgivere.

Anbringender

Fri bolig

Rådighed og anvendelse af lejemålet [adresse2], [by1]

Det bestrides, at klager har haft fri bolig til rådighed i indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for, at klager – hverken de facto eller juridisk - har haft rådighed over Selskabets lejemål i 2016. SKAT var ved kontrollen i 2016 (af forholdene for indkomståret 2014) fuldt ud oplyst om anvendelsen af det samlede lejemål i 2014. SKAT var endvidere fuldt ud oplyst om, at selskabet alene havde én ansat direktør, som var klager, at klager tegnede selskabet og varetog selskabets interesser, at selskabet lejede restlejemålet ud via [virksomhed3], og at klager alene betalte husleje for hans rådighed over den fremlejede del af lejemålet. Der er ikke ændret på det faktiske forhold fra 2014 og 2016 vedrørende klagers beføjelser, indflydelse, ageren for selskabet, bortset fra at klageren ikke længere var fremlejetager, og at selskabet derfor havde den fulde råden over lejemålet, [adresse2], [by1].

Selskabet (og klager) har indrettet sig efter SKAT’s anvisning i 2016 vedr. indkomståret 2014, og det kan ikke bebrejdes eller komme klager til skade, at han ikke stiller spørgsmål til kvaliteten eller dybden af SKAT’s kontrol, ikke stiller spørgsmål til SKAT om de har læst og forstået de fremsendte oplysninger. Klager har ikke forholdt SKAT oplysninger om hans beføjelser eller selskabets aktiviteter, hvorfor Skattestyrelsens ændrede bedømmelse af de faktiske omstændigheder, herunder bedømmelsen af selskabets og klagerens råden over lejemålet [adresse2], [by1], ikke kan anerkendes. SKAT har i 2016 anerkendt, at klager i 2014 alene havde råden over en begrænset del af det samlede lejemål. Det forhold, at klager i 2015 fraflytter sit fremlejemål, giver naturligvis ikke klager en større råden over lejemålet i 2016. Tværtimod.

Derudover gøres det gældende, at klager ikke har anvendt [virksomhed1] ApS’ lejemål privat efter fraflytningen pr. 1. oktober 2015. Lejemålets lejligheder har dels været anvendt til udlejning via [virksomhed3] og dels som kontor for selskabet.

Det forhold, at klager er administrerende direktør og tegningsberettiget i [virksomhed1] ApS, indebærer ikke i sig selv, at han skal anses for at have privat rådighed over selskabets lejemål.

For at der kan ske beskatning af rådighed over fri bolig, skal det dokumenteres, at klager enten har benyttet eller rådet over Selskabets lejemål, til formål som er selskabet uvedkommende. Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har løftet denne bevisbyrde. Og det gøres gældende, at bevisbyrden ubetinget påhviler SKAT, især når SKAT to år forinden har godkendt et fremlejemål for klageren i dele af lejemålet, der efterfølgende er blevet bragt til ophør, og når det er dokumenteret, at klageren har anden registreret bolig.

Skattestyrelsen henviser til, at lejemålet alene må anvendes til beboelse. Dette er et forhold mellem udlejer og [virksomhed1] ApS og dokumenterer ikke i sig selv nogen privat rådighed over lejemålet for klageren. SKAT fik i 2016 forelagt lejekontrakten mellem udlejer og [virksomhed1] ApS, og mellem selskabet og klager og SKAT havde ingen bemærkninger til den således dokumenterede anvendelse af lejemålet.

Det forhold, at klager har præsenteret sig som ”vært” over for lejere via [virksomhed3] og på [virksomhed3]s profil, dokumenterer heller ikke rådighed over lejemålet for klageren. Som tegningsberettiget for selskabet og eneste ansatte forestår klager udlejningen af selskabets lejemål. Der foreligger ingen dokumentation for, at klager skulle have givet udtryk for, at han personligt var indehaver af lejemålet. Selskabets markedsføring af udlejningen på [virksomhed3]s website med profilering af klageren som ”vært” har være uændret siden selskabet påbegyndte markedsføringen af udlejningen, og klager var således også anført som ”vært” i indkomståret 2014, som SKAT tidligere har konstateret. Selskabet og klager har ikke været bekendt med, at det efterfølgende var blevet muligt at oprette en profil hos [virksomhed3] med et selskab som udlejer, hvorfor dette aldrig er blevet ændret.

Samtlige selskabets lejeindtægter fra udlejningen er krediteret selskabet via mellemregningskontoenog er blevet beskattet i selskabet helt i overensstemmelse med metode og praksis i indkomståret 2014. SKAT anerkendte og accepterede ved kontrollen i 2016, at selskabet drev udlejning via [virksomhed3]. I 2016 var der ikke andre ansatte end klager, der var således ikke andre end klager, der kunne varetage værtsrollen, præcis som han har gjort siden.

Skattestyrelsen har udvalgt og fremlagt en lang række anmeldelser fra [virksomhed3] lejerne. Uagtet, at anmeldelsernes retskildeværdi med rette kan kritiseres og at der er tale om meget subjektivt udvalgte anmeldelser foretaget af SKAT, følger det dog af anmeldelser, at klager bød lejerne velkomne, men at de derudover ikke så meget til klager og hans to hunde. Det gøres gældende, at dette ikke ville have været tilfældet, såfremt klager havde benyttede lejemålet, eller end del deraf, privat. Klagers begrænsede tilstedeværelse skyldtes naturligvis, at klager, som tidligere oplyst, boede hos sin mor. Enkelte anmeldere nævner, at klageren var der, såfremt de havde brug for hjælp. Som tidligere nævnt blev den del af lejemålet, som ikke blev udlejet via [virksomhed3], benyttet som kontor af selskabet, herunder i forbindelse med selskabets salg af immaterielle rettigheder. Klager benyttede naturligvis selskabets kontorfaciliteter til udøvelse af denne del af selskabets virksomhed, og derfor var han ind i mellem til stede i lejemålet samtidig med, at der også boede [virksomhed3] lejere. Som det fremgår af såvel SKAT’s kontrol i 2016 som annonceringen på [virksomhed3] var lejligheden opdelt, og [virksomhed3] lejere og selskabet benyttede kun samme hovedindgang, men havde separate indgange til de to adskilte dele af lejemålet. [virksomhed3] lejerne kunne dermed benytte [virksomhed3] lejemålet ugeneret af, at klageren arbejdede for selskabet i kontorlejemålet.

Bestemmende indflydelse:

Skattestyrelsen henviser til SKM2016.590BR, SKM2009.558H og UfR 2005.2427, som alle vedrører situationer, hvor den faktiske benyttelse af bolig samt båd er uden betydning for beskatning af rådigheden. Afgørelserne er ikke sammenlignelige med nærværende situation, idet skatteyderne i samtlige sager var kapitalejere i de selskaber, der stillede goderne til rådighed.

Med henvisning til SKM 2018.286LSR gør Skattestyrelsen såvel i forslag til afgørelse som i den endelige afgørelse gældende, at klager har bestemmende indflydelse i selskabet. Dette bestrides som værende ukorrekt og udokumenteret.

Det fremgår af afgørelsen i SKM 2018.286LSR, at skatteyderen i sagen var direktør, der først i 2012 blev medejer af selskabet. Landsskatteretten fandt, at den bestemmende indflydelse først indtrådte da han erhvervede 50 % af anpartskapitalen, og dette til trods for, at han tidligere var registreret som direktør, hans mor boede i selskabets ejendom, at hun ikke betalte den aftalte husleje og at han havde underskrevet ledelsespåtegningen i indkomstårene forud for hans erhvervelse af anparter i selskabet. Landsskatteretten lagde blandt andet mere vægt på, at direktøren ikke havde modtaget løn.

Som gengivet af Skattestyrelsen beror bedømmelsen af bestemmende indflydelse på følgende forhold:

[virksomhed1] ApS er hverken helt eller delvist ejet af klager, han har ingen rådighed over stemmer i selskabet, og han har ingen betydelig løn. Han forestår ledelsen af selskabet og har som følge heraf underskrevet ledelsesberetningen hvert år. Som dokumenteret overfor SKAT i 2016, er det [person1], der er ene anpartshaver og som har den fulde kontrol over selskabet. Vedlagt som bilag 10 fremlægges generalforsamlingsprotokollat med tilhørende fuldmagt underskrevet af eneanpartshaver [person1], hvoraf fremgår at eneanpartshaveren giver specifik fuldmagt for klager til at repræsentere hende på selskabets generalforsamling vedrørende indkomståret 2015/16 og 2016/17.

Underskrivelse af ledelsesberetningen har jf. SKM 2018.286 LSR ikke betydning i bedømmelsen af bestemmende indflydelse. Uagtet at Skattestyrelsen selv har påberåbt SKM2018.286LSR i sit forslag til ændring af indkomstansættelsen, gør Skattestyrelsen i nærværende afgørelse nu gældende, at SKM2018.286LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet direktøren i SKM2018.286LSR først blev direktør 4 år efter at moderen var påbegyndt anvendelse af lejemålet. Det gøres gældende, at SKM2018.286LSR er sammenlignelig med nærværende sag, idet sagen vedrører en konkret vurdering af bestemmende indflydelse af en direktørs råden over hans arbejdsgivers lejemål før direktøren blev medejer af selskabet. Det er ubestridt, at direktøren ikke benyttede lejemålet, hvilket er sammenligneligt med nærværende sag, da klageren som oplyst fraflyttede fremlejemålet den 1. oktober 2015. Klager i nærværende sag har som direktøren i SKM2018.286LSR ikke ubegrænset indflydelse i selskabet. Klager har alene beføjelse til at varetage den daglige drift for selskabet i henhold til direktørkontrakt og til eventuelt at repræsentere eneanpartshaveren i henhold til fuldmagt på de årlige generalforsamlinger, jf. bilag 11og direktørkontrakt. Først fra det tidspunkt, hvor direktøren i SKM2018.286LSR bliver ejer af 50 % af anpartskapitalen, anses direktøren for i skattemæssig henseende at have rådighed over lejemålet, da dette ikke anvendes til andet end bolig for direktørens mor. Det var ikke tilstrækkeligt til at statuere ”rådighed” i skattemæssig henseende da han alene var direktør, heller ikke selvom lejemålet alene og fuldt ud blev anvendt af direktørens mor. I nærværende sag anvendes lejemålet fuldt ud af selskabet, dels til udlejning via [virksomhed3], som selskabet indtægtsfører, og dels til kontor for selskabets øvrige aktiviteter, som er salg af immaterielle rettigheder, hvilken aktivitet alene i 2016/17 gav en omsætning på 913.027 kr. Det bemærkes, at selskabet ikke råder over andre lokaler andet steds.

Sammenfattende gøres det gældende, at klager af grunde som anført opremset i SKM 2018.286LSR ikke har bestemmende indflydelse, idet

Dertil gøres det gældende, at klagers indflydelse i selskabet ikke har ændret sig fra 2014 til 2016, at klager ikke har haft bestemmende indflydelse, at klager ikke har haft lejemålet stillet til hans private rådighed i 2016 og at klager, der har registreret bopæl andetsteds, heller ikke de facto har benyttet lejemålet i privat øjemed.

Lejeindtægter

Det bestrides, at klager skal beskattes af selskabets [virksomhed3] lejeindtægter.

Selskabet har haft lejeindtægter fra [virksomhed3] siden stiftelsen af selskabet og denne udlejningsvirksomhed indgik i SKATs kontrol af indkomståret 2014 uden bemærkninger.

Skattestyrelsen begrunder den ændrede vurdering med, at ”sagsbehandleren i 2016 ikke har givet positiv tilkendegivelse af udlejningsforholdet og rette indkomstmodtager”. Hertil gøres det gældende, at det er usandsynligt, at SKAT i deres afgørelse omkring et kontrolbesøg positivt vil beskrive alle de forhold, som de har kontrolleret, og som de har fundet er håndteret korrekt og i overensstemmelse med skattelovgivningen. Så den omstændighed, at SKAT ikke omtalte forhold vedrørende lejemålet og spørgsmålet om rette indkomstmodtager, kan naturligvis ikke tages til indtægt for, at SKAT så ikke har kontrolleret forholdet. Tværtimod. Det forekommer ikke sandsynligt, at SKAT ikke skulle have kontrolleret disse forhold ved skattekontrollen i 2016 af indkomstforholdene for 2014. Særligt henset til at SKAT var bekendt med:

Skattestyrelsen gør gentagende gange opmærksom på, at SKAT ved kontrollen i 2016 ikke havde kendskab til at, [virksomhed3] profilen var oprettet i klagers navn, og at dette er så ny en oplysning, at opfattelsen af hvem der er rette indkomstmodtager, dermed kan ændres.

Det bestrides, at oplysning om i hvilket navn profilen i [virksomhed3] er oprettet, medfører, at SKAT ikke i 2016 burde have/har kontrolleret hvem, der må anses for rette indkomstmodtager. Derudover bestrides det, at profilen har afgørende betydning for spørgsmålet om rette indkomstmodtager. Klager har som ansat i selskabet udlejet selskabets lokaler via [virksomhed3]. Alle lejeindtægter er tilgået selskabet, og selskabet er blevet beskattet heraf. Det forhold at klager af praktiske årsager og i en berettiget eller uberettiget forestilling om at kunne opnå administrative besparelser har ladet lejebetalinger gå via klagers bankkonto og en mellemregning med selskabet, ændrer ikke ved, at det var selskabet, der var udlejer af lejemålet, at selskabet derfor er rette adkomsthaver til lejeindtægterne, at selskabet har ladet sig beskatte af lejeindtægterne og at selskabet fortsat er rette indkomstmodtager i skattemæssig henseende præcis som i 2014 og godkendt af SKAT i 2016.

Det skal i bedømmelsen medtages, at der er fremlagt dokumentation for den samlede [virksomhed3] lejeindtægt for 2016/17, bilag 9 og at der er fremlagt dokumentation for, at selskabet er blevet krediteret lejeindtægten bilag 8. Klager har dermed dokumenteret, at klager ikke har beholdt lejeindtægten, hverken helt eller delvist.

(...)

Ligningsloven s § 15P og skatteforvaltningsloven § 29

Måtte Skatteankenævnet fastholde, at klager skal beskattes af fri bolig til rådighed og at klager er rette indkomstmodtager af lejeindtægterne fra [virksomhed3] udlejningen, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at Skattestyrelsens ansættelse af beskatning af rådighed over fri bolig ikke kan sidestilles med fremleje, hvorfor ligningslovens § 15P finder anvendelse.

Mere subsidiært gøres det gældende, at klager er berettiget til og burde være blevet vejledt om omgørelse jf. skatteforvaltningslovens § 29. Havde klager ikke indrettet sig på Skat’s kontrol i 2016, kunne klager ved at indgå en lejeaftale med selskabet have betalt markedslejen og dermed modregnet en forholdsmæssig del af huslejen i [virksomhed3] lejeindtægten, og dermed nedsætte klagers skattepligtige indkomst. Betingelserne for omgørelse er opfyldt, idet dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat, dispositionen har klart utilsigtede skattemæssige virkning, dispositionen har været lagt klart frem for myndighederne, de privatretlige virkninger af ændringen af disposition er enkle og overskuelige, og endelige har alle, der bliver berørt af omgørelse, mulighed for at give tilladelse.

Sammenfattende gøres følgende gældende:

Principalt:

Subsidiært:

(...)”

Klagerens repræsentant har den 26. marts 2019 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

SKAT’s kontrol og bedømmelse vedrørende 2014

Skattestyrelsen referer til forskellige forhold vedrørende indkomståret 2014, som SKAT kontrollerede i 2016. SKAT anerkendte i 2016, at selskabet [virksomhed1] ApS var rette indkomstmodtager for [virksomhed3] indtægterne, ligesom SKAT anerkendte og fandt det dokumenteret, at Klager benyttede og betalte husleje for en del af [virksomhed1] ApS’s lejemål. Det skal fremhæves, at SKAT for 2014 har modtaget dokumentation for, at [virksomhed3] lejeindtægten blev indsat på selskabets bankkonto.

Vedrørende hævningerne bestrides det, at der ikke er redegjort herfor. Som det fremgår af bilag 4 blev der redegjort herfor. En forklaring og bevisførsel som SKAT fandt tilstrækkelig.

Vedrørende manglende regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter, har Skattestyrelsen modtaget relevant kontoudtog vedrørende [virksomhed3] lejeindtægterne. Vedlagt som bilag 11 kontoudtog 6620 mellemregning samt som bilag 12 selskabets bankkontoudtog. Det skal for god ordens skyld fremhæves, at tidligere sagsbehandler hos Skattestyrelsen [person20] meddelte at det ikke var nødvendigt at fremsende bankkontoudtog. Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmateriale, jf. Bilag 13 mail fra [person5] til [person20]. Som tidligere redegjort for, valgte Klager i 2016 at lade [virksomhed3] indtægterne indgå på hans private [finans1] konto. Overførsel skete via klagers mellemregning med selskabet. Det bestrides som værende ukorrekt, når Skattestyrelsen anfører, at lejeindtægterne i 2014 ligeledes blev indsat på klagers private [finans1] konto.

Lejeindtægten indgik på selskabets konto.

Bestemmende indflydelse

Vedrørende Skattestyrelsen bemærkning om, at de underskrevne fuldmagter dokumenterer Klagers bestemmende indflydelse, bestrides dette som værende ukorrekt. Havde klager bestemmende indflydelse, ville det ikke være nødvendigt at indhente fuldmagt hvert år. Det fastholdes, at Klagers rolle var, som enhver anden ansat direktør, at varetage den daglige ledelse af selskabet. Klager havde ikke som direktør ikke i sig selv kompetence til at godkende selskabets regnskaber, hvilket var formålet med fuldmagten fra ejer.

Derudover skal det bemærkes, at SKAT for 2014 ikke vurderede, at Klager havde bestemmende indflydelse, til trods for at SKAT gennemgik såvel [virksomhed1] ApS’s som klagers bankkonti.

Opdeling af lejemål

Det er korrekt, at lejemålet ikke var opdelt i to selvstændige ejerlighedsnumre. Der var alene tale om en ejerlejlighed. Lejemålet var imidlertid indrettet således, at [virksomhed3] delen og den øvrige del af lejemålet var adskilt, hvorved det alene var nødvendigt at dele hovedindgang og entre. En opdeling som SKAT i 2014 anerkendte.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 26. april 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen. Følgende fremgår af bemærkningerne:

”Fri bolig til rådighed

Skatteankestyrelsen anfører, modsat Skattestyrelsen, i selve forslag til afgørelse,

...”at klager har beboet i selskabet lejemål på [adresse2] i [by1], uden at have betalt husleje herfor.”

Dette bestrides som værende ukorrekt, udokumenteret og ikke i overensstemmelse med

Skattestyrelsens sagfremstilling, afgørelse eller udtalelse.

Klager har beboet selskabets lejemål frem til 1. oktober 2015, hvor han som følge af to blodpropper og følgesygdom i form af angst ikke var i stand til at bo alene og var nødsaget til at flytte hjem til sin mor. Lægejournal vil blive sendt snarest muligt.

Med henvisning til Skatteankestyrelsen gentagende fremhævelse af, at SKAT i 2016 ikke var bekendt med [virksomhed3] profilen, skal det fremhæves, at SKAT havde kendskab til klagers ansættelse som direktør, hans virke for selskabet, hans løn, lejemålet indretning, men desuagtet ikke fandt, at der skulle betales en husleje, jf. LL § 16, stk. 9. SKAT anerkendte husleje på 6.700 kr. pr. måned for 66 m2.

Afsluttede skal det bemærkes, at klagers [finans1]konto søges fremskaffet og vil blive fremsendt efterfølgende.

Der ønskes fortsat møde i sagen. På mødet vil foruden rådgivere og eventuelt klager tillige deltage selskabets indehaver.”

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde henviste repræsentanten bl.a. til, at der ikke var taget højde for daværende SKATs kontrol af selskabet i 2016 vedrørende indkomståret 2014, og at de faktiske forhold var de samme i nærværende sag vedrørende indkomståret 2016, særlig henset til klagerens rolle i selskabet.

Derudover beskrev klageren sit sygdomsforløb, hvilket var baggrunden for, at han fraflyttede den i sagen omhandlende lejlighed i 2015. Han opholdt sig kun i lejligheden i forbindelse med arbejde, eller såfremt han skulle indlogere [virksomhed3]-lejere. Klageren oplyste under retsmøde, at han nogle gange arbejdede i lejligheden om natten. Klageren anførte endvidere, at lejligheden var opdelt i to, at [virksomhed3]-lejere benyttede indgangen nede fra vejen, og at han benyttede bagindgange i forbindelse med sit arbejde for selskabet.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde henviste repræsentanten bl.a. til, at der ikke var taget højde for daværende SKATs kontrol af selskabet i 2016 vedrørende indkomståret 2014, og at de faktiske forhold var de samme i nærværende sag vedrørende indkomståret 2016, særlig henset til klagerens rolle i selskabet.

Derudover beskrev klageren sit sygdomsforløb, hvilket var baggrunden for, at han fraflyttede den i sagen omhandlende lejlighed i 2015. Han opholdt sig kun i lejligheden i forbindelse med arbejde, eller såfremt han skulle indlogere [virksomhed3]-lejere. Klageren oplyste under retsmøde, at han nogle gange arbejdede i lejligheden om natten. Klageren anførte endvidere, at lejligheden var opdelt i to, at [virksomhed3]-lejere benyttede indgangen nede fra vejen, og at han benyttede bagindgange i forbindelse med sit arbejde for selskabet.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig som udgangspunkt fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har været administrerende direktør i selskabet [virksomhed1] ApS siden selskabets stiftelse den 4. april 2014, kun afbrudt af perioden 15. oktober 2015 til 11. november 2015, hvor der blev indgivet en begæring om tvangsopløsning, som blev tilbagekaldt. Klageren ejer efter det oplyste ikke selv anparter i selskabet.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at klageren har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er herved lagt vægt på, at klageren anses at have væsentlig ledelsesmæssig indflydelse i selskabets beslutninger henset til, at det er klageren der træffer beslutninger på selskabets vegne, og at det er klageren der har dispositionsret til selskabets konto.

Selskabet har lejet boligen på [adresse2] i [by1] af [virksomhed2] A/S, og klageren har beboet adressen i perioden 22. september 2014 til 1. oktober 2015. Herefter har klageren oplyst, at han flyttede til hans mor på grund af personlige omstændigheder. Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren og selskabet, hvor det fremgår, at klageren lejede 66 kvm af boligens i alt 145 kvm. Det er oplyst af klagerens repræsentant, at den resterende del af lejemålet blev udlejet til forskellige lejere via [virksomhed3].

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren har haft rådighed over selskabets lejemål i indkomståret 2016. Landsskatteretten lægger vægt på, at det ikke anses for godtgjort, at klageren har været afskåret fra rådigheden over boligen, at klageren i indkomstårene 2014 og 2015 har beboet lejemålet, og at det fremgår af anmeldelserne på [virksomhed3], at klageren har været tilgængelig og tilstedeværende, bl.a. med sine to hunde. Det kan ikke medføre et andet resultat, at klageren har haft folkeregisteradresse hos sin mor i indkomståret 2016. Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at klageren har haft rådighed over hele lejemålet, henset til, at der er tale om én lejlighed, og at den ikke er adskilt af forskellige indgange, men at den har en fælles entré, hvor der er adgang til boligen igennem to døre. Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har været afskåret fra rådigheden over hele lejligheden.

Som udgangspunkt skal den skattepligtige værdi af fri bolig for ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform fastsættes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9. Anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter imidlertid, at arbejdsgiveren ejer den bolig, der stilles til rådighed, jf. cirkulære 2001-01-02 nr. 1, og SKM2018.524.BR.

Det følger af cirkulæret, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren lejer en bolig af tredjemand og stiller den til rådig for en ansat hovedaktionær m.fl., er der en markedsleje at beskatte den ansatte ud fra. Størrelsen af lejen skal svare til, hvad der kunne være opnået, hvis lejen var fastsat mellem uafhængige parter, en armslængdepris for lejemålet. Er udlejer en uafhængig tredjemand, anses lejemålet som udgangspunkt at være fastsat til markedslejen.

Selskabet har i indkomståret 2016 betalt husleje for leje af boligen til tredjemand, [virksomhed2] A/S, hvorfor markedslejen anses at være den husleje, som selskabet betaler til [virksomhed2] A/S. Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens fastsættelse af værdi af fri bolig.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Lejeindtægter

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at indtægter fra udlejning af en privat helårsbolig til beboelse en del af indkomståret skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Klageren har på sin private udenlandske [finans1] konto modtaget lejeindtægter for udleje af [adresse2] i [by1] i indkomståret 2016. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har ageret som mellemled, idet lejeindtægterne er videreoverført til selskabet fra klagerens konto. Ifølge repræsentanten er det selskabet, som er rette indkomsthaver, idet selskabet er den reelle udlejer. Klageren har alene haft kontakten til lejerne på grund af sin stilling som direktør i selskabet.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at selskabet er rette indkomsthaver af lejeindtægterne. Der lægges herved vægt på, at pengestrømmen fra klagerens konto til selskabets konto i indkomståret 2016 ikke er dokumenteret. Der er fremlagt udskrift fra [virksomhed3] vedrørende lejeindtægter, et kontokort fra selskabets regnskab samt kontoudtog fra selskabets konto i perioden fra 1. april 2016 og kontoudtog fra klagerens mellemregningskonto hos selskabet, men der er ikke fremlagt kontoudtog fra klagerens konto, som dokumenterer, at pengene er videreoverført til selskabet.

Herudover finder Landsskatteretten ikke, at daværende SKATs kontrol af selskabet i 2016 vedrørende indkomståret 2014 kan medføre et andet resultat vedrørende klagerens skatteansættelse i indkomståret 2016. Der lægges vægt på, at der ikke foreligger en retsbeskyttet forventning i form af en positiv, klar og entydig tilkendegivelse fra SKAT, som der kan støttes ret på.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren er skattepligtig af lejeindtægterne i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Landsskatteretten bemærker, at det er selskabet, der anses som lejer af boligen, hvorfor klageren ikke er berettiget til at benytte lempelsesreglen i ligningslovens § 15 P.

For så vidt angår den subsidiære påstand om, at klageren er berettiget til omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, henvises der til Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.